Her kan du læse artikler, lytte til foredrag og finde information om mine bøger om Martinus.
I shoppen kan du downloade nogle gratis eksempler af foredrag på CD eller købe mine bøger.
#OT380. Åndsvidenskabens nødvendighed
#OT380. Åndsvidenskabens nødvendighed
Foredraget “Åndsvidenskabens nødvendighed” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint 12.07.1988. Martinus har skrevet en artikel med titlen “Åndsvidenskabens nødvendighed”, der findes i småog 23, “Det levende væsens udødelighed”.
Martinus artikel Åndsvidenskabens nødvendighed
Åndsvidenskabens nødvendighed
Bogen med artiklen Åndsvidenskabens nødvendighed kan købes på Martinus Institut, shop.martinus.dk.
Hvordan kan man indse “åndsvidenskabens nødvendighed”? – Ja, Martinus gør gældende, at hvis en verdensopfattelse ikke viser, at alt er udtryk for kærlighed, at alt er såre godt, så er den falsk. Hvis en verdensopfattelse ikke kan vise, at der bag det hele findes en guddommelig, altomfattende verdensplan, der har et intelligensmæssigt, kærlighedsfrembringende formål, er den beviseligt et større eller mindre falsum. (Se bog nr. 12B, kap. 25, Artikelsamling 1 stk. 8.25).
Hvorfor er alt såre godt? – Åndsvidenskabens nødvendighed
Hvorfor er alt såre godt? – Fordi livet fungerer, og fordi alt tjener til opretholdelsen af en evig livsoplevelse. Livsoplevelse er et plus for det levende væsen. – Uden livsoplevelse ville der ikke være noget liv eller noget levende væsen. Selv om alt er såre godt, er det bestemt ikke alt, der er lige behageligt. Derfor har Martinus måttet definere begrebet det ubehagelige gode. – Alle energier reagerer lovbundet. Alle fysiske såvel som alle åndelige energier reagerer lovbundet. Derfor kan man føle sig tryg ved livet. Alt er velordnet. Alt er kosmos og ikke kaos. Alt har en mening. Alt har en hensigt. Man skal ikke være bange for livet, livet er her for at støtte os og hjælpe os frem i udviklingen. Ifølge Martinus eksisterer der ikke tilfældigheder, uretfærdigheder, onde magter eller djævelskab. Der er kun tale om en fejlvurdering af det såkaldte ubehagelige gode. Oplevelsen af mørket eller det ubehagelige gode er en nødvendighed for den erfaringsdannelse, der fører frem til fuldkommenheden. Mørket eller det onde, kamp, krig og mord skyldes kun manglende viden.
MARTINUS CITAT
Der, hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte “onde” med at eksistere (LB1 stk. 19)
Foto brugt i bogen: “Martinus – som vi husker ham” side 271.
CITAT fra småbog 23, Det levende væsens udødelighed. Artikel 2, Åndsvidenskabens nødvendighed. © Martinus Institut.
- KAPITEL
Menneskehedens frelse er ikke et vare- eller pengeproblem, men et psyke-problem
Er det ikke skrigende forkert at opretholde et statsstyre, inden for hvilket intellektuelle mennesker, der i mange henseender allerede er genier, skal jages rundt som en flok umælende dyr, som en flok får eller gæs, af en altbeherskende slavepisker eller en gruppe af slavepiskere, der igennem deres mentale struktur og væremåde afslører sig som intellektuelle eller åndelige undermålere? Væsener, der offentligt i ord eller handling åbenbarer, at de “hellere vil leve én dag som løve end hundrede dage som lam”, har urokkeligt afsløret sig selv som mentale undermålere eller sinker på et plan, hvor man skaber humanitet, kultur, fred og lykke. Er det en kendsgerning, at et sådant væsen hører hjemme hos de vilde skalpe- eller hovedjægere?
Martinus har skrevet en artikel med titlen “Åndsvidenskabens nødvendighed”, der findes i småog 23, “Det levende væsens udødelighed”.
At den intellektuelle menneskehed er sunket ned til i visse tilfælde at lade sådanne skalpe- og hovedjægere, enten som enlige diktatorer eller som diktatoriske magtgrupper, skalte og valte med dens liv, sjæl og ånd, måtte uvægerligt føre til en kulturødelæggende dødsepoke som den, samme menneskehed i dag i store områder vånder sig i, sukker og stønner under. Tror man ikke, det er på tide, at man begynder at forstå nødvendigheden af at lære tanke- og sjælelivet at kende, lære at kende de levende væseners mentale struktur, lære at indse, hvordan man skal tænke, hvordan man skal føre vilje eller lære at forstå, hvad forholdet imellem os selv og andre levende væsener betyder? Skal dødssfæren blive endnu mere drastisk eller skrigende? Har vi ikke set, hvorledes det er gået de første fremtrædende skalpe- og hovedjægerdikterede lande? Skal de ellers så fornuftige og i demokrati fremskredne lande nu gå samme vej, lade sig indkapsle i en ring af hemmeligt politi, censur og frihedsberøvelse, koncentrationslejre, gaskamre og slavearbejde til fordel for en vanvittig eller sadistisk skalpe- og hovedjægermentalitet?
Artiklen “Åndsvidenskabens nødvendighed” findes i småbog 23. CITAT
Ja, sukker og stønner de nævnte lande ikke allerede under diktaturets første forberedende arbejde, dets første frihedskvælende dunster? Hvad er restriktioner, valuta- og varekontrol, toldmure og pasvisum etc.? De er de årsager, der under nødvendighedens og uskyldighedens kåbe eller maske overalt nu tvinger diktaturet frem i folkebevidstheden ganske uafhængigt af, hvilken regering de så end måtte sidde inde med. Det er de samme restriktioner, der befordrer den overtro, at den demokratiske regeringsform har spillet fallit, og at kun diktaturet må være at foretrække. Man mener således, at kun en “stærk mand” kan råde bod på miseren, bringe nationen på fode og give personlig frihed og velfærd til alle. Så hylder man den “stærke mand”. Og så begynder ¡ ikke menneskenes frigørelse ¡ men en vældig jagt på skalpe og hoveder, en jagt på alle og enhver, der vover at have en anden mening eller tanke end diktatorens.
på Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg
“Åndsvidenskabens nødvendighed” er i småbog 23, Det levende væsens udødelighed
At vejen nu uafvigeligt går imod koncentrationslejre, tortur, slaveri, invaliditet, død og undergang for staten, folket og diktatoren, er kun, hvad der allerede er blevet en kendsgerning for verden igennem alle de totalitære stater, der i dag kun er ruinhobe og mentalt kaos. Og er det ikke netop tillige en kendsgerning, at de stater, der i dag er længst fremme i det totalitære system, har endnu større og mere dybtgående personlig frihedsberøvende områder end de lande eller stater, der endnu til en vis grad ledes af ubeskadigede eller uforfalskede demokratiske principper, selv om disse principper ganske vist også er i skred eller forfald. Dette vil altså igen sige, at der i virkeligheden ikke eksisterer noget som helst nationalregeringssystem, der kan redde verden. Verdens frelse er ikke et spørgsmål om national magtforøgelse. Den er ikke et vare- eller pengeproblem, men et psyke-problem.
Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS
#OT379. Ven med livet
#OT379. Ven med livet.
Foredraget “Ven med livet” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 20. juli 1988.
At blivet ven med livet
At blive ven livet indebærer at indebærer, at lærer at forstå “Livets direkte tale”. Livet taler til os, universet taler til os, Forsynet taler til os, Guddommen taler til os. Denne tale er udtryk for undervisning og opdragelse, men også udtryk for kærlighed og underholdning. Med dette livssyn kan man efterhånden bliver ven med livet.
Ven med livet. Fritid og studiedage
I fremtiden vil menneskene lære at blive ven livet, blive ven med guddomme. Menneskene få flere og flere fridage, men de vil ikke bare blive brugt til lediggang. Forløbersymptomerne for alt dette ser vi i dag i form af aftenskoler og folkeuniversiteter. Da der ikke er noget materielt eller fysisk arbejde, må arbejdet blive mere af åndelig natur. Verdensstaten vil gratis stille lærere og undervisning til rådighed, så man kan studere filosofi, historie, kunst, videnskab, sprog, samfundsøkonomi, håndværk, alt efter hvor man har sin særlige lyst, sine interesser og evner. Man vil også kunne studere åndsvidenskab og derved komme mere i kontakt med livets love og på denne måde blive højnet til modtageligheden af den kommende store fødsel. (Se LB1 stk. 109).
Alt blive kreativ og blive ven med livet
Man vil i fremtiden blive ven med livet, blive meget kreative og store kunstnere inden for alle mulige områder. Ethvert menneske skal blive et geni på så at sige alle kunstneriske områder, og til sidst blive en genial livskunstner. Menneskene vil være lykkelige og leve i skabeglæde, de vil underholde hinanden i kraft af alle deres geniale og glimrende talenter. Som livskunstnere vil de underholde næsten, hvilket også er det samme som at tjene sin næste.
Martinus: “Kristendommen er en manifestationsmåde, der først er fuldkommen, når den er blevet til genialitet i væsenets bevidsthed og væremåde. Den er intet mindre end den største kunstart, der eksisterer, idet den er selve livskunsten. Dette at leve er i allerhøjeste grad en kunst.” (Kulturens skabelse, bog nr. 24 kap. 16).
Kosmisk kommunisme. Ven med livet
Kapitel 4 i Livets Bog 1, Et internationalt verdensrige under skabelse, er på en måde Martinus’ store politiske manifest. Ar være kosmisk kommunist er at være ven med livet. Det samme emne tages desuden op i Livets Bog 4, hvor han anvender begrebet “kosmisk kommunisme” og siger, at “kommunismens evangelium” i virkeligheden er Det Nye Testamente. (Se LB4 stk. 1434).
Martinus skriver: “Jesus af Nazareth, ophavet til “Det Ny Testamentes” kerneideer, er således verdens største og første “kommunist”. Hans væsen eller væremåde udgør billedet eller modellen, efter hvilken det jordiske menneske skal forvandles fra at være “det falske forretningsprincips” slave til at være “det ægte forretningsprincips” geniale udøver, der kulminerer i “hellere at give end at tage”, og i kraft af hvilken guddommelig væremåde al udslettelse af de materielle værdiers samfundsskadelige ophobninger til fordel for en total samfundsmæssig økonomisk ligevægt imellem alle stater såvel som imellem individer vil blive praktiseret.” (LB4 stk. 1333).
Man kan ikke blive ven med livet som en gudløs materialist
Hvad svarer materialismen på spørgsmålene: “Hvor kommer vi fra, hvor går vi hen, hvad er meningen med livet?”? – Svaret er, at det er en tilfældighed, at vi lever, og at vi bliver nødt til at acceptere livets meningsløshed! –
Er materialismen og videnskaben objektiv?
I den materialistiske videnskab er det kun det materielle, der regnes for virkeligt eller objektivt. I dag er det ikke blot videnskaben, men hele samfundet, der er domineret af materialismen. Ordet materialisme bruges her i den erkendelsesmæssige betydning, at man kun regner det materielle for virkeligt, og ikke i den værdimæssige betydning, at man stræber efter opnåelse af materielle goder over alt andet. Da videnskaben har haft stor fremgang med alle dens store opdagelser og tekniske fremskridt, tror man, at det materialistiske livssyn er bevist som værende sandt.
Materialismen gør gældende, at de videnskabelige resultater er objektive sandheder. Men er det overhovedet muligt at være objektiv? – Det gamle ord om, at det sete afhænger af øjnene, der ser, er ifølge Martinus en videnskabelig analyse.
Den subjektive livsoplevelse. Hvorfor skulle man ikke kunne drive videnskab på “subjektivitet”?
Al sansning er subjektiv. Der, hvor omgivelsernes energi møder individets energi, opstår der en reaktion. Denne reaktion er livets oplevelse (LB1 stk. 2). Oplevelsen af dette møde mellem disse to energiformer kan kun være subjektiv eller personlig, da man selv indgår som den ene part. Man kan aldrig opleve eller sanse et fænomen objektivt set, for det, man oplever, vil kun være sansernes reaktion på fænomenet, og ikke fænomenet i sig selv. Der er forskel på tingen i sig selv og oplevelsen af tingen. Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) skelnede netop mellem “das Ding an sich” og “das Ding für mich”. Det absolut objektive er tingen i sig selv, men den unddrager sig al sansning eller oplevelse. Da vi alle er forskellige, vil en given ting altid opleves forskelligt.
Er teori udtryk for tro eller videnskab? – Hvad er en naiv realisme og en abstrakt realisme?
Da videnskab er en dokumentation af kendsgerninger, siger folk ofte, at det er umuligt at lave videnskab på det åndelige eller abstrakte område. Men her må man være opmærksom på, at der ud over selvoplevede kendsgerninger også findes teoretiske kendsgerninger, der måske er bedst kendt fra matematiske beviser og teoretiske modeller, der stemmer med virkelighedens realiteter. En videnskabelig dokumentation kan godt finde sted på teoretisk basis ved logik og bevisførelse.
Om naturvidenskaben med sin materialistiske erkendelsesmetode kunne man måske sige, at den er udtryk for en naiv realisme. I forbindelse med sit relativitetsprincip arbejdede Albert Einstein (1879-1955) med en abstrakt realisme.
Hos Inge Sørensen i Vanløse den 13.08.1978
Essensen af en ide og om de evige kosmiske principper
Når Martinus taler om essensen af en ide og om de evige kosmiske principper, taler han i virkeligheden også om en abstrakt realisme – i modsætning til naturvidenskabens naiv realisme. Det ligger uden for videnskabens rammer at arbejde med naturen som udtryk for en ide! – For Martinus repræsenterer naturens geniale indretning imidlertid essensen af en ide. I forbindelse med naturens og atomernes indretning afviste Einstein efter sigende også tilfældighedsteorien med ordene: “Gud spiller ikke med terninger”.
Naturvidenskaben bliver dog med udviklingen mere og mere teoretisk og derved også mere abstrakt eller åndsvidenskabelig, hvorved den nærmer sig Martinus Åndsvidenskab, der er baseret på erkendelsesmæssige og teoretiske kendsgerninger. Man kan læse mere om Martinus’ udlægning af denne specifikke udvikling af videnskaben i LB1 stk. 226-232.
Er det religiøst at være ven med livet?
Man kan sige, at det er en trossag at acceptere et religiøst dogme eller et postulat som en sandhed. Hvem har ikke hørt, at nogle siger, at det og det er sandt, blot fordi det står i Bibelen? – Derimod er det ikke tro, men videnskab at acceptere en teoretisk kendsgerning som sandhed. Martinus Åndsvidenskab kan i bedste fald med både en skeptisk og kritisk holdning samt et grundigt studium blive til en teoretisk kendsgerning for den studerende.
Når intuitionen begynder at gøre sig gældende, kan den geniale kunstner, opfinder eller videnskabsmand komme i en stærk inspirationstilstand og få adgang til åndsmaterialer, der ligger uden for den normale dagsbevidsthed. Mange nobelprisvindere har bl.a. på tv berettet om de intuitive oplevelser, der blev grundlaget for deres store opdagelser og erkendelser. Intuitionen viser sig da her som små glimt eller brudstykker af absolut viden. Den intuitive erkendelse er et udtryk for en erkendelse af en abstrakt realisme.
Videnskab, humanisme og intuition
I et foredrag i Sverige fremhæver Martinus både Bohrs og Einsteins humanitet og intuition. Han forklarede, at stor humanitet automatisk giver en intuitiv evne, som ofte ses hos fremragende kunstnere, forfattere og videnskabsmænd. “Når professor Bohr kunne blive så fremragende i atomfysik, skyldtes det hans humanitet og intuitive evner”, sagde Martinus. “Ja, måske vidste Bohr og Einstein det ikke selv, men det var den humane evne og den deraf følgende intuitionsevne, der gjorde dem så fremragende og gav videnskaben så mange gode ideer. Men det er kun en svag begyndende adgang til det kosmiske område, hvor man efterhånden vil begynde at kunne opleve livsmysteriets løsning, for til sidst at kunne få kosmisk bevidsthed”, sagde Martinus (Varnhem 19.06.1965).
Intuition og intuitive mennesker
Intuitive mennesker har lettere ved at blive ven med livet. Udviklede og humane mennesker, der ikke selv ved egen sansning kan få kosmisk viden, kan i bedste fald få teoretisk kosmisk bevidsthed, dvs. en teoretisk forståelse af den abstrakte realisme, som Martinus kunne erkende med en selvoplevet kosmisk bevidsthed.
Martinus: “Disse modtagelige mennesker kan med deres intelligens modtage den intelligensmæssige fortolkning af livets virkelige kosmiske og dermed evige analyser. De kan derved få den teoretiske oplevelse af livets mening eller livsmysteriets løsning” (LB7 stk. 2524).
Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS
#OT378. Universets mælkeveje
#OT378. Universets mælkeveje. Martinus Center Klint
Foredraget “Universets mælkeveje” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 31. juli 1988.
Universets mælkeveje
Universets mælkeveje i vor organisme er organerne. Vore tanker styrer og regulerer organer eller mælkevejen og vort eget univers.
Martinus bruger også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Martinus Kosmologi er kort sagt læren om det ordnede univers. Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.
Hvad er emnet for Martinus Kosmologi? – Hvad er teorien om alting?
Hver videnskab har sit emne. Biologien, kemien, fysikken og psykologien har hver sit. Emnet for Martinus Kosmologi er Altet eller Kosmos. Alt eksisterende i hele universets evige og uendelige udstrækning er Martinus’ emne. Han omtaler sin åndsvidenskab som en modervidenskab, fordi den har alt som emne. Den evige fortid, nutid og den evige fremtid samt alt liv i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos er emnet for kosmologien. Desuden forklarer Martinus også de fænomener i livet, der er uden for tid og rum.
Universets mælkeveje og teorien om alting
I den teoretiske fysik er man i dag på jagt efter teorien om alting. Ligesom Einstein tidligere gjorde, så søger mange teoretiske fysikere i dag at opstille den universelle formel, der kan forene naturvidenskabens fire grundlæggende kræfter: tyngdekraften, de elektromagnetiske kræfter, samt de svage og de stærke kernekræfter. Den kendte fysiker Holger Bech Nielsen (f. 1941) mener sammen med flere internationale fysikere, at den nye såkaldte strengteori kunne repræsentere teorien om alting. Strengteorien kan dog i dag ikke anses for at være endelig bevist. Modstanderne af teorien siger, at hvis den er forkert, er den ikke teorien om alting, men teorien om ingenting! – Men inspireret af fysikkens udtryk teorien om alting, ville jeg gerne karakterisere Martinus Kosmologi som “Teorien om alting”.
Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS