OT319. Spørgetime og jordkloden og dens bevidsthed i Martinus Center Klint 4. august  2005

 

Spørgetimer i Martinus Center Klint sommer 2005

Hver torsdag aften i sommerens højsæson er der en spørgtime i Martinus Center Klint, hvor man kunne spørge alt i relation til Martinus Kosmologi. Denne spørgetime OT319 kom især til af handle om Jordkloden som et levende væsen og dens bevidsthed, samt om organer og celler.

 

Et eventyr fra det virkelige liv

Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem fødes et helt usædvanligt geni. Efter min mening har vi på denne vor blå planet haft besøg af et moralsk geni i form af den danske forfatter og verdensfornyer Martinus (1890-1981).

Den 11. august 1890 blev Martinus Thomsen født uden for ægteskab i Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Han fik først arbejde ved landbruget, og senere blev han uddannet til mejerist. Han arbejdede derefter på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han flyttede til København, hvor han senere som 30-årig oplevede en stor bevidsthedsudvidelse.

Martinus levede hele sit liv meget enkelt og sparsommeligt, og i sin levetid tiltrak han sig ikke nogen større offentlig opmærksomhed.

Martinus store bevidsthedsudvidelse – han får kosmisk bevidsthed

I påsken i marts 1921 gennemgik Martinus det, han selv kaldte “den store fødsel”, hvorved han fik kosmisk bevidsthed. Denne fødsel eller indvielse, der varede nogle dage, ville nok ikke have haft nogen større betydning, hvis ikke den havde efterladt Martinus i en ny bevidsthedstilstand med permanente intuitive eller kosmiske sanseevner. Med disse nye sanseevner fik han adgang til en ny verden, og han var så at sige blevet født ind i en højere verden. At dømme ud fra den kærlighedsvidenskab, han derefter skabte, var denne verden hans virkelige og naturlige hjemsted.

Det forekommer mig, at vi i vor tid her på jorden har haft besøg af en gæst fra en højere verden.

Baggrunden for Martinus’ forfatterskab

I bogen Omkring min missions fødselog i fortalen til hovedværket, Livets Bog 1(LB1), fortæller Martinus, hvordan den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab var den dybtgående bevidsthedsændring, der fandt sted i marts 1921, hvor han oplevede “den hvide ilddåb” og “den gyldne ilddåb”.

Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse, jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip.” (Livets Bog 1 stk. 21).

Martinus fik et nyt intuitivt sansesæt

Efter den omtalte kosmiske ilddåb havde Martinus således fået nye evner, der satte ham i stand til at skue ind i selve evigheden og uendeligheden. Den 24. marts 1921 havde Martinus fået en permanent kosmisk bevidsthed.

Martinus:“Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende ét eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle – mennesker, dyr, planter og mineraler – udgjorde én familie, var af det samme kød og blod, billedligt set.” (Livets Bog 1 stk. 21).

I de sidste 60 år af sit liv skrev han i kraft af sine kosmiske evner et værk på 10.000 sider, hvorved han også skabte en helt ny åndsvidenskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede(DEV). I sit hovedværk Livets Bogi syv bind (LB1-LB7) på knap 3.000 sider bruger Martinus et enkelt sted udtrykket “Den evige visdom” om sit værk. (Livets Bog 1 stk. 7).

Meditationen der udløste bevidsthedsudvidelsen

I 1921 arbejdede Martinus på kontoret i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en af kollegaerne, Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gitaog Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).

KLIK på nedenstående link for at læse Hermann Rudolph’s meditationsbog

Hermann Rudolph. Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation. oletherkelsen.dk Blog

Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter, og lige siden har det været lidt af et mysterium, hvilken bog det var, som Martinus lånte. Efter min egen opfattelse må det være den danske oversættelse fra 1913 af en tysk bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditationudgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912.(Se denne bogs stk. 2.19).

Hermann Rudolph (1865-1946) skrev en teosofisk bog med vejledning i Meditation

Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse andres bøger. Hans værk skulle ikke være influeret af andres meninger og opfattelser, Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.

Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger

Siden læste han hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).

Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955).

En videnskabeliggjort kristendom

Martinus anså ikke blot sit værk for at være en åndsvidenskab, en kosmologi eller et evigt verdensbillede, men han mente også, at det var en videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom.

Kristendommen har måske nok i sit begynderstadium været en religion, men den vil ifølge Martinus blive til en videnskab, ja til selve verdensvidenskaben, der vil samle hele verden. Den vil forene religion og videnskab, og den vil forene hjerte og hjerne samt Østens og Vestens tænkning. Når de evige analyser kommer ind i kristendommen vil man se, at det hele går op eller passer med kærligheden og uendeligheden, og da vil kristendommen blive til videnskab og ikke længere være en tro, mente Martinus.

Denne kærlighedens videnskab vil påvise, at alt i sit slutfacit bekræfter det bibelske ord, “alt er såre godt”. Martinus mener altså, at det er rigtigt, der hvor man i Bibelen efter skabelsen af hele verdensaltet lader Gud udtale: “Se, alt er såre godt”.

Martinus’ værk åndsvidenskaben i relation til Bibelen

Martinus satte sit værk i relation til Bibelens to tidligere testamenter ved at give sin samlede åndsvidenskab titlen Det Tredje Testamente, idet han anså sit arbejde for at være en fortsættelse af kristusmissionen. Martinus angav, at hans værk Det Tredje Testamentevar identisk med den intellektualiserede, udødelige kristendom, som skulle blive menneskehedens kommende livsfundament og danne grundlag for den ny verdensmoral.

Martinus var af den opfattelse, at denne ny åndsvidenskab var den Sandhedens Ånd eller Talsmanden den hellige Ånd, der skulle komme i forbindelse med Kristi forudsigelse af kristendommens kommende livsfornyelse:

Jesu forudsigelser om sin genkomst

“Men Talsmanden, den hellige Ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer.” (Joh. 14,26).

“Jeg har endnu meget mere at sige jer, men I kan ikke bære det nu. Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende ting skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer.” (Joh. 16,12-15).

Det eneste fornødne og den varige fred på jorden

Hvad gik Martinus’ arbejde egentlig ud på? – Et af svarene kan man finde i forordet til den første bog, som Martinus udgav i 1932, nemlig i første bind af hovedværket Livets Bog (LB1-LB7).

Da de jordiske mennesker ikke har den samme erfaring og viden, står de på forskellige trin i deres udvikling fra mørket til lyset. Men på et vist trin i denne udvikling bliver det uomgængeligt at tilegne sig et absolut sandt kendskab til livets mening, til tilværelsens dybeste love og evige grundprincipper, for at kunne opnå den absolutte lykke eller den fuldkomne skæbne. For det jordiske menneske uden kosmisk bevidsthed vil tilegnelsen af et sådant kendskab faktisk være “det eneste fornødne”. (LB1 stk. 6).

Livets Bog er et resultat af pligtfølelse

Martinus havde selv med sin kosmiske bevidsthed oplevet disse livets evige love og principper, og med dette sit førstehåndskendskab til sandhedeneller den evige visdom, følte han det som en pligt at gøre denne viden tilgængelig til gavn og glæde for almenheden. Hele Martinus’ værk er således et resultat af pligtfølelse. (LB1 stk. 7).

Ligesom man anvender landkort for at lette studiet af geografien i skolen, har Martinus lavet symboler for at lette studiet af kosmologien for almenheden. Det fundamentale grundlag for skabelsen af den så længe ventede “varige fred” på jorden er nemlig ifølge Martinus resultatet af studiet af og kendskabet til de kosmiske analyser udbredt for masserne. (LB1 stk. 8).

Martinus og den ny verdensmoral

I forbindelse med sin foredragsvirksomhed og arbejdet inden for rammerne af Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg, og Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj., hørte Martinus ofte spørgsmålet: Hvad er det egentlig, I arbejder med? – I et foredrag i juni 1975 svarede han meget kort og klart: “I realiteten er facittet det, at det er en verdensmoral. Ja, det er selve verdensmoralen”. (Kosmos nr. 7/2004).

Martinus arbejdede således med selve verdensmoralen, der er baseret på den absolutte sandhed og den absolutte alkærlighed. Rent akademisk eller filosofisk set kan det være meget interessant at studere Martinus Åndsvidenskab, for den giver nye og hidtil ukendte løsninger på mange erkendelsesteoretiske og filosofiske problemer; men hans arbejde havde også et helt anderledes praktisk sigte, nemlig at bidrage til skabelsen af en ny verdenskultur baseret på en ny verdensmoral.

Martinus’ arbejde havde således et globalt sigte, og han fremstår på denne baggrund som en verdensgenløser, en verdensfornyer eller en verdenslærer. I de forskellige hellige skrifter inden for hinduisme, buddhisme, islam, jødedom, kristendom og andre religioner, kan man læse flere profetier om en stor verdenslærers komme eller genkomst.

I forbindelse med sin genkomst i de sidste tider forklarede Kristus, at der ville komme mange falske profeter. Nogle af disse ville endog udgive sig for at være selve Kristus.

Kristus advarer: “Dersom nogen da siger til jer: Se, her er Kristus eller dér, da skulle I ikke tro det, thi falske kristus’er og falske profeter skulle fremstå og gøre store tegn og undergerninger, så at også de udvalgte skulle blive forførte, om det var muligt. – Se, jeg har sagt jer det forud. Derfor om de siger til jer: Se, han er i ørkenen, da gå ikke derud; Se, han er i kamrene, da tro det ikke, thi ligesom lynet går fra østen og lyser indtil vesten, således skal menneskesønnens tilkommelse være.” (Matt. 24,23-27).

Kristus advarer: “Ser til, at ingen forfører jer. Mange skulle på mit navn komme og sige: Det er mig, og de skulle forføre mange”. (Mark. 13,5-6).
Det store spørgsmål er da, hvordan en verdensfrelser eller verdenslærer vil komme ind på verdensscenen i vore moderne tider, og hvordan man sikkert kan afgøre, om man står over for den rigtige verdenslærer eller en falsk profet.

Hvordan blev Martinus fødselsdag fejret?

Martinus har ofte i årenes løb fejret sin fødselsdag privat sammen med de nærmeste venner, men hans 70-års og 75-års fødselsdag blev fejret i stort telt i Klint, og i de sidste 10 år fra 1970 gik man over til at fejre fødselsdag offentligt i København, så flest muligt interesserede skulle have muligheden for at opleve Martinus, der efter at han var blevet 80-år ikke havde så meget energi til tage imod folk og tale med dem privat. Han ville al sin energi på det vigtigste nemlig at skrive på sit værk.

Martinus holdt sig ude af offentlighedens søgelys, men han var ikke folkesky, han nød at være sammen med glade og interesserede mennesker, og hvis han havde haft kræfter til det vil han gerne have fortsat med at rejse rundt og holde foredrag helt indtil sin bortgang som 90-årig. I 1969 rejste Martinus for sidste gang rundt med foredrag i provinsen og i Sverige og syvende og sidste gang til Island, og man kan sige, at han holdt altså op med at rejse rundt med foredrag som 80-årig. Derefter holdt han kun foredrag ved sin fødselsdag og ved sæsonåbningen i Martinus Center, Klint i slutningen af juni måned. Han ville gerne glæde og inspirere mennesker med sine foredrag, sit nærvær og sin kosmologi. Som en detalje kan nævnes, at hvis man spurgte Martinus, om man måtte tage et foto af ham, sagde han altid ja for at glæde spørgeren.

De store fødselsdage inde i København 1970-1980

Mange Martinus-interesserede var glade for muligheden for at kunne opleve Martinus fødselsdag en gang om året, nemlig ved de store fødselsdage inde i København i Ingeniørforeningen 1970-1974, på Hotel Sheraton 1975-1979 og i Falkonercentret 1980, hvor alle interesserede frit kunne tilmelde sig. Selv deltog jeg i dem alle med stor glæde og inspiration. Til forskel fra normale foredrag blev Martinus i disse fødselsdagstale mere personlig, og næsten hvert år kom han ind bønnen store betydning og hans eget inderlige og permanente gudsforhold. Han virkede undertiden mere løssluppen og humoristisk, samtidig med at der også kom nye analyser og nye oplysninger om hans arbejde og mission, og mange ting blev sat på plads og i perspektiv ved afslutningen af hans liv.

Der kom gennemsnitligt 300-400 personer til fødselsdagene i København, og til den sidste 90-årsdagen kom der 1200 Martinus-interesserede personer. Normalt holder fødselaren kun en kort takketale, men det udviklede sig efterhånden til at Martinus holdt et helt foredrag ved sine fødselsdage, da han jo ellers var holdt op med at holde foredrag, som mange jo netop gerne ville høre. Martinus takketaler blev optaget på bånd med henblik på en skriftlig publicering en gang ved lejlighed, når talesproget var blevet bearbejdet til skriftsprog. Selv har jeg indtil videre fået lov til at bearbejde båndafskrifter af fire af disse fødselsdagstaler før de blev publiceret i Martinus Instituts tidsskrift KOSMOS nr 8/1991, 8/1993, 8/1994 og 6/2005 (henh. 90, 79, 89 og 85-års talerne).

Heller ingen persondyrkelse ved Martinus fødselsdag

Martinus ønskede under hele sit arbejde at holde sin egen person i baggrunden og de kosmiske analyser i forgrunden, men han syntes alligevel, at det kunne være en god ide at samles en gang om året for at styrke venskabet. Desuden var Martinus og Instituttet meget taknemmelig for de mange gaver, der indkom ved fødselsdagen og ved jul.

Martinus selv regnede ikke sin egen men sagens fødselsdag, den 24. marts, for at være den vigtigste. Sagen blev født i påsken 1921 i et lille værelse på Jagtvej i København, hvor Martinus siddende i sin kurvestol fik kosmisk bevidsthed ved at gennemgå den store fødsel ved først at opleve “den hvide ilddåb” dagen efter den 24 marts “den gyldne ilddåb”, som beskrevet i bog nr 4 “Omkring min missionsfødsel” eller i Kosmos 3/1991 og på CD nr 3 (Borgens Forlag)

Martinus egen beskedne og ydmyge tak ved sin fødselsdag

Når folk takkede Martinus ved hans fødselsdag, sagde han altid meget beskedent, at han ikke havde fortjent al den hyldest, at han ikke kunne stå mål med alt det, talerne havde sagt. Ganske vist havde han haft en særlig evne til at sanse kosmiske, men han sagde ofte, at han hver dag var gået til sit arbejde, ligesom alle andre mennesker var gået til deres arbejde. Men han havde jo haft den store fordel at han kunne gå til et arbejde, der var hans hobby eller store interesse. Han følte sig meget lykkelig ved at lave sit arbejde, og han følte han havde Guds velsignelse med sig hele tiden. I skal ikke takke mig – men Forsynet. Han satte ikke sig selv i forgrunden. Men derfor kan man alligevel udmærket godt takke ham og sende ham en kærlig tanke.

Martinus fødselsdag i København 1970-1980

I de sidste ti leveår holdt Martinus som regel kun to foredrag om året, nemlig ved sommersæsonens indledning i Martinus Center, Klint, og den 11. august ved sin fødselsdag, der som regel blev afholdt i Ingeniørforeningen eller Hotel Sheraton i København. Selv hørte jeg alle disse foredrag, og ved hans 81-års fødselsdag i 1971 var det særligt interessant at høre om hans nye planer, der havde ændret sig siden marts 1971.

Tale om Det Tredje Testamente ved Martinus Fødselsdag

I de sidste ti år af sit liv var Martinus stærkt optaget af Det Tredje Testamente. Han talte om det i næsten alle sine åbningsforedrag i Klint og fødselsdagstaler i København. Talrige gange talte han om det ved møder på Instituttet, til medarbejdere og til venner i privat selskab. Han tænkte meget på, hvordan han bedst kunne føre Det Tredje Testamente frem til den store offentlighed i bogform.

Tage Buch skriver: “Forlagsboghandler Jarl Borgen, der havde hørt om Martinus’ ide om udgivelsen af en bog med titlenDet Tredje Testamente– der var den foreløbige arbejdstitel på den påtænkte introduktionsbog – tilbød i november 1971 i et brev til Martinus at udgive denne bog. […] Martinus nåede ikke at få udgivet hverken den påtænkte bog eller 4. bind af symbolbogen, men dette materiale foreligger i manuskript, og det vil med tiden blive udgivet, når det er korrekturlæst. En del af det må dog bearbejdes, da det kun foreligger i første nedskrivning.” (Martinus Erindringer, side 152).

Martinus egen fødselsdag og Sagen fødselsdag

Martinus regnede den 24 marts 1921 for sagens fødselsdag, netop fordi han den dag havde gennemgået den store fødsel ved dagen før at have oplevet den hvide ilddåb med Kristus-åbenbaringen og til sidst den gyldne ilddåb. Det er tankevækkende, at hos et enkelt menneske iet lille værelse på Jagtvejen i København inkarnerede den kosmiske bevidsthed, der skulle danne grundlag for en ny kultur for en hel klode. Martinus fortæller i Kosmos 3/91 om betydningen af sin Kristus-oplevelse i den hvide ilddåb: “Hvad det skulle betyde, kunne jeg ikke forstå, men senere blev jeg klar over det. Det skulle nemlig betyde, at jeg skulle komme til at forkynde Kristus-bevidstheden for menneskene. Denne stråle fra Kristus gik jo ud over verden, over kontinenter og have. Det var tegnet, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle kunne gøre det.”

Martinus ville gerne holde sin egen person i baggrunden, og derfor mente han, at man i fremtiden ikke så meget ville fejre hans egen fødselsdag, men derimod sagens fødselsdag.

Hvad sagde Martinus i sit sidste foredrag om Det Tredje Testamente?

Foredraget i forbindelse med sin 90-års fødselsdag havde Martinus i lang tid i forvejen annonceret som sit sidste (den 9. august 1980), og for mange mennesker var det også den sidste chance for at se og høre Martinus, og der kom derfor ikke mindre end 1200 mennesker på Hotel Tre Falke i Falkonercentret. Talen, der blev optaget bånd, er i bearbejdet form blevet bragt i Kosmos. Et højdepunkt var bl.a. da Martinus sagde: “Nu er den åndelige videnskab kommet til verden, og Kristi bebudelse om Talsmanden, den Hellige Ånds komme er blevet opfyldt. Det jeg fortæller, er dét, Talsmanden den Hellige Ånd fortæller. (Kristusprincippet, Kosmos nr. 8/1991 og 9-10/2004).

Martinus sidste bog “Det Tredje Testamente” – “Den intellektualiserede kristendom”

Martinus lavede selv layout til præsentationsbogens omslag, som det ses på fotografiet, hvor Martinus viser bogens forside med symbolet “Lyset” og den epokegørende nye titel Det Tredje Testamente. Senere blev den samme layout anvendt ved genudgivelsen af Livets Bogi 1981 under hovedtitlen Det Tredje Testamente. På manuskriptets titelblad til denne bog skrev Martinus i 1979 “Det Tredje Testamente eller Livets Bog”.

Der findes båndoptagelser, der kan dokumentere, at Martinus i årene 1979-1981 ofte brugte udtrykket Det Tredje Testamentesom ensbetydende med Livets Bog, som jo netop stod foran en genudgivelse under titlen Det Tredje Testamente.

Livets Bog og Det Tredje Testamente

Efter sin 90-års fødselsdag sætter Martinus i et takkebrev lighedstegn mellem Det Tredje Testamente og Livets Bog med en parentetisk bemærkning: “Det Tredje Testamente” (Livets Bog).

Martinus: “Jeg ville gerne her have tilføjet et par linjer fra “Det Tredje Testamente”, men kræfterne slår ikke til, så jeg beder Dem undskylde dette begrænsede takkebrev. Jeg har derimod den glæde at kunne fortælle Dem, at mine bøger er kommet til et forlag med henblik på udgivelse. Foreløbig drejer det sig særligt om de to hovedværker “Det Tredje Testamente” (Livets Bog) og symbolbogen “Det Evige Verdensbillede”.

Derefter skulle de mindre bøger udkomme. Det skulle så bevirke, at sagen økonomisk efterhånden vil komme til at kunne bære sig selv, men der vil gå en vis tid, inden vor mission og sag når så vidt. Det er derfor min inderligste bøn til Dem, at den trofaste støtte, med hvilken De så kærligt har været med til at bringe sagen frem igennem vanskelighederne, må fortsætte, selv om jeg eventuelt ikke mere er på det fysiske plan. Da er det instituttets bestyrelse, der er sagens faste punkt, og da vil det være til den, al henvendelse vedrørende sagen må foregå.” (Takkebrev oktober 1980).

Et glimt fra Martinus 90-års fødselsdag

Det største øjeblik i Martinus liv var uden tvivl, da han gennemgik “den gyldneilddåb” og oplevede Guds bevidsthed og den guldglorie,der smeltede hans bevidsthed sammen alle andre kristusvæsener, der udgør Guds primære bevidsthed.

Ved sin 90 års fødselsdag i 1980 blev Martinus meget rørt og bevæget, da han omtalte og mindedes denne oplevelse af guldoceanet, under sit sidste foredrag i Falkonercentret lørdag den 9. august 1980, hvor han efter 60-års flittigt arbejde og vellykket mission kunne tage afsked med over tusind trofaste venner og hjælpere. Kort før afskedsordene sagde han, at selvom han ikke holdt foredrag mere, så var han jo ikke død endnu.

“Og selv om jeg er død, kan I være overbevist om, at jeg er hos jer. – Jeg er hos jer! – Men på en anden måde end i dag”

Martinus bisættelse

Martinus ønskede ikke noget for sig selv, som han ikke ønskede for andre. Da han hele sit liv undgik persondyrkelse, forstår man, at hans ønske om at blive balsameret og anbragt i mausoleum ikke var udtryk for trang til persondyrkelse. Ved denne form for bisættelse ønskede han at vise et godt eksempel i forbindelse med kærlighed til mikrokosmos. Ligesom alle hans bøger, symboler og foredrag hørte hans balsamering og bisættelse også med til hans værk og mission som verdenslærer.

Martinus: “I intet som helst andet skriftligt materiale i verden er der åbnet en sådan adgang til studiet af “mikroindividerne” som netop i bøgerne Den ideelle fødeog Bisættelse. I ingen som helst anden lære, oplysning eller videnskab er “mikroindividernes” rolle som fundament for vor egen skabeevne, sundhed og livsglæde blevet så indgående påtalt og begrundet. I ingen som helst anden forkyndelse er disse små væseners liv og færden trådt så åbenlyst frem for os og vist så analogt med vort eget væsen, med vor egen tilværelse, vist at de ligesom vi er skabt i Guds billede efter hans lignelse.” (Bisættelse, kap. 182).

Mausoleum på Frederiksberg Ældre Kirkegård, Frederiksberg Alle 63-65

Siden 1986 har Martinus’ kiste stået i et mausoleum på Frederiksberg Ældre Kirkegård, Frederiksberg Alle 63-65. (Martinus Erindringer, side 200-201 og Kosmos nr. 4/1986).

Gennem mausoleets glasdør kan man midt på det 3×3 kvadratmeter store gulv se egetræskisten med navnet Martinus stå på en lav katafalk. Flaget med alle spektrets farver på endevæggen er den eneste dekoration. Flaget er et symbol på hele det levende verdensalt, og det er det ydre synlige udtryk for det allerhøjeste tankeklima, det er den hellige ånds symbol, den matematiske formel for den guddommelige verdensplan, det er udtrykket for det evigt fuldkomne verdensbillede. (DEV4 symbol nr. 42).

Forfattet af Ole Therkelsen

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen – Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS

OT318. Tale ved Martinus Festdag i Fredericia

Den 21.08.2005 blev jeg inviteret til at holde en tale ved Martinus mindedag, ved Martinus Festdag i Fredericia. – Martinus rigtige fødselsdag var den 11. august,

 

 

Martinus egne fødselsdagstaler

I de sidste ti leveår holdt Martinus som regel kun to foredrag om året, nemlig ved sommersæsonens indledning i Martinus Center, Klint, og den 11. august ved sin fødselsdag, der som regel blev afholdt i Ingeniørforeningen eller Hotel Sheraton i København. Selv hørte jeg alle disse foredrag, og ved hans 81-års fødselsdag i 1971 var det særligt interessant at høre om hans nye planer.

I årene 1970-1980 var Martinus stærkt optaget af Det Tredje Testamente. Han talte om det i næsten alle sine åbningsforedrag i Klint og fødselsdagstaler i København. Talrige gange talte han om det ved møder på Instituttet, til medarbejdere og til venner i privat selskab. Han tænkte meget på, hvordan han bedst kunne føre Det Tredje Testamente frem til den store offentlighed i bogform.

I sin tale den 11. august 1979 på sin 89-års fødselsdag sagde Martinus således direkte, at hans samlede værk Det Tredje Testamentevar opfyldelsen af profetien om Kristi genkomst.

Martinus: “Nu har jeg myndighed til at sige, at Det Tredje Testamenteer talsmanden, den hellige ånd.” (Kosmos nr. 7/2008).

Martinus’ brug af udtrykket kundskabens bog

Da Martinus læste om kundskabens bog, mente han, at en sådan bog kun kunne være hans Livets Bog. – Livets Boger nemlig en visdommens bog, der påviser, at alt er såre godt. Kan man give nogen bedre forklaring på tilværelsen? – Findes der nogen højere forklaring på livet, end at alt er udtryk for kærlighed? – Martinus mente, at for at en bog skulle kunne være en kundskabens bog, måtte alle dens analyser gå op i kærligheden og vise, at man skal tilgive overalt og være god og kærlig i alle livets forhold.

Martinus syntes åbenbart så godt om udtrykket kundskabens bog, at han selv begyndte at bruge det. Det skete bl.a. i 1975, hvor han i sin 85-års fødselsdagstale omtalte bogen om Uri Geller.

Martinus sagde: “Den filosofi, de kommer med, stemmer med det, jeg har sagt, og de svarer på de samme spørgsmål, som jeg har besvaret. Og de bebuder også den kommende kundskabens bog.-Men hvad er kundskabens bog? – Det må være kærlighedens bog, ellers er det ikke kundskabens bog. For kundskabens bog må være den største. Kærlighed, der ikke er kundskab, er ikke kærlighed. Og kundskab, der ikke er kærlighed, er ikke kundskab. Der må være en kolossal harmoni og logik i det hele.” (Mosesepoken og kristusepoken, Kosmos nr. 7/2005).

Visdommens eller kundskabens bog

Første gang Martinus sætter udtrykket kundskabens bog på tryk er i 1979, da han er ved at skrive manuskriptet til prolog til Livets Bog, Det Tredje Testamente, der først i 2004 blev udgivet som efterladte manuskripter. To steder i denne prolog skriver han om kundskabens bog.

Martinus: “Denne af Kristus bebudede “talsmanden, den hellige ånd, som Faderen skulle sende” er altså en “livets” eller en “kundskabens bog”,der ville blive manifesteret for menneskeheden. Men en virkelig “sandhedens bog” om Guddommen og verdensaltet kan kun udgøre fortsættelsen af den af Kristus for snart to tusinde år siden påbegyndte kosmiske verdenskultur under begrebet “kristendom”.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

Martinus skriver også: “Det Tredje Testamenteer altså en “visdommens” eller “kundskabens bog”.Den er en afsløring af “alkærlighedens” evige strålevæld. Den udgør igen afsløringen af det “billede af Gud”, i hvilket alle levende fysiske væsener igennem reinkarnation eller genfødelse er i færd med at blive skabt. Her i Det Tredje Testamenteer alle ufærdige væsener, hvilket vil sige “fysiske væsener”, dyr såvel som mennesker, afsløret at være på samme vej, en vej, der urokkeligt fører imod “kosmisk bevidsthed” og dermed til oplevelsen af verdensaltets guldglorie, det gyldne lys, det evigt levende i de levende væsener, og dermed til “kristusbevidsthed” og væren “ét med Gud”.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

Martinus blev 87-år den 11. august 1977

På sin 87-års fødselsdag i den 11. august 1977 sagde Martinus: “Nu har verden altså fået disse betingelser, og tilbage er der kun denne krigstilstand eller dommedag, som er bebudet i Johannes Åbenbaring og ad andre veje. Men vi kan faktisk være lykkelige over, at en hel masse er overstået. Hele hitlerismen, verdenskrigene og de krigsflammer, der lige siden har været over jorden, har tæret på det, men der er altså noget tilbage endnu. Det kommer ikke til at foregå her, det kommer til at foregå i en anden del af verdenen, i de mere sydlige lande, nede ved Arabien og dernede. Men en krig vil selvfølgelig sætte sit mærke alle vegne, selvfølgelig bliver der restriktioner og efterdønninger osv., det kan man ikke slippe fri for. Men vi bor altså på det bedste sted, når vi bor her i Skandinavien i det nordlige, den nordlige halvkugle. Det er det bedste sted.” (Kosmos nr. 7/2009).

Hvad sagde Martinus i sit sidste foredrag om Det Tredje Testamente?

Foredraget i forbindelse med sin 90-års fødselsdag havde Martinus i lang tid i forvejen annonceret som sit sidste (den 9. august 1980), og for mange mennesker var det også den sidste chance for at se og høre Martinus, og der kom derfor ikke mindre end 1200 mennesker på Hotel Tre Falke i Falkonercentret. Talen, der blev optaget bånd, er i bearbejdet form blevet bragt i Kosmos. Et højdepunkt var bl.a. da Martinus sagde: “Nu er den åndelige videnskab kommet til verden, og Kristi bebudelse om Talsmanden, den Hellige Ånds komme er blevet opfyldt. Det jeg fortæller, er dét, Talsmanden den Hellige Ånd fortæller. (Kristusprincippet, Kosmos nr. 8/1991 og 9-10/2004).

På sin 90-års fødselsdag i 1980 i sit sidste offentlige foredrag for 1.200 tilhørere i Falkoner Centret kom Martinus med en tidsangivelse på 500 år, som skulle dække et delmål i udviklingen frem mod det rigtige menneskerige, nemlig der, hvor der ville blive ført en retfærdig politik i overensstemmelse med alkærlighedens principper.

Martinus sagde: “Mange mennesker finder kristendommen naiv og tror, at den er færdig. Men nu kommer der en periode med en ny kultur, hvor der vil blive ført kristuspolitik. Jeg vil regne med, at der er meget stor kristuspolitik i verden om 500 år.” (Kosmos nr. 8/1991, 9-10/2004).

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS

OT317. En rejse ind i mikrokosmos

Foredraget om mikrokosmos er afholdt af Ole Therkelsen den 19.09.2005 i Martinus Center Klint. www.mcklint.dk

Mikrokosmos og makrokosmos. Kan man sammenligne menneskets opbygning med naturens opbygning?

Mikrokosmos og makrokosmos. En galaksehob er opbygget af galakser, der er opbygget af solsystemer, der er opbygget af planeter, der er opbygget af organismer, der er opbygget af organer, der er opbygget af celler, der er opbygget af molekyler, atomer og elektroner, ifølge det livsenhedsprincip, som fortsætter i det uendelige igennem hele det uendelige univers. Det er ligesom med fraktalbillederne, hvor man kan gå ind i en lille detalje og forstørre den op, hvorefter man igen kan gå ind i en detalje og forstørre den op, og således kan man fortsætte sin rejse ned i mikrokosmos i al uendelighed. Man kunne også spille fraktalfilmen i den modsatte retning, og det ville så blive en evig rejse ud i makrokosmos. Martinus forklarer, at man med kosmisk bevidsthed eller intuition kan foretage sådan en rejse ned gennem virkelighedens levende væsener i mikrokosmos og op gennem makrokosmos i al uendelighed (se evt. LB6 stk. 2114-2118).

Mikrokosmos og makrokosmos

Martinus angiver, at det er makrovæsenet, der bestemmer mikrovæsenets klima. Makrokosmos bestemmen over mikrokosmos. Mennesket behersker det klima, der findes i dets organ-, celle- og molekylverden, ligesom galaksevæsenet styrer og regulerer klimaet i solsystemerne med alle deres planeter. I den forbindelse er det interessant, at ny forskning på Danmarks Rumcenter peger på en hidtil ukendt sammenhæng mellem mængden af liv på jorden og styrken af den kosmiske stråling. Klimaet og mængden af liv på jorden skulle hovedsageligt afhænge af den kosmiske stråling ikke alene fra solen, men også fra mælkevejen. Desuden skaber mælkevejens skiftende relationer til de to nærmeste naboer, de to dværggalakser, den lille og den store magellanske sky, også ændringer i den kosmiske stråling med afgørende betydning for mængden af liv på jorden (Henrik Svensmark, Astronomische Nachrichten, vol. 327, nr. 9, nov. 2006). Allerede i 1939 skriver Martinus også, at solens magnetiske storme behersker planeternes klima og liv (LB2 stk. 353).

Vi kan altså se på vor egen tilstedeværelse i naturen som et mikrovæsen inden i et makrovæsen på samme måde, som vi kan se på vore mikrovæseners tilstedeværelse inden i vor egen organisme. Vi er som en guddom for vort eget univers. Mennesket kan således siges at være skabti Guds billede efter hans lignelse, som Martinus også har analyseret i forbindelse med grundfacit nr. 9 i livsmysteriets løsning (LB3 stk. 699-700, DEV3 stk. 32.11).

Menneskets organisme er i kraft af livsenhedsprincippet et resultat af en meget omfattende symbiose! – Ja, hele verdensaltet udgør én eneste stor symbiose!

Hvad skulle drivkraften være i en evig udvikling?

Martinus opererer som sagt ikke alene med energiens konstans og evige eksistens, men også med jegets og bevidsthedens evige eksistens. I kraft af denne evige væsenskerne, der eksisterer uafhængigt af en fysisk organisme, har ethvert individ således en evig eksistens. Ifølge Martinus er livet et evigt fænomen.

Oplevelsen af det evige liv er tidligere skitseret som organiseret i bestemte spiralkredsløb. Som også nævnt i stk. 5.6 er det seksuelle princip eller polprincippet den regulerende faktor i skabeevnens eller X2’s styring af udviklingen igennem den evigt fortsættende kæde af spiralkredsløb. Væsenets optræden skiftevis som et seksuelt enpolet og dobbeltpolet væsen ligger ifølge Martinus bag det evige livs vekslende oplevelse af livets to store kontraster. Det evige liv er baseret på polprincippets evige pulseren i spiralkredsløbet. Livet har således et evigt pulsslag eller et evigt åndedræt.

Spiralkredsløbet har ligesom årets kredsløb en ligelig kulmination af de to kontraster, lys og mørke, dag og nat, sommer og vinter. Fortiden, som man er mæt af, opleves som mørke, mens fremtiden opleves som lys, fordi den rummer tilfredsstillelsen og nydelsen ved at få opfyldt sine ønsker, længsler og begær. Takket være dette evige og universelle sult- og mættelsesprincip oplever alle levende væsener derfor det evige liv som en evig rejse fra mørket mod lyset. Den evige tilfredsstillelse af ønsker og længsler opleves som en evig udvikling mod lyset.

En rejse fra mikrokosmos til makrokosmos

Hvad der opleves som behag og ubehag, er helt individuelt, da det helt og holdent afhænger af væsenets egen sult- og mættelsestilstand. Det, som én er mæt af, kan en anden godt længes efter. Den fysiske verden kan af nogle opleves som lys og af andre som mørke. Det sete afhænger af øjnene, der ser det. Kort sagt er det behageligeudtryk for nydelsen ved begærets tilfredsstillelse, mens det ubehageligeer udtryk for den mættelse og mavepine, man kan få, når sulten er tilfredsstillet.

Denne stræben efter at overvinde alt, hvad der er af ubehagelig natur, kender vi som kampen for tilværelseneller udvikling(se LB1 stk. 5). Her er vi ved overlevelseskampens og den naturlige selektions kosmiske grundlag eller transcendente årsag.

Ideen med det evige liv er tilfredsstillelsen af alle normale livsbegær, og når et begær er tilfredsstillet, opstår der et begær efter at opleve modsætningen. Når man bliver mæt af selviskheden og dens virkninger, begynder man igen at længes efter spiralkredsløbets uselviske og kærlige zoner.

Med hensyn til drivfjederen i det evige liv er det en kosmisk sandhed, når man siger, at det er lysten, der driver værket. Det er begæret, sulten, ønsket, længslen, der driver enhver bevægelse i hele det evige, uendelige univers. Livet er en evig rejse fra mikrokosmos imod makrokosmos.

“Længsel er det bindemiddel, ved hvilket jeget er knyttet til tilværelsen”– “Alle tanker er børn af begæret” (LB2 stk. 513).

Hvordan kan naturen hos millioner af mennesker skabe en mental sult og en inderlig længsel, uden at der skulle være en tilfredsstillelse?

De fleste normale mennesker har en mængde utilfredsstillede ønsker, længsler og mål, og det er sikkert, at intet menneske når at få opfyldt alle ønsker og længsler, inden det dør. Men hvad skal så al den overordentligt store sult og længsel tjene til, når den ikke kan tilfredsstilles? – Hvis der kunne forekomme et ønske, der ikke kunne tilfredsstilles, ville naturen og livet være en sadistisk foreteelse. Ville det ikke være tortur at blive ved med at love et barn noget uden nogensinde at opfylde det? – Et begær eller en længsel kan nemlig ikke ophøre uden en tilfredsstillelse, en sult kan umuligt standse uden en tilfredsstillelse. Enhver sult og dens tilfredsstillelse er energiudløsninger, der tilsammen danner en helhed, som når sit ligevægtspunkt eller sin balance ved tilfredsstillelsen.

Martinus’ udgangspunkt er, at alt i naturen udviser en hårfin logik og en fuldkommen hensigtsmæssighed. At et væsen kan nære ønsker, der ikke kan tilfredsstilles i dets nuværende liv, tager han således som bevis for, at væsenets tilværelse må strække sig længere end den fysiske organismes levetid. For Martinus at se er alle utilfredsstillede ønsker og længsler som tråde eller bånd, der forbinder væsenerne med kommende tilværelser.

Martinus skriver: “Alle utilfredsstillede ønsker og længsler eller enhver form for utilfredsstillet mental sult er således udgørende de ubristelige tråde eller bånd, der efter den fysiske organismes undergang forbinder væsenets nuværende tilværelse med en fremtidig fortsat oplevelse af livet” (LB3 stk. 716).

Martinus argumenterer videre for, at dødenikke kan afbryde de energiudløsninger, som længslerne repræsenterer. Der findes intet spild i naturen. Tilfældighed og kaos er for Martinus illusioner, der kun eksisterer som en tænktmodsætning til den intellektualitet, naturens egne skabemetoder har gjort til model eller grundlag for en hvilken som helst undervisning, skole eller læreanstalt. Naturen udviser den højeste intellektualitet, der findes (se LB3 stk. 717).

Kan der være nogen mening med evolutionen, hvis individet ikke er evigt?

Fra videnskabeligt hold fremføres det, at ifølge postulatet om objektivitet kan der ikke være nogen hensigt med naturen. Men hvis der ikke er en hensigt med udviklingen, må den jo ifølge videnskaben betragtes som en absurditet og som noget helt tilfældigt og meningsløst. Ja, livet kunne endog forekomme sadistisk, når det hos mennesket kan fremkalde begær og ønsker, der ikke kan tilfredsstilles i deres levetid. Men ser man ud over den fysiske organismes levetid og ser tilværelsen på langt sigt, kan man se en mening med det hele og få en logisk forklaring på, hvorfor et væsen kan dø med uopfyldte ønsker og længsler.
Martinus skriver: “Og er det ikke netop det lange sigt, vi blev vidne til i udviklingsstigen? – Er denne ikke netop en synliggørelse af, at jeget skaber organisme efter organisme mere og mere fuldkommen, mere og mere tjenlig for en tiltagende højere og højere intellektuel bevidsthed? – Og hvad er mere logisk og i kontakt med naturens øvrige love, end at de mange ønsker, begær og længsler, der ikke kan tilfredsstilles i et enkelt jordliv, netop er beregnet på at kunne udlignes i nævnte lange sigt? – At dette lange sigt eksisterer, bliver til urokkelig kendsgerning igennem den foreteelse, at organismerne ikke fremtræder på nøjagtig samme trin, men at deres trin derimod tilsammen udtrykker den stigende skala for fuldkommenhed, vi kender som “udviklingsstigen”. Denne ville være en total umulighed, hvis ikke der var noget i eller bag organismerne, der overlevede denne og kunne ønske eller begære netop denne tiltagen i fuldkommenhed, som udviklingsstigen repræsenterer eller er en opfyldelse af” (LB3 stk. 730).

Udvikling er en evig resje igennem verdensaltet, igennem guddommens bevidsthed

Udvikling er en rejse igennem guddommens bevidsthedsstruktur. Alle levende væsener er evige kosmiske rejsende.

Alle eksisterende fænomener og ting er opbygget af forskellige kombinationer af de seks grundenergier. Verdensaltet er ifølge Martinus opbygget af seks forskellige riger eller tilværelsesplaner, der igen udgør forskellige kombinationer af de evigt eksisterende seks grundenergier. Det giver det interessante perspektiv på livet, at hele udviklingen således bliver en rejse igennem guddommens eller verdensaltets evige bevidsthedsstruktur.

Ved hjælp af de kosmiske analyser kan man komme til at se, hvordan universet i dag afslører enhensigtsmæssighed, en logisk skabelse, en fuldkommengørelse, en evig vækst og belæring, en evig underholdning, tænkning og viljeføring til fordel for det enkelte individ.

De syv organismeprincipper i spiralkredsløbet

Al udvikling sker kosmisk set efter princippet: Det er lysten, der driver værket. Det er sult- og mættelsesprincippet, der ligger til grund for passagen gennem ethvert kredsløb. Det er længslen og begæret efter nye oplevelser, der driver udviklingen fremad i stadig højere udviklingsspiraler. Væsenets evige jeg er således på en evig kosmisk rejse gennem højere eller større kosmiske kredsløb. Væsenets evige vækst og udvikling gennem spiralkredsløbene sker som sagt ligesom sneboldens spiralformede tilvækst, hvor der for hvert kredsløb tilføjes et nyt vækstlag. Set ud fra menneskets udviklingsspiral i mellemkosmos ligger den evige fortid i mikrokosmos og fremtiden i makrokosmos. Dette gigantiske udviklingsperspektiv går langt ud over det, der er beskrevet i darwinismen og intelligent design-teorien.

I forbindelse med forklaringen af de mange udviklingsspiraler regner Martinus med en enhed bestående af syv spiralkredsløb, hvor ét enkelt spiralkredsløb består af seks tilværelsesplaner: planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Ifølge Martinus’ kosmiske sansning gentages en sådan enhed af syv spiraler i stadig højere kosmiske oktaver, ligesom tonerne på et klaver gentages i højere oktaver. En samling af syv spiraler efter hinanden indgår igen som en enhed i et endnu større kosmisk kredsløb.

I en sådan enhed af syv spiraler findes der tilsvarende syv forskellige organismeprincipper, der optræder efter en stigende grad af kompleksitet. I den første spiral træffes det enkleste organismeprincip. Længslen efter stadig nye oplevelser kombineret med udviklingens love bevirker, at organismeprincippet gradvist bliver mere og mere komplekst, indtil det i den syvende spiral når en foreløbig kulmination, ligesom ved årskredsløbets afslutning.

 

Kort præsentation af de syv organismeprincipper:

1.Det første og simpleste organismeprincip er det, som Martinus har kaldt partikelprincippet. Klodernes eller planeternes organismer er partikler. Partiklens organismeprincip er det første i enhver kosmisk oktav, og det gentages således i hver syvende spiral – opad i makrokosmos og nedad i mikrokosmos – i det uendelige.

 

2.Det andet organismeprincip er flerpartikelprincippet, der repræsenteres af solsystemerne med deres planeter.

 

3.Det tredje og mere komplicerede organismeprincip er det multi-partikelprincip, der ses i galaksernes struktur.

 

4.Det fjerde organismeprincip repræsenteres af galaksehobe, som kan træffes i makrokosmos, men også i mikrokosmos, blandt andet i den materie- eller stofspiral, som Martinus har forklaret som A-spiralen og markeret med en figur med en mørk omkreds omkring et hvidt cirkulært felt på symbolet Det kosmiske spiralkredsløb (DEV1 kap. 14).

Selv om videnskaben taler om, at stoffet er opbygget af elementarpartikler og atomer, så repræsenterer stofspiralen kosmisk set et organismeprincip, der er langt mere komplekst end partikelprincippet. Atomerne og stoffet udgør således kosmisk set store ansamlinger af mikrokosmiske galaksehobe.

 

5-6.     Det femte og sjette organismeprincip, der er endnu mere komplekse end de tidligere, udgøres af cellens og organets spiraler, der er forklaret som hhv. B- og C-spiralen på symbol nr. 14 i DEV1. Læs mere i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design – en ny evolutionsteori”.  24. Kapitel

Det 7, organismeprincip er universprincippet. Mennesket udgøre et univers

7. Det syvende organismeprincip har vi over cellespiralen og organspiralen i form af den organismespiral, der er planternes, dyrenes og menneskets spiral, som Martinus har kaldt D-spiralen. Den er markeret med en korsformet figur i den yderste ring på cirkelfiguren på symbol nr. 14. Dette syvende og kulminerende organismeprincip er universprincippet, som Martinus mundtligt har udtrykt det. På sin evige kosmiske rejse befinder mennesket sig altså netop i denne syvende spiral med det kulminerende universprincip, der bevirker, at det her har den størst mulige beherskelse af den fysiske materie, der giver den største frihed i forhold til den fysiske materie. Her er væsenet også dybest involveret i den fysiske materie.

Menneskets organisme med sit universprincip har sin dagsbevidsthed på det fysiske plan. Planeterne, der kun repræsenterer det første organismeprincip, partikelprincippet, er derimod ikke så involveret i den fysiske materie. Jordkloden bevæger sig helt automatisk i sin bane omkring solen og roterer helt rutinemæssigt eller ubevidst om sin akse (Kosmos nr. 2/1998). Mennesket har sin bevidsthed på det fysiske plan, mens kloderne mest har åndelig bevidsthed. Kloderne har måske 80 % åndelig bevidsthed og en mindre del fysisk bevidsthed, sagde Martinus i sin 82-års fødselsdagstale (DEV5 stk. 76.3).

Mikrokosmos består af levende væsener

Mikrokosmos er befolket med levende væsener. Hvis vore organer, celler, molekyler, atomer og elektroner osv. ikke var levende væsener, ville vor organisme heller ikke kunne opbygges og opretholdes som en levende organisme.

Vi befinder os selv inde i jordklodens organiske struktur, der er inde i solsystemet, som atter befinder sig i mælkevejens strukturområde. Disse tre store spiraler med henholdsvis kloder, solsystemer og galakser danner vort makrokosmos, som Martinus har beskrevet som E, F og G-spiralen på symbol nr. 14 (DEV1 kap. 14).

Uanset i hvilken spiral et væsen befinder sig, vil det altid være i et uadskilleligt sammenspil med de tre nærmest overliggende og de tre nærmest underliggende spiraler.

Hvordan influerer tankerne på mikrolivet i organismen?

Om tankekraften skriver Martinus: “Livskraften bag alle levende væseners livsoplevelse og manifestation har sæde i og udvikles igennem væsenets tankekraft. Tankekraften er igen det samme som den elektriske, magnetiske kraft, ved hvis hjælp jeget forsyner alle sine fysiske organer med livskraft og velvære” (LB6 stk. 2295).

Kvaliteten af vore tanker er bestemmende for kvaliteten af det mikroliv, der inkarnerer i vor organisme. Organismen udgør det univers, som mikroindividerne lever i. Vi selv og vort mikroliv opnår den højeste sundhed, hvis vi betjener os af tanker af den højeste kvalitet.

I forbindelse med forklaringen af de syv spiralkredsløb på symbol nr. 14 (DEV1) forklarede Martinus ikke det super-mikrokosmiske og super-makrokosmiske bevidsthedsliv. Men han refererer til kommende analyser i forbindelse med de to omtalte symboler over “det ufærdige menneske” og “det færdige menneske” begge med atten spiraler.

Martinus skriver om mikrokosmos og makrokosmos

Martinus: “Vi skal derimod i senere specialsymboler over dette for fysisk sansning utilgængelige, super-mikrokosmiske og super-makrokosmiske bevidsthedsliv eller ånd komme nærmere ind på dette område. Dette bevidsthedsliv, der kun kan iagttages igennem kosmisk sansning, er meget vigtigt for de mellemkosmiske væsener, eftersom det udgør livsbetingelsen for disse væseners sjæl og legeme, ligesom de mellemkosmiske væsener til gengæld også er en absolut livsbetingelse for de mikro- og makrokosmiske væseners bevidsthedsliv eller ånd og legeme. Dette mikrokosmiske liv er af forskellig kvalitet på godt og ondt. Da de mellemkosmiske væsener med deres særlige tankearters kvalitet tiltrækker og giver plads for inkarnation af mikroliv af tilsvarende kvalitet i deres organismer eller fysiske legemer, forstår man her, hvor vigtigt det er at skabe sine tankeformer således, at de udgør så høj, god og kærlig en kvalitet som muligt. Derved får vi således det sundeste og mest udviklede mikroliv og dettes materie inkarneret i vor organisme” (DEV1 stk. 14.19).

Årsagen til sygdom er mangel på kærlighed til mikrokosmos

Ifølge Martinus er fejltænkning årsag til al sygdom, eller sagt med andre ord, mangel på kærlighed er årsagen til al sygdom. Hovedtemaet hele den femte symbolbog, Det Evige Verdensbillede, bog 5, er sygdom og helbredelse i kosmisk belysning. (www.martinus.dk). Fejltænkning skaber ravage i mikrokosmos, og sygdommen opstår først i mikrokosmos, og sener kan vi føle symptomet i mellemkosmos.

De overfyldte hospitaler og sygehuse viser, at mennesker generelt set er uvidende om sundhedstilstandens afhængighed af tankernes kvalitet. Kvaliteten af organismens mikroliv bestemmes af menneskets tanker og bevidsthed, der ifølge Martinus er det samme som “den ånd, der svæver over vandene” i det univers, som organismen udgør for mikrovæsenerne.

Martinus: “Menneskene ved således ikke endnu i nogen særlig grad, at når de tænker i det ondes eller det dræbende princips tankeklima, kan der kun inkarnere mikrovæsener af tilsvarende dræbende kvalitet i deres organisme, ligesom når de tænker i det livgivende princips tankeklima eller kærligheden, så inkarnerer der mikroliv eller væsener af tilsvarende livgivende natur i deres organisme” (DEV1 stk. 14.20).

Omvendt opleves mikrovæsenernes velvære som sundhed og vellyst af makrovæsenet.

Martinus: “Det er naturligvis en selvfølge, at mikrovæsenernes velvære, fred og harmoni også, som en samlet kollektiv energibølge, når frem til makrojegets erkendelse. Denne energibølge fornemmes af samme væsen som en strålende sundhed, et strålende behageligt velvære, ja, kulminerer i det, vi kalder “vellyst” (LB2 stk. 597).”

Hvad er forbindelsen mellem tanke og livskraft?

Menneskets tanker er udtryk for en mellemkosmisk elektricitet, der som en psykisk kraft behersker den fysiske organisme. I mikrokosmos er der tilsvarende mikrokosmisk ånd eller tanke den kraft, der opretholder mikrovæsenernes organismer. Livskraft og tænkning træffer vi hos alle levende væsener i form af mikrokosmisk, mellemkosmisk og makrokosmisk elektricitet (LB6 stk. 2144-2146, 2186, 2295, 2302-2303).

Med forståelsen af disse tre former for elektricitet eller mental kraft nærmer man sig yderligere erkendelsen af universet som et levende, tænkende væsen, som en altomfattende guddom, der udgør kollektivet af alle eksisterende væsener. Martinus forklarer, at alle enkelte levende væseners skæbneelementer tilsammen udgør et bevidsthedsocean, der er det samme som verdensaltets bevidsthed. (Se evt. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 10).

Kan man forholde sig til et enkelt væsens bevidsthed, kan man vel også efterhånden nå frem til at forholde til hele bevidsthedskollektivet – det levende verdensalt?

Tanker er elektriske bølger i mikrokosmos

Vort mikrokosmos påvirkes af vore tanker. For mennesket opleves strømmen af elektriske bølger gennem hjernen som tanke, mens den udadtil viser sig som magnetisme, der igen er det samme som livskraft. Tankerne gennemstrømmer hele kroppen som fine elektriske bølger. Tænkning bliver derved en overfysisk kraftpåfyldning eller en slags elektrisering af organismen og specielt af blodet.

Martinus skriver: “Tænkningen bliver derved det højeste fundament for blodets skabelse, og dets kvalitet må derfor stå og falde med tænkningens natur og kvalitet. Da blodet igen udgør det bærende fundament for selve organismens skabelse, vedligeholdelse og velbefindende, bliver tænkningen således selve livets allerhøjeste manifestationsfaktor. – Det, et væsen tænker, det bliver det. Har det sygelige og abnorme tanker, vil dets organisme blive sygeligt eller abnormt magnetiseret, hvorved den i tilsvarende grad må fremtræde som usund og svækket, mens den ved lyse, sunde og normale tanker uundgåeligt vil komme til at fremtræde som udtryk for det højeste normale velvære”(Bisættelse, kap. 43).

Vore tanker fra mellemkosmos påvirker mikrokosmos

Vort mikrokosmos påvirkes af vore tanker. Tanker er som sagt mellemkosmiske, elektriske impulser. De rigtige tanker oplader skæbneelementet med positiv livskraft. Den fysiske organisme er et mellemkosmisk elektrisk apparatur, hvor alle funktioner drives ved en organisk eller mellemkosmisk elektricitet.

Martinus: “Som nævnt sker menneskets elektriske opladning, der er det samme som dets opladning med livskraft, igennem sanseoplevelserne fra den fysiske såvel som fra den åndelige verden. Sanseorganerne er organer for omformning af fysiske reaktioner til mellemkosmiske, elektriske impulser, der ved deres passage igennem underbevidstheden bliver til levende oplevelse i den vågne dagsbevidsthed. Herfra passerer de videre batteriorganerne for her at opsummeres som drivkraft for væsenets tanke- og viljefunktioner og disses overførelse til manifestation igennem den fysiske organisme. Denne manifestation skaber igen reaktion i de ydre omgivelser. Denne reaktion er det samme som væsenets skæbne” (Kosmos nr. 1/1980).

Hvad er årsagen til den unaturlige træthed?

Aldrig tidligere i historien har der været så mange nervesammenbrud og selvmord. Aldrig har så mange mennesker været trætte og deprimerede. Udbrændthed er nærmest ved at blive en folkesygdom. Denne unaturlige træthed skyldes fejltænkning, skriver Martinus. Naturlig træthed kan repareres med søvn og hvile, mens den unaturlige træthed kun kan repareres ved at lære at tænke rigtigt (se evt. Bog nr. 16C, Unaturlig træthed).

Den unaturlige træthed skyldes negative tanker, som giver en forringet livskraft. I et foredrag siger Martinus, at livskraft er det samme som glæden ved at være til. Hvis man ikke har noget at glæde sig over og er utilfreds med livet, vil man automatisk tabe i livslyst og livskraft. Hvis man er irriteret, deprimeret, vred, sur og har en negativ og kritisk holdning, vil man komme til at lide af unaturlig træthed. Årsagen til den unaturlige træthed er fejltænkning, der som sagt giver en nedsat livskraft og en forringet magnetisering af kroppen. Hvis man synes, at der er noget, der er forkert i livet, har man en forkert indstilling til livet, siger Martinus. Det er denne forkerte indstilling til livet, der er årsagen til den unaturlige træthed. Menneskets øgede forestillingsevne og intelligensudvikling kombineret med den materialistiske opfattelses af livets timelige karakter er en af hovedårsagerne til dagens fejltænkning.

Fejltænkning påvirker livet i mikrokosmos

Livet i mikrokosmos bliver påvirket af vores tanker. Den hyppigst forekommende tankefejl hos det moderne menneske er, at det føler sig uretfærdigt behandlet. Man mener, at det er de andre, som er årsag til de problemer, man har. Man skyldbelægger andre og ser sig selv som et uskyldigt offer. Man ser sig selv som en uskyldsren engel eller en martyr, der lider uretfærdigt (ligesom de første kristne martyrer). Eftersom man selv er uskyldig, behøver man jo ikke arbejde med at ændre sig selv. Derimod må man absolut forsøge at ændre de andre for at få problemerne bragt til ophør. Offertænkning eller martyrtænkning er hovedårsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed! – Med en nedsat livskraft får mennesket en nedsat modstandskraft mod mange sygdomme.

Med et materialistisk syn er det nemt at se, at problemerne skyldes de andre. Det er nemt at se, at det er min ægtefælle, mit barn, mine forældre, mine kolleger eller min chef, der ødelægger mit liv. Det er lægen, det er sagsbehandleren, det er systemet, der gør livet surt for mig. Det er politikerne, det er økonomien, det er vejret, der er skyld i mine problemer. Ja, sådan må det nødvendigvis se ud med fysiske øjne. Men ikke desto mindre er det denne materialistiske fejlvurdering af livet, der er årsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed. Man må tage ansvaret for sit eget liv og ikke lægge skylden på de andre.

Martinus analyser af mikrokosmos, sygdom og skæbne

Ved at studere Martinus’ kosmiske analyser kan man efterhånden komme til en forståelse af, at man i kraft af skæbneloven selv er ansvarlig for sin egen livssituation, som skitseret i det foregående kap. 23. Martinus betegner sin kosmiske kemi i LB2 og LB3 som en skæbnevidenskab, der logisk redegør for, hvordan man skaber sin egen livssituation. Når man kommer bag de usynlige årsager til ens egen livssituation, begynder man at forstå, at alle problemer og besværligheder er selvforårsagede og har et højere formål i udviklingen af medfølelse, humanitet og kærlighed. Martinus forklarer, at livskraften vil begynde at strømme tilbage i samme øjeblik, man holder op med at kritisere og skyldbelægge andre og indser eller forstår: Jeg er selv årsag til min skæbne!(Kosmos nr. 1/1980).

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | Android | E-mail | RSS