OT343. Bønnens spilleregler – bøn som videnskab.

Foredraget Bønnens spilleregler blev afholdt af Ole Therkelsen i Køge 21.09.2004. Foredraget var arrangeret af Inge Frederiksen i samarbejde med FOF.

Kontakten til den åndelige verden

SE VIDEO-FILMEN – ”Kontakten til den åndelige verden – skytsengle, mediumisme og clairvoyance”, onsdag den 27. juni 2012 på Vækst-Højskolen Djursland, Grenå,

Bøn som videnskab

Dyrets angstskrig er den første form for bøn. Bønnen er altså ikke noget menneskeskabt men en naturlig funktion i dyr og mennesker. Bønnen følger ganske bestemte naturlove og virker uanset, om man er troende eller ej. Ifølge Martinus er bønnen menneskets største energi- og kraftkilde, ligesom den også kan vejlede os i livets mange valgsituationer. I sin bredeste definition er bøn al livsoplevelse og vekselvirkning med omverdenen eller det os omgivende levende univers, guddommen.”

Kontakten til den åndelige verden

Kontakt til skytsengle, guider, åndelige vejledere og afdøde ved mediumisme og clairvoyance. Lavpsykiske og højpsykiske evner. Livets intuitive vejledning ved bøn og meditation. Korrespondance med den åndelige verden ad telepatisk vej ved egen tankekoncentration, ved bøn og samtale med Gud eller Universet. Vi taler også med den åndelige verden igennem “livets direkte tale” i den ydre, fysiske verden.

Bøn, kreativitet og seksualitet

Al livsoplevelse er bøn, dvs. kommunikation med Guddommen. Al livsoplevelse er seksualitet, fordi alle levende væsener stræber efter behag og søger at undgå ubehag. Al kreativitet er medskabelse i universets store skabelse.

Overgangen til og fra den åndelige verden er et af livets mysterier. Hvad sker der, når vi dør? – Hvordan inkarnerer vi? – Hvor befinder vores bevidsthed sig om natten? – Hvordan korresponderes der mellem den fysiske og den åndelige verden? – Martinus kommer med helt klare forklaringer på disse fænomener og giver os et overblik, som gør det muligt at forstå de mange oplevelser som menneskene gennem historien har berettet om.

Kontakten mellem den åndelige og fysiske verden

Alt, der ligger hinsides døden, er mystik. Den åndelige verden en gåde for de fleste. Den fysiske krop er en bro, hvor tankebilleder går frem og tilbage. Der findes en mediumistisk kontakt til det åndelige plan, men den naturlige kontakt finder sted igennem bønnen.

”Kontakten mellem den fysiske og den åndelige verden”.

Søvnen er dødens lillebror. Vi er i den åndelige verden under søvnen og døden, ved besvimelse og bedøvelse. Kontakt til skytsengle og afdøde i drømme og ved trance, mediumisme eller clairvoyance. Korrespondance med den åndelige verden ved egen tankekoncentration, ved bøn og samtale med Gud eller Universet. Vi taler med den åndelige verden gennem “Livets direkte tale” i den fysiske verden.

Glæden ved at leve, glæden ved at dø

Ved forståelse af livet og dets love kan man gradvist opbygge en mental suverænitet, der sikrer, at man kan føle glæde i både medgang og modgang. Ethvert menneske dør på det bedste og mest kærlige tidspunkt. Søvnen er dødens lillebror. Kontakten til skytsengle og de afdøde i drømme og ved mediumisme og clairvoyance.

Clairvoyance, mediumisme og intuition

Hvordan er korrespondancen mellem den fysiske og den åndelige verden? – Kontakt til skytsengle, åndelige vejledere og afdøde i drømme, ved mediumisme og clairvoyance. Lavpsykiske og højpsykiske evner. Bøn og meditation.

Rejsen igennem dødsriget. Vi skal lære at se på døden som en ven. Ethvert menneske dør på det mest kærlige tidspunkt. Søvnen er dødens lillebror. Den første sfære efter døden består af forestillinger om himmel og helvede. Livet i de højere åndelige verdener. Livet i den indre åndelige verden før genfødslen, der er en automatisk eller instinktiv proces.

Korrespondance med den åndelige verden ved egen tankekoncentration, bøn og samtale med Guddommen.

Vi taler med den åndelige verden igennem intuitive impulser og “livets direkte tale”.
Bag den fysiske verden findes en åndelige verden. Hvordan fungerer vores kontakt med skytsengle og åndelige vejledere? Har vi kontakt til afdøde i drømme, ved mediumisme og clairvoyance? Vi kan lære os at korrespondere med den åndelige verden ved egen tankekoncentration, bøn og meditation – og blive mere åbne for intuitive impulser og forståelsen af “livets direkte tale”.

Hvorfor advarer Martinus mod meditation?

Martinus kan ikke generelt anbefale meditation, fordi der er en lille risiko ved det. Hvis det f.eks. går galt i 1% af tilfældene med meditation, så har Martinus jo et medansvar ved at anbefale meditation. I parentes skal jeg bemærke, at Martinus selv ikke bruger ordet eller begrebet ”Kundalini” i sin litteratur. Martinus har udviklet sig egne sprogbrug.

Kundalini

Men på en båndoptagelse (29.09.1975) siger Martinus: ”De, der studerer de kosmiske analyser, det bliver de allerførste, der kommer ud af karmaen. Det er da klart. Og der begynder de kosmiske glimt. For der skal KOSMOLOGItil for at danne den kosmiske hjerne til. Når man får kosmiske energier ind i hjernen, før man er moden, – uden man har lært KOSMOLOGI,så er det, man bliver tosset. Men mine analyser de træner den kosmiske hjerne op. Når I læser kosmiske analyser, så er det jo ikke den fysiske hjerne, der er i gang. l har sikkert mærket, at når I begynder på nogle nye ting, så bliver I trætte. Ting, I slet ikke ville blive træt af, hvis det var andre bøger. Men når man lærer kosmiske ting, så bliver man søvnig i begyndelsen. Det er jo, fordi det er den hjerne, der skal trænes op til at modtage, og som kan gå i forbindelse med de kosmiske stråler. Og så er det, at når de kommer ind i en slags stemning, ekstase, eller spekulation, så kan det slå ned, og de får et kosmisk glimt. Og det bliver så oftere og oftere og til sidst bliver det jo ikke mere … så kommer hele hjernen ind. Det opstår samtidig med, at de poler kommer i balance. Og det er jo det, teosofferne kalder kundalini, ‐ tror jeg.

CITAT fra LIVETS BOG 6, stk. 2000-2009 > hentet fra martinus.dk > læs i værket.

Den kosmisk set livsfarlige meditation

2000. I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes.Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste.Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig. Den kan ødelægge væsenets nuværende liv og give det en gene heraf i det næste. Denne kunstige vej til de højere tilværelsesplaner eller til en højere form for oplevelse af livet koncentrerer sig i særlig grad under det, vi udtrykker ved begrebet “meditation”. Meditation vil igen sige det samme som dette, at man sætter sig i enrum og former sine tanker meget smukke, kærlige og humane. Man træner sig således dagligt i denne tankeindstilling. Og hermed kan man virkelig under en sådan længere træning i from tænkning komme til at opleve et pludseligt nedslag af meget høje kosmiske kræfter i den fysiske bevidsthed, uden at denne er blevet modnet hertil igennem praktisk væremåde. Dette nedslag består af de kræfter, der på normal og ufarlig måde automatisk giver nedslag i individets hjerne og fysiske dagsbevidsthed, når det ved normal udvikling har nået den fuldkomne grad af uselviskhed eller næstekærlighed. Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus. 

Kosmisk bevidsthed er det samme som “den hellige ånd” eller “Guds bevidsthed”

2001. For at få klarhed over denne kunstige vej til kosmisk illumination eller glimt eller en akut forbindelse med de kosmiske kræfter, må vi først og fremmest lære at forstå, hvad disse kræfter repræsenterer.De kosmiske kræfter repræsenterer de allerhøjeste bevidsthedslag, de allerhøjeste tankearter og dermed den allerhøjeste viden i universet.Dette ocean af guddommelig viden udgør i virkeligheden det, der i Bibelen har fået udtrykket “den hellige ånd”.Det er det ocean af materie, der vibrerer i en særlig bølgelængde og kan opfattes af en hjerne, der kan blive indstillet på denne bølgelængde. Da dette ocean er tilværelsens allerhøjeste bevidsthedslag og rummer al eksisterende viden, er det således i virkeligheden det samme som “Guds bevidsthed”.Permanent og på normal måde at opleve dette ocean af viden er det samme som at få “kosmisk bevidsthed” og dermed blive “ét med Gud”.Det er dette bevidsthedslags naturlige nedslag i et væsens bevidsthed og den heraf affødte permanente kosmiske oplevelsesevne og kosmiske bevidsthed, der udgør den store organiske indvielse, vi i Livets Bog kender under begrebet “den store fødsel”.

Hvorfor livstemplets allerhelligste må være fundamentalt beskyttet

2002. Men dette højeste bevidsthedslag, selve Guds bevidsthed, er jo livstemplets allerhelligste.Ligesom det i jødernes fysiske tabernakel eller tempel var livsfarligt at betræde det allerhelligste, således er det altså også ganske livsfarligt at betræde livstemplets allerhelligste.Her må man have ypperstepræstens isolerende kåbe på for at undgå den livsfarlige eller dræbende kraft, der er nedlagt som værn imod, at ufærdige væsener trænger ind i de højere verdeners sfærer og her besudler den rene guddommelige atmosfære med deres endnu ikke aflagte selviske og dyriske tendenser. Denne højeste verden kunne så aldrig blive nogen højeste verden, men måtte blive en blandet verden, en verden i hvilken der var de samme ufærdige, ukærlige og dræbende tilstande som dem, der endnu behersker det jordiske, fysiske tilværelsesplan. Så måtte man også her have krigsskuepladser, hospitaler og fængsler akkurat som på det jordiske plan. Men dette kan ikke finde sted takket være de evige love for livsoplevelse. Indgangen til livstemplets allerhelligste er fundamentalt beskyttet. Alle, der ikke har “bryllupsklædningen” på, bliver kastet tilbage til den sfære, hvor de hører hjemme.

Den absolut eneste sande vej til “den store fødsel” eller livstemplets allerhelligste

2003. Hvordan kan man da ad kunstig vej komme så meget i berøring med det guddommelige plan eller de allerhøjeste kræfter, at der ligefrem kan være fare på færde for at miste sin åndelige førlighed? –Som vi allerede igennem dette værk har lært, fører der kun én absolut vej til de højeste verdener, til kosmisk bevidsthed eller den store fødsel.Denne vej er den totale udrensning af bevidstheden af de dyriske tendenser eller det såkaldte “onde” således, at den totale næstekærlighed er blevet det absolut primære i hele ens manifestation og livsførelse. Men denne udrensning og totale omskabelse af sig selv fra dyr til menneske er ikke noget, der kan gøres ved en øjeblikkelig viljesakt på samme måde, som man ved den kan stå og gå eller klæde sig på sådan eller sådan. Men ved en permanent praktisering i at gøre det gode, ved at træne sig i at tænke godt om dem, der forfølger og hader en, ved at bede om tilgivelse for den vrede, hvis udtryk man ikke magtede at forhindre, ved at leve for at tjene andre levende væsener og således kort og godt helt at være indstillet på at være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med, da forvandles man på en ganske naturlig måde i kontakt med naturens egen skabemetode. Naturen gør ikke noget i spring, men hæver enhver ting ved sine små hårfine udviklingstrin fra det ene stadium til det andet. På samme måde må dyrets forvandling til menneske også være. Ved denne udviklingsproces foregår forvandlingen ikke stærkere, end at de latente kosmiske organer eller hjerneområder i tilsvarende grad bliver omdannede og tilpassede til de svingninger, som de højeste energier fremtræder i.

Når væsenet ad kunstig vej kommer i berøring med de kosmiske energier

2004. Hvis et væsen på en eller anden måde udenom de ovennævnte principper, altså på en eller anden kunstig måde søger forbindelse med de kosmiske energier, kan der pludselig udløse sig en kontakt mellem væsenets hjernevibrationer og disse nævnte kosmiske energier.Disse slår da som et lynglimt ned i væsenets bevidsthed og fremkalder her en slags sjælelig kortslutning, idet væsenets hjerneorganer og følelsestilstand slet ikke er modne eller udviklede nok til denne forbindelse med de allerhøjeste mentale eller psykiske energier.Væsenets ufærdige sider, navnlig forfængelighed, træder nu stærkt frem.Det er netop i de fleste tilfælde denne mentale energi, der i skjult eller camoufleret tilstand har fremkaldt den ulykkelige forbindelse med de kosmiske kræfter. Væsenet får i værste tilfælde storhedsvanvid, bliver voldsom fanatisk indstillet. Det tror undertiden, at det er Kristus, er blevet verdensgenløser eller på anden måde er en ualmindelig stor ånd. Det er meget vanskeligt at hjælpe et sådant væsen tilbage til dets åndelige førlighed, til en sund og fornuftig indstilling. Og dets nerver bryder da som regel tilsidst helt sammen, og væsenet ender i mildeste tilfælde på en nerveklinik og i værste tilfælde på et sindssygehospital.

Hvilke mennesker der søger kunstige veje til indvielse

2005. Hvilke mennesker søger fortrinsvis kunstige veje til indvielse? –Det er mennesker, som i sig nærer stor ærgerrighed og forfængelighed udløst i et meget stort begær efter at blive andre mennesker overlegne, men som i deres stræben herefter ikke har kunnet nå dette deres ønskers mål på det rent materielle plan.De var nemlig ikke modne nok hertil.Og i skuffelsen herover søger de meget ofte at få det utilfredsstillede forfængelige begær tilfredsstillet på det åndelige eller religiøse område. De ønsker således her at kunne spille rolle, gøre sig overlegent gældende, men uden i virkeligheden at besidde den absolutte uselviskhed eller grad af næstekærlighed, der her er den absolut eneste vej til indvielse eller åndelig storhed. Det er således ikke så meget deres moralske begær, som det er deres forfængelighed, de søger at få tilfredsstillet. De søger derfor meget ofte frem til at spille rolle i åndelige bevægelser. De søger mod mystiske oplevelsesevner, spiritisme og “okkulte” skoler. De vil gerne tilegne sig clairvoyante og andre psykiske evner, evner som i virkeligheden hører fortiden og det primitive udviklingstrin til, og som derfor nu hos almenheden forlængst er blevet til intetsigende rudimenter. De arbejder med pendulsvingninger, automatskrift, trancetaler og hypnose. De søger yogaskoler og mystikere og håber herigennem at kunne nå frem til at blive “indviet”. Meget godt kan naturligvis læres indenfor disse foreteelser rent bortset fra den skrækkelige fare for åndelig afsporing, man her bliver udsat for, men den virkelige fuldkommengørelse, der afføder den absolut organiske indvielse eller den store fødsel til kosmisk bevidsthed, er ligeså umulig at opnå her, som det er umuligt for et lille barn pludselig at blive til et voksent menneske.

Der findes absolut ingen genvej til “den store fødsel”

2006. Vi skal ikke her komme ind på alle de ubehagelige oplevelser og afsporinger, besættelser, begrebsforvirringer og nervesammenbrud, som uvægerligt danner bagtrop og almen atmosfære i disse forsøg på at skabe genveje til fuldkommenheden eller den organiske indvielse, til oplevelsen af den endelige livets mening med væsenet: det fuldkomne menneske i Guds billede.Men det er vor opgave at pointere, at vejen til det fuldkomne menneske, vejen til den store fødsel absolut ikke har nogen som helst genvej.Hvis der fandtes en sådan, ville det være ganske unaturligt, at denne vej ikke var for alle mennesker. Hvorfor skulle nogle væsener have en længere vej til fuldkommenheden, opfylde flere vanskelige betingelser end andre for at opnå det samme færdige resultat? – I al den øvrige naturens orden forekommer der ikke i noget som helst tilfælde en sådan meningsløshed eller tåbelighed. Her er alle de eksisterende bevægelser led i et logisk, hvilket vil sige absolut nyttigt formål. Vi ser ikke her noget tilfælde af, at der f.eks. findes genveje til at blive voksen. Et barn på ti år kan ikke nå tyveårsalderen uden ved at passere de resterende ti år. Man kan ikke blive tyve år ved kun at opleve ti, sytten eller nitten år.

CITAT fra LIVETS BOG 6, Stk. 2000-2005

© Martinus Institut

læs og søg i værket på Martinus Instituts web-site

www.martinus.dk

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

FACEBOOK

https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

 

www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS

OT342. Begravelse, bisættelse eller balsamering.

Spørgetime med Ole Therkelsen

En spørgetime om begravelse, bisættelse og balsamering blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 23. september 2004. Ifølge Martinus er  bisættelse med balsamering langt at foretrække fremfor almindelig jordfæstelse, begravelse og ligbrænding.

Begravelse, ligbrænding og balsamering

“Fremtidens begravelse eller jordefærd vil ikke blive en sørgefest, men derimod en glædes- og takkefest for livets evige beståen”.

Se VIDEO-FILM  om  emnet begravelse, ligbrænding og balsamering

Klassisk spørgetime med Ole Therkelsen  i Martinus Center Klint. 17.07.2014

Spørgetime om tid, reinkarnation, insemination, transplantation, udviklingsbaner, ligbrænding og balsamering.

Almindelig jordfæstelse, ligbrænding, kremering eller balsamering

Selv om almindelig begravelse er et mindre onde end ligbrænding, er det imidlertid heller ikke en ideel løsning, for her overgiver man også et helt univers til en voldsom undergang med tilhørende massedrab ved ligets forrådnelse. Martinus udtalte, at forrådnelse var noget af det laveste eller simpleste. Men hvis man skulle vælge mellem ligbrænding og almindelig jordfæstelse, svarer han: “Af disse to nævnte opløsningsformer vil den almindelige begravelse være det mindste onde og derfor at foretrække.” (Svar nr. 2, Kontaktbrev 13. jan. 1950).

Ligbrænding og begravelse

          Både ligbrænding og begravelse indebærer en tilintetgørelse af animalske mikrovæsener, og de er begge højst ufuldkomne foreteelser, der kun er foreløbige foranstaltninger i vor ufærdige kultur.

Martinus: “I en kommende højere fremtidskultur vil man derfor i kraft af den langt højere respekt for alt levende, man her har, lade ethvert lig “bisætte”, hvilket vil sige: undergå en proces i kraft af hvilken stoffets liv får lov til at uddø på en naturlig måde. Ved en hermetisk isolation fra alt, hvad der kan frembringe forrådnelse, og ligeledes fra uheldig temperatur og brand, ja fra alt, hvad der kan frembringe en unaturlig opløsning, vil man skabe betingelser for, at stoffet eller liget kommer til at overgå fra sin animalske tilstand til den mineralske og først her blive hjulpet til opløsning ad kunstig vej.” (Svar nr. 1, Kontaktbrev 13. jan. 1950).

10.1  Bisættelse og balsamering i den gamle og den ny verdenskultur

Et nyt tema i fremtidens høje verdenskultur vil være, hvordan man bedst kan praktisere kærlighed til livet i mikrokosmos – også til det mikroliv, der fortsat måtte findes i liget efter dødens indtræden.

Martinus skriver, at det ville være forkert af ham og forræderi mod livets virkelige sandhed, hvis han gik uden om de felter, hvis analysering måtte forekomme ubehagelig og kedelig. Den ny verdensmoral skal netop frigøre mennesker fra de forestillinger, der ligger til grund for fejlagtig levevis og forkerte vaner, også selv om disse vaner måtte være god tradition, skik og brug, religion eller levebrød. (Bisættelse, kap. 135).

At stimulere mennesker til at udvise større næstekærlighed over for livet i mikrokosmos hørte ikke med til Bibelens opgave, det hørte med til det “meget”, som Jesus godt kunne fortælle, men som hans samtidige endnu ikke kunne bære, hvorfor det måtte vente til “talsmanden den hellige ånds komme” – i form af Martinus Åndsvidenskab. Det kræver en fuld indvielse i mikrokosmos at kunne analysere forholdene omkring kærlighed til mikrokosmos. Martinus skriver, at når man får fuld kosmisk bevidsthed, bliver man tredobbelt indviet, man bliver indviet i alle tre kosmos: mikro-, mellem- og makrokosmos. (LB6 stk. 2117).

10.2  Hvorfor fraråder Martinus ligbrænding?

Vi dør, når hjertet holder op med at slå. Når iltforsyningen gennem blodet hører op, dør organerne og cellerne samtidigt med os. Med sine kosmiske evner kunne Martinus imidlertid iagttage, at der i liget stadig findes en astral udstråling fra levende animalske mikrovæsener. Når disse mikroindivider under celleniveau stadig indeholder en “stråleformig materie”, er det udtryk for bevidsthed, tanker og viljeføring i den fysiske verden.

Lige så grusomt, som det er at brænde mennesker levende på bålet, er det at brænde disse mikrovæsener ved ligbrænding. Ved ligbrænding overgiver man et helt univers til en voldsom og unaturlig undergang, hvor myriader af levende væsener får en rædselsfyldt og smertelig død. Ifølge de kosmiske analyser er ligbrænding “en uhyrlig voldshandling”. (Bisættelse, kap. 9 og 87).

Læs mere om begravelse, ligbrænding, balsamering og bisættelse i bogen Martinus og den ny verdensmoral af Ole Therkelsen

For bedre at kunne forestille sig forholdene i mikrokosmos under en ligbrænding har Martinus udmalet, hvordan vi mennesker ville opleve det, hvis vort makroindivid jordkloden kom i brand f.eks. ved sammenstød med et fremmed himmellegeme. Det ville for mennesker og dyr udløse rædselsscener uden noget tidligere sidestykke, inden alt organisk liv til sidst ville blive opslugt af en altomfattende verdensbrand. Mennesker og dyr ville i en afsindig skræk som jaget vildt styrte frem og tilbage uden nogen mulighed for at flygte. (Bisættelse, kap. 91).

Den videnskabelige udvikling vil afføde en større hensyntagen til mikrovæsenernes liv, og man vil efterhånden også holde op med at bruge vokslys, tællelys og stearinlys indeholdende animalske fedtstoffer. (Bisættelse, kap. 81 og 176). Martinus anser jordolie for at være helt mineraliseret, og man må derfor foretrække at brænde lys fremstillet af produkter fra den petrokemiske industri.’

10.3  Skæbnemæssige konsekvenser ved mishandling af mikrokosmos

Man bør undgå ligbrænding – ikke kun for mikroindividernes skyld – men også for sin egen skyld. Ifølge skæbneloven er man selv beskyttet i samme grad, som man beskytter andre. Denne individuelle grad af beskyttelse afhænger helt af ens egen bevidsthedsmæssige struktur og moralske udviklingstrin. Hvis man lader sit lig brænde, bliver konsekvensen ifølge elektrisk-magnetiske forhold i bevidstheden eller auraen, at man ikke selv er beskyttet mod skoldninger og brandulykker i kommende liv.

Når Rudolf Steiner og store åndelige personligheder i Østen har ladet sig brænde, er det altså udtryk for, at de ikke har været indviet i mikrokosmos og ikke haft fuld kosmisk bevidsthed.

De mennesker, der i dag tager afstand fra ligbrænding, har formentlig selv i tidligere liv været udsat for skoldning, brandulykker og ligbrænding. Selv om de ikke kan huske de tidligere liv, er resultatet af disse oplevelser alligevel indbygget i deres personlighed, så de helt spontant og naturligt tager afstand fra ligbrænding. Det er analogt med, at de mennesker, der i dag er pacifister af hjertet, er de mennesker, der i tidligere liv har oplevet mest lidelse i krig.

10.4  Almindelig begravelse eller ligbrænding?

Selv om almindelig begravelse er et mindre onde end ligbrænding, er det imidlertid heller ikke en ideel løsning, for her overgiver man også et helt univers til en voldsom undergang med tilhørende massedrab ved ligets forrådnelse. Martinus udtalte, at forrådnelse var noget af det laveste eller simpleste. Men hvis man skulle vælge mellem ligbrænding og almindelig jordfæstelse, svarer han: “Af disse to nævnte opløsningsformer vil den almindelige begravelse være det mindste onde og derfor at foretrække.” (Svar nr. 2, Kontaktbrev 13. jan. 1950).

          Både ligbrænding og begravelse indebærer en tilintetgørelse af animalske mikrovæsener, og de er begge højst ufuldkomne foreteelser, der kun er foreløbige foranstaltninger i vor ufærdige kultur.

Martinus: “I en kommende højere fremtidskultur vil man derfor i kraft af den langt højere respekt for alt levende, man her har, lade ethvert lig “bisætte”, hvilket vil sige: undergå en proces i kraft af hvilken stoffets liv får lov til at uddø på en naturlig måde. Ved en hermetisk isolation fra alt, hvad der kan frembringe forrådnelse, og ligeledes fra uheldig temperatur og brand, ja fra alt, hvad der kan frembringe en unaturlig opløsning, vil man skabe betingelser for, at stoffet eller liget kommer til at overgå fra sin animalske tilstand til den mineralske og først her blive hjulpet til opløsning ad kunstig vej.” (Svar nr. 1, Kontaktbrev 13. jan. 1950).

Naturmenneske eller kulrutmenneske

Mange vil her indvende, at det naturlige er, at liget skal forgå ligesom i naturen. Men Martinus har i den forbindelse udtalt: “I fremtidens kultursamfund kaster man ikke sit lig på lossepladsen.” (Kosmos nr. 13/14-1981, side 164).

Vi er jo ikke længere naturmennesker, men kulturmennesker. Der er stor forskel på primitiv natur og højtudviklet kultur. Martinus forklarer, at man kun har ansvar der, hvor man har indflydelse. Dyret har ingen indflydelse på, om dets kadaver rådner op, men mennesket har indflydelse på, hvad der skal ske med dets lig. Man kan skrive sit testamente og dokumentere sine begravelsesønsker, ja man kan på forhånd aftale med en begravelsesforretning om sin egen bisættelse og evt. balsamering.

10.5  Er det en bedre ide at give sit lig til vilde dyr?

Der findes eksempler på, at lig bliver overladt til vilde dyr, men kosmisk set er det ikke gunstigt, at liget bliver ædt af hyæner, gribbe, fisk, insekter, orme og andre ådselædere. De højtudviklede mikrovæsener i liget vil få en voldsom død under nedbrydningen i dyrenes fordøjelseskanal, hvor de vil blive dræbt ved en smertefuld proces. – Nej, menneskets lig skulle helst ikke bisættes i hverken dyrs eller bakteriers fordøjelsessystem. Man kan få et indblik i disse mikrovæseners lidelser ved at læse om drabet på A-livsenhederne i fordøjelsessystemet i Den ideelle føde og i DEV4 symbol nr. 38.

Den russiske forfatter og vegetar Leo Tolstoj (1828-1910) sagde, at kødspisere var omvandrende kirkegårde, fordi dyrenes lig blev bisat i deres kroppe. Han sagde også, at der ville være slagmarker lige så længe, som der fandtes slagterier på jorden!

10.6  Hvad sker der med mikroindividerne i liget efter dødens indtræden?

For at forklare mikroindividernes skæbne bruger Martinus analogier fra en verden, hvor vi selv optræder som mikroindivider. Han skriver blandt andet i bogen Bisættelse, at hvis jordkloden døde, ville dens jeg slippe det fysiske legeme uden at skabe nogen unaturlig død eller særlig forvirring for jordens mennesker. For jordkloden ville dødsprocessen opleves som nogle “minutter”, mens der for menneskene ville være tale om århundreder. De ville derfor få rigelig tid til at leve deres liv naturligt til ende, hvorefter de ikke mere ville blive genfødt på denne planet. Kvaliteten af livet i jordklodens lig vil efterhånden synke, livsbetingelserne vil blive mere grove og robuste, hvorefter lavere, primitive og robuste væsener vil inkarnere i dette livsrum. Til sidst ophører betingelserne for alt organisk liv, og den er blevet til et mineralsk klodelig – ligesom månen. (Bisættelse, kap. 94).

Ligesom jordklodens naturlige undergang eller opløsningsproces ikke forårsager nogen for tidlig død, lidelse og lemlæstelse for mennesket, sådan vil menneskets egen naturlige død og opløsningsproces heller ikke skabe en abnorm tilværelse for mikroindividerne i liget, skriver Martinus videre. (Bisættelse, kap. 95). – Mikroindividerne vil ganske uantastet leve deres liv videre indtil en naturlig død, hvorefter de ikke vil genfødes i den af jeget forladte organisme. Det giver plads for inkarnation af gradvis lavere og lavere livsformer i den døde organisme. Det er også en kærlig handling at stille sit afsjælede legeme til rådighed som livsrum for disse lavere livsformer. I det omtalte kap. 95, der blev skrevet i 1935. (Kosmos nr. 2/1935), bruger Martinus ordet “forrådnelse” i en betydning, der omfatter organismens egne naturlige henfalds- og opløsningsprocesser, i modsætning til dagens videnskabelige definition af forrådnelse som en anaerob bakteriel nedbrydningsproces.

Hvorfor ikke almindelig jordfæstelse eller begravelse

Den forrådnelse, der finder sted i liget på grund af mikroorganismer, hører ikke med til den rigtige mumificerings- eller mineraliseringsproces. Forrådnelse er faktisk som en langsom ligbrænding, da liget bliver “forbrændt” i mikroorganismernes fordøjelse og stofskifte. Analogt hermed siger vi også, at vi i vort stofskifte “forbrænder” så og så mange kalorier om dagen. Denne talemåde skyldes, at når der ved forbrænding af organisk materiale er ilt (O₂) til stede, bliver slutprodukterne vand og kuldioxid (H₂O og CO₂), ligesom ved forbrænding af træ og olie.

Når bakterierne formerer sig i liget og fortærer det, er det med et billede fra vor verden at sammenligne med, at jordkloden ved sin død trak sit jeg bort, hvorefter den ville blive invaderet af grusomme uhyrer, rovøgler og dinosaurer, der ville gå løs på mennesker og dyr for at æde dem op, uden at de kunne forsvare sig eller flygte.

10.7  Mumificering er den ideelle løsning

Martinus forklarer, at når døden indtræder, trækker jeget sin “stråleformige” materie ud af den fysiske organisme. (LB2 stk. 595). Herefter starter en nedbrydning af liget, hvorved den animalske materie gradvist vil blive forvandlet til mineralmaterie. Når denne mineraliseringsproces foregår på naturlig måde uden bakteriel forrådnelse, vil denne totale mumificering ifølge Martinus finde sted i løbet af en periode på 20-40 år. Mineralske materier eller mineralske livsenheder kan ikke føle smerte, da de ikke har nogen livsoplevelse på det fysiske plan, og det er også grunden til, at de forekommer os at være døde. Det eneste, der kan brændes uden at skabe konflikt med livsloven, er mineralsk stof og mineraliseret organisk stof som f.eks. kul og jordolie.

Den ideelle bisættelse i naturen er “mumificering”. Når man i naturen kan finde velbevarede lig eller mumier, hænger det sammen med, at forrådnelsesbakterierne er blevet hæmmet i deres formering, hvilket kan ske under særlige forhold med tørke, kulde, salt, syre osv. Et specielt eksempel ser vi med de velbevarede moselig, hvor bakterier ikke har kunnet leve i det sure mosevand, og hvor garvesyren tillige har været med til at beskytte eller garve huden. Her i Danmark er Tollundmanden og Gravballemanden gode eksempler på velbevarede over tusind år gamle mumier. (Museum i Silkeborg og i Aarhus).

Når de gamle ægyptere balsamerede, forsøgte de at hindre bakterier og svampe i at trænge ind fra de ydre overflader ved en behandling med olier, harpiks, salt og lignende. De fjernede mave- og tarmsystemet, der jo er en ren bakteriebombe, der eksploderer, når døden indtræder. Forskellige udtagne organdele kunne opbevares i krukker med opløsninger eller olier, som også hindrede bakterievækst.

Mumificering er naturens balsameringsmetode

Medmindre vi har visse infektionssygdomme, f.eks. blodforgiftning, har vi kun bakterier på de ydre overflader: hud, slimhinder, fordøjelseskanalen og luftveje. Fordøjelseskanalen er også at betragte som en ydre overflade, da den som et rør går fra munden til endetarmsåbningen. I tyktarmen er der særligt mange bakterier, og ideen med balsamering er at inaktivere bakterierne og hindre dem i at formere sig og invadere de indre dele af organismen med en hurtig forrådnelse til følge. Dette problem kendes også fra fiskerkuttere langt fra land, hvor man allerede til søs må sprætte fiskene op og fjerne mave og tarm, for at de ikke skal gå i forrådnelse, inden man når i havn.

For at opnå en mumificeringsproces uden forrådnelse må bakterierne stoppes eller fjernes. Ved opgravning af lig i forbindelse med retssager i USA er det konstateret, at flere uger gamle lig undertiden kan være meget velbevarede, hvis de pågældende personer havde været i antibiotikabehandling lige før døden.

I Danmark tillader loven imidlertid ikke anvendelse af antibiotika til balsamering. Af frygt for, at der skal opstå resistente bakterier, er man meget restriktiv med brugen af antibiotika. I specielle tilfælde kunne man forestille sig, at man kunne blive behandlet med antibiotika, når døden var nært forestående, da det er meget sværere at fordele et antibiotikum i kroppen efter dødens indtræden.

10.8  Balsamering med formalin

Formalin er en fortyndet opløsning af formaldehyd i vand. Formalin omtales normalt ikke som et antibiotikum, men ud fra den synsvinkel, at det stopper bakterievækst i liget, kunne man godt kalde det et kraftigt og bredspektret antibiotikum.

Formaldehyd er et meget reaktionsdygtigt lille organisk molekyle med formlen HCHO, der har det internationale navn metanal.

Ved balsamering pumpes ca. 10 liter fortyndet formalin ind i en blodåre, for at det kan fordele sig i liget via blodkredsløbssystemet. Et lig kan derfor vanskeligt balsameres efter dissektion.

Balsamering med formalin

Her vil man måske indvende, at det er ukærligt at dræbe eller stoppe bakterierne med formalin. Men det er et mindre onde at stoppe opformeringen af de lavtstående bakterier på de ydre overflader end at lade myriader af højtudviklede, animalske livsenheder i de indre dele få en voldsom død ved forrådnelse.

Efter balsameringen skal liget holdes hermetisk adskilt fra omgivelserne, f.eks. i en tilloddet zinkkiste eller som i Sverige i en tilsvejset solid plasticsæk. Selv om der er fugtighed i liget, vil en række organiske henfaldsprocesser alligevel skride frem, og efter en længere årrække vil noget saltvand skille sig ud og efterlade en mineraliseret mumie uden animalsk liv. Efter 20-40 år vil liget være helt mineraliseret, hvorefter det godt kan begraves. Balsamering og henstand i mausoleer er således ikke nogen hindring for, at stoffet i liget igen kan komme over i naturens kredsløb.

10.9  Er der ikke tale om kunstig forlængelse af liv ved balsamering?

Ved balsamering opretholdes de naturlige betingelser for et fortsat liv i liget. Der er ikke tale om kunstig forlængelse af livet for mikrovæsenerne, de undgår blot en unaturlig forkortelse af livet ved forrådnelse. De animalske livsenheder er nemlig sunde og raske, og ligesom vi mennesker helst ikke vil slås ihjel før tiden ved voldsomme katastrofer, når kloden dør, så er filosofien den, at disse mikrovæsener også gerne skulle have lov til at leve deres liv naturligt til ende.

10.10  Er formalin ikke meget giftigt?

Formaldehyd er at af de mindste organiske molekyler, der findes: HCHO. Det er derfor meget reaktivt. Det kan adderes til frie aminogrupper, og det kan polymeriseres til store plastlignende molekyler. Formaldehyd er så reaktivt, at al indsprøjtet formalaldehyd i et balsameret lig vil indgå i kemiske reaktioner og derved ændre struktur og blive bundet, så intet formaldehyd vil undvige kisten til grundvandet eller jorden på kirkegården.

Formaldehyd er giftigt for levende organismer, organer og celler, men ikke for døde celler. Formalin kan derfor hindre bakteriernes indtrængen, formeringen og vækst i liget. Under celleniveau er de fleste molekyltyper ganske uberørte af formaldehyd. Formaldehyd reagerer ikke med de to store stofgrupper, kulhydrater og fedtstoffer. Det adderer sig især til frie aminogrupper, som findes i den tredje store stofgruppe: proteiner. Men ved denne addition til de frie aminogrupper er der ikke tale om, at organeller, polymolekyler, makromolekyler og mindre molekyler nedbrydes, splittes ad eller forbrændes, der er snarere tale om, at der laves en beskyttende hinde eller struktur. Behandling med formalin er mere skånsom end de voldsomme processer, der sker ved nedbrydning, ligbrænding og forrådnelse, hvor stort set alle molekyler bliver “dræbt” eller destrueret ved sønderdeling til vand, kuldioxid, ammoniak, metan, svovlbrinte og andre små molekyler.

