Her kan du læse artikler, lytte til foredrag og finde information om mine bøger om Martinus.
I shoppen kan du downloade nogle gratis eksempler af foredrag på CD eller købe mine bøger.
OT310. Spørgetime om karma, selvmord, kloder og spirakredsløb
Spørgetime om karma, selvmord, kloder og spiralkredsløb
Mine ialt 400 foredrag bliver nummeret med OT efterfulgt af et trecifret tal:
OT310. Spørgetime om karma, selvmord, kloder og spirakredsløb
fra torsdag den 19. juli 2006.
Spørgetime om karma og selvmord i den store foredragssal i Martinus Center Klint torsdag den 19.07.2006.
Menneskets livsstilssynder og talentkerneødelæggelse er årsagen til medfødte sygdomme
I artiklen Åndeligt selvmord, Kosmos nr. 2/2000, forklarer Martinus, at der ud over det bevidste fysiske selvmord også findes et åndeligt selvmord, hvor man ødelægger sine åndelige legemer og strukturer ganske ubevidst og gradvist ved en daglig gentagelse af dårlige vaner, misbrug, udskejelser, laster og forkerte tankemønstre.
Martinus skitserer, hvordan tre eller fire efter hinanden følgende liv i en stadig dybere alkoholisme kan føre til en så omfattende ødelæggelse af talentkernerne, at man fødes som mongolbarn og multihandicappet. Da talentkernerne for skabelse af en normal hjerne er ødelagt, vil væsenet ved undfangelsen blive tiltrukket til arveanlæg med kromosomfejl, der er så store, at de kan iagttages i et almindeligt mikroskop. Hos den åndssvage er ikke blot det fysiske legeme defekt, men også de åndelige legemer er defekte med store forstyrrelser i instinkt-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesfunktionen til følge. Det emne er grundigt behandlet i min første bog Martinus, Darwin og intelligent design, der er blevet udgivet på otte sprog: dansk, svensk, engelsk, tysk, fransk, spansk, kroatisk og russisk.
Hvordan kommer man så fra en sygdomstilstand tilbage til normalitet? – Vejen tilbage til normalitet er at leve normalt! – Herved genoprettes alle naturlige funktioner. Alle skal igennem den samme mængde fejltagelser og lidelser for at blive det samme – det fuldkomne menneske.
Det femte Bud: Du skal ikke dræbe
Når Martinus har fremført sådanne analyser om kødspisning og ernæring, er det fordi hele ernæringsspørgsmålet er så vigtigt. Han ønskede at vise vejen ud af smerten og lidelsen – ikke alene sundhedsmæssigt, men også skæbnemæssigt.
Det jordiske menneske kan ikke komme til at leve i en sygdomsfri tilværelse, så længe dets ernæring fremskaffes ved at slå dyr ihjel. (Den ideelle føde, kap. 26).
Foruden at betyde lemlæstelse og drab af dyrene, betyder kødspisning også ulykker og selvmord for de mennesker, der optager dyrene som næring i deres organismer. De er i strid med selve loven for tilværelse eller det evige bud “du skal ikke dræbe”.(Den ideelle føde, kap. 4).
Giftige nydelsesmidler er et langsomt selvmord
Indtagelse af giftige nydelsesmidler er et langsomt selvmord. Menneskets trang til giftige nydelsesmidler er en ufærdig side ved den såkaldte moderne kultur. Martinus skriver, at man med en vis undren kan iagttage folks inhalering af giftig tobaksrøg. Mange mennesker ødelægger lungerne, der er de fineste og fornemmeste organer, der er beregnet til indånding af frisk luft. På samme måde indtager mange endnu farligere giftstoffer i form af alkohol og narkotika.
Martinus: “Det færdige fremtidsmenneske vil ikke uden gysen læse om nutidsmenneskets mærkværdige skik og brug med hensyn til de nævnte giftstoffer. Det besegler enhver glæde, ethvert festmåltid, enhver overenskomst med “et glas”, hvilket vil sige så og så stort et kvantum selvmord eller mentalforvirring, ligesom enhver depression også skal besegles med nedsvælgningen af et større eller mindre kvantum af de samme sindsforvirrende eller dødbringende giftstoffer. Denne permanente spisen, drikken og indånding af giftstoffer eller nedsvælgning af disse i organismens livsvigtige hovedorganer, der absolut er beregnede til at befordre fordøjelse af naturlig føde og til at befordre et naturligt åndedræt, og uden hvilke organers sundhedsmæssige vedligeholdelse væsenet umuligt kunne leve og få et naturligt velvære på det fysiske plan, afslører også for fremtidsmennesket et stort område af primitivitet og overtro hos det nuværende kulturmenneske.” (Primitivitet og overtro, bog nr. 23C, kap. 5).
Sabotage af livet i vor egen mikroverden
Ifølge Martinus skaber mennesket sin skæbne på tre hovedområder, nemlig i sin relation til andre mennesker, til dyr og til mikrokosmos.
Der kan være mennesker, der er meget kærlige mod dyr og mennesker, men alligevel er de syge eller ulykkelige. Ifølge de kosmiske analyser skyldes det, at de har overset det tredje vigtige område i skæbnedannelsen, nemlig hensyntagen til det mikroliv, der findes i deres indre univers.
I samme grad som et menneske ikke lever sundt, er det med til at forringe eller sabotere mikrovæsenernes liv. Det er et langsomt selvmord. Vi må sørge for at få den nødvendige søvn og hvile, at få den sundeste mad og drikke, at undgå at spise kød og indtage giftige og usunde nydelsesmidler og at undgå livsødelæggende vrede, irritation, skuffelse, hovmodighed, misundelse, jalousi og lignende egoistiske tankearter.
Vor organisme er et univers for myriader af mikrovæsener, og når vi føler smerte, er disse små væsener i livsfare. Deres angst, smerte og lidelse meddeles gennem vort nervesystem til hjernen. Når vi ødelægger de normale livsbetingelser for vore mikrovæsener, bliver vi selv syge og invaliderede. For at afhjælpe dette problem må vi helbrede de syge områder ved en normal og sund levevis. Vi er således et beskyttende forsyn for vore mikrovæsener. I kraft af livsenhedsprincippet står ethvert levende væsen således under et forsyns beskyttelse.
Resultatet af usund levevis kan være forgiftninger, træthed, depression, nervesammenbrud og andre sygdomme, der hos mikrovæsenerne opleves som krig, ragnarok, smerte, død og undergang. Martinus beskriver ligefrem, hvordan man ubevidst kan være en tyran, være en sabotør eller ligefrem en djævel imod mikrovæsenerne i sin egen krop vedudskejelser med narkotika, alkohol, tobak, overdreven ernæring og falsk føde. (LB6 stk. 2116).
SPIRALKREDSLØB
Hvilke riger er fysiske, og hvilke er åndelige?
Den fysiske del af verden udgøres af mineralriget, planteriget, dyreriget og begyndelsen af det rigtige menneskerige. Den åndelige eller stråleformige verden udgøres af slutningen af det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Den sidste del af salighedsriget er det, vi kender som mineralriget.
De seks tilværelsesplaner, der hver for sig er opbygget af forskellige kombinationer af grundenergier, har en evig eksistens. Alle energier benyttes hele tiden, og alle tilværelsesplaner er konstant besat af levende væsener. Hvert eneste levende væsen er konstant under udvikling eller på en evig kosmisk rejse gennem verdensaltets riger.
De seks riger – planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget – udgør en helhed, som Martinus kalder enudviklingsspiraleller et spiralkredsløb(LB1 stk. 34, DEV1 kap. 14).
I løbet af en sådan udviklingsspiral vil hver enkelt af de seks grundenergier komme til at optræde i et latent stadium, i to tiltagende stadier frem mod et kulminationsstadium, hvorefter der følger to aftagende stadier på vejen frem mod et nyt latent stadium og således fortsættende i nye spiralkredsløb. Denne symmetri i kontrastdannelsen giver Martinus Verdensbillede et vist matematisk præg. Se Grundenergiernes kombination, symbol nr. 12 i DEV1 eller nr. 9 i LB2.
1 = planteriget – rød
2 = dyreriget – orange
3 = det rigtige menneskerige – gul
4 = visdomsriget – grøn
5 = den guddommelige verden – blå
6 = salighedsriget – indigo
Spiralkredsløb med seks riger
Hvad er emnet for Martinus Kosmologi? – Hvad er teorien om alting?
Hver videnskab har sit emne. Biologien, kemien, fysikken og psykologien har hver sit. Emnet for Martinus Kosmologi er Alteteller Kosmos. Alt eksisterende i hele universets evige og uendelige udstrækning er Martinus’ emne. Han omtaler sin åndsvidenskab som en modervidenskab, fordi den har altsom emne. Den evige fortid, nutid og den evige fremtid samt alt liv i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos er emnet for kosmologien. Desuden forklarer Martinus også de fænomener i livet, der er uden for tid og rum.
I den teoretiske fysik er man i dag på jagt efter teorien om alting. Ligesom Einstein tidligere gjorde, så søger mange teoretiske fysikere i dag at opstille den universelle formel, der kan forene naturvidenskabens fire grundlæggende kræfter: tyngdekraften, de elektromagnetiske kræfter, samt de svage og de stærke kernekræfter. Den kendte fysiker Holger Bech Nielsen (f. 1941) mener sammen med flere internationale fysikere, at den nye såkaldte strengteori kunne repræsentere teorien om alting. Strengteorien kan dog i dag ikke anses for at være endelig bevist. Modstanderne af teorien siger, at hvis den er forkert, er den ikke teorien om alting, men teorien om ingenting! – Men inspireret af fysikkens udtryk teorien om alting, ville jeg gerne karakterisere Martinus Kosmologi som “Teorien om alting”.
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS
OT309. Spgs. om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp
Lyt til spørgetime om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp med Ole Therkelsen
Den 10. august 2006 havde jeg en spørgetime i Martinus Center Klint om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp mm. Du kan lytte til svaret på disse spørgsmål på min iTunes Podcast på adressen:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2
Hvorfor advarer Martinus mod meditation og kundali-rejsning?
Martinus kan generelt ikke anbefale meditation, fordi der er en vis risiko ved det. Hvis det f.eks. går galt i 1% af tilfældene med meditation, så har Martinus jo et medansvar ved at anbefale meditation. I parentes skal jeg bemærke, at Martinus selv ikke bruger ordet eller begrebet ”Kundalini” i sin litteratur. Martinus har udviklet sig egne sprogbrug. Men der finde én fra et møde 29.09.1975, hvor han nævner ordet kundlini.
Beretning om forfejlet kundali-rejsning
Der findes i skrift, tale, foredrag, film, videoer, bøger mange fortællinger om mennesker som er blevet invaliderede af forfejlet en kundali-rejsning – mange i en sådan grad, at de ikke har kunnet vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Det er således ikke ufarligt at sysle med kundalini-meditation der tilsigter, at man skal blive indviet eller initieret. Motivet kan i mange tilfælde være et åndeligt hovmod, der giver sig udslag, at man ønsker at blive indviet for at komme til at spille en stor rolle indenfor spiritualitet og det spirituelle område.
Se f.eks. kundalininet.info med værdifuld information: http://www.kundalininet.info
Martinus bruger ikke ordet kundalini men beskriver sammenvoksningen af de to poler, den seksuelle og den intellektuelle.
CITAT fra Martinus omhandlende “Kundalini”, dog uden at han selv anvender ordet. © Martinus Institut. www.martinus.dk
De to kønscentres sammensmeltning og væsenets kønslige forvandling fra dyr til menneske
CITAT LIVET BOG 5, Stk. 1935. Med hensyn til de to poler, da har den ordinære pol, hvilket vil sige den maskuline i manden og den feminine i kvinden sit udløsningscenter i de seksuelle organer. Den latente eller modsatte pol, hvilket vil sige den maskuline i kvinden og den feminine i manden har sit udløsningscenter i hjerneorganerne. Hos det normale jordiske menneske er disse to centrer endnu stærkt adskilt. Men efterhånden, som udviklingen finder sted, og den modsatte pol tager til, vokser der en forbindelseslinie frem, en slags psykisk hovednerve imellem de to centrer. Den begynder som en lysende udløber fra begge centrer, hvilket vil sige, fra hjernen og fra det seksuelle center i rygmarvsområdet. Disse to udløbere bliver ved med at vokse, indtil de en dag når hinanden og går da øjeblikkelig i forbindelse. Dette betyder så igen, at der ligeledes i samme øjeblik opstår en fuld kontakt mellem det seksuelle hjernecenter og det seksuelle parrings- eller sympaticenter. Væsenet bliver fuldstændig vågen dagsbevidst i sin modsatte pol, der netop nu bliver overskygget fra det seksuelle sympaticenter. Der opstår da i væsenet sympati eller kærlighed til dets eget køn, men denne kærlighed har ikke noget med ægteskab at gøre. Ja, denne ny sympatifølelse afviger endda fra den tidligere seksuelle sympati, der var en energimobilisering for parring og dermed for det ejendomsbegær over et andet væsen, vi kender som “forelskelse”, ved at være virkelig kærlighed. Dette vil igen sige en energiudfoldelse, der absolut ikke tilsigter at besidde eller eje nogen eller noget, men udelukkende fornemmer en altoverstrålende behagsfølelse i at tjene alt og alle i kontakt med de guddommelige love. Medmenneskenes fremtræden som mand eller kvinde er ikke mere objektet for kærlighedskulminationen, men derimod “mennesket” i mennesket. Man fornemmer sig ét med alt og alle, hvilket vil sige: ét med Gud. Man er i den samme følelse som den, Kristus var i, da han sagde, at “jeg og Faderen vi er ét”. Alt er nu indlemmet i det sympatiske anlæg, alt er flammer af den allerhøjeste ild. Og først da er jordmennesket blevet til det virkelige menneske. I denne ild eller seksuelle tilstand kulminerer overholdelsen af kærlighedsloven og dermed opretholdelsen af selve verdensaltet. CITAT SLUT. (LB5, 1935)
Martinus bruger ordet “kundalini” i en båndoptagelse
Men på en båndoptagelse (29.09.1975) bruger Martinus undtagelsesvis ordet kundlini:
CITAT: ”De, der studerer de kosmiske analyser, det bliver de allerførste, der kommer ud af karmaen. Det er da klart. Og der begynder de kosmiske glimt. For der skal KOSMOLOGItil for at danne den kosmiske hjerne til. Når man får kosmiske energier ind i hjernen, før man er moden, – uden man har lært KOSMOLOGI,så er det, man bliver tosset. Men mine analyser de træner den kosmiske hjerne op. Når I læser kosmiske analyser, så er det jo ikke den fysiske hjerne, der er i gang. l har sikkert mærket, at når I begynder på nogle nye ting, så bliver I trætte. Ting, I slet ikke ville blive træt af, hvis det var andre bøger. Men når man lærer kosmiske ting, så bliver man søvnig i begyndelsen. Det er jo, fordi det er den hjerne, der skal trænes op til at modtage, og som kan gå i forbindelse med de kosmiske stråler. Og så er det, at når de kommer ind i en slags stemning, ekstase, eller spekulation, så kan det slå ned, og de får et kosmisk glimt. Og det bliver så oftere og oftere og til sidst bliver det jo ikke mere … så kommer hele hjernen ind. Det opstår samtidig med, at de poler kommer i balance. Og det er jo det, teosofferne kalder kundalini ‐ tror jeg.
CITAT SLUT
Resume af forklaring til symbol 95 – Det dobbeltpolede væsen
© Martinus Institut, www.martinus.dk
Symbolet viser det højest udviklede menneske, der har kosmisk bevidsthed. Polerne er blevet jævnbyrdige, der er balance mellem den maskuline og den feminine pol. Drabstilstanden fra den ordinære pol er forsvundet. Kærlighedspolen er vokset frem, og de to poler har fået kontakt med hinanden.
Områderne over og under de to kraftige vandrette streger symboliserer overbevidstheden. Området mellem de to kraftige vandrette streger symboliserer underbevidstheden.
Følelsesområdet (gul farve) er meget udviklet, det er opfyldt af humanitet. Intelligensområdet (grøn farve) harmoniserer med følelsen. Følelsen er intellektualiseret, den er logisk. Følelse og intelligens er i balance, hvilket er det samme som kærlighed. Væsenet har en vældig grad af kærlighed, og derved får det også en vældig grad af intuition. Det er totalt bevidst på de åndelige planer og i hele verdensaltets mysterium.
Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 6, symbol nr. 95
Menneskehedens fremtid (CITAT Kosmos 7/2005, Martinus 75-års tale)
Om 3000 år skal det rigtige menneskerige begynde på jorden, men man kan måske sige om 1500 eller 2000 år, da begynder mennesker at få kosmisk bevidsthed. Men allerede før begynder de at få kosmiske glimt, og hvem er det så, der får kosmiske glimt? –
Ja, når man nu ser på menneskene i dag, så kan man dele dem i tre store karmaforhold. Der er dem med storkarmaen. Det er dem, der siger: “Vi skal have krig, vi skal have våben, det manglede bare, at vi skal finde os i det”. De skal altså igennem deres store karma, før de kan blive humane og kærlige. Så kommer der en anden stor bølge, for dem, som spiser kød og dræber dyr og lever af kød og blod osv. De har også en stor karmabølge. Men så kommer de, som er holdt op med det og er blevet vegetarer, og som begynder at arbejde med de kosmiske analyser. Det er dem, der først vil begynde at få kosmiske glimt, hvis de dyrker tingene og studerer det og søger at leve efter de guddommelige love.
Jeg vil så yderligere takke Dem endnu engang for al den kærlighed og venlighed, De nu her har ydet mig. Men jeg synes, det er alt for galt, og jeg synes ikke, at jeg kan stå mål med alt det, der er sagt, for jeg har kun lavet, hvad der har været meget dejligt for mig. Jeg håber så på et dejligt fremtidigt samarbejde og siger tak for i dag. (Citat slut).
Martinus om meditation, kundalini, mediumisme og clairvoyance i LIVETS BOG 6, stk. 2000-2006
Martinus skriver mest detaljeret om meditation, kundlini og kontakt til den åndelige verden i Livets Bog 6, stk. 2000-2010, som kan læses på www.martinus.dk > onlinebibliotek > læs og søg i værket. Her kan man læse om Martinus forbehold overfor meditation og mediumisme, bl.a. i slutning af stk. 2000: “Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus.
Martinus-citat om meditation, LB6, stk. 2000
“I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes. Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste. Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig. Den kan ødelægge væsenets nuværende liv og give det en gene heraf i det næste. Denne kunstige vej til de højere tilværelsesplaner eller til en højere form for oplevelse af livet koncentrerer sig i særlig grad under det, vi udtrykker ved begrebet “meditation”. Meditation vil igen sige det samme som dette, at man sætter sig i enrum og former sine tanker meget smukke, kærlige og humane. Man træner sig således dagligt i denne tankeindstilling.
Og hermed kan man virkelig under en sådan længere træning i from tænkning komme til at opleve et pludseligt nedslag af meget høje kosmiske kræfter i den fysiske bevidsthed, uden at denne er blevet modnet hertil igennem praktisk væremåde. Dette nedslag består af de kræfter, der på normal og ufarlig måde automatisk giver nedslag i individets hjerne og fysiske dagsbevidsthed, når det ved normal udvikling har nået den fuldkomne grad af uselviskhed eller næstekærlighed. Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus. CITAT slut, www.martinus.dk. © Martinus Institut
Hvis et væsen på en eller anden måde udenom de ovennævnte principper, altså på en eller anden kunstig måde søger forbindelse med de kosmiske energier, kan der pludselig udløse sig en kontakt mellem væsenets hjernevibrationer og disse nævnte kosmiske energier. Disse slår da som et lynglimt ned i væsenets bevidsthed og fremkalder her en slags sjælelig kortslutning, idet væsenets hjerneorgan og følelsestilstand, slet ikke er modne eller udviklede nok til denne forbindelse med de allerhøjeste mentale eller psykiske energier. Væsenets ufærdige sider, navnlig forfængelighed, træder nu stærkt frem. Det er netop i de fleste tilfælde denne mentale energi, der i skjult eller camoufleret tilstand har fremkaldt den ulykkelige forbindelse med de kosmiske kræfter. Væsenet får i værste tilfælde storhedsvanvid, bliver voldsom fanatisk indstillet. Det tror undertiden, at det er Kristus, er blevet verdensgenløser eller på anden måde er en ualmindelig stor ånd. Det er meget vanskeligt at hjælpe et sådant væsen tilbage til dets åndelige førlighed, til en sund og fornuftig indstilling. Og dets nerver bryder da som regel tilsidst helt sammen, og væsenet ender i mildeste tilfælde på en nerveklinik og i værste tilfælde på et sindssyge. Hospital.
Martinus-citat Livets Bog 5, stk. 2005-2006 om åndeligt hovmod og ærgerrighed
2005. Hvilke mennesker søger fortrinsvis kunstige veje til indvielse? – det er mennesker, som i sig nærer stor ærgærrighed og forfængelighed udløst i et meget stort begær efter at blive andre mennesker overlegne, men som i deres stræben herefter ikke har kunnet nå dette deres ønskers mål på det rent materielle plan. De var nemlig ikke modne nok hertil. Og i skuffelsen herover søger de meget ofte at få det utilfredsstillede forfængelige begær tilfredsstillet på det åndelige eller religiøse område. De ønsker således her at kunne spille en rolle, gøre sig overlegent gældende. Men uden i virkeligheden at besidde den absolutte uselviskhed eller grad af næstekærlighed, der her er den absolut eneste vej til indvielse eller åndelig storhed. Det er således ikke så meget deres moralske begær, som det er deres forfængelighed, de søger at få tilfredsstillet. De søger derfor meget ofte frem til at spille en rolle i åndelige bevægelser. De søger mod mystiske oplevelsesevner, spiritisme og “okkulte” skoler. De vil gerne tilegne sig clairvoyante og andre psykiske evner, evner som i virkeligheden hører fortiden og det primitive udviklingstrin til, og som derfor nu hos almenheden forlængst er blevet til intetsigende rudimenter. De arbejder med pendulsvingninger, automatskrift, trancetaler og hypnose. De søger yogaskoler og mystikere og håber herigennem at kunne nå frem til at blive “,indviet”. Meget godt kan naturligvis læres indenfor disse foreteelser rent bortset fra den skrækkelige fare for åndelig afsporing. Man her bliver udsat for, men den virkelige fuldkommengørelse, der afføder den absolut organiske indvielse eller den store fødsel til kosmisk bevidsthed, er ligeså umulig at opnå her, som det er umuligt for et lille barn pludselig at blive til et voksent menneske.
LB6, 2005. Vi skal ikke her komme ind på alle de ubehagelige oplevelser og afsporinger, besættelser, begrebsforvirringer og nervesammenbrud, som uvægerligt danner bagtrop og almen atmosfære i disse forsøg på at skabe genveje til fuldkommenheden eller den organiske indvielse, til oplevelsen af den endelige livets mening med væsenet: det fuldkomne menneske i Guds billede. Men det er vor opgave at pointere, at vejen til det fuldkomne menneske, vejen til den store fødsel absolut ikke har nogen som helst genvej. Hvis der fandtes en sådan, ville det være ganske unaturligt, at denne vej ikke var for alle mennesker. Hvorfor skulle nogle væsener have en længere vej til fuldkommenheden, opfylde flere vanskelige betingelser end andre for at opnå det samme færdige resultat? – i al den øvrige naturens orden forekommer der ikke i noget som helst tilfælde en sådan meningsløshed eller tåbelighed. Her er alle de eksisterende bevægelser led i et logisk, hvilket vil sige absolut nyttigt formål. Vi ser ikke her noget tilfælde af, at der f. eks. Findes genveje til at blive voksen. Et barn på ti år kan ikke nå tyveårsalderen uden ved at passere de resterende ti år. Man kan ikke blive tyve år ved kun at opleve ti, sytten eller nitten år. CITAT SLUT, se LB6, stk. 2000-2010 på www.martinus.dk > onlinebibliotek > Læs og søg i værket.
Meditationen der udløste Martinus’ store bevidsthedsudvidelse
I 1921 arbejdede Martinus på kontoret i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en af kollegaerne, Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).
Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gitaog Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).
Katalystorbogen, der fik Martinus til at meditere på Gud
Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter, og lige siden har det været lidt af et mysterium, hvilken bog det var, som Martinus lånte. Efter min egen opfattelse må det være den danske oversættelse fra 1913 af en tysk bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditationudgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912.(Se denne bogs stk. 2.19).
Hermann Rudolph (1865-1946). Tysk teosof, forfatter til “Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”, er oversat af Werner Blædel og udgivet i København af J.S. Jensens Forlag, 1913.
Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse andres bøger. Hans værk skulle ikke være influeret af andres meninger og opfattelser, Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.
Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).
LÆS ELLER DOWNLOAD Hermann Rudolf’s katalysatorbog: “Meditation – en teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation” på nedenstående LINK:
Hermann Rudolf’s katalysatorbog: “Meditation – en teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”
Efter min mening må den lille bog, som Martinus lånte af Nibelvang, imidlertid være “Meditation – en teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”. Denne lille bog på 100 sider er i 1912 skrevet af den tyske lærer og teosof Hermann Rudolph, og den er oversat til dansk af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag, 1913. Martinus havde udtalt, at hvis bogen ikke handlede om bøn, var han ikke interesseret i at låne den. (Martinus Erindringer og Kosmos nr. 3, 1991). Denne bog opfordrer i den grad til bøn og til at indstille sin bevidsthed på Gud, Forsynet, Guds selv (Atma på sanskrit), og den anbefaler at meditere på bønnen “Fader Vor” Bogen råder blandt andet meditationsudøveren til at sidde med rank ryg, hvilket måske var medvirkende til at Martinus købte en ny kurvestol til at meditere i.
Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).
Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955).
Hvad var det for en lille bog, der satte Martinus i gang med at meditere – resulterende i hans kosmiske indvielse?
SLUT.
OT309. Spørgetime om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp, den 10.08.2006 i Martinus Center Klint.
https://twitter.com/ole_therkelsen
https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/
www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS
OT308. Kosmologien og dens betydning i verden.
Kosmologien og dens betydning i verden
Foredrag af Ole Therkelsen om kosmologien afholdt ved Martinus Festdag i Martinus Center Klint lørdag den 12. august 2006.
Om kosmologien eller åndsvidenskaben
Åndsvidenskaben eller kosmologien i en nøddeskal:
Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser i kosmologien, at der også findes love for tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for de jordiske mennesker at få herredømme over deres mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden.
Hvem er Martinus?
Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).
Martinus’ værk – Kosmologien
Martinus skrev, at hans værk, Kosmologien, var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26). Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Kosmologien er kort sagt læren om det ordnede univers.Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.
Hvad er karakteristisk for det evige verdensbillede, kosmologien?
Det er rigtigt, at Martinus’ analyser ikke er videnskabelige i almindelig forstand. Materialistiske videnskabsmænd kan ikke forestille sig, at noget kan være videnskab og sandhed, hvis det ikke kan udtrykkes i talstørrelser, i tids- og rumdimensioner. Både livet og hele verdensbilledet er evige foreteelser, der strækker sig uden for tid og rum. Tids- og rumdimensionelle resultater er baseret på skabte ting med en begyndelse og et ophør. Ifølge Martinus er det levende væsens bevidsthed en evig foreteelse, som skjuler sig bag den midlertidige og materielle fremtræden. Hvis man vil nå frem til livsmysteriets løsning, må man vænne sig til, at der findes resultater baseret på analyser af evige foreteelser, og at disse resultater ikke er mindre videnskabelige eller sande end de resultater, der er baseret på tidsbegrænsedeog hensmuldrende foreteelser. Kosmologien udgør et evigt verdensbillede.
Det evigt verdensbillede – kosmologien
Kosmologien udgør et evigt verdensbillede. Et verdensbillede, der skal være evigt, må være et billede af evigheden og uendeligheden. Det må beskrive betingelserne og forudsætningerne for en evig livsoplevelse. Et evigt verdensbillede kan ikke være et billede af skabte ting, der er timelige og begrænsede med begyndelse og afslutning.
Eftersom videnskabens arbejdsområde begrænser sig til en intelligensmæssig undersøgelse af begrænsede ting, der kan måles og vejes, vil det materialistiske verdensbillede derfor have en begrænset gyldighed. Det er den begyndende udvikling af intuitionen, der afføder interesse og behov for forklaringer af de evige og uendelige foreteelser, af hensigter, større sammenhænge og helheder i naturen.
Hvad er emnet for Martinus Kosmologi? – Hvad er teorien om alting?
Hver videnskab har sit emne. Biologien, kemien, fysikken og psykologien har hver sit. Emnet for Martinus Kosmologi er Alteteller Kosmos. Alt eksisterende i hele universets evige og uendelige udstrækning er Martinus’ emne. Han omtaler sin åndsvidenskab som en modervidenskab, fordi den har altsom emne. Den evige fortid, nutid og den evige fremtid samt alt liv i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos er emnet for kosmologien. Desuden forklarer Martinus også de fænomener i livet, der er uden for tid og rum.
I den teoretiske fysik er man i dag på jagt efter teorien om alting. Ligesom Einstein tidligere gjorde, så søger mange teoretiske fysikere i dag at opstille den universelle formel, der kan forene naturvidenskabens fire grundlæggende kræfter: tyngdekraften, de elektromagnetiske kræfter, samt de svage og de stærke kernekræfter. Den kendte fysiker Holger Bech Nielsen (f. 1941) mener sammen med flere internationale fysikere, at den nye såkaldte strengteori kunne repræsentere teorien om alting. Strengteorien kan dog i dag ikke anses for at være endelig bevist. Modstanderne af teorien siger, at hvis den er forkert, er den ikke teorien om alting, men teorien om ingenting! – Men inspireret af fysikkens udtryk teorien om alting, ville jeg gerne karakterisere Martinus Kosmologi som “Teorien om alting”.
Hvad er i kosmologien signalementet af alt, som eksisterer?
Emnet for Kosmologien er som sagt alt, hvad der eksisterer. Dette altomfattende noget, som eksisterer, har Martinus kaldt for X1 eller det guddommelige noget(LB2 stk. 304). Det indeholder alt eksisterende, og dermed alle kontrastpar. Dette noget er ikke tilgængeligt for sansning, fordi alle kontrastpar er ligeligt repræsenteret i altet. Man kan nemlig ikke opleve alting på én gang, men kun én kontrast ad gangen. – Noget, der rummer alt, opleves som intet! –
Når det farveløse lys går igennem et prisme, spaltes det i alle spektrets farver. Man kan ikke opleve alle farver på én gang, fordi de enkelte kontrastpar ophæver hinanden. X1 er analogt med det hvide lys, som på én gang indeholder alle farver og alligevel i sin helhed er farveløst.
Talsystemet set som et symbol på hele verdensbilledet eller kosmologien
I sin beskrivelse af talsystemet har Martinus skrevet mange sider om nullet som symbol på X1 (LB3 stk. 1014-1038). Ligesom X1 er nullet det faste punkt eller udgangspunktet for alt.
Summen af alle positive og negative tal bliver nul. Summen af +2 og –2 er 0. Nullet, der rummer summen af alle tal, fremstår for sanserne som et ingenting. Noget, der rummer alting, kan ikke opleves! – Hvis man lægger alverdens positive og negative elektriske ladninger sammen, får man ladningen nul. Hvis man adderer alle magnetiske nordpoler og sydpoler, vil man også få nul. Hvis der et sted i universet opstår en magnetisk nordpol, vil der samtidigt opstå en tilsvarende sydpol et andet sted. En positiv elektrisk ladning kan kun skabes ved, at der samtidigt opstår en negativ ladning. Stof kan kun opstå ved, at der samtidigt opstår noget antistof.
Eftersom den totale helhed ikke kan opleves på én gang, vil den for sanserne fremstå som immateriel, som ingenting eller tomhed. X1 er immateriel for sanserne, men ikke immateriel i absolut forstand, da helheden ikke er et intet, men et alt. Ifølge Martinus kan denne helhed derfor bedst beskrives som: Et noget som er. Han bruger også den neutrale betegnelse X1, hvor X blot skal betegne “et noget som er”, og 1-tallet refererer til den første og primære realitet i analysen af livet.
Hvad er resultatet af verdensaltets udspaltning i de enkelte kontraster?
Dette guddommelige noget, X1, rummer i sig muligheden for at kunne opdeles i de enkelte kontraster. Skabeevnen, X2, der er alle de kosmiske princippers moderprincip, har det potentiale, der skal til for at fremskaffe de enkelte kontraster, så de kan opleves. Hvis dette udspaltningsprincip X2 ikke fandtes, ville helheden X1 ikke kunne opleves, og livets oplevelse ville være en umulighed. Skabeevnen, X2, er i sig selv ikke noget skabt, men blot “et noget som er”. Skabeevnen eller dette noget nr. 2 beskriver Martinus derfor med en neutral betegnelse, X2.
Udspaltningens enkelte kontraster danner et skabt produkt, X3, udgøres af de seks tilværelsesplaner og de seks grundenergier, der er materialet for al skabelse og oplevelse. Enhver timelig eller skabt ting er en del af X3, men den samlede energisum af X3 har konstant eksisteret i al evighed. Summen af energi er konstant og dermed evig. På trods af alle de skabte detaljers foranderlighed er X3 altså i sin helhed af evighedsnatur. Dette noget nr. 3 er altså også blot “et noget som er”, som Martinus derfor karakteriserer med den neutrale betegnelse X3.
Skabeprincippet X2 er som et kosmisk prisme, der symbolsk set udspalter det hvide lys, X1, i de seks grundenergier, X3. Herved kan man komme til at opleve den absolutte virkelighed set igennem skiftevis røde, orange, gule, grønne, blå og indigofarvede briller. (Se LB2 stk. 529-541).
Hvad oplever man, når man ikke kan opleve alting på én gang?
Oplevelsen af X1 kan kun ske i X3 ved, at evigheden og uendeligheden inddeles i mindre pakker ved hjælp af opdelingsprincippet, X2. Enhver skabt ting udgør således en begrænset uendelighed (se LB6 stk. 1981, 2094). Efter denne opdeling af helheden kan en kontrast gøre sig gældende og opleves i fravær af den anden. Når en ting opleves som grøn, skyldes det, at komplementærfarven rød bliver absorberet og udslukt. I det oprindelige hvide lys får det grønne lys lov til at dominere, når det røde lys fjernes. Ting i nærhorisonten opleves i fravær af tingene i det fjerne. Dette perspektivprincip, der ligger til grund for al sansning, bevirker, at de nære ting virker store, og at ting i det fjerne virker små. Perspektivisk opleves træerne langs vejen mindre, jo længere bort de kommer. Perspektivprincippet er på denne måde et illusionsprincip, for træerne har jo samme størrelse hele vejen (LB2 stk. 495-499). Alle ting er i virkeligheden lige store, eller rettere uden størrelse, når de ikke bliver oplevet under sansningens perspektiviske forhold.
I hvert rige eller tilværelsesplan opleves de kulminerende grundenergier i nærhorisonten og de mere latente i fjernhorisonten.
En total upartisk livsoplevelse ville indebære en ligelig oplevelse af alle kontraster på én gang. Men livsoplevelsen er ikke objektiv. Den vil altid være subjektiv. I kraft af perspektivprincippet – princippet for sansning – lægger vi på grund af vore sanseevner mere vægt på noget end noget andet. Man overvurderer tingene tæt på og undervurderer tingene langt borte. En sansemæssig opspaltning af det guddommelige noget sker ved, at X2 og perspektivprincippet sikrer, at noget bliver dominerende og noget andet vigende.
Hvad er en frembragt og en absolut virkelighed?
Det guddommelige noget eller X1 er det samme som den objektive virkelighed, der inkluderer alt, hvad der eksisterer, altså den samlede sum af alle kontraster. Men da alle kontraster i X1 ophæver hinanden, bliver resultatet, at den objektive virkelighed er utilgængelig for sansning og enhver måleprocedure. Da naturvidenskaben er baseret på mål- og vægtfacitter, kan den ikke forholde sig til noget som X1, der har en eksistens, som ikke kan registreres ved måling eller sansning.
X1 kan i kraft af skabeevnen X2 skabe en synlighed af sig selv. Denne synlighed, X3, er altså et syn af det første noget, X1, der i sin egennatur eller i sin helhed ikke er synlig. Alt, hvad der opleves, er en frembragt virkelighed af den absolutte virkelighed (LB2 stk. 313, 315). Når man kun kan opleve en kontrast i fraværet af en anden, oplever man ikke den objektive virkelighed, men den ved oplevelsen frembragte virkelighed. Derfor mener Martinus, at den ved sanseperspektivet frembragte virkelighed er en illusion, og at al livsoplevelse derfor er en illusion (LB2 stk. 537). Et syn af en ting er jo ikke det samme som tingen selv, hvilket Kant jo udtrykker med ordene“das Ding an sich” og “das Ding für mich”. I hinduismen og buddhismen tales om Mayas slør, og der udlæres, at alt er en illusion. Al oplevelse er en illusion i den forstand, at vi ikke oplever hele den totale virkelighed på én gang, men vore oplevelser er naturligvis realistiske, og Martinus betegner derfor livsoplevelsen som en realistisk illusion. Ovenstående problemstilling behandles flere steder, blandt andet i “Kosmisk Kemi” (LB2 stk. 534-557 og LB3 stk. 808-811).
3.9 Hvad er i kosmologien signalementet af jeget eller X1?
Einstein siger, at alt er relativt. I kosmologien siger Martinus, at alt i det skabtes verden er relativt. Men summen af alt eksisterende, X1, er helt uforanderlig. X1 er ikke relativ. X1 er det faste punkt. Eftersom enhver bevægelse repræsenterer en forandring, kan der ikke forekomme nogen bevægelse i det uforanderlige X1, som udgør vort jeg. Da jeget er uden bevægelse, repræsenterer det derfor stilhed.
Når vi siger, jeg spiser, jeg læser, jeg går, så refererer dette jeg til vor inderste væsenskerne, X1, vor evige centrumsfornemmelse eller individualitetsfølelse. Jeget er en evig realitet ligesom livet selv. Det er ikke et resultat af skabelse, ide og tænkning eller af tilfældigheder. Jeget i sig selv er evigt uforanderligt det samme, men det oplever i al evighed noget nyt og kombinerer livsenergier på stadig nye måder. Livets kolorit og detaljering har ingen grænser. Jeget udgør den højeste instans i det levende væsen, og det er samtidig det levende i det levende væsen. Jeget er ejeren af bevidstheden og organismen. De fleste filosoffer ser jeget som en del af bevidstheden, mens Martinus ser jeget som ejeren af bevidstheden. Martinus skelner altså skarpt mellem jeget og dets egenskaber. Det formåede Descartes (1596-1650) ikke, men det gjorde Kant (1724-1804). Kant kom dog ikke på den tanke, at jeget var evigt og dermed udødeligt.
Jeget er det noget, der oplever, og kan derfor ikke opleves. Jeget er uden for sansernes rækkevidde, for det er jeget, der sanser. Jeget i sin helhed virker kontrastløst, og det kan derfor heller ikke sanses. Det er stilhed i modsætning til bevægelse. Jeget er det faste punkt, der danner den kontrast, som er nødvendig for oplevelse af bevægelse. Enhver livsoplevelse sker ved en udmåling af bevægelse eller vibration. En livsoplevelse kan kun finde sted, hvis der findes et fast punkt, som bevægelserne kan måles ud fra. Uden dette faste punkt, jeget, ville bevægelsen ikke kunne registreres eller opleves. Alle oplevelser eller enhver form for bevidsthed kan kun eksistere som afsløringen af et “noget”, der afviger fra materien (se LB3 stk. 1007). Jeget, der oplever alt, kan derfor ikke opleve sig selv. Det er omtrent som med øjet, der ikke kan se sig selv.
Tiden, evigheden og kosmologien
I Kosmologien er evigheden dybest set ikke lang tid, men kontrasten til tid. I jegets evighedselement er der ingen bevægelse og derfor heller ikke nogen tid. Al udmåling af tid er baseret på bevægelse og vibrationer. Definition af tidsenheder som år og dag sker ud fra jordklodens bevægelse, og i vore moderne tider defineres et sekund ud fra et vist antal vibrationer i et bestemt atom. Tid eksisterer kun i et rum med bevægelse. Jeget i sin egennatur er hverken ungt eller gammelt, men helt tidsløst. Jeget har sin egen eksistens i evighedselementet uden for tid og rum.
Martinus: “Evigheden er således ikke udgørende noget som helst i retning af en skabt foreteelse, men er udelukkende kun det levende væsens “jeg”. “Evigheden” er ikke noget, der er “uden for” det levende væsen, men er det levende væsens egen dybeste bestanddel, er den akse, er det fundament, omkring hvilken “tiden” eller “livet” bevæger sig. Tilsammen udgør “tiden” og “evigheden” en uadskillelig enhed. Uden “tid” og “evighed” intet “levende væsen”, og uden det “levende væsen” ingen som helst eksistens af “tid” og “evighed”. Og hermed er det levende væsens identitet og udødelighedsanalyse urokkeligt funderet i selve den uforgængelige virkelighed” (LB4 stk. 1070).
Martinus, Darwin og Intelligent Design
Du kan læse mere om denne problemstillingen inden for kosmologien i min bog. “Martinus, Darwin og Intelligent Design”, på forlaget Scientia Intuitiva, www.martinusshop.dk.
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS