Kosmologien og dens betydning i verden

Foredrag af Ole Therkelsen om kosmologien afholdt ved Martinus Festdag i Martinus Center Klint lørdag den 12. august 2006.

Om kosmologien eller åndsvidenskaben

Åndsvidenskaben eller kosmologien i en nøddeskal:
Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser i kosmologien, at der også findes love for tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for de jordiske mennesker at få herredømme over deres mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden.

Hvem er Martinus?

Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).

Martinus’ værk – Kosmologien

Martinus skrev, at hans værk, Kosmologien, var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26). Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Kosmologien er kort sagt læren om det ordnede univers.Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.

Hvad er karakteristisk for det evige verdensbillede, kosmologien?

Det er rigtigt, at Martinus’ analyser ikke er videnskabelige i almindelig forstand. Materialistiske videnskabsmænd kan ikke forestille sig, at noget kan være videnskab og sandhed, hvis det ikke kan udtrykkes i talstørrelser, i tids- og rumdimensioner. Både livet og hele verdensbilledet er evige foreteelser, der strækker sig uden for tid og rum. Tids- og rumdimensionelle resultater er baseret på skabte ting med en begyndelse og et ophør. Ifølge Martinus er det levende væsens bevidsthed en evig foreteelse, som skjuler sig bag den midlertidige og materielle fremtræden. Hvis man vil nå frem til livsmysteriets løsning, må man vænne sig til, at der findes resultater baseret på analyser af evige foreteelser, og at disse resultater ikke er mindre videnskabelige eller sande end de resultater, der er baseret på tidsbegrænsedeog hensmuldrende foreteelser. Kosmologien udgør et evigt verdensbillede.

Det evigt verdensbillede – kosmologien

Kosmologien udgør et evigt verdensbillede. Et verdensbillede, der skal være evigt, må være et billede af evigheden og uendeligheden. Det må beskrive betingelserne og forudsætningerne for en evig livsoplevelse. Et evigt verdensbillede kan ikke være et billede af skabte ting, der er timelige og begrænsede med begyndelse og afslutning.

Eftersom videnskabens arbejdsområde begrænser sig til en intelligensmæssig undersøgelse af begrænsede ting, der kan måles og vejes, vil det materialistiske verdensbillede derfor have en begrænset gyldighed. Det er den begyndende udvikling af intuitionen, der afføder interesse og behov for forklaringer af de evige og uendelige foreteelser, af hensigter, større sammenhænge og helheder i naturen.

Hvad er emnet for Martinus Kosmologi? – Hvad er teorien om alting?

Hver videnskab har sit emne. Biologien, kemien, fysikken og psykologien har hver sit. Emnet for Martinus Kosmologi er Alteteller Kosmos. Alt eksisterende i hele universets evige og uendelige udstrækning er Martinus’ emne. Han omtaler sin åndsvidenskab som en modervidenskab, fordi den har altsom emne. Den evige fortid, nutid og den evige fremtid samt alt liv i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos er emnet for kosmologien. Desuden forklarer Martinus også de fænomener i livet, der er uden for tid og rum.

I den teoretiske fysik er man i dag på jagt efter teorien om alting. Ligesom Einstein tidligere gjorde, så søger mange teoretiske fysikere i dag at opstille den universelle formel, der kan forene naturvidenskabens fire grundlæggende kræfter: tyngdekraften, de elektromagnetiske kræfter, samt de svage og de stærke kernekræfter. Den kendte fysiker Holger Bech Nielsen (f. 1941) mener sammen med flere internationale fysikere, at den nye såkaldte strengteori kunne repræsentere teorien om alting. Strengteorien kan dog i dag ikke anses for at være endelig bevist. Modstanderne af teorien siger, at hvis den er forkert, er den ikke teorien om alting, men teorien om ingenting! – Men inspireret af fysikkens udtryk teorien om alting, ville jeg gerne karakterisere Martinus Kosmologi som “Teorien om alting”.

 Hvad er i kosmologien signalementet af alt, som eksisterer?

Emnet for Kosmologien er som sagt alt, hvad der eksisterer. Dette altomfattende noget, som eksisterer, har Martinus kaldt for X1 eller det guddommelige noget(LB2 stk. 304). Det indeholder alt eksisterende, og dermed alle kontrastpar. Dette noget er ikke tilgængeligt for sansning, fordi alle kontrastpar er ligeligt repræsenteret i altet. Man kan nemlig ikke opleve alting på én gang, men kun én kontrast ad gangen. – Noget, der rummer alt, opleves som intet! –

Når det farveløse lys går igennem et prisme, spaltes det i alle spektrets farver. Man kan ikke opleve alle farver på én gang, fordi de enkelte kontrastpar ophæver hinanden. X1 er analogt med det hvide lys, som på én gang indeholder alle farver og alligevel i sin helhed er farveløst.

Talsystemet set som et symbol på hele verdensbilledet eller kosmologien

I sin beskrivelse af talsystemet har Martinus skrevet mange sider om nullet som symbol på X1 (LB3 stk. 1014-1038). Ligesom X1 er nullet det faste punkt eller udgangspunktet for alt.

Summen af alle positive og negative tal bliver nul. Summen af +2 og –2 er 0. Nullet, der rummer summen af alle tal, fremstår for sanserne som et ingenting. Noget, der rummer alting, kan ikke opleves! – Hvis man lægger alverdens positive og negative elektriske ladninger sammen, får man ladningen nul. Hvis man adderer alle magnetiske nordpoler og sydpoler, vil man også få nul. Hvis der et sted i universet opstår en magnetisk nordpol, vil der samtidigt opstå en tilsvarende sydpol et andet sted. En positiv elektrisk ladning kan kun skabes ved, at der samtidigt opstår en negativ ladning. Stof kan kun opstå ved, at der samtidigt opstår noget antistof.

Eftersom den totale helhed ikke kan opleves på én gang, vil den for sanserne fremstå som immateriel, som ingenting eller tomhed. X1 er immateriel for sanserne, men ikke immateriel i absolut forstand, da helheden ikke er et intet, men et alt. Ifølge Martinus kan denne helhed derfor bedst beskrives som: Et noget som er. Han bruger også den neutrale betegnelse X1, hvor X blot skal betegne “et noget som er”, og 1-tallet refererer til den første og primære realitet i analysen af livet.

 

Hvad er resultatet af verdensaltets udspaltning i de enkelte kontraster?

Dette guddommelige noget, X1, rummer i sig muligheden for at kunne opdeles i de enkelte kontraster. Skabeevnen, X2, der er alle de kosmiske princippers moderprincip, har det potentiale, der skal til for at fremskaffe de enkelte kontraster, så de kan opleves. Hvis dette udspaltningsprincip X2 ikke fandtes, ville helheden X1 ikke kunne opleves, og livets oplevelse ville være en umulighed. Skabeevnen, X2, er i sig selv ikke noget skabt, men blot “et noget som er”. Skabeevnen eller dette noget nr. 2 beskriver Martinus derfor med en neutral betegnelse, X2.

Udspaltningens enkelte kontraster danner et skabt produkt, X3, udgøres af de seks tilværelsesplaner og de seks grundenergier, der er materialet for al skabelse og oplevelse. Enhver timelig eller skabt ting er en del af X3, men den samlede energisum af X3 har konstant eksisteret i al evighed. Summen af energi er konstant og dermed evig. På trods af alle de skabte detaljers foranderlighed er X3 altså i sin helhed af evighedsnatur. Dette noget nr. 3 er altså også blot “et noget som er”, som Martinus derfor karakteriserer med den neutrale betegnelse X3.

Skabeprincippet X2 er som et kosmisk prisme, der symbolsk set udspalter det hvide lys, X1, i de seks grundenergier, X3. Herved kan man komme til at opleve den absolutte virkelighed set igennem skiftevis røde, orange, gule, grønne, blå og indigofarvede briller. (Se LB2 stk. 529-541).

 

Hvad oplever man, når man ikke kan opleve alting på én gang?

Oplevelsen af X1 kan kun ske i X3 ved, at evigheden og uendeligheden inddeles i mindre pakker ved hjælp af opdelingsprincippet, X2. Enhver skabt ting udgør således en begrænset uendelighed (se LB6 stk. 1981, 2094). Efter denne opdeling af helheden kan en kontrast gøre sig gældende og opleves i fravær af den anden. Når en ting opleves som grøn, skyldes det, at komplementærfarven rød bliver absorberet og udslukt. I det oprindelige hvide lys får det grønne lys lov til at dominere, når det røde lys fjernes. Ting i nærhorisonten opleves i fravær af tingene i det fjerne. Dette perspektivprincip, der ligger til grund for al sansning, bevirker, at de nære ting virker store, og at ting i det fjerne virker små. Perspektivisk opleves træerne langs vejen mindre, jo længere bort de kommer. Perspektivprincippet er på denne måde et illusionsprincip, for træerne har jo samme størrelse hele vejen (LB2 stk. 495-499). Alle ting er i virkeligheden lige store, eller rettere uden størrelse, når de ikke bliver oplevet under sansningens perspektiviske forhold.

I hvert rige eller tilværelsesplan opleves de kulminerende grundenergier i nærhorisonten og de mere latente i fjernhorisonten.

En total upartisk livsoplevelse ville indebære en ligelig oplevelse af alle kontraster på én gang. Men livsoplevelsen er ikke objektiv. Den vil altid være subjektiv. I kraft af perspektivprincippet – princippet for sansning – lægger vi på grund af vore sanseevner mere vægt på noget end noget andet. Man overvurderer tingene tæt på og undervurderer tingene langt borte. En sansemæssig opspaltning af det guddommelige noget sker ved, at X2 og perspektivprincippet sikrer, at noget bliver dominerende og noget andet vigende.

Hvad er en frembragt og en absolut virkelighed?

Det guddommelige noget eller X1 er det samme som den objektive virkelighed, der inkluderer alt, hvad der eksisterer, altså den samlede sum af alle kontraster. Men da alle kontraster i X1 ophæver hinanden, bliver resultatet, at den objektive virkelighed er utilgængelig for sansning og enhver måleprocedure. Da naturvidenskaben er baseret på mål- og vægtfacitter, kan den ikke forholde sig til noget som X1, der har en eksistens, som ikke kan registreres ved måling eller sansning.

X1 kan i kraft af skabeevnen X2 skabe en synlighed af sig selv. Denne synlighed, X3, er altså et syn af det første noget, X1, der i sin egennatur eller i sin helhed ikke er synlig. Alt, hvad der opleves, er en frembragt virkelighed af den absolutte virkelighed (LB2 stk. 313, 315). Når man kun kan opleve en kontrast i fraværet af en anden, oplever man ikke den objektive virkelighed, men den ved oplevelsen frembragte virkelighed. Derfor mener Martinus, at den ved sanseperspektivet frembragte virkelighed er en illusion, og at al livsoplevelse derfor er en illusion (LB2 stk. 537). Et syn af en ting er jo ikke det samme som tingen selv, hvilket Kant jo udtrykker med ordene“das Ding an sich” og “das Ding für mich”. I hinduismen og buddhismen tales om Mayas slør, og der udlæres, at alt er en illusion. Al oplevelse er en illusion i den forstand, at vi ikke oplever hele den totale virkelighed på én gang, men vore oplevelser er naturligvis realistiske, og Martinus betegner derfor livsoplevelsen som en realistisk illusion. Ovenstående problemstilling behandles flere steder, blandt andet i “Kosmisk Kemi” (LB2 stk. 534-557 og LB3 stk. 808-811).

 

3.9      Hvad er  i kosmologien signalementet af jeget eller X1?

Einstein siger, at alt er relativt. I kosmologien siger Martinus, at alt i det skabtes verden er relativt. Men summen af alt eksisterende, X1, er helt uforanderlig. X1 er ikke relativ. X1 er det faste punkt. Eftersom enhver bevægelse repræsenterer en forandring, kan der ikke forekomme nogen bevægelse i det uforanderlige X1, som udgør vort jeg. Da jeget er uden bevægelse, repræsenterer det derfor stilhed.

Når vi siger, jeg spiser, jeg læser, jeg går, så refererer dette jeg til vor inderste væsenskerne, X1, vor evige centrumsfornemmelse eller individualitetsfølelse. Jeget er en evig realitet ligesom livet selv. Det er ikke et resultat af skabelse, ide og tænkning eller af tilfældigheder. Jeget i sig selv er evigt uforanderligt det samme, men det oplever i al evighed noget nyt og kombinerer livsenergier på stadig nye måder. Livets kolorit og detaljering har ingen grænser. Jeget udgør den højeste instans i det levende væsen, og det er samtidig det levende i det levende væsen. Jeget er ejeren af bevidstheden og organismen. De fleste filosoffer ser jeget som en del af bevidstheden, mens Martinus ser jeget som ejeren af bevidstheden. Martinus skelner altså skarpt mellem jeget og dets egenskaber. Det formåede Descartes (1596-1650) ikke, men det gjorde Kant (1724-1804). Kant kom dog ikke på den tanke, at jeget var evigt og dermed udødeligt.

Jeget er det noget, der oplever, og kan derfor ikke opleves. Jeget er uden for sansernes rækkevidde, for det er jeget, der sanser. Jeget i sin helhed virker kontrastløst, og det kan derfor heller ikke sanses. Det er stilhed i modsætning til bevægelse. Jeget er det faste punkt, der danner den kontrast, som er nødvendig for oplevelse af bevægelse. Enhver livsoplevelse sker ved en udmåling af bevægelse eller vibration. En livsoplevelse kan kun finde sted, hvis der findes et fast punkt, som bevægelserne kan måles ud fra. Uden dette faste punkt, jeget, ville bevægelsen ikke kunne registreres eller opleves. Alle oplevelser eller enhver form for bevidsthed kan kun eksistere som afsløringen af et “noget”, der afviger fra materien (se LB3 stk. 1007). Jeget, der oplever alt, kan derfor ikke opleve sig selv. Det er omtrent som med øjet, der ikke kan se sig selv.

Tiden, evigheden og kosmologien

I Kosmologien er evigheden dybest set ikke lang tid, men kontrasten til tid. I jegets evighedselement er der ingen bevægelse og derfor heller ikke nogen tid. Al udmåling af tid er baseret på bevægelse og vibrationer. Definition af tidsenheder som år og dag sker ud fra jordklodens bevægelse, og i vore moderne tider defineres et sekund ud fra et vist antal vibrationer i et bestemt atom. Tid eksisterer kun i et rum med bevægelse. Jeget i sin egennatur er hverken ungt eller gammelt, men helt tidsløst. Jeget har sin egen eksistens i evighedselementet uden for tid og rum.

Martinus: “Evigheden er således ikke udgørende noget som helst i retning af en skabt foreteelse, men er udelukkende kun det levende væsens “jeg”. “Evigheden” er ikke noget, der er “uden for” det levende væsen, men er det levende væsens egen dybeste bestanddel, er den akse, er det fundament, omkring hvilken “tiden” eller “livet” bevæger sig. Tilsammen udgør “tiden” og “evigheden” en uadskillelig enhed. Uden “tid” og “evighed” intet “levende væsen”, og uden det “levende væsen” ingen som helst eksistens af “tid” og “evighed”. Og hermed er det levende væsens identitet og udødelighedsanalyse urokkeligt funderet i selve den uforgængelige virkelighed” (LB4 stk. 1070).

Martinus, Darwin og Intelligent Design

Du kan læse mere om denne problemstillingen inden for kosmologien i min bog. “Martinus, Darwin og Intelligent Design”, på forlaget Scientia Intuitiva, www.martinusshop.dk.

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

Om menneskets fremtid og homoseksualitet

Mennesker, der føler en seksuel tiltrækning til deres eget køn, udtrykkes som homoseksuelle. Martinus har skrevet om menneskets seksuelle forvandling fra det enpolede og heteroseksuelle menneske til det dobbeltpolede og homoseksuelle menneske.

Det tredje køn – det dobbeltpolede køn (det homoseksuelle køn)

Et stort tema i Martinus Kosmologi er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”. Men betyder det ,at alle skal blive homoseksuelle? Skriver Martinus noget om homoseksualitet?

Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder – fra af være heteroseksuelle til at være homoseksuelle? –  Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighedog Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33.

Lyt til foredraget om menneskets fremtid og homoseksualitet

I 2006 blev Ole Therkelsen interviewet om menneskets fremtid og homoseksualitet af Hans Skaarup i København. Emnet bliver belyst ud fra Martinus Kosmologi, Martinus Åndsvidenskab også kaldet Det Tredje Testamente.

Menneskets seksuelle forvandling

Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen.

Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet eller homoseksuelt væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet.

Det dobbeltpolede eller homoseksuelle menneske 

Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn, det dobbeltpolede eller homoseksuelle køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden.

Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn, dvs. at menneskene bliver homoseksuelle. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918).

Fra enpolet dyr til dobbelpolet menneske

Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke. Martinus analyserer udviklingen fra det enpolede eller heteroseksuelle menneske til dobbeltpolede eller homoseksuel menneske i Livets Bog, bind 5, og i Det Evige Verdensbillede, bog 5, symbol nr. 33.

Enpolethed er krigens anatomi
Dobbeltpolethed er fredens anatomi 

Disse analyser har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser.

Martinus skriver om det tredje køn, om det homoseksuelle menneske

CITAT:  Andre af de unge generationer gifter sig heller ikke. Der er ægteskabstendensen endnu mere degenereret. De har mere eller mindre mistet kønsreaktionen over for det modsatte køn. Der er en hel ny seksual- eller kønsverden ved at udvikle sig i dem. De begynder at føle sympati for deres eget køn. Manden kommer således til at føle sympati eller kærlighed til sit eget køn, og kvinden kommer ligeledes til at føle sympati for sit eget køn, og denne tendens må få de normale ægteskaber til at degenerere. Og jeg har i hovedværket måttet udtrykke ægteskaberne som “de ulykkelige ægteskabers zone”. Skilsmisser foregår i en sådan mangfoldighed, at ægteskabet i løbet af et par tusinde år er ophørt eller forvandlet. Menneskene har jo i årtusinder været uvidende om denne kommende situation. Kristus har dog antydet den, men den er blevet holdt tilbage på grund af misforståelse eller uvidenhed. Denne tilstand er udtrykt som “homoseksualitet” og er blevet stemplet som afsporing, perversitet, og meget mere. Og derfor blev denne tilstand netop forbudt. Moses beordrede allerede dødsstraf for dem, der således var blevet bevidst i deres modsatte pol og søgte tilfredsstillelse for denne seksualitet. Moseloven siger: “Hvis en mand ligger ved en anden mand, som en mand ligger hos en kvinde, har de begået en vederstyggelighed og er hjemfalden til døden”. At en sådan tilstand ikke kunne begribes eller forstås af mennesker, der endnu ikke var blevet bevidst i deres egen dobbeltpolethed, er forståeligt. De kunne ikke tro andet, end at den homoseksuelle måtte være abnorm og mere eller mindre vederstyggelig. Det homoseksuelle menneske måtte enten skjule sin i virkeligheden normale tilstand for ikke at blive ringeagtet og fornedret, eller også åbenlyst vedgå sin tilstand og blive mere end ringeagtet af samfundet, familie og venner. Derfor er der så mange seksuelt afsporede i dag. Men nu er der så mange prominente mennesker og videnskabsmænd, der selv er begyndt at blive homoseksuelle eller har familie inden for nævnte område, at man begynder at forstå, at den ikke kan være en last. – Hvad er den da? – Den er begyndelsen til en fuldstændig færdiggørelse af Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. CITAT SLUT. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 32. © Martinus Institut. www.martinus.dk.

Det dobbeltpolede kristusvæsen. Det dobbeltpolede menneske er homoseksuel.

Ifølge Martinus’ analyser tilhørte Kristus det tredje køn, han var dobbeltpolet med den feminine og maskuline pol i fuldstændig ligevægt. (LB5 stk. 1892-1895). Selv om Kristus havde en mandskrop, var hans mentalitet fuldstændig dobbeltpolet og alkærlig. Dobbeltpoletheden er nemlig den organiske forudsætning for at kunne praktisere en helt upartisk kærlighed i form af næstekærligheden.

Analyserne viser, at alkærlighed og seksualisme udgør samme princip, og Martinus berører også flygtigt Jesu seksualitet på det sted, hvor han skriver, at Jesu hjerte ikke var en isklump. (Logik, kap. 36-37).

Martinus skriver ikke specifikt om hverken sin egen eller Jesu seksualitet, men hvis man vil vide mere om det, kan der henvises til den generelle analyse af det dobbeltpolede og kosmisk bevidste menneskes seksualitet i Livets Bog. (LB5 stk. 1900-1909).

Martinus angiver at han selv var fuldstændig dobbeltpolet

I et foredrag understreger Martinus, at han også selv var helt dobbeltpolet med den maskuline og feminine pol i perfekt balance.

Martinus: “Jeg er dobbeltpolet, jeg er fuldstændig i balance. Jeg har den kosmiske bevidsthed.” (Foredrag i Klint 26. juni 1977).

En organisk forudsætning for at opnå fuld kosmisk bevidsthed er, at mennesket har de to seksuelle poler i balance, ingen ægteskabeligt indstillet mand eller kvinde vil således kunne få kosmisk bevidsthed. (DEV3 symbol nr. 33, Ægteskabet og alkærligheden, Artikelsamling 1, stk. 41.27-41.29).

Menneskets seksuelle tiltrækning imod sit eget køn er udtrykt som “homoseksualitet”. Men skal alle være homoseksuelle?

MARTINUS SKRIVER i “Den Intellektualiserede Kristendom” Forfølgelsen af de homoseksuelle eller væsenerne i overgangsstadiet fra dyr til menneskene i Guds billede

Dette livsvigtige overgangsstadium fra “dyr” til “kristusvæsen” eller det virkelig færdigskabte “menneske i Guds billede efter hans lignelse” har været totalt uforstået af de autoriserede myndigheder. Det har bevirket, at mennesker, der viste tegn på, at de var mere eller mindre fremme i nævnte stadium, ligefrem mere eller mindre blev betragtet som “seksualforbrydere” og blev udsat for forfølgelse, fængsel og straf. I andre tilfælde blev de homoseksuelle betragtet som seksuelt afsporede væsener og ringeagtede både af slægt og venner. Denne forfølgelse af de homoseksuelle væsener har sin rod i selve dyreriget, hvor det virker som et barmhjertighedsprincip. Det bragte i væsentlig grad dyrene til at dræbe væsener af deres egen art, der var invalide eller vanskabte og ikke kunne klare sig. Det er dette princip, der endnu ikke er afdegenereret hos særligt primitive, uvidende og meget maskuline væsener. Mange homoseksuelle er altså blevet hånet, straffet og myrdet både af myndigheder og primitive væsener grundet på dette dyrisk betonede sindelag i sidstnævntes livsopfattelse. Man vidste naturligvis ikke, at homoseksualitet var udtryk for det sidste afsnit af Guds skabelsesproces af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Man vidste derfor heller ikke, at den homoseksuelle var et væsen, der var i færd med at blive forvandlet fra sin pattedyriske tilstand til at blive et virkeligt hundrede procent menneske, fri for al dyrisk tendens og bevidsthed, et menneske i total renkultur, altså et kristusvæsen eller et menneske i Guds billede efter hans lignelse. CITAT SLUT. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 35. © Martinus Institut. www.martinus.dk.

Alle mennesker på jorden vil blive alkærlige og dermed “kristne”

Udviklingen er som en ensrettet gade, det jordiske menneske vil uomgængeligt blive et kristusvæsen. For Martinus er det at være kristen ikke et spørgsmål, om man er troende, om man er protestant eller katolik, ortodoks, mormon osv. Det at være kristen er et spørgsmål om at være alkærlig og praktisere Kristi væremåde. Hvis en hindu, en muslim, en buddhist eller en materialist praktiserer Kristi væremåde, så er vedkommende kristen!

Martinus: “Jordens mennesker er endnu ikke blevet kristusvæsener eller kosmisk fødte Buddhaer, men de har heller ikke endnu forstået, hvad en virkelig kosmisk født Kristus eller Buddha eller det virkeligt fuldkomne eller færdige menneske i Guds billede er.” (LB7 stk. 2432).

At være “kristen” er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det er i virkeligheden et interplanetarisk eller universelt kærlighedsprincip. (Se evt. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 30-38).

I Genève findes hovedcentret for Økumenisk Selskab, der er en sammenslutning af over 2.000 forskellige kristne retninger, der hver for sig har sin tolkning af kristendommen og korsfæstelsen. Offer, synd, nåde og frelse er nogle af de begreber, der spiller en stor rolle i disse fortolkninger.

Martinus har sin egen kosmiske udlægning af betydningen af Jesu korsfæstelse. Kort sagt er kernen i Jesu mission, at han skulle være modellen på det fuldkomne menneske. I kød og blod skulle den fuldkomne væremåde demonstreres for jordens mennesker. Kulminationen af denne alkærlighedsdemonstration var korsfæstelsen, hvor Jesus, da han i de værste smerter blev tortureret til døde, kunne føle kærlighed og sympati for sine bødler og udtale: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. (Luk. 23,34). Ikke blot kunne han udtale disse ord, men af hele sit hjerte følte han virkelig kærlighed til sine bødler eller disse yngre brødre i udviklingen.

MARTINUS skriver i Den Intellektualiserede Kristendom “Moseskulturen og den ny begyndende kristne verdenskultur”

CITAT: “Et kristusvæsen, et færdigt menneske i Guds billede, er jo et væsen, der elsker sin næste som sig selv, men det opnås ikke bare igennem ét liv i homoseksualitet. Men hvordan skal et ægteviet eller gift menneske kunne holde dette bud? – Hvis det elsker et andet menneske højere end sin ægtefælle, bedriver det hor, altså overtrædelse af Moselovens sjette bud: “Du skal ikke bedrive hor”. Dette at elske sin næste som sig selv er livets højeste og fuldkomneste væremåde. Den er en betingelse for at blive et kristusvæsen eller til det færdigskabte “menneske i Guds billede efter hans lignelse”. Vi ser, hvorledes den nu begyndende kristne verdenskultur afviger fra moseskulturen ved at have den totale næstekærlighed eller alkærligheden til livsfundament, medens moseskulturen er lovens og straffens kultur. Her gælder øje for øje, tand for tand og hånd for hånd osv. – Hos kristuskulturen er det fundamentale princip tilgivelsesprincippet. Udtrykte Kristus ikke netop, at det ikke blot var syv gange, man skulle tilgive, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange, man skulle tilgive sin næste? – “CITAT SLUT. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 32. © Martinus Institut. www.martinus.dk.

 Jordklodevæsenet fik et kosmisk glimt ved Jesu korsfæstelse

Korsfæstelsen var ifølge Martinus denne verdens største alkærlighedsudfoldelse. I Bibelen fortælles det, at forhænget i templet splittedes i to stykker fra øverst til nederst. Jorden skælvede og klipper revnede, og gravene åbnedes, og mange af de hensovne helliges legemer blev oprejste, og de gik ud af gravene efter hans opstandelse og kom ind i den hellige stad og viste sig for mange. (Matt. 27,51-53). – Martinus mente dog ikke, at det var de døde, der stod op af gravene, men at der på det åndelige plan var kristusvæsener til stede, som enkelte clairvoyante mennesker kunne se ved korsfæstelsen.

Korsfæstelsen var intet mindre end en kosmisk verdensbegivenhed. Indtil korsfæstelsen havde det været logisk at hævne sig. Tand for tand og øje for øje var det fremherskende princip. Men efter korsfæstelsen var det ikke længere logisk at forsvare sig og give igen, for en helt ny løsning var blevet demonstreret på korset. Ved korsfæstelsen var menneskehedens millionårige kulturbasis blevet drejet fra angrebsprincippetog forsvarsprincippettil tilgivelsesprincippet.

Martinus skriver, at jordklodevæsenet ligefrem fik et kosmisk glimtved Jesu korsfæstelse. Martinus ser korsfæstelsen som et led i jordklodens indvielse i kosmisk bevidsthed. (DIK stk. 27-29).

I sine seneste foredrag talte Martinus ofte om, at forsvarstanken var menneskehedens største svøbe, dvs. største problem. Det er ikke tilgivelsestanken, men forsvarstanken, der ligger bag al oprustning på kloden. Man mener, at man i sit forsvar har ret til at dræbe andre.

Ifølge de kosmiske analyser vil forsvarstanken og den dermed forbundne oprustning resultere i flere verdenskrige. Men til sidst vil krigene udrydde sig selv, for efter hver krig vil der være flere og flere mennesker, der vil sige: “Aldrig mere krig”. – Krig er vejen til fred. Krigene er således pacifist-fabrikker. Krigene er et led i en guddommelig plan. Ved hjælp af krigene skaber Gud rigtige mennesker i sit billede.

Martinus mente, at man ikke behøver at frygte krigene, for karmaloven udsiger på logisk vis, at man selv er beskyttet i samme grad, som man beskytter andre. Visse mennesker og visse lande vil være beskyttet mod krig, mens andre ikke vil være det. Hvis man ikke er beskyttet mod krig, er det, fordi flere krigserfaringer er uundværlige for den videre udvikling frem mod fuldkommenhed og næstekærlighed.

Men til sidst skal ethvert menneske nå til det kristusstadium, hvor det kan sige, hvis en af os to skal dræbes, vil jeg helst, at det er mig, der bliver dræbt! – Ingen har større kærlighed end den, der vil give sit liv for andre! – Hvis alle opførte sig lige som Jesus, ville der ikke være nogen krig på jorden.

I en fredelig verden vil hvert enkelt menneske udgøre en fredscelle. Det største bidrag, man kan give til fred i verden, er at arbejde på at omdanne sig selv til en fredscelle. Man skal ikke omvende de andre, man skal omvende sig selv. For den enkelte er det store arbejdsfelt at tilgive sine såkaldte fjender, hvilket vil sige alle mennesker, som irriterer en, som er imod en, eller som skaber problemer for en.

Man skal ikke forandre verden, man skal forandre sig selv

Kærlighedens store bud: Elsker hverandre!

I Kosmos i januar 1934 skrev Martinus en nytårshilsen i form af en artikel, der var ledsaget af en tegning med teksten Elsker hverandre, der er kærlighedens store bud. (DEV4, symbol nr. 44).

Martinus indleder artiklen meget poetisk ved at sammenligne jordkloden med et lille fartøj, der går hen over evighedens umådelige hav. Dette lille fartøj svæver mellem stjernerne. Det er på rejse i verdensrummet. Alle levende væsener på jorden er passagerer, med mennesker som de mest fremtrædende. På denne kosmiske rejse er både menneskeheden og jordkloden på vej mod at få kosmisk bevidsthed om cirka 3.000 år.

Denne artikel, der blev skrevet fem år før udbruddet af anden verdenskrig, var næsten en “dommedagsartikel”, men den har måske fået en fornyet aktualitet, nu da menneskeheden formentlig står lige over for udbruddet af en tredje verdenskrig. På den positive side siger Martinus, at de erfaringer, som menneskene gør under de forfærdelige krige, er med til at løfte kloden op på et højere kristusplan og åndeligt set at slynge jorden ind i en ny kosmisk bane. Martinus ser ikke på dommedagen, som man gør i teologien, han ser dommedagen som symbolsk udtryk for en tidsepoke med krig og katastrofer, hvor vi lærer af vore erfaringer. Martinus skriver, at dommedag begyndte med 1. Verdenskrig, og at den fra i dag vil vare yderligere ca. 100 år.

Martinus skriver “Elsker hverandre”

Martinus-CITAT: “‘Thi ingen får vide dagen eller timen, når dette skal ske.’ – Men tiden er nær. Døden, sorgen og lidelserne skal atter gøre deres store høst på jordens kontinenter, gråd og tænders gnidsel atter kulminere. Derfor bør det guddommelige varsko, ‘våger og beder, at I ikke skulle falde i fristelse, ånden er vel redebon, men kødet er skrøbeligt’, runge med fornyet kraft ud over verden. Det burde lyde gennem den samlede verdens radiofoni, det burde kunne høres helt ned til zulukaffernes kraale og ildlændernes grenhytter og helt op til de nordligste bopladser på ismarkernes øde, såvel som gennem selve østen og vesten. Det kan ikke råbes for stærkt ud, at jorden iler mod ‘verdens ende’. Alle må gøre sig rede. En stor plan i den guddommelige verdensordning skal bringes til fuldendelse. Jorden skal slynges ind i en ny kosmisk bane, hvor alt som ikke er af ‘renhed’ af kærlighed må forblive udenfor. De stærke vibrationer fra Faderens zone opløser alle detaljer, som ikke er isoleret i kærlighed.” CITAT SLUT.  (DEV4 stk. 44.3). © Martinus Institut. www.martinus.dk

 

* * * *

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

Martinus – Verdenslærer og verdensfornyer

En verdenslærer, en verdensgenløser, en verdensfornyer, en verdensfrelser

Martinus’ arbejde som havde således et globalt sigte, og han fremstår på denne baggrund som en verdensgenløser, en verdensfornyer eller en verdenslærer. I de forskellige hellige skrifter inden for hinduisme, buddhisme, islam, jødedom, kristendom og andre religioner, kan man læse flere profetier om en stor verdenslærers komme eller genkomst.

I forbindelse med sin genkomst i de sidste tider forklarede Kristus, at der ville komme mange falske profeter. Nogle af disse ville endog udgive sig for at være selve Kristus.

Martinus som verdenslærer.

Er Martinus en verdenslærer? Er han en verdensfrelser? –
I forbindelse med sin foredragsvirksomhed og arbejdet inden for rammerne af Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg, og Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj., hørte Martinus ofte spørgsmålet: Hvad er det egentlig, I arbejder med? – I et foredrag i juni 1975 svarede han meget kort og klart: “I realiteten er facittet det, at det er en verdensmoral. Ja, det er selve verdensmoralen”. (Kosmos nr. 7/2004).

Martinus arbejdede således med selve verdensmoralen, der er baseret på den absolutte sandhed og den absolutte alkærlighed. Rent akademisk eller filosofisk set kan det være meget interessant at studere Martinus Åndsvidenskab, for den giver nye og hidtil ukendte løsninger på mange erkendelsesteoretiske og filosofiske problemer; men hans arbejde havde også et helt anderledes praktisk sigte, nemlig at bidrage til skabelsen af en ny verdenskultur baseret på en ny verdensmoral.

Kristi advarsel mod falske profeter, falske verdenslærere

Kristus advarer: “Dersom nogen da siger til jer: Se, her er Kristus eller dér, da skulle I ikke tro det, thi falske kristus’er og falske profeter skulle fremstå og gøre store tegn og undergerninger, så at også de udvalgte skulle blive forførte, om det var muligt. – Se, jeg har sagt jer det forud. Derfor om de siger til jer: Se, han er i ørkenen, da gå ikke derud; Se, han er i kamrene, da tro det ikke, thi ligesom lynet går fra østen og lyser indtil vesten, således skal menneskesønnens tilkommelse være.” (Matt. 24,23-27).

Kristus advarer: “Ser til, at ingen forfører jer. Mange skulle på mit navn komme og sige: Det er mig, og de skulle forføre mange”. (Mark. 13,5-6).

Det store spørgsmål er da, hvordan en verdensfrelser eller verdenslærer vil komme ind på verdensscenen i vore moderne tider, og hvordan man sikkert kan afgøre, om man står over for den rigtige verdenslærer eller en falsk profet.

Martinus’ kaldelse til at blive verdenslærer

Den 23. marts gennemgik Martinus, det han selv kaldte “Den hvide ilddåb”, der var en Kristusvision. Efter denne Kristus-vision følte Martinus sig kaldet til at blive verdenslærer. Da Kristus-skikkelsen gik ind i ham, og han så strålerne derfra lyse ud over jorden, oplevede han det som et tegn på, at han ved Kristus personligt var blevet indviet til at skulle videreføre kristusmissionen. Det, at jordkloden drejede rundt i dette kristuslys, var et symbol på, at hans mission var af et globalt omfang. Han oplevede, at han af Gud var udvalgt til at videnskabeliggøre og intellektualisere kristendommen og føre den frem til sin fuldkommengørelse her på jorden. Han oplevede, at hans mission var at blive verdenslærer.

Martinus skriver: “Hvis der under visionen havde været tid og lejlighed til det, måtte jeg over for denne guddommelige kaldelse have gjort indvendinger ligesom Moses, da han igennem tornebuskens guddommelige ilds vision fik kaldelsen til at skulle føre Israel ud af Ægypten. Ligesom han mente ikke at have kvalifikationer nok til at udføre denne meget vanskelige mission, således måtte jeg, som ganske ulærd mand og uden nogen som helst kosmisk viden, også være kommet med indvendinger med hensyn til manglende kvalifikationer. Men som nævnt, det var der ikke tid til. Sådanne tankearter kunne for øvrigt ikke komme til udtryk her. Jeg var i de følgende timer så overvældende indlemmet i en guddommelig overjordisk magt, der igennem visionerne gjorde mig urokkelig dagsbevidst i denne min kosmiske kaldelse eller indvielse af mit liv til kristendommens fuldkommengørelse til videnskabeligt eller urokkeligt logisk livsfundament for menneskehedens færdigskabelse til Guds billede efter hans lignelse.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2).

Teosofiens profetier om en ny verdensfrelser

Ligesom Kristus havde fortalt om sin genkomst, havde verdenslæreren Buddha også profeteret om sin genkomst som Maitreya eller Maitreya Buddha. I begyndelsen af 1900-tallet blev der i de teosofiske kredse også profeteret om, at der snart skulle komme en ny Messias, en Kristus eller Lord Maitreya.

Annie Besant (1847-1933), der i en lang årrække var præsident for Det teosofiske Samfund, holdt talrige foredrag om det emne, og hun skrev også Den nærmeste fremtidog Kristi genkomst(1912). Teosofferne var således vældigt på udkig efter den ny verdensfrelser.

Krishnamurti Jiddu blev født den 11. maj i det sydlige Indien, og han levede 1895-1986, fem år senere end Martinus (1890-1981). Efter hinduistisk tradition blev det ottende barn, hvis det var en dreng, opkaldt efter guden Krishna som en hyldest til denne. Også efter gammel skik hos braminer af høj kaste blev han kendt under sit fornavn – Krishnamurti. Martinus Thomsen ønskede ligeledes at være på fornavn med hele verden.

Se video om Krishnamurti som kommende verdenslærer

Om Martinus’ brev af 4. dec. 1924 til Krishnamurti om den nye verdenslære. Underskrevet af Martinus med et hemmeligt tegn, som først blev kendt i Martinus Instituts tidsskrift Kosmos, nr. 6, 2016.

Den udråbe og erklærede verdenslærer Krishnamurti

I sin bog Krishnamurti – The years of awakening(London 1975) skriver Mary Lutyens (1908-1999), at den kendte teosof Charles Webster Leadbeater (1854-1934) i april 1909 opdagede Krishnamurti nær teosoffernes hovedkvarter i Adyar, da han sammen med to yngre assistenter gik ned til stranden for at bade og se sig lidt omkring. Han fortalte bagefter, at en af drengene ved stranden havde den mest vidunderlige aura, han nogensinde havde set, uden den mindste partikel af selviskhed. Leadbeater oplevede, at denne dreng skulle være redskab for Lord Maitreya (Kristus) som den ny verdensfrelser, og at han var blevet styret til denne dreng for at hjælpe og at træne ham til denne opgave.I denne teosofiske kreds mente man også, at Herren Maitreya tog disciplen Jesu legeme i besiddelse de sidste tre år, han var på det fysiske plan, hvor han som Kristus gav sin undervisning.

 

Rudolf Steiner (1861-1925), der også var teosof, mente ligeledes, at Jesus og Kristus ikke var samme person. Men han var ikke enig med Besant i spørgsmålet om Krishnamurti og Kristi genkomst, og i 1912 brød han med teosofferne og grundlagde sin antroposofi. Måske troede Steiner selv, at det var hans antroposofi, der skulle redde verden, at han skulle være den ny verdenslærer.

Steiner’s profetier om en ny verdenslærer

Rudolf Steiner (1861-1925) begyndte i den teosofiske bevægelse, men allerede i 1912 brød han ud, da han var uenig med teosofferne og Annie Besant i spørgsmålet om Krishnamurti. Han mente ikke, Krishnamurti kunne være den ny Kristus eller verdensfrelser.

Steiner grundlagde sit eget Antroposofiske Selskab, og i begyndelsen troede han måske, at det var antroposofien, der skulle redde verden. Senere blev han vist noget skuffet, og han fik også samarbejdsproblemer med medlemmerne i den forening, han selv havde lavet. Hen imod slutningen af sit liv blev han klar over, at det ikke var antroposofien, der skulle frelse verden. Hans visioner viste ham, at det ville komme fra Danmark.

Bernhard Løw (1843-1931) havde i Steiners sidste leveår flere gange været gæst hos ham i antroposofiens hovedcenter i Dornach i Schweiz. Kort før sin død i 1925 fik Steiner et syn, som han i en sidste samtale videregav til Løw før hans hjemrejse til Danmark.

Steiner sagde: “Jeg ser en rift i skyerne over Deres eget fædreland Danmark. Her vil der om nogle få år fremstå en ny verdenslærer. Da han vil have behov for støtte, ville det være dejligt, dersom der var nogen, der ville hjælpe ham!” (Martinus Erindringer, side 96).

Bernhard Löw på udkig efter en ung mand i indevielsensalderen 30-år – den kommende verdenslærer

Antroposofferne bestrider, at Steiner skulle have sagt dette til Løw, for i arkiverne i Dornach findes ingen skriftlig dokumentation for denne profeti, men det udelukker jo ikke, at den kan være fremsat i mundtlig form. -Bernhard Løw tog det til sig som et bud om, at han skulle hjælpe den ny verdenslærer i Danmark. Efter sin hjemkomst gik han ligefrem så praktisk til værks, at han omkring sig samlede en kreds af unge disciple i den rigtige alder. Ifølge Steiner måtte man regne med, at den ny verdenslærer ville få sin indvielse i alderen 28-30 år. De samledes ofte om søndagen i Bernhard Løws store villa på Kirkevej 23 i Ordrup nord for København.

De første syv år efter Martinus havde fået kosmisk bevidsthed, levede han i absolut ubemærkethed. Det var først i 1928, tre år efter Steiners død, at han begyndte at føle, at tiden nu var moden til, at hans ting skulle ud. I september 1928 skrev Martinus et brev til direktøren for Magasin, Carl Vett, der var kendt for sin interesse i åndelige anliggender, og han henviste så Martinus til den gamle vismand Bernhard Løw, der var leder af Antroposofisk Samfund i Danmark.

Bernhard Løw menter, at Martinus godt kunne være den nye verdenslærer

Da kontakten var blevet etableret, blev Martinus flere gange inviteret ud til Løw om søndagen for at vise sine symboler og fortælle om det evige verdensbillede. Løw mente, Martinus godt kunne være den ny verdenslærer, det stemte fint med Steiners beskrivelse, at Martinus netop havde fået kosmisk bevidsthed, da han var 30 år. Bernhard Løws første discipel blev meget jaloux og sagde, at det ikke var Martinus, der skulle lave den ny verdenslære. Løw spurgte ham så: “Kan De tegne disse symboler”? -Nej, det kunne han jo ikke. -“Jamen, så er det jo Martinus, der skal gøre det”, sagde Løw.

Bernhard Løw blev en af Martinus’ mest trofaste og hjælpsomme venner i disse første vanskelige år, og han betalte størstedelen af omkostningerne ved udgivelsen af 1. bind af Livets Bog, der dog først udkom i 1932 et år efter Løws bortgang.

Steiners profeterer om “Die ätherische Wiederkunft Christi”

I et brev dateret Charlottenlund 16. oktober 1929 til Martinus’ første sekretær og foredragsholder Erik Gerner Larsson, gør Bernhard Løw opmærksom på en anden profeti af Rudolf Steiner om Kristi Genkomst, som var blevet publiceret i Steiner Cyklus 1909-1910. Løw forklarer, at der ifølge Steiner omkring 1930 vil fremtræde en højt indviet, der vil vise “Christus i æterform”. (Die ätherische Wiederkunft Christi).

Efter at have holdt en del private foredrag holder Martinus den 1. december 1930 sit første offentlige foredrag, “En ny åndelig verdensimpuls”, i Højskoleforeningens sal på Forhåbningsholms Allé 18 på Frederiksberg. Før foredraget havde Martinus på hver stol lagt et skrift med titlen Orienterende oplysninger angående mit åndelige arbejde, og dette skrift er omhyggeligt blevet bevaret for eftertiden og genoptrykt som artikel nr. 2 i Artikelsamling 1. (AS1 nr. 2).

Martinus som verdenslærer og verdensfornyer

I forbindelse med Kristi æteriske genkomst er det meget interessant, at Martinus selv understreger, at Kristi genkomst ikke vil ske ved, at menneskene igen skal følge Kristus i fysisk skikkelse. Han vil hverken være at finde i ørkenen eller i kamrene. (Matt. 24,26).

Kristi genkomst vil ske i form af “sandhedens ånd” eller “talsmanden den hellige ånd”, det vil sige som en åndsvidenskab. Dette tema har Martinus behandlet ret udførligt i hele kap. 1, “Kristi genkomst”, i bogen Den Intellektualiserede Kristendom (udgivet posthumt 2004).

Værket Det Tredje Testamentekunne således siges at være udtryk for Kristi æteriske genkomst. Lige som Kristus står frem og siger, hvem han er, således skulle den ny verdenslærer også stå frem og sige, hvem han er, og hvad han er, og det må man sige, det gjorde Martinus med stor myndighed. Han krøb ikke i skjul. Martinus ville heller ikke have, at der i fremtiden skulle være tvivl, om han nu havde sagt det eller ej.

I sin tale den 11. august 1979 på sin 89-års fødselsdag sagde Martinus således direkte, at hans samlede værk Det Tredje Testamentevar opfyldelsen af profetien om Kristi genkomst.

Martinus: “Nu har jeg myndighed til at sige, at Det Tredje Testamenteer talsmanden, den hellige ånd.” (Kosmos nr. 7/2008).

Enken Marie Steiner besøger Bernhard Løw

Bernhard Løw, der i Steiners sidste fire leveår ofte var gæst hos ham, inviterede enken Marie Steiner på besøg i Danmark, og han ville gerne, at hun skulle møde Martinus. Efter at havde set et fotografi af hende, sagde Martinus: “Ja, men hun vil ikke tale med mig”.

Løw fortalte hende så lidt om Martinus, bl.a. at han kunne svare på et hvilket som helst åndeligt spørgsmål, man kunne forelægge ham. Nu kunne man jo tro, at fru Steiner ville blive glædeligt overrasket ved at høre, at hun kunne træffe en sådan personlighed, men nej, hun blev tværtimod meget irriteret og helt rød i hovedet: Hvordan kunne Løw dog påstå sådan noget? – Hendes mand havde givet verden alt, hvad den havde brug for. – Nej, hun ville ikke tale med Martinus. Det kunne virke som om, at nogle antroposoffer opfattede Martinus som en konkurrent til Steiner og hans antroposofi, og denne holdning kom helt bag på Bernhard Løw.

Bernhard Løw: “Hvad forlanger da Martinus af menneskene? – Intet! Han vil slet ikke drage menneskene bort fra det felt, hvortil de er nået. Han meddeler kun simpelthen energiens måde at virke på og overlader menneskene til ganske frit at følge disse anvisninger eller ej, ganske som deres naturlige udviklingstrin tillader dem.” (Okkultisten, november 1945, side 173).

Den rigtige verdenslærer

Martinus’ arbejde havde et globalt sigte, og han fremstår på denne baggrund som en verdensgenløser, en verdensfornyer eller en verdenslærer. I de forskellige hellige skrifter inden for hinduisme, buddhisme, islam, jødedom, kristendom og andre religioner, kan man læse flere profetier om en stor verdenslærers komme eller genkomst.

I forbindelse med sin genkomst i de sidste tider forklarede Kristus, at der ville komme mange falske profeter. Nogle af disse ville endog udgive sig for at være selve Kristus.

Kristus advarer: “Dersom nogen da siger til jer: Se, her er Kristus eller dér, da skulle I ikke tro det, thi falske kristus’er og falske profeter skulle fremstå og gøre store tegn og undergerninger, så at også de udvalgte skulle blive forførte, om det var muligt. – Se, jeg har sagt jer det forud. Derfor om de siger til jer: Se, han er i ørkenen, da gå ikke derud; Se, han er i kamrene, da tro det ikke, thi ligesom lynet går fra østen og lyser indtil vesten, således skal menneskesønnens tilkommelse være.” (Matt. 24,23-27).

Kristus advarer: “Ser til, at ingen forfører jer. Mange skulle på mit navn komme og sige: Det er mig, og de skulle forføre mange”. (Mark. 13,5-6).

Det store spørgsmål er da, hvordan en verdensfrelser eller verdenslærer vil komme ind på verdensscenen i vore moderne tider, og hvordan man sikkert kan afgøre, om man står over for den rigtige verdenslærer eller en falsk profet.

* * * * *

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

Min google+ konto

www.google.com/+MartinusKosmologiOleTherkelsen

 

 

 

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS