OT050. Om Nostradamus, Uri Geller, Krishnamurti, kvantefysik. MCK 26.08.2017 • Ole Therkelsen

OT050. Om Nostradamus, Uri Geller, Krishnamurti, kvantefysik.

Martinus og den ny verdensmoral

En spørgetime i Martinus Center Klint afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den. 26.08.2017

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk — 2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

Krishnamurti bliver præsident for “Ordenen af Stjernen i Øst”

Annie Besant blev i 1909 lærer og tutor for den da kun 14-årige Krishnamurti, der således lærte teosofien godt at kende bl.a. i hovedkvarteret i Adyar nær Chennai (Madras) i det sydlige Indien. Kort tid senere adopterede hun Krishnamurti og en yngre bror, da moren var død og faren stod alene med en stor børneflok. Da faren opdagede foretagendet med “Stjernen i Øst”, fortrød han imidlertid bortadopteringen, og det kom til en retssag i London, som han dog tabte. Broren var udset til at lede verdenspolitikken, og Krishnamurti skulle lede det åndelige. Det meste af tiden boede de i London, og Krishnamurti blev opdraget i den tro, at han skulle være den ny verdensfrelser, den genkomne Kristus.

Annie Besant og Krishnamurti

I den teosofiske bevægelse var man ved at være klar over, at fremkomsten af en stor åndelig lærer var nært forestående, og i Benares den 11. jan. 1911 oprettede teosoffen George Arundale (1878-1945) en lokal orden “The Order of the Rising Sun”, der havde til formål at samle mennesker i Indien for at modtage og hjælpe den kommende store åndelige lærer. Men blot få måneder senere overtog Leadbeater og Besant ideen og omdannede denne orden til en global organisation med det nye navn “Ordenen af Stjernen i Øst” – “The Order of the Star in the East”, der senere ændrede navn til “The Order of the Star”, i forkortet form blot “The Star” – på dansk “Stjernens Orden”. Krishnamurti blev som 15-årig indsat som overhoved eller præsident for “Stjernen i Øst”, og senere samme år den 28. maj 1911 udtaler han som 16-årig sine første officielle ord ved en kongres i det teosofiske samfunds hovedkvarter i London.

Martinus’ brug af udtrykket kundskabens bog

Da Martinus læste om kundskabens bog, mente han, at en sådan bog kun kunne være hans Livets Bog. – Livets Bog er nemlig en visdommens bog, der påviser, at alt er såre godt. Kan man give nogen bedre forklaring på tilværelsen? – Findes der nogen højere forklaring på livet, end at alt er udtryk for kærlighed? – Martinus mente, at for at en bog skulle kunne være en kundskabens bog, måtte alle dens analyser gå op i kærligheden og vise, at man skal tilgive overalt og være god og kærlig i alle livets forhold.

Martinus syntes åbenbart så godt om udtrykket kundskabens bog, at han selv begyndte at bruge det. Det skete bl.a. i 1975, hvor han i sin 85-års fødselsdagstale omtalte bogen om Uri Geller.

Kundskabens bog

Martinus sagde: “Den filosofi, de kommer med, stemmer med det, jeg har sagt, og de svarer på de samme spørgsmål, som jeg har besvaret. Og de bebuder også den kommende kundskabens bog. – Men hvad er kundskabens bog? – Det må være kærlighedens bog, ellers er det ikke kundskabens bog. For kundskabens bog må være den største. Kærlighed, der ikke er kundskab, er ikke kærlighed. Og kundskab, der ikke er kærlighed, er ikke kundskab. Der må være en kolossal harmoni og logik i det hele.” (Mosesepoken og kristusepoken, Kosmos nr. 7/2005).

Første gang Martinus sætter udtrykket kundskabens bog på tryk er i 1979, da han er ved at skrive manuskriptet til prolog til Livets Bog, Det Tredje Testamente, der først i 2004 blev udgivet som efterladte manuskripter. To steder i denne prolog skriver han om kundskabens bog.

Talsmanden den hellige ånd

Martinus: “Denne af Kristus bebudede “talsmanden, den hellige ånd, som Faderen skulle sende” er altså en “livets” eller en “kundskabens bog”, der ville blive manifesteret for menneskeheden. Men en virkelig “sandhedens bog” om Guddommen og verdensaltet kan kun udgøre fortsættelsen af den af Kristus for snart to tusinde år siden påbegyndte kosmiske verdenskultur under begrebet “kristendom”.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede Kristendom

Det Tredie Testamente - en videnskabelig, logisk og intellektualiseret kristendom af Martinus (1890-1981) — December 2004 blev Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede Kristendom udgivet på BORGEN 23 år efter Martinus bortgang.

Martinus skriver også: “Det Tredje Testamente er altså en “visdommens” eller “kundskabens bog”. Den er en afsløring af “alkærlighedens” evige strålevæld. Den udgør igen afsløringen af det “billede af Gud”, i hvilket alle levende fysiske væsener igennem reinkarnation eller genfødelse er i færd med at blive skabt. Her i Det Tredje Testamente er alle ufærdige væsener, hvilket vil sige “fysiske væsener”, dyr såvel som mennesker, afsløret at være på samme vej, en vej, der urokkeligt fører imod “kosmisk bevidsthed” og dermed til oplevelsen af verdensaltets guldglorie, det gyldne lys, det evigt levende i de levende væsener, og dermed til “kristusbevidsthed” og væren “ét med Gud”.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

https://www.oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2020/08/moral_dansk-Scientia-intuitiva-300-dpi-HOeJ.jpg

Nostradamus’ profetier

Nostradamus om Manden fra Norden

I 1933 fik Martinus optaget en række artikler under titlen Ved vendepunktet i nr. 2-12 i tidsskriftet “O.M.” (Okkult Magasin – Skandinavisk Blad for Moderne Okkultisme). Disse artikler blev senere i 1962 sammenskrevet til bogen Menneskehedens skæbne. I det første nummer af O.M. er der en introducerende artikel om Martinus: Manden fra Norden?med undertitlen Martinus har den kosmisk-clairvoyante evne.

Redaktøren skriver: “Gennem Nostradamus har vi hørt om “Manden fra Norden”. Han er blevet et begreb, som efterhånden har bidt sig fast i vor bevidsthed, og det er ikke helt uden grund, at vi netop i disse tider, hvor store ting er i vente, drister os til at bringe navnet Martinus i forbindelse med denne århundredgamle profeti.” (O.M. nr. 1/1933).

En mægtig religiøs forkyndelse om Kristi læres endelige sejr er bestemt til at skulle udgå fra Danmark

Nostradamus (egl. Michel de Nostre-Dame) var en fransk læge, astrolog og seer af jødisk afstamning, som levede i tiden 1503-1566. I tusind firlinjede vers inddelt i ti centurier nedskrev han en lang række profetier og forudsigelser om Europas fremtid i de næste 500 år, som han havde oplevet i form af visioner eller åbenbaringer. Den danske direktør, ingeniørkaptajn C.S. Billenstein (1860-1952) har skrevet bogen Opklaringen af Nostradamus Profetier, som han udgav på eget forlag, Vejlesøvej, Holte. Forordet blev afsluttet den 25. august 1920, altså kun 7 mdr. før Martinus fik kosmisk bevidsthed i marts 1921. Herunder citeres de første linjer fra bogens indledning.

Billensteins opklaring af Nostradamus profetier

Billenstein: “Man har altid betragtet Nostradamus’ profetier som en mærkelig og hemmelighedsfuld bog og været forberedt på, at den ville bringe overraskelser. Der findes forskellige udtalelser i profetierne, der nødvendigvis måtte tydes i den retning, men at det skulle være deres bestemmelse at bringe verden en mægtig religiøs forkyndelse om Kristi læres endelige sejr, at denne var bestemt til at skulle fremkomme i året 1920, og at det ved profetiernes fremkomst har været bestemt, at denne først skulle forkyndes i vort gamle, danske fædreland, alt dette er sikkert langt over, hvad selv den dristigste fantasi ville have formået at forestille sig.” (Opklaringen af Nostradamus Profetier, side 9).