#OT397. Tanker og sundhed. Den ideelle føde. Aalborg

Vegetar eller veganer

Ernæringen bør afstemmes efter det aktuelle udviklingstrin, og på vort nuværende udviklingstrin er en blanding af frugt på den ene side og korn, kerner og rod-, stængel- samt bladprodukter på den anden side den passende kombination. Man bruger betegnelsen ovo-lakto-vegetar om den begyndende vegetar, der spiser æg og mælkeprodukter. Det er ikke direkte baseret på drab og indtagelse af ligstof, men efterhånden vil man helt forlade animalske produkter og blive det, man kalder veganer.

          En veganer er en person, der har den holdning, at dyrene ikke skal være vore slaver. Først og fremmest spiser veganere ikke kød, æg og mælkeprodukter, men de bruger heller ikke uld, læder, pelse eller andre produkter, der er fremstillet på en måde, hvor man misbruger eller dræber dyr.

          I løbet af udviklingen vil menneskene efterhånden også forlade den grovere del af den vegetariske ernæring af blade og rødder for mere og mere at gå over til den finere råkost og frugternæring. Martinus advarer dog mod allerede i dag udelukkende at leve af frugt, omend det bliver det normale på et højere udviklingstrin.

          Pointen i Martinus’ bog Den ideelle føde er som sagt, at man af kærlighed til dyrene vil holde op med at spise kød. Man kan ikke nænne at være årsag til, at dyrene skal slås ihjel. Det rene frugtkød er den ideelle føde på langt sigt, fordi det repræsenterer den mindste grad af drab blandt de organiske fødeprodukter, der er til rådighed på jorden. Martinus har også beskrevet sit syn på den menneskelige føde i symbol nr. 38 Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde i Det Evige Verdensbillede, bind 4.

Den skæbnemæssige konsekvens af kødspisning

I Østen taler man om karmaloven, hos os om skæbneloven, og i Bibelen om at man skal høste som man sår, eller gøre det mod andre, som man vil, de skal gøre mod en selv. I daglig tale siger man: “Smil til verden og verden smiler til dig”. Skæbneloven er et spejlprincip. (LB4 stk. 1262, LB6 stk. 2128).

          I fysikken taler man om Newtons 3. lov: aktion = reaktion, hvilket vil sige, at vi ikke kan agere uden, det har bestemte konsekvenser. Vi må tage konsekvenserne af alle vore handlinger. Når vi som voksne opdrager vore børn til at tage konsekvenserne af deres handlinger, burde det jo være let at forstå, at vi voksne også selv må tage konsekvenserne af vore egne handlinger. Ja, hele videnskaben er baseret på loven om årsag og virkning.

Årsagen til ulykkesskæbne

Det har ifølge Martinus alvorlige skæbnemæssige konsekvenser at være kødspiser, fordi man derved er årsag til, at dyrene bliver dræbt. Menneskene slår dog ikke dyrene ihjel, fordi de hader dem. Da der ved slagtningen ikke er iblandet vrede og had, oplever dyrene det mere eller mindre som en ulykke at blive slagtet. Da skæbneloven som sagt virker som et spejlprincip, kan kødspisere ifølge Martinus få ulykkesskæbne, de kan f.eks. blive sårede eller dræbt ved fly- og bilulykker. Det har også en alvorlig konsekvens at gå på jagt, at fiske og spise animalske produkter fra havet. Drukneulykker, store og små ulykker i hjemmet og på arbejdet, kan også være en konsekvens af kødspisning.

          Martinus bebrejdede ikke mennesker, at de spiste kød. Han var alles ven og holdt af alle mennesker, uanset om de spiste kød eller ej, uanset om de var rygere eller ej, uanset om de drak alkohol eller ej, men han ville blot gerne informere om konsekvenserne af disse ting. Hvis man ønskede en bedre sundhedstilstand og beskyttelse mod ulykker, anbefalede Martinus, at man blev vegetar.

          Det vil vise sig, om ernæringsvidenskaben efterhånden vil kunne bekræfte alle Martinus’ analyser af vegetarismens sundhedsfremmende virkning.

Videnskabelige undersøgelser af årsag til ulykker

Med hensyn til dette, at kødspisning skulle kunne være årsag til ulykker, ville det eventuelt kunne bekræftes ved at lave en videnskabelig undersøgelse af, om der er nogen statistisk sammenhæng mellem dødsfald og kvæstelser ved ulykker og så dette, at man er 1. jæger og fisker, 2. kødspiser og 3. vegetar. Fra videnskabelig side har der endnu ikke været interesse for at igangsætte sådanne undersøgelser, selv om hospitaler og forsikringsselskaber må ligge inde med en stor mængde data.