OT318. Tale ved Martinus Festdag i Fredericia

Den 21.08.2005 blev jeg inviteret til at holde en tale ved Martinus mindedag, ved Martinus Festdag i Fredericia. – Martinus rigtige fødselsdag var den 11. august,

Martinus tegnede 100 symboler, her nr. 76 over det ufuldkomne menneske — Martinus arbejder med et af symbol nr. 76 over det ufuldkomne menneske.

Martinus egne fødselsdagstaler

I de sidste ti leveår holdt Martinus som regel kun to foredrag om året, nemlig ved sommersæsonens indledning i Martinus Center, Klint, og den 11. august ved sin fødselsdag, der som regel blev afholdt i Ingeniørforeningen eller Hotel Sheraton i København. Selv hørte jeg alle disse foredrag, og ved hans 81-års fødselsdag i 1971 var det særligt interessant at høre om hans nye planer.

I årene 1970-1980 var Martinus stærkt optaget af Det Tredje Testamente. Han talte om det i næsten alle sine åbningsforedrag i Klint og fødselsdagstaler i København. Talrige gange talte han om det ved møder på Instituttet, til medarbejdere og til venner i privat selskab. Han tænkte meget på, hvordan han bedst kunne føre Det Tredje Testamente frem til den store offentlighed i bogform.

I sin tale den 11. august 1979 på sin 89-års fødselsdag sagde Martinus således direkte, at hans samlede værk Det Tredje Testamentevar opfyldelsen af profetien om Kristi genkomst.

Martinus: “Nu har jeg myndighed til at sige, at Det Tredje Testamenteer talsmanden, den hellige ånd.” (Kosmos nr. 7/2008).

Martinus’ brug af udtrykket kundskabens bog

Da Martinus læste om kundskabens bog, mente han, at en sådan bog kun kunne være hans Livets Bog. – Livets Boger nemlig en visdommens bog, der påviser, at alt er såre godt. Kan man give nogen bedre forklaring på tilværelsen? – Findes der nogen højere forklaring på livet, end at alt er udtryk for kærlighed? – Martinus mente, at for at en bog skulle kunne være en kundskabens bog, måtte alle dens analyser gå op i kærligheden og vise, at man skal tilgive overalt og være god og kærlig i alle livets forhold.

Martinus syntes åbenbart så godt om udtrykket kundskabens bog, at han selv begyndte at bruge det. Det skete bl.a. i 1975, hvor han i sin 85-års fødselsdagstale omtalte bogen om Uri Geller.

Martinus sagde: “Den filosofi, de kommer med, stemmer med det, jeg har sagt, og de svarer på de samme spørgsmål, som jeg har besvaret. Og de bebuder også den kommende kundskabens bog.-Men hvad er kundskabens bog? – Det må være kærlighedens bog, ellers er det ikke kundskabens bog. For kundskabens bog må være den største. Kærlighed, der ikke er kundskab, er ikke kærlighed. Og kundskab, der ikke er kærlighed, er ikke kundskab. Der må være en kolossal harmoni og logik i det hele.” (Mosesepoken og kristusepoken, Kosmos nr. 7/2005).

Visdommens eller kundskabens bog

Første gang Martinus sætter udtrykket kundskabens bog på tryk er i 1979, da han er ved at skrive manuskriptet til prolog til Livets Bog, Det Tredje Testamente, der først i 2004 blev udgivet som efterladte manuskripter. To steder i denne prolog skriver han om kundskabens bog.

Martinus: “Denne af Kristus bebudede “talsmanden, den hellige ånd, som Faderen skulle sende” er altså en “livets” eller en “kundskabens bog”,der ville blive manifesteret for menneskeheden. Men en virkelig “sandhedens bog” om Guddommen og verdensaltet kan kun udgøre fortsættelsen af den af Kristus for snart to tusinde år siden påbegyndte kosmiske verdenskultur under begrebet “kristendom”.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

Martinus skriver også: “Det Tredje Testamenteer altså en “visdommens” eller “kundskabens bog”.Den er en afsløring af “alkærlighedens” evige strålevæld. Den udgør igen afsløringen af det “billede af Gud”, i hvilket alle levende fysiske væsener igennem reinkarnation eller genfødelse er i færd med at blive skabt. Her i Det Tredje Testamenteer alle ufærdige væsener, hvilket vil sige “fysiske væsener”, dyr såvel som mennesker, afsløret at være på samme vej, en vej, der urokkeligt fører imod “kosmisk bevidsthed” og dermed til oplevelsen af verdensaltets guldglorie, det gyldne lys, det evigt levende i de levende væsener, og dermed til “kristusbevidsthed” og væren “ét med Gud”.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

Martinus blev 87-år den 11. august 1977

På sin 87-års fødselsdag i den 11. august 1977 sagde Martinus: “Nu har verden altså fået disse betingelser, og tilbage er der kun denne krigstilstand eller dommedag, som er bebudet i Johannes Åbenbaring og ad andre veje. Men vi kan faktisk være lykkelige over, at en hel masse er overstået. Hele hitlerismen, verdenskrigene og de krigsflammer, der lige siden har været over jorden, har tæret på det, men der er altså noget tilbage endnu. Det kommer ikke til at foregå her, det kommer til at foregå i en anden del af verdenen, i de mere sydlige lande, nede ved Arabien og dernede. Men en krig vil selvfølgelig sætte sit mærke alle vegne, selvfølgelig bliver der restriktioner og efterdønninger osv., det kan man ikke slippe fri for. Men vi bor altså på det bedste sted, når vi bor her i Skandinavien i det nordlige, den nordlige halvkugle. Det er det bedste sted.” (Kosmos nr. 7/2009).

Martinus afsked den 09.08.1980 med 1.200 interesserede i Falkoner Center. Martinus, Mischa Lim og Inge Sørensen. kristendom — Martinus’ 90-års fødselsdag (11. aug.) fejres i Falkonercentret. 1200 deltagere. Martinus’ sidste offentlige fremtræden. Martinus forlader salen sammen med Mischa Lim.

Hvad sagde Martinus i sit sidste foredrag om Det Tredje Testamente?

Foredraget i forbindelse med sin 90-års fødselsdag havde Martinus i lang tid i forvejen annonceret som sit sidste (den 9. august 1980), og for mange mennesker var det også den sidste chance for at se og høre Martinus, og der kom derfor ikke mindre end 1200 mennesker på Hotel Tre Falke i Falkonercentret. Talen, der blev optaget bånd, er i bearbejdet form blevet bragt i Kosmos. Et højdepunkt var bl.a. da Martinus sagde: “Nu er den åndelige videnskab kommet til verden, og Kristi bebudelse om Talsmanden, den Hellige Ånds komme er blevet opfyldt. Det jeg fortæller, er dét, Talsmanden den Hellige Ånd fortæller. (Kristusprincippet, Kosmos nr. 8/1991 og 9-10/2004).

På sin 90-års fødselsdag i 1980 i sit sidste offentlige foredrag for 1.200 tilhørere i Falkoner Centret kom Martinus med en tidsangivelse på 500 år, som skulle dække et delmål i udviklingen frem mod det rigtige menneskerige, nemlig der, hvor der ville blive ført en retfærdig politik i overensstemmelse med alkærlighedens principper.

Martinus sagde: “Mange mennesker finder kristendommen naiv og tror, at den er færdig. Men nu kommer der en periode med en ny kultur, hvor der vil blive ført kristuspolitik. Jeg vil regne med, at der er meget stor kristuspolitik i verden om 500 år.” (Kosmos nr. 8/1991, 9-10/2004).