Det hemmelige tegn i Martinus’ brev til Krisnamurti i 1924

Det hemmelige tegn i Martinus’ brev til Krishnamurti i 1924
af Ole Therkelsen

  1. Forventningen om den ny verdenslærer Krishnamurti

Ligesom Kristus talte om sin genkomst, havde verdenslæreren Buddha også profeteret om sin genkomst som Maitreya eller Maitreya Buddha. I begyndelsen af 1900-tallet blev der i de teosofiske kredse også profeteret om, at der snart skulle komme en ny Messias, en Kristus eller Lord Maitreya. Præsident for Det teosofiske Samfund Annie Besant (1847-1933), der havde adopteret Krishnamurti, den kommende verdenslærer, skrev en bog og holdt talrige foredrag om dette emne.

Teosofferne var således vældigt på udkig efter den ny verdensfrelser. For at modtage og hjælpe den kommende store åndelige lærer blev der i 1911 i Indien dannet en global organisation med navnet “Ordenen af Stjernen i Øst” – “The Order of the Star in the East”. Annie Besant blev i 1909 lærer og tutor for den 14-årige Krishnamurti (1895-1986), og kort tid efter adopterede hun Krishnamurti og hans yngre bror.


Krishnamurti blev opdraget i den tro, at han skulle være den ny verdensfrelser, den genkomne Kristus. Krishnamurti blev som 15-årig indsat som overhoved eller præsident for “Stjernen i Øst”, og senere samme år den 28. maj 1911 udtaler han som 16-årig sine første officielle ord ved en kongres i det teosofiske samfunds hovedkvarter i London.

Den første artikel i bogen Martinus – som vi husker ham (Zinglersens Forlag) er et uddrag fra den dagbog, Lars Nibelvang (1879-1948) skrev i 1925, hvor der er et helt kapitel om Krishnamurti og verdenslærerproblematikken med overskriften: “Vor Stilling til ordenen “Stjernen i Øst”.”

Martinus’ brev, der var skrevet på dansk, blev dateret i København torsdag den 4. december 1924 og stilet til Præsidenten for Stjernen i Øst, Hr. J. Krishnamurti. Da Martinus i de syv første år 1921-1928 skulle leve helt anonymt, underskrev han ikke brevet med navn, men med et symbolsk tegn, der skulle være forståeligt for ethvert åndeligt højt udviklet menneske.
Martinus’ underskrift, som ikke blev brugt i brevet til Krishnamurti Jiddu i brevet dateret den 4. december 1924

Figur 1. Martinus’ underskrift

 

  1. Brevet med det hemmelige tegn

I 1924 overværede Martinus et foredrag i Odd Fellow Palæet af Annie Besant, der talte om den kommende verdenslærer Krishnamurti. Efter at have hørt Besants foredrag fik Martinus en stærk impuls om, at han skulle skrive et brev til Krishnamurti om den ny verdensimpuls.

Der var ikke noget fornærmende i det to sider lange brev, som Martinus sendte til Krishnamurti. Det var meget venligt og kærligt. Martinus oplyste blot om, at der fra Danmark i nær fremtid ville udgå en verdensoplysning, der var et defensorat for alle eksisterende væsener. (Se evt. Livets Bog 1, stk. 14-15). Han skitserede også det store omfang af denne verdensoplysning og dens natur, hvorfor han følte sig tilskyndet til på den kærligste måde at meddele, at det ville kunne være til stor glæde for Krishnamurti selv og blive til velsignelse for mange mennesker, hvis han kunne føle sig tilskyndet til at studere eller sætte sig ind i det danske sprog. Martinus bad ham om ikke at opfatte det som en opfordring eller som om, han bliver pålagt noget ansvar. Med stor tolerance udtrykte Martinus den samme varme og kærlighed over for ham uanset, hvad han måtte bestemme sig for.

Martinus’ brev, der var skrevet på dansk, blev dateret i København torsdag den 4. december 1924 og stilet til Præsidenten for Stjernen i Øst, Hr. J. Krishnamurti. Da Martinus i de syv første år 1921-1928 skulle leve helt anonymt, underskrev han ikke brevet med navn, men med et symbolsk tegn, der skulle være forståeligt for ethvert åndeligt højt udviklet menneske. Når Martinus senere var til disposition for verden, ville udløsningen af en genkendelse af deres guddommelige slægtskab ikke udeblive.

I årenes løb har der været mange gisninger om udseendet af det gådefulde og hemmelige tegn. Efter udgivelsen den 9. maj 2015 af alle Martinus’ i alt 100 symboler i symbolværket “Det Evige Verdensbillede” offentliggøres dette tegn herved i Kosmos – 92 år efter brevets afsendelse.

Martinus’ brev var skrevet på dansk og blev stilet til Præsidenten for Stjernen i Øst, Hr. J. Krishnamurti. Da Martinus i de syv første år 1921-1928 skulle leve helt anonymt, underskrev han ikke brevet med navn, men med et symbolsk tegn, der skulle være forståeligt for ethvert åndeligt højt udviklet menneske. Når Martinus senere var til disposition for verden, ville udløsningen af en genkendelse af deres guddommelige slægtskab ikke udeblive. I årenes løb har der været mange gisninger om udseendet af det gådefulde og hemmelige tegn. Efter udgivelsen af alle Martinus’ 100 symboler i “Det Evige Verdensbillede” offentliggøres dette tegn herved i Kosmos nr. 8, 2016 – 92 år efter brevets afsendelse. Copyright © Martinus Institut
Martinus, hemmelige tegn i brev til Krishnamurti den 4. december 1924. Copyright © Martinus Institut

Figur 2. Det symbolske tegn i Martinus’ brev til Krishnamurti, 04.12.1924
Copyright © Martinus Institut 1981

 

  1. Tre skriftlige omtaler af Martinus’ brev til Krishnamurti

Martinus’ brev til Krishnamurti har to gange fået en offentlig omtale i tidsskriftet “Okkultisten”, nemlig i februar 1941 og april 1943. I den sidstnævnte omtale står der, at brevet var undertegnet med “det initierede pragtfulde flammekors”.

Under overskriften “Fra Arbejdsmarken” kunne man læse: “Martinus sendte torsdag den 4. december 1924 en opfordring på dansk til Krishnamurti om at sætte sig ind i dette sprog og Livets Bogs kommende beskrivelse af verdensbilledet. Heri stilles i udsigt en senere afsløring af de to læreres førjordiske kødelige slægtskab. Også vi glæder os til at blive vidne til en ny bekræftelse på alle religioners enhed og fælles udspring.” (Okkultisten, februar 1941, side 39).

I et interview med Heinrich Hansen nævnes brevet også: “På dette tidspunkt var den unge Martinus Thomsen dukket op på arenaen, som i et brev af 5.12.24 havde opfordret præsidenten for ordenen “Stjernen i Øst”, Mr. J. Krishnamurti til at lære sig dansk for at kunne studere det af M. under udarbejdelse værende storværk om livet, men skønt brevet var undertegnet med det initierede pragtfulde flammekors, blev det ikke besvaret.” (Okkultisten, april 1943, side 82).

Alf Lundbeck (1904-1990) har i “Dagbogsblade, Dage med Martinus 1928-1932” også skrevet et lille afsnit om brevet til Krishnamurti. Lundbeck angiver, at Martinus skrev brevet for at beskytte Krishnamurti imod at begå fejltagelser, som han måske senere bittert ville fortryde og for at bidrage til, at denne sag ikke skulle drives for langt ud til sorg for alle parter.

Lundbeck skriver: “Martinus underskrev ikke brevet med sit navn, men med et tegn, der kun var forståeligt for højt åndsudviklede mennesker. Martinus viste mig kopien af brevet og læste det højt for mig en dag, da jeg var inde hos ham.”

Men med hvilket tegn underskrev Martinus så dette brev? Ja, lige siden da har udseendet af dette hemmelige tegn været lidt af et mysterium.

Det symbolske tegn, der var på forsiden af skitsebogen, brugte Martinus også som underskrift i sit brev til Krishnamurti den 04.12.1924. som i 1924 Martinus underskrev sit brev til Krishnamurti med. Det tegn, som Martinus brugte som underskrift, var en trekant med flammer inden i et hjerte, der var omgivet af et lysende strålehav. Flammerne, der udgår fra trekantens tre sider, er ligesom de gul-grønne flammer på den trekant, der symboliserer “det fuldkomne menneske i Guds billede” på symbol nr. 21 i Det Evige Verdensbillede, bog 2. Det fuldkomne menneske kan dagsbevidst opleve de kosmiske livsfacitter og verdensaltets struktur. Samme år 1924 anskaffede Martinus sig en skitsebog, hvis forside bærer titlen: Forstudie til Fremstilling af “Livets Bog” i Billeder. Man kan læse mere om historien bag denne skitsebog i Julebrev 2011, www.martinus. På skitsebogens forside ser man det samme tegn, som Martinus senere på året brugte i brevet af 04.12.1924, nemlig en trekant med flammer inden i et hjerte omgivet af et strålevæld.
Martinus skitsebog 1924. “Forstudie til fremstilling af Livets Bog i billeder”. © Martinus Institut 1981. www.martinus.dk

Figur 3. Forsiden på Martinus’ skitsebog fra 1924. Forstudie til “Livets Bog” i billeder. Kilde: Julebrev 2011, www.martinus.dk. Ó Martinus Institut 1981

 

  1. Det symbolske tegn, som Martinus underskrev sit brev Krishnamurti med

Det tegn, som Martinus brugte som underskrift, var en trekant med flammer inden i et hjerte, der var omgivet af et lysende strålehav. Flammerne, der udgår fra trekantens tre sider, er ligesom de gul-grønne flammer på den trekant, der symboliserer “det fuldkomne menneske i Guds billede” på symbol nr. 21 i Det Evige Verdensbillede, bog 2. Det fuldkomne menneske kan dagsbevidst opleve de kosmiske livsfacitter og verdensaltets struktur.

Samme år 1924 anskaffede Martinus sig en skitsebog, hvis forside bærer titlen: Forstudie til Fremstilling af “Livets Bog” i Billeder. Man kan læse mere om historien bag denne skitsebog i Julebrev 2011, www.martinus.dk. På skitsebogens forside ser man det samme tegn, som Martinus senere på året brugte i brevet af 04.12.1924, nemlig en trekant med flammer inden i et hjerte omgivet af et strålevæld.

 

Udkast til forside til Livets Bog ned det samme tegn, som Martinus i brev i 1924 sendte til Krishnamurti
Udkast til forside af Livets Bog cirka 1928. Copyright © Martinus Institut.  www.martinus.dk

Figur 4. Udkast til forside af Livets Bog ca. 1928.
© Martinus Institut 1981. www.martinus.dk

 

  1. Udkast til forsiden af Livets Bog

Det tegn i brevet, som Martinus i 1924 havde sendt til Krishnamurti, blev senere anvendt i et udkast til forsiden på Livets Bog, som han også malede på en glasplade på 8 x 8 cm. Ved hjælp af denne glasplade kunne han vise denne forside som lysbillede ved sine foredrag i årene 1928–1931 op til udgivelsen af Livets Bog i 1932.

Under det ovenfor omtalte tegn havde Martinus på dette forsidesymbol tilføjet et nyt element, nemlig to hænder i et håndtryk som symbol på tilgivelse, venskab og kærlighed. Ved selve udgivelsen i 1932 valgte Martinus imidlertid på forsiden af Livets Bog at bringe strålekorset. (Se symbol nr. 41, Det Evige Verdensbillede, bog 4).

Framsida af Livets Bog i 1932. Vid utgivandet valde Martinus inte det ovan nämnda tecknet, men strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).
Forside til Livets Bog i 1932. Ved udgivelsen valgte Martinus imidleritd strålkorset på Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).

Figur 5. Forsiden til Livets Bog i 1932. Strålekorset er også gengivet som symbol nr. 41, www.martinus.dk

 

  1. 6. En videreudvikling af tegnet i 1978

En videreudvikling af tegnet fra forsideudkastet til Livets Bog i 1928 med de fire elementer, trekant, hjerte, tilgivende håndtryk og strålehav finder vi på symbol nr. 23 fra 1929 med titlen Det færdige menneske i Guds lignelse efter hans billede. (Se symbol nr. 23 i Det Evige Verdensbillede, bog 2).

I 1978 ville Martinus, at dette symbol skulle bringes på forsiden af den planlagte nye bog “Det Tredje Testamente”, der for offentligheden skulle præsentere denne nye titel. (Se evt. Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendom, 2004).

På fotografiet fra 1978 ses Martinus med første udkast til bogens forside, hvor man ser, at han ikke har medtaget den nederste del af symbolet, måske netop for at fokusere på kristusprincippet med stråleglorien, det tilgivende håndtryk, trekanten og hjertefiguren.

Martinus med Introduktionsbogen Det Tredie Testamente, som han på det tidspunkt skrev som indledning til hans værk og som skulle udgives på Borgens Forlag. Hos Inge Sørensen *** Local Caption *** Martinus
Martinus med udkast til forside til bogen Det Tredie Testamente, som skulle udgives på Borgens Forlag.

 

Figur 6. Martinus med sit første udkast til forside af bogen om Det Tredje Testamente. Bemærk forlagsnavnet Borgen, og at det ikke er en forside til Livets Bog.
Foto Inge Sørensen, Vanløse Alle 26 st.th., den 13.08.1978

 

  1. Martinus’ sidste beslutning

Martinus’ sidste beslutning drejede sig om den historiske offentliggørelse af titlen “Det Tredje Testamente”, som man kan læse mere om i en artikel om udgivelsen Martinus’ 100 symboler. (Kosmos nr. 5, 2015).

Lørdag den 7. marts 1981 dagen før sin bortgang på Frederiksberg hospital besluttede Martinus, at det tillæg med forklaring til omslagets to symboler [nr. 23 og 19], som han skrev på i ugerne før indlæggelsen, ikke skulle med i den nye udgivelse, og dermed blev Livets Bog den 24 november 1981 udgivet på Borgen uden nogen som helst forklaring af den nye titel: Det Tredje Testamente.

I foredrag forklarede Martinus imidlertid, at hans værk “Martinus Åndsvidenskab” netop var opfyldelsen af den bibelske profeti om “Kristi genkomst” i form af “Talsmanden, den hellige ånd”, og at hans samlede værk derfor var “Det Tredje Testamente”. (Se Aage Hvolby, Kosmos nr. 10/2009).

Det kan påvises, at Martinus også knyttede bogens forside med en kristusfigur på skyerne til opfyldelsen af en anden bibelsk profeti fra Markus 13,26: Og de skulle se menneskesønnen komme i skyerne med megen kraft og herlighed. (Ole Therkelsen, Martinus og den ny verdensmoral, kap. 14, Scientia Intuitiva).

Bibelcitat fra titelblad til bogen, Den Intellektualiserede Kristendom.

Kristi forudsigelse om kristendommens kommende livsfornyelse
“Jeg har endnu meget mere at sige eder, men I kunne ikke bære det nu. Men når han, sandhedens ånd, kommer, skal han vejlede eder til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende ting skal han forkynde eder.

Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.” (Joh. 16,12-15)

Kristus-figur i opgang til Martinus' lejlighed på Mariendalsvej 94. Nu er Martinus' Mindestuer et museum, så man kan se hvordan Martinus boedeKristus-figur i opgang til Martinus’ lejlighed på Mariendalsvej 94. Martinus’ Mindestuer

Figur 7. Thorvaldsens Kristus-figur

 

 

  1. Tegnet på Det Tredje Testamente, der blev udgivet i 1981

Det første, Martinus skrev, var en taksigelse for det, han havde oplevet med kosmisk bevidsthed, og denne tekst blev i form af “Efterskrift” det sidste i Livets Bog, bind 7. Det første symbol i Martinus’ skitsebog fra 1924 blev tilsvarende det sidste symbol nr. 100 i symbolværket Det Evige Verdensbillede, bog 1-6.

På samme måde blev det første symbolske tegn anbragt på forsiden af Det Tredje Testamente, takket være Martinus beslutning, om at symbol nr. 23, Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse, med trekant, hjerte og strålevæld skulle være på forsiden i den kommende Borgen-udgave i 1981. Det var Martinus’ sidste beslutning vedrørende sit værk.

Det symbolske tegn, som Martinus underskrev sit brev med, kom således til at indgå i den ny verdensoplysnings forsidesymbol under den verdenshistoriske titel Det Tredje Testamente.

Det første hemmelige tegn fra 1924 for den ny verdensoplysning, der skulle udgå fra Danmark, kom således til sidst til at indgå i den centrale del af forsiden på Det Tredje Testamente, Livets Bog, det mest koncentrerede udtryk den ny verdensoplysning.

Martinus' Livets Bog, bind 1, forside. www.martinus.dk
Forside til Livets Bog, der efter Martinus bortgang efter hans ønske i 1981 blev udgivet under titlen “Det Tredje Testamente”

 

 

Mine to bøger:

  1. Martinus, Darwin og intelligent design (2007)
  2. Martinus og den nye verdensmoral (2009)

 

Mine to CD-er:

  1. Kosmiske lektioner   (2006) 50 foredrag i MP3
  2. FOREDRAG i 2013 (2014) 48 foredrag i MP3

kan købes i

www.martinusshop.dkwww.varldsbild.se,

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

Lyt til 200 foredrag på 6 forskellige sprog dansk, svensk, engelsk, esperanto, tysk og fransk på

www.oletherkelsen.dk

Fri download. Velkommen

Med venlig hilsen

Ole Therkelsen

 

 

Det hemliga tecknet i Martinus’ brev till Krishnamurti 1924

Det hemliga tecknet i Martinus brev till Krishnamurti 1924

av Ole Therkelsen

Med utgivningen år 2015 av Den eviga världsbilden, del 6, med symbolerna nr 78–100, har alla Martinus symboler getts ut. För att vara så fullständig som möjligt, offentliggörs härmed det symboliska tecken som Martinus använde i sitt brev till Krishnamurti år 1924. På Martinus minnesdag i Martinus Center, Klint, lördagen den 13 augusti höll Ole Therkelsen en presentation med rubriken ”Det hemliga tecknet”.

  1. FÖRVÄNTNINGARNA PÅ EN NY VÄRLDSLÄRARE

Liksom Kristus talade om sin återkomst, hade världsläraren Buddha också profeterat om sin återkomst som Maitreya eller Maitreya Buddha. I början av 1900-talet framfördes i teosofiska kretsar också profetior om att det skulle komma en ny Messias, en Kristus eller Lord Maitreya. Annie Besant (1847–1933), som i en lång rad år var president för Teosofiska samfundet, skrev en bok och höll många föredrag om detta ämne.

Teosoferna höll således i hög grad utkik efter den nya världsfrälsaren. För att motta och hjälpa den kommande stora andliga läraren skapades år 1911 en global organisation i Indien med namnet ”Orden för Stjärnan i Öster” – ”The Order of the Star in the East”. Annie Besant blev år 1909 lärare och mentor för den14-årige Krishnamurti (1895–1986), och kort tid därefter adopterade hon Krishnamurti och hans yngre bror.

 

Se VIDEO med tal på 23 min av Ole Therkelsen den 13.08.2016 i Martinus Center Klint

Krishnamurti uppfostrades i tron att han skulle bli den nya världsfrälsaren, den återkomna Kristus. Krishnamurti sattes som 15-åring in som överhuvud eller president för ”Stjärnan i Öster”, och senare samma år, den 29 maj 1911, uttalar han som 16-åring sina första officiella ord vid en kongress i det teosofiska samfundets huvudkvarter i London.

Den första artikeln i boken Martinus – som vi minns honom (Världsbilds förlag) är ett utdrag ur den dagbok som Lars Nibelvang (1879–1948) skrev år 1925, där det finns ett helt kapitel om Krishnamurti och världslärarproblematiken med rubriken ”Vår inställning till orden ’Stjärnan i Öster’”.

Martinus’ underskrift, som ikke blev brugt i brevet til Krishnamurti Jiddu i brevet dateret den 4. december 1924

Figur 1. Martinus’ underskrift

Martinus’ brev, der var skrevet på dansk, blev dateret i København torsdag den 4. december 1924 og stilet til Præsidenten for Stjernen i Øst, Hr. J. Krishnamurti. Da Martinus i de syv første år 1921-1928 skulle leve helt anonymt, underskrev han ikke brevet med navn, men med et symbolsk tegn, der skulle være forståeligt for ethvert åndeligt højt udviklet menneske.
Martinus’ underskrift, som ikke blev brugt i brevet til Krishnamurti Jiddu i brevet dateret den 4. december 1924
  1. BREVET MED DET HEMLIGA TECKNET

År 1924 närvarade Martinus vid ett föredrag i Odd-Fellowpalæet, där Annie Besant talade om den kommande världsläraren Krishnamurti. Efter att ha hört Besants föredrag, fick Martinus en stark impuls om att han skulle skriva ett brev till Krishnamurti om den nya världsimpulsen.

Det fanns ingenting sårande i det två sidor långa brev som Martinus skickade till Krishnamurti. Det var mycket vänligt och kärleksfullt. Martinus upplyste endast om att det i den nära framtid, från Danmark, skulle utgå en världsupplysning som var ett försvar för alla existerande varelser (se vidare Livets Bog del 1, st. 14–15). Han skisserade också upp den stora omfattningen av denna världsupplysning och dess natur, varför han kände sig manad att på det mest kärleksfulla sätt meddela att det skulle kunna bli till stor glädje för Krishnamurti själv och bli till välsignelse för många människor, om han skulle känna sig motiverad att studera eller sätta sig in i det danska språket. Martinus bad honom att inte uppfatta det som en uppmaning eller som om han skulle bli ålagd något ansvar. Med stor tolerans uttryckte Martinus samma värme och kärlek gentemot honom, oavsett vad han skulle bestämma sig för.

Tecknet från Martinus brev till Krishnamurti. © Martinus Institut 1981

Da Martinus i de syv første år af sit arbejde 1921-1928 skulle leve helt anonymt, underskrev han ikke brevet med navn, men med et symbolsk tegn, der skulle være forståeligt for ethvert åndeligt højt udviklet menneske.
Den 24. dec. 1924 skrev Martinus et brev til Præsidenten for Stjernen i Øst, Hr. J. Krishnamurti.

Martinus brev, som skrevs på danska, daterades i Köpenhamn till torsdagen den 4 december 1924, och var adresserat till presidenten för Stjärnan i Öster, herr J. Krishnamurti. Då Martinus under de första sju åren, 1921–1928, skulle leva helt anonymt, skrev han inte under brevet med namn, utan med ett symboliskt tecken, som skulle kunna förstås av varje andligt högt utvecklad människa. När Martinus senare stod till förfogande för världen, skulle utlösningen av ett igenkännande av deras gudomliga släktskap inte kunna utebli. Under årens lopp har det funnits många gissningar i omlopp om hur det gåtfulla och hemliga tecknet såg ut. Efter utgivandet av alla Martinus sammanlagt 100 symboler i symbolverket Den eviga världsbilden den 9 maj 2015, offentliggörs detta tecken härmed i Kosmos – 92 år efter att brevets skickades.

 

  1. TRE SKRIFTLIGA OMNÄMNANDEN AV MARTINUS BREV TILL KRISHNAMURTI

Martinus brev till Krishnamurti har omnämnts offentligt två gånger i den danska tidskriften Okkultisten, nämligen i februari 1941 och april 1943. I det senare omnämnandet står det att brevet hade undertecknats med ”det initierade praktfulla flamkorset”.

Under rubriken ”Från arbetsmarkerna” kunde man läsa: ”Martinus skickade torsdagen den 4 december 1924 en uppmaning på danska till Krishnamurti om att sätta sig in i detta språk och Livets Bogs kommande beskrivning av världsbilden. Här ställs i utsikt att de två lärarnas förjordiska släktskap skulle komma att avslöjas senare. Även vi gläder oss åt att bli vittne till en ny bekräftelse på alla religioners enhet och gemensamma källa” (Okkultisten, februari 1941, sid. 39).

I en intervju med Heinrich Hansen nämns brevet också: ”Vid denna tidpunkt hade den unga Martinus Thomsen dykt upp på arenan, som i ett brev från den 5/12 1924 hade uppmanat presidenten för orden Stjärnan i Öster, herr J. Krishnamurti, att lära sig danska för att kunna studera det storverk om livet som M. höll på att utarbeta, men trots att brevet hade undertecknats med det initierade praktfulla flamkorset, blev det inte besvarat.” ( Okkultisten, april 1943, sid. 82).

Alf Lundbeck (1904–1990) har i sina dagboksanteckningar, Dagbogsblade, Dage med Martinus 1928–1932, också skrivit ett litet avsnitt om brevet till Krishnamurti. Lundbeck uppger att Martinus skrev brevet för att skydda Krishnamurti mot att begå misstag, som han senare bittert skulle ångra, och för att bidra till att denna sak inte skulle drivas för långt, vilket skulle medföra ledsamheter för alla parter.

Lundbeck skriver: ”Martinus skrev inte under brevet med sitt namn, utan med ett tecken, som endast skulle kunna förstås av högt utvecklade människor. Martinus visade mig kopian av brevet och läste det högt för mig en dag, när jag var inne hos honom.”

Men vilket tecken skrev Martinus under brevet med? Ja, ända sedan dess har detta hemliga teckens utseende varit lite av ett mysterium.

Det symbolske tegn, der var på forsiden af skitsebogen, brugte Martinus også som underskrift i sit brev til Krishnamurti den 04.12.1924. som i 1924 Martinus underskrev sit brev til Krishnamurti med. Det tegn, som Martinus brugte som underskrift, var en trekant med flammer inden i et hjerte, der var omgivet af et lysende strålehav. Flammerne, der udgår fra trekantens tre sider, er ligesom de gul-grønne flammer på den trekant, der symboliserer “det fuldkomne menneske i Guds billede” på symbol nr. 21 i Det Evige Verdensbillede, bog 2. Det fuldkomne menneske kan dagsbevidst opleve de kosmiske livsfacitter og verdensaltets struktur. Samme år 1924 anskaffede Martinus sig en skitsebog, hvis forside bærer titlen: Forstudie til Fremstilling af “Livets Bog” i Billeder. Man kan læse mere om historien bag denne skitsebog i Julebrev 2011, www.martinus. På skitsebogens forside ser man det samme tegn, som Martinus senere på året brugte i brevet af 04.12.1924, nemlig en trekant med flammer inden i et hjerte omgivet af et strålevæld.
Martinus skitsebog 1924. Forside. Forstudie til fremstilling af Livets Bog i billeder. © Martinus Institut 1981. www.martinus.dk

Framsidan av Martinus skissbok från 1924. Förstudie till ”Livets Bog” i bilder.
Källa: Julbrev 2011, www.martinus.dk. © Martinus Institut 1981

 

  1. DET SYMBOLISKA TECKEN SOM MARTINUS SKREV UNDER SITT BREV MED

Det tecken som Martinus använde som underskrift var en trekant med flammor inuti ett hjärta, som var omgivet av ett lysande strålhav. Flammorna som utgår från trekantens tre sidor, påminner om de gulgröna flammorna på den trekant som symboliserar ”Den färdiga människan som Guds avbild” på symbol nr 21 i Den eviga världsbilden, del 2. Den fullkomliga människan kan på ett dagsmedvetet plan uppleva alla kosmiska livsfacit och världsalltets struktur.

Samma år, 1924, skaffade sig Martinus en skissbok, vars framsida har titeln Förstudie till framställning av ”Livets Bog” i bilder. Man kan läsa mer om historien bakom denna skissbok i Julbrev 2011 på www.martinus.dk. På skissbokens framsida ser man samma tecken som Martinus senare det året använde i brevet den 4 december 1924, nämligen en trekant med flammor inuti ett hjärta omgivet av ett strålhav.

Martinus skitse 1928 til forside af Livets Bog 1
Udkast til forside til Livets bog på glasplade.
  1. UTKAST TILL FRAMSIDA AV LIVETS BOG

Det tecken i brevet som Martinus år 1924 hade skickat till Krishnamurti, användes senare i ett utkast till framsida av Livets Bog, som han också målade på en glasskiva omfattande 8 x 8 cm. Med hjälp av denna glasskiva kunde han visa denna framsida som ljusbild på sina föredrag under år 1928–1931 fram till utgivandet av Livets Bog år 1932.

Under det ovan nämnda tecknet hade Martinus på denna framsidessymbol lagt till ett nytt element, nämligen två händer i en handtryckning som symbol för förlåtelse, vänskap och kärlek. Vid själva utgivandet år 1932 valde Martinus emellertid att ta med strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).

Martinus: “Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden lige så godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.” (LB1 stk. 15).
Framsida af Livets Bog i 1932. Vid utgivandet valde Martinus inte det ovan nämnda tecknet, men strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).
  1. EN VIDAREUTVECKLING AV TECKNET ÅR 1978

En vidareutveckling av tecknet från utkastet till framsida av Livets Bog år 1928 med de fyra elementen trekant, hjärta, förlåtande handtryckning och strålhav, finner vi på symbol 23 från 1929 med titeln ”Den färdiga människan som Guds avbild och honom lik” (se symbol nr 23 i Den eviga världsbilden, del 2).

År 1978 ville Martinus att denna symbol skulle publiceras på framsidan av den nya planerade boken Tredje testamentet, som skulle presentera denna nya titel för offentligheten (se vidare Tredje testamentet och Den intellektualiserade kristendomen (i svensk översättning 2016 på Världsbild förlag).

På fotografiet från 1978 ses Martinus med ett första utkast till bokens framsida, där man ser att han inte har tagit med den nedersta delen av symbolen, kanske just för att fokusera på kristusprincipen med strålglorian, den förlåtande handtryckningen, trekanten och hjärtfiguren.

  1. Martinus 88 år i 1978 med sin bog "Det Tredie Testamente"
    Martinus med Introduktionsbogen Det Tredie Testamente, som han på det tidspunkt skrev som indledning til hans værk og som skulle udgives på Borgens Forlag.
    Hos Inge Sørensen *** Local Caption *** Martinus

    MARTINUS SISTA BESLUT

Martinus sista beslut handlade om det historiska offentliggörandet av titeln Tredje testamentet, som man kan läsa mer om i en artikel om utgivandet av Martinus 100 symboler (Kosmos nr 5/2015).

Lördagen den 7 mars 1981, dagen före hans bortgång på Frederiksberg hospital, beslutade Martinus att lägget med förklaringar till omslagets två symboler (nr 23 och 19), inte skulle med i den nya utgåvan, och därmed gav Livets Bog ut den 24 november 1981 på Borgens förlag utan någon som helst förklaring av den nya titeln Tredje testamentet.

I sina föredrag förklarade Martinus emellertid att hans verk, ”Martinus andliga vetenskap”, just var uppfyllelsen av den bibliska profetian om ”Kristi återkomst” i form av ”Hjälparen, den heliga anden”, och att hans samlade verk därför var Tredje testamentet (se Aage Hvolby i Kosmos nr 10/2009).

Det har påvisats att Martinus även kopplade bokens framsida till en kristusfigur på himlen för att uppfylla en annan biblisk profetia från Markus- evangeliet, 13:26: ”Då skall man få se Människosonen komma bland molnen med stor makt och härlighet” (Ole Therkelsen, Martinus och den nya världsmoralen, kap. 14, Världsbild förlag.)

BIBELCITAT från “Det Tredje Testamente – Den Intellektualiserede Kristendom:

Kristus förutsägelse om kristendomens kommande livsförnyelse:
”Jag har mycket mer att säga er, men ni förmår inte ta emot det nu. Men när han kommer, sanningens ande, skall han vägleda er med hela sanningen; han skall inte tala av sig själv utan förkunna det han hör och låta er veta vad som kommer att ske. Han skall förhärliga mig, ty av mig skall han ta emot det han låter er veta. Allt vad Fadern har är mitt; därför säger jag att det är av mig han tar emot det han skall låta er veta. (Joh. 16:12–15).

Thorvaldsens Kristus-figur

Martinus havde ikke siddet ret længe, før han så et lysende punkt i det fjerne, og pludselig kom en kristusfigur til syne. Det var den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens skulptur af Kristus, hvor han siger: “Kommer til mig” (Domkirken i København). – Figuren var lille og stod noget borte. Så blev det mørkt, og da det blev lyst igen, var figuren blevet levende og i naturlig menneskelig størrelse. Den var iklædt et gevandt af lysende små stjerner, næsten som en kåbe af diamanter. Det var kolossalt lysende, lyset var snehvidt, skyggerne var blå. Dette Kristus-væsen af blændende solskin kom ganske stille hen mod Martinus, der sad som lammet i sin kurvestol. Han så lige ind i en skikkelse af ild, der bestod af små lysende punkter, omtrent som ved en stjernekaster, blot var gnisterne meget mindre. Til sidst bevægede skikkelsen sig lige ind i Martinus’ krop, ind i hans indre. Her standsede den og blev stående. En vidunderlig ophøjet følelse betog Martinus, og lammelsen var forbi. /Ole Therkelsen
Kristus-skulpturen af Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Københavns Domkirke og Thorvaldsens Museum. Martinus havde en lille gipskopi i sin lejlighed.

 

  1. TECKNET PÅ TREDJE TESTAMENTET, SOM UTGAVS ÅR 1981

Det första som Martinus skrev var en tacksägelse för det han hade upplevt med sitt kosmiska medvetande, och denna text blev i form av en ”Efterskrift” det sista som står i Livets Bog, del 7. Den första symbolen i Martinus skissbok från1924 blev på motsvarande sätt den sista symbolen, nr 100, i symbolverket Den eviga världsbilden, del 1–6.

På samma sätt publicerades det första symboliska tecknet på framsidan av Tredje testamentet, tack vare Martinus beslut om att symbol nr 23, ”Den färdiga människan som Guds avbild och honom lik”, med trekant, hjärta och strålhav, skulle finnas på framsidan av den kommande Borgen-utgåvan år 1981. Det var Martinus sista beslut som rörde hans verk.

Det symboliska tecken som Martinus skrev under sitt brev med, kom således att ingå i en ny världsupplysnings framsidessymbol under den världshistoriska titeln Tredje testamentet. Tredje testamentet, Livets Bog, del 1.

Det första hemliga tecknet från 1924 för den nya världsupplysningen som skulle utgå från Danmark, kom således till sist att ingå i den centrala delen av första sidan till Tredje testamentet, Livets Bog, det mest koncentrerade uttrycket för den nya världsupplysningen.

 

Översättning till svenska: Pernilla Rosell.

Svensk Kosmos nr. 8, 2016,
www.martinus.dk
www.martinusshop.dk
www.varldsbild.se
www.oletherkelsen.dk

Ole Therkelsen, Danmark

Martinus og den teosofiske meditationsbog af Hermann Rudolph (1865-1946)

Martinus og den teosofiske meditationsbog af Hermann Rudolph (1865-1946)

Læs eller download denne Martinus’ katalysatorbog, der katalyserede og udløste den proces, hvor Martinus fik sin store bevidsthedsudvidelse – kosmisk bevidsthed.

hermann-rudolph-meditation-en-teosofisk-andagtsbog-med-anvisning-til-meditation-www-oletherkelsen-info

Den tyske teosof og lærer Hermann Rudolph udgav i 1912 en bog med titlen:

“Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation”
på “Verlag der theosophischen Kultur”, Leipzig, 1912.

Hermann Rudolph - forfatter til bogen "Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til Meditation
Bogen skrevet i 1912 af den tyske lærer og teosof Hermann Rudolph- Oversat til dansk af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag, 1913.

I februar-marts 1921 købte Martinus en meditationsstol, en ny kurvestol af pil, der kan ses i Martinus Mindestuer på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. www.martinus.dk.
Martinus kurvestol kan også ses i den nedenfor nævnte Video-film på YouTube.com

Bagsidetekst: Martinus kurvestol i Hall´en på Instituttet.
Martinus kurvestol i Hall´en på Instituttet. www.martinus.dk

Denne lille bog på 97 sider var den bog, der i marts 1921 foranledigede Martinus til at meditere på Gud, efter at han også havde fået nogle mundtlige medtitationsforskrifter af Lars Nibelvang, f.eks. at man kunne tage bind bind for øjnene for bedre at kunne koncentrere sig og side med rank ryg i en bekvem stol.

I februar 1921 lånte Martinus (1890-1981) en teosofisk bog med anvisninger på meditation af Lars Nibelvang. Det var denne lille bog på 97 sider af Hermann Rudolph, Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation, der foranledigede Martinus (1890-1981) til at meditere på Gud, der førte til at Martinus den 24.03.1921 fik den store bevidsthedsudvidelse, nemlig kosmisk bevidsthed. www.martinus.dk
Den tyske teosof og lærer Hermann Rudolph (1865-1946) er forfatter til bogen “Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation”. Udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. Den danske autoriserede oversættelse ”Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation” er lavet af teosoffen Werner Blædel og udgivet i København af J.S. Jensens forlag i 1913. Denne lille bog på 97 sider er den bog, der foranledigede Martinus til at meditere på Gud i marts 1921 i sit lille værelse på Jagtvej 52A, DK-2200 København N.

I februar 1921 lånte Martinus (1890-1981) en teosofisk bog med anvisninger på meditation af Lars Nibelvang (1879-1948). Det var denne lille bog på 97 sider af Hermann Rudolph, Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation, der foranledigede Martinus (1890-1981) til at meditere på Gud, der førte til at Martinus den 24.03.1921 fik den store bevidsthedsudvidelse, nemlig kosmisk bevidsthed. www.martinus.dk

Den autoriserede danske oversættelse, “Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”, er er lavet af den danske teosoff Werner Blædel, og den blev udgivet af J.S. Jensens forlag i 1913.

Den tyske teosof og lærer Hermann Rudolph (1865-1946) er forfatter til bogen "Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation". Udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. Den danske autoriserede oversættelse ”Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation” er lavet af teosoffen Werner Blædel og udgivet i København af J.S. Jensens forlag i 1913. Denne lille bog på 97 sider er den bog, der foranledigede Martinus til at meditere på Gud i marts 1921 i sit lille værelse på Jagtvej 52A, DK-2200 København N.
Forside til bogen “MEDITATION. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation” af den tyske teosof og lærer Hermann Rudolph (1865-1946).

 

I februar 1921 lånte Martinus (1890-1981) en teosofisk bog med anvisninger på meditation af Lars Nibelvang. Det var denne lille bog på 97 sider af Hermann Rudolph om Meditation, der fik Martinus (1890-1981) til at forsøge at meditere på Gud. Det førte til at Martinus den 24.03.1921 fik den store bevidsthedsudvidelse, nemlig kosmisk bevidsthed. www.martinus.dk
GUDDOMMEN (Parabrahm). Kapitel 1. i Hermann Rudolph’s bog “Meditation. En teosfisk andagtsbog med anvisning til Meditation. OT.

Forside af bindet til den danske udgave fra J.S. Jensens forlag i 1913. Hermann Rudolph – Meditation. En teosofiske andagtsbog med anvisning til meditation.

 

”Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”. Denne bog opfordrer netop til bøn og til at rette bevidstheden mod Gud (Atma – Guds selv, den kosmiske ånd, alånden), og den anbefaler at meditere på bønnen “Fader Vor”. Bogens 1. Kapitel (side 1-3) har titlen: ”Guddommen (parabrahm)” og 2. Kapitel har titlen: ”Atma som verdensaltets Fader”.

 

Et videre eksempel på, at den universelle eller kosmiske indstilling på Guddommen, Verdensaltet, ATMA er meget centrale i bogen: 2. Kapitel, side 4–5. Det er den allerførste udmelding både i Kapitel 1 (på 3 sider) og i Kapitel 2 (2 sider).

 

 

SE  VIDEO på 26 min. med Ole Therkelsen i Stockholm:
Mysteriet uppklarat. Mysteriet är löst i 2016. Ole talar om Martinus (1890-1981) och den meditationsbok, som fick Martinus att meditera på Gud före han fick kosmiskt medvetande den 24 mars 1921. Inspelningen skedde den 16 april 2016, Stiftelsen Martinus Kosmologi, Hälsans hus, Fjällgatan 23, SE-116 28 Stockholm, Sverige. www.martinus.se.
Symboler © Martinus Institut 1981.      www.martinus.dk

VIDEO på 22 min. Martinus och den teosofiska meditationsbok av Hermann Rudolph (1865-1946) fra YouTube.com. Vidste du, at du kan abonnere på meddelelser om nye video-film på Ole Therkelsen’s YouTube kanal
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MYSTERIET LØST !

Hvilken teosofisk bog fik Martinus til at meditere på Gud i påsken 1921, da han fik kosmisk bevidsthed? Hverken Lars Nibelvang eller Martinus selv kunne rigtig huske, hvilken bog Martinus lånte af Nibelvang i februar 1921. Og lige siden da har det været et MYSTERIUM, hvilken teosofisk bog det var, der foranledigede Martinus til at meditere på Gud. (Se Kosmos nr. 3, 2011).

I 1921 arbejdede Martinus som kontorist i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en ældre kontorist Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Nibelvang (1879-1948). Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

* * *

CITAT fra min bog “Martinus og den ny verdensmoral” Scientia Intuitiva Forlag 2016
www.scientia-intuitiva.dk, www.martinusshop.dk

1.3   MEDITATIONEN DER UDLØSTE MARTINUS’ BEVIDSTHEDSUDVIDELSE, DEN KOSMISKE BEVIDSTHED

I 1921 arbejdede Martinus som kontorist i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en ældre kontorist Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gita og Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).

Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter.

Da Nibelvang og Martinus ikke rigtigt kunne huske, hvilken bog det var, der havde foranlediget Martinus til at meditere på Gud, har det lige siden været lidt af et mysterium. Før 1921 findes der meget få teosofiske bøger på dansk med anvisninger på, hvordan man mediterer på Gud. Selv mener jeg nu, at løsningen på mysteriet er den danske oversættelse af den tyske bog, Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation, skrevet af Hermann Rudolph (1865-1946) og udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. Den autoriserede oversættelse, Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation, er er lavet af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag i 1913. (Se www.bibliotek.dk og denne bogs stk. 2.19).

Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse bøger. Han mente ligefrem, at åndelige kræfter forhindrede ham i at læse bøger, fordi hans kommende livsværk ikke skulle være influeret af andres meninger og opfattelser. Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.

Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).

Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955).

Bogen er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente.
Forside til Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”. 2. udgave, Scientia Intuitiva, 2016. www.martinusshop.dk

CITAT fra min bog “Martinus og den ny verdensmoral” Scientia Intuitiva Forlag 2016
www.scientia-intuitiva.dk, www.martinusshop.dk

2.19   HAR MARTINUS LÆST OM MEDITATION i KRISHNAMURTIS BOG “VED MESTERENS FØDDER” ELLER BHAGAVAD GITA?

C.W. Leadbeater har skrevet en bog med den engelske titel Lives of Alcyone, som angiveligt beskriver en række af Krishnamurtis tidligere inkarnationer med relationer til flere kendte teosoffer. Navnet Alcyone blev givet til Krishnamurti, da han som fjortenårig dreng skrev bogen Ved mesterens fødder, der blev udgivet under pseudonymet Alcyone.

Leadbeater skriver: “Bogen Ved mesterens fødder er den bedste og mest værdifulde bog for os i øjeblikket. Denne bog repræsenterer mere specielt Verdenslærerens Lære, Han, som skal komme, Herren Maitreya, Bodhisattva’en.”

Bogens titel Ved mesterens fødder er valgt af Annie Besant blandt 30-40 alternativer. I fortalen til bogen skriver hun: “De lærdomme, der indeholdes deri, meddeltes Alcyone (Krishnamurti) af hans Mester Koot Hoomi (Kuthumi), idet Han forberedte ham til indvielse”.

[…] “Disse ord er ikke mine, men Mesterens”.

I forordet skriver Alcyone selv: “Disse ord er ikke mine, det er Mesterens ord, som underviste mig. Uden ham kunne jeg kunne intet have udrettet; med hans hjælp har jeg sat mine fødder på vejen.”

Annie Besant siger, at den største del af bogen er en gentagelse af Krishnamurtis Mesters egne ord, og hvad der ellers findes, som ikke præcist er Mesterens egne ord, er Mesterens tanke, udtrykt ved Krishnamurtis egne ord.

For at bringe det hele i miskredit var der nogle, der hævdede, at det var umuligt for denne fjortenårige dreng selv at have skrevet bogen. Derfor ville Leadbeater aflægge vidnesbyrd om, hvordan bogen var blevet til. (Foredrag III, 22.12.1914). C.W. Leadbeater holdt i alt 32 foredrag i 1914-1915 og udgav dem i bogform under titlen Foredrag om “Ved mesterens fødder”. (Teosofisk Samfund, 1924, oversættelse Frants Lexow).

I sine foredrag oplyser Leadbeater, at både han selv og Annie Besant havde set de stilebøger og stykker papir, hvorpå Krishnamurti hver morgen havde nedskrevet nogle sætninger. Over fem måneder efter at denne tekst var blevet nedskrevet morgen efter morgen, udkom bogen.

Leadbeater forklarer, hvordan bogen blev skrevet: “Hver nat måtte jeg bringe denne dreng i hans astrallegeme til Mesterens hus, for at der kunne gives ham undervisning. Mesteren tilbragte måske femten minutter hver nat med at tale til ham; men ved slutningen af hver tale sammenfattede han altid hovedpunkterne, af hvad han havde sagt, i en enkelt sætning, måske nogle få sætninger, og lavede det til et lille uddrag og skrev det ned. Bogen Ved mesterens fødder består af disse sætninger, uddraget af Mesterens lære, lavet af Mesteren selv og med hans egne ord.”

Drengen nedskrev sætningerne med en del besvær, fordi hans engelsk ikke var så godt. Han skrev dem i en skole-stilebog, for det meste med blyant, sommetider med pen, og undertiden på enkelte stykker papir. Herefter blev alle disse noter ordnet og skrevet på maskine af Leadbeater. Ifølge Leadbeater blev denne tekst godkendt af drengens Mestre Koot Hoomi og selve Verdenslæreren, Herren Maitreya.

Det interessante spørgsmål er så, om den meditationsbog, som Martinus læste lidt i, var Ved mesterens fødder. Ligesom Martinus kunne Nibelvang ikke rigtigt huske titel og forfatter til denne bog. Nibelvang skriver i sin dagbog, han tror det var Bhagavad Gita og Ved Mesterens Fødder. Men i bogen Ved mesterens fødder findes der imidlertid ikke noget om bøn og ingen forskrifter på at meditere på Gud, som Martinus talte om. (Se stk. 1.3-1.4).

Det kan ikke helt udelukkes, at Martinus har læst lidt i Bhagavad Gita, eller at Nibelvang har videregivet forskrifter fra denne bog. I 2. kapitel, vers 60-61, står der således: “Når han så tøjler sine sanser, skulle han sidde roligt med tanken henvendt på Gud; den, der kan lade Gud beherske sine tanker, er vis.” I sin meditation rettede Martinus jo sin bevidsthed imod Gud, og i relation til dette står der videre i 6. kapitel, vers 10-14: “Fuld af sjælefred, fri fra frygt, fast i sin beslutning om selvopgivelse, med sindet i ro, lad ham tænke på Mig og fordybe sig i Mig alene.” (Bhagavad Gita, oversættelse V. Jespersen, J.S. Jensens Forlag, 1912).

            Efter min mening må den bog, som foranledigede Martinus til at meditere på Gud, være Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation. Denne lille bog på 97 sider er skrevet af den tyske lærer og teosof Hermann Rudolph i 1912, og den er oversat til dansk af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag i 1913. Martinus havde udtalt, at hvis bogen ikke handlede om bøn, var han ikke interesseret i at låne den. (Kosmos nr. 3/1991, Martinus Erindringer på Zinglersens forlag). Denne bog opfordrer netop til bøn og til at rette bevidstheden mod Gud (Atma – den kosmiske ånd, alånden), og den anbefaler at meditere på bønnen “Fader Vor”.

Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse bøger. Han mente ligefrem, at åndelige kræfter forhindrede ham i at læse bøger, fordi hans kommende livsværk ikke skulle være influeret af andres meninger og opfattelser. Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.

* * *

Die Theosophie ist der einzige mögliche Erlöser der Menschheit aus Unwissenheit, Selbstsucht und Sünde. Hermann Ruddolph, 1912.
Dansk oversættelse: Teosofien er den eneste mulige Frelser for at menneskeheden kan komme ud af uvidenhed, selvdyrkelse og synd.

I februar 1921 lånte Martinus (1890-1981) en teosofisk bog med anvisninger på meditation af Lars Nibelvang. Denne bog af Hermann Rudolph, Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation foranledigede Martinus (1890-1981) til i kurvestolen at meditere på Gud, hvilket førte til at Martinus den 24.03.1921 fik den store bevidsthedsudvidelse, nemlig kosmisk bevidsthed. www.martinus.dk

 

MARTINUS i LIVETS BOG 1: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).

 

I BOG nr. 4, Omkring min missions fødsel, SKRIVER MARTINUS: ”Efter en stunds samtale med denne mand forlod jeg atter hans bopæl med en teosofisk bog og med lyden af hans afskedsord endnu klingende i mine ører: “De skal se, De bliver snart min lærer”. Og som han spåede, således skete det. Jeg fik ikke læst den medbragte bog til ende. Det eneste, jeg husker, af det lidet, jeg fik læst, er kun dette, at det foranledigede mig til at meditere på Gud. Og da jeg en aften netop prøvede på dette, skete efterfølgende oplevelse, hvorefter det af rent psykiske årsager blev mig ganske umuligt at fortsætte læsningen af den omtalte bog, ligesom min bevidsthed fra nævnte tidspunkt i sig selv var blevet en uudtømmelig åndelig kilde, der absolut overflødiggjorde ethvert studium af al litteratur.” [Omkring min missions fødsel, Kap. 14].
www.martinus.dk, www.shop.martinus.dk

 

MØDET MED LARS NIBELVANG I MARTS 1921

Fra båndoptagelse med Martinus i Martinus Center Klint, den 17.071967:
På kontoret var der en kollega, der læste i en teosofisk bog, og han fortalte mig, at vi har levet tidligere, at det ikke er det eneste liv, det, vi nu lever. Det syntes jeg egentlig var meget logisk, og jeg spurgte, om jeg ikke kunne få lov til at låne denne bog. Han havde selv lånt bogen, og han skulle spørge ejeren, om jeg måtte låne den. Resultatet blev, at jeg gerne måtte låne den, men ejeren ville tale med mig, og en dag besøgte jeg så denne mand, som hed Lars Nibelvang. Han var ikke tilhænger af noget teosofisk eller antroposofisk samfund, men han havde læst alverdens filosofi. Han stillede spørgsmål, og jeg havde også spørgsmål. Jeg spurgte bl.a. om disse nye bevægelser, teosofi, antroposofi, havde noget med bøn at gøre. Ja, det havde de. Hvis han nu havde sagt: “Nej, det har de ikke”, så havde jeg været færdig med ham. Jeg lyttede meget til ham og fik denne bog med hjem. Jeg var meget opsat på at læse i den, jeg havde en vældig længsel efter at få mere viden. Jeg læste i bogen og kom til et sted, hvor der stod, at man kunne meditere, man kunne sætte sig mageligt til rette i en stol og tage et bind for øjnene for bedre at kunne koncentrere sig. [Kosmos nr. 3/1991].
KOSMOS er tidsskrift for Martinus Institut. www.martinus.dk

 

 

Martinus skulle ikke lære noget om teosofi eller meditation denne bog, den skulle blot inspirere ham til at meditere på Gud, hvilket viste sig at blive det udløsende moment for at han fik kosmisk bevidsthed. I et foredrag fra 1955 oplyser Martinus, at han har haft kosmisk bevidst i flere tidligere liv.

Da Martinus nærmede sig de 30 år fik han en stærk længsel efter mere viden. Hele livet havde han desuden haft en stærk længsel efter Gud. I erindringsbogen siger han: “Jeg elsker Gud så inderligt”.

* * *

DET  TREDJE  TESTAMENTE, DEN  INTELLEKTUALISEREDE  KRISTENSDOM

MARTINUS: Efter at være kommet lidt frem i læsningen af den teosofiske bog oplevede jeg for første gang ordet “meditation”. Jeg følte straks trang til at prøve dette. Og en aftenstund låste jeg døren til mit værelse, satte mig efter bogens forskrifter mageligt til rette. Jeg benyttede en helt ny kurvestol, som jeg lige havde købt. Tog et mørkt tørklæde for øjnene for yderligere at sikre mig imod enhver lysstråle fra det stærke gadelys udenfor, der eventuelt kunne trænge igennem mine ikke totalt lystætte gardiner. Jeg sad således i et totalt, fuldstændigt mørke og koncentrerede mig på Gud. Og det var under denne koncentration på Gud og i dette totale mørke, jeg i vågen dagsbevidst kosmisk vision skulle opleve min dengang ufattelige guddommelige kaldelse til at manifestere som kosmisk videnskab eller intuitiv klarlæggelse det “meget”, som Jesus kunne have fortalt sine disciple, men som de og de daværende offentlige autoriteter eller myndigheder ikke var udviklede nok til hverken at kunne forstå eller acceptere, hvilke myndigheder derfor hængte ham på korset. [Den Intellektualiserede Kristendom stk. 2, martinus.dk]

Meditation den 23-24 marts 1921 udsprang af Martinus længsel efter Gud.