OT315. Intuition og kosmisk bevidsthed

OT315. Intuition og kosmisk bevidsthed

Foredraget “Intuition og kosmisk bevidsthed

Den 28. september 2005 afholdte Ole Therkelsen foredraget “Intuition og kosmisk bevidsthed” på VHD, VækstHøjskolen Djursland, Sunddalvej 1, Ginnerup, 8600 Grenå.

Martinus får kosmisk bevidsthed

Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).

Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).

Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen.Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.

I påsken 1921 fik Martinus Kosmisk bevidsthed, intuition og en et intuitivt sansesæt, der satte ham i stand til at skabe en kosmologi, en åndsvidenskab
Martinus (1890-1981), Martinus Institut, www.martinus.dk

Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?

Begreberne intellektualiseret følelse og humaniseret intelligenser ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.

Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.

 De tre store faktorer i udviklingen

I forbindelse med argumentet for at kosmologien udgør et uomgængeligt studium i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, skal det understreges, at udviklingen ikke blot beror på en enkelt faktor, men på flere faktorer. Martinus har engang opregnet de tre vigtigste faktorer for menneskets udvikling.

 

  1. Egne erfaringer
  2. Undervisning
  3. Det gode eksempel

 

Af disse tre faktorer spiller egne erfaringer langt den største rolle. I artiklen “Den højeste ild 2” nævner Martinus, at selvoplevelsen udgør 80 %. (Kosmos nr. 5, 2013). Vejledning og undervisning, f.eks. i forbindelse med åndsvidenskaben, spiller også en stor rolle, måske 15 %, mens inspirationen til efterfølgelse af andres gode eksempel også spiller en rolle i udviklingen, måske 5 %.

Det et alment princip i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, at de mere udviklede hjælper og underviser de mindre udviklede. Derfor kan forældreprincippet eller verdensgenløsningsprincippet også henregnes til de evige skabeprincipper i skabeevnen X2.

Martinus Kosmologi er en morallære, der har til formål at inspirere mennesker til at praktisere næstekærlighed. Martinus advarer mod bevidste forsøg på at opnå kosmiske glimt eller en kunstig indvielse.

Martinus: “Thi med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrkeog uden nogen som helst fare eller risiko for individet.” (LB1 stk. 208).

En kosmisk analyse af Martinus

“Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogen sinde få forklaringen andre steder end igennem livets egen direkte tale”, skriver Martinus (LB3 stk. 679). Det kunne tolkes som om, at studier ikke spiller nogen rolle i udviklingen. – Men studier og undervisning er også en del af livets direkte tale. Desuden er Livets Bogen håndbog i at iagttage livet. Livets Boger en sproglære og grammatik til hjælp for en selvstændig forståelse af “livets direkte tale”.

Martinus: “Jeg ønsker ikke med mine kosmiske analyser at være en autoritet, som folk skal tro på. Den enkelte åndsforsker, som fatter interesse for de kosmiske analyser, må nøje efterprøve og studere mit livsværk. Han må konfrontere det med sine egne erfaringer og oplevelser. Først da kan det blive af værdi for ham. Det bliver til selvstændig tænkning og analysering, det bliver en hjælp til selvhjælp, som fører til indvielse i selve livets mysterium.” (Besættelse, Kosmos nr. 10/1990).

Martinus Åndsvidenskab er en modervidenskab, en kosmisk videnskab

Med kosmisk bevidsthed har Martinus kun analyseret de store hovedprincipper i verdensvidenskaben. Det er overladt til nutidens og fremtidens videnskabsmænd med kosmiske glimt og kosmisk bevidsthed at klarlægge alle de mange detaljer i dette store verdensbillede.

Men på trods af denne livets detaljerigdom argumenterer Martinus alligevel for, at hans åndsvidenskab er “modervidenskaben” til al videnskab, til al kundskab, til al intellektuel manifestation. Naturvidenskaben og hele den materialistiske videnskab ser han som en lille udløber eller afdeling af sin åndsvidenskab. (Se Omkring min skabelse af Livets Bog, Artikelsamling 1, stk. 14.10).

På lignende måde vil fremtidens intuitivt begavede biologer kunne forklare hele evolutionens gang og f.eks. detaljeret redegøre for alle overgangsformer i udviklingen fra krybdyr til fugl. Selv om antropologer, psykologer, geologer, astronomer osv. alle hver for sig også vil kunne føje nye detaljer til verdensbilledet, vil Martinus Åndsvidenskab stadig forblive en forenende modervidenskab.

15.8  Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere

Efter Martinus’ eget udsagn kommer der som nævnt i stk. 15.3 ikke flere verdensgenløsere efter ham her på jorden, for nu er menneskene så langt fremme, at de ved hjælp af hans kosmiske analyser selv kan gå det sidste stykke frem til kosmisk bevidsthed. – Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere.

Kristus behøvede ikke at komme igen for at demonstrere alkærligheden én gang til.

Martinus: “Kristus kom blandt andet til verden for at vise “alkærlighedens kulmination”. Var det ikke det, der blandt andet skete på korset? – Hvilken kærlighed kan være større end den, at man midt i den kulmination af livets værste lidelser, som ens fjende har påført en, beder Gud om tilgivelse for denne ugernings ophav? – Gud har altså her vist menneskene, ved Kristi væremåde, toppunktet eller endemålet for sin skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Det behøver han ikke at gøre én gang til. Nu er det menneskene, der selv skal begynde at studere den guddommelige viden, som nu foreligger i intellektuel form, og selv opleve og se sandheden i “det evige lys” og derved efterhånden blive “kristusvæsener” eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.” (DIK stk. 6).

Teoretisk og selvoplevet kosmisk bevidsthed

Martinus påviser i sine analyser, at for at opnå kosmisk bevidsthed er det nødvendigt at forstå livets love og blive et selvstændigt tænkende menneske, der er helt frigjort af religiøse dogmer og autoriteter. Det er to uomgængelige trin i udviklingen mod kosmisk bevidsthed. Først må man teoretisk tilegne sig de kosmiske analyser, og siden må man optræne eller opøve talenter for at omsætte den teoretiske forståelse i praktisk væremåde. Intet af disse to trin kan overspringes i udviklingen.

Martinus viser, at det er nødvendigt med en teoretisk vejledning i, hvad der er ondt og godt:

Martinus: “Selv om den humane evne vokser og får mennesket til at føle frastødning mod det onde, vil den ikke kunne give menneskene nogen særlig teoretisk vejledning i, hvad der virkelig er ondt, og hvad der virkelig er godt. Der er så meget, der tilsyneladende er godt, men i virkeligheden er ondt, ligesom der også er meget, der tilsyneladende er ondt, men i virkeligheden er godt. For helt at kunne afgøre, hvad der er ondt, og hvad der er godt i den guddommelige verdensplan, må man kende denne plans hovedstruktur.” (LB7 stk. 2523).

Teoretisk kosmisk bevidsthed

Om tilegnelsen af “teoretisk kosmisk bevidsthed” skriver Martinus: “Disse modtagelige mennesker kan med deres intelligens modtage den intelligensmæssige fortolkning af livets virkelige kosmiske og dermed evige analyser. De kan derved få den teoretiske oplevelse af livets mening eller livsmysteriets løsning, således som Gud åbenbarer den igennem verdensaltets struktur. Derved bliver de både i bevidsthed og væremåde efterhånden gjort modtagelige for “kosmiske glimt” for endelig til sidst at opleve den totale, kosmiske bevidsthed som en permanent mental struktur, i hvilken de er ét med Guddommen, uendeligheden og evigheden. (LB7 stk. 2524).

Kommer der ikke flere verdensbilleder på jorden efter Martinus?

Verdensgenløsere med kosmisk bevidsthed er ifølge Martinus gæster fra en højere verden, der i verdensgenløsningens tjeneste kommer til jorden for at hjælpe de yngre brødre frem i udviklingen. Men efterhånden vil jordklodens egne beboere udvikle sig frem til at få kosmisk bevidsthed, og Martinus har løseligt anslået, at flere mennesker med kosmisk bevidsthed vil begynde at komme på jorden om 1000-1500 år, de allerførste måske om 500 år, og i litteraturen skriver Martinus, at flertallet om 3000 år vil have kosmisk bevidsthed.

Flere mener derfor, at Martinus’ åndsvidenskabelige analyser ikkeer uomgængelige for at opnå kosmisk bevidsthed, fordi andre vil komme og lave verdensbilleder, der er lige så gode som Martinus’, når de engang når frem til at få kosmisk bevidsthed. – Men hjulet kan jo kun opfindes én gang!

Der kan kun være ét evigt verdensbillede, og det faldt i Martinus’ lod at være den første, eneste og sidste, der her på denne jordklode skulle præsentere dette på en logisk og videnskabelig måde.

Hvad kan man opleve med kosmisk bevidsthed?

Med kosmisk bevidsthed kan man opleve X1 og X2, dvs. det levende væsens evighedsstruktur.

Der findes kun én analyse af jeget (X1), “der er et noget som er”. Der findes kun “ét guddommeligt noget”. Alt, hvad der eksisterer, udgør blot “et guddommeligt noget som er”.

Der findes kun ét altomfattende skabeprincip X2, der kan analyseres ud i flere store skabeprincipper, om hvilke man også kan sige, at der kun findes ét kontrastprincip, ét sult- og mættelsesprincip, ét perspektivprincip, ét seksuelt polprincip, ét tiltræknings- og frastødningsprincip, ét livsenhedsprincip, ét bevægelsesprincip, ét kredsløbsprincip, ét talentkerneprincip, ét repetitionsprincip, ét reinkarnationsprincip, ét forældreprincip og ét verdensgenløsningsprincip.

Der findes kun en altomfattende analyse af energiens konstans eller evige eksistens i form af analysen af X3, der repræsenterer alt skabt eller timeligt.

Livesmysteriets løsning af Martinus

Denne analyse af hele verdensaltets og de levende væseners treenige struktur er intet mindre end selve livsmysteriets løsning. (Se evt. LB2 stk. 559-617, LB3 stk. 680-762 og DEV3 stk. 32.3-32.14).

De mennesker, der i fremtiden får kosmisk bevidsthed her på jorden, vil ikke en gang til kunne lave et nyt “evigt verdensbillede”. De vil kun kunne komme med supplerende detaljer til den altomfattende modervidenskab, der er blevet præsenteret af Martinus.

Omvendt vil mennesker om 3000 år, når de læser Livets Bog, opfatte den som en eventyr- eller børnebog, der fortæller noget om menneskets nuværende relative lave forståelsesgrad af livets analyser.

Livets Bog - Det Tredje Testamente af Martinus (1890-1981) med kosmisk bevidsthed
Forside til Det Tredie Testamente – Livets Bog. Denne nye titel så dagens lys for første gang den 24. nov. 1981 på Borgen Forlag

Livets Bog er tilstrækkelig til at få kosmisk bevidsthed på

Folk har ofte spurgt, om Martinus mon nåede at blive færdig med sit værk, hvortil han svarede, at hans mission var færdig med færdiggørelsen af Livets Bog. Alt, hvad han derefter skrev, var “ekstra”. I Livets Bog, der blev afsluttet i 1960, var der tilstrækkeligt med materiale til at få kosmisk bevidsthed på.

Som 80-årig sagde Martinus: “Der er nogle nye ting, som jeg håber på at få gjort færdigt, og selv om jeg ikke skulle nå at få det færdigt, som jeg ønsker, så må jeg sige, at verdensmissionenerreddet. Der er givet så meget, at den ny verdenskultur kan blomstre. Mennesket kan nå kosmisk bevidsthed igennem studiet af mine analyser og praktisering af den deraf efterfølgende væremåde.” (Foredrag 11.08.1970, DEV5 stk. 77.2).

Som 85-årig sagde Martinus i sin velkomsttale i Klint: “Der er de bedste udsigter til, at jeg får et par år endnu og kan lave det færdigt, som jeg er begyndt på. Jeg har jo en hel del, jeg gerne vil lave færdigt. Men min mission, det, som kan give menneskene kosmisk bevidsthed, er for længst færdigt. Missionen er for længst færdig. Det, jeg har tilbage, er ting, jeg indlod mig på, fordi jeg var så stærk, og fordi jeg får kræfter til at kunne gennemføre det.” (Kosmos nr. 7/2004).

Martinus med Kosmisk bevidste skabte "Det Tredje Testamener" eller Martinus kosmologi
Min far Jacob Therkelsen (1902-1989), Ole (11 år) og Martinus (1890-1981) ved et Gardenparty på Villa Rosenberg i Kosmos Ferieby, Klint, onsdag den 15 juli 1959. Fotograferet af min mor Herdis Therkelsen

Tidligere var de højst udviklede mennesker på jorden nødt til at inkarnere på andre planeter for at få undervisning i åndsvidenskab, i kosmisk videnskab

Da Martinus i 1932 skrev på første bind af sit hovedværk, Livets Bog, kunne selv relativt højt udviklede mennesker ikke få kosmisk bevidsthed her på jorden.

Martinus: “For sådanne jordmenneskers vedkommende, som efterhånden bliver så rene eller så udviklede, at de kan modtage den fundamentale oplevelse af den store fødsel, kan denne oplevelse altså ikke finde sted på jordkloden, men kun på verdener, der er længere fremme i udviklingen end jordkloden. Dette vil igen sige, at når jordmennesket gennem flere liv har oplevet et tilstrækkeligt antal forløbersymptomer til nævnte fødsel og derved er blevet modent til den virkelige oplevelse, fødes det ikke mere på jorden, men på en sådan højere verden, hvor den store fødsel er fundamental. Men om tre tusinde år vil jordudviklingen være nået så langt frem, at den store fødsel fundamentalt kan opleves på jorden, og det rigtige menneskerige derved være opstået inden for dens horisontområde.” (LB1 stk. 248).

Men allerede efter 1960, da LB7 og dermed hele hovedværket var færdigskrevet, kunne man godt få kosmisk bevidsthed på denne klode. Det fremgår af følgende citat, der blev udgivet fire år senere i 1964.

Martinus om det fuldkomne menneske, det færdigtudviklede menneske

Martinus: “Inden vi går videre, må vi her bemærke, at intet væsen hidtil her på jorden har kunnet udvikle sig frem til det færdige stadium, hvor det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Når et sådant færdigt menneske, som det foran beskrevne, har vist sig i kød og blod, vist sig i en fysisk organisme, kan det i virkeligheden kun være som en gæst på jorden. Betingelserne for at nå frem til en så høj udviklingsstandard har ikke hidtil været til stede her på jorden. Og væsenerne måtte da, når de nåede frem til modenhed for en udviklingsepoke, der endnu ikke var mulighed for at kunne opnå her på jorden, inkarnere eller fødes i en verden eller på en klode, der var så meget længere fremme i udvikling, at den havde betingelser for, at væsenerne her kunne udvikle sig helt frem til det færdige stadium og blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Mange af fortidens fremskredne mænd og kvinder er for længst inkarneret på en sådan højere klode eller verden, der allerede nu er en sådan færdig eller fuldkommen menneskeverden, som jordkloden engang skal blive. Det er først i den ny verdensgenløsningsepoke, som er begyndt med det tyvende århundrede, at menneskene her på jorden kan blive færdigudviklet i Guds billede efter hans lignelse.” (DEV2 stk. 21.27).

Martinus som verdenlærer, verdensfrelser eller verdensgenløser

Det er især Martinus’ værk som kernen i det tyvende århundredes verdensgenløsning, der har ændret denne situation således, at man nu kan få kosmisk bevidsthed her på jordkloden. Ifølge Martinus vil verdensstaten komme til at have kosmologien som “religion” eller som åndeligt grundlag, og det vil komme til at gennemsyre hele den fremtidige kultur på en sådan måde, at de kosmiske analyser vil blive en integreret og selvfølgelig del af menneskets tænkemåde. Fremtidens børn vil i skolen blive undervist i symbolerne og analyserne, og det vil sige, at intet menneske på jorden vil kunne undgå at stifte bekendtskab med de kosmiske analyser, selv uden detaljerede studier i Livets Bog.

Analyserne eller en kosmisk livsanskuelse skal omsættes i praktisk væremåde

Martinus beskriver, hvordan tilegnelsen af de kosmiske analyser gennem A-, B- og C-stadiet hjælper væsenet frem til kosmisk bevidsthed. For at få kosmisk bevidsthed skal åndsvidenskabens kosmiske analyser først integreres i bevidstheden som teoretisk A-viden og siden omsættes til bevidst praktisering som B-viden og til sidst som automatisk praktisering i form af C-viden.

Martinus skriver om denne udvikling i forbindelse med analyserne om menneskets seksuelle udvikling fra A- til K-menneskene. De højst udviklede mennesker på jorden i dag er de såkaldte I-mennesker, der er vokset op over ægteskabet og har fået en sådan alkærlighed, at de også kan elske deres eget køn. Tidligere måtte I-menneskene her på kloden inkarnere på andre højere udviklede planeter for at tilegne sig åndsvidenskabens kosmiske analyser og den kosmiske bevidsthed. (LB5 stk. 1890).

Martinus skriver om højtudviklede og humane I-menneske

Martinus: “Når I-mennesket havde nået en vis modenhed, måtte det som nævnt inkarnere på en anden klode, der var så meget højere i udvikling, at livsmysteriets løsning eller det virkelige, evige verdensbillede var en absolut konkret og almengyldig, vågen dagsbevidst kendsgerning, og hvor den store fødsel var en daglig begivenhed, ligesom den fysiske fødsel er en daglig begivenhed her på det jordiske plan. Her gled det modne I-menneske med det samme ind i tilegnelsen af åndsvidenskabens kosmiske analyser. Disse blev til A-viden, hvilket vil sige: til kundskab baseret på realistiske kendsgerninger. Dernæst blev de til daglig praksis, der er det samme som B-viden. Men igennem den daglige praksis blev de til C-viden, der igen er det samme som selvstændig vanefunktion eller talent. Og med sin væremåde kulminerende i humanitet og næstekærlighed og sin psyke, sin intellektualitet kulminerende i den højeste viden var I-menneskets åndelige og fysiske vibrationer i en sådan tilstand, at de blev af samme bølgelængde som universets grundtone eller den absolutte kærlighedsenergi. Og i samme øjeblik, som væsenets psyke dannede kontakt med denne bølgelængde, indtrådte den store fødsel. Væsenet var da ikke mere et “dyr”, men et “menneske i Guds billede”.” (LB5 stk. 1892).

Martinus 88 år i 1978 med sin bog "Det Tredie Testamente"
Martinus med Introduktionsbogen Det Tredie Testamente, som han på det tidspunkt skrev som indledning til hans værk og som skulle udgives på Borgens Forlag.
Hos Inge Sørensen *** Local Caption *** Martinus

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

Min google+ konto

www.google.com/+MartinusKosmologiOleTherkelsen