OT331. Julens kosmiske budskab. Køge 02.11.2004

MARTINUS CITAT .  © Martinus Institut, www.martinus.dk

Martinus, Småbog. nr. 6, 

1. Kapitel

De tre store højtiders fysiske og mentale tilknytning til årstiderne

Ved pinseglans forstår man i almindelighed strålende sol og sommer over marker, skove og enge, over byer og landsbyer, over dyr og mennesker. Med begrebet “pinse” forbinder man ikke nattefrost, kulde, haglbyger, slud og pløre. Det er rigtigt, at det undertiden kan hænde, at disse udslag af klimaet også gør sig gældende på pinsedagene, men her hører de alligevel til undtagelserne, der bekræfter regelen. Det er netop disse luner af naturen, der tager glansen af pinsen og får os til at udbryde, at det ikke er rigtigt pinsevejr. Nævnte luner hos vejret markerer således for os, hvordan pinsevejret ikke skal være. Vi ønsker altså et helt andet udslag af vejret, når det er pinse. Hvorfor ønsker vi nu lige akkurat dette andet udslag, hvorfor ønsker vi netop, at der skal være strålende sol og varme? – Fordi pinsen oprindelig er skabt for at være en fest netop til tak og ære for sommerens fødsel. Hvis denne fest så skal holdes i gråvejr, regn, slud, kulde og haglbyger, så er det jo ligesom at holde fødselsfest for et barn, der endnu ikke er født. Det er i virkeligheden noget helt andet med julefesten, der jo på en måde er en særlig vinterens fest. De allerfleste mennesker har derfor også svært ved at få den “rigtige julestemning”, hvis julen ikke netop forekommer som en “hvid jul”, hvilket vil sige: en jul med snefog, kaneføre og bjældeklang. Et juleeventyr fra de varme troper med palmer, parasoller og badestrande kan aldrig have den julestemning eller juleglans over sig som et juleeventyr fra nordens kolde egne.

På samme måde er påsken naturligvis festen for forårets fødsel, fysisk set. I vort sind forbinder vi slet ikke påsken med sommerdage, ligesom vi heller ikke forbinder påskedagene med virkelig kolde vinterdage. Påsken udtrykker mere april med sin begyndende forårssol, de tidlige forårsblomster, lidt nattefrost, haglbyger og undertiden lidt snesjap og tøsne.

Nu vil De måske her indvende, at denne vor indstilling til højtiderne blot skyldes den omstændighed, at vi nu engang er født her, hvor de nævnte højtider netop falder på de særlige årstider, og derfor har vænnet os til at gøre dem til ét med den for hver især pågældende årstid, og det er naturligvis til en vis grad rigtigt. Hvis vi havde levet lige så mange liv på de tilsvarende breddegrader på jordklodens sydlige halvkugle, hvor årstiderne er lige modsat vore, som vi nu har levet liv på breddegraderne nord for ækvator, ville vi rimeligvis have forbundet julen med sommeren, påsken med efteråret og pinsen med vinteren. Men her må vi huske på, at stedet, hvor bestemmelserne for tidspunktet for disse højtiders afholdelse er blevet til, netop ikke ligger på den sydlige halvkugle. Vor kulturs vugge stod hverken i Sydafrika, Sydamerika eller Australien. Den stod netop på breddegrader, hvor man har de samme årstider som vi. At man netop lagde hver højtid på en for den særlig bestemt årstid, kan kun skyldes, at det netop var denne specielle årstid, man med samme højtid ville hylde eller fejre. Men det var jo ikke blot den rent fysiske årstid, man ville ære og ihukomme med en fest, det var jo også de i jordmenneskets mentalitet forekommende tilsvarende årstider, man ville erindre sig, ære og højtideligholde. Med julefesten erindrede man sig således den mentale vinters mørke og kulde, som menneskeheden befandt sig i, og den guddommelige hjælp i form af mentalt lys og varme, man igennem verdensgenløserens fødsel blev skænket af Forsynet.

Med påskefesten erindrede man sig kampen mellem den mentale vinter og sommer eller kampen mellem det mentale lys og mørke, som påskeevangeliet udtrykker, mens man med pinsen udtrykker lysets totale sejr over mørket og Guds ånds totale overskygning af alt og alle. Som De ser, er tidspunktet for de nævnte højtider genialt valgt. Festerne passer ikke blot på de mentale, men også på de rent fysiske årstider, til hvilke de er knyttede. At fæstne dem til andre tidspunkter eller årstider ville straks forringe deres udtryksevne eller symbolværdi. Denne ville i virkeligheden kun blive en skygge af den genialitet, den nu udviser.Når vi derfor her på denne årstid holder pinse, så er det udelukkende fordi denne årstid repræsenterer fødslen af det fysiske livs kulmination. Vinterens golde og øde marker, bladløse træer, gustne og sumpede enge har fået farve og liv. Hvor der før var øde, trist og tilsyneladende livløst, vælder i dag livet strålende og brusende frem under et væld af toner, farver og lys. Tusinder af struber jubler imod himlen af livsglæde over dette ocean af guddommeligt skabevælde eller udløsninger af behag for de levende væsener. Ja, er det ikke således, at sommeren er kulminationen af naturens kærtegnen af de levende væsener? – Altså er sommeren det samme som “kærlighed”, og kærlighed er igen det samme som “den hellige ånd”. Kærlighed kan umuligt eksistere uden at være kulminationen af Guds mentalitet inden i og uden for os og derved på alle måder være det allerhøjeste udtryk for Guds ånd.

“Den hellige ånd” kan således ikke være til uden at være kærlighed, og kærlighed kan ikke eksistere uden at være “sommer”. Da pinsen er vor højtidsfest for Guds ånd, må den også være vor højtidsfest for sommeren, såvel fysisk som mentalt set. Sommer, pinse, “den hellige ånd” og kærlighed er én og samme ting. “Pinseglans over livet” er således det samme som “kærlighed”.   MARTINUS CITAT Slut.  © Martinus Institut, www.martinus.dk

7  Julens massemyrderi

Straks efter at Martinus havde fået udgivet sin første bog Livets Bog 1i 1932, gik han over til at skrive om kærlighed til dyrene og kærlighed til mikrokosmos i form af Den ideelle fødeog Bisættelse, der er to hovedværker om disse emner. I forhold til den gamle verdensmoral og den tidligere religiøse undervisning er det nemlig noget nyt med kærlighed til dyrene og til mikrokosmos.

I samme ånde skrev Martinus i 1933 også artiklen Den første julesang på jorden. (Artikelsamling 1, nr. 6). Her konstaterer han, at julefesten udløser et umådeligt massemyrderi. I ugerne før jul bugner butikker og udsalgssteder med dyr, der har måttet forlade deres sunde, fysiske legemer. Badet i juleudsmykningens elektrisk lys, der egentlig symboliserer den hellige ånd, finder man bjerge af opskårne grisekroppe, afribbet fjerkræ, gæs, ænder, høns og kalkuner. Uden for sådanne store forretninger er muren tilmed beklædt med vildt ude fra naturen, rådyr, harer, fasaner, vildænder. Disse lig skal helst hænge til de er møre, hvilket vil sige mere eller mindre fordærvede, for at være en særlig delikatesse for kødspiseren, hvilket let kan lede tanken hen på ådselæderne.

Martinus skiver: “Hele denne “juleudstilling”, alle disse dræbte dyrs parade, er jo baseret på at lette adgangen for liebhaverne til valget af de dræbte dyr, som de hver især skal have med hjem og bruge ved “helligholdelsen” af den fest, der er til ære for afskaffelsen af princippet: at dræbe.” (Den første julesang på jorden, Artikelsamling 1, stk. 6.6).

Julen er i sin højeste analyse en fest til ære for afskaffelsen af det dræbende princip, til ære for kærlighedens indstrømning i jordens åndelige atmosfære, mener Martinus. Jesus siger også, at ingen har større kærlighed end den, der vil give sit liv for at redde sin næste.

At det ikke er gået op for menneskene, at julen er en fest til afskaffelse af det dræbende princip, ses af julens massemyrderi. Hvis man havde forstået julen rigtigt, ville man gøre julens helligdage til kødløse dage for at reducere udfoldelsen af det dræbende princip.

8.8  Tolerancen over for kødspisere

Martinus skriver naturligvis ikke en artikel om julens massemyrderi for at ironisere over folks indstilling til julen, men den er så lidt på bølgelængde med julens ide, at selv en upartisk analyse næsten må virke lidt ironisk.

Martinus kommer ikke med påbud om, at man ikke må spise kød. Han er helt på det rene med, at forståelsen og tilegnelsen af hans analyser om kødspisning og næstekærlighed er et samvittighedsspørgsmål, som hver enkelt må afgøre med sig selv, det kan ikke dikteres eller påbydes. Men Martinus forudser, at den ny verdensmoral vil føre frem til, at det at være kødspiser i dag engang i fremtiden vil virke lige så barbarisk, som kannibalisme forekommer os i dag.

Martinus kritiserer ingen og forsvarer alt og alle. Ethvert menneske gør det så godt, som det kan. Intet menneske kan handle ud fra erfaringer, som det endnu ikke har gjort. Martinus har en helt gennemgående tolerance og kærlighed til alle mennesker, ja hele hans værk er et universelt defensorat for alle levende væsener. (Se LB1 stk. 14 og 19).

Martinus: “Personligt foretrækker jeg at være sammen med en kærlig og tolerant kødspiser frem for med en fanatisk og intolerant vegetar”. (Jegets og dets egen verden, Kosmos nr. 4/2005).

8.9  Det femte Bud: Du skal ikke dræbe

Når Martinus har fremført sådanne analyser om kødspisning og ernæring, er det fordi hele ernæringsspørgsmålet er så vigtigt. Han ønskede at vise vejen ud af smerten og lidelsen – ikke alene sundhedsmæssigt, men også skæbnemæssigt.

Det jordiske menneske kan ikke komme til at leve i en sygdomsfri tilværelse, så længe dets ernæring fremskaffes ved at slå dyr ihjel. (Den ideelle føde, kap. 26).

Foruden at betyde lemlæstelse og drab af dyrene, betyder kødspisning også ulykker og selvmord for de mennesker, der optager dyrene som næring i deres organismer. De er i strid med selve loven for tilværelse eller det evige bud “du skal ikke dræbe”.(Den ideelle føde, kap. 4).

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

Martinus liv og arbejde

OT330. Spørgetime om Martinus liv og hans arbejde blev afholdt af Ole Therkelsen i Ishøj 09.11.2004 i gruppe af behandlere, terapeuter og healere.

EKSTRA BONUS – VIDEO om Martinus og kosmologien

MARTINUS OG HANS LIVSVÆRK

Det Tredje Testamente

Martinus kaldte sine samlede værker “Det Tredje Testamente”. Det omfatter “Livets Bog” i syv bind, “Det Evige Verdensbillede” i fire bind (symboler med forklaring), “Logik”, “Bisættelse”, “Artikelsamling 1” og 28 småbøger, samt mange båndoptagelser og artikler udkommet i tidsskriftet “Kosmos”.

MARTINUS (1890-1981)

Martinus er født i Nordjylland, nærmere betegnet i Sindal. Han fik kun en beskeden uddannelse og tjente sit levebrød i forskellige underordnede stillinger. I 1921 havde han en dybtgående åndelig oplevelse, som gav ham evner til at analysere livet og beskrive dets åndelige love og evige principper. Martinus skriver i Fortalen til Livets Bog: “Jeg var blevet min egen lyskilde. Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst helt nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis, men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand – at skue alle de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i “det guddommelige skabeprincip”.”

Sammen med sine litterære arbejder, som giver en videnskabelig basis for begrebet næstekærlighed, hjælper Martinus’ mange symboler læseren til at få et overblik over livets kosmiske struktur. Martinus forlod denne verdeni København i 1981.

 

MARTINUS CENTER

Martinus Center i Klint (ved Nykøbing Sj.) er et undervisningscenter, hvor der afholdes kurser og foredrag over Martinus Åndsvidenskab. Om sommeren er der ugentlige kurser, og der undervises sideløbende på engelsk, tysk og esperanto. I foråret og efteråret er der kortere eller længere kurser, hvor man dybtgående kan studere Martinus’ bøger.

MARTINUS ÅNDSVIDENSKABELIGE INSTITUT

På Martinus Institut i København er der i vinterhalvåret studiekredse og fordrag. Instituttet står for undervisningen både i København og i Klint og for udgivelsen af litteraturen. Der står ingen sekt eller forening bag Martinus Kosmologi. Enhver interesseret kan frit deltage i kurser og alle øvrige aktiviteter.

 

1.1      Hvem er Martinus?

Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).

Martinus skrev, at hans værk var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26). Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Martinus Kosmologi er kort sagt læren om det ordnede univers.Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.

1.2      Hvad var baggrunden for Martinus’ forfatterskab?

I Fortale til sit hovedværk, Livets Bog (LB1-7), fortæller Martinus om den dybtgående bevidsthedsændring,der blev den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab. Han fortæller, at han i påsken 1921 fik kosmisk bevidsthed ved at opleve den hvide og den gyldne ilddåb.

Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyser jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip” (LB1 stk. 21).

Denne bevidsthedsforandring og den medfølgende nye indsigt blev udgangspunktet for et 60 år langt forfatterskab.

1.3      Hvordan ser livet ud i evighedsperspektiv?

Efter den omtalte kosmiske ilddåb havde Martinus fået nye evner, og han begyndte at kunne skue ind i selve evigheden og uendeligheden.

Martinus:“Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende ét eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle – mennesker, dyr, planter og mineraler – udgjorde én familie, var af det samme kød og blod, billedligt set”(LB1 stk. 21).

1.4      Var der nogen grænse for Martinus’ viden?

Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).

Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).

Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen.Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.

1.5      Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?

Begreberne intellektualiseret følelseog humaniseret intelligenser ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.

Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.

1.6      Refererer Martinus til andre forfattere?

Martinus sagde, at han var et levende bevis på, at man kan komme til den allerhøjeste viden igennem sig selv uden at have studeret. Han støttede sig ikke til andre forfattere, fordi han ville, at hele hans værk skulle fremstå i kosmisk renkultur.

Efter et foredrag på Martinus Institut i København sagde en tilhører til Martinus, at det forekom ham, at Martinus måtte være elev af Oscar Wilde (1854-1900). – Hertil svarede Martinus meget bestemt: “Nej, jeg er aldeles ikke elev af Oscar Wilde, og jeg er ikke elev af nogen som helst, jeg er suveræn”.

Intelligent design-teorien, der begyndte at tage form i USA i slutningen af 1980-erne, nævnes af gode grunde ikke af Martinus, der gik bort den 8/3-1981 på Frederiksberg Hospital. Men i sine samlede værker nævner Martinus heller ikke darwinismeeller Darwinved navns nævnelse, men generelt og principielt analyserer han videnskabens arbejdsmetode og dens materialistiske natur- og livsopfattelse.

I forbindelse med at flere beklagede sig over, at de ikke kunne få Martinus Åndsvidenskab til at passe ind i naturvidenskaben, sagde Martinus: “Det, jeg har skrevet, er ikke beregnet til at passe ind i videnskaben. Jeg er fuldstændig suveræn”.

Det lyder måske som pral, kunne Martinus sige, når han talte om omfanget af sin kosmiske bevidsthed, men han ville gerne minde om, at han ikke var nogen ener eller undtagelse i udviklingen, hvilket han også understreger i fortalen til Livets Bog.

Martinus: “Denne min kosmiske oplevelse og tilstand blev det udløsende moment for min påfølgende fremtræden i verden og for skabelsen af Livets Bog. Men da denne åndelige proces, som før nævnt, bliver oplevet af ethvert individ, når det i sin evige tilværelse passerer den for nævnte oplevelse nødvendige udviklingstilstand, vil det her være synligt, at jeg med hensyn til sansebegavelse ikke repræsenterer noget særligt privilegium eller udgør nogen som helst undtagelse fra reglen, at jeg således i den evige udvikling umuligt vil kunne udgøre en eneste tøddel mere, end hvad alle andre væsener før mig har været, og hvad alle andre væsener efter mig vil blive” (LB1 stk. 22).

1.7      Er det nødvendigt at forklare Martinus akademisk?

En professor, der var meget interesseret i Martinus’ analyser, ville gerne sponsorere, at der blev lavet en doktorgrad over Martinus Åndsvidenskab. Den skulle forklares videnskabeligt og have akademisk anerkendelse, og nogle af Martinus’ medarbejdere var da også meget optaget af at forklare den på en sådan måde, at den skulle kunne overbevise akademikerne og videnskaben. Men Martinus har skrevet sit værk uden fremmedord, og forklaret livets mening og livsmysteriet på en så enkel og klar måde, at enhver skulle kunne forstå det. Så han kunne ikke forstå, at hans værk skulle skrives om, for at videnskaben skulle kunne forstå det. Lidt spøgefuldt sagde han: “Videnskabsmænd er vel ikke så meget dummere end andre mennesker, at de skal have det skrevet på en speciel måde for at kunne forstå det”.

1.8      Hvordan er den almene holdning til åndsvidenskab?

De kosmiske love og de evige realiteter kan kun opleves intuitivt, og problemet er, at videnskaben i dag ikke anerkender intuitionen som erkendelsesredskab. Når Martinus kalder sine analyser for kosmiske analyser, skyldes det, at alle hans analyser er foretaget på grundlag af et helhedssyn, der tager udgangspunkt i det evige og uendelige verdensalt – Kosmos.

Forløbersymptomerne for en permanent kosmisk bevidsthed er korte glimtvise intuitive oplevelser, som Martinus kalder “kosmiske glimt”. De kosmiske foreteelser, som et menneske kan opleve i et kosmisk glimt, kan ikke blive til kendsgerning for andre mennesker. Det kan for andre højst blive til en teoretisk viden.

Martinus skriver om forskellen på materialistisk og kosmisk videnskab: “Derfor bliver der den forskel på den materialistiske videnskab og åndsvidenskab eller virkelig kosmisk videnskab, at mens den materialistiske videnskab er et resultat af sanser, som almenheden har, og derfor kan gøres til kendsgerning for alle, så er den virkelige kosmiske viden eller videnskab et resultat af sanser, som endnu kun et mindretal har. Som følge heraf kan den naturligvis kun gøres til kendsgerning for dette mindretal, alt efter som dettes humane evne og den deraf følgende intuitive evne er udviklet. Derfor vil det store flertal af jordens mennesker endnu i lange tider være skeptisk over for virkelig kosmisk viden eller åndsvidenskab” (DEV2 stk. 21.24).

1.9      Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal?

Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden.

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

“OT329. Tanker, sundhed og sygdom” er et foredrag, der blev afholdt af Ole Therkelsen i Ishøj den , Ishøj 09.11.2004

TANKER, sundhed og sygdom”

EKSTA _ BONUS – VIDEO og Sundhed og sygdom

Fejltænkning og mangel på kærlighed er årsagen til al sygdom

Ifølge Martinus skyldes al sygdom kortslutninger i tænkning, dvs. tankefejl. Al sygdom skyldes mangel på kærlighed. Tænkningen er den vigtigste faktor i forbindelse med skabelsen af vor sundhed.

MARTINUS – CITAT – Det Evige Verdensbillede, Bog 5, Indledning

Men mennesket kan også med sine begær, ønsker og vilje skabe et ocean af kortslutninger i tomrummet mellem organismens partikler, kloder og verdener og derved skabe verdenskatastrofer i sit eget universområde (altså sit fysiske legeme). Disse kortslutninger oplever organismens ophav som sygdomme. Det er disse sygdomme, det ufærdige menneske lider af. Der findes således ikke en eneste sygdom, der udgør en undtagelse herfra. Ud fra denne kendsgerning vil vi her se, at mennesket med sine begær, tanker og vilje kan nå frem til at kunne beherske organismens partikler og derved holde organismen fri af kortslutninger, hvilket vil sige sygdomme. Kortslutninger opstår først og fremmest af had og hidsighed og den kædereaktion, dette kan afstedkomme over for andre væsener i form af krig, mord og drab, tortur og lemlæstelse eller alle former for forfølgelser og hævnakter. Den totale sundhed i legeme og sjæl kan kun finde sted i form af den normale livsglæde, fred og lykke. Der, hvor denne livsoplevelsestilstand ikke er til stede, er der allerede kortslutninger i væsenets åndelige eller elektriske system. Dette kan derfor ikke undgå at indvirke nedbrydende på normaliteten imellem de elektriske, magnetiske kræfter i tomrummet mellem partiklerne og her skabe kortslutninger, der får partiklerne til at eksplodere. Dette betyder så igen sygdomme, sår og lidelser i organismen. Disse partikler er i princippet kloder, sole og mælkeveje og dermed universer for de mikrolivsformer, for den mikrolivsudfoldelse, der danner fundamentet for vor organismes totale sundhed og beståen og den lysvirkning ind i sjælelivet, som en kropslig velværefornemmelse giver.

 

Hvad er årsagen til medfødte sygdomme?

Intelligent design-teoriengiver ingen forklaring på årsagen til medfødte sygdomme. Hvis sygdomme var designede, kunne man jo indvende, at det ikke var særlig intelligent lavet. Må sygdomsgener ikke være udtryk for uintelligent design? – Hvis en almægtig og alvidende Gud skulle have designet sygdommene, måtte Gud vel snarere være en sadist end et alkærligt væsen – ikke sandt?

Ifølge darwinismenarver vi vore egenskaber fra vore forældre, og når et barn fødes med en arvelig sygdom, siger man, at sygdommen skyldes forældrenes sygdomsbærende gener. Spørger man dernæst videre til årsagen til dannelsen af sygdomsgenerne, får man svaret, at det skyldes tilfældigheder og uheldige mutationer. Det sædvanlige argument med den naturlige selektion udelades normalt i dette tilfælde. Kun i meget specielle tilfælde argumenteres der for, at en medfødt sygdom kan give en overlevelsesfordel.

Men set ud fra de kosmiske analyserfindes der imidlertid en klar og entydig årsag til dannelsen af defekte gener. De fysiske forhold, som Martinus angiver som årsag til talentkerneødelæggelse og genetiske defekter, behandles i kap. 22 og 23, mens de psykiske eller mentale årsager behandles i kap. 24.

Ifølge Martinus er årsagen til genetiske defekter dybest set livsstilssynder eller en livssaboterende levevis.

Man kan konstatere, at sygdomsgener kan bevares i genpuljen igennem lang tid. Set på baggrund af darwinismen kunne man undre sig over, at sygdomsgener ikke bliver bortselekteret, når de ikke giver nogen overlevelsesfordel. Men kosmisk set findes der en logisk forklaring på, at de bliver fastholdt i genpuljen på trods af den manglende overlevelsesfordel. Talentkerner med defekter, der er forårsaget af livsstilssynder, er årsagen til, at de tilsvarende sygdomsgener bliver belivet og fastholdt i genpuljen.

Det kan i fremtiden blive en stor forskningsopgave at undersøge, om der kan påvises en korrelation mellem forekomsten af en specifik livssaboterende levevis og den følgende hyppighed af specifikke sygdomsgener.

Mennesket har fri vilje til at betjene sig af de eksisterende livslove og energier. Ifølge de kosmiske analyser giver en fejlagtig anvendelse af energierne ubehagelige konsekvenser og erfaringer i form af sygdom. Men en sygdomserfaring er i virkeligheden et ubehageligt gode, fordi den viser forskellen på en rigtig og en forkert levevis. Set i det store perspektiv er sygdom således vejen til sundhed! –

En levevis, der saboterer de naturlige funktioner, virker ifølge Martinus ikke alene ødelæggende på kroppen i det enkelte liv, men også ødelæggende på talentkernerne i X2, der er hovedsædet for skabeevnen, der ligger til grund for hele individets fremtræden. Skabeevnen er den dybeste årsag til skabelsen af den fysiske krop. Talentkernerne for organskabelse kan ved livsstilssynder, laster og vanemæssigt misbrug blive så ødelagt, at det ikke er muligt at skabe et normalt eller sundt legeme.

Martinus skriver i “Den ideelle føde”: “Når jeg her giver disse enkelte svage konturer af problemet, er det kun for at vise, at ingen medfødte tendenser er uskyldigt påførte, men at disse i absolut alle tilfælde vil være identiske med resultater af individets egen vandel i tidligere liv eller tilværelser. Thi da ethvert diskarneret individ udgør en “bølgelængde”, og dennes karakter udgøres af de vaner og tilbøjeligheder, opbyggelser og nedbrydelser af skabeevnen, individet i dets sidste forudgående fysiske inkarnationer opelsker, og denne særlige begrænsning af “bølgelængden” betinger tilsvarende særlig indstilling af “apparaterne” for sin “modtagelse” kan intet diskarneret individs “åndsglorie” blive tiltrukket af noget “apparat”, hvilket vil sige medium eller forældre, der ikke på en eller anden måde er indstillet på samme “bølgeområde”.

Det er denne guddommelige anordning, der betinger, at køer ikke føder bjørneunger, at bjørne ikke føder elefanter, at elefanter ikke føder mennesker eller lignende, men at hver art af levende væsener netop føder de for sin art særligt passende individer. Men ligesom de evige love således her betinger eller garanterer arternes rigtige fødsler, således betinger de samme love også, at de defekte og de fuldkomne individer får de for hver især særligt passende fødsler, således at intet individ ved arvelighed kan påføres tendenser, gode eller slette, som det ikke oprindeligt selv er ophav til”(Bog nr. 5, kap. 9).

Fejlagtig levevis og ikke tilfældigheder er årsagen til medfødte sygdomme

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

Ole Therkelsen på iTunes

https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS