#OT388. Døden – livets største overraskelse.

Foredrag afholdt af Ole Therkelsen i KUC, Suhmsgade 4, Københavns Ungdoms Center, 03.12.1987

Gennem døden. Ny bog af Martinus 2022 — Ny bog af Martinus 2022 “Gennem døden” med 13 symboler. MARTINUS INSTITUT

”Fødsel 1” og ”fødsel 2”, Martinus’ julehilsen fra 1976: JUL I HIMLEN.

Døden er absolut ikke nogen død i virkeligheden, således som millioner af mennesker tror eller forestiller sig. Og derfor er næsten alle disse mennesker mere eller mindre bange for at dø. De er altså ofre for livets største overtro eller fejltænkning. Døden eksisterer ikke og kan absolut ikke eksistere. Og udtrykket “døden” vil derfor udgå af sproget i den ny verdenskultur. Ligesom det lille spæde barns fødsel til den fysiske verden i virkeligheden er en overgang fra dets tilværelse på det åndelige plan til det fysiske plan, således er også “døden” kun væsenets overgang fra det fysiske plan til det åndelige plan, altså til dets virkelige evige livs hjemsted.

Fødsel 1 og fødsel 2

Derfor vil udtrykket “døden” efterhånden udgå af sproget og blive udtrykt som “fødsel 2”. Udtrykket ”døden” skyldes som regel deres totale uvidenhed om, hvad der sker efter døden, som altså ikke er nogen død, men som nævnt derimod er en “fødsel”. Nogle mennesker tror, at den er en total udslettelse af livet og dermed ophør af deres eksistens. Andre er bange for, at de her skal straffes for deres ”synder”, “brændes i helvedes evige ild”. Der forekommer mange forskellige forestillinger om “døden”, altså “fødsel 2”. Dette gælder både i hedenskab og kristendom. Disse forestillinger skyldes hovedsageligt, at menneskene endnu ikke har tilstrækkelig sanseudvikling til at kunne overskue deres nuværende virkelige situation i den gigantiske skabelsesproces, de befinder sig i for at blive til “mennesket i Guds billede efter hans lignelse”.

Forholdet mellem jeget og det afsjælede legeme

Titlen på kap. 170 i bogen Bisættelse er “Jegets forhold til dets afsjælede, fysiske legeme eller lig”. Her skriver Martinus, at liget normalt bliver opfattet som en slags ligegyldig materie, som man bare skal skaffe sig af med. Men liget er i virkeligheden ikke et lig, for det rummer en stor kraftkoncentrering pga. de levende mikroindivider.

Martinus blev balsameret i 1980 og hans kiste med Sagens flag står på Frederiksber Kirkegård. — Martinus’ kiste på Frederiksberg Ældre Kirkegård. (Mausoleum, Frederiksberg Allé 63-65, 1820 Fr.berg C).

Bisættelse og balsamering i den gamle og den ny verdenskultur

Et nyt tema i fremtidens høje verdenskultur vil være, hvordan man bedst kan praktisere kærlighed til livet i mikrokosmos – også til det mikroliv, der fortsat måtte findes i liget efter dødens indtræden.

Martinus skriver, at det ville være forkert af ham og forræderi mod livets virkelige sandhed, hvis han gik uden om de felter, hvis analysering måtte forekomme ubehagelig og kedelig. Den ny verdensmoral skal netop frigøre mennesker fra de forestillinger, der ligger til grund for fejlagtig levevis og forkerte vaner, også selv om disse vaner måtte være god tradition, skik og brug, religion eller levebrød. (Bisættelse, kap. 135).

At stimulere mennesker til at udvise større næstekærlighed over for livet i mikrokosmos hørte ikke med til Bibelens opgave, det hørte med til det “meget”, som Jesus godt kunne fortælle, men som hans samtidige endnu ikke kunne bære, hvorfor det måtte vente til “talsmanden den hellige ånds komme” – i form af Martinus Åndsvidenskab. Det kræver en fuld indvielse i mikrokosmos at kunne analysere forholdene omkring kærlighed til mikrokosmos. Martinus skriver, at når man får fuld kosmisk bevidsthed, bliver man tredobbelt indviet, man bliver indviet i alle tre kosmos: mikro-, mellem- og makrokosmos. (LB6 stk. 2117).

Martinus afsked den 09.08.1980 med 1.200 interesserede i Falkoner Center. Martinus, Mischa Lim og Inge Sørensen. www.martinus.dk — Martinus’ 90-års fødselsdag (11. aug.) fejres i Falkoner Centret. 1200 deltagere. Martinus’ sidste offentlige fremtræden. Martinus forlader salen sammen med Mischa Lim og Inge Sørensen

Jeget og det afsjælede legeme

Selv om den afdøde er helt frigjort og ved den begyndende nedbrydning oplever liget som en ydre verden, er der stadig varme følelser for den krop, som har givet den pågældende så mange oplevelser både i medgang og modgang og i sorg og glæde. Den afdøde er derfor ikke uberørt af, hvad der sker med liget. Nogle afdøde kan ved en speciel form for clairvoyance direkte følge med i, hvad der sker med liget, men selv om de fleste afdøde ikke direkte kan følge med i, hvad der sker på det fysiske plan, kan de alle gennem mikroverdenens samlede astrale eller overfysiske liv indirekte følge enhver proces, der sker i liget. (Bisættelse, kap. 170).

Bogen "Det Tredje Testamente" blev ikke færdigskrevet i Martinus egen levetid. Først 23 år senere blev de efterladte manuskripter udgivet med titlen Den Intellektualiserede Kristendom. www.martinus.dk og shop.martinus.dk — Den 13.08.1978 præsenterer en glad Martinus forsiden til sin bog “Det Tredje Testamente” med undertitlen “Den intellektualiserede kristendom”

Man er således ikke færdig med sit fysiske legeme, når man dør.

Der består stadig en særlig kærlighedsforbindelse eller sympatisk forbindelse mellem jeget og legemet. Ligesom ved ligbrænding vil man efter døden også opleve en skærsildspine på det åndelige plan ved at opleve sit kære legeme blive læderet eller gå i forrådnelse.

Hvis man skænker sit lig til videnskaben, må man være opmærksom på, at efter endt dissektion på hospitaler og universiteter bliver ligresterne sendt til forbrænding. Det at skænke sit lig til videnskaben er således i sidste ende ensbetydende med ligbrænding.

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk — 2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

Er balsamering med formalin fremtidens løsning?

I dag er balsamering med formalin den bedste løsning, men i fremtiden vil man finde metoder, der bedre kan leve op til Martinus’ analyser. Men den balsamering, som i dag foretages med formalin, vil stadig stå langt over den almindelige begravelse og ligbrænding. Formalin giver mikrovæsenerne i liget en stor hjælp, for uden denne balsamering ville de gå totalt i opløsning.

Hvordan fremtidens løsning bliver, vides ikke. Måske vil man bruge en slags tarmskylning, antibiotika eller bestråling, måske en slags healing, tankekraft eller pyramidekraft. I fremtiden vil der blive forsket i det, og der vil blive lavet specielle balsameringsanstalter.

Metoder som frysning, hurtig indtørring eller frysetørring vil på en brutal måde dræbe de animalske mikroindivider meget hurtigt, og sådanne metoder vil slet ikke komme på tale i det ny verdenssamfund her på planeten.

Dødsannonce (+08.03.1981) i avisen for Martinus Bisættelse i Tivolis Koncertsal den den 29.03.1980 — Dødsannonce i avisen om Martinus Bisættelse i Tivolis Koncertsal den den 29.03.1980.

Martinus: “Der vil i planetarriget naturligvis slet ikke være nogen som helst lovmæssig hjemmel for ligbrænding. Ja, ikke engang balsamering vil være tilladt. Man vil med det nøje kendskab, man da har til mikroindividerne i liget, sørge for, at de får al den naturlige hjælp og støtte, der kan gives dem her fra det materielle plan, samtidig med at man også vil vide at være i stand til at beskytte alt det levende uden for liget for forrådnelsesprocessens påvirkning. Man vil igennem hermetisk tillukkede kister fuldstændig isolere ligene fra al ydre omgivelse. Og ligesom man nu har urnehaller, således vil man i verdensriget på særlige dertil egnede bestemte pladser have mægtige kistehaller eller “fællesmausoleer”, hvor kisterne, med navn og data, føres hen, indsættes og opbevares til behageligt skue for de efterlevende, pårørende og besøgende.” (Bisættelse, kap. 198).

Elsker hverandre. Symbol nr. 44. © Martinus Institut. www.martinus.dk — Symbol nr. 44 af Martinus har titlen: “Elsker hverandre”.
Symbolet er udgivet i bogen “Det Evige Verdensbillede, bog 4”

Fremtidsmennesket syn på nutidsmennesket

Martinus skriver videre, at man i fremtiden vil gå væk fra ligbrænding og begravelse og i stedet anbringe kisten over jorden i store fællesmausoleer.

Martinus: “Dette kan måske lyde ganske fantastisk og usandsynligt for mennesker af i dag, men vi må huske på, at alle nulevende slægter over for verdensrigets indbyggere kun vil være primitive “fortidsmennesker”, der endnu ikke havde opdaget “udødeligheden”, endnu ikke kendte mikroverdenens, materiens, stoffets eller energiens sande identitet med livet, endnu jagende, dræbende, myrdende andre levende væsener, sønderlemmende deres kød og indvolde, ædende deres lig eller ligrester som “festmåltider”, serveret på borde, “udsmykkede” med amputerede, lemlæstede og døende plantelemmer, suppleret med “skåltaler” holdt til nydelsen af giftige og underminerende alkoholholdige væsker, samtidig med ophold i lokaler, der er inficerede og stinkende af uigennemsigtige tågeskyer, dunster eller røg fra giftige planters sammenrullede tørrede blade, der i form af cigarer og cigaretter er blevet den selvfølgelige permanente eller uundværlige lækkerbisken i enhver forsamling, i enhver situation.” (Bisættelse, kap. 199).

Martinus Testamente - Samarbejds-Strukturen — Samarabejds-Strukturen for Martinus Institut. Udgivet af Rådet i 1992

I virkeligheden er der kun ét bud “Du skal ikke dræbe”. Hvis man indtager giftige nydelsesmidler eller bare stikker sig med en knappenål, har man dræbt noget. Hvis man gør et andet menneske ked af det, har man også dræbt noget. Folk tænker, at de gerne må slå dyr ihjel og slå mikroverdenen ihjel, at de gerne må begrave liget og lade det rådne op. Men det er en overtrædelse af det femte bud.

Ole taler taler delvis på baggrund af sin bog "Martinus, Darwin og intelligent design - En ny udviklingsteori" (Scientia Intutiva, www.martinusshop.dk) delvis dels på baggrund af sin naturvidenskabelige uddannelse og sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 2.000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk — Ole Therkelsen’s bog “Martinus, Darwin og intelligent design” blev genudgivet på Scientia Intuitiva Forlag i 2016 og kan købes på www.martinusshop.dk

10.15 Hvilken form for bisættelse kan anbefales?

I spørgetimer efter mine foredrag er jeg ofte blevet spurgt, hvad jeg ville anbefale med hensyn til bisættelse. Først og fremmest skal man gøre det, man selv mener og føler er rigtigt, man skal ikke gøre noget, fordi Martinus siger sådan og sådan. Man må selv tænke og træffe sine egne beslutninger. Selv om lægen siger, at man får sorte lunger af at ryge, må man selv bestemme, om man vil ryge eller ej. Martinus er ikke autoritær, han viser blot livets love og konsekvenserne af vore handlinger. Vi er helt frie til at gøre vore egne erfaringer og erkendelser. Livets Bog er ikke en dogmatik, men en håndbog eller en hjælp til forståelse af livet og selvstændig tænkning.

Der er normalt tre alternativer at vælge imellem: ligbrænding, begravelse og balsamering, og hvis man spurgte mig, ville jeg ikke være i tvivl, jeg ville afgjort foretrække balsamering med formalin, der er højt hævet over ligbrænding og almindelig begravelse.

Man kan bestille begravelsesforretningen til at sørge for balsameringen på hospitalet. Det sker på den patologiske afdeling og koster godt et par tusind kroner. I Skandinavien er begravelsesfirmaet Fonus måske det firma, det er længst fremme med hensyn til at arrangere bisættelser og begravelser efter de kosmiske retningslinjer.

I Danmark er det ikke tilladt at bygge mausoleer uden for kirkegårdene, og i årtier er der ikke blevet bygget nye mausoleer på kirkegårdene. Da der i forvejen findes meget få mausoleer, er der i dagens Danmark i praksis næsten kun mulighed for at blive begravet efter en balsamering.

Initiativer til bygning af nye mausoleer må på denne baggrund hilses meget velkommen.

Figur 28. Dødsannonce for Martinus marts 1981

Mausoleum med Martinus’ kiste på Frederiksberg kirkegård

Martinus’ ønsker om sin egen bisættelse

Allerede i midten af 1930’erne skrev Martinus bogen Bisættelse, der mest handler om ulemperne ved ligbrænding, der på det tidspunkt var det mest presserende. I de sidste ti år af sin levetid beskæftigede han sig mere med analyser af balsamering set i forhold til almindelig jordfæstelse. (Kosmos nr. 13-14/1981).

Martinus sørgede for, at der blev lavet et dokument med hans bisættelsesønsker. Han ønskede at blive bisat på en måde, der så meget som muligt var i overensstemmelse med hans egne analyser. Han ønskede først og fremmest at undgå ligbrænding og begravelse. Han ville have ikke nogen gravsten, og i denne forbindelse ville han heller ikke have, at der blev lavet en buste eller statue af ham. Han ville have sit legeme balsameret med formalin og anbragt i en metalkiste indesluttet i en egetræskiste. Han ønskede tillige at undgå obduktion, sektion og at blive anvendt som organdonor. Til sidst ønskede han, at kisten ikke skulle i jorden, men placeres synlig i et åbent gravsted, gerne i en lille pyramide anlagt i nærheden af Villa Rosenberg i Klint ved Nykøbing Sj.

Martinus ønskede ikke noget for sig selv, som han ikke ønskede for andre. Da han hele sit liv undgik persondyrkelse, forstår man, at hans ønske om at blive balsameret og anbragt i mausoleum ikke var udtryk for trang til persondyrkelse. Ved denne form for bisættelse ønskede han at vise et godt eksempel i forbindelse med kærlighed til mikrokosmos. Ligesom alle hans bøger, symboler og foredrag hørte hans balsamering og bisættelse også med til hans værk og mission som verdenslærer.

Martinus: “I intet som helst andet skriftligt materiale i verden er der åbnet en sådan adgang til studiet af “mikroindividerne” som netop i bøgerne Den ideelle føde og Bisættelse. I ingen som helst anden lære, oplysning eller videnskab er “mikroindividernes” rolle som fundament for vor egen skabeevne, sundhed og livsglæde blevet så indgående påtalt og begrundet. I ingen som helst anden forkyndelse er disse små væseners liv og færden trådt så åbenlyst frem for os og vist så analogt med vort eget væsen, med vor egen tilværelse, vist at de ligesom vi er skabt i Guds billede efter hans lignelse.” (Bisættelse, kap. 182).

Siden 1986 har Martinus’ kiste stået i et mausoleum på Frederiksberg Ældre Kirkegård, Frederiksberg Alle 63-65. (Martinus Erindringer, side 200-201 og Kosmos nr. 4/1986).

Gennem mausoleets glasdør kan man midt på det 3×3 kvadratmeter store gulv se egetræskisten med navnet Martinus stå på en lav katafalk. Flaget med alle spektrets farver på endevæggen er den eneste dekoration. Flaget er et symbol på hele det levende verdensalt, og det er det ydre synlige udtryk for det allerhøjeste tankeklima, det er den hellige ånds symbol, den matematiske formel for den guddommelige verdensplan, det er udtrykket for det evigt fuldkomne verdensbillede. (DEV4 symbol nr. 42).

10.17 Martinus’ bisættelse i Tivolis Koncertsal

Ved annoncer i aviserne blev det – til nogles undren – bekendtgjort, at alle der var interesseret kunne deltage i Martinus’ bisættelse i Tivolis Koncertsal den 29. marts 1981. Ved denne festlige højtidelighed, hvor den flagdækkede egetræskiste stod på koncertsalens scene, var der musik, oplæsning og flere taler. Det var ikke nogen sørgehøjtidelighed, det var en lysets fest præget af glæde og taknemmelighed over for denne evighedens profet og det evige verdensbillede. Sammen med 1400 kosmologi-interesserede venner deltog jeg selv i denne højtidelighed, og jeg følte, at den helt levede op til overskriften i Bisættelse, kap. 161:

“Fremtidens begravelse eller jordefærd vil ikke blive en sørgefest, men derimod en glædes- og takkefest for livets evige beståen”.