#OT389. Spørgetime om sundhed og bøn.

Afholdt af Ole Therkelsen i Hjørring torsdag den 26.03.1987

Vegetarisme og kærlighed til dyrene

8.1 Fremtidsmenneskets syn på kødspisning

Verdensmoralen eller den religiøse vejledning i de seneste årtusinder har mest været indstillet på kærlighed til mennesker inden for den samme familie, gruppe, nation eller religion. De fleste mener, at næstekærlighed kun omfatter kærlighed til mennesker, men ikke til dyr og mikrovæsener. Men den ny verdensimpuls, der går ind over jordkloden, repræsenterer en ny verdensmoral, der også er indstillet på praktisering af kærlighed til de levende væsener i mikrokosmos.

Småbog nr. “Den ideelle føde” af Martinus. www.martinus.dk

I kraft af denne kommende højere verdensmoral vil menneskene gradvist gå bort fra kødspisning og efterhånden blive vegetarer. Nogle bliver vegetarer af økologiske eller økonomiske årsager, de vil måske begrænse CO₂-udslippet eller spare på jordens ressourcer. Det er i CO₂-debatten blevet fremført, at hvis alle jordens mennesker blev vegetarer, ville CO₂-mængden blive reduceret med en mængde svarende til den samlede CO₂-udledning fra hele transportsektoren. Andre bliver vegetarer af sundhedsmæssige eller religiøse årsager. Men ifølge de kosmiske analyser vil alle mennesker til sidst blive vegetarer, ganske enkelt fordi de ikke kan medvirke til drab og blodsudgydelse. De kan ikke nænne at gøre dyrene ondt og være årsag til, at de skal slås ihjel.

Martinus skriver på maskine i sit arbejdsværelset på Martinus Institut. www.martinus.dk — Martinus ved skrivemaskinen på Martinus Institut. www.martinus.dk

Det primære ved evolutionen er ikke udviklingen og specialiseringen af den fysiske krop, men derimod udviklingen af den bevidsthed, der benytter kroppen. Udviklingen af alkærlighed og en fuldkommen moral er det aktuelle mål for menneskets udvikling. Mennesker er ganske vist stadig pattedyr og tilhører dyreriget, men ifølge Martinus’ analyser vil de i kraft af en ny verdensmoral udvikle sig frem til et nyt rige, det rigtige menneskerige, hvorfra man engang vil se tilbage på fortidens barbari.

Martinus: “Man vil med forfærdelse læse om menneskenes ligæderi, om hvorledes menneskenes kærlighed til dyrene i stor stil kun var en kannibals kærlighed til kød. På pragtfulde museer vil store økser, dolke, slagteknive, jagtgeværer, fiskekroge og andre mordinstrumenter til fremtidens mennesker tale deres tavse sprog om svunden primitiv mentalitet. Gennem historiske værker vil man i en sygdomsfri tilværelse med gysen læse om nutidens syge menneskehed, dens tuberkulose, kræft, nyrelidelser, galdesten, forkalkning, hjertefejl, fordøjelsesbesværligheder, nervøsitet osv. og i sandhed få bekræftet Jesu ord, at hans rige ikke var af denne verden.” (Den ideelle føde, bog nr. 5, kap. 26).

8.2 Hvorfor spise kød?

Mange siger, at man ikke kan få en fuldt dækkende kost som vegetar, men biokemien og ernæringsforskningen viser, at det for mennesket ikke er nødvendigt at spise kød. Når så mange hævder, at man ikke kan leve ordentligt uden at spise kød, afspejler det måske mere deres egen glæde ved kødspisning end moderne ernæringsvidenskab.

Martinus i sin dagligstue på Mariendalsvej 94-96 på Frederiksberg — Martinus ved skrivebordet i stuen
www.martinus.dk

Martinus kunne forudse, at videnskaben efterhånden ville nå frem til at vise, at den animalske ernæring ligefrem er skadelig for mennesket. Denne forskning tog sin begyndelse tilbage i 1950’erne, hvor man opdagede, at indtagelse af animalsk fedt kunne være årsag til forkalkning og hjerte-karsygdomme. Tidligere kræftundersøgelser konkluderede, at frugt og grøntsager beskytter mod kræft, men nylige store undersøgelser viser ligefrem, at kød fra firbenede dyr i en vis mængde er kræftfremkaldende, mens kød fra fjerkræ i mindre grad er kræftfremkaldende. I efteråret 2007 udgav Kræftens Bekæmpelse på baggrund af disse undersøgelser nye anbefalinger, hvor punktet vedr. kødspisning lyder: “Begræns dit kødindtag fra gris, kvæg, får og ged til 300-500 gram om ugen”.

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk — 2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

Det er klart, at det er nødvendigt for visse dyrearter at æde kød. Men hvis man ikke går ind for drab og blodsudgydelse, hvorfor så spise kød, når det ikke er nødvendigt? – En højere og mere human udvikling afspejler sig i, at mange mennesker i dag ikke ville spise kød, hvis de selv skulle slagte dyrene. Flere og flere mennesker engagerer sig i kampen for dyrenes velfærd. Inhumane former for dyrehold og dyretransporter er kommet i fokus i medierne. Dyrenes velfærd kommer oftere op i politiske spørgsmål. Denne i udviklingens gang stigende interesse for dyrenes velfærd er et udslag af menneskenes voksende intelligens og humanitet.

Hvorfor er man kommet ud i så mange vildfarelser på ernæringsområdet?

De overfyldte sygehuse og hospitaler skyldes i stor grad menneskenes fejlagtige ernæring og indtagelse af giftige nydelsesmidler. Når det kan gå så vidt, skyldes det ifølge Martinus blandt andet, at det fra dyreriget nedarvede instinkt til udvælgelse af den sunde og naturlige føde er degenereret, at den naturlige smagsevne er blevet sat over styr ved den gradvise tilvænning til stærke krydderier og andre produkter, der ikke har noget med sund og naturlig ernæring at gøre. Fra naturens side er smagsevnens opgave at skabe afsky eller ulyst over for unaturlig ernæring.

Martinus skriver: „Slægterne har gennem mangfoldige generationer i den grad vænnet sig til smagen af kødprodukterne, at denne fra at vække en naturlig afsky nu vækker en stor unaturlig vellyst. Ligesom organismen ved tilvænning af tobak, alkohol og andre unaturlige nydelsesmidler mister sin naturlige reaktionsevne over for disse giftstoffer, og disse derved bliver til “nydelsesmidler”, således taber organismen ved den megen tilvænning også sin naturlige reaktionsevne over for de i form af den animalske føde fremtrædende giftstoffer, hvorved disse ligesom tobakken og alkoholen vækker unaturlig lystfølelse. Men selv om tilvænningen i nogen grad hærder organismen imod giftstoffernes virkning, kan det ikke nægtes, at organismen i det lange løb bliver fuldstændigt undermineret. Denne underminering er hovedsageligt synlig gennem det okkulte syn, der kan følge individet gennem flere inkarnationer.” (Den ideelle føde, kap. 8).

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk — “Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Den narkotisk-animalske ernæring er sygdomsfremkaldende

Den narkotisk-animalske ernæring, der inkluderer kød og andre animalske produkter, øl, vin og spiritus samt tobak og narkotika, er meget skadelig for helbredet. Selv om det af de fleste anses for naturligt og rigtigt at spise kød og drikke øl og vin, mener Martinus, at det for mennesket af i dag er at betragte som en last. Frigørelsen af kødspisningen vil komme til at bestå i en tilvænning til naturlige produkter, så den forkvaklede smagsevne kan omskabes til igen at reagere imod de for organismen skadelige stoffer. Før tilvænningen til tobak og alkohol reagerede smagssansen jo meget stærkt mod disse produkter. (Den ideelle føde, kap. 8-10).

Menneskenes overgang til den rigtige menneskeføde sker ifølge Martinus ikke kun ved almindelig oplysning i form af skrift og tale, men også ved den erfaringsdannelse og de sygdomme, der følger af at underminere sundheden med den narkotisk-animalske ernæring.

Martinus: „Og det er denne underminering, der i form af alle eksisterende organiske sygdomme er den største agitator for menneskenes udvikling hen imod den virkelige menneskeføde. Og da sygdommene tager til i samme grad som menneskenes ernæringsforvildelser tager til, og en absolut sundhed eller sygdomsfri tilværelse dermed er umulig, så længe lasten eller den narkotisk-animalske ernæringskilde bibeholdes, vil alle mennesker gennem deres organiske lidelser og sygdomme til sidst blive ført mod en renere ernæringskilde, mod den absolutte sundhed.” (Den ideelle føde, kap. 8).