Det hemmelige tegn i Martinus’ brev til Krishnamurti i 1924
af Ole Therkelsen
- Forventningen om den ny verdenslærer Krishnamurti
Ligesom Kristus talte om sin genkomst, havde verdenslæreren Buddha også profeteret om sin genkomst som Maitreya eller Maitreya Buddha. I begyndelsen af 1900-tallet blev der i de teosofiske kredse også profeteret om, at der snart skulle komme en ny Messias, en Kristus eller Lord Maitreya. Præsident for Det teosofiske Samfund Annie Besant (1847-1933), der havde adopteret Krishnamurti, den kommende verdenslærer, skrev en bog og holdt talrige foredrag om dette emne.
Teosofferne var således vældigt på udkig efter den ny verdensfrelser. For at modtage og hjælpe den kommende store åndelige lærer blev der i 1911 i Indien dannet en global organisation med navnet “Ordenen af Stjernen i Øst” – “The Order of the Star in the East”. Annie Besant blev i 1909 lærer og tutor for den 14-årige Krishnamurti (1895-1986), og kort tid efter adopterede hun Krishnamurti og hans yngre bror.
Krishnamurti blev opdraget i den tro, at han skulle være den ny verdensfrelser, den genkomne Kristus. Krishnamurti blev som 15-årig indsat som overhoved eller præsident for “Stjernen i Øst”, og senere samme år den 28. maj 1911 udtaler han som 16-årig sine første officielle ord ved en kongres i det teosofiske samfunds hovedkvarter i London.
Den første artikel i bogen Martinus – som vi husker ham (Zinglersens Forlag) er et uddrag fra den dagbog, Lars Nibelvang (1879-1948) skrev i 1925, hvor der er et helt kapitel om Krishnamurti og verdenslærerproblematikken med overskriften: “Vor Stilling til ordenen “Stjernen i Øst”.”
Figur 1. Martinus’ underskrift
- Brevet med det hemmelige tegn
I 1924 overværede Martinus et foredrag i Odd Fellow Palæet af Annie Besant, der talte om den kommende verdenslærer Krishnamurti. Efter at have hørt Besants foredrag fik Martinus en stærk impuls om, at han skulle skrive et brev til Krishnamurti om den ny verdensimpuls.
Der var ikke noget fornærmende i det to sider lange brev, som Martinus sendte til Krishnamurti. Det var meget venligt og kærligt. Martinus oplyste blot om, at der fra Danmark i nær fremtid ville udgå en verdensoplysning, der var et defensorat for alle eksisterende væsener. (Se evt. Livets Bog 1, stk. 14-15). Han skitserede også det store omfang af denne verdensoplysning og dens natur, hvorfor han følte sig tilskyndet til på den kærligste måde at meddele, at det ville kunne være til stor glæde for Krishnamurti selv og blive til velsignelse for mange mennesker, hvis han kunne føle sig tilskyndet til at studere eller sætte sig ind i det danske sprog. Martinus bad ham om ikke at opfatte det som en opfordring eller som om, han bliver pålagt noget ansvar. Med stor tolerance udtrykte Martinus den samme varme og kærlighed over for ham uanset, hvad han måtte bestemme sig for.
Martinus’ brev, der var skrevet på dansk, blev dateret i København torsdag den 4. december 1924 og stilet til Præsidenten for Stjernen i Øst, Hr. J. Krishnamurti. Da Martinus i de syv første år 1921-1928 skulle leve helt anonymt, underskrev han ikke brevet med navn, men med et symbolsk tegn, der skulle være forståeligt for ethvert åndeligt højt udviklet menneske. Når Martinus senere var til disposition for verden, ville udløsningen af en genkendelse af deres guddommelige slægtskab ikke udeblive.
I årenes løb har der været mange gisninger om udseendet af det gådefulde og hemmelige tegn. Efter udgivelsen den 9. maj 2015 af alle Martinus’ i alt 100 symboler i symbolværket “Det Evige Verdensbillede” offentliggøres dette tegn herved i Kosmos – 92 år efter brevets afsendelse.
Figur 2. Det symbolske tegn i Martinus’ brev til Krishnamurti, 04.12.1924
Copyright © Martinus Institut 1981
- Tre skriftlige omtaler af Martinus’ brev til Krishnamurti
Martinus’ brev til Krishnamurti har to gange fået en offentlig omtale i tidsskriftet “Okkultisten”, nemlig i februar 1941 og april 1943. I den sidstnævnte omtale står der, at brevet var undertegnet med “det initierede pragtfulde flammekors”.
Under overskriften “Fra Arbejdsmarken” kunne man læse: “Martinus sendte torsdag den 4. december 1924 en opfordring på dansk til Krishnamurti om at sætte sig ind i dette sprog og Livets Bogs kommende beskrivelse af verdensbilledet. Heri stilles i udsigt en senere afsløring af de to læreres førjordiske kødelige slægtskab. Også vi glæder os til at blive vidne til en ny bekræftelse på alle religioners enhed og fælles udspring.” (Okkultisten, februar 1941, side 39).
I et interview med Heinrich Hansen nævnes brevet også: “På dette tidspunkt var den unge Martinus Thomsen dukket op på arenaen, som i et brev af 5.12.24 havde opfordret præsidenten for ordenen “Stjernen i Øst”, Mr. J. Krishnamurti til at lære sig dansk for at kunne studere det af M. under udarbejdelse værende storværk om livet, men skønt brevet var undertegnet med det initierede pragtfulde flammekors, blev det ikke besvaret.” (Okkultisten, april 1943, side 82).
Alf Lundbeck (1904-1990) har i “Dagbogsblade, Dage med Martinus 1928-1932” også skrevet et lille afsnit om brevet til Krishnamurti. Lundbeck angiver, at Martinus skrev brevet for at beskytte Krishnamurti imod at begå fejltagelser, som han måske senere bittert ville fortryde og for at bidrage til, at denne sag ikke skulle drives for langt ud til sorg for alle parter.
Lundbeck skriver: “Martinus underskrev ikke brevet med sit navn, men med et tegn, der kun var forståeligt for højt åndsudviklede mennesker. Martinus viste mig kopien af brevet og læste det højt for mig en dag, da jeg var inde hos ham.”
Men med hvilket tegn underskrev Martinus så dette brev? Ja, lige siden da har udseendet af dette hemmelige tegn været lidt af et mysterium.
Figur 3. Forsiden på Martinus’ skitsebog fra 1924. Forstudie til “Livets Bog” i billeder. Kilde: Julebrev 2011, www.martinus.dk. Ó Martinus Institut 1981
- Det symbolske tegn, som Martinus underskrev sit brev Krishnamurti med
Det tegn, som Martinus brugte som underskrift, var en trekant med flammer inden i et hjerte, der var omgivet af et lysende strålehav. Flammerne, der udgår fra trekantens tre sider, er ligesom de gul-grønne flammer på den trekant, der symboliserer “det fuldkomne menneske i Guds billede” på symbol nr. 21 i Det Evige Verdensbillede, bog 2. Det fuldkomne menneske kan dagsbevidst opleve de kosmiske livsfacitter og verdensaltets struktur.
Samme år 1924 anskaffede Martinus sig en skitsebog, hvis forside bærer titlen: Forstudie til Fremstilling af “Livets Bog” i Billeder. Man kan læse mere om historien bag denne skitsebog i Julebrev 2011, www.martinus.dk. På skitsebogens forside ser man det samme tegn, som Martinus senere på året brugte i brevet af 04.12.1924, nemlig en trekant med flammer inden i et hjerte omgivet af et strålevæld.
Figur 4. Udkast til forside af Livets Bog ca. 1928.
© Martinus Institut 1981. www.martinus.dk
- Udkast til forsiden af Livets Bog
Det tegn i brevet, som Martinus i 1924 havde sendt til Krishnamurti, blev senere anvendt i et udkast til forsiden på Livets Bog, som han også malede på en glasplade på 8 x 8 cm. Ved hjælp af denne glasplade kunne han vise denne forside som lysbillede ved sine foredrag i årene 1928–1931 op til udgivelsen af Livets Bog i 1932.
Under det ovenfor omtalte tegn havde Martinus på dette forsidesymbol tilføjet et nyt element, nemlig to hænder i et håndtryk som symbol på tilgivelse, venskab og kærlighed. Ved selve udgivelsen i 1932 valgte Martinus imidlertid på forsiden af Livets Bog at bringe strålekorset. (Se symbol nr. 41, Det Evige Verdensbillede, bog 4).
Figur 5. Forsiden til Livets Bog i 1932. Strålekorset er også gengivet som symbol nr. 41, www.martinus.dk
- 6. En videreudvikling af tegnet i 1978
En videreudvikling af tegnet fra forsideudkastet til Livets Bog i 1928 med de fire elementer, trekant, hjerte, tilgivende håndtryk og strålehav finder vi på symbol nr. 23 fra 1929 med titlen Det færdige menneske i Guds lignelse efter hans billede. (Se symbol nr. 23 i Det Evige Verdensbillede, bog 2).
I 1978 ville Martinus, at dette symbol skulle bringes på forsiden af den planlagte nye bog “Det Tredje Testamente”, der for offentligheden skulle præsentere denne nye titel. (Se evt. Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendom, 2004).
På fotografiet fra 1978 ses Martinus med første udkast til bogens forside, hvor man ser, at han ikke har medtaget den nederste del af symbolet, måske netop for at fokusere på kristusprincippet med stråleglorien, det tilgivende håndtryk, trekanten og hjertefiguren.
Figur 6. Martinus med sit første udkast til forside af bogen om Det Tredje Testamente. Bemærk forlagsnavnet Borgen, og at det ikke er en forside til Livets Bog.
Foto Inge Sørensen, Vanløse Alle 26 st.th., den 13.08.1978
- Martinus’ sidste beslutning
Martinus’ sidste beslutning drejede sig om den historiske offentliggørelse af titlen “Det Tredje Testamente”, som man kan læse mere om i en artikel om udgivelsen Martinus’ 100 symboler. (Kosmos nr. 5, 2015).
Lørdag den 7. marts 1981 dagen før sin bortgang på Frederiksberg hospital besluttede Martinus, at det tillæg med forklaring til omslagets to symboler [nr. 23 og 19], som han skrev på i ugerne før indlæggelsen, ikke skulle med i den nye udgivelse, og dermed blev Livets Bog den 24 november 1981 udgivet på Borgen uden nogen som helst forklaring af den nye titel: Det Tredje Testamente.
I foredrag forklarede Martinus imidlertid, at hans værk “Martinus Åndsvidenskab” netop var opfyldelsen af den bibelske profeti om “Kristi genkomst” i form af “Talsmanden, den hellige ånd”, og at hans samlede værk derfor var “Det Tredje Testamente”. (Se Aage Hvolby, Kosmos nr. 10/2009).
Det kan påvises, at Martinus også knyttede bogens forside med en kristusfigur på skyerne til opfyldelsen af en anden bibelsk profeti fra Markus 13,26: Og de skulle se menneskesønnen komme i skyerne med megen kraft og herlighed. (Ole Therkelsen, Martinus og den ny verdensmoral, kap. 14, Scientia Intuitiva).
Bibelcitat fra titelblad til bogen, Den Intellektualiserede Kristendom.
Kristi forudsigelse om kristendommens kommende livsfornyelse
“Jeg har endnu meget mere at sige eder, men I kunne ikke bære det nu. Men når han, sandhedens ånd, kommer, skal han vejlede eder til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende ting skal han forkynde eder.
Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.” (Joh. 16,12-15)
Kristus-figur i opgang til Martinus’ lejlighed på Mariendalsvej 94. Martinus’ Mindestuer
Figur 7. Thorvaldsens Kristus-figur
- Tegnet på Det Tredje Testamente, der blev udgivet i 1981
Det første, Martinus skrev, var en taksigelse for det, han havde oplevet med kosmisk bevidsthed, og denne tekst blev i form af “Efterskrift” det sidste i Livets Bog, bind 7. Det første symbol i Martinus’ skitsebog fra 1924 blev tilsvarende det sidste symbol nr. 100 i symbolværket Det Evige Verdensbillede, bog 1-6.
På samme måde blev det første symbolske tegn anbragt på forsiden af Det Tredje Testamente, takket være Martinus beslutning, om at symbol nr. 23, Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse, med trekant, hjerte og strålevæld skulle være på forsiden i den kommende Borgen-udgave i 1981. Det var Martinus’ sidste beslutning vedrørende sit værk.
Det symbolske tegn, som Martinus underskrev sit brev med, kom således til at indgå i den ny verdensoplysnings forsidesymbol under den verdenshistoriske titel Det Tredje Testamente.
Det første hemmelige tegn fra 1924 for den ny verdensoplysning, der skulle udgå fra Danmark, kom således til sidst til at indgå i den centrale del af forsiden på Det Tredje Testamente, Livets Bog, det mest koncentrerede udtryk den ny verdensoplysning.
Mine to bøger:
- Martinus, Darwin og intelligent design (2007)
- Martinus og den nye verdensmoral (2009)
Mine to CD-er:
- Kosmiske lektioner (2006) 50 foredrag i MP3
- FOREDRAG i 2013 (2014) 48 foredrag i MP3
kan købes i
www.martinusshop.dk, www.varldsbild.se,
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
Lyt til 200 foredrag på 6 forskellige sprog dansk, svensk, engelsk, esperanto, tysk og fransk på
Fri download. Velkommen
Med venlig hilsen
Ole Therkelsen