Et internationalt verdensrige under skabelse

Video med foredrag af Ole Therkelsen med symboler om skabelsen af et internationalt verdensrige set i lyset af Martinus Kosmologi også kaldet Martinus Åndsvidenskab.

Den menneskelige udvikling er ligesom al anden udvikling i naturen lovbunden og går med naturlig hastighed i en ganske bestemt retning. Med kendskab til udviklingens love kunne Martinus netop forudsige forløbet af den fremtidige udvikling, også udviklingen mod et internationalt verdensrige.

Når det f.eks. drejer sig om et nyfødt barn, kan man let profetere om, at det vil begynde at kunne gå om et år og tale om to år, og at det vil gå ind i puberteten i den og den alder og blive voksen i den og den alder. Ligesom der for børn findes obligatoriske udviklingstrin, der må gennemgås før man bliver voksen, således findes der også bestemte udviklingstrin, som alle befolkede planeter må gennem i udviklingen frem mod det voksne eller fuldkomne stadium, frem mod et internationalt verdensrige.

En planeters udvikling går også igennem foster- og børnestadier

På samme måde kan man også tale om, at en planet gennemgår forskellige foster- og barnestadier i dens udvikling. Martinus kunne således også forudse, at kloden fra sit nuværende teenager- eller pubertetsstadium ville udvikle sig videre til voksenstadiet. Jorden er på vej til at blive til ét verdensrige.

Efter første verdenskrig dannedes FF, Folkenes Forbund, og efter anden verdenskrig dannedes FN, Forenede Nationer, der begge to må betragtes som fosterstadier på vejen til skabelsen af et verdensrige eller en verdensstat.

“Et internationalt verdensrige under skabelse” er titlen på kap. 4 i Livets Bog 1, hvor Martinus på halvtreds sider behandler hovedprincipperne og forudsætningerne for skabelsen af én verdensstat eller ét verdensrige på denne vor blå planet.

Det kommende fuldkomne verdensrige

“Det kommende fuldkomne menneskerige” er titlen på det symbol, som Martinus forklarer i Det Evige Verdensbillede 2, kap. 26, der også kan betragtes som er koncentrat af det omtalte 4. kap. i LB1. Det fuldkomne menneskerige er et internationalt verdensrige.

Det er meget sjældent, at Martinus i sin litteratur kommer med konkrete tidsangivelser for udviklingen, men det kunne af og til forekomme i foredrag og spørgetimer. Men i hovedværket angiver han, at hovedparten af jordens mennesker om ca. 3.000 år vil være færdigudviklede mennesker med kosmisk bevidsthed, og disse færdige mennesker vil til den tid have etableret et internationalt verdensrige her på jorden med så retfærdige, skønne og vidunderlige forhold, at det nærmest må betegnes som et fysisk paradis. Det jordiske menneske af i dag er stadig et pattedyr, men om 3.000 år vil det således forlade dyreriget og gå ind på et nyt tilværelsesplan, som Martinus kalder det rigtige menneskerige, hvor alles psyke eller bevidsthed vil være befriet fra de sidste rester af deres dyriske bevidsthedstendenser. (DEV1 stk. 11.42, LB1 stk. 248).

I løbet af altså 3.000 år vil menneskenes tanker forvandles fra egoistiske og negative tankearter til positive, kærlige og logiske tanker, som vil forene dem i ét rige, og der vil ikke blot være tale om verdens forenede stater, men om at alle stater vil forene sig i ét verdensrige.

Statsmagten er næstekærlighedens repræsentant

Det er forståeligt, at frihed er det store ideal for menneskene, men det skal jo helst være “frihed under ansvar”, som man siger. Dyrene er jo også frie i junglen, og her har de stærke frihed og ret til at undertvinge de svage og ligefrem at dræbe dem.

I modsætning til jungleloven tilstræber den første form for human lovgivning netop at beskytte de svage, som kan ske ved love såsom, du må ikke stjæle, du må ikke slå ihjel. Sådanne love beskytter den svagere mod at blive udnyttet af den stærkere. Statsmagten med lovgivning er således næstekærlighedens repræsentant i de menneskelige samfund. Lovgivningen er endnu ufuldkommen og ikke helt retfærdig, men den er under udvikling.

I det sociale velfærdssamfund ser man nu, at der er lavet en lang række love, der søger så vidt det er muligt at beskytte den økonomisk svagere stillede mod udnyttelse fra den klogeres eller stærkeres side. Der er tydeligt at se, at efterhånden som menneskene bliver mere humane, går de også ind for en mere retfærdig fordeling af verdens goder og ressourcer. Hvad er egentlig argumentet for en uretfærdig fordeling af værdierne på kloden? – Liberalisme og kapitalisme! – Det er den stærkeres ret til at udnytte den svagere, lige som vi ser det i junglen.

På den anden side må man retfærdigvis sige, at på det nuværende trin i udviklingen er liberalisme og kapitalisme det bedste og det for menneskene mest stimulerende system, men på højere udviklingstrin i det internationale verdensrige vil man se tilbage på det som et uretfærdigt, primitivt og grusomt system.

 Privatinteressen og fællesinteressen

Ligesom der i det enkelte menneskes sind kan være en kamp mellem det dyriske og det menneskelige, mellem det egoistiske og det kærlige, således er der også i jordklodens bevidsthed en kamp mellem det dyriske og det menneskelige. I verdenssamfundet finder en sådan kamp sted i form af kampen mellem “privatinteressen” og “fællesinteressen”. Privatinteressen repræsenteres af “pengemagten”, mens fællesinteressen repræsenteres af “statsmagten” og senere af et internationalt verdensrige. Da pengemagten ikke godvilligt giver afkald på sin magt, ser vi arbejdskampe mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Fra statsmagtens side ser vi lovforslag, der har til formål at begrænse kapitalmagten ved at fordele pengene mere ligeligt i samfundet. Alle disse forhold omkring et internationalt verdensrige er mere detaljeret analyseret i LB1, kap. 4, stk. 95-104.

Privatinteressens og selviskhedens motto er “enhver er sig selv nærmest”, mens fællesinteressens og uselviskhedens motto er, “det er saligere at give end at tage”.

På globalt plan er “nationalisme” udtryk for landenes selviskhed, og “internationalisme” udtryk for deres uselviskhed. Udviklingen vil gå i retning af at uselviskheden eller fællesinteressen tilegner sig alle jordens værdier. En sådan demokratisk kommunisme vil ikke kunne indføres ved revolution, men kun ved evolution.

I denne globale udviklingsproces ser man tydeligt, at det bliver mere og mere nødvendigt med en verdensøvrighed og en upartisk international domstol.

Det falske forretningsprincip

Inden for kapitalismen og liberalismen går man ind for markedskræfternes frie spil, hvilket indebærer, at den stærkere inden for lovens rammer har ret til økonomisk at udnytte den svagere. Hvis der er mangel på en vare stiger prisen, uden at varen bliver tilsvarende forbedret. Man er villig til at betale mere, fordi man er i nød, fordi der er mangel på varen. Martinus skriver: “At berige sig selv i kraft af andre menneskers nød og forlegenhed er i familie med pengeafpresning”. (DEV2 stk. 26.9).

Under påberåbelse af frihed går man i liberalismen ligesom i junglen ind for den stærkeres ret til at undertvinge og udnytte den svagere. Men lovgivningens opgave er netop det modsatte, nemlig at beskytte den svage eller den, der ikke kan beskytte sig selv. Man kan ikke kræve frihed til alt, man kan ikke have frihed til stjæle og dræbe, der er forbudt ved lov. Forretningsverdenens fortjeneste eller overpris er ifølge Martinus i virkeligheden et kamufleret røveriprincip. (DEV2 stk. 26.12).

 Overtrædelsen af den kosmiske verdensmoral

Nu vil man selvfølgelig indvende, at man ved køb og salg er nødsaget til at skulle have en fortjeneste, for hvordan skulle forretningsfolk ellers kunne leve. – Jo, det er rigtigt nok, for systemet er af verdensformat og kan umuligt ændres hverken ved noget enkelt menneske eller ved nogen regering eller politik. Systemets ændring er udelukkende et udviklingsspørgsmål og kan kun ske på globalt plan. De kommende økonomiske kriser og sammenbrud, både på nationalt og globalt plan, vil tydeligt vise menneskene, at det nuværende system er forkert. I skrivende stund i 2009 er der en stor international bankkrise, hvor man igen ser, at løsningen ikke er de frie markedskræfters spil, udbud og efterspørgsel, men derimod en planmæssig indgriben fra statsmagtens side.

Men det store flertal af jordens mennesker sværger stadig til det nuværende system med den private ejendomsret, forretningsprincippet og markedskræfternes frie spil.

Martinus skriver: “Men derfor er systemet på grund af dets ufuldkommenhed eller ufærdige tilstand alligevel en overtrædelse af den kosmiske verdensmoral ligesom alle de øvrige overtrædelser af de kosmiske love, som menneskene lever i. Menneskene vil derfor få den heraf følgende karmalidelse eller ragnarok. Den erfaring, viden og næstekærlighedsudvikling, dette vil afføde i menneskehedens bevidsthed, er det absolut eneste, der kan ændre systemet. Og i forbindelse med åndsvidenskaben vil denne ændring komme til at finde sted og økonomisk udløse sig i kulminerende retfærdighed som slutfacit.” (DEV2 stk. 26.12).

Det ægte forretningsprincip –  “samme værdi for samme værdi”     

Det ægte forretningsprincip består i at udveksle varer efter princippet “samme værdi for samme værdi”, mens det falske forretningsprincip er baseret på at tilegne sig størst mulig værdi for mindst mulig modydelse.

Det ægte forretningsprincip kulminerer i dette “hellere at give end tage”, der er den fuldkomne væremåde, der vil fjerne alle samfundsskadelige ophobninger af materielle værdier i form af kapital og privatejendom til fordel for skabelsen af en total samfundsmæssig økonomisk ligevægt i verden, såvel mellem de enkelte nationer som mellem de enkelte mennesker. Der vil således i verdensstaten hverken være rige eller fattige. (Se LB4 stk. 1333).

Martinus skriver: “Ingen fattige og ingen rige, men en altbefordrende glæde-, lykke- og velsignelsesgivende velstand til alle jordmennesker over hele kloden vil blive en herskende faktor”. (LB4 stk. 1333).

Problemet med arbejdsløshed

I dag er der nærmest et overskud af mennesker, da der er en stadig voksende gruppe af arbejdsløse, som der ikke er noget arbejde til. Vi står over for et tilsyneladende uløseligt problem. Det er udmærket, at der findes fagforeninger, arbejdsløshedskasser og understøttelsesordninger, men det er kun lapperier, det kan ikke grundlæggende løse arbejdsløshedsproblemet.

Arbejdsløsheden er blevet et globalt problem, som ingen nation eller noget som helst politisk parti i verden kan løse. Arbejdsløsheden, der i større perspektiv er forbigående, er en følge af jordmenneskets naturlige udvikling og kulturskabelse. Men i forbindelse med skabelsen af en ny verdensmoral og en ny verdenskultur vil det vise sig at være nødvendigt, at det politiske liv bliver bragt i harmoni med menneskets videre udvikling.

 Løsningen på problemet med arbejdsløshed

Martinus skriver: “Og så længe den jordmenneskelige politik eller de jordmenneskelige regeringsformer ikke er blevet bragt i samklang med denne af naturen selv foretagne kursændring, vil arbejdsløsheden vokse og vokse for til sidst at blive den magtfaktor, hvorigennem naturen vil vælte det jordiske menneskes nuværende indstilling til individets ejendomsret og medborgerskab”. (Den menneskelige arbejdsevne, Kosmos nr. 8/2006).

Det har været fremført, at maskiner og ny teknologi er skyld i en øget arbejdsløshed. Maskiner, computere og robotter overtager i stigende grad menneskets arbejde. Men uden en kursændring vil kun en stadig mindre gruppe af mennesker have adgang til et arbejde, nemlig dem der ejer maskinerne, og dem der skal betjene dem. De ville få magten i samfundet, hvis udviklingen da ikke havde et højere formål.

Den rigtige verdensadministration

Hvad er det da, der skal ændres i det nuværende samfundssystem? – Samfundssystemet skulle værne om alle værdier og ressourcer til fordel for almeninteressen og ikke til fordel for privatinteressen. Privatinteressen er af egoistisk eller dyrisk natur, som er udmærket i dyreriget og de mere primitive dele af menneskesamfundet, men den kan ikke danne grundlag for skabelsen af en varig fred på jorden.

Almeninteressen må gå forud for privatinteressen, og vi ser da også, at samfundsudviklingen allerede går i denne retning i de moderne sociale velfærdssamfund. Ved hjælp af arveafgifter og beskatning vil privatformuen gradvist overgå til almenheden eller staten.

Det er umuligt at løse problemet med arbejdsløshed med de nuværende kapitalforhold i samfundet, hvor der er en blandingsøkonomi, der er baseret på både privatkapital og statskapital. Problemet kan kun løses ved en retfærdig administration af alle verdensværdierne.

Et internationalt verdensrige som eneste arbejdsgiver

Martinus skriver: “Udviklingen vil uundgåeligt føre til skabelsen af en international verdensstat, i hvilken en af flertallet indsat øvrighed vil overvåge, at intet menneske vil kunne leve på andres bekostning, og at intet menneske vil savne det for et virkeligt lykkeligt liv nødvendige arbejde. Da verdenssamfundet til den tid vil eje alle værdier, vil begrebet “penge” ikke længere eksistere. Den eneste værdi i dette samfund er den menneskelige skaberevne.” (Den menneskelige arbejdsevne, Kosmos nr. 8/2006).

Med kun en eneste arbejdsgiver på kloden i form af verdensstaten vil det være muligt at reducere og fordele arbejdet ligeligt til alle mennesker, så ingen bliver arbejdsløs. Ethvert menneske har ret til et arbejde for at kunne få det daglige brød og tag over hovedet. Det er nærmest en forbrydelse fra samfundets ikke at sørge for at alle kan få det for livets opretholdelse naturlige arbejde.

Afskaffelse af pengesystemet og den private ejendomsret

Forretningsprincippet med dets overpris er årsag til de store ophobninger af private værdier og kapital. Forretningsprincippet i sin oprindelige og fuldkomne struktur fungerer ved en vareudveksling, hvor man giver samme værdi for samme værdi. I denne forbindelse er penge blevet indført som et praktisk byttemiddel. Det kunne f.eks. være meget upraktisk, hvis man gik ind i en butik og ville bytte en pattegris med et nyt sæt tøj.

Penge udgør ikke nogen værdi i sig selv, den menneskelige skabeevne og arbejdsevne er menneskehedens eneste egentlige værdi. Men det nuværende økonomiske system med kapitalisme, liberalisme, markedets fri kræfter osv. gør det muligt for mennesker at skaffe sig arbejdsfrie indtægter.

Hvis en mand køber et bord til en værdi svarende til 10 arbejdstimer og straks efter sælger det videre for en værdi svarende til 20 arbejdstimer, har han fået værdien af 10 menneskelige arbejdstimer uden at yde noget arbejde. Her kan man nemt regne ud, at et eller andet sted i systemet må der være en mand, der har arbejdet i 20 timer, men han bliver underbetalt og får kun en betaling svarende til 10 arbejdstimer. Når et menneske et sted i systemet får en arbejdsfri indtægt, er der et menneske et andet sted i systemet, der bliver berøvet en tilsvarende værdi. Pengene må komme fra et eller andet sted. På denne måde kan man inden for lovens rammer stjæle værdien af andres menneskers arbejde. Børs- og valutaspekulationer, åger og forretninger med overpris er eksempler herpå. Dybest set er arbejdsfrie indtægter tyveri af andre menneskers arbejdspræstation.

Alle er ligestillede i det kommen verdensrige

Et menneske kan i løbet af et helt liv på arbejdsmarkedet præstere et vist antal arbejdstimer, som vi kunne kalde et “livsværk”. Men takket være forretningsprincippet kan et menneske i løbet af et liv skabe sig rigdomme, der svarer til 10, 100 eller 1000 menneskers livsværk. Kan det være retfærdigt? – Hvordan skulle ét menneske i løbet at livet kunne præstere lige så meget arbejde, som 1000 mennesker?

I Europa stræber man efter at indføre en fælles valuta eller møntfod, € – euroen. Sådanne bestræbelser vil man også se længere ude i fremtiden på globalt plan. På et tidspunkt vil man uden tvivl her på jorden også få én fælles valuta eller møntfod.

Men Martinus skitserer, at pengesystemet længere ude i fremtiden vil blive afskaffet, og at den eneste valuta eller møntfod, der vil eksistere, vil være en menneskelig arbejdstime. Hvert menneske vil til den tid have et universelt kontokort eller livspas, hvor der er registreret hvor mange timer, man har arbejdet. Det eneste betalingsmiddel, man har, vil være personligt præsterede arbejdstimer. Man kan ikke på denne måde tilegne sig værdien af andre menneskers arbejdstimer. En nærmere redegørelse for disse forhold vil kunne finde i Livets Bog 1, 4. kapitel.

Afskaffelsen af den private ejendomsret i verdensriget

Den private ejendomsret vil blive afskaffet til fordel for fælleseje. Verdensstaten vil eje alle jordens samlede ressourcer, landområder og naturrigdomme og sikre en retfærdig fordeling.

Hele jordens økonomiske system vil af vældige computere blevet udregnet som et fælles husholdningsregnskab for alle jordens mennesker. En levestandard, der vil ligge højt over nutidens levestandard, vil politisk blive fastsat. Man kunne f.eks. sige, at ethvert menneske skal have en telefon, en computer, en bil osv., hvorfor disse produkter vil blive produceret på verdensstatens fabrikker og derfra gå direkte til forbrugerne uden nogle fordyrende mellemled med forretningsfolk og importører.

Arbejdsforholdene i verdensstaten

I fremtidsstaten vil man ikke se, at millioner af mennesker dør af sult og fattigdom, mens andre lever i overflod og overforbrug. Der vil ganske enkelt ikke være nogen mulighed for at skabe klasseforskelle eller økonomiske standsforskelle, ingen vil kunne udnytte andre. Alle vil blive velhavende, og man vil kunne nyde livets goder, uden at andre skal leve i fattigdom og nedværdigelse.

Et barn, der kommer til verden, vil ikke blive en økonomisk belastning for forældrene, for verdensstaten vil betale alle omkostninger. I skolen vil børnene ikke nødvendigvis modtage den samme undervisning, blot fordi de har den samme alder. Ethvert barn vil blive undervist alt efter dets lyst, interesser og talenter, for at det netop i dette felt kan blive dygtigst og blive til størst gavn for samfundet.

Verdensregeringen vil være lige så interesseret i ethvert menneskes evner og begavelse, som mange regeringer i dag er interesseret i skat og andre økonomiske forhold. Hvis man er musikalsk, vil man blive uddannet i musik. Hvis man har sine evner og interesse i biologi eller teknik, vil få sin uddannelse i disse områder. Enhver vil således komme til at yde sit bidrag til verdensstatens opretholdelse i de felter, hvor man har sin begavelse og lyst.

Livspas og arbejdskvitteringer

Den eneste virkelige værdi, som menneskene har, er den menneskelige arbejdsevne, idet den er det eneste, der kan danne materialerne om til livsprodukter i den daglige tilværelse. (En kommende verdenskultur, Kosmos nr. 5/2006).

For at opretholde verdenssamfundets vedtagne levestandard må alle mennesker gøre et pligtarbejde, som dog kun vil omfatte nogle få timer om ugen. Verdensstaten vil videnskabeligt ved hjælp af store computere nøjagtigt kunne udregne, hvad hvert menneskes livsopretholdelse vil koste i arbejdstimer. Når man har gjort et stykke arbejde får man sin arbejdskvittering, som bliver individets eneste betalingsmiddel og som giver adgang til at benytte statens befordringsmidler, flyvemaskiner eller jernbaner, og besøge statens teatre, biografer, museer, udstillinger, trafikmidler og levnedsmidler i et sådant omfang, som svarer til nøjagtig den samme arbejdsværdi, som kvitteringen lyder på. (Se evt. LB1 stk. 112).

Ingen tjener penge, alle betaler med arbejde. Hvis man ønsker at have adgang til flere af goderne end de ordinære, må man betale med tilsvarende ekstra arbejdstimer.

Omtrent ligesom man har et kreditkort i dag, vil man altså i fremtiden få et livspas eller en livskonto, hvor alle ens arbejdstimer bliver registreret, og personligt præsterede arbejdstimer vil være det eneste eksisterende betalingsmiddel, som man råder over. Hvis man f.eks. gerne vil have en ekstra bil, kan man godt få det. Det vil så blive udregnet, hvor mange arbejdstimer, det kræver at lave en bil, og så må man arbejde et tilsvarende antal timer ekstra inden for sit eget arbejdsfelt.

En lille procentdel af ens egne arbejdstimer vil gå til en barndoms-, sygdoms- og alderdomsfond, så enhver kommer til at betale for sig selv, og ingen kommer ikke til at ligge andre til last.

Hvis man får børn, kan man vælge selv at tage sig af børnene og få arbejdskvitteringer for dette, eller vælge at lade andre passe børnene, mens man arbejder i et andet felt og får arbejdskvitteringer for dette.

Arv, spekulations- og lotterigevinster eller lignende arbejdsfri indtægter vil forsvinde, og der vil ikke være noget med at tage patent eller have copyright. Enhver opfinder, videnskabsmand og kunstner vil få arbejdskvitteringer for sit arbejde ligesom alle andre, og man laver sit arbejde til gavn og glæde for alle mennesker. På internet vil der være fri adgang til alverdens tv-kanaler, musik, information og uddannelse.

Mange erhverv vil komme til at forsvinde

Der vil ikke være konkurrerende firmaer, der udbyder adgang til telefon, tv-kanaler og internet. Alt dette vil gratis blive stillet til rådighed for alle klodens beboere. Der vil ikke være nogen reklame eller forretningsverden, men derimod en saglig forbrugeroplysning. Når en bestemt levestandard politisk er blevet fastlagt, vil bil, radio, tv, computer, osv. blive leveret direkte fra produktionsstedet til forbrugeren uden fordyrende mellemled. Varerne bliver dyrere, men ikke bedre, ved at passere alle forretningsverdenens mellemled.

Postvæsen, banker og forsikringsselskaber, der konkurrerer om kunderne vil ikke forekomme, der vil kun være én bank og én forsikring i form af det livspas, man har fået af verdensstaten. Meget uproduktivt arbejde i forbindelse med alle mulige former for billetkontrol, told og skat vil forsvinde.

Alle landes hære og flåder vil blive erstattet af et internationalt upartisk verdenspoliti, der står under kontrol af en upartisk verdensdomstol. (Se LB1 stk. 102). Den internationale domstol i Haag og FN-soldaterne med de blå hjælme er at betragte som fosterstadier i denne udvikling.

En lang række uproduktive erhverv, med kontrol, handel, forretning, reklame, militærvæsen, vil forsvinde til fordel for en generel nedsættelse af arbejdstiden. Hvis der f.eks. kommer en fantastisk teknisk opfindelse, der kunne reducere arbejdet for menneskene, vil det ikke som i dag resultere i arbejdsløshed, men i en arbejdstidsnedsættelse for alle mennesker på jorden, med f.eks. fem minutter om ugen. Enhver opfindelse uden patent vil således komme hele menneskeheden til gode, og man vil kunne se, at “maskinerne er vore venner”. Det svarer til den bibelske forjættelse eller profeti om, at mennesket ville gøre sig jorden underdanig. Menneskene har fået elementerne til at arbejde for sig. Blot ved et tryk på en knap kan et menneske starte et kraftværk, der kan producere millioner og atter millioner af hestekræfter.

Fritid og studiedage

I verdensstaten vil menneskene få flere og flere fridage, men de vil ikke bare blive brugt til lediggang. Forløbersymptomerne for alt dette ser vi i dag i form af aftenskoler og folkeuniversiteter. Da der ikke er noget materielt eller fysisk arbejde, må arbejdet blive mere af åndelig natur. Verdensstaten vil gratis stille lærere og undervisning til rådighed, så man kan studere filosofi, historie, kunst, videnskab, sprog, samfundsøkonomi, håndværk, alt efter hvor man har sin særlige lyst, sine interesser og evner. Man vil også kunne studere åndsvidenskab og derved komme mere i kontakt med livets love og på denne måde blive højnet til modtageligheden af den kommende store fødsel. (Se LB1 stk. 109).

Alle mennesker vil i fremtiden blive meget kreative og store kunstnere inden for alle mulige områder. Ethvert menneske skal blive et geni på så at sige alle kunstneriske områder, og til sidst blive en genial livskunstner. Menneskene vil være lykkelige og leve i skabeglæde, de vil underholde hinanden i kraft af alle deres geniale og glimrende talenter. Som livskunstnere vil de underholde næsten, hvilket også er det samme som at tjene sin næste.

Martinus: “Kristendommen er en manifestationsmåde, der først er fuldkommen, når den er blevet til genialitet i væsenets bevidsthed og væremåde. Den er intet mindre end den største kunstart, der eksisterer, idet den er selve livskunsten. Dette at leve er i allerhøjeste grad en kunst.” (Kulturens skabelse, bog nr. 24 kap. 16).

Kosmisk kommunisme

Kapitel 4 i Livets Bog 1, Et internationalt verdensrige under skabelse, er på en måde Martinus’ store politiske manifest. Det samme emne tages desuden op i Livets Bog 4, hvor han anvender begrebet “kosmisk kommunisme” og siger, at “kommunismens evangelium” i virkeligheden er Det Nye Testamente. (Se LB4 stk. 1434).

Martinus skriver: “Jesus af Nazareth, ophavet til “Det Ny Testamentes” kerneideer, er således verdens største og første “kommunist”. Hans væsen eller væremåde udgør billedet eller modellen, efter hvilken det jordiske menneske skal forvandles fra at være “det falske forretningsprincips” slave til at være “det ægte forretningsprincips” geniale udøver, der kulminerer i “hellere at give end at tage”, og i kraft af hvilken guddommelig væremåde al udslettelse af de materielle værdiers samfundsskadelige ophobninger til fordel for en total samfundsmæssig økonomisk ligevægt imellem alle stater såvel som imellem individer vil blive praktiseret.” (LB4 stk. 1333).

De tolv punkter for jordmenneskets opfyldelse af det store kærlighedsbud

Her citeres Martinus’ tolv punkter fra Livets Bog 1, stk. 117:

 

1. Alle former for uselviskhedens sejr over selviskheden. (Fællesinteressens sejr over privatinteressen).
2. Skabelsen af en international demokratisk verdensstyrelse.
3. Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt upartisk verdenspoliti.
4. Udvikling af et internationalt åbenlyst – ikke hemmeligt – højeste lov- og retsvæsen, der repræsenterende videnskabens ypperste væsener på åndelige såvel som materielle områder, kan være kvalificerede til at kende forskel på “abnorme handlinger” og “forbrydelser”, – kender udviklingens gang og tilværelsens evige love og dermed være en garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle.
5. Afskaffelse af private individers besiddelse af værdierne til fordel for verdensstatens tilegnelse af disse.
6. Afskaffelse af penge til fordel for indførelse af et individs personligt ydede arbejde som eneste betalingsværdi og kvitteringen herfor som eneste betalingsmiddel for samme person.
7. Oprettelse af et for hele verdensstaten fælles barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond på basis af afdrag fra arbejdskvitteringerne.
8. Udnyttelse af maskinerne til forkortning af den materielle arbejdstid til fordel for studiedage og åndsforskning.
9. Afskaffelse af al voldspolitik og blodsudgydelser.
10. Afskaffelse af tortur-, prygle- og dødsstraffe til fordel for kyndige internerings- og opdragelsesforanstaltninger.
11. Udvikling af vegetariske næringsmidler, sundhed og legemspleje, sunde og lyse boligforhold.

12. Udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, til planter og mineraler. (LB1 stk. 117).

Søg og læs mere i Martinus værk på www.martinus.dk

Ole Therkelsen

Gardenparty på Villa Rosenberg i Martinus Center Klint i 1959

To gange var jeg som barn med mine forældre i Klint. Anden gang i juli 1959, hvor jeg var 11 år, blev jeg ved et såkaldt gardenparty på Villa Rosenberg fotograferet stående mellem min far Jacob og Martinus, som det fremgår af nærværende foto.

Om sommeren, når Martinus var i Klint, boede han i Villa Rosenberg, som han i 1937 købte af globetrotteren Holger Rosenberg, der var meget positivt indstillet overfor Martinus og hans arbejde. For ikke at blive forstyrret så ofte, og for at få mere ro til at skrive på ugens øvrige dage inviterede Martinus hver onsdag eftermiddag i højsæsonen feriebyens gæster til selskab i haven ved Villa Rosenberg.

Martinus var ikke menneskesky, han ville meget gerne træffe mennesker og tale med dem, og der var selvsagt mange, der gerne ville møde Martinus og tale med ham. Ved disse sammenkomster i haven havde alle centrets gæster mulighed for at træffe Martinus og tale med ham under venskabelige og afslappede forhold, og engang imellem udviklede det sig til, at han blev centrum i en regulær spørgetime.

Generel INFORMATION

Ole Therkelsens to bøger:
1. Martinus, Darwin og intelligent design (2007)
2. Martinus og den nye verdensmoral (2009)

www.oletherkelsen.dk

www.oletherkelsen.info

www.varldsbild.se

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com

Video-foredrag om Det Tredje Testamente – Martinus Åndsvidenskab

af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint, den 05.07.2016.
Den intuitive Martinus (1890-1981) er skaberen af den åndsvidenskab eller kosmologi, der kaldes “Det Tredje Testamente”, hvoraf Livets Bog i syv bind er hovedværket. Martinus samlede værk er på 10.000 sider.

Martinus og hans livsværk – Det Tredje Testamente

Martinus kaldte sine samlede værker “Det Tredje Testamente”. Det omfatter “Livets Bog” i syv bind, “Det Evige Verdensbillede” i fire bind (symboler med forklaring), “Logik”, “Bisættelse”, “Artikelsamling 1” og 28 småbøger, samt mange båndoptagelser og hundredevis af artikler udkommet i tidsskriftet “Kosmos”.

Symboler © Martinus Institut 1981.
www.martinus.dk

Den danske forfatter Martinus (1890-1981)

Martinus har i sit samlede værk med titlen “Det Tredje Testamente” beskrevet et logisk, sammenhængende verdensbillede. Det viser, at alle levende væsener indgår i et levende verdensalt og tager del i en stadig evolution mod højere livsformer. Vor tids store omvæltninger og kriser er udtryk for en verdenskulturs undergang og fødslen af et nyt humant verdenssamfund.

Martinus blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).

Martinus skrev, at hans værk var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26).

Hvad var baggrunden for Martinus’ forfatterskab?

I Fortale til sit hovedværk, Livets Bog (LB1-7), fortæller Martinus om den dybtgående bevidsthedsændring, der blev den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab. Han fortæller, at han i påsken 1921 fik kosmisk bevidsthed ved at opleve den hvide og den gyldne ilddåb.

Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyser jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner. Disse evner satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip” (LB1 stk. 21).

Denne bevidsthedsforandring og den medfølgende nye indsigt blev udgangspunktet for et 60 år langt forfatterskab.

I 1955 omtaler Martinus DET TREDJE TESTAMENTE som EN VERDENSEPOKE.

I foredraget Kristendommens verdensepoke fra den 2. okt. 1955 taler Martinus om Det Tredje Testamente som en del af kristendommens verdensepoke, som et stadium i udviklingen eller en del af Guds skabelse af mennesket i sit billede.

Martinus: “Vi ser således, at det sidste stadium i den kristne verdensepoke, den ny verdenskultur, allerede er indbygget i de tidligere kulturer. Kristendommens verdensepoke består af tre store stadier, hvor det første udgøres af Det Gamle Testamente og jødedommen og det andet af Det Nye Testamente og kristendommen, hvor den materielle tilstand skulle udvikles. Det tredje stadium er Det Tredje Testamente eller åndsvidenskaben, som vil danne grundlag for menneskets videre udvikling og garantere, at menneskene inden for denne epoke vil komme til at blive ét med Gud.” (Kosmos nr. 11/1991 og 3/2007).

I foredraget betonede Martinus, at det skal blive til videnskab, at Kristi væremåde er modellen for det fuldkomne menneske i Guds billede. Åndsvidenskabens analyserækker, der kan følges af almindelig intelligens, viser på alle områder som videnskabelig sandhed, at man skal være til glæde og velsignelse for alt levende. Og at dette at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv, er alle loves opfyldelse. Åndsvidenskabens opgave er at udbrede denne sandhed og at retfærdiggøre og videnskabeliggøre alle Kristi udtalelser. Åndsvidenskaben er ikke åndsvidenskab, hvis den ikke på alle punkter kan bekræfte Jesu bjergprædiken.

DET TREDJE TESTAMENTE – EN VIDENSKABELIGGJORT KRISTENDOM

Martinus anså ikke blot sit værk for at være en åndsvidenskab, en kosmologi eller et evigt verdensbillede, men han mente også, at det var en videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom.

Kristendommen har måske nok i sit begynderstadium været en religion, men den vil ifølge Martinus blive til en videnskab, ja til selve verdensvidenskaben, der vil samle hele verden. Den vil forene religion og videnskab, og den vil forene hjerte og hjerne samt Østens og Vestens tænkning. Når de evige analyser kommer ind i kristendommen vil man se, at det hele går op eller passer med kærligheden og uendeligheden, og da vil kristendommen blive til videnskab og ikke længere være en tro, mente Martinus.

Se, alt er såre godt

Denne kærlighedens videnskab vil påvise, at alt i sit slutfacit bekræfter det bibelske ord, “alt er såre godt”. Martinus mener altså, at det er rigtigt, der hvor man i Bibelen efter skabelsen af hele verdensaltet lader Gud udtale: “Se, alt er såre godt”.

Martinus satte sit værk i relation til Bibelens to tidligere testamenter ved at give sin samlede åndsvidenskab titlen Det Tredje Testamente, idet han anså sit arbejde for at være en fortsættelse af kristusmissionen. Martinus angav, at hans værk Det Tredje Testamente var identisk med den intellektualiserede, udødelige kristendom. Den skulle blive menneskehedens kommende livsfundament og danne grundlag for den ny verdensmoral.

Bibelens profeti om Kristi genkomst som Talsmanden – Den Hellige Ånd

Martinus var af den opfattelse, at denne ny åndsvidenskab var den Sandhedens Ånd eller Talsmanden den hellige Ånd, der skulle komme i forbindelse med Kristi forudsigelse af kristendommens kommende livsfornyelse:

“Men Talsmanden, den hellige Ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer.” (Joh. 14,26).

“Jeg har endnu meget mere at sige jer, men I kan ikke bære det nu. Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende ting skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer.” (Joh. 16,12-15).

Hvilket udtryk brugte Martinus første gang om sit arbejde og værk?

Ved sit første offentlige foredrag den 1. december 1930 havde Martinus på alle stolesæder udlagt en information med titlen Orienterende oplysninger angående mit åndelige arbejde. (Artikelsamling 1, artikel nr. 2). Her brugte han udtrykket “mit åndelige arbejde” og karakteriserede det som “en helt ny kærligheds- og visdomslære”, der var udtryk for en helt igennem ny åndelig verdensimpuls, en ny kristusimpuls.
Martinus gjorde gældende, at der ikke var tale om noget plagiat, hans kærligheds- og visdomslære var i renkultur et resultat af hans eget åndelige eller kosmiske sansesæt, bistået af mægtige kristuskræfter, som det var faldet i hans lod at være modtagelig for. (Artikelsamling 1 stk. 2.1 og DEV6 stk. 96.6).

I første bind af Livets Bog fra 1932 bruger Martinus ikke udtrykket åndsvidenskab, men det gør han til gengæld flere gange i Kosmos nr. 2/1933 i artiklen Fortolkning af Livets Bog: Fortalen. (Artikelsamling 1, artikel nr. 7). Han bruger også udtrykket åndsvidenskab i de to følgende artikler fra 1934. (Artikelsamling 1, artikel nr. 8 og 9).

Indtil 1960 er Martinus Åndsvidenskab den mest brugte betegnelse. Men udtryk som Martinus’ verdensbillede, Martinus’ kosmiske analyser og Det evige verdensbillede blev også brugt.

Indførelse af betegnelsen Martinus Kosmologi 

Omkring 1959-1960 går Martinus selv over til at bruge et mere moderne og internationalt udtryk for sit værk, nemlig Martinus Kosmologi. Kosmologi er læren om det velordnede univers. Orddannelsen “kosmologi” var måske nok ny, men ordstammen “kosmos” havde Martinus brugt flittigt lige siden han begyndte at skrive.

Allerede i 1933 gav han sit tidsskrift navnet Kosmos. “Det er et moderne navn ved siden af Livets Bog og de andre bøger. Dengang det kom, var det ved en kosmisk impuls. Jeg mener, vi skal holde fast ved navnet Kosmos.” (Samarbejds-Strukturen, stk. 12.1).

Kosmos – tidsskrift for Martinus Institut

I 1958 blev tidsskriftet Kosmos oversat til esperanto med titlen Kosmo. Senere stod det Martinus klart, at Kosmos skulle hedde Kosmos på alle sprog, og ikke f.eks. Kosmo på esperanto og Cosmos på engelsk osv. Martinus: “Jeg mener, Kosmos skal være internationalt, at det kan have samme navn i alle lande.” (Samarbejds-Strukturen, stk. 12.1).

Da der bl.a. var et tysk tidsskrift med titlen Kosmos, foreslog Martinus på et rådsmøde en undertitel: “Kan man ikke ved titlen Kosmos tilføje “Martinus Kosmologi” eller sådan noget, så ved de, hvor det hører hen?” (12. november 1974, Samarbejds-Strukturen stk. 12.1).

I 1959 anvender Martinus første gang ordet “kosmologi” i et kontaktbrev stilet “Til alle mit arbejdes trofaste venner!”. Han skriver, at resultatet af Erik Gerner Larssons to rejser til Indien blev det, at der blev oprettet et center for vor kosmologi eller åndsvidenskab. Længere nede i brevet skriver Martinus, at man nu i Indien er begyndt at forstå “den kosmologi eller den åndsvidenskab, det er blevet min mission at bringe menneskeheden”. (Kontaktbrev september 1959).

Martinus Kosmologi bruges af Martinus selv efter 1960

I 1960 går Martinus ind for at bruge udtrykket Martinus Kosmologi i stedet for Martinus Åndsvidenskab. I et brev til Erik Gerner Larsson i Indien i januar 1960 skriver Martinus i forbindelse med, at der var begyndt at komme færre tilhørere til foredragene i “Martinus Åndsvidenskab” på Instituttet, at det måske ville være bedre at ændre navn til “Martinus Kosmologi”.

Martinus skriver: “Når du kommer hjem, tror jeg vi skal snakke lidt sammen om navnet på vor Sag. Jeg tror, det vil være mere rigtigt og mere praktisk at kalde vort arbejde for “Martinus Kosmologi” i stedet for “Martinus Åndsvidenskab”. I ordbøgerne udtrykkes “kosmologi” som det samme som Læren om verdensaltet, dets oprindelse, udvikling og indretning, ligesom kosmologisk bevisførelse står opgivet som slutning fra verdensbygningens eksistens til Gud som dens årsag.” (Kosmos nr. 11-12/2004).

Martinus refererer til definitionen af “kosmologi” og “kosmologisk bevisførelse” i Salmonsens Leksikon. (Se 2. udg. bind 14, 1923).

I 1960, i en alder af 70 år, afsluttede Martinus sit hovedværk, og derfor forekommer udtrykket kosmologi naturligvis ikke i al den tidligere litteratur, der udgør hovedparten af det Martinus har skrevet. Men netop i 1960 i LB7 skriver han, at livsmysteriets løsning er det samme som “den allerhøjeste kosmologi eller åndsvidenskab”. (LB7 stk. 2658 pkt. 40).

Kosmologi vs. Det Tredje Testamente

Selv om Martinus i de sidste seks år af sit liv fra 1975 gik over til også at kalde hele sit værk Det Tredje Testamente, gik han alligevel ikke selv bort fra at bruge udtrykket kosmologi. Han tog aldrig afstand fra brugen af betegnelsen kosmologi, og han anbefalede ikke og ytrede ikke ønske om, at man skulle holde op med at bruge udtrykket kosmologi. Af båndoptagelser af rådsmøderne i perioden 1974-1981 fremgik, at han i denne periode selv ofte brugte ordet kosmologi.

Så sent som i sin 89-års tale Kristi genkomst – talsmandens komme brugte Martinus udtrykket kosmologien: “Når det lille barn kommer til verden, er det en fødsel fra det åndelige plan til det fysiske arbejdsplan. Og når man dør, forlader man dette plan og fødes på det åndelige plan, som jeg nævnte før.

Der er således to fødsler, den første kalder jeg “fødsel et” og den anden “fødsel to”, og det vil blive fremtidens betegnelser i kosmologien.” (Kosmos nr. 7/2008, stk. 15).

Pause fra udtrykket Det Tredje Testamente i tretten år frem til 1968 

I begyndelsen af 1950’erne brugte Martinus således udtrykket Det Tredje Testamente flere gange som udtryk for en udviklingsfase eller en tidsepoke. Derefter følger en pause på over tretten år, hvor han ikke bruger udtrykket, måske fordi udtrykket Martinus Kosmologi netop i disse år vinder indpas og bliver det mest anvendte.

Vi skal frem til 1968 i Varnhem, Sverige, hvor Martinus i et foredrag igen bruger udtrykket Det Tredje Testamente, men nu for første gang med direkte reference til titlen på værket, hvor han siger, at han vil udvikle det videre til, at det bliver Det Tredje Testamente. (Mit forhold til Gud, foredrag i Varnhem 02.06.1968).

I 1969 brugte Martinus udtrykket Det Tredje Testamente flere gange. Af gamle programmer fremgår desuden, at Martinus ligefrem holdt foredrag med titlen Det Tredje Testamente både på Instituttet den 10. februar 1969 og i Jönköping den 13. maj 1969. Her brugte han igen Det Tredje Testamente som en betegnelse for en verdensepoke.

 I 1971 bruges Det Tredje Testamente som betegnelse for en bog

Da Martinus i 1970 rundede de 80 år, holdt han op med at rejse rundt med foredrag for at bruge alle sine kræfter på at skrive. I 1969 foretog Martinus sine sidste foredragsrejser til Sverige og provinsen i Danmark, og hans sjette foredragsrejse til Island i 1970 blev hans allersidste foredragsrejse. Selv om det måske nok var planlagt, kom Martinus aldrig til Norge med foredrag.

I de sidste ti leveår holdt Martinus som regel kun to foredrag om året, nemlig ved sommersæsonens indledning i Martinus Center, Klint, og den 11. august ved sin fødselsdag, der som regel blev afholdt i Ingeniørforeningen eller Hotel Sheraton i København. Selv hørte jeg alle disse foredrag, og ved hans 81-års fødselsdag i 1971 var det særligt interessant at høre om hans nye planer, der havde ændret sig siden marts 1971.

Imellem marts og august 1971 fik Martinus en stærk impuls angående Det Tredje Testamente. På Sagens 50-årsdag i marts sagde han nemlig, at han var ved at afslutte DEV4 og mente at kunne færdiggøre den i løbet af sommeren. Tilbage var der så to symbolbøger, DEV5 og DEV6, som han håbede på at kunne gøre færdig på 3-4 år. (Martinus Institut, 24.03.1971).

Martinus ændrer planer vedrørende udgivelsen af Det Tredje Testamente

Men kort tid efter ændrede Martinus disse planer, fordi han havde fået en intuitiv impuls om at gå i gang med at skrive en bog, der for offentligheden skulle præsentere hans værk som Det Tredje Testamente. Han lagde derefter arbejdet med symbolerne til side for senere at vende tilbage til det, når han var færdig med præsentationsbogen Det Tredje Testamente.

Martinus: “Jeg var jo lige ved at være færdig med fjerde del af symbolbogen [DEV4]. Men så fik jeg en højere impuls til, at jeg hurtigst muligt skulle lave en anden bog, en lille bog i hvilken hele verdensbilledet findes i koncentrat. Nu er tiden kommet, da vi er nødt til at erkende og gøre åbenbart, hvad det er, der foregår her i Skandinavien. Og det er “Det Tredje Testamente”. Det er det, som Kristus ikke kunne fortælle sine disciple, men som han sagde, at sandheden. “Talsmanden den hellige ånd” skulle Faderen sende, og den skulle lære menneskene alt det, de ikke forstod dengang.” (Foredrag 11.08.1971).

Martinus havde observeret, at der var opstået en særlig modenhed for de kosmiske analyser hos de unge mennesker. Han nævnte ofte, at de havde “moderne bevidsthed”, og de var “begyndelsen til den ny verdenskultur”. For denne ungdom ville Martinus gerne hurtigst muligt skrive noget kort om analyserne, og så kunne de eventuelt senere læse de store værker.

I de sidste 10 år talte Martinus ofte om Det Tredje Testamente

I de sidste ti år af sit liv var Martinus stærkt optaget af Det Tredje Testamente. Han talte om det i næsten alle sine åbningsforedrag i Klint og fødselsdagstaler i København. Talrige gange talte han om det ved møder på Instituttet, til medarbejdere og til venner i privat selskab. Han tænkte meget på, hvordan han bedst kunne føre Det Tredje Testamente frem til den store offentlighed i bogform.

Tage Buch skriver: “Forlagsboghandler Jarl Borgen, der havde hørt om Martinus’ ide om udgivelsen af en bog med titlen Det Tredje Testamente – der var den foreløbige arbejdstitel på den påtænkte introduktionsbog – tilbød i november 1971 i et brev til Martinus at udgive denne bog.
Martinus nåede ikke at få udgivet hverken den påtænkte bog eller 4. bind af symbolbogen, men dette materiale foreligger i manuskript, og det vil med tiden blive udgivet, når det er korrekturlæst. En del af det må dog bearbejdes, da det kun foreligger i første nedskrivning.” (Martinus Erindringer, side 152).

I 1975 Det Tredje Testamente som betegnelse for hele Martinus’ værk

Indtil 1975 omtalte Martinus altid sin præsentationsbog som Det Tredje Testamente, men derefter begyndte han også at bruge titlen Det Tredje Testamente som en betegnelse for hele sit værk. Det fremgår af to foredrag, som Martinus holdt i sommeren 1975. (Kosmos nr. 7/2004 og 7/2005). Samme år skrev Martinus i den forbindelse også et brev til en god ven, Helmer Fogedgaard (1907-2002), angående brugen af titlen Det Tredje Testamente.

Martinus skrev: Her må jeg gøre bekendt, at nævnte Testamente ikke bare er en lille bog eventuelt på et hundrede sider. Det er intet mindre end alle mine allerede manifesterede bøger, skrifter, symboler og blade tilsammen. Men det er rigtigt, at jeg skriver på en bog, der viser, at mit kosmiske verdensbillede rummer det “meget”, Kristus havde at kunne have sagt til sine disciple, men som de i sin tid “ikke kunne bære”. Og det derfor måtte udsættes til en senere tid. (Joh. 16.12-15).

Min nye bog viser således “Kristi Genkomst” eller rettere “Kristendommens Genkomst”. Kristus kommer ikke i en personlig fysisk inkarnation i kødet som en prædikant og mirakelmand. Det advarede han meget stærkt imod, at folk skulle tro. Han kommer derimod “på himmelens skyer med kraft og megen herlighed”. (Matt. 24.30).  (Se Kosmos nr. 9-10/2004). 

 Livets Bog 1 under titlen Det Tredje Testamente

Tidligere var Martinus’ bøger inkl. Livets Bog kun blevet udgivet på eget forlag, men lige før sin bortgang var det blevet Martinus meget magtpåliggende at få udgivet Det Tredje Testamente på et stort offentligt bogforlag. Nogle få år efter Martinus’ bortgang fortalte Jarl Borgen i en fødselsdagstale for en stor samling af Martinus-interesserede på hotel Sheraton, at det havde tiltrukket hans opmærksomhed, at Martinus ville lave en præsentationsbog i ét bind, da han som forlægger vidste, at det var meget svært at sælge store flerbindsværker.

I forbindelse med bogudgivelser sagde Martinus ofte: “Det er forlagene, der skal komme til os”. Martinus ville ikke forcere sagen ved at gå foran Forsynets plan. Han var overbevist om, at Forsynet nok skulle give tegn eller sende det rette menneske, når tiden var inde. Da Jarl Borgen selv havde henvendt sig, mente Martinus, at Forsynet dermed havde peget på Borgen som den rigtige udgiver.

Martinus aftaler udgivelse med Jarl Borgen, Borgen forlag

Men eftersom Martinus ikke fik bogen Det Tredje Testamente skrevet helt færdig, skulle der gå hele syv år inden han genoptog kontakten med Jarl Borgen. I marts 1979 bestemte Martinus sig nemlig for, at han gerne ville have hovedværket LB1-LB7 genudgivet under titlen Det Tredje Testamente. Det førte i 1980 til længere forhandlinger med Jarl Borgen, der som forlægger vidste, at det kunne være svært at sælge en genudgivelse af en bog, og så oven i købet i syv bind. Men det var så vigtigt for Martinus, at værket kom ud på et stort offentligt forlag, at han selv gik med til at stille garantikapital og skyde penge i foretagendet.

På Instituttet fortalte en af kontordamerne, at Martinus i en periode hver formiddag kom ind på kontoret og spurgte, om der var noget nyt fra Borgen. Det viser noget om, hvor betydningsfuld denne bogudgivelse var for Martinus.

Den ny verdenskultur

Til en stor gruppe unge medarbejdere i Klint i påsken 1978 sagde Martinus: “Vi er begyndelsen til den ny verdenskultur. Vi har den viden, som folk skal have. Den vil engang blive bredt ud over hele verden. Den har allerede megen grobund, kan man se. Vi får breve næsten fra hele verden, skønt bøgerne endnu ikke er gået ud på de store forlag.

Mine analyser og mine bøger er nemlig ikke givet fri af Forsynet, før Det Tredje Testamente er kommet ud på de store forlag. Så vil der blive meget røre omkring det, så vil det få sin velsignelse og sin forbandelse. Men vi behøver ikke at være bange for forbandelsen, for vi forbander ikke selv nogen, og så kan vi ikke røres på denne måde” (Den ny kultur, Kosmos nr. 3/2004. Se evt. også Kosmos nr. 7/2008 og 7/2009).

Martinus erklærede ganske vist allerede i 1975, at hele hans værk var Det Tredje Testamente. Men når talen i 1971-1979 var om Det Tredje Testamente i forbindelse med forlag og udgivelser, talte han altid om præsentationsbogen. Den skulle som sagt forklare med hvilken ret han kaldte hele værket for Det Tredje Testamente. Når Martinus i de sidste to år af sit liv talte om udgivelsen af Det Tredje Testamente, talte han om genudgivelsen af Livets Bog på Borgen.

Udgivelsen af DTT i to tempi i 1981 og 2004 

Denne Martinus’ sidste beslutning, at forklaringerne til symbolerne på omslaget ikke skulle med i Livets Bog, fritog rådet for Martinus Institut en svær beslutning. Nemlig at træffe beslutning om, hvordan Det Tredje Testamente, Livets Bog 1 om kort tid skulle udgives på Borgens Forlag. Skulle prologen og indledningen [plan B] eller symbolforklaringerne [plan C] medtages i Livets Bog? – Nej, Martinus havde selv bestemt, at Livets Bog skulle udgives uden nogen forklaring af titlen Det Tredje Testamente og af symbolerne på omslaget – og sådan blev det.

Allerede et halvt år før sin bortgang havde Martinus selv lavet aftale med forlagsdirektør Jarl Borgen om udgivelsen. Et halvt år efter Martinus’ bortgang blev Det Tredje Testamente – Livets Bog 1 således udgivet på Borgens Forlag den 24. november 1981.

Når Martinus talte om udgivelsen af Det Tredje Testamente, var han ofte inde på, at der nok “ville lyde et ramaskrig”, når bogen kom ud.

Det Tredje Testamente = Talsmanden den hellige Ånd

Tænk, Martinus skrev, at hans værk Det Tredje Testamente var Talsmanden den hellige ånd, og dermed opfyldelsen af den bibelske profeti om Talsmandens komme og Kristi genkomst, og at han ene mand af Gud var udvalgt og ved Kristus personligt indviet til at føre kristendommen frem til sin fuldkommengørelse her på jorden!

Martinus: “Jeg er klar over, at jeg her stiller mange menneskers skepsis på en meget hård prøve, ja så hård en prøve, at den måske kunne blive en vej til korsfæstelse af mig, hvis ikke Gud havde en anden plan med mig”. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

Udgivelsen af Det Tredie Testamente

Men der lød ikke noget ramaskrig ved udgivelsen af Det Tredje Testamente, Livets Bog 1, for der var jo blot tale om en genudgivelse af Livets Bog. Den eneste ændring var den ny titel, Det Tredje Testamente, som ikke blev nærmere forklaret. – Fra 1981 skulle der gå 23 år inden forklaringen blev offentliggjort i bogform. Men i alle de mellemliggende år havde man efterhånden vænnet sig til titlen Det Tredje Testamente uden at finde den specielt oprørende eller provokerende.

Livets Bog 1 med titlen Det Tredje Testamente blev hurtigt oversat til svensk, engelsk, serbokroatisk, tjekkisk, tysk, fransk, spansk, esperanto, hollandsk, og efterhånden begyndte flere personer på forskellige sprog også at bruge titlen Det Tredje Testamente på deres egne skrifter på nettet.

23 år mellem de to udgivelser af Det Tredje Testamente

Man kunne måske undre sig over, at der skulle gå 23 år før bogen med forklaringen af titlen Det Tredje Testamente blev offentliggjort i bogform, men overordnet set var det ifølge Martinus åndelige kræfter i form af Forsynet, der bestemte farten. Det fremgår af Martinus’ velkomsttale i Klint i 1975, hvor han taler om Centrets 40-års fødselsdag, Samarbejdsstrukturen og færdiggørelsen af præsentationsbogen Det Tredje Testamente. (Kosmos nr. 5/2015).

Martinus: “Det er ikke meningen, at jeg hvert år skal stå her og gentage, at De skal få Det Tredje Testamente om et år. Nu er det tredje gang, jeg kommer til at skulle love Dem denne bog. Men jeg er jo blevet forhindret på grund af helbredet. Og med hensyn til Det Tredje Testamente, da skal De ikke tro, at De bliver snydt. Nu er det ikke atter en skuffelse. Det skal nok blive lavet. Det er bestemt allerede før jeg blev født, hvornår tingene skal være færdige.” (Kosmos nr. 7/2004).

Ole Therkelsen

Gardenparty på Villa Rosenberg i Martinus Center Klint i 1959

To gange var jeg som barn med mine forældre i Klint. Anden gang i juli 1959, hvor jeg var 11 år, blev jeg ved et såkaldt gardenparty på Villa Rosenberg fotograferet stående mellem min far Jacob og Martinus, som det fremgår af nærværende foto.

Om sommeren, når Martinus var i Klint, boede han i Villa Rosenberg, som han i 1937 købte af globetrotteren Holger Rosenberg, der var meget positivt indstillet overfor Martinus og hans arbejde. For ikke at blive forstyrret så ofte, og for at få mere ro til at skrive på ugens øvrige dage inviterede Martinus hver onsdag eftermiddag i højsæsonen feriebyens gæster til selskab i haven ved Villa Rosenberg.

Martinus var ikke menneskesky, han ville meget gerne træffe mennesker og tale med dem, og der var selvsagt mange, der gerne ville møde Martinus og tale med ham. Ved disse sammenkomster i haven havde alle centrets gæster mulighed for at træffe Martinus og tale med ham under venskabelige og afslappede forhold, og engang imellem udviklede det sig til, at han blev centrum i en regulær spørgetime.

Generel INFORMATION

Ole Therkelsens to bøger:
1. Martinus, Darwin og intelligent design (2007)
2. Martinus og den nye verdensmoral (2009)

Oles to lydbøger på CD er:
3. Kosmiske lektioner (2006) 50 foredrag i MP3
4. FOREDRAG i 2013 (2014) 48 foredrag i MP3

kan købes i boghandlerne og på www.martinusshop.dk
Lyt til 200 foredrag på 6 forskellige sprog dansk, svensk, engelsk, esperanto, tysk og fransk på oletherkelsen.dk og oletherkelsen.info
Fri download. Velkommen

LINKS

OLE THERKELSEN BLOG    www.oletherkelsen.info

OLE Audio-foredrag       www.oletherkelsen.dk

OLE YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

AMAZON   www.amazon.com/author/ole.therkelsen

GOOGLE+   PROFIL        www.google.com/+MartinusKosmologiOleTherkelsen

TWITTER         https://twitter.com/ole_therkelsen

FACEBOOK

https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

https://www.facebook.com/OleTherkelsen.info/

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

www.varldsbild.se

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com

“Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”
af Hermann Rudolph

I februar 1921 lånte Martinus (1890-1981) en bog af Lars Peter Larsen (senere Lars Nibelvang), der boede på Christian Svendsens gade på Amager. Senere kunne hverken Martinus eller Lars huske bogens titel og forfatter, men nyere tids efterforskning viser, at der må være tale om bogen “Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation” skrevet af den tyske teosof og lærer Hermann Rudolph (1865-1946).

Læs eller download en pdf-fil med den lille katalysatorbog på 97 sider af Hermann Rudolph, som Martinus læste i 1921.

hermann-rudolph-meditation-en-teosofisk-andagtsbog-med-anvisning-til-meditation-www-oletherkelsen-info

Denne danske bog er oversat fra tysk:

MEDITATIONEN. EIN THEOSOPHISCHES ANDACHTSBUCH NEBST ANLEITUNG ZUR MEDITATION,

der er skrevet af Hermann Rudolph (1865-1946) og udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. Den autoriserede oversættelse, Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation, er er lavet af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag i 1913. Oversætteren Werner Blædel boede i Badstuestræde 1 i det indre København.

Hvad var det for en lille bog, der satte Martinus i gang med at meditere – resulterende i hans kosmiske indvielse?

Det spørgsmål er først blevet besvaret i år 2016!

af Ole Therkelsen, forfatter

I 1921 arbejdede den intuitive Martinus (1890-1981) som kontorist i mejeriet Enigheden i København. Han var blot 30 år og havde ingen uddannelse.

En dag fortalte en ældre kollega om en ny interessant bog med åndelige emner. Da Martinus havde sikret sig, at det havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen.

I februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Nibelvang, som boede på Amager. Igennem de næste syv år blev han Martinus’ daglige samtalepartner og ven.

Ved deres første møde sagde Lars Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!”

Lars Nibelvang skrev i sin dagbog: “Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem (…). Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække.”

Meditationen der udløste bevidsthedsudvidelsen

I 1921 arbejdede Martinus som kontorist i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en ældre kontorist Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gita og Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).

Hvem havde skrevet bogen – og hvad var titlen?

Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter.

Da Nibelvang og Martinus ikke rigtigt kunne huske, hvilken bog det var, der havde foranlediget Martinus til at meditere på Gud, har det lige siden været lidt af et mysterium. Før 1921 findes der meget få teosofiske bøger på dansk med anvisninger på, hvordan man mediterer på Gud. Selv mener jeg nu, at løsningen på mysteriet er den danske oversættelse af Hermann Rudolphs bog: Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation, der er oversat af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag i 1913. (Se www.bibliotek.dk og denne bogs stk. 2.19).

Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse bøger. Han mente ligefrem, at åndelige kræfter forhindrede ham i at læse bøger, fordi hans kommende livsværk ikke skulle være influeret af andres meninger og opfattelser. Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger

Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).

Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955).

Kristusvisionen og den hvide ilddåb

Lars Nibelvang skriver i sine dagbogsblade, at han havde givet Martinus’ mundtlige anvisninger på, hvordan man kunne meditere i en bekvem stol og evt. tage et bind for øjnene for at holde lyset og for bedre at kunne koncentrere sig. Martinus købte derefter en ny kurvestol til dette formål, og han fortalte, at den knirkede, at den var meget levende og helt magnetisk. (Kosmos nr. 3/1991). Kurvestolen, der var lavet af pilekviste, virkede bedst, når der ikke var puder i stolen.

Martinus boede i et lille værelse på Jagtvej 52A^1.tv. i København, og da han i påsken havde fået fri fra mejeriet ville han igen prøve at meditere i kurvestolen. Askeonsdag den 23. marts 1921 om aftenen oplevede han således “den hvide ilddåb”, der var en Kristus-vision. Der var eksakt fuldmåne kl. 21.18. (Ifølge astrologien skulle det bevirke, at indstrømningen af universel, guddommelig energi skulle være særlig stærk på dette tidspunkt).

Det blev under denne koncentration på Gud, at Martinus i en dagsbevidst kosmisk vision kom til at opleve sin kaldelse til at skabe den kosmiske videnskab, som logisk og intellektuelt skulle klarlægge det “meget”, som Jesus ikke kunne forklare sine disciple, da de ikke kunne bære det. (Den Intellektualiserede Kristendom, Forord og stk. 2).

Bertel Thorvaldsens Kristus-skulptur

Martinus havde ikke siddet ret længe, før han så et lysende punkt i det fjerne, og pludselig kom en kristusfigur til syne. Det var den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens skulptur af Kristus, hvor han siger: “Kommer til mig” (Domkirken i København). – Figuren var lille og stod noget borte. Så blev det mørkt, og da det blev lyst igen, var figuren blevet levende og i naturlig menneskelig størrelse. Den var iklædt et gevandt af lysende små stjerner, næsten som en kåbe af diamanter. Det var kolossalt lysende, lyset var snehvidt, skyggerne var blå. Dette Kristus-væsen af blændende solskin kom ganske stille hen mod Martinus, der sad som lammet i sin kurvestol. Han så lige ind i en skikkelse af ild, der bestod af små lysende punkter, omtrent som ved en stjernekaster, blot var gnisterne meget mindre.

Til sidst bevægede skikkelsen sig lige ind i Martinus’ krop, ind i hans indre. Her standsede den og blev stående. En vidunderlig ophøjet følelse betog Martinus, og lammelsen var forbi. Det guddommelige lys, der således havde taget bolig i Martinus, gav ham evne til at se ud over verden. Fra denne guddommelige skikkelse i Martinus udgik der en kolossal lysstråle, og Martinus kunne i dette lys se jordkloden dreje rundt. Han så kontinenter og have, byer og lande, bjerge og dale ligge badet i lyset fra sit eget indre. I det hvide lys blev jorden forvandlet til Guds rige. Og dermed sluttede den overjordiske guddommelige kristusvision. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2 og Bog nr. 4, kap. 16).

Ole Therkelsen

Katalysatorbogen. “Meditation” af Hermann Rudolph

 

Oversat fra tysk: Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation, skrevet af Hermann Rudolph (1865-1946) og udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. Den autoriserede oversættelse, Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation, er er lavet af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag i 1913.

Ved et foredrag i 1955 udtalte Martinus: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.”

 

Generelle oplysninger

 

OLE THERKELSEN BLOG
www.oletherkelsen.info

OLE Audio-foredrag
www.oletherkelsen.dk

OLE YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

AMAZON
www.amazon.com/author/ole.therkelsen

FACEBOOK
https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

https://www.facebook.com/OleTherkelsen.info/

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen