OT334. Spørgetime om døden og lidelsen. VHD 20.10.2004
Spørgetime om døden og lidelsen blev afholdt af Ole Therkelsen på VHD, Væksthøjskolen Djursland, Grenå, den 20.10.2004.
EXTRA – BONUS
Video = Spørgetime om Døden og spøgelser
Meningen med lidelsen er udvikling af kærlighed og humanitet
Det positive lidelsen er, at smertefulde erfaringer er vejen til fuldkommenhed. Alle mennesker skal føle den samme mængde smerte og lidelse for at få den samme medfølelse og humanitet. Der er ingen, der slipper lettere om ved det end andre. For at blive det samme må man opleve det samme. Selv om man skal have den samme mængde lidelse for at blive fuldkommen, behøver man dog ikke at opleve nøjagtigt det samme eller gøre præcis de samme fejltagelser.
Skæbne loven er det samme som årsags- pg virkningsloven
Skæbneloven, der ifølge Martinus er identisk med årsags- og virkningsloven, bevirker, at man kan lære at se, at der er en mening med lidelsen, nemlig erfaringsdannelse og udvikling (se evt. kommende stk. 23.8-23.12). En ulykkelig skæbne skal ikke ses som en straf, men som en for udviklingen nødvendig konsekvens af ens handlinger, der bringer en fremad i udviklingen. Sygdom er som en klokke, der ringer for at advare om, at man går den forkerte vej. Ofte er mennesker nemlig ikke klar over, at de går den forkerte vej, de oplever deres aktuelle levevis med fejlagtige nydelser som vejen mod lyset. Martinus ser sygdom og smerte som et skærmende gelænder, der beskytter én mod at falde i afgrunden. De mennesker, der får klarhed over dette, kommer ikke til at være i tvivl om, hvilken vej de skal gå. Døden, smerten og lidelsen viser vejen til sandheden og livet. (se evt. LB1 stk. 86).
Hvad er konsekvensen af et evigt livssyn?
Åndsvidenskabens grundlag er, at livet er evigt, og konsekvensen heraf bliver, at livet er retfærdigt, logisk og kærligt. Kun et evighedsperspektiv kan give logisk begrundelse for, at livet er retfærdigt, logisk og kærligt. I det store univers er enhver detalje som et lille tandhjul, der har sin særlige funktion i det evigt fungerende liv. Alt får en mening i et helhedsperspektiv og i et evighedsperspektiv. Alt jævner sig ud og kommer i balance og harmoni i det lange løb. Alt i nutiden kan begrundes på baggrund af den evige fortid.
Den logiske konsekvens af en ét-livs-teori er, at livet ville være uretfærdigt, ulogisk og ukærligt. Livet ville være meningsløst som et absurd teater, som de eksistentialistiske filosoffer da også helt logisk og korrekt konkluderede ud fra deres hypotese om ét fysisk liv.
Martinus er den ultimative og konsekvente eksistentialist
Selv om Martinus ikke er eksistentialist i den gængse, filosofiske betydning, kunne jeg fristes til at sige, at Martinus er den ultimative, den mest kompromisløse og konsekvente eksistentialist i den moderne litteratur. – Livet er! – Livet eksisterer! – Det levende verdensalt er et noget, som blot eksisterer!
Ligesom eksistentialismen munder Martinus Åndsvidenskab også ud i, at det konsekvent er en god ide at vælge at tage ansvar for sit eget liv!
Hvordan løser Martinus teodicé-problemet?
I kraft af et evigt verdensbillede har Martinus løst teodicé-problemet (se stk. 6.5). For det første forklarer Martinus, at det såkaldte onde eller mørket ifølge kontrastprincippet er en forudsætning for al livsoplevelse. Forudsætningen for, at man kan opleve noget, er, at man tidligere har oplevet noget, der kontrasterer den nye oplevelse. Enhver oplevelse er baseret på en sammenligning med tidligere oplevelser. Man ville f.eks. ikke kunne opleve, at noget var varmt uden tidligere at have oplevet noget koldt. – For det andet er lidelsen ifølge Martinus en konsekvens af ens egen uvidenhed og fejlagtige handlemåde. Erfaringsdannelsen ved oplevelsen af denne konsekvens er en nødvendighed for udviklingen af den medfølelse og kærlighed, der fører frem til fuldkommenheden og skabelsen af det færdige menneske, der ligesom Gud kan kende forskel på godt og ondt. For at kunne skelne mellem godt og ondt må man selv have oplevet begge dele. For bevidst at kunne handle næstekærligt må man ved personlig erfaring have fået kendskab til både godt og ondt. Frugten af al lidelse og smerte er humanitet og kærlighed.’
Hvordan kan lidelsen og mørket forsvares eller retfærdiggøres?
Det mest epokegørende træk ved Martinus’ arbejde er, at han har forsvaret og retfærdiggjort mørket, lidelsen og døden i kraft af de evige principper og naturlovene for livsoplevelse. Som sagt er eksistensen af kontraster en nødvendighed for enhver oplevelse. På baggrund af en evigfortid kan der også gives en logisk og retfærdig begrundelse for enhver livssituation. Med en evig fortid kan alt forklares logisk ud fra årsags- og virkningsloven, hvilket ikke ville have været muligt, hvis livet havde en begyndelse.
Martinus påviser, at det onde er et ubehageligt gode. Det ubehagelige, som vi oplever i form af lidelse, er kærlighed i forklædning. Lidelsen er den konsekvens af tidligere ulogiske handlinger, som er nødvendig for at kunne lære at tænke logisk. Lidelsen giver den erfaringsdannelse, der er nødvendig for at blive et logisk tænkende menneske. Oplevelsen af mørke og lidelse er et ubehageligt gode, der er en nødvendig erfaringsdannelse for at bringe udviklingen fremad og opad mod fuldkommenhed.
Hvad forstås ved Martinus’ kærlighedsbevis?
Martinus blev spurgt, hvordan han kunne være så sikker på, at det, han skrev, var sandt. Hertil svarede han: “Det er sandt, fordi alle mine analyser går op i kærligheden”. – “Alle mine analyser viser, at alt er såre godt.”
Martinus sagde også: “Alle mine analyser går op i evigheden. – Kærligheden og kristendommen bliver til videnskab, når man kan se, at det hele går op i evigheden”.
I sine foredrag brugte Martinus forskellige varianter af sit “kærlighedsbevis”. Han sagde, at han kunne være helt sikker på, at han skrev sandheden, fordi alle analyser på alle punkter slutter med facittet – alkærlighed, og at man skal elske sin næste som sig selv. Findes der nogen højere forklaring på livet, end at alt er udtryk for kærlighed? – Alkærligheden er den højeste videnskab. Alkærligheden er hele verdensaltets grundtone.
Martinus har skrevet et helt kapitelmed overskriften “Garantien for mine kosmiske analysers identitet med den evige sandhed”, der omhandler dette kærlighedsbevis (Artikelsamling 1, stk. 8.25). Her skriver han, at hans oplysningsarbejde kun har kunnet skabes i kraft af kosmisk bevidsthed, og det kan kendes ved, at hans analyser ikke i noget som helst felt har andet facit end, at man skal være god og kærlig og elske sin næste. Alt, hvad han har skrevet, er et eneste stort forsvar for overholdelsen af det store bud “elsker hverandre”. Det er en logisk udredning af udødelighed og af, “hvad et menneske sår, skal det høste”. Alt viser sig i sit slutfacit at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener.
CITAT fra min bog:
Martinus og den ny verdensmoral af O.T.
15.12 De tre store faktorer i udviklingen
I forbindelse med argumentet for at kosmologien udgør et uomgængeligt studium i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, skal det understreges, at udviklingen ikke blot beror på en enkelt faktor, men på flere faktorer. Martinus har engang opregnet de tre vigtigste faktorer for menneskets udvikling.
- Egne erfaringer
- Undervisning
- Det gode eksempel
Af disse tre faktorer spiller egne erfaringer langt den største rolle. I artiklen “Den højeste ild 2” nævner Martinus, at selvoplevelsen udgør 80 %. (Kosmos nr. 5, 2013). Vejledning og undervisning, f.eks. i forbindelse med åndsvidenskaben, spiller også en stor rolle, måske 15 %, mens inspirationen til efterfølgelse af andres gode eksempel også spiller en rolle i udviklingen, måske 5 %.
Det et alment princip i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, at de mere udviklede hjælper og underviser de mindre udviklede. Derfor kan forældreprincippet eller verdensgenløsningsprincippet også henregnes til de evige skabeprincipper i skabeevnen X2.
Martinus Kosmologi er en morallære, der har til formål at inspirere mennesker til at praktisere næstekærlighed. Martinus advarer mod bevidste forsøg på at opnå kosmiske glimt eller en kunstig indvielse.
Martinus: “Thi med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrkeog uden nogen som helst fare eller risiko for individet.” (LB1 stk. 208).
Livets egen direkte tale i følge Martinus
“Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogen sinde få forklaringen andre steder end igennem livets egen direkte tale”, skriver Martinus (LB3 stk. 679). Det kunne tolkes som om, at studier ikke spiller nogen rolle i udviklingen. – Men studier og undervisning er også en del af livets direkte tale. Desuden er Livets Bogen håndbog i at iagttage livet. Livets Boger en sproglære og grammatik til hjælp for en selvstændig forståelse af “livets direkte tale”.
Martinus: “Jeg ønsker ikke med mine kosmiske analyser at være en autoritet, som folk skal tro på. Den enkelte åndsforsker, som fatter interesse for de kosmiske analyser, må nøje efterprøve og studere mit livsværk. Han må konfrontere det med sine egne erfaringer og oplevelser. Først da kan det blive af værdi for ham. Det bliver til selvstændig tænkning og analysering, det bliver en hjælp til selvhjælp, som fører til indvielse i selve livets mysterium.” (Besættelse, Kosmos nr. 10/1990).
SLUT PÅ CITAT fra Ole Therkelsen’s ”Martinus og den ny verdensmoral”. /OleT
Ole Therkelsen
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen på iTunes
https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2
https://twitter.com/ole_therkelsen
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS