#OT226. Martinus’ indvielse og kosmisk bevidsthed

Spørgetime om Martinus’ indvielse og kosmisk bevidsthed, blev afholdt af Ole Therkelsen i Bjerre, Horsens den 14.08.2011.

 

Baggrunden for Martinus’ forfatterskab

I bogen Omkring min missions fødsel og i fortalen til hovedværket, Livets Bog 1 (LB1), fortæller Martinus, hvordan den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab var den dybtgående bevidsthedsændring, der fandt sted i marts 1921, hvor han oplevede “den hvide ilddåb” og “den gyldne ilddåb”.

Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse, jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip.” (Livets Bog 1 stk. 21).

Efter den omtalte kosmiske ilddåb havde Martinus således fået nye evner, der satte ham i stand til at skue ind i selve evigheden og uendeligheden. Den 24. marts 1921 havde Martinus fået en permanent kosmisk bevidsthed.

Martinus: “Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende ét eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle – mennesker, dyr, planter og mineraler – udgjorde én familie, var af det samme kød og blod, billedligt set.” (Livets Bog 1 stk. 21).

I de sidste 60 år af sit liv skrev han i kraft af sine kosmiske evner et værk på 10.000 sider, hvorved han også skabte en helt ny åndsvidenskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV). I sit hovedværk Livets Bog i syv bind (LB1-LB7) på knap 3.000 sider bruger Martinus et enkelt sted udtrykket “Den evige visdom” om sit værk. (Livets Bog 1 stk. 7).

Meditationen der udløste bevidsthedsudvidelsen

I 1921 arbejdede Martinus på kontoret i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en af kollegaerne, Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gita og Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).

Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter, og lige siden har det været lidt af et mysterium, hvilken bog det var, som Martinus lånte. Efter min egen opfattelse må det være den danske oversættelse fra 1913 af en tysk bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditationudgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. (Se denne bogs stk. 2.19).

Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse andres bøger. Hans værk skulle ikke være influeret af andres meninger og opfattelser, Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.

Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).

Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955).

Kristusvisionen og den hvide ilddåb

Lars Nibelvang skriver i sine dagbogsblade, at han havde givet Martinus’ mundtlige anvisninger på, hvordan man kunne meditere i en bekvem stol og evt. tage et bind for øjnene for at holde lyset og for bedre at kunne koncentrere sig. Martinus købte derefter en ny kurvestol til dette formål, og han fortalte, at den knirkede, at den var meget levende og helt magnetisk. (Kosmos nr. 3/1991). Stolen virkede bedst, når der ikke var puder i stolen.

Martinus boede i et lille værelse på Jagtvej 52A^1.tv. i København, og da han i påsken havde fået fri fra mejeriet ville han igen prøve at meditere i kurvestolen. Askeonsdag den 23. marts 1921 om aftenen oplevede han således “den hvide ilddåb”, der var en Kristus-vision. Der var eksakt fuldmåne kl. 21.18, hvilket ifølge visse astrologien skulle bevirke at indstrømningen af universel, guddommelig energi skulle have været meget stærk på det tidspunkt.

Det blev under denne koncentration på Gud, at Martinus i en dagsbevidst kosmisk vision kom til at opleve sin kaldelse til at skabe den kosmiske videnskab, som logisk og intellektuelt skulle klarlægge det “meget”, som Jesus ikke kunne forklare sine disciple, da de ikke kunne bære det. (Den Intellektualiserede Kristendom, Forord og stk. 2).

Martinus havde ikke siddet ret længe, før han så et lysende punkt i det fjerne, og pludselig kom en kristusfigur til syne. Det var den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens skulptur af Kristus, hvor han siger: “Kommer til mig” (Domkirken i København). – Figuren var lille og stod noget borte. Så blev det mørkt, og da det blev lyst igen, var figuren blevet levende og i naturlig menneskelig størrelse. Den var iklædt et gevandt af lysende små stjerner, næsten som en kåbe af diamanter. Det var kolossalt lysende, lyset var snehvidt, skyggerne var blå. Dette Kristus-væsen af blændende solskin kom ganske stille hen mod Martinus, der sad som lammet i sin kurvestol. Han så lige ind i en skikkelse af ild, der bestod af små lysende punkter, omtrent som ved en stjernekaster, blot var gnisterne meget mindre. Til sidst bevægede skikkelsen sig lige ind i Martinus’ krop, ind i hans indre. Her standsede den og blev stående. En vidunderlig ophøjet følelse betog Martinus, og lammelsen var forbi. Det guddommelige lys, der således havde taget bolig i Martinus, gav ham evne til at se ud over verden. Fra denne guddommelige skikkelse i Martinus udgik der en kolossal lysstråle, og Martinus kunne i dette lys se jordkloden dreje rundt. Han så kontinenter og have, byer og lande, bjerge og dale ligge badet i lyset fra sit eget indre. I det hvide lys blev jorden forvandlet til Guds rige. Og dermed sluttede den overjordiske guddommelige kristusvision. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2 og Bog nr. 4, kap. 16).

 

 Kristus-skulpturen af Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Københavns Domkirke og Thorvaldsens Museum. Martinus havde en lille gipskopi i sin lejlighed.

 Kristus med Dannebrog. Det danske flag bruges i den ortodokse kirke som symbol på Kristi opstandelse. St. Isaac katedralen i Skt. Petersborg.

Martinus’ kaldelse til at blive verdenslærer

Efter denne Kristus-vision følte Martinus sig kaldet til at blive verdenslærer. Da Kristus-skikkelsen gik ind i ham, og han så strålerne derfra lyse ud over jorden, oplevede han det som et tegn på, at han ved Kristus personligt var blevet indviet til at skulle videreføre kristusmissionen. Det, at jordkloden drejede rundt i dette kristuslys, var et symbol på, at hans mission var af et globalt omfang. Han oplevede, at han af Gud var udvalgt til at videnskabeliggøre og intellektualisere kristendommen og føre den frem til sin fuldkommengørelse her på jorden.

Martinus skriver: “Hvis der under visionen havde været tid og lejlighed til det, måtte jeg over for denne guddommelige kaldelse have gjort indvendinger ligesom Moses, da han igennem tornebuskens guddommelige ilds vision fik kaldelsen til at skulle føre Israel ud af Ægypten. Ligesom han mente ikke at have kvalifikationer nok til at udføre denne meget vanskelige mission, således måtte jeg, som ganske ulærd mand og uden nogen som helst kosmisk viden, også være kommet med indvendinger med hensyn til manglende kvalifikationer. Men som nævnt, det var der ikke tid til. Sådanne tankearter kunne for øvrigt ikke komme til udtryk her. Jeg var i de følgende timer så overvældende indlemmet i en guddommelig overjordisk magt, der igennem visionerne gjorde mig urokkelig dagsbevidst i denne min kosmiske kaldelse eller indvielse af mit liv til kristendommens fuldkommengørelse til videnskabeligt eller urokkeligt logisk livsfundament for menneskehedens færdigskabelse til Guds billede efter hans lignelse.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2).

Martinus’ oplevelse af den gyldne ilddåb

Skærtorsdag den 24. marts om formiddagen satte Martinus sig igen til rette i kurvestolen, og han blev hurtigt indhyllet i et guddommeligt lys. En himmel kom til syne, der var af et så overdådigt blændende gyldent lys og af en så hastigt vibrerende materie, at han følte, at her var han på højden af, hvad hans organisme og bevidsthed kunne tåle. Han befandt sig i et hav af lys, der denne gang ikke var af sneens hvide farve, alt havde guldets farve. Gennem det hele vibrerede små gyldne tråde, der funklede og glitrede overalt. Han følte, at dette var Guds bevidsthed eller egen tankesfære. Det var selve alkærlighedens udspring. Senere kaldte Martinus denne oplevelse “den gyldne ilddåb”. (Omkring min missions fødsel, kap. 17).

Guldglorien sammenføjer alle levende væseners bevidsthed til et samlet bevidsthedsocean, som udgør intet mindre end selve guddommens bevidsthed. For Martinus formede det sig som tusinder af vibrerende gyldne tråde, der totalt opfyldte rummet. I denne guldglorie oplevede han at være i sit evige jegs hjemsted og at have en levende eksistens uden for alt, hvad der ellers er synligt som skabte foreteelser. Han var uden for tid og rum, var ét med uendeligheden og evigheden. Rummet blev kun markeret af et lysocean, der gennemstråledes af lys i guldets farve. I dette lysocean af funklende guldtråde opleves kun én eneste fornemmelse, følelsen af at være ét med guddommen og ét med alle andre levende væsener i universet. Her er man på guddommens eget udsigtspunkt, ens mentalitet smelter sammen med verdensaltets mentalitet. Man er ét med kosmos. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 3, 6 og 11).

En videnskabeliggjort kristendom

Martinus anså ikke blot sit værk for at være en åndsvidenskab, en kosmologi eller et evigt verdensbillede, men han mente også, at det var en videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom.

Kristendommen har måske nok i sit begynderstadium været en religion, men den vil ifølge Martinus blive til en videnskab, ja til selve verdensvidenskaben, der vil samle hele verden. Den vil forene religion og videnskab, og den vil forene hjerte og hjerne samt Østens og Vestens tænkning. Når de evige analyser kommer ind i kristendommen vil man se, at det hele går op eller passer med kærligheden og uendeligheden, og da vil kristendommen blive til videnskab og ikke længere være en tro, mente Martinus.

Denne kærlighedens videnskab vil påvise, at alt i sit slutfacit bekræfter det bibelske ord, “alt er såre godt”. Martinus mener altså, at det er rigtigt, der hvor man i Bibelen efter skabelsen af hele verdensaltet lader Gud udtale: “Se, alt er såre godt”.

Martinus satte sit værk i relation til Bibelens to tidligere testamenter ved at give sin samlede åndsvidenskab titlen Det Tredje Testamente, idet han anså sit arbejde for at være en fortsættelse af kristusmissionen. Martinus angav, at hans værk Det Tredje Testamente var identisk med den intellektualiserede, udødelige kristendom, som skulle blive menneskehedens kommende livsfundament og danne grundlag for den ny verdensmoral.

Martinus var af den opfattelse, at denne ny åndsvidenskab var den Sandhedens Ånd eller Talsmanden den hellige Ånd, der skulle komme i forbindelse med Kristi forudsigelse af kristendommens kommende livsfornyelse:

“Men Talsmanden, den hellige Ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer.” (Joh. 14,26).

“Jeg har endnu meget mere at sige jer, men I kan ikke bære det nu. Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende ting skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer.” (Joh. 16,12-15).

 

Det eneste fornødne og den varige fred på jorden

Hvad gik Martinus’ arbejde egentlig ud på? – Et af svarene kan man finde i forordet til den første bog, som Martinus udgav i 1932, nemlig i første bind af hovedværket Livets Bog (LB1-LB7).

Da de jordiske mennesker ikke har den samme erfaring og viden, står de på forskellige trin i deres udvikling fra mørket til lyset. Men på et vist trin i denne udvikling bliver det uomgængeligt at tilegne sig et absolut sandt kendskab til livets mening, til tilværelsens dybeste love og evige grundprincipper, for at kunne opnå den absolutte lykke eller den fuldkomne skæbne. For det jordiske menneske uden kosmisk bevidsthed vil tilegnelsen af et sådant kendskab faktisk være “det eneste fornødne”. (LB1 stk. 6).

Martinus havde selv med sin kosmiske bevidsthed oplevet disse livets evige love og principper, og med dette sit førstehåndskendskab til sandheden eller den evige visdom, følte han det som en pligt at gøre denne viden tilgængelig til gavn og glæde for almenheden. Hele Martinus’ værk er således et resultat af pligtfølelse. (LB1 stk. 7).

Ligesom man anvender landkort for at lette studiet af geografien i skolen, har Martinus lavet symboler for at lette studiet af kosmologien for almenheden. Det fundamentale grundlag for skabelsen af den så længe ventede “varige fred” på jorden er nemlig ifølge Martinus resultatet af studiet af og kendskabet til de kosmiske analyser udbredt for masserne. (LB1 stk. 8).

 

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

#OT225. Spørgetime om udvikling, intuition og kosmisk bevidsthed

Spørgetimen om udvikling, intuition og kosmisk bevidsthed blev afholdt af Ole Therkelsen på Fynbogården, Bjerre, 8700  Horsens  den14.08.2011

Intuition, intuitive og kosmiske oplevelser

Intuition er kendt bland videnskabsmænd og kunstnere. Humant udviklede kunstnere, teknikere og videnskabsmænd kan undertiden blive meget inspirerede og ligefrem modtage intuitive impulser, der giver dem færdige ideer og hele løsninger på deres specielle problemstillinger. Martinus mener, at en sådan intuitiv inspiration er en svag begyndende adgang til det kosmiske område, hvor man vil begynde at kunne opleve evigheden og livsmysteriets løsning samt at få adgang til hele universets vidensocean. Selv om denne viden ikke er direkte tilgængelig for intelligensen, er den nødvendigvis hverken ulogisk eller uvidenskabelig. Martinus gjorde gældende, at han med sin permanente kosmiske bevidsthed ad intuitiv vej havde fri adgang til dette vidensocean. Med intuition kan man opleve facitter og færdige løsninger, og man kan se helheder og sammenhænge, der går op i evigheden og uendeligheden. Der findes mange lokale sandheder, men den absolutte sandhed må altid erkendes og ses i et altomfattende evigheds- og uendelighedsperspektiv.

Intuition, intuitive øjeblikke, kosmiske glimt og kosmisk bevidsthed

Den britisk-canadiske læge Richard Maurice Bucke (1837-1902) har skrevet en bog, Cosmic Consciousness(1901), der er blevet en klassiker inden for emnet kosmiske oplevelser. Bucke opstillede ti kriterier for, at man kan tale om, at en åndelig oplevelse er en kosmisk oplevelse. I store træk er de sammenfaldende med de kriterier, som Martinus har beskrevet for kosmiske glimt.

I et kosmisk glimt kan man opleve et mentalt lys, en ild, en lykke og salighed, men man kan også få en intellektuel oplysning eller en viden, man ikke havde før. Typisk kan man i et kosmisk glimt opleve, at man er udødelig, at man er et evigt eksisterende levende væsen. Efter en personlig oplevelse af udødelighed og evighed forandrer livet og livsopfattelsen sig meget radikalt. Blandt andet vil al dødsfrygt totalt forsvinde.

Kosmiske glimt og intuition

I et kosmisk glimt distancerer man sig fra oplevelsernes, formernes og tankernes verden. Evighedsoplevelsen i et kosmisk glimt giver en indre harmoni, fred og tryghed, der helt fjerner al angst og bekymring. Man kan opleve, at mørket eller det onde dybest set er kærlighed i forklædning, at det er et ubehageligt gode. Man kan opleve, at molekyler og atomer er levende, at mikroverdenen består af levende, befolkede verdener, og man kan opleve, at kloden er et levende væsen, at solsystemer og galakser er levende, ja at hele verdensaltet er et levende væsen. Man kan føle, at man oplever verdensaltets eller guddommens bevidsthed som et kærlighedsocean. Man er uden for tid og rum, udenfor formernes og tankernes verden, man er ét med alle levende væsener, man er ét med Gud. Bucke angiver, at det menneske, der har fået en kosmisk oplevelse, bliver så forandret, at dets omgivelser også lægger mærke til denne forandring.

Intuition giver nye sanser, nye sanseevner

Med de kosmiske sanser kan man opleve, at verdensaltets struktur er fuldkommen, at kærligheden er verdensaltets grundtone. Man kan opleve, at alle naturens skabelsesprocesser er til glæde og velsignelse for levende væsener, eller kort sagt at “alt er såre godt”.

Ifølge Martinus er kosmiske glimt også øjebliksoplevelser af den guddommelige ild eller det mentale lys, der i Bibelen udtrykkes som den hellige ånd. Det var denne Guds ånd, som foran Moses “brændte i tornebusken”, og som førte Elias til himmels. Det var den “ild”, i hvilken Jesus blev forklaret på bjerget, den “ild”, der viste sig over apostlenes hoveder og senere skabte Saulus om til Paulus på vejen til Damaskus. (Omkring min missions fødsel, kap. 1). Martinus’ egen oplevelse af den guddommelige ild i form af “den hvide ilddåb” og “den gyldne ilddåb” er omtalt i denne bogs kap. 1.

 

 

Stilforskeren og åndsforskeren. Bogstaven ihjelslår, men ånden levendegør

Martinus’ opgave bestod i at gøre livets allerhøjeste analyser og realiteter tilgængelige for almindelig jordmenneskelig intelligens ved hjælp af kosmiske analyser. Men han betonede med stor kraft, at hele hans værk var en morallære, der skulle stimulere til næstekærlighed og skabelsen af en varig fred på jorden. Når Martinus fik et spørgsmål, der var alt for langt ude på overdrevet, svarede han derfor ofte med et modspørgsmål: “Hvad har det med moral at gøre?”

Intuition kontra intelligens i Bibelen

Martinus kendte det bibelske udtryk: “Bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende”. (2. Kor. 3,6), og han udtrykker det samme ved at introducere de to udtryk, “stilforskning” og “åndsforskning”. (Fortolkning Livets Bog: Fortalen, Artikelsamling 1, stk. 7.18).

En stilforsker hæfter sig ved detaljer og enkeltheder i Livets Bog og kan måske her finde en tilsyneladende modsætning i to citater eller en formentlig konstruktionsfejl i et symbol og konkluderer derfor, at Martinus tager fejl, og at kosmologien er forkert.

Intelligensens og intuitionens natur

Intelligensens natur er at arbejde med konkrete ting og analysere dem ud i deres enkelte dele. Men herved taber man overblikket og ånden i det hele. En intuitiv erkendelse er hverken ulogisk eller uvidenskabelig, blot fordi den ikke er direkte tilgængelig for den nøgne intelligens.

Intuitionens natur er derimod at se hensigter, helheder og sammenhænge i naturen, kort sagt at se ånden i det hele, som ikke er tilgængelig for den rene intelligens.

 

Intelligensen ihjelslår, men intuitionen levendegør

 

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

#OT224. Lidelsen intuitionens kilde

Foredraget “Lidelsen intuitionens kilde” blev afholdt den 14.08.2011 af Ole Therkelsen på Fynbogården i Bjerre, 8700 Horsens

Er alle lidelser i forbindelse med krigene forgæves?

Ifølge Martinus ville der måske nok forekomme krige på jorden de næste 500 år. Men om 100 år skulle de store verdenskrige være overstået, og derefter ville de internationale afrustningsforhandlinger føre til, at krig bliver forbudt. Det vil blive forbudt for det enkelte land at have sit eget militær, der skal kun være en militærmagt, og den skal være hos verdenspolitiet.

Det krigsministerium, der for lang tiden siden ændrede navn til forsvarsministeriet, skal til sidst blive til et tilgivelsesministerium.

Hvis der ikke kom flere krige på jorden, ville menneskene ikke kunne udvikle sig videre og komme ud af dyreriget og ind i det rigtige menneskerige. De mange forkerte opfattelsers kollision med kærlighedsloven vil føre dét gode med sig, at menneskene igennem denne livets egen direkte tale selv kan komme til at erfare eller opleve forskellen mellem godt og ondt.

Krig er således vejen til fred. Sygdom er vejen til sundhed. Ulykke er vejen til lykke. Egoisme er vejen til kærlighed. Alle de mange lidelser på jorden er ikke forgæves, for de giver menneskene de erfaringer og de talenter, der fører dem frem i kærlig udvikling. Det såkaldte onde er således et ubehageligt gode. Enhver smertelig erfaring giver mennesket den mest guddommelige gave, det kan få, nemlig humanitet og kærlighed.

Med hensyn til nødvendigheden af erfaringsdannelsen ved de kommende verdenskrige, har Martinus analyseret denne problemstilling i forbindelse med symbolet Menneskehedens karma. (DEV2, symbol nr. 25).

Udviklingens vej mod og forholdene i det kommende verdensrige har Martinus analyseret mere detaljeret i forklaringen til symbolet Det kommende fuldkomne menneskerige. (DEV2 kap. 26).

Er lidelsen forgæves, når man ødelagt sig selv ved forkert levevis?

Lidelser og smertefulde oplevelser i forbindelse med misbrug og talentkerneødelæggelse er ikke unyttige erfaringer. Al lidelse afføder en medlidenhedsevne eller medfølelse, der er det samme som den humanitet og næstekærlighed, der fører udviklingen frem til fuldkommenhed. Mennesket har fri vilje til at ødelægge et levende univers i form af sin egen organisme. Men det kommer så til gengæld til at opleve konsekvensen af det ved at skulle opleve livet igennem et ødelagt univers, eventuelt som multihandicappet. Ud over den store udvikling af medfølelse og humanitet har lidelsen også haft det gode med sig, at individet fremover helt er vaccineret eller beskyttet mod igen at ødelægge et levende univers. Vi lærer af vore erfaringer. Fuldkommengørelsen forudsætter et kendskab til alt i livet, både godt og ondt. Erfaringer om det ufuldkomne er den nødvendige basis for skabelsen af det fuldkomne. Lidelseserfaringerne kan være fordelt på forskellige perioder og forskellige områder. Det er ikke alle mennesker, der skal blive narkomaner eller afsporede seksualmordere, men alle skal opleve eller føle den samme mængde lidelse for at udvikle den medfølelse og humanitet, der fører frem til skabelsen af det færdige menneske. (Se evt. DEV5, symbol 73-75).

 

Hvordan opstår medfødte sindslidelser?

Alle de forskellige tankeformer udgør tilsammen et menneskes psyke eller mentalitet. Det modtager indtryk fra den ydre verden i form af de elektriske impulser, der går igennem sanseorganerne, og det giver udtryk for disse indtryk gennem de elektriske impulser, der ligger bag dets handlen og udfoldelse. Da både de indadgående og de udadgående impulser i bevidstheden er af elektrisk natur, kan der i forbindelse med negative og forkerte tanker opstå kortslutninger i bevidstheden. Jeget eller selvet er den øverste leder eller hersker af tænkningen og den deraf følgende mellemkosmiske elektricitet og livskraft. I de felter, hvor et menneske er ufærdigt eller uvidende, kan det ikke tænke rigtigt, men det tænker alligevel. Tænkningen bliver eventuelt fejlagtig og ført i blinde. Den bliver negativ og kortsluttende i visse områder af psyken og organismen, som den skulle holde i drift og give sundhed, velvære og normalitet. Kortslutningerne kan efterhånden blive af så alvorlig art, at resultatet bliver psykiske lidelser og sindssyge. Alle mentale forstyrrelser er udtryk for kortslutninger og abnormiteter, der skyldes overgange eller fejlføringer i menneskets elektriske system.

Mentale elektriske kortslutninger opstår ved en vanemæssig fejlagtig indgriben i den normale og automatiske livsførelse. Hvis tænkningen er baseret på vrede og bitterhed, jalousi og misundelse, skuffelse og sorg, pessimisme og sortsyn, selvmedlidenhed og martyriumsfornemmelser, giver det negative, mellemkosmiske, elektriske impulser, som ikke alene svækker psykens og organismens funktion, men også talentkernerne for organdannelse i kommende liv. For eksempel kan talentkernerne for dannelse af en normal og funktionsdygtig hjerne beskadiges. Ifølge Martinus er talentkernerne netop super-mikrokosmiske elektrisk-magnetiske organer eller strukturer. Nydelse af alkohol, nikotin og narko, indtagelse af fejlagtig føde, tilvænning til perverse seksuelle nydelser, virker ligesom negative og fejlagtige tanker nedbrydende på de normale elektriske sanse- og tankeimpulser.

Der kan også dannes talentkerner, der koder for forkerte tankemønstre, som også kan overføres til kommende liv. Hvis et menneske fødes med dispositioner for psykiske lidelser og sindssyge, skyldes det altså ifølge Martinus en vanemæssig fejltænkning i tidligere tilværelser. Ved en permanent, fejlagtig, viljemæssig indgriben i det normale tanke- og bevidsthedsliv skabes de mentale kortslutninger, som efterhånden fører til en beskadigelse af talentkernerne for normal livsførelse. (Læs om elektriske kortslutninger i bevidstheden i LB6 stk. 2160-2163).

 

 Hvorfor opstår sygdomsgener for sindslidelse?

Intelligent design-teorien giver ingen forklaring på årsagen til dannelsen af sygdomsgener, og man kunne fristes til at spørge: Hvilken intelligens skulle stå bag designet af sygdomsgener for sindslidelser? – Mon en sindslidende intelligens?

Darwinismens svar er som altid – ved mutationer med overlevelsesfordel ved naturlig udvælgelse. Men hvilken overlevelsesfordel skulle gener for psykiske lidelser kunne give? –

“Forskere fra Aarhus Universitet finder gener for skizofreni og maniodepressiv sindslidelse”, stod der på universitetets hjemmeside i en pressemeddelelse fra 09.08.2006. Resultaterne publiceres i tidsskriftet Molecular Psychiatry. De to nye sygdomsgener er fundet ved omfattende undersøgelser af arvemassens variation i flere hundrede patienter og raske kontrolpersoner. Det ene gen har betydning for signalering mellem hjernecellerne, og det andet gen, som udtrykkes i hjerneceller overalt i hjernen, ser ud til at have betydning for bl.a. hjernens udvikling og vedligeholdelse.

Det er naturligt, at materialistiske forskere mener, at der er en materiel årsag til sindslidelserne. De psykiske sygdomme formodes således at være forårsaget af sygdomsgener og deres materielle følgevirkninger for hjernens udvikling og vedligeholdelse. – Men graver man dybere i denne problemstilling, melder spørgsmålet sig: Hvorfor er disse sygdomsgener opstået?

Kosmologiens svar er, at sygdomsgenernes dannelse er en følgevirkning af talentkernedefekter, der igen er opstået som en følgevirkning af mentale kortslutninger og forkerte tankemønstre i tidligere tilværelser. Ligesom andre genetisk betingede sygdomme skyldes en genetisk betinget sindslidelse ifølge Martinus Kosmologi en forkert livsførelse i tidligere liv.

Kosmologiens forudsigelse bliver således her, at omfanget af en specifik fejltænkning i befolkningen statistisk vil kunne relateres til forekomsten af et sygdomsgen for en specifik psykisk lidelse. Hvis der er tale om en forøgelse eller en nedgang i forekomsten af sygdomsgener, må man regne med en vis forsinkelse af virkningen (sygdomsgenet) i forhold til årsagen (den vanemæssige fejltænkning), der ligger en levealder forud.

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS