OT334. Spørgetime om jorden, døden og lidelsen

OT334. Spørgetime om døden og lidelsen. VHD 20.10.2004

Spørgetime om døden og lidelsen blev afholdt af Ole Therkelsen på VHD, Væksthøjskolen Djursland, Grenå, den 20.10.2004.

EXTRA – BONUS

Video = Spørgetime om Døden og spøgelser

Meningen med lidelsen er udvikling af kærlighed og humanitet

Det positive lidelsen er, at smertefulde erfaringer er vejen til fuldkommenhed. Alle mennesker skal føle den samme mængde smerte og lidelse for at få den samme medfølelse og humanitet. Der er ingen, der slipper lettere om ved det end andre. For at blive det samme må man opleve det samme. Selv om man skal have den samme mængde lidelse for at blive fuldkommen, behøver man dog ikke at opleve nøjagtigt det samme eller gøre præcis de samme fejltagelser.

Skæbne loven er det samme som årsags- pg virkningsloven

Skæbneloven, der ifølge Martinus er identisk med årsags- og virkningsloven, bevirker, at man kan lære at se, at der er en mening med lidelsen, nemlig erfaringsdannelse og udvikling (se evt. kommende stk. 23.8-23.12). En ulykkelig skæbne skal ikke ses som en straf, men som en for udviklingen nødvendig konsekvens af ens handlinger, der bringer en fremad i udviklingen. Sygdom er som en klokke, der ringer for at advare om, at man går den forkerte vej. Ofte er mennesker nemlig ikke klar over, at de går den forkerte vej, de oplever deres aktuelle levevis med fejlagtige nydelser som vejen mod lyset. Martinus ser sygdom og smerte som et skærmende gelænder, der beskytter én mod at falde i afgrunden. De mennesker, der får klarhed over dette, kommer ikke til at være i tvivl om, hvilken vej de skal gå. Døden, smerten og lidelsen viser vejen til sandheden og livet. (se evt. LB1 stk. 86).

Hvad er konsekvensen af et evigt livssyn?

Åndsvidenskabens grundlag er, at livet er evigt, og konsekvensen heraf bliver, at livet er retfærdigt, logisk og kærligt. Kun et evighedsperspektiv kan give logisk begrundelse for, at livet er retfærdigt, logisk og kærligt. I det store univers er enhver detalje som et lille tandhjul, der har sin særlige funktion i det evigt fungerende liv. Alt får en mening i et helhedsperspektiv og i et evighedsperspektiv. Alt jævner sig ud og kommer i balance og harmoni i det lange løb. Alt i nutiden kan begrundes på baggrund af den evige fortid.

Den logiske konsekvens af en ét-livs-teori er, at livet ville være uretfærdigt, ulogisk og ukærligt. Livet ville være meningsløst som et absurd teater, som de eksistentialistiske filosoffer da også helt logisk og korrekt konkluderede ud fra deres hypotese om ét fysisk liv.

Martinus 1890-1981
Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente

Martinus er den ultimative og konsekvente eksistentialist

Selv om Martinus ikke er eksistentialist i den gængse, filosofiske betydning, kunne jeg fristes til at sige, at Martinus er den ultimative, den mest kompromisløse og konsekvente eksistentialist i den moderne litteratur. – Livet er! – Livet eksisterer! – Det levende verdensalt er et noget, som blot eksisterer!

Ligesom eksistentialismen munder Martinus Åndsvidenskab også ud i, at det konsekvent er en god ide at vælge at tage ansvar for sit eget liv!

Hvordan løser Martinus teodicé-problemet?

I kraft af et evigt verdensbillede har Martinus løst teodicé-problemet (se stk. 6.5). For det første forklarer Martinus, at det såkaldte onde eller mørket ifølge kontrastprincippet er en forudsætning for al livsoplevelse. Forudsætningen for, at man kan opleve noget, er, at man tidligere har oplevet noget, der kontrasterer den nye oplevelse. Enhver oplevelse er baseret på en sammenligning med tidligere oplevelser. Man ville f.eks. ikke kunne opleve, at noget var varmt uden tidligere at have oplevet noget koldt. – For det andet er lidelsen ifølge Martinus en konsekvens af ens egen uvidenhed og fejlagtige handlemåde. Erfaringsdannelsen ved oplevelsen af denne konsekvens er en nødvendighed for udviklingen af den medfølelse og kærlighed, der fører frem til fuldkommenheden og skabelsen af det færdige menneske, der ligesom Gud kan kende forskel på godt og ondt. For at kunne skelne mellem godt og ondt må man selv have oplevet begge dele. For bevidst at kunne handle næstekærligt må man ved personlig erfaring have fået kendskab til både godt og ondt. Frugten af al lidelse og smerte er humanitet og kærlighed.’

MARTINUS ET SON ŒUVRE Martinus (1890-1981) est né dans la petite ville danoise de Sindal, dans le Jutland du Nord. Au terme d’une courte scolarité à l’école primaire qui ne comprenait que deux fois trois heures de cours par semaine en été, et un peu plus en hiver, il gagna sa vie en occupant des emplois modestes, dans des laiteries et autres, jusqu’au jour de 1921 où il commença à écrire l’œuvre qu’il consacra, pendant les soixante années qui suivirent, aux sciences spirituelles. Dans la Préface de Livets Bog, Martinus raconte dans quelles circonstances sa vie changea: “… de toutes nouvelles facultés sensorielles avaient surgi en moi, facultés qui me rendaient capable de voir, non pas sporadiquement mais en permanence et à l’aide de ma conscience éveillée, toutes les causes invisibles, les forces spirituelles principales, les lois éternelles de l’univers, les énergies et les principes fondamentaux que recèle le monde physique. Le mystère de la vie n’était donc plus pour moi un mystère”. Livets Bog, qui compte sept volumes, est l’œuvre maîtresse de Martinus. Il contient des analyses cosmiques qui décrivent en détails la structure, les lois et les principes éternels de la vie. Martinus a aussi écrit, en complément, L’Image Éternelle de l’Univers (les livres de symboles), Logique et Funérailles. L’Image Éternelle de l’Univers contient des symboles qui représentent des principes-essences et des analyses concentrées, et qui permettent au lecteur d’avoir facilement accès à une vue d’ensemble de la structure cosmique de l’univers. Martinus a intitulé ses œuvres complètes, qui comptent des milliers de pages, Le Troisième Testament. Pour lire la Cosmologie de Martinus, on ne doit ni faire partie d’une association ni prendre une carte de membre.
L’intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus est l’auteur de “Le Troisième Testament” (La suite de la Bible). www.martinus.dk

Hvordan kan lidelsen og mørket forsvares eller retfærdiggøres?

Det mest epokegørende træk ved Martinus’ arbejde er, at han har forsvaret og retfærdiggjort mørket, lidelsen og døden i kraft af de evige principper og naturlovene for livsoplevelse. Som sagt er eksistensen af kontraster en nødvendighed for enhver oplevelse. På baggrund af en evigfortid kan der også gives en logisk og retfærdig begrundelse for enhver livssituation. Med en evig fortid kan alt forklares logisk ud fra årsags- og virkningsloven, hvilket ikke ville have været muligt, hvis livet havde en begyndelse.

Martinus påviser, at det onde er et ubehageligt gode. Det ubehagelige, som vi oplever i form af lidelse, er kærlighed i forklædning. Lidelsen er den konsekvens af tidligere ulogiske handlinger, som er nødvendig for at kunne lære at tænke logisk. Lidelsen giver den erfaringsdannelse, der er nødvendig for at blive et logisk tænkende menneske. Oplevelsen af mørke og lidelse er et ubehageligt gode, der er en nødvendig erfaringsdannelse for at bringe udviklingen fremad og opad mod fuldkommenhed.

Hvad forstås ved Martinus’ kærlighedsbevis?

Martinus blev spurgt, hvordan han kunne være så sikker på, at det, han skrev, var sandt. Hertil svarede han: “Det er sandt, fordi alle mine analyser går op i kærligheden”. – “Alle mine analyser viser, at alt er såre godt.”

Martinus sagde også: “Alle mine analyser går op i evigheden. – Kærligheden og kristendommen bliver til videnskab, når man kan se, at det hele går op i evigheden”.

I sine foredrag brugte Martinus forskellige varianter af sit “kærlighedsbevis”. Han sagde, at han kunne være helt sikker på, at han skrev sandheden, fordi alle analyser på alle punkter slutter med facittet – alkærlighed, og at man skal elske sin næste som sig selv. Findes der nogen højere forklaring på livet, end at alt er udtryk for kærlighed? – Alkærligheden er den højeste videnskab. Alkærligheden er hele verdensaltets grundtone.

Bogen "Det Tredje Testamente" blev ikke færdigskrevet i Martinus egen levetid. Først 23 år senere blev de efterladte manuskripter udgivet med titlen Den Intellektualiserede Kristendom
Den 13.08.1978 præsenterer en glad Martinus forsiden til sin bog “Det Tredje Testamente” med undertitlen “Den intellektualiserede kristendom”

Martinus har skrevet et helt kapitelmed overskriften “Garantien for mine kosmiske analysers identitet med den evige sandhed”, der omhandler dette kærlighedsbevis (Artikelsamling 1, stk. 8.25). Her skriver han, at hans oplysningsarbejde kun har kunnet skabes i kraft af kosmisk bevidsthed, og det kan kendes ved, at hans analyser ikke i noget som helst felt har andet facit end, at man skal være god og kærlig og elske sin næste. Alt, hvad han har skrevet, er et eneste stort forsvar for overholdelsen af det store bud “elsker hverandre”. Det er en logisk udredning af udødelighed og af, “hvad et menneske sår, skal det høste”. Alt viser sig i sit slutfacit at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener.

Ole taler taler delvis på baggrund af sin bog "Martinus, Darwin og intelligent design - En ny udviklingsteori" (Scientia Intutiva, www.martinusshop.dk) delvis dels på baggrund af sin naturvidenskabelige uddannelse og sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 2.000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk
Ole Therkelsen’s bog “Martinus, Darwin og intelligent design” blev genudgivet på Scientia Intuitiva Forlag i 2016 og kan købes på www.martinusshop.dk

 

I 2016 blev bogen "Martinus og den ny verdensmoral" genudgivet på www.scientia-intuitiva.dk Forlag. www.martinusshop.dk
Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”

CITAT fra min bog:

Martinus og den ny verdensmoral af O.T.

15.12   De tre store faktorer i udviklingen

I forbindelse med argumentet for at kosmologien udgør et uomgængeligt studium i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, skal det understreges, at udviklingen ikke blot beror på en enkelt faktor, men på flere faktorer. Martinus har engang opregnet de tre vigtigste faktorer for menneskets udvikling.

  1. Egne erfaringer
  2. Undervisning
  3. Det gode eksempel

Af disse tre faktorer spiller egne erfaringer langt den største rolle. I artiklen “Den højeste ild 2” nævner Martinus, at selvoplevelsen udgør 80 %. (Kosmos nr. 5, 2013). Vejledning og undervisning, f.eks. i forbindelse med åndsvidenskaben, spiller også en stor rolle, måske 15 %, mens inspirationen til efterfølgelse af andres gode eksempel også spiller en rolle i udviklingen, måske 5 %.

Det et alment princip i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, at de mere udviklede hjælper og underviser de mindre udviklede. Derfor kan forældreprincippet eller verdensgenløsningsprincippet også henregnes til de evige skabeprincipper i skabeevnen X2.

Martinus Kosmologi er en morallære, der har til formål at inspirere mennesker til at praktisere næstekærlighed. Martinus advarer mod bevidste forsøg på at opnå kosmiske glimt eller en kunstig indvielse.

Martinus: “Thi med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrkeog uden nogen som helst fare eller risiko for individet.” (LB1 stk. 208).

Livets egen direkte tale i følge Martinus

“Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogen sinde få forklaringen andre steder end igennem livets egen direkte tale”, skriver Martinus (LB3 stk. 679). Det kunne tolkes som om, at studier ikke spiller nogen rolle i udviklingen. – Men studier og undervisning er også en del af livets direkte tale. Desuden er Livets Bogen håndbog i at iagttage livet. Livets Boger en sproglære og grammatik til hjælp for en selvstændig forståelse af “livets direkte tale”.

Martinus: “Jeg ønsker ikke med mine kosmiske analyser at være en autoritet, som folk skal tro på. Den enkelte åndsforsker, som fatter interesse for de kosmiske analyser, må nøje efterprøve og studere mit livsværk. Han må konfrontere det med sine egne erfaringer og oplevelser. Først da kan det blive af værdi for ham. Det bliver til selvstændig tænkning og analysering, det bliver en hjælp til selvhjælp, som fører til indvielse i selve livets mysterium.” (Besættelse, Kosmos nr. 10/1990).

SLUT PÅ CITAT fra Ole Therkelsen’s ”Martinus og den ny verdensmoral”.  /OleT

I 2016 blev bogen "Martinus og den ny verdensmoral" genudgivet på www.scientia-intuitiva.dk Forlag. www.martinusshop.dk
Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”

 

Ole Therkelsen

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

FACEBOOK

https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

 

 

OT333. Søvn, drømme og døden.

OT333. Søvn, drømme og døden.

Foredraget om søvn, drømme og døden blev afholdt af Ole Therkelsen den 20.10.2004 på VækstHøjskolen Djursland, VHD, Sunddalvej 1, 8600 Grenå. Væksthøjskolen drejede nøglen rundt og lukkede i 2015.

 

Eksisterer der en åndelig verden?

Er noget så simpelt som en erindring ikke et bevis på en stråleformig eller åndelig verdens eksistens? – Er det noget fysisk, der kan måles og vejes? – Noget, der ikke længere eksisterer på det fysiske plan, kan godt eksistere i erindringen. Instinkt er også bevis på en åndelig funktion eller en åndelig verden, ligesom en dyb sorg og en stille fryd ikke kan måles fysisk. Den intelligens, man anvender ved analyse af mål- og vægtfacitter, er også åndelig. Intuitionen, der kan give de mest vidunderlige indsigter, inspirationer og ideer, er i allerhøjeste grad af åndelig natur. Instinkt, følelse, intelligens, intuition og hukommelse er evigt eksisterende åndelige kvaliteter.

Normalt forklarer materialisten, at psyken er en sidevirkning ved materien. Men i min fysikbog på DTU “Structure of Matter” stod der ikke noget om, at f.eks. hukommelse eller intelligens var egenskaber ved den fysiske materie.

Ifølge Martinus kan psyken være frakoblet eller tilkoblet den fysiske materie, men i sin renkultur er den af elektrisk eller stråleformig karakter. Hukommelse f.eks. kan være tilkoblet fysisk materie, som vi ser det i det daglige, men den kan også være frakoblet, som det forekommer under søvnen og døden. Når f.eks. hukommelse eller intelligens er frakoblet den fysiske materie, findes disse energiformer i en stråleformig tilstandsform, der udgør den åndelige verden. I sit verdensbillede taler Martinus om tre stråleformige tilværelsesplaner: visdomsriget, intuitionsriget og salighedsriget. Her kulminerer intelligensen, intuitionen og hukommelsen i en mere rendyrket form, når de er frakoblet den fysiske materie. Men principielt er f.eks. intelligensfunktionen den samme, uanset om den er tilkoblet eller frakoblet den fysiske materie.

At der eksisterer en åndelig verden, kan også påvises ved eksemplet med en skabelse, der følger en plan, f.eks. bygningen af et hus. I forbindelse med planen og skabelsen er der involveret fortid, nutid og fremtid. For at kunne udføre en plan eller en ide må man have nogle erfaringer og oplevelser i fortiden, som man anvender i nutiden, for at kunne føre skabelsen ud i virkeligheden engang i fremtiden. Fortid og fremtid er et åndeligt rum, der ikke eksisterer på det fysiske plan. Dette åndelige rum kan kun eksistere i kraft af hukommelsesenergien. Jeget er den transcendente og gennemgående faktor i en plan, der altid involverer fortid, nutid og fremtid.

Ole taler taler delvis på baggrund af sin bog "Martinus, Darwin og intelligent design - En ny udviklingsteori" (Scientia Intutiva, www.martinusshop.dk) delvis dels på baggrund af sin naturvidenskabelige uddannelse og sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 2.000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk
Ole Therkelsen’s bog “Martinus, Darwin og intelligent design” blev genudgivet på Scientia Intuitiva Forlag i 2016 og kan købes på www.martinusshop.dk

Hvordan opstår levende materie ifølge Martinus?

Forskellen på mineralmaterie og levende materie er altså, at jeget ikke kan få en dagsbevidst oplevelse gennem mineralmaterien. Vi kan klippe i kroppens mineralske dele, som f.eks. hår og negle, uden at mærke det. Men vi kan opleve gennem den animalske materie, der er gennemsyret af en vis stråleformig energi. Denne stråleformige energi kobles delvist fra organismen ved søvnen, besvimelse og bedøvelse. Men den stråleformige materie, der oprindeligt bliver koblet til organismen under fosterdannelsen, bliver først helt frakoblet ved døden. Herefter bliver liget gradvist igen forvandlet fra organisk stof til mineralsk stof. Af jord er du kommet, til jord skal du blive.

Den levende materie har sin første begyndelse i planteriget, den kulminerer i dyreriget, hvorefter den degenererer i det rigtige menneskerige. Levende fysisk materie er i virkeligheden kun mineralmaterie, der er knyttet til den stråleformige materie, som Martinus også omtaler som sjælematerie eller bevidsthedsmaterie.

Med elektron-, atom- og molekylbevægelser begynder mineralmaterien at få et anstrøg af liv, og efterhånden som den bliver gennemsyret af mere bevidsthedsenergi, begynder den at fremtræde som først vegetabilsk og senere som animalsk levende stof. En animalsk organisme repræsenterer et selvstændigt arbejdende bevidsthedsmateriale. Det er det højeste udtryk for jegets skabelse i fysisk materie(se LB5 stk. 1691-1701).

Martinus sit sidste foredrag ved sin 90 års fødselsdag i Falkoner Center august 1980
Martinus holder sit sidste foredrag ved sin 90 års fødselsdag i Falkoner Center august 1980

15.5    Hvilke ligheder er der mellem menneskets organer og maskiner?

Selv om en motor, der fordøjer olie eller benzin, ikke er et levende væsen, er den dog en slags forlængelse af den menneskekrop, der bruger motoren. Uden betjening ville den jo ikke virke. Den ville på en måde være død. Motoren er faktisk et slags organ for mennesket i den daglige livsudfoldelse. Motoren og andre maskiner afviger fra kroppens øvrige organer ved at være lavet af uorganisk materiale, fordi disse opfindelser er så nye, at de endnu ikke har kunnet fremstilles i organisk materie opbygget af animalske livsenheder. Maskiner og apparater kan altså i dag i deres nuværende tilstand kun indirekte anvendes af jeget, der kun kan arbejde med mineralmaterie ved hjælp af den animalske del af sin organisme. Man kan læse mere om Martinus’ analyser om forskellen på levende og mineralsk materie i Bisættelse, kap. 65-75.

Mennesket kan omforme den fysiske materie ved hjælp af bevidst teknik eller A-viden. Omformning ved hjælp af bevidst teknik bliver ved tilstrækkelig gentagelse via B-viden til vanefunktion eller C-viden og dermed et talent eller en evne, der er en selvstændigt arbejdende funktion uafhængig af hjernen. Disse vanefunktioner omskaber efterhånden organismen, som gradvist får flere og flere selvstændigt arbejdende centre. Alle de selvstændige funktioner i organismen, såsom hjerte-, kirtel- og fordøjelsesfunktionerne, styres instinktivt fra underbevidstheden. Disse funktioner er viden omsat til selvstændigt arbejdende energicentre, og de behøver ikke individets bevidste kontrol eller viljestyring.

Overalt, hvor individets viden er på det dagsbevidste A-stadium, kan skabelse kun finde sted på basis af intellektualitet eller bevidst viden. Maskiner kan ikke skabe sig selv, de kan kun blive til i kraft af menneskets viden på A-stadiet. I modsætning hertil er organernes skabelse for længst blevet til viden på C-stadiet eller det stadium, hvor skabelsesfunktionerne gennem de mange liv er overgået i bevidstheden som vanefunktioner og blevet selvkørende.

Ved en inkorporering af maskiner i levende organismer er der to faktorer, der spiller ind. For det første er der en optrænings- eller øvelsesfaktor og for det andet en intelligens- og opfindelsesfaktor.

Hovedsymbolet, symbol nr. 11, Det evige verdensbillede. Copyright Martinus Institut. www.martinus.dk
Ole Therkelsen foran Martinus’ symbol nr. 11, Det evige verdensbillede, hovedsymbolet, i foredragssalen i Martinus Center Klint

Martinus: “Skabelsen af alle de nuværende organer har således engang begyndt i fysisk materie som bevidste, intellektuelle viljefunktioner og dermed været henhørende under viden på “A-stadiet”. Men da var organerne ikke blevet til organer, da var de på de nuværende maskiners stadium. Og de pågældende væsener havde andre organismer eller legemer, der efterhånden er blevet afløst af de nuværende. Og på samme måde vil de nuværende også efterhånden blive afløst af kommende organer, som i dag er på “maskinstadiet”. Dette vil altså igen sige, at alt, hvad jordmenneskene i dag befatter sig med i form af udvidelse af intellektualitet, umuligt kan undgå at udvikle sig videre til manifestation eller handling. Denne kan igen kun finde sted i form af forandring af materie. Og den første omformning af materie er bevidst teknik. Omformningen af bevidst teknik bliver ved tilstrækkelig gentagelse til vanefunktion og er dermed en evne, hvilket altså vil sige, en selvstændig funktion uafhængig af hjernen. Men når disse funktioner således efterhånden gør sig uafhængig af hjernen, skaber de jo det fysiske legeme om. Det bliver efterhånden udstyret med det ene selvstændigt arbejdende center efter det andet, og skabelsen, der begyndte som viden på “A-stadiet”, går over til at være viden på “B-stadiet” for at ende som en hundrede procent selvstændig skabeevne, der altså er viden i “C-stadiet”.” (Logik, kap. 94).

MARTINUS ET SON ŒUVRE Martinus (1890-1981) est né dans la petite ville danoise de Sindal, dans le Jutland du Nord. Au terme d’une courte scolarité à l’école primaire qui ne comprenait que deux fois trois heures de cours par semaine en été, et un peu plus en hiver, il gagna sa vie en occupant des emplois modestes, dans des laiteries et autres, jusqu’au jour de 1921 où il commença à écrire l’œuvre qu’il consacra, pendant les soixante années qui suivirent, aux sciences spirituelles. Dans la Préface de Livets Bog, Martinus raconte dans quelles circonstances sa vie changea: “… de toutes nouvelles facultés sensorielles avaient surgi en moi, facultés qui me rendaient capable de voir, non pas sporadiquement mais en permanence et à l’aide de ma conscience éveillée, toutes les causes invisibles, les forces spirituelles principales, les lois éternelles de l’univers, les énergies et les principes fondamentaux que recèle le monde physique. Le mystère de la vie n’était donc plus pour moi un mystère”. Livets Bog, qui compte sept volumes, est l’œuvre maîtresse de Martinus. Il contient des analyses cosmiques qui décrivent en détails la structure, les lois et les principes éternels de la vie. Martinus a aussi écrit, en complément, L’Image Éternelle de l’Univers (les livres de symboles), Logique et Funérailles. L’Image Éternelle de l’Univers contient des symboles qui représentent des principes-essences et des analyses concentrées, et qui permettent au lecteur d’avoir facilement accès à une vue d’ensemble de la structure cosmique de l’univers. Martinus a intitulé ses œuvres complètes, qui comptent des milliers de pages, Le Troisième Testament. Pour lire la Cosmologie de Martinus, on ne doit ni faire partie d’une association ni prendre une carte de membre.
L’intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus estl l’auteur de “Le Troisième Testament” (La suite de la Bible). www.martinus.dk

15.6    Hvad er den principielle forskel på menneskets og naturens skabelser?

Martinus giver det korte svar: Menneskets skabelse er på A-stadiet, mens naturens skabelse er på C-stadiet.

Mennesket kan skabe ved hjernebevidst eller dagsbevidst at indvirke på den fysiske materie. Her er skabelsen på A-stadiet. Naturens skabelsesprocesser er derimod nået helt frem til skabelse på C-stadiet, fordi de i den grad er blevet gentaget, at de er blevet omdannet til automatisk viden eller C-viden, hvorved skabelsen kan ske uden nogen dagsbevidst medvirken. Sådanne automatiske funktioner varetages ifølge Martinus af instinktenergien.

Fra materialistisk side kan det tage sig ud, som om tingene skaber sig selv, og man taler derfor om selvorganiserende systemer. – Ja, systemerne er måske nok selvorganiserende i en vis forstand, men ifølge Martinus sker det ikke, som materialisten tror, på grundlag af livløse eller tilfældige kræfter, men på grundlag af automatiserede bevidsthedskræfter. Hvordan skulle en logisk organisation kunne planlægges og dirigeres af tilfældigheder eller livløse materielle kræfter? – Tilfældigheder burde vel være enhver organiserings værste fjende!

Visse naturforskere mener, at en selvorganisering af celler kan resultere i dannelsen af organer, men ifølge Martinus er det et organvæsen, som er ansvarlig for denne organisering. På samme måde er det et organismevæsen, der er ansvarlig for organernes samlede organisering. Jordklodevæsenets bevidsthed er ikke alene ansvarlig for hele biosfærens organisering, men også for menneskenes sammenslutninger i samfund og stater samt hele udvikling frem mod et kommende internationalt verdensrige (Kosmos nr. 1, 2 og 3/1998). Det er makrovæsenet, der styrer organiseringen af mikrovæsenerne.

Martinus ser alle kemiske reaktioner og al selvorganisering i naturen som et bevis på et forudgående bevidsthedsliv (LB2 stk. 320-323, 394, 411). Den selvorganisering, der finder sted overalt i universet, både i mikro-, mellem- og makrokosmos, sker ifølge Martinus i kraft af en tidligere opelsket kosmisk C-viden.

Libro en Esperanto - MARTINUS KAJ LA NOVA MONDA MORALO - de Ole Therkelsen
Ole Therkelsen n. 1948, kemiisto kaj biologo, kiu skribas surfone de sia tutviva engaĝiĝo en la Kosmologio de Martinus, faris ĉ. 2000 prelegojn pri la kosmologio en dek kvin landoj en ses lingvoj, el kiuj pluraj estas aŭskulteblaj ĉe www.oletherkelsen.dk kaj www.oletherkelsen.info

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

#OT332. Spørgetime om julen, parforhold, seksualitet, bøn, meditation

#OT332. Spørgetime om julen, parforhold, seksualitet, bøn, meditation. Køge 02.11.2004

Spørgetime med Ole Therkelsen i Køge den 2. november 2004. Martinus advarer mod visse typer meditation, men kan anbefale en bøn som Fader Vor som et godt meditations-objekt. Se småbog nr. 11 og nr. 20.

 

Se VIDEO om Martinus syn på bøn og meditation på 23 min

Lasse Ilskov interviewer Ole Therkelsen om bøn og meditation. Programmet blev sendt på Lokal TV region SYD på Familiekanalen.dk i april 2017.

Hvorfor advarer Martinus mod meditation?

Martinus kan ikke generelt anbefale meditation, fordi der er en lille risiko ved det. Hvis det f.eks. går galt i 1% af tilfældene med meditation, så har Martinus jo et medansvar ved at anbefale meditation. I parentes skal jeg bemærke, at Martinus selv ikke bruger ordet eller begrebet ”Kundalini” i sin litteratur. Martinus har udviklet sig egne sprogbrug.

Martinus kan anbefale at meditere på Bønnen “Fader Vor”. Læse mere i småbog nr. 11, “Bønnens mysterium” og Småbog 20 “Meditation”. Ifølge Martinus er bønnen Fader Vor en fuldkommen bøn.

Bønnens spilleregler, er beskrevet af Martinus i bogen Bønnens mysterium
Martinus bog “Bønnens mysterium” handler om meditation og “Bøn som videnskab. www.martinus.dk

Båndoptagelse med Martinus om bøn, meditation og kundalini

Men på en båndoptagelse (29.09.1975) siger Martinus: ”De, der studerer de kosmiske analyser, det bliver de allerførste, der kommer ud af karmaen. Det er da klart. Og der begynder de kosmiske glimt. For der skal KOSMOLOGI til for at danne den kosmiske hjerne til. Når man får kosmiske energier ind i hjernen, før man er moden, – uden man har lært KOSMOLOGI,så er det, man bliver tosset. Men mine analyser de træner den kosmiske hjerne op. Når I læser kosmiske analyser, så er det jo ikke den fysiske hjerne, der er i gang. l har sikkert mærket, at når I begynder på nogle nye ting, så bliver I trætte. Ting, I slet ikke ville blive træt af, hvis det var andre bøger. Men når man lærer kosmiske ting, så bliver man søvnig i begyndelsen. Det er jo, fordi det er den hjerne, der skal trænes op til at modtage, og som kan gå i forbindelse med de kosmiske stråler. Og så er det, at når de kommer ind i en slags stemning, ekstase, eller spekulation, så kan det slå ned, og de får et kosmisk glimt. Og det bliver så oftere og oftere og til sidst bliver det jo ikke mere … så kommer hele hjernen ind. Det opstår samtidig med, at de poler kommer i balance. Og det er jo det, teosofferne kalder kundalini, tror jeg.

CITAT fra LIVETS BOG 6, stk. 2000-2009 > hentet fra martinus.dk > læs i værket.

Den kosmisk set livsfarlige meditation

  1. 2000I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes.Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste.Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig. Den kan ødelægge væsenets nuværende liv og give det en gene heraf i det næste. Denne kunstige vej til de højere tilværelsesplaner eller til en højere form for oplevelse af livet koncentrerer sig i særlig grad under det, vi udtrykker ved begrebet “meditation”. Meditation vil igen sige det samme som dette, at man sætter sig i enrum og former sine tanker meget smukke, kærlige og humane. Man træner sig således dagligt i denne tankeindstilling. Og hermed kan man virkelig under en sådan længere træning i from tænkning komme til at opleve et pludseligt nedslag af meget høje kosmiske kræfter i den fysiske bevidsthed, uden at denne er blevet modnet hertil igennem praktisk væremåde. Dette nedslag består af de kræfter, der på normal og ufarlig måde automatisk giver nedslag i individets hjerne og fysiske dagsbevidsthed, når det ved normal udvikling har nået den fuldkomne grad af uselviskhed eller næstekærlighed. Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus.

 

Bogen "Det Tredje Testamente" blev ikke færdigskrevet i Martinus egen levetid. Først 23 år senere blev de efterladte manuskripter udgivet med titlen Den Intellektualiserede Kristendom
Den 13.08.1978 præsenterer en glad Martinus forsiden til sin bog “Det Tredje Testamente” med undertitlen “Den intellektualiserede kristendom”

Kosmisk bevidsthed er det samme som “den hellige ånd” eller “Guds bevidsthed”

  1. 2001For at få klarhed over denne kunstige vej til kosmisk illumination eller glimt eller en akut forbindelse med de kosmiske kræfter, må vi først og fremmest lære at forstå, hvad disse kræfter repræsenterer.De kosmiske kræfter repræsenterer de allerhøjeste bevidsthedslag, de allerhøjeste tankearter og dermed den allerhøjeste viden i universet.Dette ocean af guddommelig viden udgør i virkeligheden det, der i Bibelen har fået udtrykket “den hellige ånd”.Det er det ocean af materie, der vibrerer i en særlig bølgelængde og kan opfattes af en hjerne, der kan blive indstillet på denne bølgelængde. Da dette ocean er tilværelsens allerhøjeste bevidsthedslag og rummer al eksisterende viden, er det således i virkeligheden det samme som “Guds bevidsthed”.Permanent og på normal måde at opleve dette ocean af viden er det samme som at få “kosmisk bevidsthed” og dermed blive “ét med Gud”.Det er dette bevidsthedslags naturlige nedslag i et væsens bevidsthed og den heraf affødte permanente kosmiske oplevelsesevne og kosmiske bevidsthed, der udgør den store organiske indvielse, vi i Livets Bog kender under begrebet “den store fødsel”.

 

Elsker hverandre. Symbol nr. 44. © Martinus Institut. www.martinus.dk
Symbol nr. 44 af Martinus har titlen: “Elsker hverandre”.
Symbolet er udgivet i bogen “Det Evige Verdensbillede, bog 4”

 

Hvorfor livstemplets allerhelligste må være fundamentalt beskyttet

  1. 2002Men dette højeste bevidsthedslag, selve Guds bevidsthed, er jo livstemplets allerhelligste.Ligesom det i jødernes fysiske tabernakel eller tempel var livsfarligt at betræde det allerhelligste, således er det altså også ganske livsfarligt at betræde livstemplets allerhelligste.Her må man have ypperstepræstens isolerende kåbe på for at undgå den livsfarlige eller dræbende kraft, der er nedlagt som værn imod, at ufærdige væsener trænger ind i de højere verdeners sfærer og her besudler den rene guddommelige atmosfære med deres endnu ikke aflagte selviske og dyriske tendenser. Denne højeste verden kunne så aldrig blive nogen højeste verden, men måtte blive en blandet verden, en verden i hvilken der var de samme ufærdige, ukærlige og dræbende tilstande som dem, der endnu behersker det jordiske, fysiske tilværelsesplan. Så måtte man også her have krigsskuepladser, hospitaler og fængsler akkurat som på det jordiske plan. Men dette kan ikke finde sted takket være de evige love for livsoplevelse. Indgangen til livstemplets allerhelligste er fundamentalt beskyttet. Alle, der ikke har “bryllupsklædningen” på, bliver kastet tilbage til den sfære, hvor de hører hjemme.               HER KAN DU LÆSE DEN KATALYSATORBOG, DER FIK MARTINUS TIL AT MEDITERE PÅ GUD I PÅSKEN 1921
  2. Hermann Rudolph. Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation. oletherkelsen.dk Blog

    Titel på den tyske bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912.
    Hermann Rudolph’s KATALYSATORBOG, der fik Martinus til at meditere på Gud, da han i 23-24 marts 1921 fik kosmisk bevidsthed ved den hvide inddåb og den gyldne ilddåb.
    Hvad var det for en lille bog, der satte Martinus i gang med at meditere – resulterende i hans kosmiske indvielse?
Den tyske teosof og lærer Hermann Rudolph (1865-1946) er forfatter til bogen "Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation". Udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. Den danske autoriserede oversættelse ”Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation” er lavet af teosoffen Werner Blædel og udgivet i København af J.S. Jensens forlag i 1913. Denne lille bog på 97 sider er den bog, der foranledigede Martinus til at meditere på Gud i marts 1921 i sit lille værelse på Jagtvej 52A, DK-2200 København N.
Forside til bogen “MEDITATION. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation” af den tyske teosof og lærer Hermann Rudolph (1865-1946).

Den absolut eneste sande vej til “den store fødsel” eller livstemplets allerhelligste

2003Hvordan kan man da ad kunstig vej komme så meget i berøring med det guddommelige plan eller de allerhøjeste kræfter, at der ligefrem kan være fare på færde for at miste sin åndelige førlighed? –Som vi allerede igennem dette værk har lært, fører der kun én absolut vej til de højeste verdener, til kosmisk bevidsthed eller den store fødsel.Denne vej er den totale udrensning af bevidstheden af de dyriske tendenser eller det såkaldte “onde” således, at den totale næstekærlighed er blevet det absolut primære i hele ens manifestation og livsførelse. Men denne udrensning og totale omskabelse af sig selv fra dyr til menneske er ikke noget, der kan gøres ved en øjeblikkelig viljesakt på samme måde, som man ved den kan stå og gå eller klæde sig på sådan eller sådan. Men ved en permanent praktisering i at gøre det gode, ved at træne sig i at tænke godt om dem, der forfølger og hader en, ved at bede om tilgivelse for den vrede, hvis udtryk man ikke magtede at forhindre, ved at leve for at tjene andre levende væsener og således kort og godt helt at være indstillet på at være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med, da forvandles man på en ganske naturlig måde i kontakt med naturens egen skabemetode. Naturen gør ikke noget i spring, men hæver enhver ting ved sine små hårfine udviklingstrin fra det ene stadium til det andet. På samme måde må dyrets forvandling til menneske også være. Ved denne udviklingsproces foregår forvandlingen ikke stærkere, end at de latente kosmiske organer eller hjerneområder i tilsvarende grad bliver omdannede og tilpassede til de svingninger, som de højeste energier fremtræder i.

Livets Bog - Det Tredje Testamente
Forside til Det Tredie Testamente – Livets Bog. Denne nye titel så dagens lys for første gang den 24. nov. 1981 på Borgen Forlag

Når væsenet ad kunstig vej kommer i berøring med de kosmiske energier

2004Hvis et væsen på en eller anden måde udenom de ovennævnte principper, altså på en eller anden kunstig måde søger forbindelse med de kosmiske energier, kan der pludselig udløse sig en kontakt mellem væsenets hjernevibrationer og disse nævnte kosmiske energier.Disse slår da som et lynglimt ned i væsenets bevidsthed og fremkalder her en slags sjælelig kortslutning, idet væsenets hjerneorganer og følelsestilstand slet ikke er modne eller udviklede nok til denne forbindelse med de allerhøjeste mentale eller psykiske energier.Væsenets ufærdige sider, navnlig forfængelighed, træder nu stærkt frem.Det er netop i de fleste tilfælde denne mentale energi, der i skjult eller camoufleret tilstand har fremkaldt den ulykkelige forbindelse med de kosmiske kræfter. Væsenet får i værste tilfælde storhedsvanvid, bliver voldsom fanatisk indstillet. Det tror undertiden, at det er Kristus, er blevet verdensgenløser eller på anden måde er en ualmindelig stor ånd. Det er meget vanskeligt at hjælpe et sådant væsen tilbage til dets åndelige førlighed, til en sund og fornuftig indstilling. Og dets nerver bryder da som regel tilsidst helt sammen, og væsenet ender i mildeste tilfælde på en nerveklinik og i værste tilfælde på et sindssygehospital.

Framsida af Livets Bog i 1932. Vid utgivandet valde Martinus inte det ovan nämnda tecknet, men strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).

Hvilke mennesker der søger kunstige veje til indvielse

2005Hvilke mennesker søger fortrinsvis kunstige veje til indvielse? –Det er mennesker, som i sig nærer stor ærgerrighed og forfængelighed udløst i et meget stort begær efter at blive andre mennesker overlegne, men som i deres stræben herefter ikke har kunnet nå dette deres ønskers mål på det rent materielle plan.De var nemlig ikke modne nok hertil.Og i skuffelsen herover søger de meget ofte at få det utilfredsstillede forfængelige begær tilfredsstillet på det åndelige eller religiøse område. De ønsker således her at kunne spille rolle, gøre sig overlegent gældende, men uden i virkeligheden at besidde den absolutte uselviskhed eller grad af næstekærlighed, der her er den absolut eneste vej til indvielse eller åndelig storhed. Det er således ikke så meget deres moralske begær, som det er deres forfængelighed, de søger at få tilfredsstillet. De søger derfor meget ofte frem til at spille rolle i åndelige bevægelser. De søger mod mystiske oplevelsesevner, spiritisme og “okkulte” skoler. De vil gerne tilegne sig clairvoyante og andre psykiske evner, evner som i virkeligheden hører fortiden og det primitive udviklingstrin til, og som derfor nu hos almenheden forlængst er blevet til intetsigende rudimenter. De arbejder med pendulsvingninger, automatskrift, trancetaler og hypnose. De søger yogaskoler og mystikere og håber herigennem at kunne nå frem til at blive “indviet”. Meget godt kan naturligvis læres indenfor disse foreteelser rent bortset fra den skrækkelige fare for åndelig afsporing, man her bliver udsat for, men den virkelige fuldkommengørelse, der afføder den absolut organiske indvielse eller den store fødsel til kosmisk bevidsthed, er ligeså umulig at opnå her, som det er umuligt for et lille barn pludselig at blive til et voksent menneske.

 

Martinus 88 år i 1978 med sin bog "Det Tredie Testamente"
Martinus med Introduktionsbogen Det Tredie Testamente, som han på det tidspunkt skrev som indledning til hans værk og som skulle udgives på Borgens Forlag.
Hos Inge Sørensen *** Local Caption *** Martinus

Der findes absolut ingen genvej til “den store fødsel”

2006Vi skal ikke her komme ind på alle de ubehagelige oplevelser og afsporinger, besættelser, begrebsforvirringer og nervesammenbrud, som uvægerligt danner bagtrop og almen atmosfære i disse forsøg på at skabe genveje til fuldkommenheden eller den organiske indvielse, til oplevelsen af den endelige livets mening med væsenet: det fuldkomne menneske i Guds billede.Men det er vor opgave at pointere, at vejen til det fuldkomne menneske, vejen til den store fødsel absolut ikke har nogen som helst genvej.Hvis der fandtes en sådan, ville det være ganske unaturligt, at denne vej ikke var for alle mennesker. Hvorfor skulle nogle væsener have en længere vej til fuldkommenheden, opfylde flere vanskelige betingelser end andre for at opnå det samme færdige resultat? – I al den øvrige naturens orden forekommer der ikke i noget som helst tilfælde en sådan meningsløshed eller tåbelighed. Her er alle de eksisterende bevægelser led i et logisk, hvilket vil sige absolut nyttigt formål. Vi ser ikke her noget tilfælde af, at der f.eks. findes genveje til at blive voksen. Et barn på ti år kan ikke nå tyveårsalderen uden ved at passere de resterende ti år. Man kan ikke blive tyve år ved kun at opleve ti, sytten eller nitten år.

© MARTINUS INSTITUT, www.martinus.dk

MARTINUS ET SON ŒUVRE Martinus (1890-1981) est né dans la petite ville danoise de Sindal, dans le Jutland du Nord. Au terme d’une courte scolarité à l’école primaire qui ne comprenait que deux fois trois heures de cours par semaine en été, et un peu plus en hiver, il gagna sa vie en occupant des emplois modestes, dans des laiteries et autres, jusqu’au jour de 1921 où il commença à écrire l’œuvre qu’il consacra, pendant les soixante années qui suivirent, aux sciences spirituelles. Dans la Préface de Livets Bog, Martinus raconte dans quelles circonstances sa vie changea: “… de toutes nouvelles facultés sensorielles avaient surgi en moi, facultés qui me rendaient capable de voir, non pas sporadiquement mais en permanence et à l’aide de ma conscience éveillée, toutes les causes invisibles, les forces spirituelles principales, les lois éternelles de l’univers, les énergies et les principes fondamentaux que recèle le monde physique. Le mystère de la vie n’était donc plus pour moi un mystère”. Livets Bog, qui compte sept volumes, est l’œuvre maîtresse de Martinus. Il contient des analyses cosmiques qui décrivent en détails la structure, les lois et les principes éternels de la vie. Martinus a aussi écrit, en complément, L’Image Éternelle de l’Univers (les livres de symboles), Logique et Funérailles. L’Image Éternelle de l’Univers contient des symboles qui représentent des principes-essences et des analyses concentrées, et qui permettent au lecteur d’avoir facilement accès à une vue d’ensemble de la structure cosmique de l’univers. Martinus a intitulé ses œuvres complètes, qui comptent des milliers de pages, Le Troisième Testament. Pour lire la Cosmologie de Martinus, on ne doit ni faire partie d’une association ni prendre une carte de membre.
L’intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus estl l’auteur de “Le Troisième Testament” (La suite de la Bible). www.martinus.dk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk