Et internationalt verdensrige under skabelse
Video med foredrag af Ole Therkelsen med symboler om skabelsen af et internationalt verdensrige set i lyset af Martinus Kosmologi også kaldet Martinus Åndsvidenskab.
Den menneskelige udvikling er ligesom al anden udvikling i naturen lovbunden og går med naturlig hastighed i en ganske bestemt retning. Med kendskab til udviklingens love kunne Martinus netop forudsige forløbet af den fremtidige udvikling, også udviklingen mod et internationalt verdensrige.
Når det f.eks. drejer sig om et nyfødt barn, kan man let profetere om, at det vil begynde at kunne gå om et år og tale om to år, og at det vil gå ind i puberteten i den og den alder og blive voksen i den og den alder. Ligesom der for børn findes obligatoriske udviklingstrin, der må gennemgås før man bliver voksen, således findes der også bestemte udviklingstrin, som alle befolkede planeter må gennem i udviklingen frem mod det voksne eller fuldkomne stadium, frem mod et internationalt verdensrige.
En planeters udvikling går også igennem foster- og børnestadier
På samme måde kan man også tale om, at en planet gennemgår forskellige foster- og barnestadier i dens udvikling. Martinus kunne således også forudse, at kloden fra sit nuværende teenager- eller pubertetsstadium ville udvikle sig videre til voksenstadiet. Jorden er på vej til at blive til ét verdensrige.
Efter første verdenskrig dannedes FF, Folkenes Forbund, og efter anden verdenskrig dannedes FN, Forenede Nationer, der begge to må betragtes som fosterstadier på vejen til skabelsen af et verdensrige eller en verdensstat.
“Et internationalt verdensrige under skabelse” er titlen på kap. 4 i Livets Bog 1, hvor Martinus på halvtreds sider behandler hovedprincipperne og forudsætningerne for skabelsen af én verdensstat eller ét verdensrige på denne vor blå planet.
Det kommende fuldkomne verdensrige
“Det kommende fuldkomne menneskerige” er titlen på det symbol, som Martinus forklarer i Det Evige Verdensbillede 2, kap. 26, der også kan betragtes som er koncentrat af det omtalte 4. kap. i LB1. Det fuldkomne menneskerige er et internationalt verdensrige.
Det er meget sjældent, at Martinus i sin litteratur kommer med konkrete tidsangivelser for udviklingen, men det kunne af og til forekomme i foredrag og spørgetimer. Men i hovedværket angiver han, at hovedparten af jordens mennesker om ca. 3.000 år vil være færdigudviklede mennesker med kosmisk bevidsthed, og disse færdige mennesker vil til den tid have etableret et internationalt verdensrige her på jorden med så retfærdige, skønne og vidunderlige forhold, at det nærmest må betegnes som et fysisk paradis. Det jordiske menneske af i dag er stadig et pattedyr, men om 3.000 år vil det således forlade dyreriget og gå ind på et nyt tilværelsesplan, som Martinus kalder det rigtige menneskerige, hvor alles psyke eller bevidsthed vil være befriet fra de sidste rester af deres dyriske bevidsthedstendenser. (DEV1 stk. 11.42, LB1 stk. 248).
I løbet af altså 3.000 år vil menneskenes tanker forvandles fra egoistiske og negative tankearter til positive, kærlige og logiske tanker, som vil forene dem i ét rige, og der vil ikke blot være tale om verdens forenede stater, men om at alle stater vil forene sig i ét verdensrige.
Statsmagten er næstekærlighedens repræsentant
Det er forståeligt, at frihed er det store ideal for menneskene, men det skal jo helst være “frihed under ansvar”, som man siger. Dyrene er jo også frie i junglen, og her har de stærke frihed og ret til at undertvinge de svage og ligefrem at dræbe dem.
I modsætning til jungleloven tilstræber den første form for human lovgivning netop at beskytte de svage, som kan ske ved love såsom, du må ikke stjæle, du må ikke slå ihjel. Sådanne love beskytter den svagere mod at blive udnyttet af den stærkere. Statsmagten med lovgivning er således næstekærlighedens repræsentant i de menneskelige samfund. Lovgivningen er endnu ufuldkommen og ikke helt retfærdig, men den er under udvikling.
I det sociale velfærdssamfund ser man nu, at der er lavet en lang række love, der søger så vidt det er muligt at beskytte den økonomisk svagere stillede mod udnyttelse fra den klogeres eller stærkeres side. Der er tydeligt at se, at efterhånden som menneskene bliver mere humane, går de også ind for en mere retfærdig fordeling af verdens goder og ressourcer. Hvad er egentlig argumentet for en uretfærdig fordeling af værdierne på kloden? – Liberalisme og kapitalisme! – Det er den stærkeres ret til at udnytte den svagere, lige som vi ser det i junglen.
På den anden side må man retfærdigvis sige, at på det nuværende trin i udviklingen er liberalisme og kapitalisme det bedste og det for menneskene mest stimulerende system, men på højere udviklingstrin i det internationale verdensrige vil man se tilbage på det som et uretfærdigt, primitivt og grusomt system.
Privatinteressen og fællesinteressen
Ligesom der i det enkelte menneskes sind kan være en kamp mellem det dyriske og det menneskelige, mellem det egoistiske og det kærlige, således er der også i jordklodens bevidsthed en kamp mellem det dyriske og det menneskelige. I verdenssamfundet finder en sådan kamp sted i form af kampen mellem “privatinteressen” og “fællesinteressen”. Privatinteressen repræsenteres af “pengemagten”, mens fællesinteressen repræsenteres af “statsmagten” og senere af et internationalt verdensrige. Da pengemagten ikke godvilligt giver afkald på sin magt, ser vi arbejdskampe mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Fra statsmagtens side ser vi lovforslag, der har til formål at begrænse kapitalmagten ved at fordele pengene mere ligeligt i samfundet. Alle disse forhold omkring et internationalt verdensrige er mere detaljeret analyseret i LB1, kap. 4, stk. 95-104.
Privatinteressens og selviskhedens motto er “enhver er sig selv nærmest”, mens fællesinteressens og uselviskhedens motto er, “det er saligere at give end at tage”.
På globalt plan er “nationalisme” udtryk for landenes selviskhed, og “internationalisme” udtryk for deres uselviskhed. Udviklingen vil gå i retning af at uselviskheden eller fællesinteressen tilegner sig alle jordens værdier. En sådan demokratisk kommunisme vil ikke kunne indføres ved revolution, men kun ved evolution.
I denne globale udviklingsproces ser man tydeligt, at det bliver mere og mere nødvendigt med en verdensøvrighed og en upartisk international domstol.
Det falske forretningsprincip
Inden for kapitalismen og liberalismen går man ind for markedskræfternes frie spil, hvilket indebærer, at den stærkere inden for lovens rammer har ret til økonomisk at udnytte den svagere. Hvis der er mangel på en vare stiger prisen, uden at varen bliver tilsvarende forbedret. Man er villig til at betale mere, fordi man er i nød, fordi der er mangel på varen. Martinus skriver: “At berige sig selv i kraft af andre menneskers nød og forlegenhed er i familie med pengeafpresning”. (DEV2 stk. 26.9).
Under påberåbelse af frihed går man i liberalismen ligesom i junglen ind for den stærkeres ret til at undertvinge og udnytte den svagere. Men lovgivningens opgave er netop det modsatte, nemlig at beskytte den svage eller den, der ikke kan beskytte sig selv. Man kan ikke kræve frihed til alt, man kan ikke have frihed til stjæle og dræbe, der er forbudt ved lov. Forretningsverdenens fortjeneste eller overpris er ifølge Martinus i virkeligheden et kamufleret røveriprincip. (DEV2 stk. 26.12).
Overtrædelsen af den kosmiske verdensmoral
Nu vil man selvfølgelig indvende, at man ved køb og salg er nødsaget til at skulle have en fortjeneste, for hvordan skulle forretningsfolk ellers kunne leve. – Jo, det er rigtigt nok, for systemet er af verdensformat og kan umuligt ændres hverken ved noget enkelt menneske eller ved nogen regering eller politik. Systemets ændring er udelukkende et udviklingsspørgsmål og kan kun ske på globalt plan. De kommende økonomiske kriser og sammenbrud, både på nationalt og globalt plan, vil tydeligt vise menneskene, at det nuværende system er forkert. I skrivende stund i 2009 er der en stor international bankkrise, hvor man igen ser, at løsningen ikke er de frie markedskræfters spil, udbud og efterspørgsel, men derimod en planmæssig indgriben fra statsmagtens side.
Men det store flertal af jordens mennesker sværger stadig til det nuværende system med den private ejendomsret, forretningsprincippet og markedskræfternes frie spil.
Martinus skriver: “Men derfor er systemet på grund af dets ufuldkommenhed eller ufærdige tilstand alligevel en overtrædelse af den kosmiske verdensmoral ligesom alle de øvrige overtrædelser af de kosmiske love, som menneskene lever i. Menneskene vil derfor få den heraf følgende karmalidelse eller ragnarok. Den erfaring, viden og næstekærlighedsudvikling, dette vil afføde i menneskehedens bevidsthed, er det absolut eneste, der kan ændre systemet. Og i forbindelse med åndsvidenskaben vil denne ændring komme til at finde sted og økonomisk udløse sig i kulminerende retfærdighed som slutfacit.” (DEV2 stk. 26.12).
Det ægte forretningsprincip – “samme værdi for samme værdi”
Det ægte forretningsprincip består i at udveksle varer efter princippet “samme værdi for samme værdi”, mens det falske forretningsprincip er baseret på at tilegne sig størst mulig værdi for mindst mulig modydelse.
Det ægte forretningsprincip kulminerer i dette “hellere at give end tage”, der er den fuldkomne væremåde, der vil fjerne alle samfundsskadelige ophobninger af materielle værdier i form af kapital og privatejendom til fordel for skabelsen af en total samfundsmæssig økonomisk ligevægt i verden, såvel mellem de enkelte nationer som mellem de enkelte mennesker. Der vil således i verdensstaten hverken være rige eller fattige. (Se LB4 stk. 1333).
Martinus skriver: “Ingen fattige og ingen rige, men en altbefordrende glæde-, lykke- og velsignelsesgivende velstand til alle jordmennesker over hele kloden vil blive en herskende faktor”. (LB4 stk. 1333).
Problemet med arbejdsløshed
I dag er der nærmest et overskud af mennesker, da der er en stadig voksende gruppe af arbejdsløse, som der ikke er noget arbejde til. Vi står over for et tilsyneladende uløseligt problem. Det er udmærket, at der findes fagforeninger, arbejdsløshedskasser og understøttelsesordninger, men det er kun lapperier, det kan ikke grundlæggende løse arbejdsløshedsproblemet.
Arbejdsløsheden er blevet et globalt problem, som ingen nation eller noget som helst politisk parti i verden kan løse. Arbejdsløsheden, der i større perspektiv er forbigående, er en følge af jordmenneskets naturlige udvikling og kulturskabelse. Men i forbindelse med skabelsen af en ny verdensmoral og en ny verdenskultur vil det vise sig at være nødvendigt, at det politiske liv bliver bragt i harmoni med menneskets videre udvikling.
Løsningen på problemet med arbejdsløshed
Martinus skriver: “Og så længe den jordmenneskelige politik eller de jordmenneskelige regeringsformer ikke er blevet bragt i samklang med denne af naturen selv foretagne kursændring, vil arbejdsløsheden vokse og vokse for til sidst at blive den magtfaktor, hvorigennem naturen vil vælte det jordiske menneskes nuværende indstilling til individets ejendomsret og medborgerskab”. (Den menneskelige arbejdsevne, Kosmos nr. 8/2006).
Det har været fremført, at maskiner og ny teknologi er skyld i en øget arbejdsløshed. Maskiner, computere og robotter overtager i stigende grad menneskets arbejde. Men uden en kursændring vil kun en stadig mindre gruppe af mennesker have adgang til et arbejde, nemlig dem der ejer maskinerne, og dem der skal betjene dem. De ville få magten i samfundet, hvis udviklingen da ikke havde et højere formål.
Den rigtige verdensadministration
Hvad er det da, der skal ændres i det nuværende samfundssystem? – Samfundssystemet skulle værne om alle værdier og ressourcer til fordel for almeninteressen og ikke til fordel for privatinteressen. Privatinteressen er af egoistisk eller dyrisk natur, som er udmærket i dyreriget og de mere primitive dele af menneskesamfundet, men den kan ikke danne grundlag for skabelsen af en varig fred på jorden.
Almeninteressen må gå forud for privatinteressen, og vi ser da også, at samfundsudviklingen allerede går i denne retning i de moderne sociale velfærdssamfund. Ved hjælp af arveafgifter og beskatning vil privatformuen gradvist overgå til almenheden eller staten.
Det er umuligt at løse problemet med arbejdsløshed med de nuværende kapitalforhold i samfundet, hvor der er en blandingsøkonomi, der er baseret på både privatkapital og statskapital. Problemet kan kun løses ved en retfærdig administration af alle verdensværdierne.
Et internationalt verdensrige som eneste arbejdsgiver
Martinus skriver: “Udviklingen vil uundgåeligt føre til skabelsen af en international verdensstat, i hvilken en af flertallet indsat øvrighed vil overvåge, at intet menneske vil kunne leve på andres bekostning, og at intet menneske vil savne det for et virkeligt lykkeligt liv nødvendige arbejde. Da verdenssamfundet til den tid vil eje alle værdier, vil begrebet “penge” ikke længere eksistere. Den eneste værdi i dette samfund er den menneskelige skaberevne.” (Den menneskelige arbejdsevne, Kosmos nr. 8/2006).
Med kun en eneste arbejdsgiver på kloden i form af verdensstaten vil det være muligt at reducere og fordele arbejdet ligeligt til alle mennesker, så ingen bliver arbejdsløs. Ethvert menneske har ret til et arbejde for at kunne få det daglige brød og tag over hovedet. Det er nærmest en forbrydelse fra samfundets ikke at sørge for at alle kan få det for livets opretholdelse naturlige arbejde.
Afskaffelse af pengesystemet og den private ejendomsret
Forretningsprincippet med dets overpris er årsag til de store ophobninger af private værdier og kapital. Forretningsprincippet i sin oprindelige og fuldkomne struktur fungerer ved en vareudveksling, hvor man giver samme værdi for samme værdi. I denne forbindelse er penge blevet indført som et praktisk byttemiddel. Det kunne f.eks. være meget upraktisk, hvis man gik ind i en butik og ville bytte en pattegris med et nyt sæt tøj.
Penge udgør ikke nogen værdi i sig selv, den menneskelige skabeevne og arbejdsevne er menneskehedens eneste egentlige værdi. Men det nuværende økonomiske system med kapitalisme, liberalisme, markedets fri kræfter osv. gør det muligt for mennesker at skaffe sig arbejdsfrie indtægter.
Hvis en mand køber et bord til en værdi svarende til 10 arbejdstimer og straks efter sælger det videre for en værdi svarende til 20 arbejdstimer, har han fået værdien af 10 menneskelige arbejdstimer uden at yde noget arbejde. Her kan man nemt regne ud, at et eller andet sted i systemet må der være en mand, der har arbejdet i 20 timer, men han bliver underbetalt og får kun en betaling svarende til 10 arbejdstimer. Når et menneske et sted i systemet får en arbejdsfri indtægt, er der et menneske et andet sted i systemet, der bliver berøvet en tilsvarende værdi. Pengene må komme fra et eller andet sted. På denne måde kan man inden for lovens rammer stjæle værdien af andres menneskers arbejde. Børs- og valutaspekulationer, åger og forretninger med overpris er eksempler herpå. Dybest set er arbejdsfrie indtægter tyveri af andre menneskers arbejdspræstation.
Alle er ligestillede i det kommen verdensrige
Et menneske kan i løbet af et helt liv på arbejdsmarkedet præstere et vist antal arbejdstimer, som vi kunne kalde et “livsværk”. Men takket være forretningsprincippet kan et menneske i løbet af et liv skabe sig rigdomme, der svarer til 10, 100 eller 1000 menneskers livsværk. Kan det være retfærdigt? – Hvordan skulle ét menneske i løbet at livet kunne præstere lige så meget arbejde, som 1000 mennesker?
I Europa stræber man efter at indføre en fælles valuta eller møntfod, € – euroen. Sådanne bestræbelser vil man også se længere ude i fremtiden på globalt plan. På et tidspunkt vil man uden tvivl her på jorden også få én fælles valuta eller møntfod.
Men Martinus skitserer, at pengesystemet længere ude i fremtiden vil blive afskaffet, og at den eneste valuta eller møntfod, der vil eksistere, vil være en menneskelig arbejdstime. Hvert menneske vil til den tid have et universelt kontokort eller livspas, hvor der er registreret hvor mange timer, man har arbejdet. Det eneste betalingsmiddel, man har, vil være personligt præsterede arbejdstimer. Man kan ikke på denne måde tilegne sig værdien af andre menneskers arbejdstimer. En nærmere redegørelse for disse forhold vil kunne finde i Livets Bog 1, 4. kapitel.
Afskaffelsen af den private ejendomsret i verdensriget
Den private ejendomsret vil blive afskaffet til fordel for fælleseje. Verdensstaten vil eje alle jordens samlede ressourcer, landområder og naturrigdomme og sikre en retfærdig fordeling.
Hele jordens økonomiske system vil af vældige computere blevet udregnet som et fælles husholdningsregnskab for alle jordens mennesker. En levestandard, der vil ligge højt over nutidens levestandard, vil politisk blive fastsat. Man kunne f.eks. sige, at ethvert menneske skal have en telefon, en computer, en bil osv., hvorfor disse produkter vil blive produceret på verdensstatens fabrikker og derfra gå direkte til forbrugerne uden nogle fordyrende mellemled med forretningsfolk og importører.
Arbejdsforholdene i verdensstaten
I fremtidsstaten vil man ikke se, at millioner af mennesker dør af sult og fattigdom, mens andre lever i overflod og overforbrug. Der vil ganske enkelt ikke være nogen mulighed for at skabe klasseforskelle eller økonomiske standsforskelle, ingen vil kunne udnytte andre. Alle vil blive velhavende, og man vil kunne nyde livets goder, uden at andre skal leve i fattigdom og nedværdigelse.
Et barn, der kommer til verden, vil ikke blive en økonomisk belastning for forældrene, for verdensstaten vil betale alle omkostninger. I skolen vil børnene ikke nødvendigvis modtage den samme undervisning, blot fordi de har den samme alder. Ethvert barn vil blive undervist alt efter dets lyst, interesser og talenter, for at det netop i dette felt kan blive dygtigst og blive til størst gavn for samfundet.
Verdensregeringen vil være lige så interesseret i ethvert menneskes evner og begavelse, som mange regeringer i dag er interesseret i skat og andre økonomiske forhold. Hvis man er musikalsk, vil man blive uddannet i musik. Hvis man har sine evner og interesse i biologi eller teknik, vil få sin uddannelse i disse områder. Enhver vil således komme til at yde sit bidrag til verdensstatens opretholdelse i de felter, hvor man har sin begavelse og lyst.
Livspas og arbejdskvitteringer
Den eneste virkelige værdi, som menneskene har, er den menneskelige arbejdsevne, idet den er det eneste, der kan danne materialerne om til livsprodukter i den daglige tilværelse. (En kommende verdenskultur, Kosmos nr. 5/2006).
For at opretholde verdenssamfundets vedtagne levestandard må alle mennesker gøre et pligtarbejde, som dog kun vil omfatte nogle få timer om ugen. Verdensstaten vil videnskabeligt ved hjælp af store computere nøjagtigt kunne udregne, hvad hvert menneskes livsopretholdelse vil koste i arbejdstimer. Når man har gjort et stykke arbejde får man sin arbejdskvittering, som bliver individets eneste betalingsmiddel og som giver adgang til at benytte statens befordringsmidler, flyvemaskiner eller jernbaner, og besøge statens teatre, biografer, museer, udstillinger, trafikmidler og levnedsmidler i et sådant omfang, som svarer til nøjagtig den samme arbejdsværdi, som kvitteringen lyder på. (Se evt. LB1 stk. 112).
Ingen tjener penge, alle betaler med arbejde. Hvis man ønsker at have adgang til flere af goderne end de ordinære, må man betale med tilsvarende ekstra arbejdstimer.
Omtrent ligesom man har et kreditkort i dag, vil man altså i fremtiden få et livspas eller en livskonto, hvor alle ens arbejdstimer bliver registreret, og personligt præsterede arbejdstimer vil være det eneste eksisterende betalingsmiddel, som man råder over. Hvis man f.eks. gerne vil have en ekstra bil, kan man godt få det. Det vil så blive udregnet, hvor mange arbejdstimer, det kræver at lave en bil, og så må man arbejde et tilsvarende antal timer ekstra inden for sit eget arbejdsfelt.
En lille procentdel af ens egne arbejdstimer vil gå til en barndoms-, sygdoms- og alderdomsfond, så enhver kommer til at betale for sig selv, og ingen kommer ikke til at ligge andre til last.
Hvis man får børn, kan man vælge selv at tage sig af børnene og få arbejdskvitteringer for dette, eller vælge at lade andre passe børnene, mens man arbejder i et andet felt og får arbejdskvitteringer for dette.
Arv, spekulations- og lotterigevinster eller lignende arbejdsfri indtægter vil forsvinde, og der vil ikke være noget med at tage patent eller have copyright. Enhver opfinder, videnskabsmand og kunstner vil få arbejdskvitteringer for sit arbejde ligesom alle andre, og man laver sit arbejde til gavn og glæde for alle mennesker. På internet vil der være fri adgang til alverdens tv-kanaler, musik, information og uddannelse.
Mange erhverv vil komme til at forsvinde
Der vil ikke være konkurrerende firmaer, der udbyder adgang til telefon, tv-kanaler og internet. Alt dette vil gratis blive stillet til rådighed for alle klodens beboere. Der vil ikke være nogen reklame eller forretningsverden, men derimod en saglig forbrugeroplysning. Når en bestemt levestandard politisk er blevet fastlagt, vil bil, radio, tv, computer, osv. blive leveret direkte fra produktionsstedet til forbrugeren uden fordyrende mellemled. Varerne bliver dyrere, men ikke bedre, ved at passere alle forretningsverdenens mellemled.
Postvæsen, banker og forsikringsselskaber, der konkurrerer om kunderne vil ikke forekomme, der vil kun være én bank og én forsikring i form af det livspas, man har fået af verdensstaten. Meget uproduktivt arbejde i forbindelse med alle mulige former for billetkontrol, told og skat vil forsvinde.
Alle landes hære og flåder vil blive erstattet af et internationalt upartisk verdenspoliti, der står under kontrol af en upartisk verdensdomstol. (Se LB1 stk. 102). Den internationale domstol i Haag og FN-soldaterne med de blå hjælme er at betragte som fosterstadier i denne udvikling.
En lang række uproduktive erhverv, med kontrol, handel, forretning, reklame, militærvæsen, vil forsvinde til fordel for en generel nedsættelse af arbejdstiden. Hvis der f.eks. kommer en fantastisk teknisk opfindelse, der kunne reducere arbejdet for menneskene, vil det ikke som i dag resultere i arbejdsløshed, men i en arbejdstidsnedsættelse for alle mennesker på jorden, med f.eks. fem minutter om ugen. Enhver opfindelse uden patent vil således komme hele menneskeheden til gode, og man vil kunne se, at “maskinerne er vore venner”. Det svarer til den bibelske forjættelse eller profeti om, at mennesket ville gøre sig jorden underdanig. Menneskene har fået elementerne til at arbejde for sig. Blot ved et tryk på en knap kan et menneske starte et kraftværk, der kan producere millioner og atter millioner af hestekræfter.
Fritid og studiedage
I verdensstaten vil menneskene få flere og flere fridage, men de vil ikke bare blive brugt til lediggang. Forløbersymptomerne for alt dette ser vi i dag i form af aftenskoler og folkeuniversiteter. Da der ikke er noget materielt eller fysisk arbejde, må arbejdet blive mere af åndelig natur. Verdensstaten vil gratis stille lærere og undervisning til rådighed, så man kan studere filosofi, historie, kunst, videnskab, sprog, samfundsøkonomi, håndværk, alt efter hvor man har sin særlige lyst, sine interesser og evner. Man vil også kunne studere åndsvidenskab og derved komme mere i kontakt med livets love og på denne måde blive højnet til modtageligheden af den kommende store fødsel. (Se LB1 stk. 109).
Alle mennesker vil i fremtiden blive meget kreative og store kunstnere inden for alle mulige områder. Ethvert menneske skal blive et geni på så at sige alle kunstneriske områder, og til sidst blive en genial livskunstner. Menneskene vil være lykkelige og leve i skabeglæde, de vil underholde hinanden i kraft af alle deres geniale og glimrende talenter. Som livskunstnere vil de underholde næsten, hvilket også er det samme som at tjene sin næste.
Martinus: “Kristendommen er en manifestationsmåde, der først er fuldkommen, når den er blevet til genialitet i væsenets bevidsthed og væremåde. Den er intet mindre end den største kunstart, der eksisterer, idet den er selve livskunsten. Dette at leve er i allerhøjeste grad en kunst.” (Kulturens skabelse, bog nr. 24 kap. 16).
Kosmisk kommunisme
Kapitel 4 i Livets Bog 1, Et internationalt verdensrige under skabelse, er på en måde Martinus’ store politiske manifest. Det samme emne tages desuden op i Livets Bog 4, hvor han anvender begrebet “kosmisk kommunisme” og siger, at “kommunismens evangelium” i virkeligheden er Det Nye Testamente. (Se LB4 stk. 1434).
Martinus skriver: “Jesus af Nazareth, ophavet til “Det Ny Testamentes” kerneideer, er således verdens største og første “kommunist”. Hans væsen eller væremåde udgør billedet eller modellen, efter hvilken det jordiske menneske skal forvandles fra at være “det falske forretningsprincips” slave til at være “det ægte forretningsprincips” geniale udøver, der kulminerer i “hellere at give end at tage”, og i kraft af hvilken guddommelig væremåde al udslettelse af de materielle værdiers samfundsskadelige ophobninger til fordel for en total samfundsmæssig økonomisk ligevægt imellem alle stater såvel som imellem individer vil blive praktiseret.” (LB4 stk. 1333).
De tolv punkter for jordmenneskets opfyldelse af det store kærlighedsbud
Her citeres Martinus’ tolv punkter fra Livets Bog 1, stk. 117:
- Alle former for uselviskhedens sejr over selviskheden. (Fællesinteressens sejr over privatinteressen).
- Skabelsen af en international demokratisk verdensstyrelse.
- Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt upartisk verdenspoliti.
- Udvikling af et internationalt åbenlyst – ikke hemmeligt – højeste lov- og retsvæsen, der repræsenterende videnskabens ypperste væsener på åndelige såvel som materielle områder, kan være kvalificerede til at kende forskel på “abnorme handlinger” og “forbrydelser”, – kender udviklingens gang og tilværelsens evige love og dermed være en garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle.
- Afskaffelse af private individers besiddelse af værdierne til fordel for verdensstatens tilegnelse af disse.
- Afskaffelse af penge til fordel for indførelse af et individs personligt ydede arbejde som eneste betalingsværdi og kvitteringen herfor som eneste betalingsmiddel for samme person.
- Oprettelse af et for hele verdensstaten fælles barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond på basis af afdrag fra arbejdskvitteringerne.
- Udnyttelse af maskinerne til forkortning af den materielle arbejdstid til fordel for studiedage og åndsforskning.
- Afskaffelse af al voldspolitik og blodsudgydelser.
- Afskaffelse af tortur-, prygle- og dødsstraffe til fordel for kyndige internerings- og opdragelsesforanstaltninger.
- Udvikling af vegetariske næringsmidler, sundhed og legemspleje, sunde og lyse boligforhold.
12. Udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, til planter og mineraler. (LB1 stk. 117).
Søg og læs mere i Martinus værk på www.martinus.dk
Ole Therkelsen
Gardenparty på Villa Rosenberg i Martinus Center Klint i 1959
To gange var jeg som barn med mine forældre i Klint. Anden gang i juli 1959, hvor jeg var 11 år, blev jeg ved et såkaldt gardenparty på Villa Rosenberg fotograferet stående mellem min far Jacob og Martinus, som det fremgår af nærværende foto.
Om sommeren, når Martinus var i Klint, boede han i Villa Rosenberg, som han i 1937 købte af globetrotteren Holger Rosenberg, der var meget positivt indstillet overfor Martinus og hans arbejde. For ikke at blive forstyrret så ofte, og for at få mere ro til at skrive på ugens øvrige dage inviterede Martinus hver onsdag eftermiddag i højsæsonen feriebyens gæster til selskab i haven ved Villa Rosenberg.
Martinus var ikke menneskesky, han ville meget gerne træffe mennesker og tale med dem, og der var selvsagt mange, der gerne ville møde Martinus og tale med ham. Ved disse sammenkomster i haven havde alle centrets gæster mulighed for at træffe Martinus og tale med ham under venskabelige og afslappede forhold, og engang imellem udviklede det sig til, at han blev centrum i en regulær spørgetime.
Generel INFORMATION
Ole Therkelsens to bøger:
1. Martinus, Darwin og intelligent design (2007)
2. Martinus og den nye verdensmoral (2009)