er et foredrag, der blev afholdt af Ole Therkelsen i Aarhus mandag den 18. oktober 2004. Begreberne “sande værdier” og “falske værdier” ses i lyset af Martinus Kosmologi, Martinus Åndsvidensskab, der danner er evigt verdensbillede.
EXTRA – BONUS – VIDEO fra AAhus – Europas Kulturby 2017
Gud, universet og videnskaben – af Ole Therkelsen, AArhus 2017
Gud, universet og videnskaben – af Ole Therkelsen, AArhus 2017
Martinus Kosmologi i en nøddeskal
Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden.
Den første lille foredragssal, der blev indviet 1. pinsedag, 16. maj 1937, blev bygget på Fyrrelunden 4 af frivillige under ledelse af N. Rye Jacobsen, der var sløjdlærer. Den anden foredragssal, det nuværende “Anneks” blev indviet 1. pinsedag, 16. maj 1948. Den nuværende store foredragssal blev indviet af Martinus med foredraget “Guds øjne” den 1. juli 1962 (Kosmos nr. 7, 1992).
Hvem er Martinus?
Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).
Martinus skrev, at hans værk var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26). Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Martinus Kosmologi er kort sagt læren om det ordnede univers.Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.
Forside til Det Tredie Testamente – Livets Bog. Denne nye titel så dagens lys for første gang den 24. nov. 1981 på Borgen Forlag
Er materialismen og videnskaben objektiv?
I den materialistiske videnskab er det kun det materielle, der regnes for virkeligt eller objektivt. I dag er det ikke blot videnskaben, men hele samfundet, der er domineret af materialismen. Ordet materialisme bruges her i den erkendelsesmæssigebetydning, at man kun regner det materielle for virkeligt, og ikke i den værdimæssigebetydning, at man stræber efter opnåelse af materielle goder over alt andet. Da videnskaben har haft stor fremgang med alle dens store opdagelser og tekniske fremskridt, tror man, at det materialistiske livssyn er bevist som værende sandt.
Materialismen gør gældende, at de videnskabelige resultater er objektive sandheder. Men er det overhovedet muligt at være objektiv? – Det gamle ord om, at det sete afhænger af øjnene, der ser, er ifølge Martinus en videnskabelig analyse. Al sansning er subjektiv. Der, hvor omgivelsernes energi møder individets energi, opstår der en reaktion. Denne reaktion er livets oplevelse (LB1 stk. 2). Oplevelsen af dette møde mellem disse to energiformer kan kun være subjektiv eller personlig, da man selv indgår som den ene part. Man kan aldrig opleve eller sanse et fænomen objektivt set, for det, man oplever, vil kun være sansernes reaktion på fænomenet, og ikke fænomenet i sig selv. Der er forskel på tingen i sig selv og oplevelsen af tingen. Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) skelnede netop mellem “das Ding an sich” og “das Ding für mich”. Det absolut objektive er tingen i sig selv, men den unddrager sig al sansning eller oplevelse. Da vi alle er forskellige, vil en given ting altid opleves forskelligt.
CD – Foredrag i 2013 – indeholder 48 MP3-foredrag af Ole Therkelsen.
CD med 48 foredrag af Ole Therkelsen “Foredrag i 2013”. Ole ses i rød trøje i foredragssalen i Martinus Center Klint
OT334. Spørgetime om døden og lidelsen. VHD 20.10.2004
Spørgetime om døden og lidelsen blev afholdt af Ole Therkelsen på VHD, Væksthøjskolen Djursland, Grenå, den 20.10.2004.
EXTRA – BONUS
Video = Spørgetime om Døden og spøgelser
Meningen med lidelsen er udvikling af kærlighed og humanitet
Det positive lidelsen er, at smertefulde erfaringer er vejen til fuldkommenhed. Alle mennesker skal føle den samme mængde smerte og lidelse for at få den samme medfølelse og humanitet. Der er ingen, der slipper lettere om ved det end andre. For at blive det samme må man opleve det samme. Selv om man skal have den samme mængde lidelse for at blive fuldkommen, behøver man dog ikke at opleve nøjagtigt det samme eller gøre præcis de samme fejltagelser.
Skæbne loven er det samme som årsags- pg virkningsloven
Skæbneloven, der ifølge Martinus er identisk med årsags- og virkningsloven, bevirker, at man kan lære at se, at der er en mening med lidelsen, nemlig erfaringsdannelse og udvikling (se evt. kommende stk. 23.8-23.12). En ulykkelig skæbne skal ikke ses som en straf, men som en for udviklingen nødvendig konsekvens af ens handlinger, der bringer en fremad i udviklingen. Sygdom er som en klokke, der ringer for at advare om, at man går den forkerte vej. Ofte er mennesker nemlig ikke klar over, at de går den forkerte vej, de oplever deres aktuelle levevis med fejlagtige nydelser som vejen mod lyset. Martinus ser sygdom og smerte som et skærmende gelænder, der beskytter én mod at falde i afgrunden. De mennesker, der får klarhed over dette, kommer ikke til at være i tvivl om, hvilken vej de skal gå. Døden, smerten og lidelsen viser vejen til sandheden og livet. (se evt. LB1 stk. 86).
Hvad er konsekvensen af et evigt livssyn?
Åndsvidenskabens grundlag er, at livet er evigt, og konsekvensen heraf bliver, at livet er retfærdigt, logisk og kærligt. Kun et evighedsperspektiv kan give logisk begrundelse for, at livet er retfærdigt, logisk og kærligt. I det store univers er enhver detalje som et lille tandhjul, der har sin særlige funktion i det evigt fungerende liv. Alt får en mening i et helhedsperspektiv og i et evighedsperspektiv. Alt jævner sig ud og kommer i balance og harmoni i det lange løb. Alt i nutiden kan begrundes på baggrund af den evige fortid.
Den logiske konsekvens af en ét-livs-teori er, at livet ville være uretfærdigt, ulogisk og ukærligt. Livet ville være meningsløst som et absurd teater, som de eksistentialistiske filosoffer da også helt logisk og korrekt konkluderede ud fra deres hypotese om ét fysisk liv.
Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente
Martinus er den ultimative og konsekvente eksistentialist
Selv om Martinus ikke er eksistentialist i den gængse, filosofiske betydning, kunne jeg fristes til at sige, at Martinus er den ultimative, den mest kompromisløse og konsekvente eksistentialist i den moderne litteratur. – Livet er! – Livet eksisterer! – Det levende verdensalt er et noget, som blot eksisterer!
Ligesom eksistentialismen munder Martinus Åndsvidenskab også ud i, at det konsekvent er en god ide at vælge at tage ansvar for sit eget liv!
Hvordan løser Martinus teodicé-problemet?
I kraft af et evigt verdensbillede har Martinus løst teodicé-problemet (se stk. 6.5). For det første forklarer Martinus, at det såkaldte onde eller mørket ifølge kontrastprincippet er en forudsætning for al livsoplevelse. Forudsætningen for, at man kan opleve noget, er, at man tidligere har oplevet noget, der kontrasterer den nye oplevelse. Enhver oplevelse er baseret på en sammenligning med tidligere oplevelser. Man ville f.eks. ikke kunne opleve, at noget var varmt uden tidligere at have oplevet noget koldt. – For det andet er lidelsen ifølge Martinus en konsekvens af ens egen uvidenhed og fejlagtige handlemåde. Erfaringsdannelsen ved oplevelsen af denne konsekvens er en nødvendighed for udviklingen af den medfølelse og kærlighed, der fører frem til fuldkommenheden og skabelsen af det færdige menneske, der ligesom Gud kan kende forskel på godt og ondt. For at kunne skelne mellem godt og ondt må man selv have oplevet begge dele. For bevidst at kunne handle næstekærligt må man ved personlig erfaring have fået kendskab til både godt og ondt. Frugten af al lidelse og smerte er humanitet og kærlighed.’
L’intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus est l’auteur de “Le Troisième Testament” (La suite de la Bible). www.martinus.dk
Hvordan kan lidelsen og mørket forsvares eller retfærdiggøres?
Det mest epokegørende træk ved Martinus’ arbejde er, at han har forsvaret og retfærdiggjort mørket, lidelsen og døden i kraft af de evige principper og naturlovene for livsoplevelse. Som sagt er eksistensen af kontraster en nødvendighed for enhver oplevelse. På baggrund af en evigfortid kan der også gives en logisk og retfærdig begrundelse for enhver livssituation. Med en evig fortid kan alt forklares logisk ud fra årsags- og virkningsloven, hvilket ikke ville have været muligt, hvis livet havde en begyndelse.
Martinus påviser, at det onde er et ubehageligt gode. Det ubehagelige, som vi oplever i form af lidelse, er kærlighed i forklædning. Lidelsen er den konsekvens af tidligere ulogiske handlinger, som er nødvendig for at kunne lære at tænke logisk. Lidelsen giver den erfaringsdannelse, der er nødvendig for at blive et logisk tænkende menneske. Oplevelsen af mørke og lidelse er et ubehageligt gode, der er en nødvendig erfaringsdannelse for at bringe udviklingen fremad og opad mod fuldkommenhed.
Hvad forstås ved Martinus’ kærlighedsbevis?
Martinus blev spurgt, hvordan han kunne være så sikker på, at det, han skrev, var sandt. Hertil svarede han: “Det er sandt, fordi alle mine analyser går op i kærligheden”. – “Alle mine analyser viser, at alt er såre godt.”
Martinus sagde også: “Alle mine analyser går op i evigheden. – Kærligheden og kristendommen bliver til videnskab, når man kan se, at det hele går op i evigheden”.
I sine foredrag brugte Martinus forskellige varianter af sit “kærlighedsbevis”. Han sagde, at han kunne være helt sikker på, at han skrev sandheden, fordi alle analyser på alle punkter slutter med facittet – alkærlighed, og at man skal elske sin næste som sig selv. Findes der nogen højere forklaring på livet, end at alt er udtryk for kærlighed? – Alkærligheden er den højeste videnskab. Alkærligheden er hele verdensaltets grundtone.
Den 13.08.1978 præsenterer en glad Martinus forsiden til sin bog “Det Tredje Testamente” med undertitlen “Den intellektualiserede kristendom”
Martinus har skrevet et helt kapitelmed overskriften “Garantien for mine kosmiske analysers identitet med den evige sandhed”, der omhandler dette kærlighedsbevis (Artikelsamling 1, stk. 8.25). Her skriver han, at hans oplysningsarbejde kun har kunnet skabes i kraft af kosmisk bevidsthed, og det kan kendes ved, at hans analyser ikke i noget som helst felt har andet facit end, at man skal være god og kærlig og elske sin næste. Alt, hvad han har skrevet, er et eneste stort forsvar for overholdelsen af det store bud “elsker hverandre”. Det er en logisk udredning af udødelighed og af, “hvad et menneske sår, skal det høste”. Alt viser sig i sit slutfacit at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener.
Ole Therkelsen’s bog “Martinus, Darwin og intelligent design” blev genudgivet på Scientia Intuitiva Forlag i 2016 og kan købes på www.martinusshop.dk
Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”
CITAT fra min bog:
Martinus og den ny verdensmoral af O.T.
15.12 De tre store faktorer i udviklingen
I forbindelse med argumentet for at kosmologien udgør et uomgængeligt studium i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, skal det understreges, at udviklingen ikke blot beror på en enkelt faktor, men på flere faktorer. Martinus har engang opregnet de tre vigtigste faktorer for menneskets udvikling.
Egne erfaringer
Undervisning
Det gode eksempel
Af disse tre faktorer spiller egne erfaringer langt den største rolle. I artiklen “Den højeste ild 2” nævner Martinus, at selvoplevelsen udgør 80 %. (Kosmos nr. 5, 2013). Vejledning og undervisning, f.eks. i forbindelse med åndsvidenskaben, spiller også en stor rolle, måske 15 %, mens inspirationen til efterfølgelse af andres gode eksempel også spiller en rolle i udviklingen, måske 5 %.
Det et alment princip i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, at de mere udviklede hjælper og underviser de mindre udviklede. Derfor kan forældreprincippet eller verdensgenløsningsprincippet også henregnes til de evige skabeprincipper i skabeevnen X2.
Martinus Kosmologi er en morallære, der har til formål at inspirere mennesker til at praktisere næstekærlighed. Martinus advarer mod bevidste forsøg på at opnå kosmiske glimt eller en kunstig indvielse.
Martinus: “Thi med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrkeog uden nogen som helst fare eller risiko for individet.” (LB1 stk. 208).
Livets egen direkte tale i følge Martinus
“Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogen sinde få forklaringen andre steder end igennem livets egen direkte tale”, skriver Martinus (LB3 stk. 679). Det kunne tolkes som om, at studier ikke spiller nogen rolle i udviklingen. – Men studier og undervisning er også en del af livets direkte tale. Desuden er Livets Bogen håndbog i at iagttage livet. Livets Boger en sproglære og grammatik til hjælp for en selvstændig forståelse af “livets direkte tale”.
Martinus: “Jeg ønsker ikke med mine kosmiske analyser at være en autoritet, som folk skal tro på. Den enkelte åndsforsker, som fatter interesse for de kosmiske analyser, må nøje efterprøve og studere mit livsværk. Han må konfrontere det med sine egne erfaringer og oplevelser. Først da kan det blive af værdi for ham. Det bliver til selvstændig tænkning og analysering, det bliver en hjælp til selvhjælp, som fører til indvielse i selve livets mysterium.” (Besættelse, Kosmos nr. 10/1990).
SLUT PÅ CITAT fra Ole Therkelsen’s ”Martinus og den ny verdensmoral”. /OleT
Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”
Foredraget om søvn, drømme og døden blev afholdt af Ole Therkelsen den 20.10.2004 på VækstHøjskolen Djursland, VHD, Sunddalvej 1, 8600 Grenå. Væksthøjskolen drejede nøglen rundt og lukkede i 2015.
Eksisterer der en åndelig verden?
Er noget så simpelt som en erindring ikke et bevis på en stråleformig eller åndelig verdens eksistens? – Er det noget fysisk, der kan måles og vejes? – Noget, der ikke længere eksisterer på det fysiske plan, kan godt eksistere i erindringen. Instinkt er også bevis på en åndelig funktion eller en åndelig verden, ligesom en dyb sorg og en stille fryd ikke kan måles fysisk. Den intelligens, man anvender ved analyse af mål- og vægtfacitter, er også åndelig. Intuitionen, der kan give de mest vidunderlige indsigter, inspirationer og ideer, er i allerhøjeste grad af åndelig natur. Instinkt, følelse, intelligens, intuition og hukommelse er evigt eksisterende åndelige kvaliteter.
Normalt forklarer materialisten, at psyken er en sidevirkning ved materien. Men i min fysikbog på DTU “Structure of Matter” stod der ikke noget om, at f.eks. hukommelse eller intelligens var egenskaber ved den fysiske materie.
Ifølge Martinus kan psyken være frakoblet eller tilkoblet den fysiske materie, men i sin renkultur er den af elektrisk eller stråleformig karakter. Hukommelse f.eks. kan være tilkoblet fysisk materie, som vi ser det i det daglige, men den kan også være frakoblet, som det forekommer under søvnen og døden. Når f.eks. hukommelse eller intelligens er frakoblet den fysiske materie, findes disse energiformer i en stråleformig tilstandsform, der udgør den åndelige verden. I sit verdensbillede taler Martinus om tre stråleformige tilværelsesplaner: visdomsriget, intuitionsriget og salighedsriget. Her kulminerer intelligensen, intuitionen og hukommelsen i en mere rendyrket form, når de er frakoblet den fysiske materie. Men principielt er f.eks. intelligensfunktionen den samme, uanset om den er tilkoblet eller frakoblet den fysiske materie.
At der eksisterer en åndelig verden, kan også påvises ved eksemplet med en skabelse, der følger en plan, f.eks. bygningen af et hus. I forbindelse med planen og skabelsen er der involveret fortid, nutid og fremtid. For at kunne udføre en plan eller en ide må man have nogle erfaringer og oplevelser i fortiden, som man anvender i nutiden, for at kunne føre skabelsen ud i virkeligheden engang i fremtiden. Fortid og fremtid er et åndeligt rum, der ikke eksisterer på det fysiske plan. Dette åndelige rum kan kun eksistere i kraft af hukommelsesenergien. Jeget er den transcendente og gennemgående faktor i en plan, der altid involverer fortid, nutid og fremtid.
Ole Therkelsen’s bog “Martinus, Darwin og intelligent design” blev genudgivet på Scientia Intuitiva Forlag i 2016 og kan købes på www.martinusshop.dk
Hvordan opstår levende materie ifølge Martinus?
Forskellen på mineralmaterie og levende materie er altså, at jeget ikke kan få en dagsbevidst oplevelse gennem mineralmaterien. Vi kan klippe i kroppens mineralske dele, som f.eks. hår og negle, uden at mærke det. Men vi kan opleve gennem den animalske materie, der er gennemsyret af en vis stråleformig energi. Denne stråleformige energi kobles delvist fra organismen ved søvnen, besvimelse og bedøvelse. Men den stråleformige materie, der oprindeligt bliver koblet til organismen under fosterdannelsen, bliver først helt frakoblet ved døden. Herefter bliver liget gradvist igen forvandlet fra organisk stof til mineralsk stof. Af jord er du kommet, til jord skal du blive.
Den levende materie har sin første begyndelse i planteriget, den kulminerer i dyreriget, hvorefter den degenererer i det rigtige menneskerige. Levende fysisk materie er i virkeligheden kun mineralmaterie, der er knyttet til den stråleformige materie, som Martinus også omtaler som sjælematerie eller bevidsthedsmaterie.
Med elektron-, atom- og molekylbevægelser begynder mineralmaterien at få et anstrøg af liv, og efterhånden som den bliver gennemsyret af mere bevidsthedsenergi, begynder den at fremtræde som først vegetabilsk og senere som animalsk levende stof. En animalsk organisme repræsenterer et selvstændigt arbejdende bevidsthedsmateriale. Det er det højeste udtryk for jegets skabelse i fysisk materie(se LB5 stk. 1691-1701).
Martinus holder sit sidste foredrag ved sin 90 års fødselsdag i Falkoner Center august 1980
15.5 Hvilke ligheder er der mellem menneskets organer og maskiner?
Selv om en motor, der fordøjer olie eller benzin, ikke er et levende væsen, er den dog en slags forlængelse af den menneskekrop, der bruger motoren. Uden betjening ville den jo ikke virke. Den ville på en måde være død. Motoren er faktisk et slags organ for mennesket i den daglige livsudfoldelse. Motoren og andre maskiner afviger fra kroppens øvrige organer ved at være lavet af uorganisk materiale, fordi disse opfindelser er så nye, at de endnu ikke har kunnet fremstilles i organisk materie opbygget af animalske livsenheder. Maskiner og apparater kan altså i dag i deres nuværende tilstand kun indirekte anvendes af jeget, der kun kan arbejde med mineralmaterie ved hjælp af den animalske del af sin organisme. Man kan læse mere om Martinus’ analyser om forskellen på levende og mineralsk materie i Bisættelse, kap. 65-75.
Mennesket kan omforme den fysiske materie ved hjælp af bevidst teknik eller A-viden. Omformning ved hjælp af bevidst teknik bliver ved tilstrækkelig gentagelse via B-viden til vanefunktion eller C-viden og dermed et talent eller en evne, der er en selvstændigt arbejdende funktion uafhængig af hjernen. Disse vanefunktioner omskaber efterhånden organismen, som gradvist får flere og flere selvstændigt arbejdende centre. Alle de selvstændige funktioner i organismen, såsom hjerte-, kirtel- og fordøjelsesfunktionerne, styres instinktivt fra underbevidstheden. Disse funktioner er viden omsat til selvstændigt arbejdende energicentre, og de behøver ikke individets bevidste kontrol eller viljestyring.
Overalt, hvor individets viden er på det dagsbevidste A-stadium, kan skabelse kun finde sted på basis af intellektualitet eller bevidst viden. Maskiner kan ikke skabe sig selv, de kan kun blive til i kraft af menneskets viden på A-stadiet. I modsætning hertil er organernes skabelse for længst blevet til viden på C-stadiet eller det stadium, hvor skabelsesfunktionerne gennem de mange liv er overgået i bevidstheden som vanefunktioner og blevet selvkørende.
Ved en inkorporering af maskiner i levende organismer er der to faktorer, der spiller ind. For det første er der en optrænings- eller øvelsesfaktor og for det andet en intelligens- og opfindelsesfaktor.
Ole Therkelsen foran Martinus’ symbol nr. 11, Det evige verdensbillede, hovedsymbolet, i foredragssalen i Martinus Center Klint
Martinus: “Skabelsen af alle de nuværende organer har således engang begyndt i fysisk materie som bevidste, intellektuelle viljefunktioner og dermed været henhørende under viden på “A-stadiet”. Men da var organerne ikke blevet til organer, da var de på de nuværende maskiners stadium. Og de pågældende væsener havde andre organismer eller legemer, der efterhånden er blevet afløst af de nuværende. Og på samme måde vil de nuværende også efterhånden blive afløst af kommende organer, som i dag er på “maskinstadiet”. Dette vil altså igen sige, at alt, hvad jordmenneskene i dag befatter sig med i form af udvidelse af intellektualitet, umuligt kan undgå at udvikle sig videre til manifestation eller handling. Denne kan igen kun finde sted i form af forandring af materie. Og den første omformning af materie er bevidst teknik. Omformningen af bevidst teknik bliver ved tilstrækkelig gentagelse til vanefunktion og er dermed en evne, hvilket altså vil sige, en selvstændig funktion uafhængig af hjernen. Men når disse funktioner således efterhånden gør sig uafhængig af hjernen, skaber de jo det fysiske legeme om. Det bliver efterhånden udstyret med det ene selvstændigt arbejdende center efter det andet, og skabelsen, der begyndte som viden på “A-stadiet”, går over til at være viden på “B-stadiet” for at ende som en hundrede procent selvstændig skabeevne, der altså er viden i “C-stadiet”.” (Logik, kap. 94).
L’intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus estl l’auteur de “Le Troisième Testament” (La suite de la Bible). www.martinus.dk
15.6 Hvad er den principielle forskel på menneskets og naturens skabelser?
Martinus giver det korte svar: Menneskets skabelse er på A-stadiet, mens naturens skabelse er på C-stadiet.
Mennesket kan skabe ved hjernebevidst eller dagsbevidst at indvirke på den fysiske materie. Her er skabelsen på A-stadiet. Naturens skabelsesprocesser er derimod nået helt frem til skabelse på C-stadiet, fordi de i den grad er blevet gentaget, at de er blevet omdannet til automatisk viden eller C-viden, hvorved skabelsen kan ske uden nogen dagsbevidst medvirken. Sådanne automatiske funktioner varetages ifølge Martinus af instinktenergien.
Fra materialistisk side kan det tage sig ud, som om tingene skaber sig selv, og man taler derfor om selvorganiserende systemer. – Ja, systemerne er måske nok selvorganiserende i en vis forstand, men ifølge Martinus sker det ikke, som materialisten tror, på grundlag af livløse eller tilfældige kræfter, men på grundlag af automatiserede bevidsthedskræfter. Hvordan skulle en logisk organisation kunne planlægges og dirigeres af tilfældigheder eller livløse materielle kræfter? – Tilfældigheder burde vel være enhver organiserings værste fjende!
Visse naturforskere mener, at en selvorganisering af celler kan resultere i dannelsen af organer, men ifølge Martinus er det et organvæsen, som er ansvarlig for denne organisering. På samme måde er det et organismevæsen, der er ansvarlig for organernes samlede organisering. Jordklodevæsenets bevidsthed er ikke alene ansvarlig for hele biosfærens organisering, men også for menneskenes sammenslutninger i samfund og stater samt hele udvikling frem mod et kommende internationalt verdensrige (Kosmos nr. 1, 2 og 3/1998). Det er makrovæsenet, der styrer organiseringen af mikrovæsenerne.
Martinus ser alle kemiske reaktioner og al selvorganisering i naturen som et bevis på et forudgående bevidsthedsliv (LB2 stk. 320-323, 394, 411). Den selvorganisering, der finder sted overalt i universet, både i mikro-, mellem- og makrokosmos, sker ifølge Martinus i kraft af en tidligere opelsket kosmisk C-viden.
Ole Therkelsen n. 1948, kemiisto kaj biologo, kiu skribas surfone de sia tutviva engaĝiĝo en la Kosmologio de Martinus, faris ĉ. 2000 prelegojn pri la kosmologio en dek kvin landoj en ses lingvoj, el kiuj pluraj estas aŭskulteblaj ĉe www.oletherkelsen.dk kaj www.oletherkelsen.info