Det er forståeligt, at mange rent følelsesmæssigt reagerer stærkt mod at blive balsameret. Men alle organer og celler er allerede døde før behandlingen med formalin, og de oplever derfor ingen lidelse i den forbindelse. – Ville det mon være mere tiltalende at tænke på rådne, stinkende, ugegamle lig end på velbevarede anatomiske præparater i formalin? – I anatomiske studiesale og zoologiske museer anvendes også sprit til opbevaring af præparaterne, men princippet er det samme, formalin og sprit virker desinficerende. – Man kunne jo spørge sig, om danskerne mon ikke ville være mere positivt indstillet over for balsamering, hvis de kom til at ligge i sprit i stedet for formalin?

10.11  Er der skæbnemæssige konsekvenser ved at overgive sit lig til forrådnelse i jorden?

Martinus mener, at balsamering med formalin er højt hævet over ligbrænding og den almindelige begravelse mht. udfoldelse af humanitet og kærlighed over for mikrovæsenerne. Men når man ikke kender til ligets struktur, overlader man det roligt til ligbrænding og forrådnelse i jorden. Interessant er det, at Martinus tog denne problemstilling op i Efterskrifti det allersidste, som han i dagene lige før sin bortgang skrev på sin helt nye Philips-computer.

Martinus: “Men det levende i organismen er en evig realitet, medens den fysiske krop er en meget sårbar og forgængelig, timelig realitet. Den bliver let udsat og læderet, dels ved ulykke og mord, dels ved alderdom. Og menneskene ser da denne krop som livløs og kalder den et “lig” og tror i stor udstrækning, at dette lig er det før så “levende væsen”. Da menneskene endnu ikke kender ligets struktur, gives det til forrådnelse i jorden eller til opløsning i ild.” (Efterskrift, Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 142).

På et spørgsmål om den karmiske eller skæbnemæssige virkning af drab i mikrokosmos, svarede Martinus i 1973, at det havde den virkning, at hvis man lader sit lig brænde, kan man få karma ved at have større fare for ikke at blive reddet ved brand. Og hvis man lader sit lig rådne, har man også større fare for, at man kan få kræft, hvor man selv så at sige rådner op. (Kosmos nr. 8/2009).

10.12  Forholdet mellem jeget og det afsjælede legeme

Titlen på kap. 170 i bogen Bisættelseer “Jegets forhold til dets afsjælede, fysiske legeme eller lig”. Her skriver Martinus, at liget normalt bliver opfattet som en slags ligegyldig materie, som man bare skal skaffe sig af med. Men liget er i virkeligheden ikke et lig, for det rummer en stor kraftkoncentrering pga. de levende mikroindivider. Selv om den afdøde er helt frigjort og ved den begyndende nedbrydning oplever liget som en ydre verden, er der stadig varme følelser for den krop, som har givet den pågældende så mange oplevelser både i medgang og modgang og i sorg og glæde. Den afdøde er derfor ikke uberørt af, hvad der sker med liget. Nogle afdøde kan ved en speciel form for clairvoyance direkte følge med i, hvad der sker med liget, men selv om de fleste afdøde ikke direkte kan følge med i, hvad der sker på det fysiske plan, kan de alle gennem mikroverdenens samlede astrale eller overfysiske liv indirekte følge enhver proces, der sker i liget. (Bisættelse, kap. 170).

Man er således ikke færdig med sit fysiske legeme, når man dør. Der består stadig en særlig kærlighedsforbindelse eller sympatisk forbindelse mellem jeget og legemet. Ligesom ved ligbrænding vil man efter døden også opleve en skærsildspine på det åndelige plan ved at opleve sit kære legeme blive læderet eller gå i forrådnelse.

Hvis man skænker sit lig til videnskaben, må man være opmærksom på, at efter endt dissektion på hospitaler og universiteter bliver ligresterne sendt til forbrænding. Det at skænke sit lig til videnskaben er således i sidste ende ensbetydende med ligbrænding.

10.13  Er balsamering med formalin fremtidens løsning?

I dag er balsamering med formalin den bedste løsning, men i fremtiden vil man finde metoder, der bedre kan leve op til Martinus’ analyser. Men den balsamering, som i dag foretages med formalin, vil stadig stå langt over den almindelige begravelse og ligbrænding. Formalin giver mikrovæsenerne i liget en stor hjælp, for uden denne balsamering ville de gå totalt i opløsning.

Hvordan fremtidens løsning bliver, vides ikke. Måske vil man bruge en slags tarmskylning, antibiotika eller bestråling, måske en slags healing, tankekraft eller pyramidekraft. I fremtiden vil der blive forsket i det, og der vil blive lavet specielle balsameringsanstalter.

Metoder som frysning, hurtig indtørring eller frysetørring vil på en brutal måde dræbe de animalske mikroindivider meget hurtigt, og sådanne metoder vil slet ikke komme på tale i det ny verdenssamfund her på planeten.

Martinus: “Der vil i planetarriget naturligvis slet ikke være nogen som helst lovmæssig hjemmel for ligbrænding. Ja, ikke engang balsamering vil være tilladt. Man vil med det nøje kendskab, man da har til mikroindividerne i liget, sørge for, at de får al den naturlige hjælp og støtte, der kan gives dem her fra det materielle plan, samtidig med at man også vil vide at være i stand til at beskytte alt det levende uden for liget for forrådnelsesprocessens påvirkning. Man vil igennem hermetisk tillukkede kister fuldstændig isolere ligene fra al ydre omgivelse. Og ligesom man nu har urnehaller, således vil man i verdensriget på særlige dertil egnede bestemte pladser have mægtige kistehaller eller “fællesmausoleer”, hvor kisterne, med navn og data, føres hen, indsættes og opbevares til behageligt skue for de efterlevende, pårørende og besøgende.” (Bisættelse, kap. 198).

10.14  Fremtidsmennesket syn på nutidsmennesket

Martinus skriver videre, at man i fremtiden vil gå væk fra ligbrænding og begravelse og i stedet anbringe kisten over jorden i store fællesmausoleer.

Martinus: “Dette kan måske lyde ganske fantastisk og usandsynligt for mennesker af i dag, men vi må huske på, at alle nulevende slægter over for verdensrigets indbyggere kun vil være primitive “fortidsmennesker”, der endnu ikke havde opdaget “udødeligheden”, endnu ikke kendte mikroverdenens, materiens, stoffets eller energiens sande identitet med livet, endnu jagende, dræbende, myrdende andre levende væsener, sønderlemmende deres kød og indvolde, ædende deres lig eller ligrester som “festmåltider”, serveret på borde, “udsmykkede” med amputerede, lemlæstede og døende plantelemmer, suppleret med “skåltaler” holdt til nydelsen af giftige og underminerende alkoholholdige væsker, samtidig med ophold i lokaler, der er inficerede og stinkende af uigennemsigtige tågeskyer, dunster eller røg fra giftige planters sammenrullede tørrede blade, der i form af cigarer og cigaretter er blevet den selvfølgelige permanente eller uundværlige lækkerbisken i enhver forsamling, i enhver situation.” (Bisættelse, kap. 199).

I virkeligheden er der kun ét bud “Du skal ikke dræbe”. Hvis man indtager giftige nydelsesmidler eller bare stikker sig med en knappenål, har man dræbt noget. Hvis man gør et andet menneske ked af det, har man også dræbt noget. Folk tænker, at de gerne må slå dyr ihjel og slå mikroverdenen ihjel, at de gerne må begrave liget og lade det rådne op. Men det er en overtrædelse af det femte bud.

10.15  Hvilken form for bisættelse kan anbefales?

I spørgetimer efter mine foredrag er jeg ofte blevet spurgt, hvad jeg ville anbefale med hensyn til bisættelse. Først og fremmest skal man gøre det, man selv mener og føler er rigtigt, man skal ikke gøre noget, fordi Martinus siger sådan og sådan. Man må selv tænke og træffe sine egne beslutninger. Selv om lægen siger, at man får sorte lunger af at ryge, må man selv bestemme, om man vil ryge eller ej. Martinus er ikke autoritær, han viser blot livets love og konsekvenserne af vore handlinger. Vi er helt frie til at gøre vore egne erfaringer og erkendelser. Livets Boger ikke en dogmatik, men en håndbog eller en hjælp til forståelse af livet og selvstændig tænkning.

Der er normalt tre alternativer at vælge imellem: ligbrænding, begravelse og balsamering, og hvis man spurgte mig, ville jeg ikke være i tvivl, jeg ville afgjort foretrække balsamering med formalin, der er højt hævet over ligbrænding og almindelig begravelse.

Balsamering på hospital

Man kan bestille begravelsesforretningen til at sørge for balsameringen på hospitalet. Det sker på den patologiske afdeling og koster godt et par tusind kroner. I Skandinavien er begravelsesfirmaet Fonus måske det firma, det er længst fremme med hensyn til at arrangere bisættelser og begravelser efter de kosmiske retningslinjer.

I Danmark er det ikke tilladt at bygge mausoleer uden for kirkegårdene, og i årtier er der ikke blevet bygget nye mausoleer på kirkegårdene. Da der i forvejen findes meget få mausoleer, er der i dagens Danmark i praksis næsten kun mulighed for at blive begravet efter en balsamering.

Initiativer til bygning af nye mausoleer må på denne baggrund hilses meget velkommen.

 

10.16  Martinus’ ønsker om sin egen bisættelse

Allerede i midten af 1930’erne skrev Martinus bogen Bisættelse, der mest handler om ulemperne ved ligbrænding, der på det tidspunkt var det mest presserende. I de sidste ti år af sin levetid beskæftigede han sig mere med analyser af balsamering set i forhold til almindelig jordfæstelse. (Kosmos nr. 13-14/1981).

Martinus sørgede for, at der blev lavet et dokument med hans bisættelsesønsker. Han ønskede at blive bisat på en måde, der så meget som muligt var i overensstemmelse med hans egne analyser. Han ønskede først og fremmest at undgå ligbrænding og begravelse. Han ville have ikke nogen gravsten, og i denne forbindelse ville han heller ikke have, at der blev lavet en buste eller statue af ham. Han ville have sit legeme balsameret med formalin og anbragt i en metalkiste indesluttet i en egetræskiste. Han ønskede tillige at undgå obduktion, sektion og at blive anvendt som organdonor. Til sidst ønskede han, at kisten ikke skulle i jorden, men placeres synlig i et åbent gravsted, gerne i en lille pyramide anlagt i nærheden af Villa Rosenberg i Klint ved Nykøbing Sj.

 *Figur. Dødsannonce for Martinus marts 1981

 

Martinus ønskede ikke noget for sig selv, som han ikke ønskede for andre. Da han hele sit liv undgik persondyrkelse, forstår man, at hans ønske om at blive balsameret og anbragt i mausoleum ikke var udtryk for trang til persondyrkelse. Ved denne form for bisættelse ønskede han at vise et godt eksempel i forbindelse med kærlighed til mikrokosmos. Ligesom alle hans bøger, symboler og foredrag hørte hans balsamering og bisættelse også med til hans værk og mission som verdenslærer.

Martinus: “I intet som helst andet skriftligt materiale i verden er der åbnet en sådan adgang til studiet af “mikroindividerne” som netop i bøgerne Den ideelle fødeog Bisættelse. I ingen som helst anden lære, oplysning eller videnskab er “mikroindividernes” rolle som fundament for vor egen skabeevne, sundhed og livsglæde blevet så indgående påtalt og begrundet. I ingen som helst anden forkyndelse er disse små væseners liv og færden trådt så åbenlyst frem for os og vist så analogt med vort eget væsen, med vor egen tilværelse, vist at de ligesom vi er skabt i Guds billede efter hans lignelse.” (Bisættelse, kap. 182).

*Figur. Mausoleum med Martinus’ kiste på Frederiksberg kirkegård

Siden 1986 har Martinus’ kiste stået i et mausoleum på Frederiksberg Ældre Kirkegård, Frederiksberg Alle 63-65. (Martinus Erindringer, side 200-201 og Kosmos nr. 4/1986).

Gennem mausoleets glasdør kan man midt på det 3×3 kvadratmeter store gulv se egetræskisten med navnet Martinus stå på en lav katafalk. Flaget med alle spektrets farver på endevæggen er den eneste dekoration. Flaget er et symbol på hele det levende verdensalt, og det er det ydre synlige udtryk for det allerhøjeste tankeklima, det er den hellige ånds symbol, den matematiske formel for den guddommelige verdensplan, det er udtrykket for det evigt fuldkomne verdensbillede. (DEV4 symbol nr. 42).

10.17  Martinus’ bisættelse i Tivolis Koncertsal

Ved annoncer i aviserne blev det – til nogles undren – bekendtgjort, at alle der var interesseret kunne deltage i Martinus’ bisættelse i Tivolis Koncertsal den 29. marts 1981. Ved denne festlige højtidelighed, hvor den flagdækkede egetræskiste stod på koncertsalens scene, var der musik, oplæsning og flere taler. Det var ikke nogen sørgehøjtidelighed, det var en lysets fest præget af glæde og taknemmelighed over for denne evighedens profet og det evige verdensbillede. Sammen med 1400 kosmologi-interesserede venner deltog jeg selv i denne højtidelighed, og jeg følte, at den helt levede op til overskriften i Bisættelse, kap. 161:

“Fremtidens begravelse eller jordefærd vil ikke blive en sørgefest, men derimod en glædes- og takkefest for livets evige beståen”.

OLE THERKELSEN  BLOG

www.oletherkelsen.dk

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

FACEBOOK

https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen 

 

Min mail-adresse til brandkanal MARTINUS KOSMOLOGI
martinus-kosmol-6411@pages.plusgoogle.com

SLUT

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS

OT341. Arven efter Martinus – Samarbejdsstrukturen. MCK 23.09.2004

Martinus kaldte Samaarbejds-Strukturen for sit testamente

Martinus: “Strukturen skal være mit testamente for min Sags overdragelse til dens trofaste og kærlige medarbejdere efter mit ophør på det fysiske plan.

Tillæg til Martinus’ værk

De to bøger Martinus Erindringer(1987) og Samarbejds-Strukturen (1992) er lavet på basis af båndoptagelser. Ved rådsmøderne i årene 1974-1981 indtalte Martinus således retningslinjerne for det fortsatte samarbejde, som blev samlet i bogen Samarbejds-Strukturen. (Kosmos nr. 7/2004).

Martinus: “Strukturen skal være mit testamente for min Sags overdragelse til dens trofaste og kærlige medarbejdere efter mit ophør på det fysiske plan. (Brev til medarbejdere 28. april 1972, Samarbejds-Strukturen, side 4).

Den danske titel Livets Bog på alle sprog

Da Martinus gik i gang med at skrive Livets Bog, fik han en stærk intuition om, at titlen ikke skulle oversættes, værket skulle hedde Livets Bog på alle sprog. (Samarbejds-Strukturen, stk. 13.2).

Der er eksempler på, at nationale ord går ind i verdenssproget. Ord fra indisk religion og filosofi som Bhagavad Gita, yoga, Upanishadog ord fra østerlandsk tænkning ord som Zen, Tai-chiog judotilføres mange sprog og er blevet en integreret del af disse, uden at folk nødvendigvis ved, hvad de oprindelige ord egentlig betyder på sanskrit, japansk eller kinesisk. Således forventes det, at Livets Bogogså vil blive et dansk bidrag til sprogenes videre udvikling (som f.eks. de internationale ord ombudsmand og køkkenmødding).

Andre kan således godt kalde deres bøger The Book of Life, Das Buch des Lebens, Le livre de la vie, La libro de la vivo osv., uden risiko for forveksling med Martinus’ internationale titel Livets Bog. Martinus er nu oversat til tyve sprog, se www.martinus.dk.

Hvor stort blev hele Martinus’ værk?

Martinus’ samlede værk er på ca. 10.000 sider. Med til hovedværket regnede Martinus ud over Livets Bogundertiden også symbolværket, Det Evige Verdensbillede,hvor han ved hjælp af farvelagte symboler og forklarende tekster fremlagde kosmologiens hovedprincipper.

De tre store bøger, introduktionsbogen Logik, bogen om kærlighed til mikrokosmos Bisættelse, bogen med de efterladte manuskripter til Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendom, kunne man måske også henregne til hovedværket.

Som en indføring til hovedværket har Martinus skrevet yderligere 28 mindre bøger samt ca. 300 artikler, der kan købes i boghandler og på nettet på shop.martinus.dk.

Til værket hører mange artikler, breve, rejsebeskrivelser, notater, referater og besvarelser på en lang række spørgsmål samt båndoptagelser af godt 200 foredrag, der efterhånden vil blive udgivet som artikler. Med til værket hører Martinus Erindringerog Samarbejds-Strukturenudgivet posthumt i henh. 1987 og 1992.

Indførelse af betegnelsen Martinus Kosmologi

Omkring 1959-1960 går Martinus selv over til at bruge et mere moderne og internationalt udtryk for sit værk, nemlig Martinus Kosmologi. Kosmologi er læren om det velordnede univers. Orddannelsen “kosmologi” var måske nok ny, men ordstammen “kosmos” havde Martinus brugt flittigt lige siden han begyndte at skrive. På de første tyve sider i fortalen i LB1 (1932) anvender Martinus således ordet “kosmisk” i tolv forskellige kombinationer: kosmisk bevidsthed, kosmisk set, kosmiske realiteter, det kosmiske verdensalt, kosmiske verdenslove, kosmisk bevidsthedsniveau, det kosmiske sansesæt, kosmisk sansehorisont, i kosmisk forstand, kosmiske evner, kosmisk manifestation, kosmisk oplevelse.

Allerede i 1933 gav han sit tidsskrift navnet Kosmos. “Det er et moderne navn ved siden af Livets Bog og de andre bøger. Dengang det kom, var det ved en kosmisk impuls. Jeg mener, vi skal holde fast ved navnet Kosmos.” (Samarbejds-Strukturen, stk. 12.1).

I 1958 blev tidsskriftet Kosmos oversat til esperanto med titlen Kosmo. Senere stod det Martinus klart, at Kosmos skulle hedde Kosmos på alle sprog, og ikke f.eks. Kosmo på esperanto og Cosmos på engelsk osv. Martinus: “Jeg mener, Kosmos skal være internationalt, at det kan have samme navn i alle lande.” (Samarbejds-Strukturen, stk. 12.1).

Da der bl.a. var et tysk tidsskrift med titlen Kosmos, foreslog Martinus på et rådsmøde en undertitel: “Kan man ikke ved titlen Kosmos tilføje “Martinus Kosmologi” eller sådan noget, så ved de, hvor det hører hen?” (12. november 1974, Samarbejds-Strukturenstk. 12.1).

Afslutningen på Martinus’ værk

Som 90-årig i sit sidste foredrag 22.06.1980 i Martinus Center Klint talte Martinus om symbolernes magi: “Det er meget vigtigt, at I holder jer til analyserne, og ikke bygger egne meninger op, som I kunne tænke jer hører til. Og jeg mener også, at man ikke selv skal lave symboler. Mine symboler er magiske. Der er indlagt magi i mine symboler, og det hjælper til med at styrke hjernen. Det gør fremmede symboler ikke. Symbolerne er også beskyttede på den måde, at hvis man mishandler dem osv., så vil det ikke være godt. Men det er ikke noget, jeg har bestemt. Alt, hvad der i sig selv er helligt, er jo beskyttet.” (Samarbejds-Strukturen, 2003, stk. 11.1).

Samarbejds- Strukturen om dette selv at tegne symboler

Af stk. 13.5 i Samarbejds-Strukturen fremgår, at Martinus udtrykkeligt ønskede, at symbolerne ikke skulle forklares af andre: “Symbolforklaringerne skal skrives af mig. De er i mig, og jeg kan ikke føre dem over i andre mennesker. Skal de skrives, så skal de skrives af mig.” (Rådsmøde 27.08.1974).

Martinus’ egne foredragsholdere havde lysbilledkopier af alle Martinus’ symboler, inklusive de symboler, der ikke var publiceret før Martinus’ bortgang i 1981. Disse symboler blev efterhånden kopieret og spredt til en større personkreds, hvorved der blev åbnet op for, at andre personer kunne gå i gang med at forklare disse symboler. For netop at sikre en udgivelse af symbolerne nr. 45-100 med Martinus’ egne forklaringer besluttede rådet i 2004 at begynde at arbejde med en udgivelse af de efterladte symboler på basis af de symbolbeskrivelser, som Martinus gav i en serie foredrag, der blev optaget på bånd i årene 1955-1972.

De to sidste symbolbøger

Det Evige Verdensbillede, bog 5, som blev udgivet på både dansk og svensk i maj 2012, handler udelukkende om det interessante emne “sygdom og helbredelse i kosmisk belysning” med de 33 symboler nr. 45-77.

Den sidste symbolbog, Det Evige Verdensbillede, bog 6 med symbolerne nr. 78-100, hvor der er meget om jordklodens udvikling og menneskets rejse gennem dødsriget, blev udgivet den 9. maj 2015 ved bogreceptioner på Martinus Institut og på Världsbild förlag i Stockholm. I forordet til de to sidste symbolbøger skrev rådet for Martinus Institut: “Uddrag fra foredrag, bearbejdelse og sammenstilling af tekster er sket under redaktion af Ole Therkelsen i samarbejde med en gruppe medarbejdere ved Martinus Institut”.

Med færdiggørelsen af dette sidste bind er symbolværket Det Evige Verdensbillede med symbol nr. 1-100 i alt ca. 1.000 sider. Der findes således ingen “hemmelige” symboler på Martinus Institut. Alle Martinus’ symboler er publiceret. (OT, Kosmos nr. 5/2015).

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS