#OT227. Spørgetime om tanker, sygdom og dødsriget

Den ugentlige spørgetime i Martinus Center Klint blev afholdt af Ole Therkelsen torsdag den 14. juli 2011

Bogen "Det Tredje Testamente" blev ikke færdigskrevet i Martinus egen levetid. Først 23 år senere blev de efterladte manuskripter udgivet med titlen Den Intellektualiserede Kristendom. www.martinus.dk og shop.martinus.dk — Den 13.08.1978 præsenterer en glad Martinus forsiden til sin bog “Det Tredje Testamente” med undertitlen “Den intellektualiserede kristendom”

Kan man videnskabeligt vise tankernes indflydelse på sundhedstilstanden?

På baggrund af et meget stort statistisk materiale har man på videnskabelig basis kunnet vise, at bestemte personlighedstræk disponerer for bestemte sygdomme (Aage Hvolby, foredraget “Indvielsen i mikrokosmos”, Martinus Center, Klint, 31.07.2002). Man har efter personlighedstræk inddelt mennesker i fire forskellige typer:

Type A: Aggressiv, anspændt, ambitiøs, hidsig, vred udadtil.

Type B: Undertrykker følelser, kan ikke klare stress, føler håbløshed, hjælpeløshed og uretfærdighed. Melankolsk, bitter, bærer nag, indvendig vrede, depressiv, nærtagende.

Type C: Overdrevent flittige og moralske, siger aldrig nej, alvorlige, vælger praktiske formål frem for lyst, ufleksible, undgår risici, stejle.

Type D: Positive, tillidsfulde, glade, muntre, humoristiske, afslappede, tilfredse, spontane, lystbetonede.

Mennesker af type A er prædisponerede for hjerte- og karsygdomme. Mennesker af type B er disponerede for kræft, mens mennesker af type C er disponerede for sygdomme i forbindelse med hjernen og nervesystemet. Ligevægtige og harmoniske mennesker af type D viste sig ikke at være disponerede for sygdomme i nogen særlig grad.

Kan man empirisk bekræfte analyserne af de defekte talentkerner som årsag til medfødte sygdomme?

For empirisk at vise sammenhængen mellem medfødte sygdomme og en fejlagtig levevis i tidligere tilværelser vil der kræves undersøgelser, der skulle gå – ikke blot over årtier – men over århundreder. Men først må lægerne systematisere alle de medfødte defekter eller genetiske svagheder, og siden sætte disse defekter i relation til bestemte livsstilssynder som f.eks. fejlagtig tænkning, misbrug af mad, medicin, alkohol, tobak, narko og seksuelle afsporinger osv. Kosmologiens forudsigelse ville da være, at der vil være en klar relation mellem omfanget af specifikke livsstilssynder inden for den samlede menneskehed og antallet af de genetisk betingede specifikke defekter.

I fremtiden ville videnskabelige undersøgelser kunne afgøre, om der adskillige årtier efter en nedgang i antallet af alkoholikere kunne konstateres en nedgang i antallet af børn, der fødes med Downs syndrom. Ifølge de kosmiske analyser skulle antallet af mennesker i specifikke sygdomsfremkaldende seksuelle afsporinger på tilsvarende vis kunne relateres til forekomsten af visse genetisk bestemte typer af sinker og debile mennesker. Man ville videnskabeligt kunne efterforske, om der kunne påvises en relation mellem forekomsten af specifikke seksuelle laster og hyppigheden af visse arvelige mentale og seksuelle defekter. Desuden ville psykologer og psykiatere eventuelt kunne finde fælles personlighedstræk hos mennesker med visse genetisk betingede fysiske og psykiske lidelser og hos mennesker med specifikke laster. For eksempel kunne man måske påvise ligheder i visse genetisk betingede seksuelt afvigende mønstre hos visse sinker og sindssyge mennesker og mennesker, som i dag lever med specifikke seksuelle laster, fordi teorien er, at det er uvaner og laster i tidligere liv, der har fremkaldt de genetiske defekter.

Ifølge denne teori burde det på det psykologiske område være muligt at relatere forekomsten af forskellige typer fejltænkning i menneskeheden og hyppigheden af børn, der bliver født med genetiske dispositioner for specifikke psykiske lidelser og sindssygdomme. Kosmologiens forudsigelser burde kunne konstateres på genetisk niveau, idet de forskellige livsstilssynder sætter deres aftryk i skabeevnens talentkerner for organskabelse. Mekanismen er som sagt, at de defekte talentkerner ved åndelig selektionmanipulerer og udvælger de specifikke gener, der disponerer for de pågældende defekter.

Martinus har specielt forudsagt, at læger i fremtiden vil finde en bestemt svaghed hos nyfødte børn, som kan henføres til, at de er blevet aborteret i det lige forudgående inkarnationsforsøg. I så fald burde man statistisk kunne påvise en relation mellem antal aborter og antal børn, der fødes med den omtalte specifikke defekt, der er forårsaget af et tab i livskraft og energi ved det tidligere mislykkede inkarnationsforsøg.

Da genetisk betingede sygdomme jo ikke giver nogen overlevelsesfordel, kunne man ud fra et darwinistisk synspunkt undre sig over, at sygdomsfremkaldende gener ikke bliver bortselekteret ved den naturlige selektion. Men kosmisk set er forklaringen altså den, at når det ikke sker, skyldes det, at livsstilssyndernes defekte talentkerner beliver og fastholder de defekte gener i genpuljen – på trods af manglen på en umiddelbar overlevelsesfordel i kampen for tilværelsen.

Intelligent design-teorien, der handler om at modbevise darwinismen, rummer i sig tilsyneladende ingen muligheder for forudsigelser. Darwinismen giver heller ingen forudsigelser om den fremtidige udvikling, da mutationer og tilfældigheder er en meget afgørende faktor i denne udviklingslære. Hvis det er tilfældighederne, der råder, kan man naturligvis ikke forudse den fremtidige udvikling.

Kosmologiens forudsigelse er, at når menneskeheden om måske 200 eller 500 år i kraft af en omfattende erfaringsdannelse og en større viden kommer ind i en sundere levevis, vil der forekomme færre børn med medfødte defekter. Forudsigelsen er altså, at menneskenes fremtidige sundere levevis statistisk set vil afspejle sig i et fremtidigt fald i antallet af forekommende genetiske defekter på grund af en åndelig selektion af generne.

Men en forskning på dette område vil efter mit skøn komme til at ligge et par hundrede år ude i fremtiden. Videnskaben er i dag så materialistisk indstillet og så sikker på, at mennesket kun lever én gang, at det må anses for udelukket, at man ville forske i sygdomsårsager, der skulle kunne ligge i tidligere liv forud for befrugtningen og fosterdannelsen.

Hvordan kan man lære at tænke i overensstemmelse med livets love?

Alle naturlige ønsker og længsler vil i det lange løb blive opfyldt. Men hvis man ønsker at flytte planeternes og stjernernes baner i universet, er det et abnormt ønske, som ikke kan opfyldes. Hvis man har fejlagtige ønsker og begær, som går imod naturlovene, vil man blive skuffet og få problemer. På denne måde lærer vi, at vore ønsker og længsler skal gå i retning af at følge livets love. Det gælder altså om at lære lovene for tænkning at kende. Man kan få en teoretisk forståelse af livets love ved at studere Martinus’ kosmiske analyser, men naturen eller livet selv er stadigvæk vor største læremester. Hvis man har en forkert opfattelse af livets love, vil det komme til en kollision med livets realiteter, hvilket fører til disharmoni, ulykke, lidelse, depression og sygdom. For gradvis at kunne skabe lykke, glæde, sundhed og harmoni i tilværelsen er det nødvendigt at lære livets love at kende.

Nutidens største problemer, sygdom og nød, terror, kriminalitet og vold, krige og miljøkatastrofer skyldes ifølge Martinus en forkert bedømmelse af eller opfattelse af livets realiteter. Mange af disse kollisioner med livets realiteter skyldes materialistens religiøse tro på materien og døden. Man tror, at man er identisk med den fysiske krop, og at man er død, når kroppen går under. I materialismen lever man ifølge Martinus i stor udstrækning på et falsum eller en slags livsløgn.