Her kan du læse artikler, lytte til foredrag og finde information om mine bøger om Martinus.
I shoppen kan du downloade nogle gratis eksempler af foredrag på CD eller købe mine bøger.
#OT223. Perspektivprincippet
OT223. Perspektivprincippet. Efterårsferien i Klint 2011
Foredraget “Perspektivprincippet” blev afholdt af Ole Therkelsen for arbejdsholdet i Martinus Center Klint den 21.10.2011. Martinus har i særlig grad behandlet temaet med “Perspektivprincippet” Livets Bog 2.
Perspektivprincippet, når man ikke kan opleve alting på én gang?
Enhver oplevelse er baseret på perskpetivprincippet. Hvilket perspektiv ser man ud fra. Det sete afhænger af øjnene, der ser.
Oplevelsen af X1 kan kun ske i X3 ved, at evigheden og uendeligheden inddeles i mindre pakker ved hjælp af opdelingsprincippet, X2. Enhver skabt ting udgør således en begrænset uendelighed (se LB6 stk. 1981, 2094). Efter denne opdeling af helheden kan en kontrast gøre sig gældende og opleves i fravær af den anden. Når en ting opleves som grøn, skyldes det, at komplementærfarven rød bliver absorberet og udslukt. I det oprindelige hvide lys får det grønne lys lov til at dominere, når det røde lys fjernes. Ting i nærhorisonten opleves i fravær af tingene i det fjerne.
Perspektivprincippet ligger til grund for al sansning
Perspektivprincippet, der ligger til grund for al sansning, bevirker, at de nære ting virker store, og at ting i det fjerne virker små. Perspektivisk opleves træerne langs vejen mindre, jo længere bort de kommer. Perspektivprincippet er på denne måde et illusionsprincip, for træerne har jo samme størrelse hele vejen (LB2 stk. 495-499). Alle ting er i virkeligheden lige store, eller rettere uden størrelse, når de ikke bliver oplevet under sansningens perspektiviske forhold.
Perspektivprincippet, nærhorisonten og fjernhorisonten
I hvert rige eller tilværelsesplan opleves de kulminerende grundenergier i nærhorisonten og de mere latente i fjernhorisonten.
En total upartisk livsoplevelse ville indebære en ligelig oplevelse af alle kontraster på én gang. Men livsoplevelsen er ikke objektiv. Den vil altid være subjektiv. I kraft af perspektivprincippet – princippet for sansning – lægger vi på grund af vore sanseevner mere vægt på noget end noget andet. Man overvurderer tingene tæt på og undervurderer tingene langt borte. En sansemæssig opspaltning af det guddommelige noget sker ved, at X2 og perspektivprincippet sikrer, at noget bliver dominerende og noget andet vigende.
Perspektivprincippet er en del af det altomfattende skabeprincip X2
Perspektivprincippet er en del af det altomfattende skabeprincip X2. – Der findes kun ét altomfattende skabeprincip X2, men i sin beskrivelse kan Martinus vælge forskellige detaljeringsgrader og omtale forskellige varianter af skabeprincippet. Her bringes en række af Martinus’ betegnelser for de vigtigste skabeprincipper: det seksuelle polprincip, tiltræknings- og frastødningsprincippet, livsenhedsprincippet, kontrastprincippet, sult- og mættelsesprincippet, perspektivprincippet, bevægelsesprincippet, kredsløbsprincippet, talentkerneprincippet, repetitionsprincippet, reinkarnationsprincippet, forældreprincippet og verdensgenløsningsprincippet. Men ved en større detaljeringsgrad i beskrivelsen af X2 ville flere principper kunne tilføjes. Ethvert omtalt kosmisk skabeprincip er en udløber eller en del af X2.
Perspektivprincippet og materiens analyse
Perspektivprincippet står i relation til materiens analyse. I parentes ville jeg gerne nævne en speciel analyse af materien, hvor Martinus konkluderer, at “al materie er lys”. Ifølge Martinus er alt stof eller materie det guddommelige noget, X1, oplevet igennem det særlige perspektivprincip i X2. Stof eller materie er ifølge Martinus et elektrisk-magnetisk fænomen, og oplevelsen af “stof” er i realiteten et syn af kosmisk “lys”. Alt “stof” er “lys” set igennem perspektivprincippet. Al livsoplevelse er dybest set et perspektivisk syn af kosmisk “lys” af forskellig bølgelængde. (Læs evt. om disse specielle analyser i LB2 stk. 487, 495-500, 504, 534).
– – –
Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS
#OT222. Om tanke, udvikling, karma og krige
#OT222. Spørgetime om tanker, udvikling, karma og krige
Denne spørgetime om tanke, udvikling, karma og krige blev afholdt den 02.12.2011 af Ole Therkelsen på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. www.martinus.dk
Située à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament.
Ethvert levende væsen stræben
Ethvert levende væsen stræben stræben efter at overvinde alt, hvad der er af ubehagelig natur, kender vi som kampen for tilværelsen eller udvikling (se LB1 stk. 5). Her er vi ved overlevelseskampens og den naturlige selektions kosmiske grundlag eller transcendente årsag.
Ideen med det evige liv er tilfredsstillelsen af alle normale livsbegær, og når et begær er tilfredsstillet, opstår der et begær efter at opleve modsætningen. Når man bliver mæt af selviskheden og dens virkninger, begynder man igen at længes efter spiralkredsløbets uselviske og kærlige zoner.
Alle tanker er børn af begæret
Med hensyn til drivfjederen i det evige liv er det en kosmisk sandhed, når man siger, at det er lysten, der driver værket. Det er begæret, sulten, ønsket, længslen, der driver enhver bevægelse i hele det evige, uendelige univers.
“Længsel er det bindemiddel, ved hvilket jeget er knyttet til tilværelsen” – “Alle tanker er børn af begæret” (LB2 stk. 513).
Martinus skriver om afskaffelsen af krig
Afskaffelsen af krigen eller de indbyrdes ulykkelige forhold, der hersker imellem menneskene, er altså ikke et spørgsmål om materiel kunnen eller fysisk videnskab, men et spørgsmål om en videnskab for væremåde. En væremåde er jo igen baseret på tanker, begær og vilje, hvilke igen er det samme som mentale eller psykiske materier, altså materier, der ikke kan fysisk vejes og måles. Men selv om disse kræfter eller materier ikke kan vejes og måles fysisk, så er det alligevel ikke desto mindre en kendsgerning, at disse kræfter eller materier ligesom de fysiske kan være dødbringende giftige og dermed livsfarlige, og de kan være omfattende livsopbyggende, skabe lys, lykke og glæde”. (Bog nr. 24, Kulturens skabelse, kap. 35).
Der står en bevidsthed bag brugen af et redskab. Men er der også en bruger bag bevidstheden?
Normalt har alle fysiske redskaber en synlig bruger. Bilisten bruger sin bil. Men er bilistens synlige krop i virkeligheden ikke også kun et redskab for bevidstheden? – Over bevidstheden er der ifølge de kosmiske analyser yderligere et jeg, der ejer og bruger bevidstheden. Jeget er en overordnet instans, som er uafhængig af materielle fænomener i hjernen, og som ligger over bevidstheden og tankeverdenen. Jeget er adskilt fra dets egenskaber.
Tankerne er ikke det samme som det noget, der tænker tankerne. Hvis bevidstheden og tankerne var det samme som jeget, hvordan skulle man så kunne styre sine tanker? – Man kan tage afstand fra visse tanker, eller man kan ønske at tænke i en vis retning. Men hvem er det, der ønsker det? – Det er jeget! – Der må være en gennemgående faktor bagved, en transcendental faktor, som må være hævet over nuet. Her taler Martinus om det evigt eksisterende jeg som ejeren og brugeren af såvel bevidstheden som legemet.
Forskellen på tanker og tænkeren
Hvis jeget kun var noget, der var øjebliksbundet, kunne man overhovedet ikke lægge planer, der jo strækker sig over fortid, nutid og fremtid. Vi kan kun huske noget, fordi jeget forefindes som en permanent ejer af hukommelsen. Hvem kunne have glæde af en i luften løst flagrende hukommelse? – Er vi ikke her på sporet af et evigt jeg, der er hævet over tid og rum? – Hvor slutter tid og rum? – Der hvor bevægelsen slutter! – Dette guddommelige noget, X1 eller jeget, som er vores virkelige kerne, og som overlever det hele, er af en helt anden natur end både det fysiske legeme og de åndelige legemer. Jeget er uforanderligt og evigt.
Vil oplevelse ikke altid være baseret på sammenligning med tidligere oplevelser?
Kosmisk set vil livets oplevelse være en umulighed uden hukommelse. Uden hukommelse ville man være helt på bar bund, fordi livsoplevelsen baserer sig på sammenligning med tidligere oplevelser. Uden hukommelse ville man være helt nulstillet. Hvordan kan man vide, at det er varmt, og at man er lykkelig? – Det kan man ved sammenligning med tidligere oplevelser, som netop kun kan ske ved hjælp af hukommelsen. Uden hukommelse ville man ikke kunne udnytte de oplevelser, som man gør i den ydre verden igennem sanseorganerne.
Livets kartotek er en betegnelse for det lager af erindringer og erfaringer, vi bruger som reference ved enhver ny oplevelse (Kosmos nr. 4/1997). Dette livskartotek danner grundlaget for, at der overhovedet findes tanker. For uden hukommelse ville der ikke være noget materiale til rådighed for tænkning. Uden hukommelse eller livskartotek ville man være totalt nulstillet, og man ville ikke kunne tolke det, man oplevede i nuet på grundlag af sansningen i den fysiske verden.
Hvornår blev væsenets livskartotek dannet?
Hvis man kan indse, at enhver livsoplevelse er baseret på sammenligning med tidligere oplevelser, kan man også forstå Martinus’ lille evighedsbevis: Hvis livet havde en begyndelse, ville der før dette tidspunkt ikke være noget livskartotek eller nogen tidligere oplevelse at sammenligne med. En første livsoplevelse vil altså være en umulighed, fordi der ikke vil være noget materiale at sammenligne med. Når det nu er et faktum, at livet eksisterer, og at en første livsoplevelse på grund af fravær af en reference-ramme ikke er mulig, må der altså altid have eksisteret tidligere oplevelser, hvilket er ensbetydende med, at livet altid har eksisteret. Livet må være evigt!
Livet har aldrig været nulstillet. Det enkelte levende væsen kan heller aldrig have været nulstillet. Livet ville ikke kunne komme i gang ud fra et ingenting. Individet har altid haft en fortid. Ethvert levende væsen har et evigt jeg og en evig skabe- og oplevelsesevne, der i al evighed har jongleret med alle livets forskellige energiformer. Det levende væsen har i al evighed været i besiddelse af en hukommelse og et livskartotek.
Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS
#OT221. Det kosmiske nytår. MI 03.12.2011
#OT221. Det kosmiske nytår
Foredraget “Det kosmiske nytår” blev afholdt af Ole Therkelsen den 03.12.2011 på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. www.martinus.dk
CITAT fra Martinus’ artikel
Håbet og det nye år
1. Håbet på lyset stimuleres af ønsket om et glædeligt nytår
Vi har passeret vintersolhverv og er gået ind i et nyt årskredsløb. Hvad der skal ske med hver enkelt af os i dette nye år, er der vel ikke ret mange, der ved. Det er nemlig noget, der ligger frit og er bestemt for længst eller sat i scene af vor egen vilje. Den eller den ved ikke, om han eller hun i det nye år skal hjemsøges af den eller den ulykke eller lidelse, ligesom de samme væsener heller ikke ved, om de skal times den eller den glæde eller behagelighed. Det nye år kan over for det enkelte væsen være tidsrummet omkring store lyse og lykkelige oplevelser, men det kan også være tidsrummet omkring oplevelse af stort mørke. Da menneskene i al almindelighed ved det nye års indtræden således står uvidende om, hvad dette år skal bringe dem af godt eller ondt, af behagelighed eller ubehagelighed, har de kun håbet at leve på. De håber alle sammen på lys, på behagelighed, på velvære. Og vi stimulerer dette håb ved at ønske hverandre et “glædeligt nytår”.
2. Håbet er det lys i mørket, der aldrig kan slukkes
Håbet er den sidste rest af lyset fra paradiset eller den højere verden, væsenerne i form af Adam og Eva har forladt. Det er det lys i mørket, der aldrig nogen sinde kan slukkes. Begrebet “håbløst” kan ikke anvendes på det levende væsens fremtid. Den kan nemlig aldrig i nogen som helst situation være “håbløs”. Det er kun en skabt ting, der kan være “håbløs”. Et sæt tøj kan være så slidt, at det ikke engang kan holde til at blive lappet, men går i stykker rundt omkring lapperne. At lappe et sådant sæt tøj er håbløst, hvilket altså vil sige, at kendsgerningen modbeviser forventningen om, at det kan nytte noget at lappe. Forventningen, der jo er det samme som håbet, kan altså ikke opstå her. Det samme gør sig jo gældende med enhver brugsgenstand. En maskine eller et redskab kan være så forslidt og så overrepareret, at det er håbløst at reparere videre. Men et væsen med et sådant sæt tøj, en sådan maskine eller redskab, håber dog på at kunne få tilegnet sig nye genstande i stedet for de slidte, selv om han i øjeblikket ikke kan se, hvordan det skal gå til. Et mørke eller en ubehagelighed kan aldrig nogen sinde gå så langt ned, at det udsletter håbet i menneskets indre. Tingene kan forgå, men håbet om tilegnelsen af nye ting, der kan erstatte dem, der blev ubrugelige, eksisterer i væsenet, ligegyldigt om det vil vedkende eller ikke vedkende sig det. CITAT slut
Læse mere og søg i Martinus’ værk på Martinus Instituts web-site
www.martinus.dk
Citat er gengivet med tilladelse fra © Martinus Institut, www.martinus.dk
Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS
