OT327. Histoiren om Martinus eventyrlige liv. – Del 2/2

Optaget den 25.03.2005 i København. Ole Therkelsen bliver interviewet af Hans Skaarup.

Extra-bonus > VIDEO-FILM –

Efter Ole Therkelsens foredrag om Martinus eventyrlige liv den 25.02.2017 var der også en spørgetime om Martinus liv og værk på Martinus Institut.

Ole taler delvis på baggrund af sin bog “Martinus, Darwin og intelligent design – En ny udviklingsteori” (Scientia Intutiva, www.martinusshop.dk) delvis dels på baggrund af sin naturvidenskabelige uddannelse og sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 2.000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk.

Oles to bøger:

1. Martinus, Darwin og intelligent design (2007)
2. Martinus og den nye verdensmoral (2009)

Oles livsværk som foredragsholder 400 MP3-foredrag

3. Kosmiske lektioner nr. 1-200, 200 foredrag i MP3
4. Kosmiske lektioner nr. 201-400, 200 foredrag i MP3

www.martinusshop.dk

www.varldsbild.se

www.bibliotek.dk

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

Martinus får kosmisk bevidsthed

Et eventyr fra det virkelige liv

Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem fødes et helt usædvanligt geni. Efter min mening har vi på denne vor blå planet haft besøg af et moralsk geni i form af den danske forfatter og verdensfornyer Martinus (1890-1981).

Den 11. august 1890 blev Martinus Thomsen født uden for ægteskab i Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Han fik først arbejde ved landbruget, og senere blev han uddannet til mejerist. Han arbejdede derefter på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han flyttede til København, hvor han senere som 30-årig oplevede en stor bevidsthedsudvidelse.

Martinus levede hele sit liv meget enkelt og sparsommeligt, og i sin levetid tiltrak han sig ikke nogen større offentlig opmærksomhed.

I påsken i marts 1921 gennemgik Martinus det, han selv kaldte “den store fødsel”, hvorved han fik kosmisk bevidsthed. Denne fødsel eller indvielse, der varede nogle dage, ville nok ikke have haft nogen større betydning, hvis ikke den havde efterladt Martinus i en ny bevidsthedstilstand med permanente intuitive eller kosmiske sanseevner. Med disse nye sanseevner fik han adgang til en ny verden, og han var så at sige blevet født ind i en højere verden. At dømme ud fra den kærlighedsvidenskab, han derefter skabte, var denne verden hans virkelige og naturlige hjemsted.

Det forekommer mig, at vi i vor tid her på jorden har haft besøg af en gæst fra en højere verden.

1.2  Baggrunden for Martinus’ forfatterskab

I bogen Omkring min missions fødselog i fortalen til hovedværket, Livets Bog 1(LB1), fortæller Martinus, hvordan den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab var den dybtgående bevidsthedsændring, der fandt sted i marts 1921, hvor han oplevede “den hvide ilddåb” og “den gyldne ilddåb”.

Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse, jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip.” (Livets Bog 1 stk. 21).

Martinus’ kosmiske ilddåb

Efter den omtalte kosmiske ilddåb havde Martinus således fået nye evner, der satte ham i stand til at skue ind i selve evigheden og uendeligheden. Den 24. marts 1921 havde Martinus fået en permanent kosmisk bevidsthed.

Martinus:“Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende ét eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle – mennesker, dyr, planter og mineraler – udgjorde én familie, var af det samme kød og blod, billedligt set.” (Livets Bog 1 stk. 21).

I de sidste 60 år af sit liv skrev han i kraft af sine kosmiske evner et værk på 10.000 sider, hvorved han også skabte en helt ny åndsvidenskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede(DEV). I sit hovedværk Livets Bogi syv bind (LB1-LB7) på knap 3.000 sider bruger Martinus et enkelt sted udtrykket “Den evige visdom” om sit værk. (Livets Bog 1 stk. 7).

 

LÆS HELE BOGEN af Hermann Rudolph Klik herunder

Hermann Rudolph. Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation. oletherkelsen.dk Blog

Meditationen der udløste bevidsthedsudvidelsen

I 1921 arbejdede Martinus på kontoret i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en af kollegaerne, Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gitaog Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).

Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter, og lige siden har det været lidt af et mysterium, hvilken bog det var, som Martinus lånte. Efter min egen opfattelse må det være den danske oversættelse fra 1913 af en tysk bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditationudgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912.(Se denne bogs stk. 2.19).

Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse andres bøger. Hans værk skulle ikke være influeret af andres meninger og opfattelser, Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.

Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).

Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955).

Kristusvisionen og den hvide ilddåb

Lars Nibelvang skriver i sine dagbogsblade, at han havde givet Martinus’ mundtlige anvisninger på, hvordan man kunne meditere i en bekvem stol og evt. tage et bind for øjnene for at holde lyset og for bedre at kunne koncentrere sig. Martinus købte derefter en ny kurvestol til dette formål, og han fortalte, at den knirkede, at den var meget levende og helt magnetisk. (Kosmos nr. 3/1991). Stolen virkede bedst, når der ikke var puder i stolen.

Martinus boede i et lille værelse på Jagtvej 52A^1.tv.i København, og da han i påsken havde fået fri fra mejeriet ville han igen prøve at meditere i kurvestolen. Askeonsdag den 23. marts 1921 om aftenen oplevede han således “den hvide ilddåb”, der var en Kristus-vision. Der var eksakt fuldmåne kl. 21.18, hvilket ifølge visse astrologien skulle bevirke at indstrømningen af universel, guddommelig energi skulle have været meget stærk på det tidspunkt.

Det blev under denne koncentration på Gud, at Martinus i en dagsbevidst kosmisk vision kom til at opleve sin kaldelse til at skabe den kosmiske videnskab, som logisk og intellektuelt skulle klarlægge det “meget”, som Jesus ikke kunne forklare sine disciple, da de ikke kunne bære det. (Den Intellektualiserede Kristendom, Forord og stk. 2).

Martinus havde ikke siddet ret længe, før han så et lysende punkt i det fjerne, og pludselig kom en kristusfigur til syne. Det var den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens skulptur af Kristus, hvor han siger: “Kommer til mig” (Domkirken i København). – Figuren var lille og stod noget borte. Så blev det mørkt, og da det blev lyst igen, var figuren blevet levende og i naturlig menneskelig størrelse. Den var iklædt et gevandt af lysende små stjerner, næsten som en kåbe af diamanter. Det var kolossalt lysende, lyset var snehvidt, skyggerne var blå. Dette Kristus-væsen af blændende solskin kom ganske stille hen mod Martinus, der sad som lammet i sin kurvestol. Han så lige ind i en skikkelse af ild, der bestod af små lysende punkter, omtrent som ved en stjernekaster, blot var gnisterne meget mindre. Til sidst bevægede skikkelsen sig lige ind i Martinus’ krop, ind i hans indre. Her standsede den og blev stående. En vidunderlig ophøjet følelse betog Martinus, og lammelsen var forbi. Det guddommelige lys, der således havde taget bolig i Martinus, gav ham evne til at se ud over verden. Fra denne guddommelige skikkelse i Martinus udgik der en kolossal lysstråle, og Martinus kunne i dette lys se jordkloden dreje rundt. Han så kontinenter og have, byer og lande, bjerge og dale ligge badet i lyset fra sit eget indre. I det hvide lys blev jorden forvandlet til Guds rige. Og dermed sluttede den overjordiske guddommelige kristusvision. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2 og Bog nr. 4, kap. 16).

Martinus’ kaldelse til at blive verdenslærer

Efter denne Kristus-vision følte Martinus sig kaldet til at blive verdenslærer. Da Kristus-skikkelsen gik ind i ham, og han så strålerne derfra lyse ud over jorden, oplevede han det som et tegn på, at han ved Kristus personligt var blevet indviet til at skulle videreføre kristusmissionen. Det, at jordkloden drejede rundt i dette kristuslys, var et symbol på, at hans mission var af et globalt omfang. Han oplevede, at han af Gud var udvalgt til at videnskabeliggøre og intellektualisere kristendommen og føre den frem til sin fuldkommengørelse her på jorden.

Martinus skriver: “Hvis der under visionen havde været tid og lejlighed til det, måtte jeg over for denne guddommelige kaldelse have gjort indvendinger ligesom Moses, da han igennem tornebuskens guddommelige ilds vision fik kaldelsen til at skulle føre Israel ud af Ægypten. Ligesom han mente ikke at have kvalifikationer nok til at udføre denne meget vanskelige mission, således måtte jeg, som ganske ulærd mand og uden nogen som helst kosmisk viden, også være kommet med indvendinger med hensyn til manglende kvalifikationer. Men som nævnt, det var der ikke tid til. Sådanne tankearter kunne for øvrigt ikke komme til udtryk her. Jeg var i de følgende timer så overvældende indlemmet i en guddommelig overjordisk magt, der igennem visionerne gjorde mig urokkelig dagsbevidst i denne min kosmiske kaldelse eller indvielse af mit liv til kristendommens fuldkommengørelse til videnskabeligt eller urokkeligt logisk livsfundament for menneskehedens færdigskabelse til Guds billede efter hans lignelse.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2).

Martinus’ oplevelse af den gyldne ilddåb

Skærtorsdag den 24. marts om formiddagen satte Martinus sig igen til rette i kurvestolen, og han blev hurtigt indhyllet i et guddommeligt lys. En himmel kom til syne, der var af et så overdådigt blændende gyldent lys og af en så hastigt vibrerende materie, at han følte, at her var han på højden af, hvad hans organisme og bevidsthed kunne tåle. Han befandt sig i et hav af lys, der denne gang ikke var af sneens hvide farve, alt havde guldets farve. Gennem det hele vibrerede små gyldne tråde, der funklede og glitrede overalt. Han følte, at dette var Guds bevidsthed eller egen tankesfære. Det var selve alkærlighedens udspring. Senere kaldte Martinus denne oplevelse “den gyldne ilddåb”. (Omkring min missions fødsel, kap. 17).

Guldglorien sammenføjer alle levende væseners bevidsthed til et samlet bevidsthedsocean, som udgør intet mindre end selve guddommens bevidsthed. For Martinus formede det sig som tusinder af vibrerende gyldne tråde, der totalt opfyldte rummet. I denne guldglorie oplevede han at være i sit evige jegs hjemsted og at have en levende eksistens uden for alt, hvad der ellers er synligt som skabte foreteelser. Han var uden for tid og rum, var ét med uendeligheden og evigheden. Rummet blev kun markeret af et lysocean, der gennemstråledes af lys i guldets farve. I dette lysocean af funklende guldtråde opleves kun én eneste fornemmelse, følelsen af at være ét med guddommen og ét med alle andre levende væsener i universet. Her er man på guddommens eget udsigtspunkt, ens mentalitet smelter sammen med verdensaltets mentalitet. Man er ét med kosmos. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 3, 6 og 11).

 En videnskabeliggjort kristendom

Martinus anså ikke blot sit værk for at være en åndsvidenskab, en kosmologi eller et evigt verdensbillede, men han mente også, at det var en videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom.

Kristendommen har måske nok i sit begynderstadium været en religion, men den vil ifølge Martinus blive til en videnskab, ja til selve verdensvidenskaben, der vil samle hele verden. Den vil forene religion og videnskab, og den vil forene hjerte og hjerne samt Østens og Vestens tænkning. Når de evige analyser kommer ind i kristendommen vil man se, at det hele går op eller passer med kærligheden og uendeligheden, og da vil kristendommen blive til videnskab og ikke længere være en tro, mente Martinus.

Denne kærlighedens videnskab vil påvise, at alt i sit slutfacit bekræfter det bibelske ord, “alt er såre godt”. Martinus mener altså, at det er rigtigt, der hvor man i Bibelen efter skabelsen af hele verdensaltet lader Gud udtale: “Se, alt er såre godt”.

Martinus satte sit værk i relation til Bibelens to tidligere testamenter ved at give sin samlede åndsvidenskab titlen Det Tredje Testamente, idet han anså sit arbejde for at være en fortsættelse af kristusmissionen. Martinus angav, at hans værk Det Tredje Testamentevar identisk med den intellektualiserede, udødelige kristendom, som skulle blive menneskehedens kommende livsfundament og danne grundlag for den ny verdensmoral.

Martinus var af den opfattelse, at denne ny åndsvidenskab var den Sandhedens Ånd eller Talsmanden den hellige Ånd, der skulle komme i forbindelse med Kristi forudsigelse af kristendommens kommende livsfornyelse:

“Men Talsmanden, den hellige Ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer.” (Joh. 14,26).

“Jeg har endnu meget mere at sige jer, men I kan ikke bære det nu. Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende ting skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer.” (Joh. 16,12-15).

 Det eneste fornødne og den varige fred på jorden

Hvad gik Martinus’ arbejde egentlig ud på? – Et af svarene kan man finde i forordet til den første bog, som Martinus udgav i 1932, nemlig i første bind af hovedværket Livets Bog (LB1-LB7).

Da de jordiske mennesker ikke har den samme erfaring og viden, står de på forskellige trin i deres udvikling fra mørket til lyset. Men på et vist trin i denne udvikling bliver det uomgængeligt at tilegne sig et absolut sandt kendskab til livets mening, til tilværelsens dybeste love og evige grundprincipper, for at kunne opnå den absolutte lykke eller den fuldkomne skæbne. For det jordiske menneske uden kosmisk bevidsthed vil tilegnelsen af et sådant kendskab faktisk være “det eneste fornødne”. (LB1 stk. 6).

Martinus havde selv med sin kosmiske bevidsthed oplevet disse livets evige love og principper, og med dette sit førstehåndskendskab til sandhedeneller den evige visdom, følte han det som en pligt at gøre denne viden tilgængelig til gavn og glæde for almenheden. Hele Martinus’ værk er således et resultat af pligtfølelse. (LB1 stk. 7).

Ligesom man anvender landkort for at lette studiet af geografien i skolen, har Martinus lavet symboler for at lette studiet af kosmologien for almenheden. Det fundamentale grundlag for skabelsen af den så længe ventede “varige fred” på jorden er nemlig ifølge Martinus resultatet af studiet af og kendskabet til de kosmiske analyser udbredt for masserne. (LB1 stk. 8).

 

Martinus og den ny verdensmoral

I forbindelse med sin foredragsvirksomhed og arbejdet inden for rammerne af Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg, og Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj., hørte Martinus ofte spørgsmålet: Hvad er det egentlig, I arbejder med? – I et foredrag i juni 1975 svarede han meget kort og klart: “I realiteten er facittet det, at det er en verdensmoral. Ja, det er selve verdensmoralen”. (Kosmos nr. 7/2004).

Martinus arbejdede således med selve verdensmoralen, der er baseret på den absolutte sandhed og den absolutte alkærlighed. Rent akademisk eller filosofisk set kan det være meget interessant at studere Martinus Åndsvidenskab, for den giver nye og hidtil ukendte løsninger på mange erkendelsesteoretiske og filosofiske problemer; men hans arbejde havde også et helt anderledes praktisk sigte, nemlig at bidrage til skabelsen af en ny verdenskultur baseret på en ny verdensmoral.

Martinus’ arbejde havde således et globalt sigte, og han fremstår på denne baggrund som en verdensgenløser, en verdensfornyer eller en verdenslærer. I de forskellige hellige skrifter inden for hinduisme, buddhisme, islam, jødedom, kristendom og andre religioner, kan man læse flere profetier om en stor verdenslærers komme eller genkomst.

I forbindelse med sin genkomst i de sidste tider forklarede Kristus, at der ville komme mange falske profeter. Nogle af disse ville endog udgive sig for at være selve Kristus.

Kristus advarer: “Dersom nogen da siger til jer: Se, her er Kristus eller dér, da skulle I ikke tro det, thi falske kristus’er og falske profeter skulle fremstå og gøre store tegn og undergerninger, så at også de udvalgte skulle blive forførte, om det var muligt. – Se, jeg har sagt jer det forud. Derfor om de siger til jer: Se, han er i ørkenen, da gå ikke derud; Se, han er i kamrene, da tro det ikke, thi ligesom lynet går fra østen og lyser indtil vesten, således skal menneskesønnens tilkommelse være.” (Matt. 24,23-27).

Kristus advarer: “Ser til, at ingen forfører jer. Mange skulle på mit navn komme og sige: Det er mig, og de skulle forføre mange”. (Mark. 13,5-6).

Det store spørgsmål er da, hvordan en verdensfrelser eller verdenslærer vil komme ind på verdensscenen i vore moderne tider, og hvordan man sikkert kan afgøre, om man står over for den rigtige verdenslærer eller en falsk profet.

OLE THERKELSEN  BLOG

www.oletherkelsen.dk

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS

OT326. Min historire om Martinus liv og kosmologien. Del 1 af 2

Den 25.03.2005 blev Ole Therkelsen i København  interviewet af Hans Skaarup i serien “Martinus – som vi kendte ham”. Del 1 af 2.

Ole fortæller om sit møde med Martinus, sin egen og forældrenes interesse for Martinus og Kosmologien.

Her kan du se video-filmen om om mit eget møde med Martinus, sin egen og mine forældres interesse for Martinus og Kosmologien, hilsen OleT

 

Martinus – som jeg husker ham

Igennem mine forældre lærte jeg at kende til Martinus. De læste en artikel af Edith Ryssel i Berlingske Tidende 16.08.1953 med titlen “Fra en stille sommerferie” (Klintsøgaard og Martinus Center Klint i Odsherred).

Jacob og Herdis Therkelsen besøgte Martinus på Instituttet sommer 1954, hvorefter de begyndte at abonnere på Instituttets tidsskrift KOSMOS, og de begyndte at gå til foredrag i Horsens.

 

Det hele begyndte med Edith Ryssel’s artikel

Der var engang en journalist, der hed Edith Ryssel, der under et rekonvalescensophold på Klintsøgård i Klint skrev en artikel om Martinus Center (dengang Kosmos Ferieby) “Fra en stille sommerferie”, der blev bragt på forsiden af 2. sektion i Berlingske Tidende, søndag den 16. august 1953.  Denne artikel blev, ligesom for mange andre, indgangsporten til kosmologien for mine forældre Herdis og Jacob Therkelsen.

Gerda Kyed, Skovvang, pr Beldringe

I 1937 var min mor kokkepige hos familien Kyed i Lumby på Fyn, hvor hun blev veninde med datteren Gerda Kyed, der senere blev meget Martinus-interesseret. I 1953 sendte Gerda Kyed udklippet om Martinus fra Berlingske Tidende i et brev til slægtsgården Christianelund i Flemming (nu med adressen Flemmingvej 28, 8762 Flemming). Dette avisudklip fangede min mors interesse, og da mine forældre, mine to søskende og jeg besøgte København i 1954, havde mine forældre i forvejen spurgt, om de kunne besøge Instituttet og træffe Martinus. De blev begge meget betagede af samtalen med Martinus. De talte med Erik Gerner Larsson, de fik et prøvenummer af Martinus Instituts tidsskrift KOSMOS (nr. 4, april 1954), og de fik at vide, at der var foredrag i Horsens. De begyndte at gå til foredrag i Horsens og at holde Kosmos, som de abonnerede på i 47 år indtil min mors bortgang i 2001. Hun efterlod sig blandt andet en side med nedenstående beskrivelse fra Møballe.

Møballe Mejeri, Gl. Kattrupvej 26, pr Hovedgaard, Horsens

Mit barndomshjem var en gård Oxholmshvile i Møballe, hvor jeg blev født i 1915. Møballe var en lille landsby, nogle få gårde og huse og så mejeriet fra 1888. – Martinus var mejerist der fra nov. 1911 til maj 1913 hos mejeribestyrer Mikkel Peder Lund. Mine forældre kom meget sammen med Peder og Nicoline Lund, som var meget hyggelige og vennesæle mennesker, og vi børn rendte ud og ind hos hinanden.

        Efter at jeg i 1953 fik kendskab til Martinus og kosmologien, har jeg spurgt Nicoline Lund og den ældste søn, om de kunne huske Martinus. Det kunne de, for der var noget helt usædvanligt ved ham. Han medbragte et klaver, han fotograferede, og han fremkaldte selv billederne. Til mørkekammer brugte han en tønde. Martinus legede med børnene, og han lavede kassedrager til dem, hvilket de slet ikke kendte til. Det har Martinus nok kendt til fra højderne omkring Moskildvad.            

        I 1954 var min mand og jeg i København, og efter i forvejen at have forespurgt besøgte vi Martinus en halv times tid. Jeg fortalte ham, at mit barndomshjem var en gård i Møballe. Dertil svarede han: “Så har jeg nok et billede af dit hjem, jeg fotograferede alle gårdene i Møballe”.

Bogen Martinus Erindringer

I bogen Martinus Erindringer (Zinglersens Forlag) siger Martinus: “Møballe – det er jo et mærkeligt navn, som man næsten ikke turde sige i den første tid. Det var et stort moderne andelsmejeri, og det ligger ved Horsens. Her havde jeg især med smørfremstilling at gøre. Det var et dejligt renligt arbejde, så vi kunne gå med hvide kitler. Her var jeg i halvandet år. Jeg havde megen fritid og havde mange venner fra de omkringliggende gårde. Det var fredelige tider. På de lange sommeraftener lå vi i vejgrøften og havde det vældigt sjovt og hyggeligt. Jeg rejste derfra i maj 1913, da jeg skulle være marinesoldat.”

Som sagt ligger Møballe ved Horsens, og min mormor, der var veninde med Martinus’ madmor Nicoline Lund på Møballe Mejeri, boede i Møballe og hed Helga Møballe. Tænk! – Hvis efternavnet ikke fulgte faderen men moderen, ville jeg i dag hedde Ole Møballe.

* * *

Mit første møde med Martinus

Som 9 årig mødte jeg for første gang Martinus til et foredrag i Herning. Fra foredraget husker jeg især to ting. For det første at Martinus afsluttede foredraget med at sige, at man skulle være lige som solen, der varmede og skinnede på alle, både på gode og på onde, på venner og fjender. For det andet at der var en voksen, der forsigtigt spurgte mig, om jeg mon havde forstået noget af foredraget, hvortil jeg svarede: “Ja, jeg forstod det hele”! – Ja, hvor beskeden kan man være?

Der var 50 km fra slægtsgården i Flemming til Herning, og vi kørte i en lille gammel Ford, en Ford Y med kælenavnet Phiselbak, der kun kørte 40 km/time. På vejen til Herning hostede og hakkede bilen noget, så min mor var noget nervøs for hjemturen i mørket, men efter foredraget sagde Martinus: “Tak for i aften og kom nu godt hjem”. Det følte hun som en velsignelse eller en beskyttelse og blev rolig, og hele turen hjem i den lille bil gik strygende. I resten af sine dage sagde min mor, når vi havde haft gæster, ”Tak for i aften og kom nu godt hjem”, og jeg må indrømme, at jeg også selv har taget denne vending på mit repertoire. ”Tak for i aften og kom nu godt hjem”.

Gardenparty i Klint

To gange var jeg som barn med mine forældre i Klint. Anden gang i juli 1959, hvor jeg var 11 år, blev jeg ved et såkaldt gardenparty på Villa Rosenberg fotograferet stående mellem min far Jacob og Martinus, som det fremgår af nærværende foto. Om sommeren, når Martinus var i Klint, boede han i Villa Rosenberg, som han i 1937 købte af globetrotteren Holger Rosenberg, der var meget positivt indstillet overfor Martinus og hans arbejde. For ikke at blive forstyrret så ofte, og for at få mere ro til at skrive på ugens øvrige dage inviterede Martinus hver onsdag eftermiddag i højsæsonen feriebyens gæster til selskab i haven ved Villa Rosenberg. Martinus var ikke menneskesky, han ville meget gerne træffe mennesker og tale med dem, og der var selvsagt mange, der gerne ville møde Martinus og tale med ham. Ved disse sammenkomster i haven havde alle centrets gæster mulighed for at træffe Martinus og tale med ham under venskabelige og afslappede forhold, og engang imellem udviklede det sig til, at han blev centrum i en regulær spørgetime.

Martinus’ foredrag i Klint og København

I 1967 flyttede jeg til København for at studere kemi på Danmarks Tekniske Universitet og senere biologi på Københavns Universitet. De første foredrag, som jeg gik til, foregik på Restaurant Roma på Østerbrogade, fordi foredragssalen på Instituttet var under ombygning. Kontorerne, som Gerner Larsson og medarbejderne i sin tid så gerne ville have bygget i foredragssalen, var ved at blive fjernet, og foredragssalen var ved at blive genetableret. Efter sigende var Martinus i sin tid ikke særlig begejstret for, at foredragssalen skulle ombygges til kontorlokaler og studierum. Men han lod medarbejderne gøre, som de ville, og han skulle have sagt, at foredragssalen ville komme tilbage igen. Den 18.03.1968 indviede Martinus den nyombyggede foredragssal på Instituttet med foredraget “Det religiøse mysterium”.

Studietiden i København 1967-1981

I et brev hjem skrev jeg: “I går aftes (10.11.1969) var jeg inde på Instituttet for at høre Martinus. Han talte om “Den usynlige verden”. Det var meget interessant. For en gangs skyld var salen ikke propfuld, der var enkelte ledige pladser.”

I de sidste fem år af Martinus levetid havde jeg ofte en kæreste med til Martinus’ indledningsforedrag i Klint og til de store fødselsdage på hotel Sheraton. Det var ikke altid, at vi kunne blive enige, når vi diskuterede problemstillinger i lyset af kosmologien, men når hun havde hørt et foredrag af Martinus, sagde hun altid: “Ja, jeg må jo give ham ret, ham den gamle”.

Martinus talte ikke alene med en stor tydelighed og klarhed, han talte af egen erfaring, alt hvad han sagde, var hundrede procents integreret i hans personlighed. De andre foredragsholdere uden kosmisk bevidsthed må i blandt nøjes med at tale ud fra bevisføring og teoretisk forståelse. Martinus talte med en sådan naturlighed og selvfølgelighed, at man ikke kunne sige ham imod. Martinus var en intuitiv taler, og hans intuitive enkelhed og klarhed virkede smittende på tilhørerne.

I forbindelse med en samtale med en tilhører refererer Martinus selv følgende: “Martinus, det er mærkeligt. Da De talte, så forstod jeg så mægtig godt. Det var så klart. Nu kan jeg ikke huske spor af det”. Så siger jeg: “Vær bare rolig. Når De én gang har fået det ind, så kommer det som intuition ved lejlighed”.

Kemistudier på DTU, Lyngby og Martinus-interesserede venner i Kbh

Da jeg flyttede til København var der en meget stor ungdomsgruppe omkring Instituttet og kosmologien, og i den forbindelse kunne man af og til være heldig at træffe Martinus ved en lille uformel sammenkomst. Ved teselskaber, takketaler til arbejdshold eller spørgetimer med Martinus var hans humor og latter det mest overraskende eller bemærkelsesværdige for mig. Jeg kunne næsten ikke tro, at denne morsomme mand var den samme mand, som havde skrevet de seriøse og svære analyser om X1, X2 og X3 i den kosmiske kemi i LB2 og LB3.

Ofte er jeg blevet spurgt, om det ikke var en hindring for mig at forstå eller acceptere Martinus’ åndelige analyser, når jeg var kemiker og naturvidenskabeligt uddannet. Men tværtimod var det netop mit kendskab til de fysiske og kemiske love, der bekræftede de åndelige lovmæssigheder og gjorde det selvfølgeligt for mig med de kosmiske principper og livslovene i den kosmiske kemi.

Mit første foredrag

Godt et års tid før Martinus’ 90-års fødselsdag var der en lille gruppe, der gik i gang med at lave et festskrift til Martinus i lighed med det, der var blevet lavet i anledning af 70-års dagen. Jeg blev inviteret til at skrive en artikel til dette skrift og gik med det samme i gang med at skrive. Da Martinus senere hørte om disse forberedelser frabad han sig dette, dels ønskede han ikke, der skulle ikke laves noget specielt skrift for at hylde ham, og så syntes han ikke om, at man inviterede specielt udvalgte til at skrive frem for alle andre. Kort sagt, Martinus ønskede ingen hyldest og ikke at favorisere nogen.

Så fik jeg i stedet den ide, at jeg kunne bruge mit manuskript “Skæbne og retfærdighed” til et prøveforedrag, og det fik jeg så lov til at holde endda to gange i juli 1980 i Klint. Som en anden skuespiller lærte jeg manuskriptet udenad, når jeg gik mine lange ture udover Klintsøens marker og holdt mit foredrag for markens fugle, dyr og planter. Det viste sig, at det ikke skulle blive mit sidste foredrag, det er siden blevet til talrige foredrag både i indland og udland, som man blandt andet kan høre på hjemmesiden www.oletherkelsen.dk.

Efter sigende var der en medarbejder, der fortalte Martinus, at der havde været en ung mand, der havde holdt et godt foredrag i Klint, hvortil han svarede, så må I passe godt på ham. I anledning af dette foredrag blev jeg en torsdag aften nogle måneder senere i januar 1981 inviteret med til det ugentlige teselskab med Martinus hos Sam Zinglersen på Ternevej 5, nabo til Instituttet. Det, jeg husker bedst fra dette selskab, var Martinus’ svar på et spørgsmål, som jeg havde gået og tænkt på. For at kunne undervise i fysik måtte jeg tage et kursus i “Astronomi 1” ved universitet. Apropos Martinus’ kosmologi føltes det meget specielt for mig, at mit spørgsmål til den mundtlige eksamen blandt mange forskellige spørgsmål netop blev “kosmologiske modeller” (noget i forbindelse med teorierne om big bang). For at beskrive og forklare de astronomiske observationer måtte man forlade den almindelige plane geometri og bruge en ny speciel form for krum geometri. Så jeg benyttede lejligheden til at spørge Martinus: “Er det rigtigt, at universet krummer?” – Hvortil han prompte svarede: “Nej, det er energierne, der går i kredsløb”. For mig var det et meget tankevækkende svar. Nej, man skal ikke forveksle årsag og virkning. Universet krummer, fordi energierne går i kredsløb. Universets krumning er på denne måde, ifølge min opfattelse, et naturvidenskabeligt bevis på karmaloven.

Frivillig medarbejder ved Martinus Institut

Da jeg som 30-årig i 1978 var færdig med min repetition begyndte jeg at hjælpe til som studiekredsleder i Klint og på Martinus Institut, og det blev indledningen til en lang karriere som frivillig medarbejder ikke blot inden for undervisningen men også i rådet, administrationen, planlægningen og det internationale arbejde. Specielt inspirerende for mig har det været at arbejde med Martinus’ båndforedrag og efterladte manuskripter med henblik på publicering. For over syv år siden begyndte jeg at arbejde med Martinus’ efterladte manuskripter fra de sidste ti år, hvor han arbejdede på en bog med titlen Det Tredje Testamente. Derfor har jeg til sidst valgt at fortælle historien om Martinus og DTT.

* * *

Det Tredje Testamente

På sine gamle dage fortæller Martinus, hvordan begrebet Det Tredje Testamente gradvist havde modnet sig i hans bevidsthed, og det når en foreløbig kulmination i 1979, da han, som refereret herunder, siger, at nu er tiden kommet, hvor han har myndighedtil at sige, at hans værk Det Tredje Testamente er “Talsmanden den hellige ånd”. Netop ved afslutningen af hele sit livsværk

er det jo naturligt, at han sætter det hele i relief i den store kulturhistoriske sammenhæng og forklarer, hvordan hele hans værk Det Tredje Testamente er Biblens fortsættelse, og at hans åndsvidenskab er den i 2000 år blandt alle kristne så længe med længsel forventede opfyldelse af den store bibelske profeti om Kristi genkomst i form af “Talsmanden den hellige ånds” komme.

Originalsymbolet til forsiden på Det Tredje Testamente, som er underskrevet af Martinus og dateret 1929, kunne 75 år senere i år 2004 pryde forsiden på den da nyudgivne bog “Det Tredje Testamente – Den Intellektualiserede Kristendom”, hvor Martinus forklarer med hvilken berettigelse, han kalder hele sit værk Det Tredje Testamente. Om forsidesymbolet med Kristus indtegnet over skyerne, kan man sige, at det er en verdenshistorisk opfyldelse af den bibelske profeti om “Kristi genkomst på skyerne med megen herlighed og kraft” (Matt. 24,30, Mar. 13,26).

 

1950 – “Et tredje og sidste testamente” i LB5

Første gang Martinus i litteraturen kommer ind på dette med et tredje testamente er i 1950, da han i LB5 skrev stk.1949, hvor han spørger, om man ikke kan se, at det er nødvendigt med “et tredje og sidste testamente.” Citat: Er det ikke denne kursændring og opfattelse af sympati og kulturudvikling eller Guds skabelse af mennesket, der har betinget, at “Det Gamle Testamente” ikke kunne blive ved med at være fyldestgørende, men måtte erstattes eller suppleres med “Det Nye Testamente”? – Og er det ikke den samme fortsatte udvikling, der nu betinger, at dette nye testamente heller ikke mere er fyldestgørende, men kræves forklaret videnskabeligt, i stedet for som tidligere kun at blive forklaret dogmatisk eller diktatorisk? – Er det ikke netop dette krav, der nu afføder en åndsvidenskab og derfor må blive et tredje og sidste testamente? – Efter dette testamente behøver intet menneske længere andres vejledning. Her kan det blive ført helt frem til dets egen store indvielse eller åndelige fødsel, hvorefter det selv vil være ophøjet til at være ét med Faderen og verdensbilledet og dermed selv være vejen, sandheden og livet.

1955 –Det Tredje Testamente  i “Kristendommens verdensepoke”

I et foredrag helt tilbage fra 02.10.1955 (Kosmos 11/1991) taler Martinus ikke om Det Tredje Testamente som en betegnelse for en bog eller sit værk, men som en del af kristendommens verdensepoke, som et stadium i udviklingen eller en del af Guds skabelse af mennesket i sit billede.

Citat: “Det skal blive til videnskab, at Kristi væremåde er modellen for det fuldkomne menneske i Guds billede. Det skal ikke være noget, som det selskab eller den religion mener; det skal være noget videnskaben siger.

Åndsvidenskaben er “Talsmenden den Hellige Ånd” 

Åndsvidenskaben er født, der eksisterer en hel analyserække, som er tilgængelig for almindelig intelligens, og som kan kontrolleres af en sådan intelligens. Den viser på alle områder, hvordan alle naturens principper er inkarneret i Kristus, modellen for væremåde. Denne analyserække eller dette verdensbillede viser som en videnskabelig sandhed, at man skal være til glæde og velsignelse for alt levende, og at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv er alle loves fylde. Åndsvidenskaben er ikke åndsvidenskab, hvis den ikke på alle punkter bekræfter Jesu bjergprædiken; kun dér er den i kontakt med livets mening.

       Vi ser således, at det sidste stadium i den kristne verdensepoke, den nye verdenskultur allerede er indbygget i de tidligere kulturer. Kristendommens verdensepoke består af tre store stadier, hvor det første udgøres af Det Gamle Testamente og jødedommen og det andet af Det Nye Testamente og kristendommen, hvor den materielle tilstand skulle udvikles. Det tredje stadium er Det Tredje Testamenteeller åndsvidenskaben, som vil danne grundlag for menneskets videre udvikling og garantere, at menneskene indenfor denne epoke vil komme til at blive ét med Gud.”

 

1971 – Præsentationsbogen er Det Tredje Testamente

I et par foredrag i slutningen af 60-erne nævner Martinus igen DTT, men det er først i de sidste ti år af sit liv, at han bliver fuldstændig optaget af begrebet “Det Tredje Testamente”. Han talte om det i næsten alle sine åbningsforedrag i Klint og i sine fødselsdagstaler. Han talte ofte om det ved møder, til medarbejdere og venner i privat selskab. Det optog ham virkeligt meget, hvordan han skulle føre DTT frem til den store offentlighed i bogform.

I sin fødselsdagstale i Ingeniørforeningen, august 1971, omtaler Martinus for første gang, at han vil skrive en speciel præsentationsbog med titlen DTT: ”Jeg var jo lige ved at være færdig med fjerde del af symbolbogen, Det Evige Verdensbillede. Men så fik jeg en højere impuls til, at jeg hurtigst muligt skulle lave en anden bog, […] en lille bog i hvilken hele verdensbilledet findes i koncentrat.” […] Nu er tiden kommet, da vi er nødt til at erkende og gøre åbenbart, hvad det er, der foregår her i Skandinavien. Og det er “Det Tredje Testamente”. Det er det, som Kristus ikke kunne fortælle sine disciple, men som han sagde, at sandheden “Talsmanden den hellige ånd” skulle Faderen sende, og den skulle lære menneskene alt det, de ikke forstod dengang.“

1975 – Hele værket er Det Tredje Testamente

Indtil 1975 omtalte Martinus altid sin præsentationsbog som DTT, men i året 1975 begyndte han at bruge betegnelsen DTT ikke blot for denne bog men for hele sit værk, som det bl.a. fremgår af artiklen “Velkomsttale i Klint 1975” i Kosmos 7-2004 og af nedenstående citat fra et brev til en god ven skriver Martinus i 1975 (Kosmos 9-10/2004):

        Efter en helbredsmæssig god “hovedreparation” af min organisme har jeg fået det

udmærket og er stærkt i gang med at arbejde på den af mange mennesker meget forventede bog “Det Tredje Testamente”. Men her må jeg gøre bekendt, at nævnte Testamente ikke bare er en lille bog eventuelt på et hundrede sider. Det er intet mindre end alle mine allerede manifesterede bøger, skrifter, symboler og blade tilsammen. Men det er rigtigt, at jeg skriver på en bog, der viser, at mit kosmiske verdensbillede rummer det “meget”, Kristus havde at kunne have sagt til sine disciple, men som de i sin tid “ikke kunne bære”. Og det derfor måtte udsættes til en senere tid. (Joh. 16.12-15).

        Min nye bog viser således “Kristi Genkomst” eller rettere “Kristendommens Genkomst”. Kristus kommer ikke i en personlig fysisk inkarnation i kødet som en prædikant og mirakelmand. Det advarede han meget stærkt imod, at folk skulle tro. Han kommer derimod “på himmelens skyer med kraft og megen herlighed”. (Mat. 24.30).

        Hvad er det så for en “kraft og megen herlighed”? –

        Ja! Kære HF, det er jo netop det, der er brændpunktet i “Det Tredje Testamente” og spændingen i min nye bog. Bogen er ikke færdig og Emnet er ikke frigjort endnu. Jeg kan derfor ikke røbe mere for dig i dag

Og hermed en meget kærlig hilsen

Martinus

 

1978 – Livets Bog er Det Tredje Testamente

Som sagt var det Martinus oprindelige ide at skrive en lille bog, der skulle forklare begrebet Det Tredje Testamente, her kaldet plan A, men i 1978 lægger den til side uden at have fået den skrevet færdig. Han bestemmer sig i stedet for, at han vil genudgive Livets Bog under den ny titel Det Tredje Testamente. Der findes nogle fotos fra 1978, hvor Martinus sidder med bogens ny omslag med titlen Det Tredje Testamente og med de to symboler “Lyset” og “Mørket”. I denne periode er der flere eksempler på, at Martinus bruger udtrykket Det Tredje Testamente synonymt med Livets Bog.

Martinus delte stoffet i to dele og overførte prologen og indledningen til Livets Bog for at forklare og begrunde bogens ny titel Det Tredje Testamente. Martinus viderebearbejdede denne indledende tekst og skrev også ny tekst til LB1, her kaldet plan B. Ideen var, at den ny Prolog skulle sættes ind foran Fortalen i LB1, og at de mennesker, der allerede havde købt Livets Bog skulle kunne få denne Prolog som et særtryk eller separat hefte. Til rådsmedlemmerne sagde han, at den resterende del af materialet kunne udgives som en del af hovedværket for eksempel i en mulig udgivelse af kommende bind af “Det Evige Verdensbillede”.

1979 – Myndighed il at sige, at “Det Tredje Testamente” er “Talsmanden den hellige ånd”

Lørdag den 11.08.1979 på sin 89-årsdag sagde Martinus i sin tale på hotel Sheraton, at han nu havde myndighed til at sige, at “Det Tredje Testamente” er “Talsmanden den hellige ånd”. Citat:

       “Hvad er da Talsmanden den hellige ånd? – Den er en videnskab, der skulle bringes til menneskene. Ånd er bevidsthed. Bevidsthed er det samme som oplevelser, erfaringer, viden og kendsgerninger. Ånd er med andre ord videnskab. Der skulle altså opstå en videnskab i verden, som skulle lære menneskene det, som Kristus ikke kunne fortælle, og det blev bebudet til senere tider. Denne tid er kommet, og nu har jeg myndighed til at sige, at Det Tredje Testamente er Talsmanden den hellige ånd.” (Kosmos 8/1994)

1980 – Martinus’ sidste foredrag

Sin tale på 90-års dagen havde Martinus i forvejen annonceret som sit sidste foredrag, og for mange mennesker var det måske sidste chance for at se og høre Martinus, og der kom derfor ikke mindre end 1100 mennesker på Tre Falke i Falkonercentret, og talen som blev optaget bånd, er også et af de foredrag, som jeg har fået lov til at bearbejde til publicering i Kosmos. Her sagde Martinus blandt andet: Nu er den åndelige videnskab kommet til verden, og Kristi bebudelse om Talsmanden, den Hellige Ånds komme er blevet opfyldt. Det jeg fortæller, er dét, Talsmanden, den Hellige Ånd fortæller. Menneskene får om kort tid adgang til det, når Livets Bog for første gang kommer ud på et offentligt bogforlag under titlen Det Tredje Testamente. (Kosmos nr 8/1991 & 9-10/2004)

Martinus får en computer i året 1980

Senere samme år kommer Martinus imidlertid frem til at den ny indledning (plan B) eller “Prolog” alligevel ikke skulle sættets ind i LB1 foran “Fortale”, der skulle ikke ændres på indledningen til LB1, den var god, som den var. Herefter går Martinus over til plan C, der indebærer, at han vil skrive et tillæg til LB1, som skulle være omme bag i bogen med en forklaring til symbolerne på omslaget. Da Martinus efterhånden havde svært ved at se bogstaverne nede ved valsen på skrivemaskinen, anskaffede Instituttet i 1980 et tekstbehandlingsanlæg, en Phillips-computer, hvor han bedre kunne se bogstaverne på den lysende skærm. I 1980 var det meget få mennesker, der havde computer, og servicefolkene fra Phillips var meget imponerede over det helt usædvanlige, at de havde en bruger på 90 år. I de sidste få måneder af sit liv skrev Martinus på dette tillæg til LB1, som han imidlertid ikke blev færdig inden indlæggelsen på Frederiksberg hospital. Dette sidste, som Martinus skrev på computeren, kan i dag læses som Efterskrift i Den Intellektualiserede Kristendom.

1981 – Året for Martinus’ bortgang fra det fysiske plan

Martinus’ 60-årige lange mission startede den 23. og 24. marts i påsken 1921, da han i sit lille værelse på Jagtvejen fik de to store åndelige oplevelser, som han i “Omkring min missions fødsel” kalder “den hvide ilddåb” og “den gyldne ilddåb”. Ved den hvide ilddåb, der var en kristusvision, oplevede Martinus i det fjerne Thorvaldsens kristusskikkelse, der hele tiden nærmede sig for at blive levende og til sidst at gå ind i hans krop, hvorfra der udgik en lyskegle i hvilken jordkloden drejede rundt.

Martinus skriver, at den første del af denne kosmiske indvielse var den kristusvision, der viste ham, at han skulle videreføre kristendommens kærlighedsstruktur og åbenbare den for menneskeheden på denne klode. Han var personligt ved Kristus blevet indviet til at videnskabeliggøre og intellektualisere kristendommen, og af Gud udvalgt til at føre kristendommen frem til sin fuldkommengørelse.

Udgivelsen af bogen “Martinus, Darwin og intelligent design”

I 1980 havde Ole sit første foredrag i den store sal i Martinus Center Klint. En anden milepæl var udgivelsen af bogen “Martinus, Darwin og intelligent design” på Borgen Forlag i 2007.

På bagsiden af bogen kan man læse:

MARTINUS KOSMOLOGI – DARWINS EVOLUTIONSTEORI  OG  INTELLIGENT DESIGN-TEORIEN

Darwinismen tager udgangspunkt i en gradvis udvikling,der sker i kraft af mutationer og naturlig selektion. Intelligent design-teorien forsøger videnskabeligt at påvise, at der ligger en større intelligens bag skabelsen i naturen. Over for disse to teorier giver kemiker og biolog Ole Therkelsen en tredje forklaringsmodel på skabelsen af de komplekse organismer i naturen samt på livets oprindelse og beskaffenhed baseret på Martinus Kosmologi, skabt af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981)

Martinus ser verdensaltet som et altomfattende levende væsen, hvor al livsoplevelse finder sted i kraft af en evig udvikling og skabelse. Martinus Kosmologi, der stort set har været overset i de seneste års skabelsesdebat, argumenterer for en evolution, der er baseret på de levende væseners egen bevidsthed og erfaringsdannelse samt på en universel intelligens og skabekraft. Martinus kan forene darwinisme og intelligent design efter følgende formel: Al udvikling er skabelse. – Al skabelse er udvikling. – Evolutionen er designet!

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for udvikling og skabelse, hvad enten det er ud fra en naturvidenskabelig, åndelig eller religiøs synsvinkel. Bogen kan også læses som en introduktion til Martinus Kosmologi, også kaldet Det Tredje Testamente eller Martinus Åndsvidenskab.

 

 

TEKST MELLEM DE TO BILLEDER

Ole Therkelsen (f. 1948) skriver på baggrund af sin naturvidenskabelige uddannelse og sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 2.000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk

 

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

FACEBOOK

https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

 

www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS

2005.04.27. OT325 Mentale fængsler.

Foredraget “Mentale fængsler” blev afholdt af Ole Therkelsen den 27. april 2005 på Væksthøsjskolen, VHD, Sunddalvej 1, Grenå

Martinus Citat om Mentale fængsler

Martinus har skrevet en artikel med titlen “Mentale fængsler”, se småog 22, Kapitel 11:

Mentale fængsler

Når jordmennesket ikke gør det gode, det vil, men derimod det onde, det ikke vil, bliver det dermed til kendsgerning, at det ikke er et frit væsen, der kan gøre det, det vil. Men når det ikke er et frit væsen, kan det kun være et “fængslet” væsen. Det er fængslet i det, der forhindrer det i at gøre det gode, som det så gerne vil. Og dette fængsel vil således altid uden undtagelse bestå i en eller anden “dyrisk” tradition, som det endnu ikke har overvundet, og som det derfor ligger under for. De dyriske traditioner, vaner eller tilbøjeligheder er således mentale fængsler, inden for hvilke individet påfører sig selv en større eller mindre fysisk tortur eller lemlæstelse, alt efter som det i større eller mindre grad ligger under for disse dyriske vaner eller tilbøjeligheder.

At det her ikke drejer sig om blot nogle enkelte individer, men at det derimod er hele jordmenneskeheden, der i et stort område endnu er fængslet i den dyriske livsform, bliver jo til kendsgerning igennem de store verdenskrige, de politiske og religiøse kampe og det store profitjageri under begrebet “forretning”, der nu i en længere periode har martret hele jordmenneskeheden. Det er ikke så mærkeligt, at flere og flere jordmennesker kommer til at se og forstå, at den kristne børnelærdom eller de bibelske facitter angående næstekærligheden ikke blot er for de enfoldige eller naive, men også i allerhøjeste grad har bud til alle jordens mennesker, ja, er det så at sige absolut “eneste fornødne”, hvis jordmenneskehedens såvel som det enkelte individs skæbne virkeligt skal drejes ind i muligheden for skabelsen af en virkelig “menneskelig” mentalitet i den fysiske “menneskelige” organisme, jordmennesket allerede er i besiddelse af. I sandhed, tror man ikke tilegnelsen af næstekærlighedens videnskab er nok så nødvendig og virksom i verdensfredens skabelse som – atombomben? Tror man, at denne bombe eller andre såkaldte hemmelige våben eller døds- og ødelæggelsesmaskiner kan fjerne den dyriske mentalitet fra jordmenneskets “menneskelige” fysiske legeme eller organisme?

MARTINUS’ Citat slut. Læs og søg i værket på www.martinus.dk

© Martinus Institut

OLE THERKELSEN  BLOG

www.oletherkelsen.dk

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

FACEBOOK

https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

 

www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

 

 

 

Min mail-adresse til brandkanal MARTINUS KOSMOLOGI
martinus-kosmol-6411@pages.plusgoogle.com

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS