#OT395. Spørgetime om verdensbilledet. Livsmysteriets løsning.

Et foredrag af Ole Therkelsen i Aalborg onsdag den 26.10.1983

Martinus’ bisættelse i Tivolis Koncertsal

Ved annoncer i aviserne blev det – til nogles undren – bekendtgjort, at alle der var interesseret kunne deltage i Martinus’ bisættelse i Tivolis Koncertsal den 29. marts 1981. Ved denne festlige højtidelighed, hvor den flagdækkede egetræskiste stod på koncertsalens scene, var der musik, oplæsning og flere taler.

Den 29.03.1980 blev Martinus bisættelse afholdt i Tivolis Koncert sal. — Martinus bisættelse i Tivolis Koncertsal den 29.03.1981. Kisten med flaget

Det var ikke nogen sørgehøjtidelighed, det var en lysets fest præget af glæde og taknemmelighed over for denne evighedens profet og det evige verdensbillede. Sammen med 1400 kosmologi-interesserede venner deltog jeg selv i denne højtidelighed, og jeg følte, at den helt levede op til overskriften i Bisættelse, kap. 161:

Fremtidens begravelse eller jordefærd

“Fremtidens begravelse eller jordefærd vil ikke blive en sørgefest, men derimod en glædes- og takkefest for livets evige beståen”.

Martinus (1890-1981) blev bisat i Tivolis koncertsal 29.03.1981. — Martinus bisættelse. Kisten på scenen i Tivolis koncertsal. 29 marts 1981

Martinus’ kiste på scenen i Tivolis koncertsal 29. marts 1981. Foto OT.

Allerede i midten af 1930’erne skrev Martinus bogen Bisættelse, der mest handler om ulemperne ved ligbrænding, der på det tidspunkt var det mest presserende. I de sidste ti år af sin levetid beskæftigede han sig mere med analyser af balsamering set i forhold til almindelig jordfæstelse. (Kosmos nr. 13-14/1981).

Dødsannonce (+08.03.1981) i avisen for Martinus Bisættelse i Tivolis Koncertsal den den 29.03.1980 — Dødsannonce i avisen om Martinus Bisættelse i Tivolis Koncertsal den den 29.03.1980.

Martinus’ ønsker om sin egen bisættelse

Martinus sørgede for, at der blev lavet et dokument med hans bisættelsesønsker. Han ønskede at blive bisat på en måde, der så meget som muligt var i overensstemmelse med hans egne analyser. Han ønskede først og fremmest at undgå ligbrænding og begravelse. Han ville have ikke nogen gravsten, og i denne forbindelse ville han heller ikke have, at der blev lavet en buste eller statue af ham. Han ville have sit legeme balsameret med formalin og anbragt i en metalkiste indesluttet i en egetræskiste. Han ønskede tillige at undgå obduktion, sektion og at blive anvendt som organdonor. Til sidst ønskede han, at kisten ikke skulle i jorden, men placeres synlig i et åbent gravsted, gerne i en lille pyramide anlagt i nærheden af Villa Rosenberg i Klint ved Nykøbing Sj.

MARTINUS-Evighedens profet

Martinus foran sfinksen og Cheops pyramiden i 1961, Giza, Ægypten. www.martinus.dk — Pyramidens hemmelighed. Martinus stående foran cheopspyramiden og sfinksen i 1961, Martinus Institut. www.martinus.dk

Martinus ønskede ikke noget for sig selv, som han ikke ønskede for andre. Da han hele sit liv undgik persondyrkelse, forstår man, at hans ønske om at blive balsameret og anbragt i mausoleum ikke var udtryk for trang til persondyrkelse. Ved denne form for bisættelse ønskede han at vise et godt eksempel i forbindelse med kærlighed til mikrokosmos. Ligesom alle hans bøger, symboler og foredrag hørte hans balsamering og bisættelse også med til hans værk og mission som verdenslærer.

“Adgang til studiet af “mikroindividerne”

Martinus: “I intet som helst andet skriftligt materiale i verden er der åbnet en sådan adgang til studiet af “mikroindividerne” som netop i bøgerne Den ideelle føde og Bisættelse. I ingen som helst anden lære, oplysning eller videnskab er “mikroindividernes” rolle som fundament for vor egen skabeevne, sundhed og livsglæde blevet så indgående påtalt og begrundet. I ingen som helst anden forkyndelse er disse små væseners liv og færden trådt så åbenlyst frem for os og vist så analogt med vort eget væsen, med vor egen tilværelse, vist at de ligesom vi er skabt i Guds billede efter hans lignelse.” (Bisættelse, kap. 182).

Siden 1986 har Martinus’ kiste stået i et mausoleum på Frederiksberg Ældre Kirkegård, Frederiksberg Alle 63-65. (Martinus Erindringer, side 200-201 og Kosmos nr. 4/1986).

Martinus blev balsameret i 1980 og hans kiste med Sagens flag står på Frederiksber Kirkegård. — Martinus’ kiste på Frederiksberg Ældre Kirkegård. (Mausoleum nr. 2, Frederiksberg Allé 63-65, 1820 Fr.berg C).

Gennem mausoleets glasdør

Gennem mausoleets glasdør kan man midt på det 3×3 kvadratmeter store gulv se egetræskisten med navnet Martinus stå på en lav katafalk. Flaget med alle spektrets farver på endevæggen er den eneste dekoration. Flaget er et symbol på hele det levende verdensalt, og det er det ydre synlige udtryk for det allerhøjeste tankeklima, det er den hellige ånds symbol, den matematiske formel for den guddommelige verdensplan, det er udtrykket for det evigt fuldkomne verdensbillede. (DEV4 symbol nr. 42).