Det hele begyndte med Edith Ryssel’s artikel
Der var engang en journalist, der hed Edith Ryssel, der under et rekonvalescensophold på Klintsøgård i Klint skrev en artikel om Martinus Center (dengang Kosmos Ferieby) “Fra en stille sommerferie”, der blev bragt på forsiden af 2. sektion i Berlingske Tidende, søndag den 16. august 1953. Denne artikel blev, ligesom for mange andre, indgangsporten til kosmologien for mine forældre Herdis og Jacob Therkelsen.
I 1937 var min mor kokkepige på proprietærgården Skovvang hos familien Kyed i Lumby på Fyn, hvor hun blev veninde med datteren Gerda Kyed, der blev meget Martinus-interesseret. I 1953 sendte Gerda Kyed udklippet om Martinus fra Berlingske Tidende i et brev til slægtsgården Christianelund i Flemming (nu med adressen Flemmingvej 28, 8762 Flemming). Dette avisudklip fangede min mors interesse, og da mine forældre, mine to søskende og jeg besøgte København i 1954, havde mine forældre i forvejen spurgt, om de kunne besøge Instituttet og træffe Martinus. De blev begge meget betagede af samtalen med Martinus. De talte med Erik Gerner Larsson, de fik et prøvenummer af Martinus Instituts tidsskrift KOSMOS (nr. 4, april 1954), og de fik at vide, at der var foredrag i Horsens. De begyndte at gå til foredrag i Horsens og at holde Kosmos, som de abonnerede på i 47 år indtil min mors bortgang i 2001.
Gerda Kyed’s far Johannes Kyed var i 30’erne en kendt venstremand og Danmarks største svineproducent på proprietærgården Skovvang i Lumby. Hendes bedstefar var en stor osteproducent, og Tage Buch (1911-2016) fortalt mig to ting om Gerda: 1. at hun hjalp til med at sy gardiner i Martinus Center Klint 2. at hun som en gave ofte sendte store oste til Klint.’
Som 9 årig mødte jeg for første gang Martinus til et foredrag i Herning. Fra foredraget husker jeg især to ting. For det første at Martinus afsluttede foredraget med at sige, at man skulle være lige som solen, der varmede og skinnede på alle, både på gode og på onde, på venner og fjender. For det andet at der var en voksen, der forsigtigt spurgte mig, om jeg mon havde forstået noget af foredraget, hvortil jeg svarede: “Ja, jeg forstod det hele”! – Ja, hvor beskeden kan man være?
Edith Ryssel, Martinus, Ole Therkelsen (11 år), Herdis og Jacob Therkelsen, i baggrunden Kim Gerner Larsson og foredragsholder Erik Gerner Larsson.
Fra venstre: Edith Ryssel, Martinus, Ole Therkelsen (11 år), Herdis og Jacob Therkelsen, i baggrunden Kim Gerner Larsson og foredragsholder Erik Gerner Larsson.
Der var 50 km fra slægtsgården i Flemming til Herning, og vi kørte i en lille gammel Ford, en Ford Y med kælenavnet Phiselbak, der kun kørte 40 km/time. På vejen til Herning hostede og hakkede bilen noget, så min mor var noget nervøs for hjemturen i mørket, men efter foredraget sagde Martinus: “Tak for i aften og kom nu godt hjem”. Det følte hun som en velsignelse eller en beskyttelse og blev rolig, og hele turen hjem i den lille bil gik strygende. I resten af sine dage sagde min mor, når vi havde haft gæster, ”Tak for i aften og kom nu godt hjem”, og jeg må indrømme, at jeg også selv har taget denne vending på mit repertoire. ”Tak for i aften og kom nu godt hjem”.
Gardenparty i Klint
To gange var jeg som barn med mine forældre i Klint. Anden gang i juli 1959, hvor jeg var 11 år, blev jeg ved et såkaldt gardenparty på Villa Rosenberg fotograferet stående mellem min far Jacob og Martinus, som det fremgår af nærværende foto. Om sommeren, når Martinus var i Klint, boede han i Villa Rosenberg, som han i 1937 købte af globetrotteren Holger Rosenberg, der var meget positivt indstillet overfor Martinus og hans arbejde. For ikke at blive forstyrret så ofte, og for at få mere ro til at skrive på ugens øvrige dage inviterede Martinus hver onsdag eftermiddag i højsæsonen feriebyens gæster til selskab i haven ved Villa Rosenberg. Martinus var ikke menneskesky, han ville meget gerne træffe mennesker og tale med dem, og der var selvsagt mange, der gerne ville møde Martinus og tale med ham. Ved disse sammenkomster i haven havde alle centrets gæster mulighed for at træffe Martinus og tale med ham under venskabelige og afslappede forhold, og engang imellem udviklede det sig til, at han blev centrum i en regulær spørgetime.
Ole Therkelsen