Kosmiske nytårstanker

Tanker af Martinus om det nye år. Nytåret er en fest til ære for evigheden.

Mørkets kulmination tænder en håbets stjerne i vort sind

Da vi passerede vintersolhverv eller årets korteste dag, passerede vi mørkets kulmination eller det stadium, hvor solen eller dagens lyskilde er længst borte fra vore breddegrader. Af denne passage er der intet jordmenneske, der kan være ganske uberørt. Den ligesom drejer vort sind og hele tankeindstilling. Mens vi før vor passage af denne årets korteste dag var indstillede på et stadigt tiltagende vintermørke, imod hvilket vi måtte gardere os ved hjælp af et ydre kunstigt fysisk lys, og hvad sindet angik ved et indre sjæleligt lys, så er vi nu efter denne passage indstillet på selve lyset. Vi ved nu, at solen for hver dag kommer nærmere og nærmere for til sidst at indhylle vore breddegrader i sommerdagens strålende klarhed og kolorit. Vintersolhverv eller mørkets kulmination har således tændt en vældig håbets stjerne i vort sind. Vi venter på sommer og sollyse dage. Da denne passage af vintersolhverv er en urokkelig tilbagevendende foreteelse, efter hvilken der lige så urokkeligt kommer en passage af lysets kulmination eller sommersolhverv, er dette vort håb således ikke bygget på fantasi, men på en levende kendsgerning. Vi har indtil overdådig fylde oplevet, at vor passage af disse solhverv kun er nattens og dagens kredsløb i et endnu større format, der betinger Bibelens ord: “Herefter skal, så længe jorden står, sæd og høst, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat ikke aflade.”

Evigheden bag kredsløbene

Men hvad kan dette kredsløb nu fortælle det udviklede eller intellektuelt begavede menneske? – Hvad kan det fortælle den søgende åndsforsker? – At dagen kommer efter natten, og sommeren kommer efter vinteren, ved vi jo alle, ja, det ved selv dyrene. I modsat fald ville de jo ikke i den grad forberede sig på sommerens eller vinterens komme, som tilfældet er. Nogle dyr samler forråd og går i hi, andre, f.eks. trækfuglene, søger mod mildere egne. Men dermed er Forsynets mening eller hensigt med disse kredsløb ikke fuldført eller tilendebragt. Disse kredsløb er ikke til, blot for at vi skal lære at underordne eller gardere os imod dem. Det er rigtigt, at det er dem, der giver livet kolorit, skaber kontraster og mangfoldiggør oplevelsesmulighederne for de levende væsener. Men der er bag alt dette endnu en særlig stor oplevelse eller et specielt facit, Guddommen eller Forsynet ved hjælp af kredsløbsprincippet vil indføre og levendegøre i det tænkende væsens bevidsthed. Dette facit er tilkendegivelsen af dets egen udødelighed og Guddommens evighed bag kredsløbene.