Lyt til spørgetime om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp med Ole Therkelsen

Den 10. august 2006 havde jeg en spørgetime i Martinus Center Klint om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp mm. Du kan lytte til svaret på disse spørgsmål på min iTunes Podcast på adressen:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

Hvorfor advarer Martinus mod meditation og kundali-rejsning?

Martinus kan generelt ikke anbefale meditation, fordi der er en vis risiko ved det. Hvis det f.eks. går galt i 1% af tilfældene med meditation, så har Martinus jo et medansvar ved at anbefale meditation. I parentes skal jeg bemærke, at Martinus selv ikke bruger ordet eller begrebet ”Kundalini” i sin litteratur. Martinus har udviklet sig egne sprogbrug. Men der finde én fra et møde 29.09.1975, hvor han nævner ordet kundlini.

Beretning om forfejlet kundali-rejsning

Der findes i skrift, tale, foredrag, film, videoer, bøger mange fortællinger om mennesker som er blevet invaliderede af forfejlet en kundali-rejsning – mange i en sådan grad, at de ikke har kunnet vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det er således ikke ufarligt at sysle med kundalini-meditation der tilsigter, at man skal blive indviet eller initieret. Motivet kan i mange tilfælde være et åndeligt hovmod, der giver sig udslag, at man ønsker at blive indviet for at komme til at spille en stor rolle indenfor spiritualitet og det spirituelle område.

Se f.eks. kundalininet.info med værdifuld information: http://www.kundalininet.info

 

Martinus bruger ikke ordet kundalini men beskriver sammenvoksningen af de to poler, den seksuelle og den intellektuelle.

CITAT fra Martinus omhandlende “Kundalini”, dog uden at han selv anvender ordet. © Martinus Institut. www.martinus.dk

De to kønscentres sammensmeltning og væsenets kønslige forvandling fra dyr til menneske

CITAT LIVET BOG 5, Stk. 1935. Med hensyn til de to poler, da har den ordinære pol, hvilket vil sige den maskuline i manden og den feminine i kvinden sit udløsningscenter i de seksuelle organer. Den latente eller modsatte pol, hvilket vil sige den maskuline i kvinden og den feminine i manden har sit udløsningscenter i hjerneorganerne. Hos det normale jordiske menneske er disse to centrer endnu stærkt adskilt. Men efterhånden, som udviklingen finder sted, og den modsatte pol tager til, vokser der en forbindelseslinie frem, en slags psykisk hovednerve imellem de to centrer. Den begynder som en lysende udløber fra begge centrer, hvilket vil sige, fra hjernen og fra det seksuelle center i rygmarvsområdet. Disse to udløbere bliver ved med at vokse, indtil de en dag når hinanden og går da øjeblikkelig i forbindelse. Dette betyder så igen, at der ligeledes i samme øjeblik opstår en fuld kontakt mellem det seksuelle hjernecenter og det seksuelle parrings- eller sympaticenter. Væsenet bliver fuldstændig vågen dagsbevidst i sin modsatte pol, der netop nu bliver overskygget fra det seksuelle sympaticenter. Der opstår da i væsenet sympati eller kærlighed til dets eget køn, men denne kærlighed har ikke noget med ægteskab at gøre. Ja, denne ny sympatifølelse afviger endda fra den tidligere seksuelle sympati, der var en energimobilisering for parring og dermed for det ejendomsbegær over et andet væsen, vi kender som “forelskelse”, ved at være virkelig kærlighed. Dette vil igen sige en energiudfoldelse, der absolut ikke tilsigter at besidde eller eje nogen eller noget, men udelukkende fornemmer en altoverstrålende behagsfølelse i at tjene alt og alle i kontakt med de guddommelige love. Medmenneskenes fremtræden som mand eller kvinde er ikke mere objektet for kærlighedskulminationen, men derimod “mennesket” i mennesket. Man fornemmer sig ét med alt og alle, hvilket vil sige: ét med Gud. Man er i den samme følelse som den, Kristus var i, da han sagde, at “jeg og Faderen vi er ét”. Alt er nu indlemmet i det sympatiske anlæg, alt er flammer af den allerhøjeste ild. Og først da er jordmennesket blevet til det virkelige menneske. I denne ild eller seksuelle tilstand kulminerer overholdelsen af kærlighedsloven og dermed opretholdelsen af selve verdensaltet. CITAT SLUT. (LB5, 1935)

Martinus bruger ordet “kundalini” i en båndoptagelse

Men på en båndoptagelse (29.09.1975) bruger Martinus undtagelsesvis ordet kundlini:

CITAT: ”De, der studerer de kosmiske analyser, det bliver de allerførste, der kommer ud af karmaen. Det er da klart. Og der begynder de kosmiske glimt. For der skal KOSMOLOGItil for at danne den kosmiske hjerne til. Når man får kosmiske energier ind i hjernen, før man er moden, – uden man har lært KOSMOLOGI,så er det, man bliver tosset. Men mine analyser de træner den kosmiske hjerne op. Når I læser kosmiske analyser, så er det jo ikke den fysiske hjerne, der er i gang. l har sikkert mærket, at når I begynder på nogle nye ting, så bliver I trætte. Ting, I slet ikke ville blive træt af, hvis det var andre bøger. Men når man lærer kosmiske ting, så bliver man søvnig i begyndelsen. Det er jo, fordi det er den hjerne, der skal trænes op til at modtage, og som kan gå i forbindelse med de kosmiske stråler. Og så er det, at når de kommer ind i en slags stemning, ekstase, eller spekulation, så kan det slå ned, og de får et kosmisk glimt. Og det bliver så oftere og oftere og til sidst bliver det jo ikke mere … så kommer hele hjernen ind. Det opstår samtidig med, at de poler kommer i balance. Og det er jo det, teosofferne kalder kundalini ‐ tror jeg.
CITAT SLUT

 

Resume af forklaring til symbol 95 – Det dobbeltpolede væsen
© Martinus Institut, www.martinus.dk

Symbolet viser det højest udviklede menneske, der har kosmisk bevidsthed. Polerne er blevet jævnbyrdige, der er balance mellem den maskuline og den feminine pol. Drabstilstanden fra den ordinære pol er forsvundet. Kærlighedspolen er vokset frem, og de to poler har fået kontakt med hinanden.

