Kosmologien og dens betydning i verden
Foredrag af Ole Therkelsen om kosmologien afholdt ved Martinus Festdag i Martinus Center Klint lørdag den 12. august 2006.
Om kosmologien eller åndsvidenskaben
Åndsvidenskaben eller kosmologien i en nøddeskal:
Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser i kosmologien, at der også findes love for tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for de jordiske mennesker at få herredømme over deres mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden.
Hvem er Martinus?
Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).
Martinus’ værk – Kosmologien
Martinus skrev, at hans værk, Kosmologien, var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26). Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Kosmologien er kort sagt læren om det ordnede univers.Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.
Hvad er karakteristisk for det evige verdensbillede, kosmologien?
Det er rigtigt, at Martinus’ analyser ikke er videnskabelige i almindelig forstand. Materialistiske videnskabsmænd kan ikke forestille sig, at noget kan være videnskab og sandhed, hvis det ikke kan udtrykkes i talstørrelser, i tids- og rumdimensioner. Både livet og hele verdensbilledet er evige foreteelser, der strækker sig uden for tid og rum. Tids- og rumdimensionelle resultater er baseret på skabte ting med en begyndelse og et ophør. Ifølge Martinus er det levende væsens bevidsthed en evig foreteelse, som skjuler sig bag den midlertidige og materielle fremtræden. Hvis man vil nå frem til livsmysteriets løsning, må man vænne sig til, at der findes resultater baseret på analyser af evige foreteelser, og at disse resultater ikke er mindre videnskabelige eller sande end de resultater, der er baseret på tidsbegrænsedeog hensmuldrende foreteelser. Kosmologien udgør et evigt verdensbillede.
Det evigt verdensbillede – kosmologien
Kosmologien udgør et evigt verdensbillede. Et verdensbillede, der skal være evigt, må være et billede af evigheden og uendeligheden. Det må beskrive betingelserne og forudsætningerne for en evig livsoplevelse. Et evigt verdensbillede kan ikke være et billede af skabte ting, der er timelige og begrænsede med begyndelse og afslutning.
Eftersom videnskabens arbejdsområde begrænser sig til en intelligensmæssig undersøgelse af begrænsede ting, der kan måles og vejes, vil det materialistiske verdensbillede derfor have en begrænset gyldighed. Det er den begyndende udvikling af intuitionen, der afføder interesse og behov for forklaringer af de evige og uendelige foreteelser, af hensigter, større sammenhænge og helheder i naturen.
Hvad er emnet for Martinus Kosmologi? – Hvad er teorien om alting?
Hver videnskab har sit emne. Biologien, kemien, fysikken og psykologien har hver sit. Emnet for Martinus Kosmologi er Alteteller Kosmos. Alt eksisterende i hele universets evige og uendelige udstrækning er Martinus’ emne. Han omtaler sin åndsvidenskab som en modervidenskab, fordi den har altsom emne. Den evige fortid, nutid og den evige fremtid samt alt liv i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos er emnet for kosmologien. Desuden forklarer Martinus også de fænomener i livet, der er uden for tid og rum.
I den teoretiske fysik er man i dag på jagt efter teorien om alting. Ligesom Einstein tidligere gjorde, så søger mange teoretiske fysikere i dag at opstille den universelle formel, der kan forene naturvidenskabens fire grundlæggende kræfter: tyngdekraften, de elektromagnetiske kræfter, samt de svage og de stærke kernekræfter. Den kendte fysiker Holger Bech Nielsen (f. 1941) mener sammen med flere internationale fysikere, at den nye såkaldte strengteori kunne repræsentere teorien om alting. Strengteorien kan dog i dag ikke anses for at være endelig bevist. Modstanderne af teorien siger, at hvis den er forkert, er den ikke teorien om alting, men teorien om ingenting! – Men inspireret af fysikkens udtryk teorien om alting, ville jeg gerne karakterisere Martinus Kosmologi som “Teorien om alting”.
Hvad er i kosmologien signalementet af alt, som eksisterer?
Emnet for Kosmologien er som sagt alt, hvad der eksisterer. Dette altomfattende noget, som eksisterer, har Martinus kaldt for X1 eller det guddommelige noget(LB2 stk. 304). Det indeholder alt eksisterende, og dermed alle kontrastpar. Dette noget er ikke tilgængeligt for sansning, fordi alle kontrastpar er ligeligt repræsenteret i altet. Man kan nemlig ikke opleve alting på én gang, men kun én kontrast ad gangen. – Noget, der rummer alt, opleves som intet! –
Når det farveløse lys går igennem et prisme, spaltes det i alle spektrets farver. Man kan ikke opleve alle farver på én gang, fordi de enkelte kontrastpar ophæver hinanden. X1 er analogt med det hvide lys, som på én gang indeholder alle farver og alligevel i sin helhed er farveløst.
Talsystemet set som et symbol på hele verdensbilledet eller kosmologien
I sin beskrivelse af talsystemet har Martinus skrevet mange sider om nullet som symbol på X1 (LB3 stk. 1014-1038). Ligesom X1 er nullet det faste punkt eller udgangspunktet for alt.
Summen af alle positive og negative tal bliver nul. Summen af +2 og –2 er 0. Nullet, der rummer summen af alle tal, fremstår for sanserne som et ingenting. Noget, der rummer alting, kan ikke opleves! – Hvis man lægger alverdens positive og negative elektriske ladninger sammen, får man ladningen nul. Hvis man adderer alle magnetiske nordpoler og sydpoler, vil man også få nul. Hvis der et sted i universet opstår en magnetisk nordpol, vil der samtidigt opstå en tilsvarende sydpol et andet sted. En positiv elektrisk ladning kan kun skabes ved, at der samtidigt opstår en negativ ladning. Stof kan kun opstå ved, at der samtidigt opstår noget antistof.
Eftersom den totale helhed ikke kan opleves på én gang, vil den for sanserne fremstå som immateriel, som ingenting eller tomhed. X1 er immateriel for sanserne, men ikke immateriel i absolut forstand, da helheden ikke er et intet, men et alt. Ifølge Martinus kan denne helhed derfor bedst beskrives som: Et noget som er. Han bruger også den neutrale betegnelse X1, hvor X blot skal betegne “et noget som er”, og 1-tallet refererer til den første og primære realitet i analysen af livet.
Hvad er resultatet af verdensaltets udspaltning i de enkelte kontraster?
Dette guddommelige noget, X1, rummer i sig muligheden for at kunne opdeles i de enkelte kontraster. Skabeevnen, X2, der er alle de kosmiske princippers moderprincip, har det potentiale, der skal til for at fremskaffe de enkelte kontraster, så de kan opleves. Hvis dette udspaltningsprincip X2 ikke fandtes, ville helheden X1 ikke kunne opleves, og livets oplevelse ville være en umulighed. Skabeevnen, X2, er i sig selv ikke noget skabt, men blot “et noget som er”. Skabeevnen eller dette noget nr. 2 beskriver Martinus derfor med en neutral betegnelse, X2.
Udspaltningens enkelte kontraster danner et skabt produkt, X3, udgøres af de seks tilværelsesplaner og de seks grundenergier, der er materialet for al skabelse og oplevelse. Enhver timelig eller skabt ting er en del af X3, men den samlede energisum af X3 har konstant eksisteret i al evighed. Summen af energi er konstant og dermed evig. På trods af alle de skabte detaljers foranderlighed er X3 altså i sin helhed af evighedsnatur. Dette noget nr. 3 er altså også blot “et noget som er”, som Martinus derfor karakteriserer med den neutrale betegnelse X3.
Skabeprincippet X2 er som et kosmisk prisme, der symbolsk set udspalter det hvide lys, X1, i de seks grundenergier, X3. Herved kan man komme til at opleve den absolutte virkelighed set igennem skiftevis røde, orange, gule, grønne, blå og indigofarvede briller. (Se LB2 stk. 529-541).
Hvad oplever man, når man ikke kan opleve alting på én gang?
Oplevelsen af X1 kan kun ske i X3 ved, at evigheden og uendeligheden inddeles i mindre pakker ved hjælp af opdelingsprincippet, X2. Enhver skabt ting udgør således en begrænset uendelighed (se LB6 stk. 1981, 2094). Efter denne opdeling af helheden kan en kontrast gøre sig gældende og opleves i fravær af den anden. Når en ting opleves som grøn, skyldes det, at komplementærfarven rød bliver absorberet og udslukt. I det oprindelige hvide lys får det grønne lys lov til at dominere, når det røde lys fjernes. Ting i nærhorisonten opleves i fravær af tingene i det fjerne. Dette perspektivprincip, der ligger til grund for al sansning, bevirker, at de nære ting virker store, og at ting i det fjerne virker små. Perspektivisk opleves træerne langs vejen mindre, jo længere bort de kommer. Perspektivprincippet er på denne måde et illusionsprincip, for træerne har jo samme størrelse hele vejen (LB2 stk. 495-499). Alle ting er i virkeligheden lige store, eller rettere uden størrelse, når de ikke bliver oplevet under sansningens perspektiviske forhold.
I hvert rige eller tilværelsesplan opleves de kulminerende grundenergier i nærhorisonten og de mere latente i fjernhorisonten.
En total upartisk livsoplevelse ville indebære en ligelig oplevelse af alle kontraster på én gang. Men livsoplevelsen er ikke objektiv. Den vil altid være subjektiv. I kraft af perspektivprincippet – princippet for sansning – lægger vi på grund af vore sanseevner mere vægt på noget end noget andet. Man overvurderer tingene tæt på og undervurderer tingene langt borte. En sansemæssig opspaltning af det guddommelige noget sker ved, at X2 og perspektivprincippet sikrer, at noget bliver dominerende og noget andet vigende.
Hvad er en frembragt og en absolut virkelighed?
Det guddommelige noget eller X1 er det samme som den objektive virkelighed, der inkluderer alt, hvad der eksisterer, altså den samlede sum af alle kontraster. Men da alle kontraster i X1 ophæver hinanden, bliver resultatet, at den objektive virkelighed er utilgængelig for sansning og enhver måleprocedure. Da naturvidenskaben er baseret på mål- og vægtfacitter, kan den ikke forholde sig til noget som X1, der har en eksistens, som ikke kan registreres ved måling eller sansning.
X1 kan i kraft af skabeevnen X2 skabe en synlighed af sig selv. Denne synlighed, X3, er altså et syn af det første noget, X1, der i sin egennatur eller i sin helhed ikke er synlig. Alt, hvad der opleves, er en frembragt virkelighed af den absolutte virkelighed (LB2 stk. 313, 315). Når man kun kan opleve en kontrast i fraværet af en anden, oplever man ikke den objektive virkelighed, men den ved oplevelsen frembragte virkelighed. Derfor mener Martinus, at den ved sanseperspektivet frembragte virkelighed er en illusion, og at al livsoplevelse derfor er en illusion (LB2 stk. 537). Et syn af en ting er jo ikke det samme som tingen selv, hvilket Kant jo udtrykker med ordene“das Ding an sich” og “das Ding für mich”. I hinduismen og buddhismen tales om Mayas slør, og der udlæres, at alt er en illusion. Al oplevelse er en illusion i den forstand, at vi ikke oplever hele den totale virkelighed på én gang, men vore oplevelser er naturligvis realistiske, og Martinus betegner derfor livsoplevelsen som en realistisk illusion. Ovenstående problemstilling behandles flere steder, blandt andet i “Kosmisk Kemi” (LB2 stk. 534-557 og LB3 stk. 808-811).
3.9 Hvad er i kosmologien signalementet af jeget eller X1?
Einstein siger, at alt er relativt. I kosmologien siger Martinus, at alt i det skabtes verden er relativt. Men summen af alt eksisterende, X1, er helt uforanderlig. X1 er ikke relativ. X1 er det faste punkt. Eftersom enhver bevægelse repræsenterer en forandring, kan der ikke forekomme nogen bevægelse i det uforanderlige X1, som udgør vort jeg. Da jeget er uden bevægelse, repræsenterer det derfor stilhed.
Når vi siger, jeg spiser, jeg læser, jeg går, så refererer dette jeg til vor inderste væsenskerne, X1, vor evige centrumsfornemmelse eller individualitetsfølelse. Jeget er en evig realitet ligesom livet selv. Det er ikke et resultat af skabelse, ide og tænkning eller af tilfældigheder. Jeget i sig selv er evigt uforanderligt det samme, men det oplever i al evighed noget nyt og kombinerer livsenergier på stadig nye måder. Livets kolorit og detaljering har ingen grænser. Jeget udgør den højeste instans i det levende væsen, og det er samtidig det levende i det levende væsen. Jeget er ejeren af bevidstheden og organismen. De fleste filosoffer ser jeget som en del af bevidstheden, mens Martinus ser jeget som ejeren af bevidstheden. Martinus skelner altså skarpt mellem jeget og dets egenskaber. Det formåede Descartes (1596-1650) ikke, men det gjorde Kant (1724-1804). Kant kom dog ikke på den tanke, at jeget var evigt og dermed udødeligt.
Jeget er det noget, der oplever, og kan derfor ikke opleves. Jeget er uden for sansernes rækkevidde, for det er jeget, der sanser. Jeget i sin helhed virker kontrastløst, og det kan derfor heller ikke sanses. Det er stilhed i modsætning til bevægelse. Jeget er det faste punkt, der danner den kontrast, som er nødvendig for oplevelse af bevægelse. Enhver livsoplevelse sker ved en udmåling af bevægelse eller vibration. En livsoplevelse kan kun finde sted, hvis der findes et fast punkt, som bevægelserne kan måles ud fra. Uden dette faste punkt, jeget, ville bevægelsen ikke kunne registreres eller opleves. Alle oplevelser eller enhver form for bevidsthed kan kun eksistere som afsløringen af et “noget”, der afviger fra materien (se LB3 stk. 1007). Jeget, der oplever alt, kan derfor ikke opleve sig selv. Det er omtrent som med øjet, der ikke kan se sig selv.
Tiden, evigheden og kosmologien
I Kosmologien er evigheden dybest set ikke lang tid, men kontrasten til tid. I jegets evighedselement er der ingen bevægelse og derfor heller ikke nogen tid. Al udmåling af tid er baseret på bevægelse og vibrationer. Definition af tidsenheder som år og dag sker ud fra jordklodens bevægelse, og i vore moderne tider defineres et sekund ud fra et vist antal vibrationer i et bestemt atom. Tid eksisterer kun i et rum med bevægelse. Jeget i sin egennatur er hverken ungt eller gammelt, men helt tidsløst. Jeget har sin egen eksistens i evighedselementet uden for tid og rum.
Martinus: “Evigheden er således ikke udgørende noget som helst i retning af en skabt foreteelse, men er udelukkende kun det levende væsens “jeg”. “Evigheden” er ikke noget, der er “uden for” det levende væsen, men er det levende væsens egen dybeste bestanddel, er den akse, er det fundament, omkring hvilken “tiden” eller “livet” bevæger sig. Tilsammen udgør “tiden” og “evigheden” en uadskillelig enhed. Uden “tid” og “evighed” intet “levende væsen”, og uden det “levende væsen” ingen som helst eksistens af “tid” og “evighed”. Og hermed er det levende væsens identitet og udødelighedsanalyse urokkeligt funderet i selve den uforgængelige virkelighed” (LB4 stk. 1070).
Martinus, Darwin og Intelligent Design
Du kan læse mere om denne problemstillingen inden for kosmologien i min bog. “Martinus, Darwin og Intelligent Design”, på forlaget Scientia Intuitiva, www.martinusshop.dk.
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS