Martinus – Verdenslærer og verdensfornyer

En verdenslærer, en verdensgenløser, en verdensfornyer, en verdensfrelser

Martinus’ arbejde som havde således et globalt sigte, og han fremstår på denne baggrund som en verdensgenløser, en verdensfornyer eller en verdenslærer. I de forskellige hellige skrifter inden for hinduisme, buddhisme, islam, jødedom, kristendom og andre religioner, kan man læse flere profetier om en stor verdenslærers komme eller genkomst.

I forbindelse med sin genkomst i de sidste tider forklarede Kristus, at der ville komme mange falske profeter. Nogle af disse ville endog udgive sig for at være selve Kristus.

Kristo kun la dana flago. La dana flago estas uzata en la ortodoksa eklezio kiel simbolo de la resurekto de Kristo. La katedralo de Sankta Izaako en Sankt-Peterburgo. — Den genopstandne Jesus Kristus med det danske flag “Dannebrog” fra Isaac Cathedral i St. Peterburg

Martinus som verdenslærer.

Er Martinus en verdenslærer? Er han en verdensfrelser? –
I forbindelse med sin foredragsvirksomhed og arbejdet inden for rammerne af Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg, og Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj., hørte Martinus ofte spørgsmålet: Hvad er det egentlig, I arbejder med? – I et foredrag i juni 1975 svarede han meget kort og klart: “I realiteten er facittet det, at det er en verdensmoral. Ja, det er selve verdensmoralen”. (Kosmos nr. 7/2004).

MARTINUS ET SON ŒUVRE Martinus (1890-1981) est né dans la petite ville danoise de Sindal, dans le Jutland du Nord. Au terme d’une courte scolarité à l’école primaire qui ne comprenait que deux fois trois heures de cours par semaine en été, et un peu plus en hiver, il gagna sa vie en occupant des emplois modestes, dans des laiteries et autres, jusqu’au jour de 1921 où il commença à écrire l’œuvre qu’il consacra, pendant les soixante années qui suivirent, aux sciences spirituelles. Dans la Préface de Livets Bog, Martinus raconte dans quelles circonstances sa vie changea: “… de toutes nouvelles facultés sensorielles avaient surgi en moi, facultés qui me rendaient capable de voir, non pas sporadiquement mais en permanence et à l’aide de ma conscience éveillée, toutes les causes invisibles, les forces spirituelles principales, les lois éternelles de l’univers, les énergies et les principes fondamentaux que recèle le monde physique. Le mystère de la vie n’était donc plus pour moi un mystère”. Livets Bog, qui compte sept volumes, est l’œuvre maîtresse de Martinus. Il contient des analyses cosmiques qui décrivent en détails la structure, les lois et les principes éternels de la vie. Martinus a aussi écrit, en complément, L’Image Éternelle de l’Univers (les livres de symboles), Logique et Funérailles. L’Image Éternelle de l’Univers contient des symboles qui représentent des principes-essences et des analyses concentrées, et qui permettent au lecteur d’avoir facilement accès à une vue d’ensemble de la structure cosmique de l’univers. Martinus a intitulé ses œuvres complètes, qui comptent des milliers de pages, Le Troisième Testament. Pour lire la Cosmologie de Martinus, on ne doit ni faire partie d’une association ni prendre une carte de membre. — L’intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus estl l’auteur de “Le Troisième Testament” (La suite de la Bible). www.martinus.dk

Martinus arbejdede således med selve verdensmoralen, der er baseret på den absolutte sandhed og den absolutte alkærlighed. Rent akademisk eller filosofisk set kan det være meget interessant at studere Martinus Åndsvidenskab, for den giver nye og hidtil ukendte løsninger på mange erkendelsesteoretiske og filosofiske problemer; men hans arbejde havde også et helt anderledes praktisk sigte, nemlig at bidrage til skabelsen af en ny verdenskultur baseret på en ny verdensmoral.

Bogen er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente. — Forside til Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”. 2. udgave, Scientia Intuitiva, 2016. www.martinusshop.dk

Kristi advarsel mod falske profeter, falske verdenslærere

Kristus advarer: “Dersom nogen da siger til jer: Se, her er Kristus eller dér, da skulle I ikke tro det, thi falske kristus’er og falske profeter skulle fremstå og gøre store tegn og undergerninger, så at også de udvalgte skulle blive forførte, om det var muligt. – Se, jeg har sagt jer det forud. Derfor om de siger til jer: Se, han er i ørkenen, da gå ikke derud; Se, han er i kamrene, da tro det ikke, thi ligesom lynet går fra østen og lyser indtil vesten, således skal menneskesønnens tilkommelse være.” (Matt. 24,23-27).

Kristus advarer: “Ser til, at ingen forfører jer. Mange skulle på mit navn komme og sige: Det er mig, og de skulle forføre mange”. (Mark. 13,5-6).

Det store spørgsmål er da, hvordan en verdensfrelser eller verdenslærer vil komme ind på verdensscenen i vore moderne tider, og hvordan man sikkert kan afgøre, om man står over for den rigtige verdenslærer eller en falsk profet.

Dum la pasko en marto 1921 Martinus travivis tion kion li mem nomis “la granda naskiĝo”, per kiu li ekhavis “kosman konscion”. Tiu naskiĝo aŭ iniciĝo, kiu daŭris kelkajn tagojn, verŝajne ne havus tre gravan signifon, se ĝi ne movus Martinus-on en novan konsci-staton kun daŭraj intuiciaj aŭ kosmaj perceptokapabloj. — Martinus (1890-1981), Martinus Institut, www.martinus.dk

Martinus’ kaldelse til at blive verdenslærer

Den 23. marts gennemgik Martinus, det han selv kaldte “Den hvide ilddåb”, der var en Kristusvision. Efter denne Kristus-vision følte Martinus sig kaldet til at blive verdenslærer. Da Kristus-skikkelsen gik ind i ham, og han så strålerne derfra lyse ud over jorden, oplevede han det som et tegn på, at han ved Kristus personligt var blevet indviet til at skulle videreføre kristusmissionen. Det, at jordkloden drejede rundt i dette kristuslys, var et symbol på, at hans mission var af et globalt omfang. Han oplevede, at han af Gud var udvalgt til at videnskabeliggøre og intellektualisere kristendommen og føre den frem til sin fuldkommengørelse her på jorden. Han oplevede, at hans mission var at blive verdenslærer.

Martinus meditationsstol hvor han fik sin kaldelse til at blive verdenslærer. se www.martinus.dk — Bagsidetekst: Martinus kurvestol i Hall´en på Instituttet.

Martinus skriver: “Hvis der under visionen havde været tid og lejlighed til det, måtte jeg over for denne guddommelige kaldelse have gjort indvendinger ligesom Moses, da han igennem tornebuskens guddommelige ilds vision fik kaldelsen til at skulle føre Israel ud af Ægypten. Ligesom han mente ikke at have kvalifikationer nok til at udføre denne meget vanskelige mission, således måtte jeg, som ganske ulærd mand og uden nogen som helst kosmisk viden, også være kommet med indvendinger med hensyn til manglende kvalifikationer. Men som nævnt, det var der ikke tid til. Sådanne tankearter kunne for øvrigt ikke komme til udtryk her. Jeg var i de følgende timer så overvældende indlemmet i en guddommelig overjordisk magt, der igennem visionerne gjorde mig urokkelig dagsbevidst i denne min kosmiske kaldelse eller indvielse af mit liv til kristendommens fuldkommengørelse til videnskabeligt eller urokkeligt logisk livsfundament for menneskehedens færdigskabelse til Guds billede efter hans lignelse.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2).

Titel på den tyske bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. — Hermann Rudolph’s KATALYSATORBOG, der fik Martinus til at meditere på Gud, da han i 23-24 marts 1921 fik kosmisk bevidsthed ved den hvide inddåb og den gyldne ilddåb.
Hvad var det for en lille bog, der satte Martinus i gang med at meditere – resulterende i hans kosmiske indvielse?

Teosofiens profetier om en ny verdensfrelser

Ligesom Kristus havde fortalt om sin genkomst, havde verdenslæreren Buddha også profeteret om sin genkomst som Maitreya eller Maitreya Buddha. I begyndelsen af 1900-tallet blev der i de teosofiske kredse også profeteret om, at der snart skulle komme en ny Messias, en Kristus eller Lord Maitreya.

Annie Besant (1847-1933), der i en lang årrække var præsident for Det teosofiske Samfund, holdt talrige foredrag om det emne, og hun skrev også Den nærmeste fremtidog Kristi genkomst(1912). Teosofferne var således vældigt på udkig efter den ny verdensfrelser.

Krishnamurti blev opdraget i den tro, at han skulle være den ny verdensfrelser eller verdenslærer, den genkomne Kristus. — Krishnamurti, den nye verdenslærer, Charles Leadbeater og Annie Besant

Krishnamurti Jiddu blev født den 11. maj i det sydlige Indien, og han levede 1895-1986, fem år senere end Martinus (1890-1981). Efter hinduistisk tradition blev det ottende barn, hvis det var en dreng, opkaldt efter guden Krishna som en hyldest til denne. Også efter gammel skik hos braminer af høj kaste blev han kendt under sit fornavn – Krishnamurti. Martinus Thomsen ønskede ligeledes at være på fornavn med hele verden.

Se video om Krishnamurti som kommende verdenslærer

Om Martinus’ brev af 4. dec. 1924 til Krishnamurti om den nye verdenslære. Underskrevet af Martinus med et hemmeligt tegn, som først blev kendt i Martinus Instituts tidsskrift Kosmos, nr. 6, 2016.

Den udråbe og erklærede verdenslærer Krishnamurti

I sin bog Krishnamurti – The years of awakening(London 1975) skriver Mary Lutyens (1908-1999), at den kendte teosof Charles Webster Leadbeater (1854-1934) i april 1909 opdagede Krishnamurti nær teosoffernes hovedkvarter i Adyar, da han sammen med to yngre assistenter gik ned til stranden for at bade og se sig lidt omkring. Han fortalte bagefter, at en af drengene ved stranden havde den mest vidunderlige aura, han nogensinde havde set, uden den mindste partikel af selviskhed. Leadbeater oplevede, at denne dreng skulle være redskab for Lord Maitreya (Kristus) som den ny verdensfrelser, og at han var blevet styret til denne dreng for at hjælpe og at træne ham til denne opgave.I denne teosofiske kreds mente man også, at Herren Maitreya tog disciplen Jesu legeme i besiddelse de sidste tre år, han var på det fysiske plan, hvor han som Kristus gav sin undervisning.

Steiner mente ikke at Krishnamurti var den nye verdenslærer — Rudolf Steiner (1861-1925), der også var teosof, mente ligeledes, at Jesus og Kristus ikke var samme person. Men han var ikke enig med Besant i spørgsmålet om Krishnamurti og Kristi genkomst, og i 1912 brød han med teosofferne og grundlagde sin antroposofi. Måske troede Steiner selv, at det var hans antroposofi, der skulle redde verden.

Rudolf Steiner (1861-1925), der også var teosof, mente ligeledes, at Jesus og Kristus ikke var samme person. Men han var ikke enig med Besant i spørgsmålet om Krishnamurti og Kristi genkomst, og i 1912 brød han med teosofferne og grundlagde sin antroposofi. Måske troede Steiner selv, at det var hans antroposofi, der skulle redde verden, at han skulle være den ny verdenslærer.

Steiner’s profetier om en ny verdenslærer

Rudolf Steiner (1861-1925) begyndte i den teosofiske bevægelse, men allerede i 1912 brød han ud, da han var uenig med teosofferne og Annie Besant i spørgsmålet om Krishnamurti. Han mente ikke, Krishnamurti kunne være den ny Kristus eller verdensfrelser.

Steiner grundlagde sit eget Antroposofiske Selskab, og i begyndelsen troede han måske, at det var antroposofien, der skulle redde verden. Senere blev han vist noget skuffet, og han fik også samarbejdsproblemer med medlemmerne i den forening, han selv havde lavet. Hen imod slutningen af sit liv blev han klar over, at det ikke var antroposofien, der skulle frelse verden. Hans visioner viste ham, at det ville komme fra Danmark.

Bernhard Løw (1843-1931) havde i Steiners sidste leveår flere gange været gæst hos ham i antroposofiens hovedcenter i Dornach i Schweiz. Kort før sin død i 1925 fik Steiner et syn, som han i en sidste samtale videregav til Løw før hans hjemrejse til Danmark.

Steiner sagde: “Jeg ser en rift i skyerne over Deres eget fædreland Danmark. Her vil der om nogle få år fremstå en ny verdenslærer. Da han vil have behov for støtte, ville det være dejligt, dersom der var nogen, der ville hjælpe ham!” (Martinus Erindringer, side 96).

Bernhard Löw på udkig efter en ung mand i indevielsensalderen 30-år – den kommende verdenslærer

Antroposofferne bestrider, at Steiner skulle have sagt dette til Løw, for i arkiverne i Dornach findes ingen skriftlig dokumentation for denne profeti, men det udelukker jo ikke, at den kan være fremsat i mundtlig form. -Bernhard Løw tog det til sig som et bud om, at han skulle hjælpe den ny verdenslærer i Danmark. Efter sin hjemkomst gik han ligefrem så praktisk til værks, at han omkring sig samlede en kreds af unge disciple i den rigtige alder. Ifølge Steiner måtte man regne med, at den ny verdenslærer ville få sin indvielse i alderen 28-30 år. De samledes ofte om søndagen i Bernhard Løws store villa på Kirkevej 23 i Ordrup nord for København.

De første syv år efter Martinus havde fået kosmisk bevidsthed, levede han i absolut ubemærkethed. Det var først i 1928, tre år efter Steiners død, at han begyndte at føle, at tiden nu var moden til, at hans ting skulle ud. I september 1928 skrev Martinus et brev til direktøren for Magasin, Carl Vett, der var kendt for sin interesse i åndelige anliggender, og han henviste så Martinus til den gamle vismand Bernhard Løw, der var leder af Antroposofisk Samfund i Danmark.

Framsida af Livets Bog i 1932. Vid utgivandet valde Martinus inte det ovan nämnda tecknet, men strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).

Bernhard Løw menter, at Martinus godt kunne være den nye verdenslærer

Da kontakten var blevet etableret, blev Martinus flere gange inviteret ud til Løw om søndagen for at vise sine symboler og fortælle om det evige verdensbillede. Løw mente, Martinus godt kunne være den ny verdenslærer, det stemte fint med Steiners beskrivelse, at Martinus netop havde fået kosmisk bevidsthed, da han var 30 år. Bernhard Løws første discipel blev meget jaloux og sagde, at det ikke var Martinus, der skulle lave den ny verdenslære. Løw spurgte ham så: “Kan De tegne disse symboler”? -Nej, det kunne han jo ikke. -“Jamen, så er det jo Martinus, der skal gøre det”, sagde Løw.

Bernhard Løw blev en af Martinus’ mest trofaste og hjælpsomme venner i disse første vanskelige år, og han betalte størstedelen af omkostningerne ved udgivelsen af 1. bind af Livets Bog, der dog først udkom i 1932 et år efter Løws bortgang.

Steiner’s profetier om en ny verdenslærer. Rudolf Steiner (1861-1925) begyndte i den teosofiske bevægelse, men allerede i 1912 brød han ud, da han var uenig med teosofferne og Annie Besant i spørgsmålet om Krishnamurti. Han mente ikke, Krishnamurti kunne være den ny Kristus eller verdensfrelser og verdenslærer.

Steiners profeterer om “Die ätherische Wiederkunft Christi”

I et brev dateret Charlottenlund 16. oktober 1929 til Martinus’ første sekretær og foredragsholder Erik Gerner Larsson, gør Bernhard Løw opmærksom på en anden profeti af Rudolf Steiner om Kristi Genkomst, som var blevet publiceret i Steiner Cyklus 1909-1910. Løw forklarer, at der ifølge Steiner omkring 1930 vil fremtræde en højt indviet, der vil vise “Christus i æterform”. (Die ätherische Wiederkunft Christi).

Efter at have holdt en del private foredrag holder Martinus den 1. december 1930 sit første offentlige foredrag, “En ny åndelig verdensimpuls”, i Højskoleforeningens sal på Forhåbningsholms Allé 18 på Frederiksberg. Før foredraget havde Martinus på hver stol lagt et skrift med titlen Orienterende oplysninger angående mit åndelige arbejde, og dette skrift er omhyggeligt blevet bevaret for eftertiden og genoptrykt som artikel nr. 2 i Artikelsamling 1. (AS1 nr. 2).

Martinus som verdenslærer og verdensfornyer

I forbindelse med Kristi æteriske genkomst er det meget interessant, at Martinus selv understreger, at Kristi genkomst ikke vil ske ved, at menneskene igen skal følge Kristus i fysisk skikkelse. Han vil hverken være at finde i ørkenen eller i kamrene. (Matt. 24,26).

Kristi genkomst vil ske i form af “sandhedens ånd” eller “talsmanden den hellige ånd”, det vil sige som en åndsvidenskab. Dette tema har Martinus behandlet ret udførligt i hele kap. 1, “Kristi genkomst”, i bogen Den Intellektualiserede Kristendom (udgivet posthumt 2004).

Værket Det Tredje Testamentekunne således siges at være udtryk for Kristi æteriske genkomst. Lige som Kristus står frem og siger, hvem han er, således skulle den ny verdenslærer også stå frem og sige, hvem han er, og hvad han er, og det må man sige, det gjorde Martinus med stor myndighed. Han krøb ikke i skjul. Martinus ville heller ikke have, at der i fremtiden skulle være tvivl, om han nu havde sagt det eller ej.

I sin tale den 11. august 1979 på sin 89-års fødselsdag sagde Martinus således direkte, at hans samlede værk Det Tredje Testamentevar opfyldelsen af profetien om Kristi genkomst.

Martinus: “Nu har jeg myndighed til at sige, at Det Tredje Testamenteer talsmanden, den hellige ånd.” (Kosmos nr. 7/2008).

Enken Marie Steiner besøger Bernhard Løw

Bernhard Løw, der i Steiners sidste fire leveår ofte var gæst hos ham, inviterede enken Marie Steiner på besøg i Danmark, og han ville gerne, at hun skulle møde Martinus. Efter at havde set et fotografi af hende, sagde Martinus: “Ja, men hun vil ikke tale med mig”.

Løw fortalte hende så lidt om Martinus, bl.a. at han kunne svare på et hvilket som helst åndeligt spørgsmål, man kunne forelægge ham. Nu kunne man jo tro, at fru Steiner ville blive glædeligt overrasket ved at høre, at hun kunne træffe en sådan personlighed, men nej, hun blev tværtimod meget irriteret og helt rød i hovedet: Hvordan kunne Løw dog påstå sådan noget? – Hendes mand havde givet verden alt, hvad den havde brug for. – Nej, hun ville ikke tale med Martinus. Det kunne virke som om, at nogle antroposoffer opfattede Martinus som en konkurrent til Steiner og hans antroposofi, og denne holdning kom helt bag på Bernhard Løw.

Bernhard Løw: “Hvad forlanger da Martinus af menneskene? – Intet! Han vil slet ikke drage menneskene bort fra det felt, hvortil de er nået. Han meddeler kun simpelthen energiens måde at virke på og overlader menneskene til ganske frit at følge disse anvisninger eller ej, ganske som deres naturlige udviklingstrin tillader dem.” (Okkultisten, november 1945, side 173).

Den rigtige verdenslærer

Martinus’ arbejde havde et globalt sigte, og han fremstår på denne baggrund som en verdensgenløser, en verdensfornyer eller en verdenslærer. I de forskellige hellige skrifter inden for hinduisme, buddhisme, islam, jødedom, kristendom og andre religioner, kan man læse flere profetier om en stor verdenslærers komme eller genkomst.

I forbindelse med sin genkomst i de sidste tider forklarede Kristus, at der ville komme mange falske profeter. Nogle af disse ville endog udgive sig for at være selve Kristus.

Kristus advarer: “Ser til, at ingen forfører jer. Mange skulle på mit navn komme og sige: Det er mig, og de skulle forføre mange”. (Mark. 13,5-6).