Områderne over og under de to kraftige vandrette streger symboliserer overbevidstheden. Området mellem de to kraftige vandrette streger symboliserer underbevidstheden.

Følelsesområdet (gul farve) er meget udviklet, det er opfyldt af humanitet. Intelligensområdet (grøn farve) harmoniserer med følelsen. Følelsen er intellektualiseret, den er logisk. Følelse og intelligens er i balance, hvilket er det samme som kærlighed. Væsenet har en vældig grad af kærlighed, og derved får det også en vældig grad af intuition. Det er totalt bevidst på de åndelige planer og i hele verdensaltets mysterium.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 6, symbol nr. 95

Menneskehedens fremtid (CITAT Kosmos 7/2005, Martinus 75-års tale)

Om 3000 år skal det rigtige menneskerige begynde på jorden, men man kan måske sige om 1500 eller 2000 år, da begynder mennesker at få kosmisk bevidsthed. Men allerede før begynder de at få kosmiske glimt, og hvem er det så, der får kosmiske glimt? –

Ja, når man nu ser på menneskene i dag, så kan man dele dem i tre store karmaforhold. Der er dem med storkarmaen. Det er dem, der siger: “Vi skal have krig, vi skal have våben, det manglede bare, at vi skal finde os i det”. De skal altså igennem deres store karma, før de kan blive humane og kærlige. Så kommer der en anden stor bølge, for dem, som spiser kød og dræber dyr og lever af kød og blod osv. De har også en stor karmabølge. Men så kommer de, som er holdt op med det og er blevet vegetarer, og som begynder at arbejde med de kosmiske analyser. Det er dem, der først vil begynde at få kosmiske glimt, hvis de dyrker tingene og studerer det og søger at leve efter de guddommelige love.

Jeg vil så yderligere takke Dem endnu engang for al den kærlighed og venlighed, De nu her har ydet mig. Men jeg synes, det er alt for galt, og jeg synes ikke, at jeg kan stå mål med alt det, der er sagt, for jeg har kun lavet, hvad der har været meget dejligt for mig. Jeg håber så på et dejligt fremtidigt samarbejde og siger tak for i dag. (Citat slut).

Martinus om meditation, kundalini, mediumisme og clairvoyance i LIVETS BOG 6, stk. 2000-2006

Martinus skriver mest detaljeret om meditation, kundlini og kontakt til den åndelige verden i Livets Bog 6, stk. 2000-2010, som kan læses på www.martinus.dk > onlinebibliotek > læs og søg i værket. Her kan man læse om Martinus forbehold overfor meditation og mediumisme, bl.a. i slutning af stk. 2000: “Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus.

Martinus-citat om meditation, LB6, stk. 2000

“I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes. Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste. Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig. Den kan ødelægge væsenets nuværende liv og give det en gene heraf i det næste. Denne kunstige vej til de højere tilværelsesplaner eller til en højere form for oplevelse af livet koncentrerer sig i særlig grad under det, vi udtrykker ved begrebet “meditation”. Meditation vil igen sige det samme som dette, at man sætter sig i enrum og former sine tanker meget smukke, kærlige og humane. Man træner sig således dagligt i denne tankeindstilling.

Og hermed kan man virkelig under en sådan længere træning i from tænkning komme til at opleve et pludseligt nedslag af meget høje kosmiske kræfter i den fysiske bevidsthed, uden at denne er blevet modnet hertil igennem praktisk væremåde. Dette nedslag består af de kræfter, der på normal og ufarlig måde automatisk giver nedslag i individets hjerne og fysiske dagsbevidsthed, når det ved normal udvikling har nået den fuldkomne grad af uselviskhed eller næstekærlighed. Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus. CITAT slut, www.martinus.dk. © Martinus Institut

 

Hvis et væsen på en eller anden måde udenom de ovennævnte principper, altså på en eller anden kunstig måde søger forbindelse med de kosmiske energier, kan der pludselig udløse sig en kontakt mellem væsenets hjernevibrationer og disse nævnte kosmiske energier. Disse slår da som et lynglimt ned i væsenets bevidsthed og fremkalder her en slags sjælelig kortslutning, idet væsenets hjerneorgan og følelsestilstand, slet ikke er modne eller udviklede nok til denne forbindelse med de allerhøjeste mentale eller psykiske energier. Væsenets ufærdige sider, navnlig forfængelighed, træder nu stærkt frem. Det er netop i de fleste tilfælde denne mentale energi, der i skjult eller camoufleret tilstand har fremkaldt den ulykkelige forbindelse med de kosmiske kræfter. Væsenet får i værste tilfælde storhedsvanvid, bliver voldsom fanatisk indstillet. Det tror undertiden, at det er Kristus, er blevet verdensgenløser eller på anden måde er en ualmindelig stor ånd. Det er meget vanskeligt at hjælpe et sådant væsen tilbage til dets åndelige førlighed, til en sund og fornuftig indstilling. Og dets nerver bryder da som regel tilsidst helt sammen, og væsenet ender i mildeste tilfælde på en nerveklinik og i værste tilfælde på et sindssyge. Hospital.

Martinus-citat Livets Bog 5, stk. 2005-2006 om åndeligt hovmod og ærgerrighed

2005. Hvilke mennesker søger fortrinsvis kunstige veje til indvielse? – det er mennesker, som i sig nærer stor ærgærrighed og forfængelighed udløst i et meget stort begær efter at blive andre mennesker overlegne, men som i deres stræben herefter ikke har kunnet nå dette deres ønskers mål på det rent materielle plan. De var nemlig ikke modne nok hertil. Og i skuffelsen herover søger de meget ofte at få det utilfredsstillede forfængelige begær tilfredsstillet på det åndelige eller religiøse område. De ønsker således her at kunne spille en rolle, gøre sig overlegent gældende. Men uden i virkeligheden at besidde den absolutte uselviskhed eller grad af næstekærlighed, der her er den absolut eneste vej til indvielse eller åndelig storhed. Det er således ikke så meget deres moralske begær, som det er deres forfængelighed, de søger at få tilfredsstillet. De søger derfor meget ofte frem til at spille en rolle i åndelige bevægelser. De søger mod mystiske oplevelsesevner, spiritisme og “okkulte” skoler. De vil gerne tilegne sig clairvoyante og andre psykiske evner, evner som i virkeligheden hører fortiden og det primitive udviklingstrin til, og som derfor nu hos almenheden forlængst er blevet til intetsigende rudimenter. De arbejder med pendulsvingninger, automatskrift, trancetaler og hypnose. De søger yogaskoler og mystikere og håber herigennem at kunne nå frem til at blive “,indviet”. Meget godt kan naturligvis læres indenfor disse foreteelser rent bortset fra den skrækkelige fare for åndelig afsporing. Man her bliver udsat for, men den virkelige fuldkommengørelse, der afføder den absolut organiske indvielse eller den store fødsel til kosmisk bevidsthed, er ligeså umulig at opnå her, som det er umuligt for et lille barn pludselig at blive til et voksent menneske.

LB6, 2005. Vi skal ikke her komme ind på alle de ubehagelige oplevelser og afsporinger, besættelser, begrebsforvirringer og nervesammenbrud, som uvægerligt danner bagtrop og almen atmosfære i disse forsøg på at skabe genveje til fuldkommenheden eller den organiske indvielse, til oplevelsen af den endelige livets mening med væsenet: det fuldkomne menneske i Guds billede. Men det er vor opgave at pointere, at vejen til det fuldkomne menneske, vejen til den store fødsel absolut ikke har nogen som helst genvej. Hvis der fandtes en sådan, ville det være ganske unaturligt, at denne vej ikke var for alle mennesker. Hvorfor skulle nogle væsener have en længere vej til fuldkommenheden, opfylde flere vanskelige betingelser end andre for at opnå det samme færdige resultat? – i al den øvrige naturens orden forekommer der ikke i noget som helst tilfælde en sådan meningsløshed eller tåbelighed. Her er alle de eksisterende bevægelser led i et logisk, hvilket vil sige absolut nyttigt formål. Vi ser ikke her noget tilfælde af, at der f. eks.  Findes genveje til at blive voksen. Et barn på ti år kan ikke nå tyveårsalderen uden ved at passere de resterende ti år. Man kan ikke blive tyve år ved kun at opleve ti, sytten eller nitten år. CITAT SLUT, se LB6, stk. 2000-2010 på www.martinus.dk > onlinebibliotek  > Læs og søg i værket.

 

 

Meditationen der udløste Martinus’ store bevidsthedsudvidelse

I 1921 arbejdede Martinus på kontoret i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en af kollegaerne, Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gitaog Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).

Katalystorbogen, der fik Martinus til at meditere på Gud

Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter, og lige siden har det været lidt af et mysterium, hvilken bog det var, som Martinus lånte. Efter min egen opfattelse må det være den danske oversættelse fra 1913 af en tysk bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditationudgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912.(Se denne bogs stk. 2.19).

Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse andres bøger. Hans værk skulle ikke være influeret af andres meninger og opfattelser, Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.

Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).

LÆS ELLER DOWNLOAD Hermann Rudolf’s katalysatorbog: “Meditation – en teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation” på nedenstående LINK:

Hermann Rudolph. Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation. oletherkelsen.dk Blog

Hermann Rudolf’s katalysatorbog: “Meditation – en teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”

Efter min mening må den lille bog, som Martinus lånte af Nibelvang, imidlertid være “Meditation – en teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”. Denne lille bog på 100 sider er i 1912 skrevet af den tyske lærer og teosof Hermann Rudolph, og den er oversat til dansk af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag, 1913. Martinus havde udtalt, at hvis bogen ikke handlede om bøn, var han ikke interesseret i at låne den. (Martinus Erindringer og Kosmos nr. 3, 1991). Denne bog opfordrer i den grad til bøn og til at indstille sin bevidsthed på Gud, Forsynet, Guds selv (Atma på sanskrit), og den anbefaler at meditere på bønnen “Fader Vor” Bogen råder blandt andet meditationsudøveren til at sidde med rank ryg, hvilket måske var medvirkende til at Martinus købte en ny kurvestol til at meditere i.

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).

Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955).

SLUT.

OT309. Spørgetime om  kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp, den 10.08.2006 i Martinus Center Klint.

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

FACEBOOK

https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

Kosmologien og dens betydning i verden

Foredrag af Ole Therkelsen om kosmologien afholdt ved Martinus Festdag i Martinus Center Klint lørdag den 12. august 2006.

Om kosmologien eller åndsvidenskaben

Åndsvidenskaben eller kosmologien i en nøddeskal:
Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser i kosmologien, at der også findes love for tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for de jordiske mennesker at få herredømme over deres mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden.

Hvem er Martinus?

Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).

Martinus’ værk – Kosmologien

Martinus skrev, at hans værk, Kosmologien, var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26). Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Kosmologien er kort sagt læren om det ordnede univers.Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.

Hvad er karakteristisk for det evige verdensbillede, kosmologien?

Det er rigtigt, at Martinus’ analyser ikke er videnskabelige i almindelig forstand. Materialistiske videnskabsmænd kan ikke forestille sig, at noget kan være videnskab og sandhed, hvis det ikke kan udtrykkes i talstørrelser, i tids- og rumdimensioner. Både livet og hele verdensbilledet er evige foreteelser, der strækker sig uden for tid og rum. Tids- og rumdimensionelle resultater er baseret på skabte ting med en begyndelse og et ophør. Ifølge Martinus er det levende væsens bevidsthed en evig foreteelse, som skjuler sig bag den midlertidige og materielle fremtræden. Hvis man vil nå frem til livsmysteriets løsning, må man vænne sig til, at der findes resultater baseret på analyser af evige foreteelser, og at disse resultater ikke er mindre videnskabelige eller sande end de resultater, der er baseret på tidsbegrænsedeog hensmuldrende foreteelser. Kosmologien udgør et evigt verdensbillede.

Det evigt verdensbillede – kosmologien

Kosmologien udgør et evigt verdensbillede. Et verdensbillede, der skal være evigt, må være et billede af evigheden og uendeligheden. Det må beskrive betingelserne og forudsætningerne for en evig livsoplevelse. Et evigt verdensbillede kan ikke være et billede af skabte ting, der er timelige og begrænsede med begyndelse og afslutning.

Eftersom videnskabens arbejdsområde begrænser sig til en intelligensmæssig undersøgelse af begrænsede ting, der kan måles og vejes, vil det materialistiske verdensbillede derfor have en begrænset gyldighed. Det er den begyndende udvikling af intuitionen, der afføder interesse og behov for forklaringer af de evige og uendelige foreteelser, af hensigter, større sammenhænge og helheder i naturen.

Hvad er emnet for Martinus Kosmologi? – Hvad er teorien om alting?

Hver videnskab har sit emne. Biologien, kemien, fysikken og psykologien har hver sit. Emnet for Martinus Kosmologi er Alteteller Kosmos. Alt eksisterende i hele universets evige og uendelige udstrækning er Martinus’ emne. Han omtaler sin åndsvidenskab som en modervidenskab, fordi den har altsom emne. Den evige fortid, nutid og den evige fremtid samt alt liv i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos er emnet for kosmologien. Desuden forklarer Martinus også de fænomener i livet, der er uden for tid og rum.

I den teoretiske fysik er man i dag på jagt efter teorien om alting. Ligesom Einstein tidligere gjorde, så søger mange teoretiske fysikere i dag at opstille den universelle formel, der kan forene naturvidenskabens fire grundlæggende kræfter: tyngdekraften, de elektromagnetiske kræfter, samt de svage og de stærke kernekræfter. Den kendte fysiker Holger Bech Nielsen (f. 1941) mener sammen med flere internationale fysikere, at den nye såkaldte strengteori kunne repræsentere teorien om alting. Strengteorien kan dog i dag ikke anses for at være endelig bevist. Modstanderne af teorien siger, at hvis den er forkert, er den ikke teorien om alting, men teorien om ingenting! – Men inspireret af fysikkens udtryk teorien om alting, ville jeg gerne karakterisere Martinus Kosmologi som “Teorien om alting”.

 Hvad er i kosmologien signalementet af alt, som eksisterer?

Emnet for Kosmologien er som sagt alt, hvad der eksisterer. Dette altomfattende noget, som eksisterer, har Martinus kaldt for X1 eller det guddommelige noget(LB2 stk. 304). Det indeholder alt eksisterende, og dermed alle kontrastpar. Dette noget er ikke tilgængeligt for sansning, fordi alle kontrastpar er ligeligt repræsenteret i altet. Man kan nemlig ikke opleve alting på én gang, men kun én kontrast ad gangen. – Noget, der rummer alt, opleves som intet! –

Når det farveløse lys går igennem et prisme, spaltes det i alle spektrets farver. Man kan ikke opleve alle farver på én gang, fordi de enkelte kontrastpar ophæver hinanden. X1 er analogt med det hvide lys, som på én gang indeholder alle farver og alligevel i sin helhed er farveløst.

Talsystemet set som et symbol på hele verdensbilledet eller kosmologien

I sin beskrivelse af talsystemet har Martinus skrevet mange sider om nullet som symbol på X1 (LB3 stk. 1014-1038). Ligesom X1 er nullet det faste punkt eller udgangspunktet for alt.

Summen af alle positive og negative tal bliver nul. Summen af +2 og –2 er 0. Nullet, der rummer summen af alle tal, fremstår for sanserne som et ingenting. Noget, der rummer alting, kan ikke opleves! – Hvis man lægger alverdens positive og negative elektriske ladninger sammen, får man ladningen nul. Hvis man adderer alle magnetiske nordpoler og sydpoler, vil man også få nul. Hvis der et sted i universet opstår en magnetisk nordpol, vil der samtidigt opstå en tilsvarende sydpol et andet sted. En positiv elektrisk ladning kan kun skabes ved, at der samtidigt opstår en negativ ladning. Stof kan kun opstå ved, at der samtidigt opstår noget antistof.

Eftersom den totale helhed ikke kan opleves på én gang, vil den for sanserne fremstå som immateriel, som ingenting eller tomhed. X1 er immateriel for sanserne, men ikke immateriel i absolut forstand, da helheden ikke er et intet, men et alt. Ifølge Martinus kan denne helhed derfor bedst beskrives som: Et noget som er. Han bruger også den neutrale betegnelse X1, hvor X blot skal betegne “et noget som er”, og 1-tallet refererer til den første og primære realitet i analysen af livet.

 

Hvad er resultatet af verdensaltets udspaltning i de enkelte kontraster?

Dette guddommelige noget, X1, rummer i sig muligheden for at kunne opdeles i de enkelte kontraster. Skabeevnen, X2, der er alle de kosmiske princippers moderprincip, har det potentiale, der skal til for at fremskaffe de enkelte kontraster, så de kan opleves. Hvis dette udspaltningsprincip X2 ikke fandtes, ville helheden X1 ikke kunne opleves, og livets oplevelse ville være en umulighed. Skabeevnen, X2, er i sig selv ikke noget skabt, men blot “et noget som er”. Skabeevnen eller dette noget nr. 2 beskriver Martinus derfor med en neutral betegnelse, X2.

Udspaltningens enkelte kontraster danner et skabt produkt, X3, udgøres af de seks tilværelsesplaner og de seks grundenergier, der er materialet for al skabelse og oplevelse. Enhver timelig eller skabt ting er en del af X3, men den samlede energisum af X3 har konstant eksisteret i al evighed. Summen af energi er konstant og dermed evig. På trods af alle de skabte detaljers foranderlighed er X3 altså i sin helhed af evighedsnatur. Dette noget nr. 3 er altså også blot “et noget som er”, som Martinus derfor karakteriserer med den neutrale betegnelse X3.

Skabeprincippet X2 er som et kosmisk prisme, der symbolsk set udspalter det hvide lys, X1, i de seks grundenergier, X3. Herved kan man komme til at opleve den absolutte virkelighed set igennem skiftevis røde, orange, gule, grønne, blå og indigofarvede briller. (Se LB2 stk. 529-541).

 

Hvad oplever man, når man ikke kan opleve alting på én gang?

Oplevelsen af X1 kan kun ske i X3 ved, at evigheden og uendeligheden inddeles i mindre pakker ved hjælp af opdelingsprincippet, X2. Enhver skabt ting udgør således en begrænset uendelighed (se LB6 stk. 1981, 2094). Efter denne opdeling af helheden kan en kontrast gøre sig gældende og opleves i fravær af den anden. Når en ting opleves som grøn, skyldes det, at komplementærfarven rød bliver absorberet og udslukt. I det oprindelige hvide lys får det grønne lys lov til at dominere, når det røde lys fjernes. Ting i nærhorisonten opleves i fravær af tingene i det fjerne. Dette perspektivprincip, der ligger til grund for al sansning, bevirker, at de nære ting virker store, og at ting i det fjerne virker små. Perspektivisk opleves træerne langs vejen mindre, jo længere bort de kommer. Perspektivprincippet er på denne måde et illusionsprincip, for træerne har jo samme størrelse hele vejen (LB2 stk. 495-499). Alle ting er i virkeligheden lige store, eller rettere uden størrelse, når de ikke bliver oplevet under sansningens perspektiviske forhold.

I hvert rige eller tilværelsesplan opleves de kulminerende grundenergier i nærhorisonten og de mere latente i fjernhorisonten.

En total upartisk livsoplevelse ville indebære en ligelig oplevelse af alle kontraster på én gang. Men livsoplevelsen er ikke objektiv. Den vil altid være subjektiv. I kraft af perspektivprincippet – princippet for sansning – lægger vi på grund af vore sanseevner mere vægt på noget end noget andet. Man overvurderer tingene tæt på og undervurderer tingene langt borte. En sansemæssig opspaltning af det guddommelige noget sker ved, at X2 og perspektivprincippet sikrer, at noget bliver dominerende og noget andet vigende.

Hvad er en frembragt og en absolut virkelighed?

Det guddommelige noget eller X1 er det samme som den objektive virkelighed, der inkluderer alt, hvad der eksisterer, altså den samlede sum af alle kontraster. Men da alle kontraster i X1 ophæver hinanden, bliver resultatet, at den objektive virkelighed er utilgængelig for sansning og enhver måleprocedure. Da naturvidenskaben er baseret på mål- og vægtfacitter, kan den ikke forholde sig til noget som X1, der har en eksistens, som ikke kan registreres ved måling eller sansning.

X1 kan i kraft af skabeevnen X2 skabe en synlighed af sig selv. Denne synlighed, X3, er altså et syn af det første noget, X1, der i sin egennatur eller i sin helhed ikke er synlig. Alt, hvad der opleves, er en frembragt virkelighed af den absolutte virkelighed (LB2 stk. 313, 315). Når man kun kan opleve en kontrast i fraværet af en anden, oplever man ikke den objektive virkelighed, men den ved oplevelsen frembragte virkelighed. Derfor mener Martinus, at den ved sanseperspektivet frembragte virkelighed er en illusion, og at al livsoplevelse derfor er en illusion (LB2 stk. 537). Et syn af en ting er jo ikke det samme som tingen selv, hvilket Kant jo udtrykker med ordene“das Ding an sich” og “das Ding für mich”. I hinduismen og buddhismen tales om Mayas slør, og der udlæres, at alt er en illusion. Al oplevelse er en illusion i den forstand, at vi ikke oplever hele den totale virkelighed på én gang, men vore oplevelser er naturligvis realistiske, og Martinus betegner derfor livsoplevelsen som en realistisk illusion. Ovenstående problemstilling behandles flere steder, blandt andet i “Kosmisk Kemi” (LB2 stk. 534-557 og LB3 stk. 808-811).

 

3.9      Hvad er  i kosmologien signalementet af jeget eller X1?

Einstein siger, at alt er relativt. I kosmologien siger Martinus, at alt i det skabtes verden er relativt. Men summen af alt eksisterende, X1, er helt uforanderlig. X1 er ikke relativ. X1 er det faste punkt. Eftersom enhver bevægelse repræsenterer en forandring, kan der ikke forekomme nogen bevægelse i det uforanderlige X1, som udgør vort jeg. Da jeget er uden bevægelse, repræsenterer det derfor stilhed.

Når vi siger, jeg spiser, jeg læser, jeg går, så refererer dette jeg til vor inderste væsenskerne, X1, vor evige centrumsfornemmelse eller individualitetsfølelse. Jeget er en evig realitet ligesom livet selv. Det er ikke et resultat af skabelse, ide og tænkning eller af tilfældigheder. Jeget i sig selv er evigt uforanderligt det samme, men det oplever i al evighed noget nyt og kombinerer livsenergier på stadig nye måder. Livets kolorit og detaljering har ingen grænser. Jeget udgør den højeste instans i det levende væsen, og det er samtidig det levende i det levende væsen. Jeget er ejeren af bevidstheden og organismen. De fleste filosoffer ser jeget som en del af bevidstheden, mens Martinus ser jeget som ejeren af bevidstheden. Martinus skelner altså skarpt mellem jeget og dets egenskaber. Det formåede Descartes (1596-1650) ikke, men det gjorde Kant (1724-1804). Kant kom dog ikke på den tanke, at jeget var evigt og dermed udødeligt.

Jeget er det noget, der oplever, og kan derfor ikke opleves. Jeget er uden for sansernes rækkevidde, for det er jeget, der sanser. Jeget i sin helhed virker kontrastløst, og det kan derfor heller ikke sanses. Det er stilhed i modsætning til bevægelse. Jeget er det faste punkt, der danner den kontrast, som er nødvendig for oplevelse af bevægelse. Enhver livsoplevelse sker ved en udmåling af bevægelse eller vibration. En livsoplevelse kan kun finde sted, hvis der findes et fast punkt, som bevægelserne kan måles ud fra. Uden dette faste punkt, jeget, ville bevægelsen ikke kunne registreres eller opleves. Alle oplevelser eller enhver form for bevidsthed kan kun eksistere som afsløringen af et “noget”, der afviger fra materien (se LB3 stk. 1007). Jeget, der oplever alt, kan derfor ikke opleve sig selv. Det er omtrent som med øjet, der ikke kan se sig selv.

Tiden, evigheden og kosmologien

I Kosmologien er evigheden dybest set ikke lang tid, men kontrasten til tid. I jegets evighedselement er der ingen bevægelse og derfor heller ikke nogen tid. Al udmåling af tid er baseret på bevægelse og vibrationer. Definition af tidsenheder som år og dag sker ud fra jordklodens bevægelse, og i vore moderne tider defineres et sekund ud fra et vist antal vibrationer i et bestemt atom. Tid eksisterer kun i et rum med bevægelse. Jeget i sin egennatur er hverken ungt eller gammelt, men helt tidsløst. Jeget har sin egen eksistens i evighedselementet uden for tid og rum.

Martinus: “Evigheden er således ikke udgørende noget som helst i retning af en skabt foreteelse, men er udelukkende kun det levende væsens “jeg”. “Evigheden” er ikke noget, der er “uden for” det levende væsen, men er det levende væsens egen dybeste bestanddel, er den akse, er det fundament, omkring hvilken “tiden” eller “livet” bevæger sig. Tilsammen udgør “tiden” og “evigheden” en uadskillelig enhed. Uden “tid” og “evighed” intet “levende væsen”, og uden det “levende væsen” ingen som helst eksistens af “tid” og “evighed”. Og hermed er det levende væsens identitet og udødelighedsanalyse urokkeligt funderet i selve den uforgængelige virkelighed” (LB4 stk. 1070).

Martinus, Darwin og Intelligent Design

Du kan læse mere om denne problemstillingen inden for kosmologien i min bog. “Martinus, Darwin og Intelligent Design”, på forlaget Scientia Intuitiva, www.martinusshop.dk.

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

Om menneskets fremtid og homoseksualitet

Mennesker, der føler en seksuel tiltrækning til deres eget køn, udtrykkes som homoseksuelle. Martinus har skrevet om menneskets seksuelle forvandling fra det enpolede og heteroseksuelle menneske til det dobbeltpolede og homoseksuelle menneske.

Det tredje køn – det dobbeltpolede køn (det homoseksuelle køn)

Et stort tema i Martinus Kosmologi er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”. Men betyder det ,at alle skal blive homoseksuelle? Skriver Martinus noget om homoseksualitet?

Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder – fra af være heteroseksuelle til at være homoseksuelle? –  Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighedog Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33.

Lyt til foredraget om menneskets fremtid og homoseksualitet

I 2006 blev Ole Therkelsen interviewet om menneskets fremtid og homoseksualitet af Hans Skaarup i København. Emnet bliver belyst ud fra Martinus Kosmologi, Martinus Åndsvidenskab også kaldet Det Tredje Testamente.

Menneskets seksuelle forvandling

Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen.

Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet eller homoseksuelt væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet.

Det dobbeltpolede eller homoseksuelle menneske 

Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn, det dobbeltpolede eller homoseksuelle køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden.

Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn, dvs. at menneskene bliver homoseksuelle. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918).

Fra enpolet dyr til dobbelpolet menneske

Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke. Martinus analyserer udviklingen fra det enpolede eller heteroseksuelle menneske til dobbeltpolede eller homoseksuel menneske i Livets Bog, bind 5, og i Det Evige Verdensbillede, bog 5, symbol nr. 33.

Enpolethed er krigens anatomi
Dobbeltpolethed er fredens anatomi 

Disse analyser har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser.

Martinus skriver om det tredje køn, om det homoseksuelle menneske

CITAT:  Andre af de unge generationer gifter sig heller ikke. Der er ægteskabstendensen endnu mere degenereret. De har mere eller mindre mistet kønsreaktionen over for det modsatte køn. Der er en hel ny seksual- eller kønsverden ved at udvikle sig i dem. De begynder at føle sympati for deres eget køn. Manden kommer således til at føle sympati eller kærlighed til sit eget køn, og kvinden kommer ligeledes til at føle sympati for sit eget køn, og denne tendens må få de normale ægteskaber til at degenerere. Og jeg har i hovedværket måttet udtrykke ægteskaberne som “de ulykkelige ægteskabers zone”. Skilsmisser foregår i en sådan mangfoldighed, at ægteskabet i løbet af et par tusinde år er ophørt eller forvandlet. Menneskene har jo i årtusinder været uvidende om denne kommende situation. Kristus har dog antydet den, men den er blevet holdt tilbage på grund af misforståelse eller uvidenhed. Denne tilstand er udtrykt som “homoseksualitet” og er blevet stemplet som afsporing, perversitet, og meget mere. Og derfor blev denne tilstand netop forbudt. Moses beordrede allerede dødsstraf for dem, der således var blevet bevidst i deres modsatte pol og søgte tilfredsstillelse for denne seksualitet. Moseloven siger: “Hvis en mand ligger ved en anden mand, som en mand ligger hos en kvinde, har de begået en vederstyggelighed og er hjemfalden til døden”. At en sådan tilstand ikke kunne begribes eller forstås af mennesker, der endnu ikke var blevet bevidst i deres egen dobbeltpolethed, er forståeligt. De kunne ikke tro andet, end at den homoseksuelle måtte være abnorm og mere eller mindre vederstyggelig. Det homoseksuelle menneske måtte enten skjule sin i virkeligheden normale tilstand for ikke at blive ringeagtet og fornedret, eller også åbenlyst vedgå sin tilstand og blive mere end ringeagtet af samfundet, familie og venner. Derfor er der så mange seksuelt afsporede i dag. Men nu er der så mange prominente mennesker og videnskabsmænd, der selv er begyndt at blive homoseksuelle eller har familie inden for nævnte område, at man begynder at forstå, at den ikke kan være en last. – Hvad er den da? – Den er begyndelsen til en fuldstændig færdiggørelse af Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. CITAT SLUT. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 32. © Martinus Institut. www.martinus.dk.

Det dobbeltpolede kristusvæsen. Det dobbeltpolede menneske er homoseksuel.

Ifølge Martinus’ analyser tilhørte Kristus det tredje køn, han var dobbeltpolet med den feminine og maskuline pol i fuldstændig ligevægt. (LB5 stk. 1892-1895). Selv om Kristus havde en mandskrop, var hans mentalitet fuldstændig dobbeltpolet og alkærlig. Dobbeltpoletheden er nemlig den organiske forudsætning for at kunne praktisere en helt upartisk kærlighed i form af næstekærligheden.

Analyserne viser, at alkærlighed og seksualisme udgør samme princip, og Martinus berører også flygtigt Jesu seksualitet på det sted, hvor han skriver, at Jesu hjerte ikke var en isklump. (Logik, kap. 36-37).

Martinus skriver ikke specifikt om hverken sin egen eller Jesu seksualitet, men hvis man vil vide mere om det, kan der henvises til den generelle analyse af det dobbeltpolede og kosmisk bevidste menneskes seksualitet i Livets Bog. (LB5 stk. 1900-1909).

Martinus angiver at han selv var fuldstændig dobbeltpolet

I et foredrag understreger Martinus, at han også selv var helt dobbeltpolet med den maskuline og feminine pol i perfekt balance.

Martinus: “Jeg er dobbeltpolet, jeg er fuldstændig i balance. Jeg har den kosmiske bevidsthed.” (Foredrag i Klint 26. juni 1977).

En organisk forudsætning for at opnå fuld kosmisk bevidsthed er, at mennesket har de to seksuelle poler i balance, ingen ægteskabeligt indstillet mand eller kvinde vil således kunne få kosmisk bevidsthed. (DEV3 symbol nr. 33, Ægteskabet og alkærligheden, Artikelsamling 1, stk. 41.27-41.29).

Menneskets seksuelle tiltrækning imod sit eget køn er udtrykt som “homoseksualitet”. Men skal alle være homoseksuelle?

MARTINUS SKRIVER i “Den Intellektualiserede Kristendom” Forfølgelsen af de homoseksuelle eller væsenerne i overgangsstadiet fra dyr til menneskene i Guds billede

Dette livsvigtige overgangsstadium fra “dyr” til “kristusvæsen” eller det virkelig færdigskabte “menneske i Guds billede efter hans lignelse” har været totalt uforstået af de autoriserede myndigheder. Det har bevirket, at mennesker, der viste tegn på, at de var mere eller mindre fremme i nævnte stadium, ligefrem mere eller mindre blev betragtet som “seksualforbrydere” og blev udsat for forfølgelse, fængsel og straf. I andre tilfælde blev de homoseksuelle betragtet som seksuelt afsporede væsener og ringeagtede både af slægt og venner. Denne forfølgelse af de homoseksuelle væsener har sin rod i selve dyreriget, hvor det virker som et barmhjertighedsprincip. Det bragte i væsentlig grad dyrene til at dræbe væsener af deres egen art, der var invalide eller vanskabte og ikke kunne klare sig. Det er dette princip, der endnu ikke er afdegenereret hos særligt primitive, uvidende og meget maskuline væsener. Mange homoseksuelle er altså blevet hånet, straffet og myrdet både af myndigheder og primitive væsener grundet på dette dyrisk betonede sindelag i sidstnævntes livsopfattelse. Man vidste naturligvis ikke, at homoseksualitet var udtryk for det sidste afsnit af Guds skabelsesproces af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Man vidste derfor heller ikke, at den homoseksuelle var et væsen, der var i færd med at blive forvandlet fra sin pattedyriske tilstand til at blive et virkeligt hundrede procent menneske, fri for al dyrisk tendens og bevidsthed, et menneske i total renkultur, altså et kristusvæsen eller et menneske i Guds billede efter hans lignelse. CITAT SLUT. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 35. © Martinus Institut. www.martinus.dk.

Alle mennesker på jorden vil blive alkærlige og dermed “kristne”

Udviklingen er som en ensrettet gade, det jordiske menneske vil uomgængeligt blive et kristusvæsen. For Martinus er det at være kristen ikke et spørgsmål, om man er troende, om man er protestant eller katolik, ortodoks, mormon osv. Det at være kristen er et spørgsmål om at være alkærlig og praktisere Kristi væremåde. Hvis en hindu, en muslim, en buddhist eller en materialist praktiserer Kristi væremåde, så er vedkommende kristen!

Martinus: “Jordens mennesker er endnu ikke blevet kristusvæsener eller kosmisk fødte Buddhaer, men de har heller ikke endnu forstået, hvad en virkelig kosmisk født Kristus eller Buddha eller det virkeligt fuldkomne eller færdige menneske i Guds billede er.” (LB7 stk. 2432).

At være “kristen” er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det er i virkeligheden et interplanetarisk eller universelt kærlighedsprincip. (Se evt. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 30-38).

I Genève findes hovedcentret for Økumenisk Selskab, der er en sammenslutning af over 2.000 forskellige kristne retninger, der hver for sig har sin tolkning af kristendommen og korsfæstelsen. Offer, synd, nåde og frelse er nogle af de begreber, der spiller en stor rolle i disse fortolkninger.

Martinus har sin egen kosmiske udlægning af betydningen af Jesu korsfæstelse. Kort sagt er kernen i Jesu mission, at han skulle være modellen på det fuldkomne menneske. I kød og blod skulle den fuldkomne væremåde demonstreres for jordens mennesker. Kulminationen af denne alkærlighedsdemonstration var korsfæstelsen, hvor Jesus, da han i de værste smerter blev tortureret til døde, kunne føle kærlighed og sympati for sine bødler og udtale: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. (Luk. 23,34). Ikke blot kunne han udtale disse ord, men af hele sit hjerte følte han virkelig kærlighed til sine bødler eller disse yngre brødre i udviklingen.

MARTINUS skriver i Den Intellektualiserede Kristendom “Moseskulturen og den ny begyndende kristne verdenskultur”

CITAT: “Et kristusvæsen, et færdigt menneske i Guds billede, er jo et væsen, der elsker sin næste som sig selv, men det opnås ikke bare igennem ét liv i homoseksualitet. Men hvordan skal et ægteviet eller gift menneske kunne holde dette bud? – Hvis det elsker et andet menneske højere end sin ægtefælle, bedriver det hor, altså overtrædelse af Moselovens sjette bud: “Du skal ikke bedrive hor”. Dette at elske sin næste som sig selv er livets højeste og fuldkomneste væremåde. Den er en betingelse for at blive et kristusvæsen eller til det færdigskabte “menneske i Guds billede efter hans lignelse”. Vi ser, hvorledes den nu begyndende kristne verdenskultur afviger fra moseskulturen ved at have den totale næstekærlighed eller alkærligheden til livsfundament, medens moseskulturen er lovens og straffens kultur. Her gælder øje for øje, tand for tand og hånd for hånd osv. – Hos kristuskulturen er det fundamentale princip tilgivelsesprincippet. Udtrykte Kristus ikke netop, at det ikke blot var syv gange, man skulle tilgive, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange, man skulle tilgive sin næste? – “CITAT SLUT. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 32. © Martinus Institut. www.martinus.dk.

 Jordklodevæsenet fik et kosmisk glimt ved Jesu korsfæstelse

Korsfæstelsen var ifølge Martinus denne verdens største alkærlighedsudfoldelse. I Bibelen fortælles det, at forhænget i templet splittedes i to stykker fra øverst til nederst. Jorden skælvede og klipper revnede, og gravene åbnedes, og mange af de hensovne helliges legemer blev oprejste, og de gik ud af gravene efter hans opstandelse og kom ind i den hellige stad og viste sig for mange. (Matt. 27,51-53). – Martinus mente dog ikke, at det var de døde, der stod op af gravene, men at der på det åndelige plan var kristusvæsener til stede, som enkelte clairvoyante mennesker kunne se ved korsfæstelsen.

Korsfæstelsen var intet mindre end en kosmisk verdensbegivenhed. Indtil korsfæstelsen havde det været logisk at hævne sig. Tand for tand og øje for øje var det fremherskende princip. Men efter korsfæstelsen var det ikke længere logisk at forsvare sig og give igen, for en helt ny løsning var blevet demonstreret på korset. Ved korsfæstelsen var menneskehedens millionårige kulturbasis blevet drejet fra angrebsprincippetog forsvarsprincippettil tilgivelsesprincippet.

Martinus skriver, at jordklodevæsenet ligefrem fik et kosmisk glimtved Jesu korsfæstelse. Martinus ser korsfæstelsen som et led i jordklodens indvielse i kosmisk bevidsthed. (DIK stk. 27-29).

I sine seneste foredrag talte Martinus ofte om, at forsvarstanken var menneskehedens største svøbe, dvs. største problem. Det er ikke tilgivelsestanken, men forsvarstanken, der ligger bag al oprustning på kloden. Man mener, at man i sit forsvar har ret til at dræbe andre.

Ifølge de kosmiske analyser vil forsvarstanken og den dermed forbundne oprustning resultere i flere verdenskrige. Men til sidst vil krigene udrydde sig selv, for efter hver krig vil der være flere og flere mennesker, der vil sige: “Aldrig mere krig”. – Krig er vejen til fred. Krigene er således pacifist-fabrikker. Krigene er et led i en guddommelig plan. Ved hjælp af krigene skaber Gud rigtige mennesker i sit billede.

Martinus mente, at man ikke behøver at frygte krigene, for karmaloven udsiger på logisk vis, at man selv er beskyttet i samme grad, som man beskytter andre. Visse mennesker og visse lande vil være beskyttet mod krig, mens andre ikke vil være det. Hvis man ikke er beskyttet mod krig, er det, fordi flere krigserfaringer er uundværlige for den videre udvikling frem mod fuldkommenhed og næstekærlighed.

Men til sidst skal ethvert menneske nå til det kristusstadium, hvor det kan sige, hvis en af os to skal dræbes, vil jeg helst, at det er mig, der bliver dræbt! – Ingen har større kærlighed end den, der vil give sit liv for andre! – Hvis alle opførte sig lige som Jesus, ville der ikke være nogen krig på jorden.

I en fredelig verden vil hvert enkelt menneske udgøre en fredscelle. Det største bidrag, man kan give til fred i verden, er at arbejde på at omdanne sig selv til en fredscelle. Man skal ikke omvende de andre, man skal omvende sig selv. For den enkelte er det store arbejdsfelt at tilgive sine såkaldte fjender, hvilket vil sige alle mennesker, som irriterer en, som er imod en, eller som skaber problemer for en.

Man skal ikke forandre verden, man skal forandre sig selv

Kærlighedens store bud: Elsker hverandre!

I Kosmos i januar 1934 skrev Martinus en nytårshilsen i form af en artikel, der var ledsaget af en tegning med teksten Elsker hverandre, der er kærlighedens store bud. (DEV4, symbol nr. 44).

Martinus indleder artiklen meget poetisk ved at sammenligne jordkloden med et lille fartøj, der går hen over evighedens umådelige hav. Dette lille fartøj svæver mellem stjernerne. Det er på rejse i verdensrummet. Alle levende væsener på jorden er passagerer, med mennesker som de mest fremtrædende. På denne kosmiske rejse er både menneskeheden og jordkloden på vej mod at få kosmisk bevidsthed om cirka 3.000 år.

Denne artikel, der blev skrevet fem år før udbruddet af anden verdenskrig, var næsten en “dommedagsartikel”, men den har måske fået en fornyet aktualitet, nu da menneskeheden formentlig står lige over for udbruddet af en tredje verdenskrig. På den positive side siger Martinus, at de erfaringer, som menneskene gør under de forfærdelige krige, er med til at løfte kloden op på et højere kristusplan og åndeligt set at slynge jorden ind i en ny kosmisk bane. Martinus ser ikke på dommedagen, som man gør i teologien, han ser dommedagen som symbolsk udtryk for en tidsepoke med krig og katastrofer, hvor vi lærer af vore erfaringer. Martinus skriver, at dommedag begyndte med 1. Verdenskrig, og at den fra i dag vil vare yderligere ca. 100 år.

Martinus skriver “Elsker hverandre”

Martinus-CITAT: “‘Thi ingen får vide dagen eller timen, når dette skal ske.’ – Men tiden er nær. Døden, sorgen og lidelserne skal atter gøre deres store høst på jordens kontinenter, gråd og tænders gnidsel atter kulminere. Derfor bør det guddommelige varsko, ‘våger og beder, at I ikke skulle falde i fristelse, ånden er vel redebon, men kødet er skrøbeligt’, runge med fornyet kraft ud over verden. Det burde lyde gennem den samlede verdens radiofoni, det burde kunne høres helt ned til zulukaffernes kraale og ildlændernes grenhytter og helt op til de nordligste bopladser på ismarkernes øde, såvel som gennem selve østen og vesten. Det kan ikke råbes for stærkt ud, at jorden iler mod ‘verdens ende’. Alle må gøre sig rede. En stor plan i den guddommelige verdensordning skal bringes til fuldendelse. Jorden skal slynges ind i en ny kosmisk bane, hvor alt som ikke er af ‘renhed’ af kærlighed må forblive udenfor. De stærke vibrationer fra Faderens zone opløser alle detaljer, som ikke er isoleret i kærlighed.” CITAT SLUT.  (DEV4 stk. 44.3). © Martinus Institut. www.martinus.dk

 

* * * *

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS