OT330. Om Martinus liv og hans arbejde

Martinus liv og arbejde

OT330. Spørgetime om Martinus liv og hans arbejde blev afholdt af Ole Therkelsen i Ishøj 09.11.2004 i gruppe af behandlere, terapeuter og healere.

EKSTRA BONUS – VIDEO om Martinus og kosmologien

MARTINUS OG HANS LIVSVÆRK

Det Tredje Testamente

Martinus kaldte sine samlede værker “Det Tredje Testamente”. Det omfatter “Livets Bog” i syv bind, “Det Evige Verdensbillede” i fire bind (symboler med forklaring), “Logik”, “Bisættelse”, “Artikelsamling 1” og 28 småbøger, samt mange båndoptagelser og artikler udkommet i tidsskriftet “Kosmos”.

Martinus afsked den 09.08.1980 med 1.200 interesserede i Falkoner Center. Martinus, Mischa Lim og Inge Sørensen. kristendom — Martinus’ 90-års fødselsdag (11. aug.) fejres i Falkonercentret. 1200 deltagere. Martinus’ sidste offentlige fremtræden.
Martinus forlader salen sammen med Mischa Lim. *** Local Caption *** Martinus, Mischa Lim

MARTINUS (1890-1981)

Martinus er født i Nordjylland, nærmere betegnet i Sindal. Han fik kun en beskeden uddannelse og tjente sit levebrød i forskellige underordnede stillinger. I 1921 havde han en dybtgående åndelig oplevelse, som gav ham evner til at analysere livet og beskrive dets åndelige love og evige principper. Martinus skriver i Fortalen til Livets Bog: “Jeg var blevet min egen lyskilde. Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst helt nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis, men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand – at skue alle de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i “det guddommelige skabeprincip”.”

Sammen med sine litterære arbejder, som giver en videnskabelig basis for begrebet næstekærlighed, hjælper Martinus’ mange symboler læseren til at få et overblik over livets kosmiske struktur. Martinus forlod denne verdeni København i 1981.

MARTINUS CENTER

Martinus Center i Klint (ved Nykøbing Sj.) er et undervisningscenter, hvor der afholdes kurser og foredrag over Martinus Åndsvidenskab. Om sommeren er der ugentlige kurser, og der undervises sideløbende på engelsk, tysk og esperanto. I foråret og efteråret er der kortere eller længere kurser, hvor man dybtgående kan studere Martinus’ bøger.

La Fondation Martinus Située à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament. Le rôle de l’institut est également d’informer le grand public sur l’œuvre de Martinus et d’enseigner les analyses cosmiques. La Fondation Martinus s’occupe de l’administration, la vente et la publication des livres de Martinus et édite également dans plusieurs langues un magazine intitulé Kosmos. Pendant le semestre d’hiver, il s’y organise des groupes d’étude hebdomadaires et des conférences. C’est aussi la Fondation qui organise les cours au Centre Martinus de Klint. — La Fondation Martinus
Située à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament.

MARTINUS ÅNDSVIDENSKABELIGE INSTITUT

På Martinus Institut i København er der i vinterhalvåret studiekredse og fordrag. Instituttet står for undervisningen både i København og i Klint og for udgivelsen af litteraturen. Der står ingen sekt eller forening bag Martinus Kosmologi. Enhver interesseret kan frit deltage i kurser og alle øvrige aktiviteter.

Martinus, Darwin and Intelligent Design. A new Theory of Evolution. Ole Therkelsen writes on the basis of Martinus Cosmology — Martinus, Darwin and Intelligent Design. A new Theory of Evolution by Ole Therkelsen, Denmark. See Martinus Cosmology, Martinus Spiritual Science.

1.1 Hvem er Martinus?

Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).

Martinus skrev, at hans værk var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26). Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Martinus Kosmologi er kort sagt læren om det ordnede univers.Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.

1.2 Hvad var baggrunden for Martinus’ forfatterskab?

I Fortale til sit hovedværk, Livets Bog (LB1-7), fortæller Martinus om den dybtgående bevidsthedsændring,der blev den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab. Han fortæller, at han i påsken 1921 fik kosmisk bevidsthed ved at opleve den hvide og den gyldne ilddåb.

Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyser jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip” (LB1 stk. 21).

Denne bevidsthedsforandring og den medfølgende nye indsigt blev udgangspunktet for et 60 år langt forfatterskab.

1.3 Hvordan ser livet ud i evighedsperspektiv?

Efter den omtalte kosmiske ilddåb havde Martinus fået nye evner, og han begyndte at kunne skue ind i selve evigheden og uendeligheden.

Martinus:“Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende ét eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle – mennesker, dyr, planter og mineraler – udgjorde én familie, var af det samme kød og blod, billedligt set”(LB1 stk. 21).

1.4 Var der nogen grænse for Martinus’ viden?

Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).

Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).

Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen.Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.

1.5 Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?

Begreberne intellektualiseret følelseog humaniseret intelligenser ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.

Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.

1.6 Refererer Martinus til andre forfattere?

Martinus sagde, at han var et levende bevis på, at man kan komme til den allerhøjeste viden igennem sig selv uden at have studeret. Han støttede sig ikke til andre forfattere, fordi han ville, at hele hans værk skulle fremstå i kosmisk renkultur.

Efter et foredrag på Martinus Institut i København sagde en tilhører til Martinus, at det forekom ham, at Martinus måtte være elev af Oscar Wilde (1854-1900). – Hertil svarede Martinus meget bestemt: “Nej, jeg er aldeles ikke elev af Oscar Wilde, og jeg er ikke elev af nogen som helst, jeg er suveræn”.

Intelligent design-teorien, der begyndte at tage form i USA i slutningen af 1980-erne, nævnes af gode grunde ikke af Martinus, der gik bort den 8/3-1981 på Frederiksberg Hospital. Men i sine samlede værker nævner Martinus heller ikke darwinismeeller Darwinved navns nævnelse, men generelt og principielt analyserer han videnskabens arbejdsmetode og dens materialistiske natur- og livsopfattelse.

I forbindelse med at flere beklagede sig over, at de ikke kunne få Martinus Åndsvidenskab til at passe ind i naturvidenskaben, sagde Martinus: “Det, jeg har skrevet, er ikke beregnet til at passe ind i videnskaben. Jeg er fuldstændig suveræn”.

Det lyder måske som pral, kunne Martinus sige, når han talte om omfanget af sin kosmiske bevidsthed, men han ville gerne minde om, at han ikke var nogen ener eller undtagelse i udviklingen, hvilket han også understreger i fortalen til Livets Bog.

Martinus: “Denne min kosmiske oplevelse og tilstand blev det udløsende moment for min påfølgende fremtræden i verden og for skabelsen af Livets Bog. Men da denne åndelige proces, som før nævnt, bliver oplevet af ethvert individ, når det i sin evige tilværelse passerer den for nævnte oplevelse nødvendige udviklingstilstand, vil det her være synligt, at jeg med hensyn til sansebegavelse ikke repræsenterer noget særligt privilegium eller udgør nogen som helst undtagelse fra reglen, at jeg således i den evige udvikling umuligt vil kunne udgøre en eneste tøddel mere, end hvad alle andre væsener før mig har været, og hvad alle andre væsener efter mig vil blive” (LB1 stk. 22).

1.7 Er det nødvendigt at forklare Martinus akademisk?

En professor, der var meget interesseret i Martinus’ analyser, ville gerne sponsorere, at der blev lavet en doktorgrad over Martinus Åndsvidenskab. Den skulle forklares videnskabeligt og have akademisk anerkendelse, og nogle af Martinus’ medarbejdere var da også meget optaget af at forklare den på en sådan måde, at den skulle kunne overbevise akademikerne og videnskaben. Men Martinus har skrevet sit værk uden fremmedord, og forklaret livets mening og livsmysteriet på en så enkel og klar måde, at enhver skulle kunne forstå det. Så han kunne ikke forstå, at hans værk skulle skrives om, for at videnskaben skulle kunne forstå det. Lidt spøgefuldt sagde han: “Videnskabsmænd er vel ikke så meget dummere end andre mennesker, at de skal have det skrevet på en speciel måde for at kunne forstå det”.

1.8 Hvordan er den almene holdning til åndsvidenskab?

De kosmiske love og de evige realiteter kan kun opleves intuitivt, og problemet er, at videnskaben i dag ikke anerkender intuitionen som erkendelsesredskab. Når Martinus kalder sine analyser for kosmiske analyser, skyldes det, at alle hans analyser er foretaget på grundlag af et helhedssyn, der tager udgangspunkt i det evige og uendelige verdensalt – Kosmos.

Forløbersymptomerne for en permanent kosmisk bevidsthed er korte glimtvise intuitive oplevelser, som Martinus kalder “kosmiske glimt”. De kosmiske foreteelser, som et menneske kan opleve i et kosmisk glimt, kan ikke blive til kendsgerning for andre mennesker. Det kan for andre højst blive til en teoretisk viden.

Martinus skriver om forskellen på materialistisk og kosmisk videnskab: “Derfor bliver der den forskel på den materialistiske videnskab og åndsvidenskab eller virkelig kosmisk videnskab, at mens den materialistiske videnskab er et resultat af sanser, som almenheden har, og derfor kan gøres til kendsgerning for alle, så er den virkelige kosmiske viden eller videnskab et resultat af sanser, som endnu kun et mindretal har. Som følge heraf kan den naturligvis kun gøres til kendsgerning for dette mindretal, alt efter som dettes humane evne og den deraf følgende intuitive evne er udviklet. Derfor vil det store flertal af jordens mennesker endnu i lange tider være skeptisk over for virkelig kosmisk viden eller åndsvidenskab” (DEV2 stk. 21.24).

1.9 Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal?

Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden.

Foredragsholder Ole Therkelsen har holdt 2.000 foredrag om Martinus Kosmologi i årene 1980-2020 — Ole Therkelsen, f. 1948, taler og skriver på grundlag af sit livslange engagement i Martinus Kosmologi, har holdt ca. 2.000 foredrag om åndsvidenskaben eller kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk.

OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

MARTINUS INSTITUT

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA – Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

25. maj 20196. maj 2019

OT329. Tanker, sundhed og sygdom,

“OT329. Tanker, sundhed og sygdom” er et foredrag, der blev afholdt af Ole Therkelsen i Ishøj den , Ishøj 09.11.2004

TANKER, sundhed og sygdom”

EKSTA _ BONUS – VIDEO og Sundhed og sygdom

Fejltænkning og mangel på kærlighed er årsagen til al sygdom

Ifølge Martinus skyldes al sygdom kortslutninger i tænkning, dvs. tankefejl. Al sygdom skyldes mangel på kærlighed. Tænkningen er den vigtigste faktor i forbindelse med skabelsen af vor sundhed.

MARTINUS – CITAT – Det Evige Verdensbillede, Bog 5, Indledning

Men mennesket kan også med sine begær, ønsker og vilje skabe et ocean af kortslutninger i tomrummet mellem organismens partikler, kloder og verdener og derved skabe verdenskatastrofer i sit eget universområde (altså sit fysiske legeme). Disse kortslutninger oplever organismens ophav som sygdomme. Det er disse sygdomme, det ufærdige menneske lider af. Der findes således ikke en eneste sygdom, der udgør en undtagelse herfra. Ud fra denne kendsgerning vil vi her se, at mennesket med sine begær, tanker og vilje kan nå frem til at kunne beherske organismens partikler og derved holde organismen fri af kortslutninger, hvilket vil sige sygdomme. Kortslutninger opstår først og fremmest af had og hidsighed og den kædereaktion, dette kan afstedkomme over for andre væsener i form af krig, mord og drab, tortur og lemlæstelse eller alle former for forfølgelser og hævnakter. Den totale sundhed i legeme og sjæl kan kun finde sted i form af den normale livsglæde, fred og lykke. Der, hvor denne livsoplevelsestilstand ikke er til stede, er der allerede kortslutninger i væsenets åndelige eller elektriske system. Dette kan derfor ikke undgå at indvirke nedbrydende på normaliteten imellem de elektriske, magnetiske kræfter i tomrummet mellem partiklerne og her skabe kortslutninger, der får partiklerne til at eksplodere. Dette betyder så igen sygdomme, sår og lidelser i organismen. Disse partikler er i princippet kloder, sole og mælkeveje og dermed universer for de mikrolivsformer, for den mikrolivsudfoldelse, der danner fundamentet for vor organismes totale sundhed og beståen og den lysvirkning ind i sjælelivet, som en kropslig velværefornemmelse giver.

Hvad er årsagen til medfødte sygdomme?

Intelligent design-teoriengiver ingen forklaring på årsagen til medfødte sygdomme. Hvis sygdomme var designede, kunne man jo indvende, at det ikke var særlig intelligent lavet. Må sygdomsgener ikke være udtryk for uintelligent design? – Hvis en almægtig og alvidende Gud skulle have designet sygdommene, måtte Gud vel snarere være en sadist end et alkærligt væsen – ikke sandt?

Ifølge darwinismenarver vi vore egenskaber fra vore forældre, og når et barn fødes med en arvelig sygdom, siger man, at sygdommen skyldes forældrenes sygdomsbærende gener. Spørger man dernæst videre til årsagen til dannelsen af sygdomsgenerne, får man svaret, at det skyldes tilfældigheder og uheldige mutationer. Det sædvanlige argument med den naturlige selektion udelades normalt i dette tilfælde. Kun i meget specielle tilfælde argumenteres der for, at en medfødt sygdom kan give en overlevelsesfordel.

Men set ud fra de kosmiske analyserfindes der imidlertid en klar og entydig årsag til dannelsen af defekte gener. De fysiske forhold, som Martinus angiver som årsag til talentkerneødelæggelse og genetiske defekter, behandles i kap. 22 og 23, mens de psykiske eller mentale årsager behandles i kap. 24.

Ifølge Martinus er årsagen til genetiske defekter dybest set livsstilssynder eller en livssaboterende levevis.

Man kan konstatere, at sygdomsgener kan bevares i genpuljen igennem lang tid. Set på baggrund af darwinismen kunne man undre sig over, at sygdomsgener ikke bliver bortselekteret, når de ikke giver nogen overlevelsesfordel. Men kosmisk set findes der en logisk forklaring på, at de bliver fastholdt i genpuljen på trods af den manglende overlevelsesfordel. Talentkerner med defekter, der er forårsaget af livsstilssynder, er årsagen til, at de tilsvarende sygdomsgener bliver belivet og fastholdt i genpuljen.

Det kan i fremtiden blive en stor forskningsopgave at undersøge, om der kan påvises en korrelation mellem forekomsten af en specifik livssaboterende levevis og den følgende hyppighed af specifikke sygdomsgener.

Mennesket har fri vilje til at betjene sig af de eksisterende livslove og energier. Ifølge de kosmiske analyser giver en fejlagtig anvendelse af energierne ubehagelige konsekvenser og erfaringer i form af sygdom. Men en sygdomserfaring er i virkeligheden et ubehageligt gode, fordi den viser forskellen på en rigtig og en forkert levevis. Set i det store perspektiv er sygdom således vejen til sundhed! –

En levevis, der saboterer de naturlige funktioner, virker ifølge Martinus ikke alene ødelæggende på kroppen i det enkelte liv, men også ødelæggende på talentkernerne i X2, der er hovedsædet for skabeevnen, der ligger til grund for hele individets fremtræden. Skabeevnen er den dybeste årsag til skabelsen af den fysiske krop. Talentkernerne for organskabelse kan ved livsstilssynder, laster og vanemæssigt misbrug blive så ødelagt, at det ikke er muligt at skabe et normalt eller sundt legeme.

Martinus skriver i “Den ideelle føde”: “Når jeg her giver disse enkelte svage konturer af problemet, er det kun for at vise, at ingen medfødte tendenser er uskyldigt påførte, men at disse i absolut alle tilfælde vil være identiske med resultater af individets egen vandel i tidligere liv eller tilværelser. Thi da ethvert diskarneret individ udgør en “bølgelængde”, og dennes karakter udgøres af de vaner og tilbøjeligheder, opbyggelser og nedbrydelser af skabeevnen, individet i dets sidste forudgående fysiske inkarnationer opelsker, og denne særlige begrænsning af “bølgelængden” betinger tilsvarende særlig indstilling af “apparaterne” for sin “modtagelse” kan intet diskarneret individs “åndsglorie” blive tiltrukket af noget “apparat”, hvilket vil sige medium eller forældre, der ikke på en eller anden måde er indstillet på samme “bølgeområde”.

Det er denne guddommelige anordning, der betinger, at køer ikke føder bjørneunger, at bjørne ikke føder elefanter, at elefanter ikke føder mennesker eller lignende, men at hver art af levende væsener netop føder de for sin art særligt passende individer. Men ligesom de evige love således her betinger eller garanterer arternes rigtige fødsler, således betinger de samme love også, at de defekte og de fuldkomne individer får de for hver især særligt passende fødsler, således at intet individ ved arvelighed kan påføres tendenser, gode eller slette, som det ikke oprindeligt selv er ophav til”(Bog nr. 5, kap. 9).

Ole taler taler delvis på baggrund af sin bog "Martinus, Darwin og intelligent design - En ny udviklingsteori" (Scientia Intutiva, www.martinusshop.dk) delvis dels på baggrund af sin naturvidenskabelige uddannelse og sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 2.000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk — Ole Therkelsen’s bog “Martinus, Darwin og intelligent design” blev genudgivet på Scientia Intuitiva Forlag i 2016 og kan købes på www.martinusshop.dk

Fejlagtig levevis og ikke tilfældigheder er årsagen til medfødte sygdomme

OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

MARTINUS INSTITUT

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA – Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

15. maj 20198. maj 2019

OT328. Kongevejen og homoseksualitet.

OT328. Kongevejen og homoseksualitet

Dette foredrag om “Kongevejen og homoseksualitet” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center 22.03.2005. Foredraget handler om menneskets seksuelle transformation og seksuelle forvandling fra et enpolet dyr til et dobbeltpolet fuldkomment menneske.

EKSTRA – BONUS = Video om homoseksualitet ved Ole Therkelsen

Virkningerne af menneskets selviske og egoistiske levevis

Udviklingen af den fysiske krop er det vigtigste i biologiens udviklingslære, mens bevidsthedens udvikling frem mod alkærlighed er det vigtigste i Martinus’ udviklingslære.

Reinkarnationsprincippet garanterer udviklingen, fordi det muliggør en stadig akkumulation af indhøstede erfaringer og optrænede færdigheder fra tidligere liv. Disse erfaringer og færdigheder lagres og bevares i talentkerner, der er åndelige organer eller “mikrochips”, der er udstationeret i den evige del af væsenets struktur, der overlever kroppens undergang. Alle tillærte og erhvervede egenskaber kan således overføres til næste liv. Alfa og omega i Martinus’ udviklingslære er således, at øvelse gør mester!

Det største og vigtigste talent, som et menneske kan udvikle, er humanitet eller kærlighed. Dette er kernen i hele udviklingen fra dyr til menneske, fra egoisme til alkærlighed.

I 2016 blev bogen "Martinus og den ny verdensmoral" genudgivet på www.scientia-intuitiva.dk Forlag. www.martinusshop.dk — Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”

I naturen er både mennesket og dyret tvunget til at kæmpe og udkonkurrere andre for at overleve. Denne egoistiske levevis giver imidlertid skæbne, hvorved man selv kommer til at opleve de mange lidelser, man har påført andre. Alle de mange lidelser på jorden er ikke forgæves, for de giver de erfaringer, der skal til for at føre væsenerne frem i human udvikling. Når man selv har følt smerte, udvikler man et talent for medfølelse, når man selv har lidt, udvikler man medlidenhed. Medfølelse, medlidenhed, humanitet og næstekærlighed er egenskaber eller evner, der lagres som talentkerner i den evige del af bevidstheden.

Smerten og lidelsengiver således mennesket den mest guddommelige gave, det kan få, nemlig humanitet og næstekærlighed.

Det tredje køn

Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”.

Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighedog Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33.

Symbol nr. 66. @ Martinus Institut. Når de psykiske nervetråde fra den seksuelle pol og den intellektuelle pol vokser sammen bliver mennesket dobbeltpolet of får kosmisk bevdisthed

Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen.

Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet.

Den største overraskelse i Martinus Kosmologi

Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden.

Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918).

Det homoseksuelle og dobbeltpolede menneske

Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det homoseksuelle og dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke, og de har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser.

Enpolethed er krigens anatomi

Dobbeltpolethed er fredens anatomi

Det homoseksuelle og dobbeltpolede kristusvæsen

Ifølge Martinus’ analyser tilhørte Kristus det tredje køn, han var dobbeltpolet med den feminine og maskuline pol i fuldstændig ligevægt. (LB5 stk. 1892-1895). Selv om Kristus havde en mandskrop, var hans mentalitet fuldstændig dobbeltpolet og alkærlig. Dobbeltpoletheden er nemlig den organiske forudsætning for at kunne praktisere en helt upartisk kærlighed i form af næstekærligheden.

Analyserne viser, at alkærlighed og seksualisme udgør samme princip, og Martinus berører også flygtigt Jesu seksualitet på det sted, hvor han skriver, at Jesu hjerte ikke var en isklump. (Logik, kap. 36-37).

Martinus skriver ikke specifikt om hverken sin egen eller Jesu seksualitet, men hvis man vil vide mere om det, kan der henvises til den generelle analyse af det dobbeltpolede og kosmisk bevidste menneskes seksualitet i Livets Bog. (LB5 stk. 1900-1909).

I et foredrag understreger Martinus, at han også selv var helt dobbeltpolet med den maskuline og feminine pol i perfekt balance.

Martinus: “Jeg er dobbeltpolet, jeg er fuldstændig i balance. Jeg har den kosmiske bevidsthed.” (Foredrag i Klint 26. juni 1977).

En organisk forudsætning for at opnå fuld kosmisk bevidsthed er, at mennesket har de to seksuelle poler i balance, ingen ægteskabeligt indstillet mand eller kvinde vil således kunne få kosmisk bevidsthed. (DEV3 symbol nr. 33, Ægteskabet og alkærligheden, Artikelsamling 1, stk. 41.27-41.29).

Den intellektualiserede Kristendom som Det Tredje Testamente af Martinus (1890-1091) — Martinus med udkast til forside af “Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede kristendom. Vanløse Alle 26, den 13 august 1978.

MARITNUS – FOREDRAGET “Ad livet kongevej” 1955.09.18

Jeg vil gerne byde Dem alle sammen velkommen til den ny foredragssæson med et foredrag, jeg har kaldt “Ad livets kongevej”. Vi er jo alle sammen underkastet en bevægelse, en forvandling. Vi er ikke i dag som vi var i går, ikke i det rent mikroskopiske, der sker en forvandling hele tiden med os, og denne forvandling kan vi, mærke, iagttage, hvis vi ser tilbage i tiden, så kan vi jo se, at menneskene var ikke så fuldkomne, som de er i dag, de var ikke så intellektuelle, de var ikke så, det vi kalder højt udviklet, og går vi længere tilbage, kan vi se, at de nærmer sig det stadium, som dyrene befinder sig på. Og vi kan endda gå videre og se, at vi kan komme helt ned til planteriget, og se at der findes væsener, som det dårligt kan skelnes, om det er planter eller dyr. Og energierne forsætter, vi kan se ned, komme helt ned til mineraltilstanden. Det er altså en eneste stor forvandling.

Denne forvandlingsproces, som fører de levende væsener fremad, opad, den er, det er den, jeg har kaldt livets kongevej, og det er virkeligheden det eneste, De har at koncentrere Dem på, for så vidt at De vil opnå at være i kontakt med livets mening. Vi ser, at der er en hel masse mennesker, der ikke er i kontakt med denne mening.

Disse besværligheder og lidelser, de er udtryk for bivejene, der ligger op omkring livets vej. Der er en hel masse sumpe, farlige terræner, dødsterræner, ørkener, hvor menneskene så at sige rent fysisk kan gå til grunde. De kan heldigvis ikke sjæleligt gå til grunde eller åndeligt, idet de har et evigt liv. Disse biveje, de vil alle tider føre tilbage til livets vej. De vil altid gå i en cirkel, og medens vi kommer ud i sumpen får sine lidelser og opdager, at det var alligevel dumt, at jeg gjorde det, det var en fejltagelse, det vil jeg ikke gøre mere, og så er det kommet tilbage, og så er det atter på lysets vej på livets vej. Men så kommer der nye foreteelser, det har sin egen mening om. Og så går det efter denne mening, og så er det igen borte fra kongevejen.

Menneskene skal lære tanke logisk og skabe fuldkomment

Menneskene søger meget ofte at lade deres skabelse kun være til velsignelse eller glæde eller til lyst for dem selv. Om det er besværligt for andre, om det koster andre død og lemlæstelse, det tænker de ikke altid på. Og derfor er det en afsporing. Det er livets mening, at mennesket skal nå frem til at blive i Guds billede. Ja, det er ikke blot mennesket, men det er jo alle levende væsener, der er kommet ind i den materielle verden. De er kommet ind i denne materielle verden, for at de skal lære livets love at kende, for at de skal kunne lære at tænke logisk, for at de skal kunne lære at skabe fuldkomment. At skabe fuldkomment, det gør man ikke der, hvor den skabelse man præsterer er til forbandelse, er til ødelæggelse til sorg og lidelse for andre mennesker. Der er man ikke til glæde og velsignelse for levende væsener. Og denne forbandelse, denne ødelæggelse, denne gene der er for andre levende væsener, den kommer over ens eget hoved. Den kan ikke ramme os inde på den rigtige vej, men den rammer os derude på bivejene, som man har selv har skabt sig, der hvor man har forladt den store kongevej.Der møder man lidelserne. Og disse lidelser, der således er et stykke ude til siderne, altså på begge sider af den lysende vej, de har en kulmination, begge sider.

Men samtidig med, at man således forlader indstillingen til Forsynet, da forlader man jo også livets vej, da forlader man kongevejen, da går man ikke sådan særlig opad, da bliver man ved med at være inde i det behagelige. Man søger at komme udenom det ubehagelige ved at lyve, ved at bedrage, ved at søge at få behageligheder på alle mulige lettere måder. Man vil ikke betale det, det koster. – CITAT SLUT © Martinus Institut

Elsker hverandre. Symbol nr. 44. © Martinus Institut. www.martinus.dk — Symbol nr. 44 af Martinus har titlen: “Elsker hverandre”.
Symbolet er udgivet i bogen “Det Evige Verdensbillede, bog 4”

Loven for tilværelse og dens forjættelse. 1929

Artikelsamling 1, § 1.1 Livsloven
Den manifestationsmåde, som i Faderen eksisterer som den absolutte fuldkomneste for gudesønnen, er den, som er i kontakt med loven for tilværelse. Denne lov har i virkeligheden kun én eneste paragraf. Denne paragraf står indprentet med levende ildbogstaver på evighedens uendelige baggrund, fremtrædende i kraft af den guddommelige Faders evige væsen, og lyser os i møde i form af alt det, vi til dato har oplevet, og i form af alt det, vi i fremtiden vil komme til at opleve, og manifesterer sig oversat og indskrænket til nogle fattige ord således for gudesønnen:

“Du skal være til glæde og velsignelse for alt, hvad du kommer i berøring med, således at min nærhed føles gennem alle dine manifestationer, på det, at du må være en åben kanal for mit lys således, at der hvor du viser dig, skal ingen mere vandre i mørke, men gennem dig skue mit åsyn og derved blive tildelt den kærlighed, den lykke, den salighed, det liv, det lys, den magt, den herlighed, som jeg har beredt hver eneste gudesøn, og derved selv som et sollignende væsen komme til at befinde dig som min udsendte livgiver og budbringer på de kloder eller verdener, som jeg måtte anse for modne til at modtage eller skue dette himmelske budskab i en sådan original manifestationsform eller stråleglans som den, jeg i forbindelse og kontakt hermed har givet at være dig særegen.” – CITAT SLUT © Martinus Institut

Den Intellektualiserede Kristendom af Martinus Stk. 35

Forfølgelsen af de homoseksuelle eller væsenerne i overgangsstadiet fra dyr til menneskene i Guds billede

Dette livsvigtige overgangsstadium fra “dyr” til “kristusvæsen” eller det virkelig færdigskabte “menneske i Guds billede efter hans lignelse” har været totalt uforstået af de autoriserede myndigheder. Det har bevirket, at mennesker, der viste tegn på, at de var mere eller mindre fremme i nævnte stadium, ligefrem mere eller mindre blev betragtet som “seksualforbrydere” og blev udsat for forfølgelse, fængsel og straf. I andre tilfælde blev de homoseksuelle betragtet som seksuelt afsporede væsener og ringeagtede både af slægt og venner. Denne forfølgelse af de homoseksuelle væsener har sin rod i selve dyreriget, hvor det virker som et barmhjertighedsprincip. Det bragte i væsentlig grad dyrene til at dræbe væsener af deres egen art, der var invalide eller vanskabte og ikke kunne klare sig. Det er dette princip, der endnu ikke er afdegenereret hos særligt primitive, uvidende og meget maskuline væsener. Mange homoseksuelle er altså blevet hånet, straffet og myrdet både af myndigheder og primitive væsener grundet på dette dyrisk betonede sindelag i sidstnævntes livsopfattelse. Man vidste naturligvis ikke, at homoseksualitet var udtryk for det sidste afsnit af Guds skabelsesproces af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Man vidste derfor heller ikke, at den homoseksuelle var et væsen, der var i færd med at blive forvandlet fra sin pattedyriske tilstand til at blive et virkeligt hundrede procent menneske, fri for al dyrisk tendens og bevidsthed, et menneske i total renkultur, altså et kristusvæsen eller et menneske i Guds billede efter hans lignelse.