OT333. Søvn, drømme og døden.

Foredraget om søvn, drømme og døden blev afholdt af Ole Therkelsen den 20.10.2004 på VækstHøjskolen Djursland, VHD, Sunddalvej 1, 8600 Grenå. Væksthøjskolen drejede nøglen rundt og lukkede i 2015.

Eksisterer der en åndelig verden?

Er noget så simpelt som en erindring ikke et bevis på en stråleformig eller åndelig verdens eksistens? – Er det noget fysisk, der kan måles og vejes? – Noget, der ikke længere eksisterer på det fysiske plan, kan godt eksistere i erindringen. Instinkt er også bevis på en åndelig funktion eller en åndelig verden, ligesom en dyb sorg og en stille fryd ikke kan måles fysisk. Den intelligens, man anvender ved analyse af mål- og vægtfacitter, er også åndelig. Intuitionen, der kan give de mest vidunderlige indsigter, inspirationer og ideer, er i allerhøjeste grad af åndelig natur. Instinkt, følelse, intelligens, intuition og hukommelse er evigt eksisterende åndelige kvaliteter.

Normalt forklarer materialisten, at psyken er en sidevirkning ved materien. Men i min fysikbog på DTU “Structure of Matter” stod der ikke noget om, at f.eks. hukommelse eller intelligens var egenskaber ved den fysiske materie.

Ifølge Martinus kan psyken være frakoblet eller tilkoblet den fysiske materie, men i sin renkultur er den af elektrisk eller stråleformig karakter. Hukommelse f.eks. kan være tilkoblet fysisk materie, som vi ser det i det daglige, men den kan også være frakoblet, som det forekommer under søvnen og døden. Når f.eks. hukommelse eller intelligens er frakoblet den fysiske materie, findes disse energiformer i en stråleformig tilstandsform, der udgør den åndelige verden. I sit verdensbillede taler Martinus om tre stråleformige tilværelsesplaner: visdomsriget, intuitionsriget og salighedsriget. Her kulminerer intelligensen, intuitionen og hukommelsen i en mere rendyrket form, når de er frakoblet den fysiske materie. Men principielt er f.eks. intelligensfunktionen den samme, uanset om den er tilkoblet eller frakoblet den fysiske materie.

At der eksisterer en åndelig verden, kan også påvises ved eksemplet med en skabelse, der følger en plan, f.eks. bygningen af et hus. I forbindelse med planen og skabelsen er der involveret fortid, nutid og fremtid. For at kunne udføre en plan eller en ide må man have nogle erfaringer og oplevelser i fortiden, som man anvender i nutiden, for at kunne føre skabelsen ud i virkeligheden engang i fremtiden. Fortid og fremtid er et åndeligt rum, der ikke eksisterer på det fysiske plan. Dette åndelige rum kan kun eksistere i kraft af hukommelsesenergien. Jeget er den transcendente og gennemgående faktor i en plan, der altid involverer fortid, nutid og fremtid.

Ole taler taler delvis på baggrund af sin bog "Martinus, Darwin og intelligent design - En ny udviklingsteori" (Scientia Intutiva, www.martinusshop.dk) delvis dels på baggrund af sin naturvidenskabelige uddannelse og sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 2.000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk — Ole Therkelsen’s bog “Martinus, Darwin og intelligent design” blev genudgivet på Scientia Intuitiva Forlag i 2016 og kan købes på www.martinusshop.dk

Hvordan opstår levende materie ifølge Martinus?

Forskellen på mineralmaterie og levende materie er altså, at jeget ikke kan få en dagsbevidst oplevelse gennem mineralmaterien. Vi kan klippe i kroppens mineralske dele, som f.eks. hår og negle, uden at mærke det. Men vi kan opleve gennem den animalske materie, der er gennemsyret af en vis stråleformig energi. Denne stråleformige energi kobles delvist fra organismen ved søvnen, besvimelse og bedøvelse. Men den stråleformige materie, der oprindeligt bliver koblet til organismen under fosterdannelsen, bliver først helt frakoblet ved døden. Herefter bliver liget gradvist igen forvandlet fra organisk stof til mineralsk stof. Af jord er du kommet, til jord skal du blive.

Den levende materie har sin første begyndelse i planteriget, den kulminerer i dyreriget, hvorefter den degenererer i det rigtige menneskerige. Levende fysisk materie er i virkeligheden kun mineralmaterie, der er knyttet til den stråleformige materie, som Martinus også omtaler som sjælematerie eller bevidsthedsmaterie.

Med elektron-, atom- og molekylbevægelser begynder mineralmaterien at få et anstrøg af liv, og efterhånden som den bliver gennemsyret af mere bevidsthedsenergi, begynder den at fremtræde som først vegetabilsk og senere som animalsk levende stof. En animalsk organisme repræsenterer et selvstændigt arbejdende bevidsthedsmateriale. Det er det højeste udtryk for jegets skabelse i fysisk materie(se LB5 stk. 1691-1701).

Martinus sit sidste foredrag ved sin 90 års fødselsdag i Falkoner Center august 1980 — Martinus holder sit sidste foredrag ved sin 90 års fødselsdag i Falkoner Center august 1980

15.5 Hvilke ligheder er der mellem menneskets organer og maskiner?

Selv om en motor, der fordøjer olie eller benzin, ikke er et levende væsen, er den dog en slags forlængelse af den menneskekrop, der bruger motoren. Uden betjening ville den jo ikke virke. Den ville på en måde være død. Motoren er faktisk et slags organ for mennesket i den daglige livsudfoldelse. Motoren og andre maskiner afviger fra kroppens øvrige organer ved at være lavet af uorganisk materiale, fordi disse opfindelser er så nye, at de endnu ikke har kunnet fremstilles i organisk materie opbygget af animalske livsenheder. Maskiner og apparater kan altså i dag i deres nuværende tilstand kun indirekte anvendes af jeget, der kun kan arbejde med mineralmaterie ved hjælp af den animalske del af sin organisme. Man kan læse mere om Martinus’ analyser om forskellen på levende og mineralsk materie i Bisættelse, kap. 65-75.

Mennesket kan omforme den fysiske materie ved hjælp af bevidst teknik eller A-viden. Omformning ved hjælp af bevidst teknik bliver ved tilstrækkelig gentagelse via B-viden til vanefunktion eller C-viden og dermed et talent eller en evne, der er en selvstændigt arbejdende funktion uafhængig af hjernen. Disse vanefunktioner omskaber efterhånden organismen, som gradvist får flere og flere selvstændigt arbejdende centre. Alle de selvstændige funktioner i organismen, såsom hjerte-, kirtel- og fordøjelsesfunktionerne, styres instinktivt fra underbevidstheden. Disse funktioner er viden omsat til selvstændigt arbejdende energicentre, og de behøver ikke individets bevidste kontrol eller viljestyring.

Overalt, hvor individets viden er på det dagsbevidste A-stadium, kan skabelse kun finde sted på basis af intellektualitet eller bevidst viden. Maskiner kan ikke skabe sig selv, de kan kun blive til i kraft af menneskets viden på A-stadiet. I modsætning hertil er organernes skabelse for længst blevet til viden på C-stadiet eller det stadium, hvor skabelsesfunktionerne gennem de mange liv er overgået i bevidstheden som vanefunktioner og blevet selvkørende.

Ved en inkorporering af maskiner i levende organismer er der to faktorer, der spiller ind. For det første er der en optrænings- eller øvelsesfaktor og for det andet en intelligens- og opfindelsesfaktor.

Hovedsymbolet, symbol nr. 11, Det evige verdensbillede. Copyright Martinus Institut. www.martinus.dk — Ole Therkelsen foran Martinus’ symbol nr. 11, Det evige verdensbillede, hovedsymbolet, i foredragssalen i Martinus Center Klint

Martinus: “Skabelsen af alle de nuværende organer har således engang begyndt i fysisk materie som bevidste, intellektuelle viljefunktioner og dermed været henhørende under viden på “A-stadiet”. Men da var organerne ikke blevet til organer, da var de på de nuværende maskiners stadium. Og de pågældende væsener havde andre organismer eller legemer, der efterhånden er blevet afløst af de nuværende. Og på samme måde vil de nuværende også efterhånden blive afløst af kommende organer, som i dag er på “maskinstadiet”. Dette vil altså igen sige, at alt, hvad jordmenneskene i dag befatter sig med i form af udvidelse af intellektualitet, umuligt kan undgå at udvikle sig videre til manifestation eller handling. Denne kan igen kun finde sted i form af forandring af materie. Og den første omformning af materie er bevidst teknik. Omformningen af bevidst teknik bliver ved tilstrækkelig gentagelse til vanefunktion og er dermed en evne, hvilket altså vil sige, en selvstændig funktion uafhængig af hjernen. Men når disse funktioner således efterhånden gør sig uafhængig af hjernen, skaber de jo det fysiske legeme om. Det bliver efterhånden udstyret med det ene selvstændigt arbejdende center efter det andet, og skabelsen, der begyndte som viden på “A-stadiet”, går over til at være viden på “B-stadiet” for at ende som en hundrede procent selvstændig skabeevne, der altså er viden i “C-stadiet”.” (Logik, kap. 94).

MARTINUS ET SON ŒUVRE Martinus (1890-1981) est né dans la petite ville danoise de Sindal, dans le Jutland du Nord. Au terme d’une courte scolarité à l’école primaire qui ne comprenait que deux fois trois heures de cours par semaine en été, et un peu plus en hiver, il gagna sa vie en occupant des emplois modestes, dans des laiteries et autres, jusqu’au jour de 1921 où il commença à écrire l’œuvre qu’il consacra, pendant les soixante années qui suivirent, aux sciences spirituelles. Dans la Préface de Livets Bog, Martinus raconte dans quelles circonstances sa vie changea: “… de toutes nouvelles facultés sensorielles avaient surgi en moi, facultés qui me rendaient capable de voir, non pas sporadiquement mais en permanence et à l’aide de ma conscience éveillée, toutes les causes invisibles, les forces spirituelles principales, les lois éternelles de l’univers, les énergies et les principes fondamentaux que recèle le monde physique. Le mystère de la vie n’était donc plus pour moi un mystère”. Livets Bog, qui compte sept volumes, est l’œuvre maîtresse de Martinus. Il contient des analyses cosmiques qui décrivent en détails la structure, les lois et les principes éternels de la vie. Martinus a aussi écrit, en complément, L’Image Éternelle de l’Univers (les livres de symboles), Logique et Funérailles. L’Image Éternelle de l’Univers contient des symboles qui représentent des principes-essences et des analyses concentrées, et qui permettent au lecteur d’avoir facilement accès à une vue d’ensemble de la structure cosmique de l’univers. Martinus a intitulé ses œuvres complètes, qui comptent des milliers de pages, Le Troisième Testament. Pour lire la Cosmologie de Martinus, on ne doit ni faire partie d’une association ni prendre une carte de membre. — L’intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus estl l’auteur de “Le Troisième Testament” (La suite de la Bible). www.martinus.dk

15.6 Hvad er den principielle forskel på menneskets og naturens skabelser?

Martinus giver det korte svar: Menneskets skabelse er på A-stadiet, mens naturens skabelse er på C-stadiet.

Mennesket kan skabe ved hjernebevidst eller dagsbevidst at indvirke på den fysiske materie. Her er skabelsen på A-stadiet. Naturens skabelsesprocesser er derimod nået helt frem til skabelse på C-stadiet, fordi de i den grad er blevet gentaget, at de er blevet omdannet til automatisk viden eller C-viden, hvorved skabelsen kan ske uden nogen dagsbevidst medvirken. Sådanne automatiske funktioner varetages ifølge Martinus af instinktenergien.

Fra materialistisk side kan det tage sig ud, som om tingene skaber sig selv, og man taler derfor om selvorganiserende systemer. – Ja, systemerne er måske nok selvorganiserende i en vis forstand, men ifølge Martinus sker det ikke, som materialisten tror, på grundlag af livløse eller tilfældige kræfter, men på grundlag af automatiserede bevidsthedskræfter. Hvordan skulle en logisk organisation kunne planlægges og dirigeres af tilfældigheder eller livløse materielle kræfter? – Tilfældigheder burde vel være enhver organiserings værste fjende!

Visse naturforskere mener, at en selvorganisering af celler kan resultere i dannelsen af organer, men ifølge Martinus er det et organvæsen, som er ansvarlig for denne organisering. På samme måde er det et organismevæsen, der er ansvarlig for organernes samlede organisering. Jordklodevæsenets bevidsthed er ikke alene ansvarlig for hele biosfærens organisering, men også for menneskenes sammenslutninger i samfund og stater samt hele udvikling frem mod et kommende internationalt verdensrige (Kosmos nr. 1, 2 og 3/1998). Det er makrovæsenet, der styrer organiseringen af mikrovæsenerne.

Martinus ser alle kemiske reaktioner og al selvorganisering i naturen som et bevis på et forudgående bevidsthedsliv (LB2 stk. 320-323, 394, 411). Den selvorganisering, der finder sted overalt i universet, både i mikro-, mellem- og makrokosmos, sker ifølge Martinus i kraft af en tidligere opelsket kosmisk C-viden.