OT317. En rejse ind i mikrokosmos
Foredraget om mikrokosmos er afholdt af Ole Therkelsen den 19.09.2005 i Martinus Center Klint. www.mcklint.dk
Mikrokosmos og makrokosmos. Kan man sammenligne menneskets opbygning med naturens opbygning?
Mikrokosmos og makrokosmos. En galaksehob er opbygget af galakser, der er opbygget af solsystemer, der er opbygget af planeter, der er opbygget af organismer, der er opbygget af organer, der er opbygget af celler, der er opbygget af molekyler, atomer og elektroner, ifølge det livsenhedsprincip, som fortsætter i det uendelige igennem hele det uendelige univers. Det er ligesom med fraktalbillederne, hvor man kan gå ind i en lille detalje og forstørre den op, hvorefter man igen kan gå ind i en detalje og forstørre den op, og således kan man fortsætte sin rejse ned i mikrokosmos i al uendelighed. Man kunne også spille fraktalfilmen i den modsatte retning, og det ville så blive en evig rejse ud i makrokosmos. Martinus forklarer, at man med kosmisk bevidsthed eller intuition kan foretage sådan en rejse ned gennem virkelighedens levende væsener i mikrokosmos og op gennem makrokosmos i al uendelighed (se evt. LB6 stk. 2114-2118).
Mikrokosmos og makrokosmos
Martinus angiver, at det er makrovæsenet, der bestemmer mikrovæsenets klima. Makrokosmos bestemmen over mikrokosmos. Mennesket behersker det klima, der findes i dets organ-, celle- og molekylverden, ligesom galaksevæsenet styrer og regulerer klimaet i solsystemerne med alle deres planeter. I den forbindelse er det interessant, at ny forskning på Danmarks Rumcenter peger på en hidtil ukendt sammenhæng mellem mængden af liv på jorden og styrken af den kosmiske stråling. Klimaet og mængden af liv på jorden skulle hovedsageligt afhænge af den kosmiske stråling ikke alene fra solen, men også fra mælkevejen. Desuden skaber mælkevejens skiftende relationer til de to nærmeste naboer, de to dværggalakser, den lille og den store magellanske sky, også ændringer i den kosmiske stråling med afgørende betydning for mængden af liv på jorden (Henrik Svensmark, Astronomische Nachrichten, vol. 327, nr. 9, nov. 2006). Allerede i 1939 skriver Martinus også, at solens magnetiske storme behersker planeternes klima og liv (LB2 stk. 353).
Vi kan altså se på vor egen tilstedeværelse i naturen som et mikrovæsen inden i et makrovæsen på samme måde, som vi kan se på vore mikrovæseners tilstedeværelse inden i vor egen organisme. Vi er som en guddom for vort eget univers. Mennesket kan således siges at være skabti Guds billede efter hans lignelse, som Martinus også har analyseret i forbindelse med grundfacit nr. 9 i livsmysteriets løsning (LB3 stk. 699-700, DEV3 stk. 32.11).
Menneskets organisme er i kraft af livsenhedsprincippet et resultat af en meget omfattende symbiose! – Ja, hele verdensaltet udgør én eneste stor symbiose!
Hvad skulle drivkraften være i en evig udvikling?
Martinus opererer som sagt ikke alene med energiens konstans og evige eksistens, men også med jegets og bevidsthedens evige eksistens. I kraft af denne evige væsenskerne, der eksisterer uafhængigt af en fysisk organisme, har ethvert individ således en evig eksistens. Ifølge Martinus er livet et evigt fænomen.
Oplevelsen af det evige liv er tidligere skitseret som organiseret i bestemte spiralkredsløb. Som også nævnt i stk. 5.6 er det seksuelle princip eller polprincippet den regulerende faktor i skabeevnens eller X2’s styring af udviklingen igennem den evigt fortsættende kæde af spiralkredsløb. Væsenets optræden skiftevis som et seksuelt enpolet og dobbeltpolet væsen ligger ifølge Martinus bag det evige livs vekslende oplevelse af livets to store kontraster. Det evige liv er baseret på polprincippets evige pulseren i spiralkredsløbet. Livet har således et evigt pulsslag eller et evigt åndedræt.
Spiralkredsløbet har ligesom årets kredsløb en ligelig kulmination af de to kontraster, lys og mørke, dag og nat, sommer og vinter. Fortiden, som man er mæt af, opleves som mørke, mens fremtiden opleves som lys, fordi den rummer tilfredsstillelsen og nydelsen ved at få opfyldt sine ønsker, længsler og begær. Takket være dette evige og universelle sult- og mættelsesprincip oplever alle levende væsener derfor det evige liv som en evig rejse fra mørket mod lyset. Den evige tilfredsstillelse af ønsker og længsler opleves som en evig udvikling mod lyset.
En rejse fra mikrokosmos til makrokosmos
Hvad der opleves som behag og ubehag, er helt individuelt, da det helt og holdent afhænger af væsenets egen sult- og mættelsestilstand. Det, som én er mæt af, kan en anden godt længes efter. Den fysiske verden kan af nogle opleves som lys og af andre som mørke. Det sete afhænger af øjnene, der ser det. Kort sagt er det behageligeudtryk for nydelsen ved begærets tilfredsstillelse, mens det ubehageligeer udtryk for den mættelse og mavepine, man kan få, når sulten er tilfredsstillet.
Denne stræben efter at overvinde alt, hvad der er af ubehagelig natur, kender vi som kampen for tilværelseneller udvikling(se LB1 stk. 5). Her er vi ved overlevelseskampens og den naturlige selektions kosmiske grundlag eller transcendente årsag.
Ideen med det evige liv er tilfredsstillelsen af alle normale livsbegær, og når et begær er tilfredsstillet, opstår der et begær efter at opleve modsætningen. Når man bliver mæt af selviskheden og dens virkninger, begynder man igen at længes efter spiralkredsløbets uselviske og kærlige zoner.
Med hensyn til drivfjederen i det evige liv er det en kosmisk sandhed, når man siger, at det er lysten, der driver værket. Det er begæret, sulten, ønsket, længslen, der driver enhver bevægelse i hele det evige, uendelige univers. Livet er en evig rejse fra mikrokosmos imod makrokosmos.
“Længsel er det bindemiddel, ved hvilket jeget er knyttet til tilværelsen”– “Alle tanker er børn af begæret” (LB2 stk. 513).
Hvordan kan naturen hos millioner af mennesker skabe en mental sult og en inderlig længsel, uden at der skulle være en tilfredsstillelse?
De fleste normale mennesker har en mængde utilfredsstillede ønsker, længsler og mål, og det er sikkert, at intet menneske når at få opfyldt alle ønsker og længsler, inden det dør. Men hvad skal så al den overordentligt store sult og længsel tjene til, når den ikke kan tilfredsstilles? – Hvis der kunne forekomme et ønske, der ikke kunne tilfredsstilles, ville naturen og livet være en sadistisk foreteelse. Ville det ikke være tortur at blive ved med at love et barn noget uden nogensinde at opfylde det? – Et begær eller en længsel kan nemlig ikke ophøre uden en tilfredsstillelse, en sult kan umuligt standse uden en tilfredsstillelse. Enhver sult og dens tilfredsstillelse er energiudløsninger, der tilsammen danner en helhed, som når sit ligevægtspunkt eller sin balance ved tilfredsstillelsen.
Martinus’ udgangspunkt er, at alt i naturen udviser en hårfin logik og en fuldkommen hensigtsmæssighed. At et væsen kan nære ønsker, der ikke kan tilfredsstilles i dets nuværende liv, tager han således som bevis for, at væsenets tilværelse må strække sig længere end den fysiske organismes levetid. For Martinus at se er alle utilfredsstillede ønsker og længsler som tråde eller bånd, der forbinder væsenerne med kommende tilværelser.
Martinus skriver: “Alle utilfredsstillede ønsker og længsler eller enhver form for utilfredsstillet mental sult er således udgørende de ubristelige tråde eller bånd, der efter den fysiske organismes undergang forbinder væsenets nuværende tilværelse med en fremtidig fortsat oplevelse af livet” (LB3 stk. 716).
Martinus argumenterer videre for, at dødenikke kan afbryde de energiudløsninger, som længslerne repræsenterer. Der findes intet spild i naturen. Tilfældighed og kaos er for Martinus illusioner, der kun eksisterer som en tænktmodsætning til den intellektualitet, naturens egne skabemetoder har gjort til model eller grundlag for en hvilken som helst undervisning, skole eller læreanstalt. Naturen udviser den højeste intellektualitet, der findes (se LB3 stk. 717).
Kan der være nogen mening med evolutionen, hvis individet ikke er evigt?
Fra videnskabeligt hold fremføres det, at ifølge postulatet om objektivitet kan der ikke være nogen hensigt med naturen. Men hvis der ikke er en hensigt med udviklingen, må den jo ifølge videnskaben betragtes som en absurditet og som noget helt tilfældigt og meningsløst. Ja, livet kunne endog forekomme sadistisk, når det hos mennesket kan fremkalde begær og ønsker, der ikke kan tilfredsstilles i deres levetid. Men ser man ud over den fysiske organismes levetid og ser tilværelsen på langt sigt, kan man se en mening med det hele og få en logisk forklaring på, hvorfor et væsen kan dø med uopfyldte ønsker og længsler.
Martinus skriver: “Og er det ikke netop det lange sigt, vi blev vidne til i udviklingsstigen? – Er denne ikke netop en synliggørelse af, at jeget skaber organisme efter organisme mere og mere fuldkommen, mere og mere tjenlig for en tiltagende højere og højere intellektuel bevidsthed? – Og hvad er mere logisk og i kontakt med naturens øvrige love, end at de mange ønsker, begær og længsler, der ikke kan tilfredsstilles i et enkelt jordliv, netop er beregnet på at kunne udlignes i nævnte lange sigt? – At dette lange sigt eksisterer, bliver til urokkelig kendsgerning igennem den foreteelse, at organismerne ikke fremtræder på nøjagtig samme trin, men at deres trin derimod tilsammen udtrykker den stigende skala for fuldkommenhed, vi kender som “udviklingsstigen”. Denne ville være en total umulighed, hvis ikke der var noget i eller bag organismerne, der overlevede denne og kunne ønske eller begære netop denne tiltagen i fuldkommenhed, som udviklingsstigen repræsenterer eller er en opfyldelse af” (LB3 stk. 730).
Udvikling er en evig resje igennem verdensaltet, igennem guddommens bevidsthed
Udvikling er en rejse igennem guddommens bevidsthedsstruktur. Alle levende væsener er evige kosmiske rejsende.
Alle eksisterende fænomener og ting er opbygget af forskellige kombinationer af de seks grundenergier. Verdensaltet er ifølge Martinus opbygget af seks forskellige riger eller tilværelsesplaner, der igen udgør forskellige kombinationer af de evigt eksisterende seks grundenergier. Det giver det interessante perspektiv på livet, at hele udviklingen således bliver en rejse igennem guddommens eller verdensaltets evige bevidsthedsstruktur.
Ved hjælp af de kosmiske analyser kan man komme til at se, hvordan universet i dag afslører enhensigtsmæssighed, en logisk skabelse, en fuldkommengørelse, en evig vækst og belæring, en evig underholdning, tænkning og viljeføring til fordel for det enkelte individ.
De syv organismeprincipper i spiralkredsløbet
Al udvikling sker kosmisk set efter princippet: Det er lysten, der driver værket. Det er sult- og mættelsesprincippet, der ligger til grund for passagen gennem ethvert kredsløb. Det er længslen og begæret efter nye oplevelser, der driver udviklingen fremad i stadig højere udviklingsspiraler. Væsenets evige jeg er således på en evig kosmisk rejse gennem højere eller større kosmiske kredsløb. Væsenets evige vækst og udvikling gennem spiralkredsløbene sker som sagt ligesom sneboldens spiralformede tilvækst, hvor der for hvert kredsløb tilføjes et nyt vækstlag. Set ud fra menneskets udviklingsspiral i mellemkosmos ligger den evige fortid i mikrokosmos og fremtiden i makrokosmos. Dette gigantiske udviklingsperspektiv går langt ud over det, der er beskrevet i darwinismen og intelligent design-teorien.
I forbindelse med forklaringen af de mange udviklingsspiraler regner Martinus med en enhed bestående af syv spiralkredsløb, hvor ét enkelt spiralkredsløb består af seks tilværelsesplaner: planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Ifølge Martinus’ kosmiske sansning gentages en sådan enhed af syv spiraler i stadig højere kosmiske oktaver, ligesom tonerne på et klaver gentages i højere oktaver. En samling af syv spiraler efter hinanden indgår igen som en enhed i et endnu større kosmisk kredsløb.
I en sådan enhed af syv spiraler findes der tilsvarende syv forskellige organismeprincipper, der optræder efter en stigende grad af kompleksitet. I den første spiral træffes det enkleste organismeprincip. Længslen efter stadig nye oplevelser kombineret med udviklingens love bevirker, at organismeprincippet gradvist bliver mere og mere komplekst, indtil det i den syvende spiral når en foreløbig kulmination, ligesom ved årskredsløbets afslutning.
Kort præsentation af de syv organismeprincipper:
1.Det første og simpleste organismeprincip er det, som Martinus har kaldt partikelprincippet. Klodernes eller planeternes organismer er partikler. Partiklens organismeprincip er det første i enhver kosmisk oktav, og det gentages således i hver syvende spiral – opad i makrokosmos og nedad i mikrokosmos – i det uendelige.
2.Det andet organismeprincip er flerpartikelprincippet, der repræsenteres af solsystemerne med deres planeter.
3.Det tredje og mere komplicerede organismeprincip er det multi-partikelprincip, der ses i galaksernes struktur.
4.Det fjerde organismeprincip repræsenteres af galaksehobe, som kan træffes i makrokosmos, men også i mikrokosmos, blandt andet i den materie- eller stofspiral, som Martinus har forklaret som A-spiralen og markeret med en figur med en mørk omkreds omkring et hvidt cirkulært felt på symbolet Det kosmiske spiralkredsløb (DEV1 kap. 14).
Selv om videnskaben taler om, at stoffet er opbygget af elementarpartikler og atomer, så repræsenterer stofspiralen kosmisk set et organismeprincip, der er langt mere komplekst end partikelprincippet. Atomerne og stoffet udgør således kosmisk set store ansamlinger af mikrokosmiske galaksehobe.
5-6. Det femte og sjette organismeprincip, der er endnu mere komplekse end de tidligere, udgøres af cellens og organets spiraler, der er forklaret som hhv. B- og C-spiralen på symbol nr. 14 i DEV1. Læs mere i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design – en ny evolutionsteori”. 24. Kapitel
Det 7, organismeprincip er universprincippet. Mennesket udgøre et univers
7. Det syvende organismeprincip har vi over cellespiralen og organspiralen i form af den organismespiral, der er planternes, dyrenes og menneskets spiral, som Martinus har kaldt D-spiralen. Den er markeret med en korsformet figur i den yderste ring på cirkelfiguren på symbol nr. 14. Dette syvende og kulminerende organismeprincip er universprincippet, som Martinus mundtligt har udtrykt det. På sin evige kosmiske rejse befinder mennesket sig altså netop i denne syvende spiral med det kulminerende universprincip, der bevirker, at det her har den størst mulige beherskelse af den fysiske materie, der giver den største frihed i forhold til den fysiske materie. Her er væsenet også dybest involveret i den fysiske materie.
Menneskets organisme med sit universprincip har sin dagsbevidsthed på det fysiske plan. Planeterne, der kun repræsenterer det første organismeprincip, partikelprincippet, er derimod ikke så involveret i den fysiske materie. Jordkloden bevæger sig helt automatisk i sin bane omkring solen og roterer helt rutinemæssigt eller ubevidst om sin akse (Kosmos nr. 2/1998). Mennesket har sin bevidsthed på det fysiske plan, mens kloderne mest har åndelig bevidsthed. Kloderne har måske 80 % åndelig bevidsthed og en mindre del fysisk bevidsthed, sagde Martinus i sin 82-års fødselsdagstale (DEV5 stk. 76.3).
Mikrokosmos består af levende væsener
Mikrokosmos er befolket med levende væsener. Hvis vore organer, celler, molekyler, atomer og elektroner osv. ikke var levende væsener, ville vor organisme heller ikke kunne opbygges og opretholdes som en levende organisme.
Vi befinder os selv inde i jordklodens organiske struktur, der er inde i solsystemet, som atter befinder sig i mælkevejens strukturområde. Disse tre store spiraler med henholdsvis kloder, solsystemer og galakser danner vort makrokosmos, som Martinus har beskrevet som E, F og G-spiralen på symbol nr. 14 (DEV1 kap. 14).
Uanset i hvilken spiral et væsen befinder sig, vil det altid være i et uadskilleligt sammenspil med de tre nærmest overliggende og de tre nærmest underliggende spiraler.
Hvordan influerer tankerne på mikrolivet i organismen?
Om tankekraften skriver Martinus: “Livskraften bag alle levende væseners livsoplevelse og manifestation har sæde i og udvikles igennem væsenets tankekraft. Tankekraften er igen det samme som den elektriske, magnetiske kraft, ved hvis hjælp jeget forsyner alle sine fysiske organer med livskraft og velvære” (LB6 stk. 2295).
Kvaliteten af vore tanker er bestemmende for kvaliteten af det mikroliv, der inkarnerer i vor organisme. Organismen udgør det univers, som mikroindividerne lever i. Vi selv og vort mikroliv opnår den højeste sundhed, hvis vi betjener os af tanker af den højeste kvalitet.
I forbindelse med forklaringen af de syv spiralkredsløb på symbol nr. 14 (DEV1) forklarede Martinus ikke det super-mikrokosmiske og super-makrokosmiske bevidsthedsliv. Men han refererer til kommende analyser i forbindelse med de to omtalte symboler over “det ufærdige menneske” og “det færdige menneske” begge med atten spiraler.
Martinus skriver om mikrokosmos og makrokosmos
Martinus: “Vi skal derimod i senere specialsymboler over dette for fysisk sansning utilgængelige, super-mikrokosmiske og super-makrokosmiske bevidsthedsliv eller ånd komme nærmere ind på dette område. Dette bevidsthedsliv, der kun kan iagttages igennem kosmisk sansning, er meget vigtigt for de mellemkosmiske væsener, eftersom det udgør livsbetingelsen for disse væseners sjæl og legeme, ligesom de mellemkosmiske væsener til gengæld også er en absolut livsbetingelse for de mikro- og makrokosmiske væseners bevidsthedsliv eller ånd og legeme. Dette mikrokosmiske liv er af forskellig kvalitet på godt og ondt. Da de mellemkosmiske væsener med deres særlige tankearters kvalitet tiltrækker og giver plads for inkarnation af mikroliv af tilsvarende kvalitet i deres organismer eller fysiske legemer, forstår man her, hvor vigtigt det er at skabe sine tankeformer således, at de udgør så høj, god og kærlig en kvalitet som muligt. Derved får vi således det sundeste og mest udviklede mikroliv og dettes materie inkarneret i vor organisme” (DEV1 stk. 14.19).
Årsagen til sygdom er mangel på kærlighed til mikrokosmos
Ifølge Martinus er fejltænkning årsag til al sygdom, eller sagt med andre ord, mangel på kærlighed er årsagen til al sygdom. Hovedtemaet hele den femte symbolbog, Det Evige Verdensbillede, bog 5, er sygdom og helbredelse i kosmisk belysning. (www.martinus.dk). Fejltænkning skaber ravage i mikrokosmos, og sygdommen opstår først i mikrokosmos, og sener kan vi føle symptomet i mellemkosmos.
De overfyldte hospitaler og sygehuse viser, at mennesker generelt set er uvidende om sundhedstilstandens afhængighed af tankernes kvalitet. Kvaliteten af organismens mikroliv bestemmes af menneskets tanker og bevidsthed, der ifølge Martinus er det samme som “den ånd, der svæver over vandene” i det univers, som organismen udgør for mikrovæsenerne.
Martinus: “Menneskene ved således ikke endnu i nogen særlig grad, at når de tænker i det ondes eller det dræbende princips tankeklima, kan der kun inkarnere mikrovæsener af tilsvarende dræbende kvalitet i deres organisme, ligesom når de tænker i det livgivende princips tankeklima eller kærligheden, så inkarnerer der mikroliv eller væsener af tilsvarende livgivende natur i deres organisme” (DEV1 stk. 14.20).
Omvendt opleves mikrovæsenernes velvære som sundhed og vellyst af makrovæsenet.
Martinus: “Det er naturligvis en selvfølge, at mikrovæsenernes velvære, fred og harmoni også, som en samlet kollektiv energibølge, når frem til makrojegets erkendelse. Denne energibølge fornemmes af samme væsen som en strålende sundhed, et strålende behageligt velvære, ja, kulminerer i det, vi kalder “vellyst” (LB2 stk. 597).”
Hvad er forbindelsen mellem tanke og livskraft?
Menneskets tanker er udtryk for en mellemkosmisk elektricitet, der som en psykisk kraft behersker den fysiske organisme. I mikrokosmos er der tilsvarende mikrokosmisk ånd eller tanke den kraft, der opretholder mikrovæsenernes organismer. Livskraft og tænkning træffer vi hos alle levende væsener i form af mikrokosmisk, mellemkosmisk og makrokosmisk elektricitet (LB6 stk. 2144-2146, 2186, 2295, 2302-2303).
Med forståelsen af disse tre former for elektricitet eller mental kraft nærmer man sig yderligere erkendelsen af universet som et levende, tænkende væsen, som en altomfattende guddom, der udgør kollektivet af alle eksisterende væsener. Martinus forklarer, at alle enkelte levende væseners skæbneelementer tilsammen udgør et bevidsthedsocean, der er det samme som verdensaltets bevidsthed. (Se evt. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 10).
Kan man forholde sig til et enkelt væsens bevidsthed, kan man vel også efterhånden nå frem til at forholde til hele bevidsthedskollektivet – det levende verdensalt?
Tanker er elektriske bølger i mikrokosmos
Vort mikrokosmos påvirkes af vore tanker. For mennesket opleves strømmen af elektriske bølger gennem hjernen som tanke, mens den udadtil viser sig som magnetisme, der igen er det samme som livskraft. Tankerne gennemstrømmer hele kroppen som fine elektriske bølger. Tænkning bliver derved en overfysisk kraftpåfyldning eller en slags elektrisering af organismen og specielt af blodet.
Martinus skriver: “Tænkningen bliver derved det højeste fundament for blodets skabelse, og dets kvalitet må derfor stå og falde med tænkningens natur og kvalitet. Da blodet igen udgør det bærende fundament for selve organismens skabelse, vedligeholdelse og velbefindende, bliver tænkningen således selve livets allerhøjeste manifestationsfaktor. – Det, et væsen tænker, det bliver det. Har det sygelige og abnorme tanker, vil dets organisme blive sygeligt eller abnormt magnetiseret, hvorved den i tilsvarende grad må fremtræde som usund og svækket, mens den ved lyse, sunde og normale tanker uundgåeligt vil komme til at fremtræde som udtryk for det højeste normale velvære”(Bisættelse, kap. 43).
Vore tanker fra mellemkosmos påvirker mikrokosmos
Vort mikrokosmos påvirkes af vore tanker. Tanker er som sagt mellemkosmiske, elektriske impulser. De rigtige tanker oplader skæbneelementet med positiv livskraft. Den fysiske organisme er et mellemkosmisk elektrisk apparatur, hvor alle funktioner drives ved en organisk eller mellemkosmisk elektricitet.
Martinus: “Som nævnt sker menneskets elektriske opladning, der er det samme som dets opladning med livskraft, igennem sanseoplevelserne fra den fysiske såvel som fra den åndelige verden. Sanseorganerne er organer for omformning af fysiske reaktioner til mellemkosmiske, elektriske impulser, der ved deres passage igennem underbevidstheden bliver til levende oplevelse i den vågne dagsbevidsthed. Herfra passerer de videre batteriorganerne for her at opsummeres som drivkraft for væsenets tanke- og viljefunktioner og disses overførelse til manifestation igennem den fysiske organisme. Denne manifestation skaber igen reaktion i de ydre omgivelser. Denne reaktion er det samme som væsenets skæbne” (Kosmos nr. 1/1980).
Hvad er årsagen til den unaturlige træthed?
Aldrig tidligere i historien har der været så mange nervesammenbrud og selvmord. Aldrig har så mange mennesker været trætte og deprimerede. Udbrændthed er nærmest ved at blive en folkesygdom. Denne unaturlige træthed skyldes fejltænkning, skriver Martinus. Naturlig træthed kan repareres med søvn og hvile, mens den unaturlige træthed kun kan repareres ved at lære at tænke rigtigt (se evt. Bog nr. 16C, Unaturlig træthed).
Den unaturlige træthed skyldes negative tanker, som giver en forringet livskraft. I et foredrag siger Martinus, at livskraft er det samme som glæden ved at være til. Hvis man ikke har noget at glæde sig over og er utilfreds med livet, vil man automatisk tabe i livslyst og livskraft. Hvis man er irriteret, deprimeret, vred, sur og har en negativ og kritisk holdning, vil man komme til at lide af unaturlig træthed. Årsagen til den unaturlige træthed er fejltænkning, der som sagt giver en nedsat livskraft og en forringet magnetisering af kroppen. Hvis man synes, at der er noget, der er forkert i livet, har man en forkert indstilling til livet, siger Martinus. Det er denne forkerte indstilling til livet, der er årsagen til den unaturlige træthed. Menneskets øgede forestillingsevne og intelligensudvikling kombineret med den materialistiske opfattelses af livets timelige karakter er en af hovedårsagerne til dagens fejltænkning.
Fejltænkning påvirker livet i mikrokosmos
Livet i mikrokosmos bliver påvirket af vores tanker. Den hyppigst forekommende tankefejl hos det moderne menneske er, at det føler sig uretfærdigt behandlet. Man mener, at det er de andre, som er årsag til de problemer, man har. Man skyldbelægger andre og ser sig selv som et uskyldigt offer. Man ser sig selv som en uskyldsren engel eller en martyr, der lider uretfærdigt (ligesom de første kristne martyrer). Eftersom man selv er uskyldig, behøver man jo ikke arbejde med at ændre sig selv. Derimod må man absolut forsøge at ændre de andre for at få problemerne bragt til ophør. Offertænkning eller martyrtænkning er hovedårsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed! – Med en nedsat livskraft får mennesket en nedsat modstandskraft mod mange sygdomme.
Med et materialistisk syn er det nemt at se, at problemerne skyldes de andre. Det er nemt at se, at det er min ægtefælle, mit barn, mine forældre, mine kolleger eller min chef, der ødelægger mit liv. Det er lægen, det er sagsbehandleren, det er systemet, der gør livet surt for mig. Det er politikerne, det er økonomien, det er vejret, der er skyld i mine problemer. Ja, sådan må det nødvendigvis se ud med fysiske øjne. Men ikke desto mindre er det denne materialistiske fejlvurdering af livet, der er årsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed. Man må tage ansvaret for sit eget liv og ikke lægge skylden på de andre.
Martinus analyser af mikrokosmos, sygdom og skæbne
Ved at studere Martinus’ kosmiske analyser kan man efterhånden komme til en forståelse af, at man i kraft af skæbneloven selv er ansvarlig for sin egen livssituation, som skitseret i det foregående kap. 23. Martinus betegner sin kosmiske kemi i LB2 og LB3 som en skæbnevidenskab, der logisk redegør for, hvordan man skaber sin egen livssituation. Når man kommer bag de usynlige årsager til ens egen livssituation, begynder man at forstå, at alle problemer og besværligheder er selvforårsagede og har et højere formål i udviklingen af medfølelse, humanitet og kærlighed. Martinus forklarer, at livskraften vil begynde at strømme tilbage i samme øjeblik, man holder op med at kritisere og skyldbelægge andre og indser eller forstår: Jeg er selv årsag til min skæbne!(Kosmos nr. 1/1980).
www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS