OT317. En rejse ind i mikrokosmos

Foredraget om mikrokosmos er afholdt af Ole Therkelsen den 19.09.2005 i Martinus Center Klint. www.mcklint.dk

Mikrokosmos og makrokosmos. Kan man sammenligne menneskets opbygning med naturens opbygning?

Mikrokosmos og makrokosmos. En galaksehob er opbygget af galakser, der er opbygget af solsystemer, der er opbygget af planeter, der er opbygget af organismer, der er opbygget af organer, der er opbygget af celler, der er opbygget af molekyler, atomer og elektroner, ifølge det livsenhedsprincip, som fortsætter i det uendelige igennem hele det uendelige univers. Det er ligesom med fraktalbillederne, hvor man kan gå ind i en lille detalje og forstørre den op, hvorefter man igen kan gå ind i en detalje og forstørre den op, og således kan man fortsætte sin rejse ned i mikrokosmos i al uendelighed. Man kunne også spille fraktalfilmen i den modsatte retning, og det ville så blive en evig rejse ud i makrokosmos. Martinus forklarer, at man med kosmisk bevidsthed eller intuition kan foretage sådan en rejse ned gennem virkelighedens levende væsener i mikrokosmos og op gennem makrokosmos i al uendelighed (se evt. LB6 stk. 2114-2118).

Mikrokosmos og makrokosmos

Martinus angiver, at det er makrovæsenet, der bestemmer mikrovæsenets klima. Makrokosmos bestemmen over mikrokosmos. Mennesket behersker det klima, der findes i dets organ-, celle- og molekylverden, ligesom galaksevæsenet styrer og regulerer klimaet i solsystemerne med alle deres planeter. I den forbindelse er det interessant, at ny forskning på Danmarks Rumcenter peger på en hidtil ukendt sammenhæng mellem mængden af liv på jorden og styrken af den kosmiske stråling. Klimaet og mængden af liv på jorden skulle hovedsageligt afhænge af den kosmiske stråling ikke alene fra solen, men også fra mælkevejen. Desuden skaber mælkevejens skiftende relationer til de to nærmeste naboer, de to dværggalakser, den lille og den store magellanske sky, også ændringer i den kosmiske stråling med afgørende betydning for mængden af liv på jorden (Henrik Svensmark, Astronomische Nachrichten, vol. 327, nr. 9, nov. 2006). Allerede i 1939 skriver Martinus også, at solens magnetiske storme behersker planeternes klima og liv (LB2 stk. 353).

Vi kan altså se på vor egen tilstedeværelse i naturen som et mikrovæsen inden i et makrovæsen på samme måde, som vi kan se på vore mikrovæseners tilstedeværelse inden i vor egen organisme. Vi er som en guddom for vort eget univers. Mennesket kan således siges at være skabti Guds billede efter hans lignelse, som Martinus også har analyseret i forbindelse med grundfacit nr. 9 i livsmysteriets løsning (LB3 stk. 699-700, DEV3 stk. 32.11).

Menneskets organisme er i kraft af livsenhedsprincippet et resultat af en meget omfattende symbiose! – Ja, hele verdensaltet udgør én eneste stor symbiose!

Hvad skulle drivkraften være i en evig udvikling?

Martinus opererer som sagt ikke alene med energiens konstans og evige eksistens, men også med jegets og bevidsthedens evige eksistens. I kraft af denne evige væsenskerne, der eksisterer uafhængigt af en fysisk organisme, har ethvert individ således en evig eksistens. Ifølge Martinus er livet et evigt fænomen.

Oplevelsen af det evige liv er tidligere skitseret som organiseret i bestemte spiralkredsløb. Som også nævnt i stk. 5.6 er det seksuelle princip eller polprincippet den regulerende faktor i skabeevnens eller X2’s styring af udviklingen igennem den evigt fortsættende kæde af spiralkredsløb. Væsenets optræden skiftevis som et seksuelt enpolet og dobbeltpolet væsen ligger ifølge Martinus bag det evige livs vekslende oplevelse af livets to store kontraster. Det evige liv er baseret på polprincippets evige pulseren i spiralkredsløbet. Livet har således et evigt pulsslag eller et evigt åndedræt.

Spiralkredsløbet har ligesom årets kredsløb en ligelig kulmination af de to kontraster, lys og mørke, dag og nat, sommer og vinter. Fortiden, som man er mæt af, opleves som mørke, mens fremtiden opleves som lys, fordi den rummer tilfredsstillelsen og nydelsen ved at få opfyldt sine ønsker, længsler og begær. Takket være dette evige og universelle sult- og mættelsesprincip oplever alle levende væsener derfor det evige liv som en evig rejse fra mørket mod lyset. Den evige tilfredsstillelse af ønsker og længsler opleves som en evig udvikling mod lyset.

En rejse fra mikrokosmos til makrokosmos

Hvad der opleves som behag og ubehag, er helt individuelt, da det helt og holdent afhænger af væsenets egen sult- og mættelsestilstand. Det, som én er mæt af, kan en anden godt længes efter. Den fysiske verden kan af nogle opleves som lys og af andre som mørke. Det sete afhænger af øjnene, der ser det. Kort sagt er det behageligeudtryk for nydelsen ved begærets tilfredsstillelse, mens det ubehageligeer udtryk for den mættelse og mavepine, man kan få, når sulten er tilfredsstillet.

Denne stræben efter at overvinde alt, hvad der er af ubehagelig natur, kender vi som kampen for tilværelseneller udvikling(se LB1 stk. 5). Her er vi ved overlevelseskampens og den naturlige selektions kosmiske grundlag eller transcendente årsag.

Ideen med det evige liv er tilfredsstillelsen af alle normale livsbegær, og når et begær er tilfredsstillet, opstår der et begær efter at opleve modsætningen. Når man bliver mæt af selviskheden og dens virkninger, begynder man igen at længes efter spiralkredsløbets uselviske og kærlige zoner.

Med hensyn til drivfjederen i det evige liv er det en kosmisk sandhed, når man siger, at det er lysten, der driver værket. Det er begæret, sulten, ønsket, længslen, der driver enhver bevægelse i hele det evige, uendelige univers. Livet er en evig rejse fra mikrokosmos imod makrokosmos.

“Længsel er det bindemiddel, ved hvilket jeget er knyttet til tilværelsen”– “Alle tanker er børn af begæret” (LB2 stk. 513).

Hvordan kan naturen hos millioner af mennesker skabe en mental sult og en inderlig længsel, uden at der skulle være en tilfredsstillelse?

De fleste normale mennesker har en mængde utilfredsstillede ønsker, længsler og mål, og det er sikkert, at intet menneske når at få opfyldt alle ønsker og længsler, inden det dør. Men hvad skal så al den overordentligt store sult og længsel tjene til, når den ikke kan tilfredsstilles? – Hvis der kunne forekomme et ønske, der ikke kunne tilfredsstilles, ville naturen og livet være en sadistisk foreteelse. Ville det ikke være tortur at blive ved med at love et barn noget uden nogensinde at opfylde det? – Et begær eller en længsel kan nemlig ikke ophøre uden en tilfredsstillelse, en sult kan umuligt standse uden en tilfredsstillelse. Enhver sult og dens tilfredsstillelse er energiudløsninger, der tilsammen danner en helhed, som når sit ligevægtspunkt eller sin balance ved tilfredsstillelsen.

Martinus’ udgangspunkt er, at alt i naturen udviser en hårfin logik og en fuldkommen hensigtsmæssighed. At et væsen kan nære ønsker, der ikke kan tilfredsstilles i dets nuværende liv, tager han således som bevis for, at væsenets tilværelse må strække sig længere end den fysiske organismes levetid. For Martinus at se er alle utilfredsstillede ønsker og længsler som tråde eller bånd, der forbinder væsenerne med kommende tilværelser.

Martinus skriver: “Alle utilfredsstillede ønsker og længsler eller enhver form for utilfredsstillet mental sult er således udgørende de ubristelige tråde eller bånd, der efter den fysiske organismes undergang forbinder væsenets nuværende tilværelse med en fremtidig fortsat oplevelse af livet” (LB3 stk. 716).

Martinus argumenterer videre for, at dødenikke kan afbryde de energiudløsninger, som længslerne repræsenterer. Der findes intet spild i naturen. Tilfældighed og kaos er for Martinus illusioner, der kun eksisterer som en tænktmodsætning til den intellektualitet, naturens egne skabemetoder har gjort til model eller grundlag for en hvilken som helst undervisning, skole eller læreanstalt. Naturen udviser den højeste intellektualitet, der findes (se LB3 stk. 717).

Kan der være nogen mening med evolutionen, hvis individet ikke er evigt?

Fra videnskabeligt hold fremføres det, at ifølge postulatet om objektivitet kan der ikke være nogen hensigt med naturen. Men hvis der ikke er en hensigt med udviklingen, må den jo ifølge videnskaben betragtes som en absurditet og som noget helt tilfældigt og meningsløst. Ja, livet kunne endog forekomme sadistisk, når det hos mennesket kan fremkalde begær og ønsker, der ikke kan tilfredsstilles i deres levetid. Men ser man ud over den fysiske organismes levetid og ser tilværelsen på langt sigt, kan man se en mening med det hele og få en logisk forklaring på, hvorfor et væsen kan dø med uopfyldte ønsker og længsler.
Martinus skriver: “Og er det ikke netop det lange sigt, vi blev vidne til i udviklingsstigen? – Er denne ikke netop en synliggørelse af, at jeget skaber organisme efter organisme mere og mere fuldkommen, mere og mere tjenlig for en tiltagende højere og højere intellektuel bevidsthed? – Og hvad er mere logisk og i kontakt med naturens øvrige love, end at de mange ønsker, begær og længsler, der ikke kan tilfredsstilles i et enkelt jordliv, netop er beregnet på at kunne udlignes i nævnte lange sigt? – At dette lange sigt eksisterer, bliver til urokkelig kendsgerning igennem den foreteelse, at organismerne ikke fremtræder på nøjagtig samme trin, men at deres trin derimod tilsammen udtrykker den stigende skala for fuldkommenhed, vi kender som “udviklingsstigen”. Denne ville være en total umulighed, hvis ikke der var noget i eller bag organismerne, der overlevede denne og kunne ønske eller begære netop denne tiltagen i fuldkommenhed, som udviklingsstigen repræsenterer eller er en opfyldelse af” (LB3 stk. 730).

Udvikling er en evig resje igennem verdensaltet, igennem guddommens bevidsthed

Udvikling er en rejse igennem guddommens bevidsthedsstruktur. Alle levende væsener er evige kosmiske rejsende.

Alle eksisterende fænomener og ting er opbygget af forskellige kombinationer af de seks grundenergier. Verdensaltet er ifølge Martinus opbygget af seks forskellige riger eller tilværelsesplaner, der igen udgør forskellige kombinationer af de evigt eksisterende seks grundenergier. Det giver det interessante perspektiv på livet, at hele udviklingen således bliver en rejse igennem guddommens eller verdensaltets evige bevidsthedsstruktur.

Ved hjælp af de kosmiske analyser kan man komme til at se, hvordan universet i dag afslører enhensigtsmæssighed, en logisk skabelse, en fuldkommengørelse, en evig vækst og belæring, en evig underholdning, tænkning og viljeføring til fordel for det enkelte individ.

De syv organismeprincipper i spiralkredsløbet

Al udvikling sker kosmisk set efter princippet: Det er lysten, der driver værket. Det er sult- og mættelsesprincippet, der ligger til grund for passagen gennem ethvert kredsløb. Det er længslen og begæret efter nye oplevelser, der driver udviklingen fremad i stadig højere udviklingsspiraler. Væsenets evige jeg er således på en evig kosmisk rejse gennem højere eller større kosmiske kredsløb. Væsenets evige vækst og udvikling gennem spiralkredsløbene sker som sagt ligesom sneboldens spiralformede tilvækst, hvor der for hvert kredsløb tilføjes et nyt vækstlag. Set ud fra menneskets udviklingsspiral i mellemkosmos ligger den evige fortid i mikrokosmos og fremtiden i makrokosmos. Dette gigantiske udviklingsperspektiv går langt ud over det, der er beskrevet i darwinismen og intelligent design-teorien.

I forbindelse med forklaringen af de mange udviklingsspiraler regner Martinus med en enhed bestående af syv spiralkredsløb, hvor ét enkelt spiralkredsløb består af seks tilværelsesplaner: planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Ifølge Martinus’ kosmiske sansning gentages en sådan enhed af syv spiraler i stadig højere kosmiske oktaver, ligesom tonerne på et klaver gentages i højere oktaver. En samling af syv spiraler efter hinanden indgår igen som en enhed i et endnu større kosmisk kredsløb.

I en sådan enhed af syv spiraler findes der tilsvarende syv forskellige organismeprincipper, der optræder efter en stigende grad af kompleksitet. I den første spiral træffes det enkleste organismeprincip. Længslen efter stadig nye oplevelser kombineret med udviklingens love bevirker, at organismeprincippet gradvist bliver mere og mere komplekst, indtil det i den syvende spiral når en foreløbig kulmination, ligesom ved årskredsløbets afslutning.

 

Kort præsentation af de syv organismeprincipper:

1.Det første og simpleste organismeprincip er det, som Martinus har kaldt partikelprincippet. Klodernes eller planeternes organismer er partikler. Partiklens organismeprincip er det første i enhver kosmisk oktav, og det gentages således i hver syvende spiral – opad i makrokosmos og nedad i mikrokosmos – i det uendelige.

 

2.Det andet organismeprincip er flerpartikelprincippet, der repræsenteres af solsystemerne med deres planeter.

 

3.Det tredje og mere komplicerede organismeprincip er det multi-partikelprincip, der ses i galaksernes struktur.

 

4.Det fjerde organismeprincip repræsenteres af galaksehobe, som kan træffes i makrokosmos, men også i mikrokosmos, blandt andet i den materie- eller stofspiral, som Martinus har forklaret som A-spiralen og markeret med en figur med en mørk omkreds omkring et hvidt cirkulært felt på symbolet Det kosmiske spiralkredsløb (DEV1 kap. 14).

Selv om videnskaben taler om, at stoffet er opbygget af elementarpartikler og atomer, så repræsenterer stofspiralen kosmisk set et organismeprincip, der er langt mere komplekst end partikelprincippet. Atomerne og stoffet udgør således kosmisk set store ansamlinger af mikrokosmiske galaksehobe.

 

5-6.     Det femte og sjette organismeprincip, der er endnu mere komplekse end de tidligere, udgøres af cellens og organets spiraler, der er forklaret som hhv. B- og C-spiralen på symbol nr. 14 i DEV1. Læs mere i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design – en ny evolutionsteori”.  24. Kapitel

Det 7, organismeprincip er universprincippet. Mennesket udgøre et univers

7. Det syvende organismeprincip har vi over cellespiralen og organspiralen i form af den organismespiral, der er planternes, dyrenes og menneskets spiral, som Martinus har kaldt D-spiralen. Den er markeret med en korsformet figur i den yderste ring på cirkelfiguren på symbol nr. 14. Dette syvende og kulminerende organismeprincip er universprincippet, som Martinus mundtligt har udtrykt det. På sin evige kosmiske rejse befinder mennesket sig altså netop i denne syvende spiral med det kulminerende universprincip, der bevirker, at det her har den størst mulige beherskelse af den fysiske materie, der giver den største frihed i forhold til den fysiske materie. Her er væsenet også dybest involveret i den fysiske materie.

Menneskets organisme med sit universprincip har sin dagsbevidsthed på det fysiske plan. Planeterne, der kun repræsenterer det første organismeprincip, partikelprincippet, er derimod ikke så involveret i den fysiske materie. Jordkloden bevæger sig helt automatisk i sin bane omkring solen og roterer helt rutinemæssigt eller ubevidst om sin akse (Kosmos nr. 2/1998). Mennesket har sin bevidsthed på det fysiske plan, mens kloderne mest har åndelig bevidsthed. Kloderne har måske 80 % åndelig bevidsthed og en mindre del fysisk bevidsthed, sagde Martinus i sin 82-års fødselsdagstale (DEV5 stk. 76.3).

Mikrokosmos består af levende væsener

Mikrokosmos er befolket med levende væsener. Hvis vore organer, celler, molekyler, atomer og elektroner osv. ikke var levende væsener, ville vor organisme heller ikke kunne opbygges og opretholdes som en levende organisme.

Vi befinder os selv inde i jordklodens organiske struktur, der er inde i solsystemet, som atter befinder sig i mælkevejens strukturområde. Disse tre store spiraler med henholdsvis kloder, solsystemer og galakser danner vort makrokosmos, som Martinus har beskrevet som E, F og G-spiralen på symbol nr. 14 (DEV1 kap. 14).

Uanset i hvilken spiral et væsen befinder sig, vil det altid være i et uadskilleligt sammenspil med de tre nærmest overliggende og de tre nærmest underliggende spiraler.

Hvordan influerer tankerne på mikrolivet i organismen?

Om tankekraften skriver Martinus: “Livskraften bag alle levende væseners livsoplevelse og manifestation har sæde i og udvikles igennem væsenets tankekraft. Tankekraften er igen det samme som den elektriske, magnetiske kraft, ved hvis hjælp jeget forsyner alle sine fysiske organer med livskraft og velvære” (LB6 stk. 2295).

Kvaliteten af vore tanker er bestemmende for kvaliteten af det mikroliv, der inkarnerer i vor organisme. Organismen udgør det univers, som mikroindividerne lever i. Vi selv og vort mikroliv opnår den højeste sundhed, hvis vi betjener os af tanker af den højeste kvalitet.

I forbindelse med forklaringen af de syv spiralkredsløb på symbol nr. 14 (DEV1) forklarede Martinus ikke det super-mikrokosmiske og super-makrokosmiske bevidsthedsliv. Men han refererer til kommende analyser i forbindelse med de to omtalte symboler over “det ufærdige menneske” og “det færdige menneske” begge med atten spiraler.

Martinus skriver om mikrokosmos og makrokosmos

Martinus: “Vi skal derimod i senere specialsymboler over dette for fysisk sansning utilgængelige, super-mikrokosmiske og super-makrokosmiske bevidsthedsliv eller ånd komme nærmere ind på dette område. Dette bevidsthedsliv, der kun kan iagttages igennem kosmisk sansning, er meget vigtigt for de mellemkosmiske væsener, eftersom det udgør livsbetingelsen for disse væseners sjæl og legeme, ligesom de mellemkosmiske væsener til gengæld også er en absolut livsbetingelse for de mikro- og makrokosmiske væseners bevidsthedsliv eller ånd og legeme. Dette mikrokosmiske liv er af forskellig kvalitet på godt og ondt. Da de mellemkosmiske væsener med deres særlige tankearters kvalitet tiltrækker og giver plads for inkarnation af mikroliv af tilsvarende kvalitet i deres organismer eller fysiske legemer, forstår man her, hvor vigtigt det er at skabe sine tankeformer således, at de udgør så høj, god og kærlig en kvalitet som muligt. Derved får vi således det sundeste og mest udviklede mikroliv og dettes materie inkarneret i vor organisme” (DEV1 stk. 14.19).

Årsagen til sygdom er mangel på kærlighed til mikrokosmos

Ifølge Martinus er fejltænkning årsag til al sygdom, eller sagt med andre ord, mangel på kærlighed er årsagen til al sygdom. Hovedtemaet hele den femte symbolbog, Det Evige Verdensbillede, bog 5, er sygdom og helbredelse i kosmisk belysning. (www.martinus.dk). Fejltænkning skaber ravage i mikrokosmos, og sygdommen opstår først i mikrokosmos, og sener kan vi føle symptomet i mellemkosmos.

De overfyldte hospitaler og sygehuse viser, at mennesker generelt set er uvidende om sundhedstilstandens afhængighed af tankernes kvalitet. Kvaliteten af organismens mikroliv bestemmes af menneskets tanker og bevidsthed, der ifølge Martinus er det samme som “den ånd, der svæver over vandene” i det univers, som organismen udgør for mikrovæsenerne.

Martinus: “Menneskene ved således ikke endnu i nogen særlig grad, at når de tænker i det ondes eller det dræbende princips tankeklima, kan der kun inkarnere mikrovæsener af tilsvarende dræbende kvalitet i deres organisme, ligesom når de tænker i det livgivende princips tankeklima eller kærligheden, så inkarnerer der mikroliv eller væsener af tilsvarende livgivende natur i deres organisme” (DEV1 stk. 14.20).

Omvendt opleves mikrovæsenernes velvære som sundhed og vellyst af makrovæsenet.

Martinus: “Det er naturligvis en selvfølge, at mikrovæsenernes velvære, fred og harmoni også, som en samlet kollektiv energibølge, når frem til makrojegets erkendelse. Denne energibølge fornemmes af samme væsen som en strålende sundhed, et strålende behageligt velvære, ja, kulminerer i det, vi kalder “vellyst” (LB2 stk. 597).”

Hvad er forbindelsen mellem tanke og livskraft?

Menneskets tanker er udtryk for en mellemkosmisk elektricitet, der som en psykisk kraft behersker den fysiske organisme. I mikrokosmos er der tilsvarende mikrokosmisk ånd eller tanke den kraft, der opretholder mikrovæsenernes organismer. Livskraft og tænkning træffer vi hos alle levende væsener i form af mikrokosmisk, mellemkosmisk og makrokosmisk elektricitet (LB6 stk. 2144-2146, 2186, 2295, 2302-2303).

Med forståelsen af disse tre former for elektricitet eller mental kraft nærmer man sig yderligere erkendelsen af universet som et levende, tænkende væsen, som en altomfattende guddom, der udgør kollektivet af alle eksisterende væsener. Martinus forklarer, at alle enkelte levende væseners skæbneelementer tilsammen udgør et bevidsthedsocean, der er det samme som verdensaltets bevidsthed. (Se evt. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 10).

Kan man forholde sig til et enkelt væsens bevidsthed, kan man vel også efterhånden nå frem til at forholde til hele bevidsthedskollektivet – det levende verdensalt?

Tanker er elektriske bølger i mikrokosmos

Vort mikrokosmos påvirkes af vore tanker. For mennesket opleves strømmen af elektriske bølger gennem hjernen som tanke, mens den udadtil viser sig som magnetisme, der igen er det samme som livskraft. Tankerne gennemstrømmer hele kroppen som fine elektriske bølger. Tænkning bliver derved en overfysisk kraftpåfyldning eller en slags elektrisering af organismen og specielt af blodet.

Martinus skriver: “Tænkningen bliver derved det højeste fundament for blodets skabelse, og dets kvalitet må derfor stå og falde med tænkningens natur og kvalitet. Da blodet igen udgør det bærende fundament for selve organismens skabelse, vedligeholdelse og velbefindende, bliver tænkningen således selve livets allerhøjeste manifestationsfaktor. – Det, et væsen tænker, det bliver det. Har det sygelige og abnorme tanker, vil dets organisme blive sygeligt eller abnormt magnetiseret, hvorved den i tilsvarende grad må fremtræde som usund og svækket, mens den ved lyse, sunde og normale tanker uundgåeligt vil komme til at fremtræde som udtryk for det højeste normale velvære”(Bisættelse, kap. 43).

Vore tanker fra mellemkosmos påvirker mikrokosmos

Vort mikrokosmos påvirkes af vore tanker. Tanker er som sagt mellemkosmiske, elektriske impulser. De rigtige tanker oplader skæbneelementet med positiv livskraft. Den fysiske organisme er et mellemkosmisk elektrisk apparatur, hvor alle funktioner drives ved en organisk eller mellemkosmisk elektricitet.

Martinus: “Som nævnt sker menneskets elektriske opladning, der er det samme som dets opladning med livskraft, igennem sanseoplevelserne fra den fysiske såvel som fra den åndelige verden. Sanseorganerne er organer for omformning af fysiske reaktioner til mellemkosmiske, elektriske impulser, der ved deres passage igennem underbevidstheden bliver til levende oplevelse i den vågne dagsbevidsthed. Herfra passerer de videre batteriorganerne for her at opsummeres som drivkraft for væsenets tanke- og viljefunktioner og disses overførelse til manifestation igennem den fysiske organisme. Denne manifestation skaber igen reaktion i de ydre omgivelser. Denne reaktion er det samme som væsenets skæbne” (Kosmos nr. 1/1980).

Hvad er årsagen til den unaturlige træthed?

Aldrig tidligere i historien har der været så mange nervesammenbrud og selvmord. Aldrig har så mange mennesker været trætte og deprimerede. Udbrændthed er nærmest ved at blive en folkesygdom. Denne unaturlige træthed skyldes fejltænkning, skriver Martinus. Naturlig træthed kan repareres med søvn og hvile, mens den unaturlige træthed kun kan repareres ved at lære at tænke rigtigt (se evt. Bog nr. 16C, Unaturlig træthed).

Den unaturlige træthed skyldes negative tanker, som giver en forringet livskraft. I et foredrag siger Martinus, at livskraft er det samme som glæden ved at være til. Hvis man ikke har noget at glæde sig over og er utilfreds med livet, vil man automatisk tabe i livslyst og livskraft. Hvis man er irriteret, deprimeret, vred, sur og har en negativ og kritisk holdning, vil man komme til at lide af unaturlig træthed. Årsagen til den unaturlige træthed er fejltænkning, der som sagt giver en nedsat livskraft og en forringet magnetisering af kroppen. Hvis man synes, at der er noget, der er forkert i livet, har man en forkert indstilling til livet, siger Martinus. Det er denne forkerte indstilling til livet, der er årsagen til den unaturlige træthed. Menneskets øgede forestillingsevne og intelligensudvikling kombineret med den materialistiske opfattelses af livets timelige karakter er en af hovedårsagerne til dagens fejltænkning.

Fejltænkning påvirker livet i mikrokosmos

Livet i mikrokosmos bliver påvirket af vores tanker. Den hyppigst forekommende tankefejl hos det moderne menneske er, at det føler sig uretfærdigt behandlet. Man mener, at det er de andre, som er årsag til de problemer, man har. Man skyldbelægger andre og ser sig selv som et uskyldigt offer. Man ser sig selv som en uskyldsren engel eller en martyr, der lider uretfærdigt (ligesom de første kristne martyrer). Eftersom man selv er uskyldig, behøver man jo ikke arbejde med at ændre sig selv. Derimod må man absolut forsøge at ændre de andre for at få problemerne bragt til ophør. Offertænkning eller martyrtænkning er hovedårsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed! – Med en nedsat livskraft får mennesket en nedsat modstandskraft mod mange sygdomme.

Med et materialistisk syn er det nemt at se, at problemerne skyldes de andre. Det er nemt at se, at det er min ægtefælle, mit barn, mine forældre, mine kolleger eller min chef, der ødelægger mit liv. Det er lægen, det er sagsbehandleren, det er systemet, der gør livet surt for mig. Det er politikerne, det er økonomien, det er vejret, der er skyld i mine problemer. Ja, sådan må det nødvendigvis se ud med fysiske øjne. Men ikke desto mindre er det denne materialistiske fejlvurdering af livet, der er årsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed. Man må tage ansvaret for sit eget liv og ikke lægge skylden på de andre.

Martinus analyser af mikrokosmos, sygdom og skæbne

Ved at studere Martinus’ kosmiske analyser kan man efterhånden komme til en forståelse af, at man i kraft af skæbneloven selv er ansvarlig for sin egen livssituation, som skitseret i det foregående kap. 23. Martinus betegner sin kosmiske kemi i LB2 og LB3 som en skæbnevidenskab, der logisk redegør for, hvordan man skaber sin egen livssituation. Når man kommer bag de usynlige årsager til ens egen livssituation, begynder man at forstå, at alle problemer og besværligheder er selvforårsagede og har et højere formål i udviklingen af medfølelse, humanitet og kærlighed. Martinus forklarer, at livskraften vil begynde at strømme tilbage i samme øjeblik, man holder op med at kritisere og skyldbelægge andre og indser eller forstår: Jeg er selv årsag til min skæbne!(Kosmos nr. 1/1980).

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS

OT316. Den Intellektualiserede kristendom

OT316. “Den intellektualiserede kristendom” er et foredrag af Ole Therkelsen afholdt på Martinus Institut den 24.09.2005.  I december 2004 udgav Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, bogen “Det Tredje Testamente, Den intellektualiserede kristendom, som Martinus skrev på de sidste 10 år af sit liv 1971-1981.

I 1971 bruges Det Tredje Testamente som betegnelse for en bog om en logisk kristendom

Bogen om en intellektualiseret kristendom begyndte Martinus at skrive om i 1971 . – Da Martinus i 1970 rundede de 80 år, holdt han op med at rejse rundt med foredrag for at bruge alle sine kræfter på at skrive. I 1969 foretog Martinus sine sidste foredragsrejser til Sverige og provinsen i Danmark, og hans sjette foredragsrejse til Island i 1970 blev hans allersidste foredragsrejse. Selv om det måske nok var planlagt, kom Martinus aldrig til Norge med foredrag.

I de sidste ti leveår holdt Martinus som regel kun to foredrag om året, nemlig ved sommersæsonens indledning i Martinus Center, Klint, og den 11. august ved sin fødselsdag, der som regel blev afholdt i Ingeniørforeningen eller Hotel Sheraton i København. Selv hørte jeg alle disse foredrag, og ved hans 81-års fødselsdag i 1971 var det særligt interessant at høre om hans nye planer, der havde ændret sig siden marts 1971.

Imellem marts og august 1971 fik Martinus en stærk impuls angående Det Tredje Testamente. På Sagens 50-årsdag i marts sagde han nemlig, at han var ved at afslutte DEV4 og mente at kunne færdiggøre den i løbet af sommeren. Tilbage var der så to symbolbøger, DEV5 og DEV6, som han håbede på at kunne gøre færdig på 3-4 år. (Martinus Institut, 24.03.1971).

Det Tredje Testamente – en intellektualiseret kristendom

Men kort tid efter ændrede Martinus disse planer, fordi han havde fået en intuitiv impuls om at gå i gang med at skrive en bog, om en intellektualiseret kristendom, en videnskabeliggjort kristendom, der for offentligheden skulle præsentere hans værk som Det Tredje Testamente. Han lagde derefter arbejdet med symbolerne til side for senere at vende tilbage til det, når han var færdig med præsentationsbogen Det Tredje Testamente.

Martinus: “Jeg var jo lige ved at være færdig med fjerde del af symbolbogen [DEV4]. Men så fik jeg en højere impuls til, at jeg hurtigst muligt skulle lave en anden bog, en lille bog i hvilken hele verdensbilledet findes i koncentrat. Nu er tiden kommet, da vi er nødt til at erkende og gøre åbenbart, hvad det er, der foregår her i Skandinavien. Og det er “Det Tredje Testamente”. Det er det, som Kristus ikke kunne fortælle sine disciple, men som han sagde, at sandheden “Talsmanden den hellige ånd” skulle Faderen sende, og den skulle lære menneskene alt det, de ikke forstod dengang.” (Foredrag 11.08.1971).

Martinus havde observeret, at der var opstået en særlig modenhed for de kosmiske analyser hos de unge mennesker. Han nævnte ofte, at de havde “moderne bevidsthed”, og de var “begyndelsen til den ny verdenskultur”. For denne ungdom ville Martinus gerne hurtigst muligt skrive noget kort om analyserne, og så kunne de eventuelt senere læse de store værker.

En videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom på BORGENs forlag

I de sidste ti år af sit liv var Martinus stærkt optaget af Det Tredje Testamente – en intellektualiseret kristendom. Han talte om det i næsten alle sine åbningsforedrag i Klint og fødselsdagstaler i København. Talrige gange talte han om det ved møder på Instituttet, til medarbejdere og til venner i privat selskab. Han tænkte meget på, hvordan han bedst kunne føre Det Tredje Testamente frem til den store offentlighed i bogform.

Tage Buch skriver: “Forlagsboghandler Jarl Borgen, der havde hørt om Martinus’ ide om udgivelsen af en bog med titlenDet Tredje Testamente– der var den foreløbige arbejdstitel på den påtænkte introduktionsbog – tilbød i november 1971 i et brev til Martinus at udgive denne bog. […] Martinus nåede ikke at få udgivet hverken den påtænkte bog eller 4. bind af symbolbogen, men dette materiale foreligger i manuskript, og det vil med tiden blive udgivet, når det er korrekturlæst. En del af det må dog bearbejdes, da det kun foreligger i første nedskrivning.” (Martinus Erindringer, side 152).

I 1951 skriver Martinus om “et tredje og sidste testamente”

Martinus fortæller, at den ny titel Det Tredje Testamente var noget, der gradvist modnedes i hans bevidsthed, hvilket også skulle fremgå af den følgende historiske redegørelse.  Det trejde testamente – en videnskabeliggjort kristendom, en intellektualiseret kristendom.

Hvornår Martinus første gang mundtligt omtalte et tredje testamente vides ikke, men første gang i litteraturen er i Livets Bog 5, hvor stykoverskriften til stk. 1849 er: “Åndsvidenskaben som et tredje og sidste testamente”.

I 1947 påbegyndte Martinus udgivelsen af LB5, ved at de første 16 sider blev udsendt sammen med Kosmos og kontaktbrevene til abonnenterne på Livets Bog. Derfor står der først i bindet, at udgivelsesåret for LB5 er 1947. Men de sidste 16 sider af LB5 blev først skrevet, trykt og udsendt til abonnenterne i 1952. Ved antagelse af en nogenlunde konstant skrivehastighed og lidt interpolation har jeg regnet mig frem til, at Martinus må have publiceret stk. 1849 i år 1951.

Martinus gør her gældende, at Moseloven i større grad stimulerede familiekærligheden og forplantningsprincippet end den stimulerede næstekærligheden. På grund af menneskenes humane udvikling var Det Gamle Testamente derfor ikke fyldestgørende i det lange løb og måtte derfor suppleres med Det Nye Testamente. Men med menneskenes fortsatte intellektuelle udvikling er det for mange mennesker ikke længere fyldestgørende med trossætninger eller dogmer, og der kræves derfor en videnskabelig forklaring på Det Nye Testamente.

Martinus: “Er det ikke netop dette krav, der nu afføder en åndsvidenskab og derfor må blive et tredje og sidste testamente? – Efter dette testamente behøver intet menneske længere andres vejledning. Her kan det blive ført helt frem til dets egen store indvielse eller åndelige fødsel, hvorefter det selv vil være ophøjet til at være ét med Faderen og verdensbilledet og dermed selv være vejen, sandheden og livet.” (LB5 stk. 1849).

I 1953 omtales Det Tredje Testamente som en udviklingsfase

Første gang Martinus direkte bruger udtrykket Det Tredje Testamenteer i foredraget Hedenskab og kristendom i Klint den 13. juli 1953, hvorfra manuskriptet blev bragt første gang i kontaktbrev nr. 12/1958. Her omtaler Martinus ikke Det Tredje Testamentes om en titel på sit værk, men derimod som den sidste af tre udviklingsfaser. Den sidste fase er en videnskabelig eller intellektualiseret kristendom.

Martinus: “Kristendommens udvikling kan deles i tre faser, den som repræsenteres af Det gamle Testamente, den som repræsenteres af Det nye Testamente, og endelig den, som vil blive repræsenteret gennem udviklingen af åndsvidenskaben, som vi kan kalde Det Tredje Testamente (Kosmos nr. 4/1987 og 11/2002).

En kristendom blev allerede forkyndt i Guds ord til Abraham: “I din sæd skal alle Jordens slægter velsignes”. – Profeterne fortalte, at der ville fødes en konge af Davids slægt, en messias, som skulle bringe frelse og velsignelse til denne verden. Men selv om kristendommen spirede frem af jødedommen, er de gammeltestamentlige ord om gengældelse “øje for øje og tand for tand” ikke udtryk for kristendom, der netop baserer sig på modsætningen – tilgivelse.

Kernen i den tredje udviklingsfase er åndsvidenskaben, der skal føre kristendommen frem til sin fuldkommengørelse i en intellektualiseret og videnskabeliggjort form. Det tredje testamente er en logisk eller intellektualiseret kristendom

I 1955 Det Tredje Testamente – en verdensepoke

I foredraget Kristendommens verdensepokefra den 2. oktober 1955 taler Martinus om Det Tredje Testamentesom en del af kristendommens verdensepoke, som et stadium i udviklingen eller en del af Guds skabelse af mennesket i sit billede.

Martinus: “Vi ser således, at det sidste stadium i den kristne verdensepoke, den ny verdenskultur, allerede er indbygget i de tidligere kulturer. Kristendommens verdensepoke består af tre store stadier, hvor det første udgøres af Det Gamle Testamente og jødedommen og det andet af Det Nye Testamente og kristendommen, hvor den materielle tilstand skulle udvikles. Det tredje stadium er Det Tredje Testamenteeller åndsvidenskaben, som vil danne grundlag for menneskets videre udvikling og garantere, at menneskene inden for denne epoke vil komme til at blive ét med Gud.” (Kosmos nr. 11/1991 og 3/2007).

I foredraget betonede Martinus, at det skal blive til videnskab, at Kristi væremåde er modellen for det fuldkomne menneske i Guds billede. Åndsvidenskabens analyserækker, der kan følges af almindelig intelligens, viser på alle områder som videnskabelig sandhed, at man skal være til glæde og velsignelse for alt levende, og at dette at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv, er alle loves opfyldelse. Åndsvidenskabens opgave er at udbrede denne sandhed og at retfærdiggøre og videnskabeliggøre alle Kristi udtalelser. Åndsvidenskaben er ikke åndsvidenskab, hvis den ikke på alle punkter kan bekræfte Jesu bjergprædiken.

I Livets Bog gør Martinus gældende, at hans verdensbillede ikke er baseret på Bibelen. Det evige verdensbillede er udelukkende blevet til ved Martinus’ eget direkte syn, hans egen direkte sansning af livet selv, og det er således på ingen måde et plagiat eller efterligning af nogen som helst anden bog. Når Martinus konfronterer de kosmiske analyser med Jesu udtalelser, er det ikke for at underbygge åndsvidenskaben, for den hviler selv på logikkens love. Det er omvendt, det er Martinus, der med logik og åndsvidenskab vil retfærdiggøre Jesu udtalelser. Med et bibelsk udtryk kan man sige, at Martinus “herliggør” Jesus. (LB3 stk. 926).

Pause fra udtrykket Det Tredje Testamente i tretten år frem til 1968

I begyndelsen af 1950’erne brugte Martinus således udtrykket Det Tredje Testamente flere gange som udtryk for en udviklingsfase eller en tidsepoke. Derefter følger en pause på over tretten år, hvor han hverken bruger udtrykket i foredrag, artikler eller bøger – måske fordi udtrykket Martinus Kosmologi netop i disse år vinder indpas og bliver det mest anvendte.

Vi skal frem til 1968 i Varnhem, Sverige, hvor Martinus i et foredrag igen bruger udtrykket Det Tredje Testamente, men nu for første gang med direkte reference til titlen på værket, hvor han siger, at han vil udvikle det videre til, at det bliver Det Tredje Testamente. (Mit forhold til Gud, foredrag i Varnhem 02.06.1968).

I 1969 brugte Martinus udtrykket Det Tredje Testamenteflere gange. Af gamle programmer fremgår desuden, at Martinus ligefrem holdt foredrag med titlen Det Tredje Testamentebåde på Instituttet den 10. februar 1969 og i Jönköping den 13. maj 1969. Her brugte han igen Det Tredje Testamente som en betegnelse for en verdensepoke.

Martinus skriver to breve om Det Tredje Testamente, der er en intellektualiseret kristendom.

I de to nedenstående citater fra Martinus’ julehilsener i 1969 og 1970 anvender han henh. udtrykkene “livets tredje og sidste testamente” og “en ny verdensepoke, et tredje testamente”.

Martinus: “Igennem den ny kosmiske verdensimpuls, gennem livets tredje og sidste testamente, ser jeg Betlehemsstjernen som en sol stige op over jorden. Og for denne Guds ånds strålevæld ser jeg de bloddryppende kriges sorte dødssfærer svinde bort fra jorden, som nattens tåger svinder bort for den opadstigende morgensol. Derefter ser jeg, at julebudskabets “fred på jorden” funkler i alle øjne, kærtegner gennem alle hænder og velsigner igennem alle tungemål. Og vor lille verden fortsætter sin bane i rummet som en salighedens ø mellem stjernerne.” (Martinus, Julehilsen 1969).

Martinus: “Og en ny verdenskulturs begyndende humanitet og næstekærlighed begynder at vise sine fødselsveer igennem den gamle kulturs store forfald, degeneration og opløsning. Og i en ny verdensepoke, et “tredje testamente”,i hvilket de to gamle bibelske testamenters hedenskab og kristendoms overtro og vildfarelse vil opløses, svinde bort fra menneskenes sind og hjerte som nattens klamme tåger svinder bort fra den opadgående morgensols strålevæld, lys og varme.” (Martinus, Julehilsen 1970).

I 1975 Det Tredje Testamente som betegnelse for hele Martinus’ værk

Indtil 1975 omtalte Martinus altid sin præsentationsbog som Det Tredje Testamente, men derefter begyndte han også at bruge titlen Det Tredje Testamente som en betegnelse for hele sit værk. Det fremgår af to foredrag, som Martinus holdt i sommeren 1975. (Kosmos nr. 7/2004 og 7/2005). Samme år skrev Martinus i den forbindelse også et brev til en god ven, Helmer Fogedgaard (1907-2002), angående brugen af titlen Det Tredje Testamente.

Martinus skrev: “Efter en helbredsmæssig god “hovedreparation” af min organisme har jeg fået det udmærket og er stærkt i gang med at arbejde på den af mange mennesker meget forventede bog “Det Tredje Testamente”. Men her må jeg gøre bekendt, at nævnte Testamente ikke bare er en lille bog eventuelt på et hundrede sider. Det er intet mindre end alle mine allerede manifesterede bøger, skrifter, symboler og blade tilsammen. Men det er rigtigt, at jeg skriver på en bog, der viser, at mit kosmiske verdensbillede rummer det “meget”, Kristus havde at kunne have sagt til sine disciple, men som de i sin tid “ikke kunne bære”. Og det derfor måtte udsættes til en senere tid. (Joh. 16.12-15).

Min nye bog viser således “Kristi Genkomst” eller rettere “Kristendommens Genkomst”. Kristus kommer ikke i en personlig fysisk inkarnation i kødet som en prædikant og mirakelmand. Det advarede han meget stærkt imod, at folk skulle tro. Han kommer derimod “på himmelens skyer med kraft og megen herlighed”. (Matt. 24.30).

Hvad er det så for en “kraft og megen herlighed”? –

Ja! Kære Helmer Fogedgaard, det er jo netop det, der er brændpunktet i “Det Tredje Testamente” og spændingen i min nye bog. Bogen er ikke færdig og emnet er ikke frigjort endnu. Jeg kan derfor ikke røbe mere for dig i dag. Og hermed en meget kærlig hilsen Martinus.” (Kosmos nr. 9-10/2004).

Martinus søgte ikke at beskytte titlen Det Tredje Testamente

Martinus mente ikke, det var nødvendigt at beskytte sin titel Det Tredje Testamente. Det gjorde ikke noget, at andre brugte den samme titel, for han mente, at før eller siden ville man jo komme til at se, hvilket der var det rigtige.

Hvis man googler på nettet, vil man allerede nu se, at der findes mange steder, hvor folk kalder deres skrifter for Det Tredje Testamente, The Third Testament, Das Dritte Testament osv.

  Livets Bog 1 under titlen Det Tredje Testamente

Tidligere var Martinus’ bøger inkl. Livets Bog kun blevet udgivet på eget forlag, men lige før sin bortgang var det blevet Martinus meget magtpåliggende at få udgivet Det Tredje Testamente på et stort offentligt bogforlag. Nogle få år efter Martinus’ bortgang fortalte Jarl Borgen i en fødselsdagstale for en stor samling af Martinus-interesserede på hotel Sheraton, at det havde tiltrukket hans opmærksomhed, at Martinus ville lave en præsentationsbog i ét bind, da han som forlægger vidste, at det var meget svært at sælge store flerbindsværker.

I forbindelse med bogudgivelser sagde Martinus ofte: “Det er forlagene, der skal komme til os”. Martinus ville ikke forcere sagen ved at gå foran Forsynets plan. Han var overbevist om, at Forsynet nok skulle give tegn eller sende det rette menneske, når tiden var inde. Da Jarl Borgen selv havde henvendt sig, mente Martinus, at Forsynet dermed havde peget på Borgen som den rigtige udgiver.

Men eftersom Martinus ikke fik bogen Det Tredje Testamente skrevet helt færdig, skulle der gå hele syv år inden han genoptog kontakten med Jarl Borgen. I marts 1979 bestemte Martinus sig nemlig for, at han gerne ville have hovedværket LB1-LB7 genudgivet under titlen Det Tredje Testamente. Det førte i 1980 til længere forhandlinger med Jarl Borgen, der som forlægger vidste, at det kunne være svært at sælge en genudgivelse af en bog, og så oven i købet i syv bind. Men det var så vigtigt for Martinus, at værket kom ud på et stort offentligt forlag, at han selv gik med til at stille garantikapital og skyde penge i foretagendet.

På Instituttet fortalte en af kontordamerne, at Martinus i en periode hver formiddag kom ind på kontoret og spurgte, om der var noget nyt fra Borgen. Det viser noget om, hvor betydningsfuld denne bogudgivelse var for Martinus.

Martinus om begyndelsen til en ny verdenskultur

Til en stor gruppe unge medarbejdere i Klint i påsken 1978 sagde Martinus: “Vi er begyndelsen til den ny verdenskultur, vi har den viden, som folk skal have. Den vil engang blive bredt ud over hele verden. Den har allerede megen grobund, kan man se, vi får breve næsten fra hele verden, skønt bøgerne endnu ikke er gået ud på de store forlag. Mine analyser og mine bøger er nemlig ikke givet fri af Forsynet, før Det Tredje Testamente er kommet ud på de store forlag. Så vil der blive meget røre omkring det, så vil det få sin velsignelse og sin forbandelse. Men vi behøver ikke at være bange for forbandelsen, for vi forbander ikke selv nogen, og så kan vi ikke røres på denne måde” (Den ny kultur, Kosmos nr. 3/2004. Se evt. også Kosmos nr. 7/2008 og 7/2009).

Martinus erklærede ganske vist allerede i 1975, at hele hans værk var Det Tredje Testamente, men når talen i 1971-1979 var om Det Tredje Testamente i forbindelse med forlag og udgivelser, talte han altid om præsentationsbogen, der som sagt skulle forklare med hvilken ret han kaldte hele værket for Det Tredje Testamente. Når Martinus i de sidste to år af sit liv talte om udgivelsen af Det Tredje Testamente, talte han om genudgivelsen af Livets Bog på Borgen.

 Nye planer med prolog og symbolforklaringer til bogen Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede kristendom

I 1978-1979 læste Per Thorell korrektur på det næsten færdige manuskript til bogen Det Tredje Testamente. Thorell havde en anden sproglig smag og stil og foretog så mange korrekturer og ændringer, at Martinus’ manuskript kom til at ligne “det røde hav”. Han ville derfor ikke levere dette overkorrigerede manuskript tilbage til Martinus, men lavede i stedet en ny maskinskrevet renskrift, som han gav Martinus. I den mellemliggende tid skrev Martinus videre på bogen, men da han modtog denne renskrift blev han meget foruroliget over, at han nu ikke længere kunne se, hvilke ændringer, den anden havde foretaget i manuskriptet. Dette forløb var grunden til, at Martinus netop på dette tidspunkt, formentlig i februar 1979, opgav at færdiggøre denne bog. Martinus indskærpede for rådsmedlemmerne, at denne renskrift med alle disse fremmede ændringer bestemt ikke måtte udgives. Martinus forklarede desuden ved flere møder, at han hele tiden gled ind i at skrive analyser, der var alt for høje for denne bogs formål. (Se tidl. stk. 12.15).

Ny indledning, ny prolog til DTT –  Den intellektualiserede kristendom

I 1979 lagde Martinus således arbejdet med præsentationsbogen [plan A] til side til fordel for at skrive en ny udvidet prolog og indledning til genudgivelsen af Livets Bog [plan B]. Dele af det indledende stof fra præsentationsbogen blev nu overført til en ny og udvidet prolog i Livets Bog. Da den planlagte præsentationsbog således mistede sin indledning og ikke blev skrevet færdig, var der på dette tidspunkt ikke udsigt til, at denne amputerede bog ville blive udgivet. Men Forsynet, der sendte Martinus de forskellige impulser, havde åbenbart en anden plan, som vi skal se i det følgende.

Martinus gik så i gang med at skrive yderligere tekst til prologen i LB1, blandt andet et kapitel om Kristi genkomst. Ideen var, at en ny Prologskulle sættes ind foran Fortaleved genudgivelsen af LB1. De, der allerede havde købt Livets Bog, skulle kunne få denne prolog som et særtryk eller separat hæfte. I slutningen af 1980 gik Martinus over til plan C, som vist i nedenstående oversigt.

Plan A, 1971-1979, bogen Det Tredje Testamente

Plan B, 1979-1980, prolog til Livets Bog, DTT

Plan C, 1981, forklaring til symbolomslag

Som noget nyt bestemte Martinus sig for, at der ved genudgivelsen af Livets Bogskulle være to symboler på bogens omslag, nemlig “Lyset” og “Mørket”, der findes forklaret i den anden symbolbog. (Se DEV2 symbol nr. 23, “Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse”, og nr. 19, “Gennem indvielsens mørke – helvede eller ragnarok”). De to symboler med kristusfiguren og dødningehovedet hørte sammen, betonede Martinus meget stærkt, når man forsøgte at overtale ham til at udelade symbolet med dødningehovedet på bagsiden.

 

Martinus præsenterer forsiden til Det Tredie Testamente

Martinus lavede selv layout til præsentationsbogens omslag, som det ses på fotografiet, hvor Martinus viser bogens forside med symbolet “Lyset” og den epokegørende nye titel Det Tredje Testamente. Senere blev den samme layout anvendt ved genudgivelsen af Livets Bogi 1981 under hovedtitlen Det Tredje Testamente. På manuskriptets titelblad til denne bog skrev Martinus i 1979 “Det Tredje Testamente eller Livets Bog”.

Der findes båndoptagelser, der kan dokumentere, at Martinus i årene 1979-1981 ofte brugte udtrykket Det Tredje Testamentesom ensbetydende med Livets Bog, som jo netop stod foran en genudgivelse under titlen Det Tredje Testamente.

Efter sin 90-års fødselsdag sætter Martinus i et takkebrev lighedstegn mellem Det Tredje Testamente og Livets Bog med en parentetisk bemærkning: “Det Tredje Testamente” (Livets Bog).

Martinus: “Jeg ville gerne her have tilføjet et par linjer fra “Det Tredje Testamente”, men kræfterne slår ikke til, så jeg beder Dem undskylde dette begrænsede takkebrev. Jeg har derimod den glæde at kunne fortælle Dem, at mine bøger er kommet til et forlag med henblik på udgivelse. Foreløbig drejer det sig særligt om de to hovedværker “Det Tredje Testamente” (Livets Bog) og symbolbogen “Det Evige Verdensbillede”.

Derefter skulle de mindre bøger udkomme. Det skulle så bevirke, at sagen økonomisk efterhånden vil komme til at kunne bære sig selv, men der vil gå en vis tid, inden vor mission og sag når så vidt. Det er derfor min inderligste bøn til Dem, at den trofaste støtte, med hvilken De så kærligt har været med til at bringe sagen frem igennem vanskelighederne, må fortsætte, selv om jeg eventuelt ikke mere er på det fysiske plan. Da er det instituttets bestyrelse, der er sagens faste punkt, og da vil det være til den, al henvendelse vedrørende sagen må foregå.” (Takkebrev oktober 1980).

Martinus’ sidste beslutning

Blot nogle få måneder før sin bortgang afbryder Martinus imidlertid arbejdet med forklaringen af titlen Det Tredje Testamentetil prologen til Livets Bog 1 [plan B]. Han begyndte i stedet at skrive et nyt tillæg de to symboler “lyset” og “mørket” på omslagets for- og bagside [plan C]. På sin nye Philips-computer skrev Martinus efter nytår 1981 målrettet på denne nye indledning med forklaring af de to symboler på omslaget til Livets Bog 1, der stod for at skulle udgives på Borgens Forlag i 1981. De, der allerede havde købt Livets Bog, kunne så få et særtryk af denne indledning, så de ikke behøvede at købe hele Livets Bog 1 igen for at kunne læse det.

Tidligt om morgenen torsdag den 5. marts 1981 blev Martinus imidlertid indlagt med brud på den ene lårbenshals, efter at han om natten var faldet ud af sengen eller gledet i en løber på gulvet i soveværelset. Søndag den 8. marts, tre dage efter indlæggelsen på Frederiksberg Hospital, forlod Martinus det fysiske plan cirka kl. 01.30 om natten. Dødsårsagen var formentlig en fedtemboli i forbindelse med benbruddet.

I dagene op til indlæggelsen arbejdede Martinus meget intenst med at få færdiggjort dette tillæg med de to symbolforklaringer til Livets Bog 1. Tirsdag skrev han helt indtil kl. 2 om natten, og onsdag indtil kl. 22.30. (Martinus Erindringer, side 187). Eftersom Martinus netop var så optaget af at skrive på denne nye indledning til Livets Bog i dagene før sin indlæggelse, var det ham naturligvis magtpåliggende på hospitalet at fortælle, hvad der skulle ske med denne tekst.

Martinus afskedsord på Frederiksberg Hospital

Den medarbejder, der lørdag aften var den sidste, der talte med Martinus på hospitalet, aflagde rapport dagen efter på et rådsmøde på Martinus Institut, hvor der blev lavet et skriftligt referat af Martinus’ sidste beslutning. Han oplyste, at Martinus dagen før havde sagt til ham, at det, der er skrevet som forklaring til symbolerne på omslaget til “Livets Bog 1”, der nu udgives på Borgens Forlag, ikke skal anvendes. (Kilde: www.martinus.dk/da/bo).

Martinus’ sidste beslutning var således, at Livets Bog skulle udgives på Borgens forlag med titlen Det Tredje Testamenteuden det forklarende tillæg, der var under forberedelse. – Med denne sidste beslutning var Martinus’ mission dermed fuldbragt.

Per Thorell’s referat om Martinus’ bortgang 8. marts 1981

Ovenstående referat stemmer med et andet skriftligt referat lavet samme dag af Per Thorell efter en opringning fra netop den medarbejder, der var den sidste, der havde talt med Martinus på hospitalet.

Citat: “Klokken 9.30 fik vi over telefonen det sorgens budskab, at Martinus havde forladt det fysiske plan den foregående nat klokken 1.30. På hospitalet sagde man, at han var sovet stille ind. Aftenen forinden havde Martinus virket opfrisket og vågen. Han havde sagt, at han nu vidste, at han var blevet standset i sit arbejde med de kosmiske analyser og specielt med den symbolforklaring, han ville have med i indledningen til nyudgaven af første bind af “Livets Bog” i relation til symbolerne på omslagets for- og bagside. Disse analyser lå alt for højt for det jordiske menneskes generelle fatteevne i mange århundreder fremover.

Når det nu skulle være således, udkommer denne bog [Livets Bog] formodentlig i sin hellige oprindelighed, hvilket er, hvad jeg har ønsket, og hvad jeg også i vore samtaler desangående har sagt til Martinus, at den burde.” (Per Thorell, dagbogsnotat 08.03.1981).

Udgivelsen af Det Tredje Testamente i to tempi i 1981 og 2004

Denne Martinus’ sidste beslutning, at forklaringerne til symbolerne på omslaget ikke skulle med i Livets Bog, fritog rådet for Martinus Institut fra det store ansvar at træffe beslutning om, hvordan Det Tredje Testamente, Livets Bog 1om kort tid skulle udgives på Borgens Forlag. Skulle prologen og indledningen [plan B] eller symbolforklaringerne [plan C] medtages i Livets Bog? – Nej, Martinus havde selv bestemt, at Livets Bog skulle udgives uden nogen forklaring af titlen Det Tredje Testamente og af symbolerne på omslaget– og sådan blev det.

Allerede et halvt år før sin bortgang havde Martinus selv lavet aftale med forlagsdirektør Jarl Borgen om udgivelsen, og et halvt år efter Martinus’ bortgang blev Det Tredje Testamente – Livets Bog 1således udgivet på Borgens Forlag den 24. november 1981.

Når Martinus talte om udgivelsen af Det Tredje Testamente, var han ofte inde på, at der nok “ville lyde et ramaskrig”, når bogen kom ud.

Tænk, Martinus skrev, at hans værk Det Tredje Testamentevar Talsmanden den hellige ånd, og dermed opfyldelsen af den bibelske profeti om Talsmandens komme og Kristi genkomst, og at han ene mand af Gud var udvalgt og ved Kristus personligt indviet til at føre kristendommen frem til sin fuldkommengørelse her på jorden!

Martinus: “Jeg er klar over, at jeg her stiller mange menneskers skepsis på en meget hård prøve, ja så hård en prøve, at den måske kunne blive en vej til korsfæstelse af mig, hvis ikke Gud havde en anden plan med mig”. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

Udgivelsen af DTT – Den intellektualiserede kristendom

Men der lød ikke noget ramaskrig ved udgivelsen af Det Tredje Testamente, Livets Bog 1, for der var jo blot tale om en genudgivelse af Livets Bog. Den eneste ændring var den ny titel, Det Tredje Testamente, som ikke blev nærmere forklaret. – Fra 1981 skulle der gå 23 år inden forklaringen blev offentliggjort i bogform. Men i alle de mellemliggende år havde man efterhånden vænnet sig til titlen Det Tredje Testamenteuden at finde den specielt oprørende eller provokerende.

Livets Bog 1med titlen Det Tredje Testamenteblev hurtigt oversat til svensk, engelsk, serbokroatisk, tjekkisk, tysk, fransk, spansk, esperanto, hollandsk, og efterhånden begyndte flere personer på forskellige sprog også at bruge titlen Det Tredje Testamentepå deres egne skrifter på nettet.

Man kunne måske undre sig over, at der skulle gå 23 år før bogen med forklaringen af titlen Det Tredje Testamenteblev offentliggjort i bogform, men overordnet set var det ifølge Martinus åndelige kræfter i form af Forsynet, der bestemte farten. Det fremgår af Martinus’ velkomsttale i Klint i 1975, hvor han taler om Centrets 40-års fødselsdag, Samarbejdsstrukturen og færdiggørelsen af præsentationsbogenDet Tredje Testamente. (Kosmos nr. 5/2015).

Martinus: “Det er ikke meningen, at jeg hvert år skal stå her og gentage, at De skal få Det Tredje Testamenteom et år. Nu er det tredje gang, jeg kommer til at skulle love Dem denne bog. Men jeg er jo blevet forhindret på grund af helbredet. Og med hensyn til Det Tredje Testamente, da skal De ikke tro, at De bliver snydt. Nu er det ikke atter en skuffelse. Det skal nok blive lavet. Det er bestemt allerede før jeg blev født, hvornår tingene skal være færdige.” (Kosmos nr. 7/2004).

 Introduktionsbogen “Det Tredje Testamente” og “Livets Bog” hver for sig i sin “hellige oprindelighed”

Det var meningen, at præsentationsbogen Det Tredje Testamenteskulle præsentere hele verdensbilledet og forklare med hvilken ret, Martinus kaldte hele sit værk for Det Tredje Testamente. I februar 1979 opgav han imidlertid at færdigskrive denne bog og besluttede i stedet for at flytte bogens indledning og prolog over i Livets Bog 1. Tilbage lå således manuskriptet til en bog uden indledning og uden afslutning. Men på et møde den sjette marts 1979 beskriver Martinus dog forskellige muligheder for at publicere det manuskript, som han havde lagt til side og som han passede godt på, som han sagde.

Martinus sidste beslutning, at Livets Bogskulle udgives i uændret form uden den nye indledning, bevirkede at Livets Bogkunne udgives i “sin hellige oprindelighed”, som Per Thorell udtrykte det. (Se ovenfor stk. 13.20).

Før udgivelsen af Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendomi december 2004 opstod den myte eller det rygte, at Martinus havde sagt, at der ikke skulle udgives mere efter hans død, og at der allerede var udgivet nok. Selv i dag bliver denne myte præsenteret som en sandhed, der imidlertid ikke stemmer med de oprindelige kilder og erfaringen på Martinus Institut.

Det fremgår helt klart af båndoptagelser fra syv års bestyrelsesmøder (1974-1981), at Martinus ønskede, at hans efterladte materiale blev “bearbejdet” eller “reguleret” af andre, så det kunne udgives. Som allerede nævnt i stk. 13.5 overdrog Martinus således iet officielt gavebrev af 18. juni 1980 rettighederne til alle sine værker til Martinus Institut, herunder retten til at færdiggøre ikke afsluttede arbejder. (OT, Kosmos nr. 6/2012, 10/2014 og 5/2015).

Med hensyn til om der var udgivet nok, sagde Martinus i 1975 ganske vist: “Missionen er for længst færdig”. (Kosmos, nr. 7/2004, DEV5 stk. 76.1). Efter udgivelsen af Livets Bog, bind 1-7, var der skrevet nok til, at menneskene på jorden kunne få kosmisk bevidsthed. (LB1 stk. 248, LB5 stk. 1890-1896 og DEV2 stk. 21.27).

Udgivelsen af “Det Evige Verdensbillede” bog 1-6 – de seks symbolbøger

Men efter afslutningen af Livets Bog i 1960 gik Martinus imidlertid i gang med at skrive symbolbøgerne, Det Evige Verdensbillede, bog 1-6. Han ønskede at give menneskeheden så meget som muligt, og han var ivrig efter, at der blev udgivet så meget materiale som muligt.

Ved et rådsmøde mindre end tre måneder før sin bortgang sagde Martinus, at det han indtalte på bånd også kunne bruges: “Har vi det på bånd? – Ja, for det er om at gøre. Jeg får jo ikke skrevet så meget nu mere. Jeg kan ikke rigtig se, men det jeg siger, det kan jo bruges. Så skal det jo rettes, for talen er ikke det samme. Jeg er begyndt at øve mig lidt på at tale til bånd. Men det er så svært for mig. Jeg kan nemt gøre det, når der er mennesker til stede.” (Rådsmøde 16.12.1980, Kosmos nr. 6/2012 og 5/2015).

Udgivelse af præsentationsbogen om Det Tredje Testamente i 2004

I overensstemmelse med Martinus’ eget ønske var det rådet, der skulle have det fulde ansvar for den fortsatte virksomhed. Han sagde, efter min bortgang er rådets vilje min vilje. Spørgsmålet var nu rent praktisk, hvad der efter Borgen-udgivelsen af Det Tredje Testamente, Livets Bogskulle ske med alle de efterladte manuskripter. – Ja, svaret findes ganske enkelt på alle de båndoptagelser, der blev indspillet ved rådsmøderne i 1974-1981, de sidste syv år af Martinus’ levetid. Her gav Martinus klart udtryk for, at de efterladte manuskripter kunne bruges til publicering. Han ville, at de efterladte manuskripter skulle rettes, bearbejdes, reguleres og færdiggøres af andre til udgivelse. (Kosmos nr. 6, 2012).

Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede kristendom – Efterladte manuskripter – udgives posthum i 2018

Martinus havde således efterladt manuskripter til det, jeg kalder plan A, plan B og plan C. Hans sidste beslutning om, at LB1 skulle udgives uden prolog og indledning [plan B] og uden symbolforklaring [plan C], åbnede nu mulighed for, at Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendomefter bearbejdelse kunne udgives, som Martinus oprindeligt sigtede efter i årene 1971-1979. Ved tilføjelse af plan B og plan C til den tidligere amputerede bog fik den både en mere fyldig og ophøjet indledning og en sublim afslutning. Specielt finder jeg verdenshistoriske ord i det tilføjede stk. 6.

Det symboltillæg, der var det allersidste, som Martinus skrev til genudgivelsen af Livets Bog 1i dagene før sin bortgang, blev det allersidste i bogen Den Intellektualiserede Kristendom. Efterladte manuskripter, der udkom på Borgen den 15. december 2004. Dette “Efterskrift” virker meget ophøjet. I et brev et halvt år før sin bortgang skrev Martinus ganske uhøjtideligt, at han nu stod i køen til et højere tilværelsesplan, og det har formentligt været medvirkende til, at Martinus var helt indstillet på det guddommelige i det sidste, han skrev. Her analyserer Martinus bl.a. problemstillingen, om alkærligheden er et skabt eller et evigt fænomen. De absolut sidste ord, som Martinus skrev, var: “Absolut uret eller virkelig kosmisk ondskab eller djævelskab er en umulighed i Guds evige bevidsthed”. (DIK stk. 144).

Interessant er det, at den taksigelse til Gud, der var det første, Martinus skrev, blev det sidste i Livets Bog, nemlig Efterskrift – Gudesønnen ét med Fadereni LB7. Og det sidste, Martinus skrev, blev det sidste i bogen om Det Tredje Testamente. (Efterskrift, DIK stk. 138-144).

Ole Therkelsen.

Læs mere i min bog “Martinus og den ny verdensmoral”

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS

OT315. Intuition og kosmisk bevidsthed

Foredraget “Intuition og kosmisk bevidsthed

Den 28. september 2005 afholdte Ole Therkelsen foredraget “Intuition og kosmisk bevidsthed” på VHD, VækstHøjskolen Djursland, Sunddalvej 1, Ginnerup, 8600 Grenå.

Martinus får kosmisk bevidsthed

Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).

Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).

Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen.Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.

Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?

Begreberne intellektualiseret følelse og humaniseret intelligenser ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.

Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.

 De tre store faktorer i udviklingen

I forbindelse med argumentet for at kosmologien udgør et uomgængeligt studium i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, skal det understreges, at udviklingen ikke blot beror på en enkelt faktor, men på flere faktorer. Martinus har engang opregnet de tre vigtigste faktorer for menneskets udvikling.

 

1. Egne erfaringer
2. Undervisning
3. Det gode eksempel

 

Af disse tre faktorer spiller egne erfaringer langt den største rolle. I artiklen “Den højeste ild 2” nævner Martinus, at selvoplevelsen udgør 80 %. (Kosmos nr. 5, 2013). Vejledning og undervisning, f.eks. i forbindelse med åndsvidenskaben, spiller også en stor rolle, måske 15 %, mens inspirationen til efterfølgelse af andres gode eksempel også spiller en rolle i udviklingen, måske 5 %.

Det et alment princip i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, at de mere udviklede hjælper og underviser de mindre udviklede. Derfor kan forældreprincippet eller verdensgenløsningsprincippet også henregnes til de evige skabeprincipper i skabeevnen X2.

Martinus Kosmologi er en morallære, der har til formål at inspirere mennesker til at praktisere næstekærlighed. Martinus advarer mod bevidste forsøg på at opnå kosmiske glimt eller en kunstig indvielse.

Martinus: “Thi med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrkeog uden nogen som helst fare eller risiko for individet.” (LB1 stk. 208).

En kosmisk analyse af Martinus

“Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogen sinde få forklaringen andre steder end igennem livets egen direkte tale”, skriver Martinus (LB3 stk. 679). Det kunne tolkes som om, at studier ikke spiller nogen rolle i udviklingen. – Men studier og undervisning er også en del af livets direkte tale. Desuden er Livets Bogen håndbog i at iagttage livet. Livets Boger en sproglære og grammatik til hjælp for en selvstændig forståelse af “livets direkte tale”.

Martinus: “Jeg ønsker ikke med mine kosmiske analyser at være en autoritet, som folk skal tro på. Den enkelte åndsforsker, som fatter interesse for de kosmiske analyser, må nøje efterprøve og studere mit livsværk. Han må konfrontere det med sine egne erfaringer og oplevelser. Først da kan det blive af værdi for ham. Det bliver til selvstændig tænkning og analysering, det bliver en hjælp til selvhjælp, som fører til indvielse i selve livets mysterium.” (Besættelse, Kosmos nr. 10/1990).

Martinus Åndsvidenskab er en modervidenskab, en kosmisk videnskab

Med kosmisk bevidsthed har Martinus kun analyseret de store hovedprincipper i verdensvidenskaben. Det er overladt til nutidens og fremtidens videnskabsmænd med kosmiske glimt og kosmisk bevidsthed at klarlægge alle de mange detaljer i dette store verdensbillede.

Men på trods af denne livets detaljerigdom argumenterer Martinus alligevel for, at hans åndsvidenskab er “modervidenskaben” til al videnskab, til al kundskab, til al intellektuel manifestation. Naturvidenskaben og hele den materialistiske videnskab ser han som en lille udløber eller afdeling af sin åndsvidenskab. (Se Omkring min skabelse af Livets Bog, Artikelsamling 1, stk. 14.10).

På lignende måde vil fremtidens intuitivt begavede biologer kunne forklare hele evolutionens gang og f.eks. detaljeret redegøre for alle overgangsformer i udviklingen fra krybdyr til fugl. Selv om antropologer, psykologer, geologer, astronomer osv. alle hver for sig også vil kunne føje nye detaljer til verdensbilledet, vil Martinus Åndsvidenskab stadig forblive en forenende modervidenskab.

15.8  Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere

Efter Martinus’ eget udsagn kommer der som nævnt i stk. 15.3 ikke flere verdensgenløsere efter ham her på jorden, for nu er menneskene så langt fremme, at de ved hjælp af hans kosmiske analyser selv kan gå det sidste stykke frem til kosmisk bevidsthed. – Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere.

Kristus behøvede ikke at komme igen for at demonstrere alkærligheden én gang til.

Martinus: “Kristus kom blandt andet til verden for at vise “alkærlighedens kulmination”. Var det ikke det, der blandt andet skete på korset? – Hvilken kærlighed kan være større end den, at man midt i den kulmination af livets værste lidelser, som ens fjende har påført en, beder Gud om tilgivelse for denne ugernings ophav? – Gud har altså her vist menneskene, ved Kristi væremåde, toppunktet eller endemålet for sin skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Det behøver han ikke at gøre én gang til. Nu er det menneskene, der selv skal begynde at studere den guddommelige viden, som nu foreligger i intellektuel form, og selv opleve og se sandheden i “det evige lys” og derved efterhånden blive “kristusvæsener” eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.” (DIK stk. 6).

Teoretisk og selvoplevet kosmisk bevidsthed

Martinus påviser i sine analyser, at for at opnå kosmisk bevidsthed er det nødvendigt at forstå livets love og blive et selvstændigt tænkende menneske, der er helt frigjort af religiøse dogmer og autoriteter. Det er to uomgængelige trin i udviklingen mod kosmisk bevidsthed. Først må man teoretisk tilegne sig de kosmiske analyser, og siden må man optræne eller opøve talenter for at omsætte den teoretiske forståelse i praktisk væremåde. Intet af disse to trin kan overspringes i udviklingen.

Martinus viser, at det er nødvendigt med en teoretisk vejledning i, hvad der er ondt og godt:

Martinus: “Selv om den humane evne vokser og får mennesket til at føle frastødning mod det onde, vil den ikke kunne give menneskene nogen særlig teoretisk vejledning i, hvad der virkelig er ondt, og hvad der virkelig er godt. Der er så meget, der tilsyneladende er godt, men i virkeligheden er ondt, ligesom der også er meget, der tilsyneladende er ondt, men i virkeligheden er godt. For helt at kunne afgøre, hvad der er ondt, og hvad der er godt i den guddommelige verdensplan, må man kende denne plans hovedstruktur.” (LB7 stk. 2523).

Teoretisk kosmisk bevidsthed

Om tilegnelsen af “teoretisk kosmisk bevidsthed” skriver Martinus: “Disse modtagelige mennesker kan med deres intelligens modtage den intelligensmæssige fortolkning af livets virkelige kosmiske og dermed evige analyser. De kan derved få den teoretiske oplevelse af livets mening eller livsmysteriets løsning, således som Gud åbenbarer den igennem verdensaltets struktur. Derved bliver de både i bevidsthed og væremåde efterhånden gjort modtagelige for “kosmiske glimt” for endelig til sidst at opleve den totale, kosmiske bevidsthed som en permanent mental struktur, i hvilken de er ét med Guddommen, uendeligheden og evigheden. (LB7 stk. 2524).

Kommer der ikke flere verdensbilleder på jorden efter Martinus?

Verdensgenløsere med kosmisk bevidsthed er ifølge Martinus gæster fra en højere verden, der i verdensgenløsningens tjeneste kommer til jorden for at hjælpe de yngre brødre frem i udviklingen. Men efterhånden vil jordklodens egne beboere udvikle sig frem til at få kosmisk bevidsthed, og Martinus har løseligt anslået, at flere mennesker med kosmisk bevidsthed vil begynde at komme på jorden om 1000-1500 år, de allerførste måske om 500 år, og i litteraturen skriver Martinus, at flertallet om 3000 år vil have kosmisk bevidsthed.

Flere mener derfor, at Martinus’ åndsvidenskabelige analyser ikkeer uomgængelige for at opnå kosmisk bevidsthed, fordi andre vil komme og lave verdensbilleder, der er lige så gode som Martinus’, når de engang når frem til at få kosmisk bevidsthed. – Men hjulet kan jo kun opfindes én gang!

Der kan kun være ét evigt verdensbillede, og det faldt i Martinus’ lod at være den første, eneste og sidste, der her på denne jordklode skulle præsentere dette på en logisk og videnskabelig måde.

Hvad kan man opleve med kosmisk bevidsthed?

Med kosmisk bevidsthed kan man opleve X1 og X2, dvs. det levende væsens evighedsstruktur.

Der findes kun én analyse af jeget (X1), “der er et noget som er”. Der findes kun “ét guddommeligt noget”. Alt, hvad der eksisterer, udgør blot “et guddommeligt noget som er”.

Der findes kun ét altomfattende skabeprincip X2, der kan analyseres ud i flere store skabeprincipper, om hvilke man også kan sige, at der kun findes ét kontrastprincip, ét sult- og mættelsesprincip, ét perspektivprincip, ét seksuelt polprincip, ét tiltræknings- og frastødningsprincip, ét livsenhedsprincip, ét bevægelsesprincip, ét kredsløbsprincip, ét talentkerneprincip, ét repetitionsprincip, ét reinkarnationsprincip, ét forældreprincip og ét verdensgenløsningsprincip.

Der findes kun en altomfattende analyse af energiens konstans eller evige eksistens i form af analysen af X3, der repræsenterer alt skabt eller timeligt.

Livesmysteriets løsning af Martinus

Denne analyse af hele verdensaltets og de levende væseners treenige struktur er intet mindre end selve livsmysteriets løsning. (Se evt. LB2 stk. 559-617, LB3 stk. 680-762 og DEV3 stk. 32.3-32.14).

De mennesker, der i fremtiden får kosmisk bevidsthed her på jorden, vil ikke en gang til kunne lave et nyt “evigt verdensbillede”. De vil kun kunne komme med supplerende detaljer til den altomfattende modervidenskab, der er blevet præsenteret af Martinus.

Omvendt vil mennesker om 3000 år, når de læser Livets Bog, opfatte den som en eventyr- eller børnebog, der fortæller noget om menneskets nuværende relative lave forståelsesgrad af livets analyser.

Livets Bog er tilstrækkelig til at få kosmisk bevidsthed på

Folk har ofte spurgt, om Martinus mon nåede at blive færdig med sit værk, hvortil han svarede, at hans mission var færdig med færdiggørelsen af Livets Bog. Alt, hvad han derefter skrev, var “ekstra”. I Livets Bog, der blev afsluttet i 1960, var der tilstrækkeligt med materiale til at få kosmisk bevidsthed på.

Som 80-årig sagde Martinus: “Der er nogle nye ting, som jeg håber på at få gjort færdigt, og selv om jeg ikke skulle nå at få det færdigt, som jeg ønsker, så må jeg sige, at verdensmissionenerreddet. Der er givet så meget, at den ny verdenskultur kan blomstre. Mennesket kan nå kosmisk bevidsthed igennem studiet af mine analyser og praktisering af den deraf efterfølgende væremåde.” (Foredrag 11.08.1970, DEV5 stk. 77.2).

Som 85-årig sagde Martinus i sin velkomsttale i Klint: “Der er de bedste udsigter til, at jeg får et par år endnu og kan lave det færdigt, som jeg er begyndt på. Jeg har jo en hel del, jeg gerne vil lave færdigt. Men min mission, det, som kan give menneskene kosmisk bevidsthed, er for længst færdigt. Missionen er for længst færdig. Det, jeg har tilbage, er ting, jeg indlod mig på, fordi jeg var så stærk, og fordi jeg får kræfter til at kunne gennemføre det.” (Kosmos nr. 7/2004).

Tidligere var de højst udviklede mennesker på jorden nødt til at inkarnere på andre planeter for at få undervisning i åndsvidenskab, i kosmisk videnskab

Da Martinus i 1932 skrev på første bind af sit hovedværk, Livets Bog, kunne selv relativt højt udviklede mennesker ikke få kosmisk bevidsthed her på jorden.

Martinus: “For sådanne jordmenneskers vedkommende, som efterhånden bliver så rene eller så udviklede, at de kan modtage den fundamentale oplevelse af den store fødsel, kan denne oplevelse altså ikke finde sted på jordkloden, men kun på verdener, der er længere fremme i udviklingen end jordkloden. Dette vil igen sige, at når jordmennesket gennem flere liv har oplevet et tilstrækkeligt antal forløbersymptomer til nævnte fødsel og derved er blevet modent til den virkelige oplevelse, fødes det ikke mere på jorden, men på en sådan højere verden, hvor den store fødsel er fundamental. Men om tre tusinde år vil jordudviklingen være nået så langt frem, at den store fødsel fundamentalt kan opleves på jorden, og det rigtige menneskerige derved være opstået inden for dens horisontområde.” (LB1 stk. 248).

Men allerede efter 1960, da LB7 og dermed hele hovedværket var færdigskrevet, kunne man godt få kosmisk bevidsthed på denne klode. Det fremgår af følgende citat, der blev udgivet fire år senere i 1964.

Martinus om det fuldkomne menneske, det færdigtudviklede menneske

Martinus: “Inden vi går videre, må vi her bemærke, at intet væsen hidtil her på jorden har kunnet udvikle sig frem til det færdige stadium, hvor det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Når et sådant færdigt menneske, som det foran beskrevne, har vist sig i kød og blod, vist sig i en fysisk organisme, kan det i virkeligheden kun være som en gæst på jorden. Betingelserne for at nå frem til en så høj udviklingsstandard har ikke hidtil været til stede her på jorden. Og væsenerne måtte da, når de nåede frem til modenhed for en udviklingsepoke, der endnu ikke var mulighed for at kunne opnå her på jorden, inkarnere eller fødes i en verden eller på en klode, der var så meget længere fremme i udvikling, at den havde betingelser for, at væsenerne her kunne udvikle sig helt frem til det færdige stadium og blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Mange af fortidens fremskredne mænd og kvinder er for længst inkarneret på en sådan højere klode eller verden, der allerede nu er en sådan færdig eller fuldkommen menneskeverden, som jordkloden engang skal blive. Det er først i den ny verdensgenløsningsepoke, som er begyndt med det tyvende århundrede, at menneskene her på jorden kan blive færdigudviklet i Guds billede efter hans lignelse.” (DEV2 stk. 21.27).

Martinus som verdenlærer, verdensfrelser eller verdensgenløser

Det er især Martinus’ værk som kernen i det tyvende århundredes verdensgenløsning, der har ændret denne situation således, at man nu kan få kosmisk bevidsthed her på jordkloden. Ifølge Martinus vil verdensstaten komme til at have kosmologien som “religion” eller som åndeligt grundlag, og det vil komme til at gennemsyre hele den fremtidige kultur på en sådan måde, at de kosmiske analyser vil blive en integreret og selvfølgelig del af menneskets tænkemåde. Fremtidens børn vil i skolen blive undervist i symbolerne og analyserne, og det vil sige, at intet menneske på jorden vil kunne undgå at stifte bekendtskab med de kosmiske analyser, selv uden detaljerede studier i Livets Bog.

Analyserne eller en kosmisk livsanskuelse skal omsættes i praktisk væremåde

Martinus beskriver, hvordan tilegnelsen af de kosmiske analyser gennem A-, B- og C-stadiet hjælper væsenet frem til kosmisk bevidsthed. For at få kosmisk bevidsthed skal åndsvidenskabens kosmiske analyser først integreres i bevidstheden som teoretisk A-viden og siden omsættes til bevidst praktisering som B-viden og til sidst som automatisk praktisering i form af C-viden.

Martinus skriver om denne udvikling i forbindelse med analyserne om menneskets seksuelle udvikling fra A- til K-menneskene. De højst udviklede mennesker på jorden i dag er de såkaldte I-mennesker, der er vokset op over ægteskabet og har fået en sådan alkærlighed, at de også kan elske deres eget køn. Tidligere måtte I-menneskene her på kloden inkarnere på andre højere udviklede planeter for at tilegne sig åndsvidenskabens kosmiske analyser og den kosmiske bevidsthed. (LB5 stk. 1890).

Martinus skriver om højtudviklede og humane I-menneske

Martinus: “Når I-mennesket havde nået en vis modenhed, måtte det som nævnt inkarnere på en anden klode, der var så meget højere i udvikling, at livsmysteriets løsning eller det virkelige, evige verdensbillede var en absolut konkret og almengyldig, vågen dagsbevidst kendsgerning, og hvor den store fødsel var en daglig begivenhed, ligesom den fysiske fødsel er en daglig begivenhed her på det jordiske plan. Her gled det modne I-menneske med det samme ind i tilegnelsen af åndsvidenskabens kosmiske analyser. Disse blev til A-viden, hvilket vil sige: til kundskab baseret på realistiske kendsgerninger. Dernæst blev de til daglig praksis, der er det samme som B-viden. Men igennem den daglige praksis blev de til C-viden, der igen er det samme som selvstændig vanefunktion eller talent. Og med sin væremåde kulminerende i humanitet og næstekærlighed og sin psyke, sin intellektualitet kulminerende i den højeste viden var I-menneskets åndelige og fysiske vibrationer i en sådan tilstand, at de blev af samme bølgelængde som universets grundtone eller den absolutte kærlighedsenergi. Og i samme øjeblik, som væsenets psyke dannede kontakt med denne bølgelængde, indtrådte den store fødsel. Væsenet var da ikke mere et “dyr”, men et “menneske i Guds billede”.” (LB5 stk. 1892).

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

Min google+ konto

www.google.com/+MartinusKosmologiOleTherkelsen

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS