Foredraget om partiskhed og upartiskhed blev afholdt af Ole Therkelsen den 20. september 2004 i Martinus Center Klint.
Martinus kosmologi er helt igennem upartisk og alkærlig.
Livets Bog er upartisk
Martinus: “Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden lige så godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.” (Livets Bog 1 stk. 15).
EKTRA Video-film og det upartiske og internationale sprog ESPERANTO
Martinus udviser en meget tolerant holdning
Martinus’ omfattende tolerance kommer især frem i fortalen til Livets Bog, hvor han forsvarer alle mennesker, idet han i stk. 14 skriver, at Livets Bog er et forsvar selv for bogens modstandere, og i stk. 19 understreger han, at Livets Bog udgør et defensorat for alle eksisterende væsener.
Martinus: “Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden lige så godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.” (LB1 stk. 15).
Framsida af Livets Bog i 1932. Vid utgivandet valde Martinus inte det ovan nämnda tecknet, men strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).
En upartisk alkærlighed
Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”.
Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighedog Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33.
Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen.
Kristus-skulpturen af Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Københavns Domkirke og Thorvaldsens Museum. Martinus havde en lille gipskopi i sin lejlighed.
Det dobbeltpolede kristusvæsen
Ifølge Martinus’ analyser tilhørte Kristus det tredje køn, han var dobbeltpolet med den feminine og maskuline pol i fuldstændig ligevægt. (LB5 stk. 1892-1895). Selv om Kristus havde en mandskrop, var hans mentalitet fuldstændig dobbeltpolet og alkærlig. Dobbeltpoletheden er nemlig den organiske forudsætning for at kunne praktisere en helt upartisk kærlighed i form af næstekærligheden.
Analyserne viser, at alkærlighed og seksualisme udgør samme princip, og Martinus berører også flygtigt Jesu seksualitet på det sted, hvor han skriver, at Jesu hjerte ikke var en isklump. (Logik, kap. 36-37).
Jesus var upartisk og alkærlig
Martinus skriver ikke specifikt om hverken sin egen eller Jesu seksualitet, men hvis man vil vide mere om det, kan der henvises til den generelle analyse af det dobbeltpolede og kosmisk bevidste menneskes seksualitet i Livets Bog. (LB5 stk. 1900-1909).
I et foredrag understreger Martinus, at han også selv var helt dobbeltpolet med den maskuline og feminine pol i perfekt balance.
Martinus: “Jeg er dobbeltpolet, jeg er fuldstændig i balance. Jeg har den kosmiske bevidsthed.” (Foredrag i Klint 26. juni 1977).
En organisk forudsætning for at opnå fuld kosmisk bevidsthed er, at mennesket har de to seksuelle poler i balance, ingen ægteskabeligt indstillet mand eller kvinde vil således kunne få kosmisk bevidsthed. (DEV3 symbol nr. 33, Ægteskabet og alkærligheden, Artikelsamling 1, stk. 41.27-41.29).
Esperanto-flaget for det internationale og upartiske sprog
Hvornår bliver esperanto den kommende verdensstats sprog?
Esperanto synes at være det internationale sprog, der kan løse alle klodens sprogproblemer ved at blive sproget for den kommende verdensstat. Esperanto ville repræsentere en både upartisk og fuldkommen løsning.
Med dannelsen af EU og FN og med den omsiggribende globalisering eller internationalisering ser vi, hvordan dette nye verdensrige allerede viser sig at være under skabelse. I 1932 skriver Martinus, at “Folkenes Forbund”, som blev oprettet i 1920 lige efter 1. verdenskrig, kun er at betragte som et allerførste foster til dannelsen af en verdensøvrighed og en verdensret. (LB1 stk. 98-101).
Grundlæggeren af plansproget Esperanto var den polske øjenlæge Ludwig Zamenhof, født i Bjalistok i 1859
Esperanto er et totalt upartisk sprog
Dannelsen af en rigtig international verdensøvrighed vil blive en realitet her på kloden om cirka 500 år. Mange tror, at esperanto er slået fejl eller mislykket, fordi man måske lige nu ikke hører så meget om det, men her må man regne med, at det nok vil vare 200-300 år før esperanto kommer til at spille en større international rolle, og måske 500 år før det er blevet verdensstatens officielle sprog. Om et par tusind år må man nok regne med, at de nationale sprog er ved at dø ud, ligesom de forskellige dialekter i Danmark nu er ved at dø ud.
Det, der skal være af stor holdbarhed, må ligesom egetræet vokse langsomt, mente Martinus. Den hurtigt voksende bønnestage holder ikke så længe som egetræet, der kan blive over 500 år gammelt. Ligesom en kimplante hos egen vokser både esperantoen og kosmologien ganske langsomt og sikkert frem her på jordkloden. Sammenligner man med kristendommens fremvækst i den første tid efter Jesus, ser man også, at det varede flere århundreder, inden kristendommen nåede frem til at blive statsreligion blot i et par enkelte lande.
Set ud fra denne synsvinkel er der store og langtrækkende perspektiver for det internationale sprog esperanto.
Det internationale sprog Esperanto er et upartisk sprog.
Hvorfor er der så stor skepsis over for Esperanto som verdenssprog?
Megen modstand mod esperanto skyldes mangel på viden. De fleste, der udtaler sig imod esperanto som verdenssprog, har ikke selv lært esperanto, og derfor er argumenterne ofte baseret på fordomme og forudfattede meninger i stedet for sprogvidenskabelige kendsgerninger.
Mange mennesker søger årsagen til den endnu beskedne udbredelse af esperanto i selve sproget, i dets struktur og opbygning. Men årsagen er ikke mangler ved sproget, men derimod folks egoisme, flokbevidsthed og nationalisme.
Ole Therkelsen, f. 1948, taler og skriver på grundlag af sit livslange engagement i Martinus Kosmologi, har holdt ca. 2.000 foredrag om åndsvidenskaben eller kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk.
Nationalisme er partisk og internationalisme er upartisk
Nationalismen er til stor glæde og inspiration på visse udviklingstrin, men den vil i fremtiden blive erstattet af glæden ved at være internationalt indstillet. Mange mennesker i dag befinder sig på udviklingstrin, hvor de måske nok er mere nationalt end internationalt indstillet. Meget få er parate til at opgive deres eget nationalsprog til fordel for et upartisk, perfekt internationalt sprog.
Kosmisk set er nationalisme et udtryk for den enkelte nations selviskhed eller egoisme, mens internationalisme er udtryk for nationens uselviskhed eller altruisme. Men ved at følge den globale udvikling kan man konstatere internationalismens udvikling ved at iagttage, at nationernes selviskhed er i aftagende, mens deres uselviskhed er i tiltagende. (LB1 stk. 100).
FN’s flag er et internationalt og upartisk flag.
Vil engelsk blive verdenssproget?
Generelt kan man sige, at intet eksisterende nationalsprog vil blive verdensstatens sprog af to væsentlige grunde: For det første ville det være en partisk løsning at vælge et nationalsprog, og for det andet ville det være en ufuldkommen løsning, fordi alle nationalsprog er uregelmæssige og ulogiske.
Det ville være en uretfærdig eller partisk løsning med engelsk som verdenssprog. Hvis engelsk blev verdenssproget, ville jordens øvrige befolkning blive påtvunget engelsk og amerikansk kultur. Engelsktalende personer ville meget nemt kunne få arbejde som sekretærer, oversættere og sproglærere, mens skatteydere i andre lande må betale milliarder i skat til skolevæsen og engelsklærere, for at deres børn kan lære engelsk.
Engelsk som verdenssprog er en uretfærdig, ulogisk og partisk løsning på klodens sprogproblem
I dag fungerer engelsk som et internationalt hjælpesprog, og det har den fordel for esperanto, at alle jordens folk efterhånden lærer sig det samme alfabet og mange af de samme latinske ord, som findes både i engelsk og esperanto. Således er den nuværende udbredelse af det engelske sprog en stor hjælp og fordel for esperanto. Engelsk er i virkeligheden ikke en konkurrent, men derimod en hjælpemotor for esperantos udbredelse!
Selv om alle jordens mennesker en dag skulle komme til at tale engelsk, ville det alligevel kunne betale sig at skifte til esperanto, trods overgangsbesværligheder. Det koster så meget tid at lære sig de mange, kosmisk set værdiløse, uregelmæssigheder og ulogiske elementer i det engelske sprog, at det med tanke på de kommende århundreders skolebørn ville kunne betale sig helt at skifte til esperanto, som er et fuldkomment sprog. Esperanto er analog med det fuldkomne 10-talssystem, der ikke kan forbedres. Hvis man forestillede sig, at alle mennesker på kloden anvendte det samme talsystem, romertallene, ville det af hensyn til de fremtidige slægter kunne betale sig at skifte fra romertallene til vort nuværende fuldkomne talsystem med nullet – også selv om det ville give lidt ekstra besvær i overgangsperioden.
Frihed, lighed og broderskab. Esperanto er internationalt og upartisk.
Frihed, lighed og broderskab. Esperanto er internationalt og upartisk, der vil sikre en sproglig lighed på kloden.
Mange danskere er ivrige tilhængere af, at engelsk bliver verdenssprog, men her må man jo huske på, at det er en fordel for danskerne, fordi dansk ligger så tæt op ad engelsk. Det er helt anderledes svært for russere og kinesere at lære sig engelsk. Men selv en dansker ville ikke efter ti års engelskstudier kunne oversætte en bog ordentligt fra dansk til engelsk.
Begrebet “lighed” spiller en meget stor rolle inden for hele problematikken omkring et fælles verdenssprog. Som sagt er det en uretfærdig og partisk løsning at vælge et nationalt sprog til verdenssprog, men dertil kommer, at de nationale sprog, der har fået størst udbredelse i verden, har fået det i kraft af, at en stormagt med aggression, krig og erobringer har undertvunget andre folk. Fik latin ikke udbredelse pga. romerrigets militarisme og imperialisme? – Har spansk og engelsk ikke fået stor udbredelse på samme måde? – Esperanto vil derimod blive udbredt på frivillig og idealistisk basis af folk, der går ind for fred, lighed og venskab.
Privatinteressen og fællesinteressen. Partiskhed og upartiskhed
Ligesom der i det enkelte menneskes sind kan være en kamp mellem det dyriske og det menneskelige, mellem det egoistiske og det kærlige, således er der også i jordklodens bevidsthed en kamp mellem det dyriske og det menneskelige. I verdenssamfundet finder en sådan kamp sted i form af kampen mellem “privatinteressen” og “fællesinteressen”. Privatinteressen repræsenteres af “pengemagten”, mens fællesinteressen repræsenteres af “statsmagten”. Da pengemagten ikke godvilligt giver afkald på sin magt, ser vi arbejdskampe mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Fra statsmagtens side ser vi lovforslag, der har til formål at begrænse kapitalmagten ved at fordele pengene mere ligeligt i samfundet. Alle disse forhold er mere detaljeret analyseret i LB1, kap. 4, stk. 95-104.
Partiskhed og upartiskhed
Privatinteressens og selviskhedens motto er “enhver er sig selv nærmest”, mens fællesinteressens og uselviskhedens motto er, “det er saligere at give end at tage”.
På globalt plan er “nationalisme” udtryk for landenes selviskhed, og “internationalisme” udtryk for deres uselviskhed. Udviklingen vil gå i retning af at uselviskheden eller fællesinteressen tilegner sig alle jordens værdier. En sådan demokratisk kommunisme vil ikke kunne indføres ved revolution, men kun ved evolution.
I denne globale udviklingsproces ser man tydeligt, at det bliver mere og mere nødvendigt med en verdensøvrighed og en upartisk international domstol.
Mange erhverv vil komme til at forsvinde
Der vil ikke være konkurrerende firmaer, der udbyder adgang til telefon, tv-kanaler og internet. Alt dette vil gratis blive stillet til rådighed for alle klodens beboere. Der vil ikke være nogen reklame eller forretningsverden, men derimod en saglig forbrugeroplysning. Når en bestemt levestandard politisk er blevet fastlagt, vil bil, radio, tv, computer, osv. blive leveret direkte fra produktionsstedet til forbrugeren uden fordyrende mellemled. Varerne bliver dyrere, men ikke bedre, ved at passere alle forretningsverdenens mellemled.
Postvæsen, banker og forsikringsselskaber, der konkurrerer om kunderne vil ikke forekomme, der vil kun være én bank og én forsikring i form af det livspas, man har fået af verdensstaten. Meget uproduktivt arbejde i forbindelse med alle mulige former for billetkontrol, told og skat vil forsvinde.
Upartiskheden vil komme til at sejre på kloden
Alle landes hære og flåder vil blive erstattet af et internationalt upartisk verdenspoliti, der står under kontrol af en upartisk verdensdomstol. (Se LB1 stk. 102). Den internationale domstol i Haag og FN-soldaterne med de blå hjælme er at betragte som fosterstadier i denne udvikling.
En lang række uproduktive erhverv, med kontrol, handel, forretning, reklame, militærvæsen, vil forsvinde til fordel for en generel nedsættelse af arbejdstiden. Hvis der f.eks. kommer en fantastisk teknisk opfindelse, der kunne reducere arbejdet for menneskene, vil det ikke som i dag resultere i arbejdsløshed, men i en arbejdstidsnedsættelse for alle mennesker på jorden, med f.eks. fem minutter om ugen. Enhver opfindelse uden patent vil således komme hele menneskeheden til gode, og man vil kunne se, at “maskinerne er vore venner”. Det svarer til den bibelske forjættelse eller profeti om, at mennesket ville gøre sig jorden underdanig. Menneskene har fået elementerne til at arbejde for sig. Blot ved et tryk på en knap kan et menneske starte et kraftværk, der kan producere millioner og atter millioner af hestekræfter.
De tolv punkter for jordmenneskets opfyldelse af det store kærlighedsbud
Her citeres Martinus’ tolv punkter fra Livets Bog 1 stk. 117:
Alle former for uselviskhedens sejr over selviskheden. (Fællesinteressens sejr over privatinteressen).
Skabelsen af en international demokratisk verdensstyrelse.
Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt upartisk verdenspoliti.
Udvikling af et internationalt åbenlyst – ikke hemmeligt – højeste lov- og retsvæsen, der repræsenterende videnskabens ypperste væsener på åndelige såvel som materielle områder, kan være kvalificerede til at kende forskel på “abnorme handlinger” og “forbrydelser”, – kender udviklingens gang og tilværelsens evige love og dermed være en garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle.
Afskaffelse af private individers besiddelse af værdierne til fordel for verdensstatens tilegnelse af disse.
Afskaffelse af penge til fordel for indførelse af et individs personligt ydede arbejde som eneste betalingsværdi og kvitteringen herfor som eneste betalingsmiddel for samme person.
Oprettelse af et for hele verdensstaten fælles barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond på basis af afdrag fra arbejdskvitteringerne.
Udnyttelse af maskinerne til forkortning af den materielle arbejdstid til fordel for studiedage og åndsforskning.
Afskaffelse af al voldspolitik og blodsudgydelser.
Afskaffelse af tortur-, prygle- og dødsstraffe til fordel for kyndige internerings- og opdragelsesforanstaltninger.
Udvikling af vegetariske næringsmidler, sundhed og legemspleje, sunde og lyse boligforhold.
Udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, til planter og mineraler. (LB1 stk. 117).
Takketale på Hotel Sheraton ved Martinus fødselsdag 11.08.1890
Foredraget Bønnens spilleregler blev afholdt af Ole Therkelsen i Køge 21.09.2004. Foredraget var arrangeret af Inge Frederiksen i samarbejde med FOF.
Kontakten til den åndelige verden
SE VIDEO-FILMEN – ”Kontakten til den åndelige verden – skytsengle, mediumisme og clairvoyance”, onsdag den 27. juni 2012 på Vækst-Højskolen Djursland, Grenå,
Bøn som videnskab
Dyrets angstskrig er den første form for bøn. Bønnen er altså ikke noget menneskeskabt men en naturlig funktion i dyr og mennesker. Bønnen følger ganske bestemte naturlove og virker uanset, om man er troende eller ej. Ifølge Martinus er bønnen menneskets største energi- og kraftkilde, ligesom den også kan vejlede os i livets mange valgsituationer. I sin bredeste definition er bøn al livsoplevelse og vekselvirkning med omverdenen eller det os omgivende levende univers, guddommen.”
Kontakten til den åndelige verden
Kontakt til skytsengle, guider, åndelige vejledere og afdøde ved mediumisme og clairvoyance. Lavpsykiske og højpsykiske evner. Livets intuitive vejledning ved bøn og meditation. Korrespondance med den åndelige verden ad telepatisk vej ved egen tankekoncentration, ved bøn og samtale med Gud eller Universet. Vi taler også med den åndelige verden igennem “livets direkte tale” i den ydre, fysiske verden.
Ole mit 11 Jahren und Martinus im Jahre 1959 im Martinus Center in Klint bei Nykøbing Seeland, Dänemark.
Bøn, kreativitet og seksualitet
Al livsoplevelse er bøn, dvs. kommunikation med Guddommen. Al livsoplevelse er seksualitet, fordi alle levende væsener stræber efter behag og søger at undgå ubehag. Al kreativitet er medskabelse i universets store skabelse.
Overgangen til og fra den åndelige verden er et af livets mysterier. Hvad sker der, når vi dør? – Hvordan inkarnerer vi? – Hvor befinder vores bevidsthed sig om natten? – Hvordan korresponderes der mellem den fysiske og den åndelige verden? – Martinus kommer med helt klare forklaringer på disse fænomener og giver os et overblik, som gør det muligt at forstå de mange oplevelser som menneskene gennem historien har berettet om.
Alt, der ligger hinsides døden, er mystik. Den åndelige verden en gåde for de fleste. Den fysiske krop er en bro, hvor tankebilleder går frem og tilbage. Der findes en mediumistisk kontakt til det åndelige plan, men den naturlige kontakt finder sted igennem bønnen.
Martinus bog “Bønnens mysterium” handler om “Bøn som videnskab. www.martinus.dk
”Kontakten mellem den fysiske og den åndelige verden”.
Søvnen er dødens lillebror. Vi er i den åndelige verden under søvnen og døden, ved besvimelse og bedøvelse. Kontakt til skytsengle og afdøde i drømme og ved trance, mediumisme eller clairvoyance. Korrespondance med den åndelige verden ved egen tankekoncentration, ved bøn og samtale med Gud eller Universet. Vi taler med den åndelige verden gennem “Livets direkte tale” i den fysiske verden.
Glæden ved at leve, glæden ved at dø
Ved forståelse af livet og dets love kan man gradvist opbygge en mental suverænitet, der sikrer, at man kan føle glæde i både medgang og modgang. Ethvert menneske dør på det bedste og mest kærlige tidspunkt. Søvnen er dødens lillebror. Kontakten til skytsengle og de afdøde i drømme og ved mediumisme og clairvoyance.
Ole Therkelsen (geboren 1948), Chemieingenieur und Biologe, schreibt auf der Basis seines lebenslangen Engagements für die Martinus Kosmologie. Er hat in fünfzehn Ländern in sechs unterschiedlichen Sprachen über 2.000 Vorträge über die Kosmologie gehalten. Viele dieser Vorträge können auf www.oletherkelsen.dk gehört werden
Clairvoyance, mediumisme og intuition
Hvordan er korrespondancen mellem den fysiske og den åndelige verden? – Kontakt til skytsengle, åndelige vejledere og afdøde i drømme, ved mediumisme og clairvoyance. Lavpsykiske og højpsykiske evner. Bøn og meditation.
Rejsen igennem dødsriget. Vi skal lære at se på døden som en ven. Ethvert menneske dør på det mest kærlige tidspunkt. Søvnen er dødens lillebror. Den første sfære efter døden består af forestillinger om himmel og helvede. Livet i de højere åndelige verdener. Livet i den indre åndelige verden før genfødslen, der er en automatisk eller instinktiv proces.
Korrespondance med den åndelige verden ved egen tankekoncentration, bøn og samtale med Guddommen.
Vi taler med den åndelige verden igennem intuitive impulser og “livets direkte tale”.
Bag den fysiske verden findes en åndelige verden. Hvordan fungerer vores kontakt med skytsengle og åndelige vejledere? Har vi kontakt til afdøde i drømme, ved mediumisme og clairvoyance? Vi kan lære os at korrespondere med den åndelige verden ved egen tankekoncentration, bøn og meditation – og blive mere åbne for intuitive impulser og forståelsen af “livets direkte tale”.
Ole Therkelsen foran Martinus’ symbol nr. 12, Det evige verdensbillede, hovedsymbolet, i foredragssalen i Martinus Center Klint
Hvorfor advarer Martinus mod meditation?
Martinus kan ikke generelt anbefale meditation, fordi der er en lille risiko ved det. Hvis det f.eks. går galt i 1% af tilfældene med meditation, så har Martinus jo et medansvar ved at anbefale meditation. I parentes skal jeg bemærke, at Martinus selv ikke bruger ordet eller begrebet ”Kundalini” i sin litteratur. Martinus har udviklet sig egne sprogbrug.
Kundalini
Men på en båndoptagelse (29.09.1975) siger Martinus: ”De, der studerer de kosmiske analyser, det bliver de allerførste, der kommer ud af karmaen. Det er da klart. Og der begynder de kosmiske glimt. For der skal KOSMOLOGItil for at danne den kosmiske hjerne til. Når man får kosmiske energier ind i hjernen, før man er moden, – uden man har lært KOSMOLOGI,så er det, man bliver tosset. Men mine analyser de træner den kosmiske hjerne op. Når I læser kosmiske analyser, så er det jo ikke den fysiske hjerne, der er i gang. l har sikkert mærket, at når I begynder på nogle nye ting, så bliver I trætte. Ting, I slet ikke ville blive træt af, hvis det var andre bøger. Men når man lærer kosmiske ting, så bliver man søvnig i begyndelsen. Det er jo, fordi det er den hjerne, der skal trænes op til at modtage, og som kan gå i forbindelse med de kosmiske stråler. Og så er det, at når de kommer ind i en slags stemning, ekstase, eller spekulation, så kan det slå ned, og de får et kosmisk glimt. Og det bliver så oftere og oftere og til sidst bliver det jo ikke mere … så kommer hele hjernen ind. Det opstår samtidig med, at de poler kommer i balance. Og det er jo det, teosofferne kalder kundalini, ‐ tror jeg.
CITAT fra LIVETS BOG 6, stk. 2000-2009 > hentet fra martinus.dk > læs i værket.
Den kosmisk set livsfarlige meditation
2000. I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes.Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste.Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig.Den kan ødelægge væsenets nuværende liv og give det en gene heraf i det næste.Denne kunstige vej til de højere tilværelsesplaner eller til en højere form for oplevelse af livet koncentrerer sig i særlig grad under det, vi udtrykker ved begrebet “meditation”.Meditation vil igen sige det samme som dette, at man sætter sig i enrum og former sine tanker meget smukke, kærlige og humane.Man træner sig således dagligt i denne tankeindstilling.Og hermed kan man virkelig under en sådan længere træning i from tænkning komme til at opleve et pludseligt nedslag af meget høje kosmiske kræfter i den fysiske bevidsthed, uden at denne er blevet modnet hertil igennem praktisk væremåde.Dette nedslag består af de kræfter, der på normal og ufarlig måde automatisk giver nedslag i individets hjerne og fysiske dagsbevidsthed, når det ved normal udvikling har nået den fuldkomne grad af uselviskhed eller næstekærlighed.Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene.Den må blive til praktisk væremåde.I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus.
Kosmisk bevidsthed er det samme som “den hellige ånd” eller “Guds bevidsthed”
2001. For at få klarhed over denne kunstige vej til kosmisk illumination eller glimt eller en akut forbindelse med de kosmiske kræfter, må vi først og fremmest lære at forstå, hvad disse kræfter repræsenterer.De kosmiske kræfter repræsenterer de allerhøjeste bevidsthedslag, de allerhøjeste tankearter og dermed den allerhøjeste viden i universet.Dette ocean af guddommelig viden udgør i virkeligheden det, der i Bibelen har fået udtrykket “den hellige ånd”.Det er det ocean af materie, der vibrerer i en særlig bølgelængde og kan opfattes af en hjerne, der kan blive indstillet på denne bølgelængde.Da dette ocean er tilværelsens allerhøjeste bevidsthedslag og rummer al eksisterende viden, er det således i virkeligheden det samme som “Guds bevidsthed”.Permanent og på normal måde at opleve dette ocean af viden er det samme som at få “kosmisk bevidsthed” og dermed blive “ét med Gud”.Det er dette bevidsthedslags naturlige nedslag i et væsens bevidsthed og den heraf affødte permanente kosmiske oplevelsesevne og kosmiske bevidsthed, der udgør den store organiske indvielse, vi i Livets Bog kender under begrebet “den store fødsel”.
Hvorfor livstemplets allerhelligste må være fundamentalt beskyttet
2002. Men dette højeste bevidsthedslag, selve Guds bevidsthed, er jo livstemplets allerhelligste.Ligesom det i jødernes fysiske tabernakel eller tempel var livsfarligt at betræde det allerhelligste, således er det altså også ganske livsfarligt at betræde livstemplets allerhelligste.Her må man have ypperstepræstens isolerende kåbe på for at undgå den livsfarlige eller dræbende kraft, der er nedlagt som værn imod, at ufærdige væsener trænger ind i de højere verdeners sfærer og her besudler den rene guddommelige atmosfære med deres endnu ikke aflagte selviske og dyriske tendenser.Denne højeste verden kunne så aldrig blive nogen højeste verden, men måtte blive en blandet verden, en verden i hvilken der var de samme ufærdige, ukærlige og dræbende tilstande som dem, der endnu behersker det jordiske, fysiske tilværelsesplan.Så måtte man også her have krigsskuepladser, hospitaler og fængsler akkurat som på det jordiske plan.Men dette kan ikke finde sted takket være de evige love for livsoplevelse.Indgangen til livstemplets allerhelligste er fundamentalt beskyttet.Alle, der ikke har “bryllupsklædningen” på, bliver kastet tilbage til den sfære, hvor de hører hjemme.
Den absolut eneste sande vej til “den store fødsel” eller livstemplets allerhelligste
2003. Hvordan kan man da ad kunstig vej komme så meget i berøring med det guddommelige plan eller de allerhøjeste kræfter, at der ligefrem kan være fare på færde for at miste sin åndelige førlighed? –Som vi allerede igennem dette værk har lært, fører der kun én absolut vej til de højeste verdener, til kosmisk bevidsthed eller den store fødsel.Denne vej er den totale udrensning af bevidstheden af de dyriske tendenser eller det såkaldte “onde” således, at den totale næstekærlighed er blevet det absolut primære i hele ens manifestation og livsførelse.Men denne udrensning og totale omskabelse af sig selv fra dyr til menneske er ikke noget, der kan gøres ved en øjeblikkelig viljesakt på samme måde, som man ved den kan stå og gå eller klæde sig på sådan eller sådan.Men ved en permanent praktisering i at gøre det gode, ved at træne sig i at tænke godt om dem, der forfølger og hader en, ved at bede om tilgivelse for den vrede, hvis udtryk man ikke magtede at forhindre, ved at leve for at tjene andre levende væsener og således kort og godt helt at være indstillet på at være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med, da forvandles man på en ganske naturlig måde i kontakt med naturens egen skabemetode.Naturen gør ikke noget i spring, men hæver enhver ting ved sine små hårfine udviklingstrin fra det ene stadium til det andet.På samme måde må dyrets forvandling til menneske også være.Ved denne udviklingsproces foregår forvandlingen ikke stærkere, end at de latente kosmiske organer eller hjerneområder i tilsvarende grad bliver omdannede og tilpassede til de svingninger, som de højeste energier fremtræder i.
Når væsenet ad kunstig vej kommer i berøring med de kosmiske energier
2004. Hvis et væsen på en eller anden måde udenom de ovennævnte principper, altså på en eller anden kunstig måde søger forbindelse med de kosmiske energier, kan der pludselig udløse sig en kontakt mellem væsenets hjernevibrationer og disse nævnte kosmiske energier.Disse slår da som et lynglimt ned i væsenets bevidsthed og fremkalder her en slags sjælelig kortslutning, idet væsenets hjerneorganer og følelsestilstand slet ikke er modne eller udviklede nok til denne forbindelse med de allerhøjeste mentale eller psykiske energier.Væsenets ufærdige sider, navnlig forfængelighed, træder nu stærkt frem.Det er netop i de fleste tilfælde denne mentale energi, der i skjult eller camoufleret tilstand har fremkaldt den ulykkelige forbindelse med de kosmiske kræfter.Væsenet får i værste tilfælde storhedsvanvid, bliver voldsom fanatisk indstillet.Det tror undertiden, at det er Kristus, er blevet verdensgenløser eller på anden måde er en ualmindelig stor ånd.Det er meget vanskeligt at hjælpe et sådant væsen tilbage til dets åndelige førlighed, til en sund og fornuftig indstilling.Og dets nerver bryder da som regel tilsidst helt sammen, og væsenet ender i mildeste tilfælde på en nerveklinik og i værste tilfælde på et sindssygehospital.
Hvilke mennesker der søger kunstige veje til indvielse
2005. Hvilke mennesker søger fortrinsvis kunstige veje til indvielse? –Det er mennesker, som i sig nærer stor ærgerrighed og forfængelighed udløst i et meget stort begær efter at blive andre mennesker overlegne, men som i deres stræben herefter ikke har kunnet nå dette deres ønskers mål på det rent materielle plan.De var nemlig ikke modne nok hertil.Og i skuffelsen herover søger de meget ofte at få det utilfredsstillede forfængelige begær tilfredsstillet på det åndelige eller religiøse område.De ønsker således her at kunne spille rolle, gøre sig overlegent gældende, men uden i virkeligheden at besidde den absolutte uselviskhed eller grad af næstekærlighed, der her er den absolut eneste vej til indvielse eller åndelig storhed.Det er således ikke så meget deres moralske begær, som det er deres forfængelighed, de søger at få tilfredsstillet.De søger derfor meget ofte frem til at spille rolle i åndelige bevægelser.De søger mod mystiske oplevelsesevner, spiritisme og “okkulte” skoler.De vil gerne tilegne sig clairvoyante og andre psykiske evner, evner som i virkeligheden hører fortiden og det primitive udviklingstrin til, og som derfor nu hos almenheden forlængst er blevet til intetsigende rudimenter.De arbejder med pendulsvingninger, automatskrift, trancetaler og hypnose.De søger yogaskoler og mystikere og håber herigennem at kunne nå frem til at blive “indviet”.Meget godt kan naturligvis læres indenfor disse foreteelser rent bortset fra den skrækkelige fare for åndelig afsporing, man her bliver udsat for, men den virkelige fuldkommengørelse, der afføder den absolut organiske indvielse eller den store fødsel til kosmisk bevidsthed, er ligeså umulig at opnå her, som det er umuligt for et lille barn pludselig at blive til et voksent menneske.
Der findes absolut ingen genvej til “den store fødsel”
2006. Vi skal ikke her komme ind på alle de ubehagelige oplevelser og afsporinger, besættelser, begrebsforvirringer og nervesammenbrud, som uvægerligt danner bagtrop og almen atmosfære i disse forsøg på at skabe genveje til fuldkommenheden eller den organiske indvielse, til oplevelsen af den endelige livets mening med væsenet: det fuldkomne menneske i Guds billede.Men det er vor opgave at pointere, at vejen til det fuldkomne menneske, vejen til den store fødsel absolut ikke har nogen som helst genvej.Hvis der fandtes en sådan, ville det være ganske unaturligt, at denne vej ikke var for alle mennesker.Hvorfor skulle nogle væsener have en længere vej til fuldkommenheden, opfylde flere vanskelige betingelser end andre for at opnå det samme færdige resultat? –I al den øvrige naturens orden forekommer der ikke i noget som helst tilfælde en sådan meningsløshed eller tåbelighed.Her er alle de eksisterende bevægelser led i et logisk, hvilket vil sige absolut nyttigt formål.Vi ser ikke her noget tilfælde af, at der f.eks. findes genveje til at blive voksen.Et barn på ti år kan ikke nå tyveårsalderen uden ved at passere de resterende ti år.Man kan ikke blive tyve år ved kun at opleve ti, sytten eller nitten år.
En spørgetime om begravelse, bisættelse og balsamering blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 23. september 2004. Ifølge Martinus er bisættelse med balsamering langt at foretrække fremfor almindelig jordfæstelse, begravelse og ligbrænding.
Begravelse, ligbrænding og balsamering
“Fremtidens begravelse eller jordefærd vil ikke blive en sørgefest, men derimod en glædes- og takkefest for livets evige beståen”.
Se VIDEO-FILM om emnet begravelse, ligbrænding og balsamering
Klassisk spørgetime med Ole Therkelsen i Martinus Center Klint. 17.07.2014
Spørgetime om tid, reinkarnation, insemination, transplantation, udviklingsbaner, ligbrænding og balsamering.
Almindelig jordfæstelse, ligbrænding, kremering eller balsamering
Selv om almindelig begravelse er et mindre onde end ligbrænding, er det imidlertid heller ikke en ideel løsning, for her overgiver man også et helt univers til en voldsom undergang med tilhørende massedrab ved ligets forrådnelse. Martinus udtalte, at forrådnelse var noget af det laveste eller simpleste. Men hvis man skulle vælge mellem ligbrænding og almindelig jordfæstelse, svarer han: “Af disse to nævnte opløsningsformer vil den almindelige begravelse være det mindste onde og derfor at foretrække.” (Svar nr. 2, Kontaktbrev 13. jan. 1950).
Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”
Ligbrænding og begravelse
Både ligbrænding og begravelse indebærer en tilintetgørelse af animalske mikrovæsener, og de er begge højst ufuldkomne foreteelser, der kun er foreløbige foranstaltninger i vor ufærdige kultur.
Martinus: “I en kommende højere fremtidskultur vil man derfor i kraft af den langt højere respekt for alt levende, man her har, lade ethvert lig “bisætte”, hvilket vil sige: undergå en proces i kraft af hvilken stoffets liv får lov til at uddø på en naturlig måde. Ved en hermetisk isolation fra alt, hvad der kan frembringe forrådnelse, og ligeledes fra uheldig temperatur og brand, ja fra alt, hvad der kan frembringe en unaturlig opløsning, vil man skabe betingelser for, at stoffet eller liget kommer til at overgå fra sin animalske tilstand til den mineralske og først her blive hjulpet til opløsning ad kunstig vej.” (Svar nr. 1, Kontaktbrev 13. jan. 1950).
10.1 Bisættelse og balsamering i den gamle og den ny verdenskultur
Et nyt tema i fremtidens høje verdenskultur vil være, hvordan man bedst kan praktisere kærlighed til livet i mikrokosmos – også til det mikroliv, der fortsat måtte findes i liget efter dødens indtræden.
Martinus skriver, at det ville være forkert af ham og forræderi mod livets virkelige sandhed, hvis han gik uden om de felter, hvis analysering måtte forekomme ubehagelig og kedelig. Den ny verdensmoral skal netop frigøre mennesker fra de forestillinger, der ligger til grund for fejlagtig levevis og forkerte vaner, også selv om disse vaner måtte være god tradition, skik og brug, religion eller levebrød. (Bisættelse, kap. 135).
At stimulere mennesker til at udvise større næstekærlighed over for livet i mikrokosmos hørte ikke med til Bibelens opgave, det hørte med til det “meget”, som Jesus godt kunne fortælle, men som hans samtidige endnu ikke kunne bære, hvorfor det måtte vente til “talsmanden den hellige ånds komme” – i form af Martinus Åndsvidenskab. Det kræver en fuld indvielse i mikrokosmos at kunne analysere forholdene omkring kærlighed til mikrokosmos. Martinus skriver, at når man får fuld kosmisk bevidsthed, bliver man tredobbelt indviet, man bliver indviet i alle tre kosmos: mikro-, mellem- og makrokosmos. (LB6 stk. 2117).
10.2 Hvorfor fraråder Martinus ligbrænding?
Vi dør, når hjertet holder op med at slå. Når iltforsyningen gennem blodet hører op, dør organerne og cellerne samtidigt med os. Med sine kosmiske evner kunne Martinus imidlertid iagttage, at der i liget stadig findes en astral udstråling fra levende animalske mikrovæsener. Når disse mikroindivider under celleniveau stadig indeholder en “stråleformig materie”, er det udtryk for bevidsthed, tanker og viljeføring i den fysiske verden.
Lige så grusomt, som det er at brænde mennesker levende på bålet, er det at brænde disse mikrovæsener ved ligbrænding. Ved ligbrænding overgiver man et helt univers til en voldsom og unaturlig undergang, hvor myriader af levende væsener får en rædselsfyldt og smertelig død. Ifølge de kosmiske analyser er ligbrænding “en uhyrlig voldshandling”. (Bisættelse, kap. 9 og 87).
Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente
Læs mere om begravelse, ligbrænding, balsamering og bisættelse i bogen Martinus og den ny verdensmoral af Ole Therkelsen
For bedre at kunne forestille sig forholdene i mikrokosmos under en ligbrænding har Martinus udmalet, hvordan vi mennesker ville opleve det, hvis vort makroindivid jordkloden kom i brand f.eks. ved sammenstød med et fremmed himmellegeme. Det ville for mennesker og dyr udløse rædselsscener uden noget tidligere sidestykke, inden alt organisk liv til sidst ville blive opslugt af en altomfattende verdensbrand. Mennesker og dyr ville i en afsindig skræk som jaget vildt styrte frem og tilbage uden nogen mulighed for at flygte. (Bisættelse, kap. 91).
Den videnskabelige udvikling vil afføde en større hensyntagen til mikrovæsenernes liv, og man vil efterhånden også holde op med at bruge vokslys, tællelys og stearinlys indeholdende animalske fedtstoffer. (Bisættelse, kap. 81 og 176). Martinus anser jordolie for at være helt mineraliseret, og man må derfor foretrække at brænde lys fremstillet af produkter fra den petrokemiske industri.’
Martinus holder sit sidste foredrag ved sin 90 års fødselsdag i Falkoner Center august 1980
10.3 Skæbnemæssige konsekvenser ved mishandling af mikrokosmos
Man bør undgå ligbrænding – ikke kun for mikroindividernes skyld – men også for sin egen skyld. Ifølge skæbneloven er man selv beskyttet i samme grad, som man beskytter andre. Denne individuelle grad af beskyttelse afhænger helt af ens egen bevidsthedsmæssige struktur og moralske udviklingstrin. Hvis man lader sit lig brænde, bliver konsekvensen ifølge elektrisk-magnetiske forhold i bevidstheden eller auraen, at man ikke selv er beskyttet mod skoldninger og brandulykker i kommende liv.
Når Rudolf Steiner og store åndelige personligheder i Østen har ladet sig brænde, er det altså udtryk for, at de ikke har været indviet i mikrokosmos og ikke haft fuld kosmisk bevidsthed.
De mennesker, der i dag tager afstand fra ligbrænding, har formentlig selv i tidligere liv været udsat for skoldning, brandulykker og ligbrænding. Selv om de ikke kan huske de tidligere liv, er resultatet af disse oplevelser alligevel indbygget i deres personlighed, så de helt spontant og naturligt tager afstand fra ligbrænding. Det er analogt med, at de mennesker, der i dag er pacifister af hjertet, er de mennesker, der i tidligere liv har oplevet mest lidelse i krig.
Martinus’ 90-års fødselsdag (11. aug.) fejres i Falkonercentret. 1200 deltagere. Martinus’ sidste offentlige fremtræden. Martinus forlader salen sammen med Mischa Lim. *** Local Caption *** Martinus, Mischa Lim
10.4 Almindelig begravelse eller ligbrænding?
Selv om almindelig begravelse er et mindre onde end ligbrænding, er det imidlertid heller ikke en ideel løsning, for her overgiver man også et helt univers til en voldsom undergang med tilhørende massedrab ved ligets forrådnelse. Martinus udtalte, at forrådnelse var noget af det laveste eller simpleste. Men hvis man skulle vælge mellem ligbrænding og almindelig jordfæstelse, svarer han: “Af disse to nævnte opløsningsformer vil den almindelige begravelse være det mindste onde og derfor at foretrække.” (Svar nr. 2, Kontaktbrev 13. jan. 1950).
Både ligbrænding og begravelse indebærer en tilintetgørelse af animalske mikrovæsener, og de er begge højst ufuldkomne foreteelser, der kun er foreløbige foranstaltninger i vor ufærdige kultur.
Martinus: “I en kommende højere fremtidskultur vil man derfor i kraft af den langt højere respekt for alt levende, man her har, lade ethvert lig “bisætte”, hvilket vil sige: undergå en proces i kraft af hvilken stoffets liv får lov til at uddø på en naturlig måde. Ved en hermetisk isolation fra alt, hvad der kan frembringe forrådnelse, og ligeledes fra uheldig temperatur og brand, ja fra alt, hvad der kan frembringe en unaturlig opløsning, vil man skabe betingelser for, at stoffet eller liget kommer til at overgå fra sin animalske tilstand til den mineralske og først her blive hjulpet til opløsning ad kunstig vej.” (Svar nr. 1, Kontaktbrev 13. jan. 1950).
Martinus arbejder med et af symbolerne
Naturmenneske eller kulrutmenneske
Mange vil her indvende, at det naturlige er, at liget skal forgå ligesom i naturen. Men Martinus har i den forbindelse udtalt: “I fremtidens kultursamfund kaster man ikke sit lig på lossepladsen.” (Kosmos nr. 13/14-1981, side 164).
Vi er jo ikke længere naturmennesker, men kulturmennesker. Der er stor forskel på primitiv natur og højtudviklet kultur. Martinus forklarer, at man kun har ansvar der, hvor man har indflydelse. Dyret har ingen indflydelse på, om dets kadaver rådner op, men mennesket har indflydelse på, hvad der skal ske med dets lig. Man kan skrive sit testamente og dokumentere sine begravelsesønsker, ja man kan på forhånd aftale med en begravelsesforretning om sin egen bisættelse og evt. balsamering.
L’intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus estl l’auteur de “Le Troisième Testament” (La suite de la Bible). www.martinus.dk
10.5 Er det en bedre ide at give sit lig til vilde dyr?
Der findes eksempler på, at lig bliver overladt til vilde dyr, men kosmisk set er det ikke gunstigt, at liget bliver ædt af hyæner, gribbe, fisk, insekter, orme og andre ådselædere. De højtudviklede mikrovæsener i liget vil få en voldsom død under nedbrydningen i dyrenes fordøjelseskanal, hvor de vil blive dræbt ved en smertefuld proces. – Nej, menneskets lig skulle helst ikke bisættes i hverken dyrs eller bakteriers fordøjelsessystem. Man kan få et indblik i disse mikrovæseners lidelser ved at læse om drabet på A-livsenhederne i fordøjelsessystemet i Den ideelle føde og i DEV4 symbol nr. 38.
Den russiske forfatter og vegetar Leo Tolstoj (1828-1910) sagde, at kødspisere var omvandrende kirkegårde, fordi dyrenes lig blev bisat i deres kroppe. Han sagde også, at der ville være slagmarker lige så længe, som der fandtes slagterier på jorden!
Jacob og Ole Therkelsen og Martinus 15. juli 1959 i Martinus Center Klint
10.6 Hvad sker der med mikroindividerne i liget efter dødens indtræden?
For at forklare mikroindividernes skæbne bruger Martinus analogier fra en verden, hvor vi selv optræder som mikroindivider. Han skriver blandt andet i bogen Bisættelse, at hvis jordkloden døde, ville dens jeg slippe det fysiske legeme uden at skabe nogen unaturlig død eller særlig forvirring for jordens mennesker. For jordkloden ville dødsprocessen opleves som nogle “minutter”, mens der for menneskene ville være tale om århundreder. De ville derfor få rigelig tid til at leve deres liv naturligt til ende, hvorefter de ikke mere ville blive genfødt på denne planet. Kvaliteten af livet i jordklodens lig vil efterhånden synke, livsbetingelserne vil blive mere grove og robuste, hvorefter lavere, primitive og robuste væsener vil inkarnere i dette livsrum. Til sidst ophører betingelserne for alt organisk liv, og den er blevet til et mineralsk klodelig – ligesom månen. (Bisættelse, kap. 94).
Ligesom jordklodens naturlige undergang eller opløsningsproces ikke forårsager nogen for tidlig død, lidelse og lemlæstelse for mennesket, sådan vil menneskets egen naturlige død og opløsningsproces heller ikke skabe en abnorm tilværelse for mikroindividerne i liget, skriver Martinus videre. (Bisættelse, kap. 95). – Mikroindividerne vil ganske uantastet leve deres liv videre indtil en naturlig død, hvorefter de ikke vil genfødes i den af jeget forladte organisme. Det giver plads for inkarnation af gradvis lavere og lavere livsformer i den døde organisme. Det er også en kærlig handling at stille sit afsjælede legeme til rådighed som livsrum for disse lavere livsformer. I det omtalte kap. 95, der blev skrevet i 1935. (Kosmos nr. 2/1935), bruger Martinus ordet “forrådnelse” i en betydning, der omfatter organismens egne naturlige henfalds- og opløsningsprocesser, i modsætning til dagens videnskabelige definition af forrådnelse som en anaerob bakteriel nedbrydningsproces.
Hornborg Kirke, Hornborg sogn, 12 km vest for Horsens
Hvorfor ikke almindelig jordfæstelse eller begravelse
Den forrådnelse, der finder sted i liget på grund af mikroorganismer, hører ikke med til den rigtige mumificerings- eller mineraliseringsproces. Forrådnelse er faktisk som en langsom ligbrænding, da liget bliver “forbrændt” i mikroorganismernes fordøjelse og stofskifte. Analogt hermed siger vi også, at vi i vort stofskifte “forbrænder” så og så mange kalorier om dagen. Denne talemåde skyldes, at når der ved forbrænding af organisk materiale er ilt (O2) til stede, bliver slutprodukterne vand og kuldioxid (H2O og CO2), ligesom ved forbrænding af træ og olie.
Når bakterierne formerer sig i liget og fortærer det, er det med et billede fra vor verden at sammenligne med, at jordkloden ved sin død trak sit jeg bort, hvorefter den ville blive invaderet af grusomme uhyrer, rovøgler og dinosaurer, der ville gå løs på mennesker og dyr for at æde dem op, uden at de kunne forsvare sig eller flygte.
Gravsten for Jacob Therkelsen, 8762 Flemming, på Hornborg Kirkegård
10.7 Mumificering er den ideelle løsning
Martinus forklarer, at når døden indtræder, trækker jeget sin “stråleformige” materie ud af den fysiske organisme. (LB2 stk. 595). Herefter starter en nedbrydning af liget, hvorved den animalske materie gradvist vil blive forvandlet til mineralmaterie. Når denne mineraliseringsproces foregår på naturlig måde uden bakteriel forrådnelse, vil denne totale mumificering ifølge Martinus finde sted i løbet af en periode på 20-40 år. Mineralske materier eller mineralske livsenheder kan ikke føle smerte, da de ikke har nogen livsoplevelse på det fysiske plan, og det er også grunden til, at de forekommer os at være døde. Det eneste, der kan brændes uden at skabe konflikt med livsloven, er mineralsk stof og mineraliseret organisk stof som f.eks. kul og jordolie.
Den ideelle bisættelse i naturen er “mumificering”. Når man i naturen kan finde velbevarede lig eller mumier, hænger det sammen med, at forrådnelsesbakterierne er blevet hæmmet i deres formering, hvilket kan ske under særlige forhold med tørke, kulde, salt, syre osv. Et specielt eksempel ser vi med de velbevarede moselig, hvor bakterier ikke har kunnet leve i det sure mosevand, og hvor garvesyren tillige har været med til at beskytte eller garve huden. Her i Danmark er Tollundmanden og Gravballemanden gode eksempler på velbevarede over tusind år gamle mumier. (Museum i Silkeborg og i Aarhus).
Når de gamle ægyptere balsamerede, forsøgte de at hindre bakterier og svampe i at trænge ind fra de ydre overflader ved en behandling med olier, harpiks, salt og lignende. De fjernede mave- og tarmsystemet, der jo er en ren bakteriebombe, der eksploderer, når døden indtræder. Forskellige udtagne organdele kunne opbevares i krukker med opløsninger eller olier, som også hindrede bakterievækst.
Ole Therkelsens forældre Herdis og Jacob Therkelsen. gravsten på Hornborg Kirkegård, 8762 Flemming
Mumificering er naturens balsameringsmetode
Medmindre vi har visse infektionssygdomme, f.eks. blodforgiftning, har vi kun bakterier på de ydre overflader: hud, slimhinder, fordøjelseskanalen og luftveje. Fordøjelseskanalen er også at betragte som en ydre overflade, da den som et rør går fra munden til endetarmsåbningen. I tyktarmen er der særligt mange bakterier, og ideen med balsamering er at inaktivere bakterierne og hindre dem i at formere sig og invadere de indre dele af organismen med en hurtig forrådnelse til følge. Dette problem kendes også fra fiskerkuttere langt fra land, hvor man allerede til søs må sprætte fiskene op og fjerne mave og tarm, for at de ikke skal gå i forrådnelse, inden man når i havn.
For at opnå en mumificeringsproces uden forrådnelse må bakterierne stoppes eller fjernes. Ved opgravning af lig i forbindelse med retssager i USA er det konstateret, at flere uger gamle lig undertiden kan være meget velbevarede, hvis de pågældende personer havde været i antibiotikabehandling lige før døden.
I Danmark tillader loven imidlertid ikke anvendelse af antibiotika til balsamering. Af frygt for, at der skal opstå resistente bakterier, er man meget restriktiv med brugen af antibiotika. I specielle tilfælde kunne man forestille sig, at man kunne blive behandlet med antibiotika, når døden var nært forestående, da det er meget sværere at fordele et antibiotikum i kroppen efter dødens indtræden.
Kemiker Ole Therkelsen med reagensglas på Det Tekniske Universitet, 1967
10.8 Balsamering med formalin
Formalin er en fortyndet opløsning af formaldehyd i vand. Formalin omtales normalt ikke som et antibiotikum, men ud fra den synsvinkel, at det stopper bakterievækst i liget, kunne man godt kalde det et kraftigt og bredspektret antibiotikum.
Formaldehyd er et meget reaktionsdygtigt lille organisk molekyle med formlen HCHO, der har det internationale navn metanal.
Ved balsamering pumpes ca. 10 liter fortyndet formalin ind i en blodåre, for at det kan fordele sig i liget via blodkredsløbssystemet. Et lig kan derfor vanskeligt balsameres efter dissektion.
Balsamering med formalin
Her vil man måske indvende, at det er ukærligt at dræbe eller stoppe bakterierne med formalin. Men det er et mindre onde at stoppe opformeringen af de lavtstående bakterier på de ydre overflader end at lade myriader af højtudviklede, animalske livsenheder i de indre dele få en voldsom død ved forrådnelse.
Efter balsameringen skal liget holdes hermetisk adskilt fra omgivelserne, f.eks. i en tilloddet zinkkiste eller som i Sverige i en tilsvejset solid plasticsæk. Selv om der er fugtighed i liget, vil en række organiske henfaldsprocesser alligevel skride frem, og efter en længere årrække vil noget saltvand skille sig ud og efterlade en mineraliseret mumie uden animalsk liv. Efter 20-40 år vil liget være helt mineraliseret, hvorefter det godt kan begraves. Balsamering og henstand i mausoleer er således ikke nogen hindring for, at stoffet i liget igen kan komme over i naturens kredsløb.
Den 13.08.1978 præsenterer en glad Martinus forsiden til sin bog “Det Tredje Testamente” med undertitlen “Den intellektualiserede kristendom”
10.9 Er der ikke tale om kunstig forlængelse af liv ved balsamering?
Ved balsamering opretholdes de naturlige betingelser for et fortsat liv i liget. Der er ikke tale om kunstig forlængelse af livet for mikrovæsenerne, de undgår blot en unaturlig forkortelse af livet ved forrådnelse. De animalske livsenheder er nemlig sunde og raske, og ligesom vi mennesker helst ikke vil slås ihjel før tiden ved voldsomme katastrofer, når kloden dør, så er filosofien den, at disse mikrovæsener også gerne skulle have lov til at leve deres liv naturligt til ende.
10.10 Er formalin ikke meget giftigt?
Formaldehyd er at af de mindste organiske molekyler, der findes: HCHO. Det er derfor meget reaktivt. Det kan adderes til frie aminogrupper, og det kan polymeriseres til store plastlignende molekyler. Formaldehyd er så reaktivt, at al indsprøjtet formalaldehyd i et balsameret lig vil indgå i kemiske reaktioner og derved ændre struktur og blive bundet, så intet formaldehyd vil undvige kisten til grundvandet eller jorden på kirkegården.
Formaldehyd er giftigt for levende organismer, organer og celler, men ikke for døde celler. Formalin kan derfor hindre bakteriernes indtrængen, formeringen og vækst i liget. Under celleniveau er de fleste molekyltyper ganske uberørte af formaldehyd. Formaldehyd reagerer ikke med de to store stofgrupper, kulhydrater og fedtstoffer. Det adderer sig især til frie aminogrupper, som findes i den tredje store stofgruppe: proteiner. Men ved denne addition til de frie aminogrupper er der ikke tale om, at organeller, polymolekyler, makromolekyler og mindre molekyler nedbrydes, splittes ad eller forbrændes, der er snarere tale om, at der laves en beskyttende hinde eller struktur. Behandling med formalin er mere skånsom end de voldsomme processer, der sker ved nedbrydning, ligbrænding og forrådnelse, hvor stort set alle molekyler bliver “dræbt” eller destrueret ved sønderdeling til vand, kuldioxid, ammoniak, metan, svovlbrinte og andre små molekyler.
Det er forståeligt, at mange rent følelsesmæssigt reagerer stærkt mod at blive balsameret. Men alle organer og celler er allerede døde før behandlingen med formalin, og de oplever derfor ingen lidelse i den forbindelse. – Ville det mon være mere tiltalende at tænke på rådne, stinkende, ugegamle lig end på velbevarede anatomiske præparater i formalin? – I anatomiske studiesale og zoologiske museer anvendes også sprit til opbevaring af præparaterne, men princippet er det samme, formalin og sprit virker desinficerende. – Man kunne jo spørge sig, om danskerne mon ikke ville være mere positivt indstillet over for balsamering, hvis de kom til at ligge i sprit i stedet for formalin?
Martinus med udkast til forside af “Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede kristendom. Vanløse Alle 26, den 13 august 1978.
10.11 Er der skæbnemæssige konsekvenser ved at overgive sit lig til forrådnelse i jorden?
Martinus mener, at balsamering med formalin er højt hævet over ligbrænding og den almindelige begravelse mht. udfoldelse af humanitet og kærlighed over for mikrovæsenerne. Men når man ikke kender til ligets struktur, overlader man det roligt til ligbrænding og forrådnelse i jorden. Interessant er det, at Martinus tog denne problemstilling op i Efterskrifti det allersidste, som han i dagene lige før sin bortgang skrev på sin helt nye Philips-computer.
Martinus: “Men det levende i organismen er en evig realitet, medens den fysiske krop er en meget sårbar og forgængelig, timelig realitet. Den bliver let udsat og læderet, dels ved ulykke og mord, dels ved alderdom. Og menneskene ser da denne krop som livløs og kalder den et “lig” og tror i stor udstrækning, at dette lig er det før så “levende væsen”. Da menneskene endnu ikke kender ligets struktur, gives det til forrådnelse i jorden eller til opløsning i ild.” (Efterskrift, Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 142).
På et spørgsmål om den karmiske eller skæbnemæssige virkning af drab i mikrokosmos, svarede Martinus i 1973, at det havde den virkning, at hvis man lader sit lig brænde, kan man få karma ved at have større fare for ikke at blive reddet ved brand. Og hvis man lader sit lig rådne, har man også større fare for, at man kan få kræft, hvor man selv så at sige rådner op. (Kosmos nr. 8/2009).
10.12 Forholdet mellem jeget og det afsjælede legeme
Titlen på kap. 170 i bogen Bisættelseer “Jegets forhold til dets afsjælede, fysiske legeme eller lig”. Her skriver Martinus, at liget normalt bliver opfattet som en slags ligegyldig materie, som man bare skal skaffe sig af med. Men liget er i virkeligheden ikke et lig, for det rummer en stor kraftkoncentrering pga. de levende mikroindivider. Selv om den afdøde er helt frigjort og ved den begyndende nedbrydning oplever liget som en ydre verden, er der stadig varme følelser for den krop, som har givet den pågældende så mange oplevelser både i medgang og modgang og i sorg og glæde. Den afdøde er derfor ikke uberørt af, hvad der sker med liget. Nogle afdøde kan ved en speciel form for clairvoyance direkte følge med i, hvad der sker med liget, men selv om de fleste afdøde ikke direkte kan følge med i, hvad der sker på det fysiske plan, kan de alle gennem mikroverdenens samlede astrale eller overfysiske liv indirekte følge enhver proces, der sker i liget. (Bisættelse, kap. 170).
Man er således ikke færdig med sit fysiske legeme, når man dør. Der består stadig en særlig kærlighedsforbindelse eller sympatisk forbindelse mellem jeget og legemet. Ligesom ved ligbrænding vil man efter døden også opleve en skærsildspine på det åndelige plan ved at opleve sit kære legeme blive læderet eller gå i forrådnelse.
Hvis man skænker sit lig til videnskaben, må man være opmærksom på, at efter endt dissektion på hospitaler og universiteter bliver ligresterne sendt til forbrænding. Det at skænke sit lig til videnskaben er således i sidste ende ensbetydende med ligbrænding.
10.13 Er balsamering med formalin fremtidens løsning?
I dag er balsamering med formalin den bedste løsning, men i fremtiden vil man finde metoder, der bedre kan leve op til Martinus’ analyser. Men den balsamering, som i dag foretages med formalin, vil stadig stå langt over den almindelige begravelse og ligbrænding. Formalin giver mikrovæsenerne i liget en stor hjælp, for uden denne balsamering ville de gå totalt i opløsning.
Hvordan fremtidens løsning bliver, vides ikke. Måske vil man bruge en slags tarmskylning, antibiotika eller bestråling, måske en slags healing, tankekraft eller pyramidekraft. I fremtiden vil der blive forsket i det, og der vil blive lavet specielle balsameringsanstalter.
Metoder som frysning, hurtig indtørring eller frysetørring vil på en brutal måde dræbe de animalske mikroindivider meget hurtigt, og sådanne metoder vil slet ikke komme på tale i det ny verdenssamfund her på planeten.
Martinus: “Der vil i planetarriget naturligvis slet ikke være nogen som helst lovmæssig hjemmel for ligbrænding. Ja, ikke engang balsamering vil være tilladt. Man vil med det nøje kendskab, man da har til mikroindividerne i liget, sørge for, at de får al den naturlige hjælp og støtte, der kan gives dem her fra det materielle plan, samtidig med at man også vil vide at være i stand til at beskytte alt det levende uden for liget for forrådnelsesprocessens påvirkning. Man vil igennem hermetisk tillukkede kister fuldstændig isolere ligene fra al ydre omgivelse. Og ligesom man nu har urnehaller, således vil man i verdensriget på særlige dertil egnede bestemte pladser have mægtige kistehaller eller “fællesmausoleer”, hvor kisterne, med navn og data, føres hen, indsættes og opbevares til behageligt skue for de efterlevende, pårørende og besøgende.” (Bisættelse, kap. 198).
10.14 Fremtidsmennesket syn på nutidsmennesket
Martinus skriver videre, at man i fremtiden vil gå væk fra ligbrænding og begravelse og i stedet anbringe kisten over jorden i store fællesmausoleer.
Martinus: “Dette kan måske lyde ganske fantastisk og usandsynligt for mennesker af i dag, men vi må huske på, at alle nulevende slægter over for verdensrigets indbyggere kun vil være primitive “fortidsmennesker”, der endnu ikke havde opdaget “udødeligheden”, endnu ikke kendte mikroverdenens, materiens, stoffets eller energiens sande identitet med livet, endnu jagende, dræbende, myrdende andre levende væsener, sønderlemmende deres kød og indvolde, ædende deres lig eller ligrester som “festmåltider”, serveret på borde, “udsmykkede” med amputerede, lemlæstede og døende plantelemmer, suppleret med “skåltaler” holdt til nydelsen af giftige og underminerende alkoholholdige væsker, samtidig med ophold i lokaler, der er inficerede og stinkende af uigennemsigtige tågeskyer, dunster eller røg fra giftige planters sammenrullede tørrede blade, der i form af cigarer og cigaretter er blevet den selvfølgelige permanente eller uundværlige lækkerbisken i enhver forsamling, i enhver situation.” (Bisættelse, kap. 199).
I virkeligheden er der kun ét bud “Du skal ikke dræbe”. Hvis man indtager giftige nydelsesmidler eller bare stikker sig med en knappenål, har man dræbt noget. Hvis man gør et andet menneske ked af det, har man også dræbt noget. Folk tænker, at de gerne må slå dyr ihjel og slå mikroverdenen ihjel, at de gerne må begrave liget og lade det rådne op. Men det er en overtrædelse af det femte bud.
Martinus bisættelse. Kisten på scenen i Tivolis koncertsal. 29 marts 1981
10.15 Hvilken form for bisættelse kan anbefales?
I spørgetimer efter mine foredrag er jeg ofte blevet spurgt, hvad jeg ville anbefale med hensyn til bisættelse. Først og fremmest skal man gøre det, man selv mener og føler er rigtigt, man skal ikke gøre noget, fordi Martinus siger sådan og sådan. Man må selv tænke og træffe sine egne beslutninger. Selv om lægen siger, at man får sorte lunger af at ryge, må man selv bestemme, om man vil ryge eller ej. Martinus er ikke autoritær, han viser blot livets love og konsekvenserne af vore handlinger. Vi er helt frie til at gøre vore egne erfaringer og erkendelser. Livets Boger ikke en dogmatik, men en håndbog eller en hjælp til forståelse af livet og selvstændig tænkning.
Der er normalt tre alternativer at vælge imellem: ligbrænding, begravelse og balsamering, og hvis man spurgte mig, ville jeg ikke være i tvivl, jeg ville afgjort foretrække balsamering med formalin, der er højt hævet over ligbrænding og almindelig begravelse.
Balsamering på hospital
Man kan bestille begravelsesforretningen til at sørge for balsameringen på hospitalet. Det sker på den patologiske afdeling og koster godt et par tusind kroner. I Skandinavien er begravelsesfirmaet Fonus måske det firma, det er længst fremme med hensyn til at arrangere bisættelser og begravelser efter de kosmiske retningslinjer.
I Danmark er det ikke tilladt at bygge mausoleer uden for kirkegårdene, og i årtier er der ikke blevet bygget nye mausoleer på kirkegårdene. Da der i forvejen findes meget få mausoleer, er der i dagens Danmark i praksis næsten kun mulighed for at blive begravet efter en balsamering.
Initiativer til bygning af nye mausoleer må på denne baggrund hilses meget velkommen.
Ole Therkelsen til Martinus Bisættelse i Tivolis koncertsal den 29. marts 1981.
10.16 Martinus’ ønsker om sin egen bisættelse
Allerede i midten af 1930’erne skrev Martinus bogen Bisættelse, der mest handler om ulemperne ved ligbrænding, der på det tidspunkt var det mest presserende. I de sidste ti år af sin levetid beskæftigede han sig mere med analyser af balsamering set i forhold til almindelig jordfæstelse. (Kosmos nr. 13-14/1981).
Martinus sørgede for, at der blev lavet et dokument med hans bisættelsesønsker. Han ønskede at blive bisat på en måde, der så meget som muligt var i overensstemmelse med hans egne analyser. Han ønskede først og fremmest at undgå ligbrænding og begravelse. Han ville have ikke nogen gravsten, og i denne forbindelse ville han heller ikke have, at der blev lavet en buste eller statue af ham. Han ville have sit legeme balsameret med formalin og anbragt i en metalkiste indesluttet i en egetræskiste. Han ønskede tillige at undgå obduktion, sektion og at blive anvendt som organdonor. Til sidst ønskede han, at kisten ikke skulle i jorden, men placeres synlig i et åbent gravsted, gerne i en lille pyramide anlagt i nærheden af Villa Rosenberg i Klint ved Nykøbing Sj.
*Figur. Dødsannonce for Martinus marts 1981
Martinus død 8. marts 1981. Bisættelse i Tivolis koncertsal den 29 marts 1981.
Martinus ønskede ikke noget for sig selv, som han ikke ønskede for andre. Da han hele sit liv undgik persondyrkelse, forstår man, at hans ønske om at blive balsameret og anbragt i mausoleum ikke var udtryk for trang til persondyrkelse. Ved denne form for bisættelse ønskede han at vise et godt eksempel i forbindelse med kærlighed til mikrokosmos. Ligesom alle hans bøger, symboler og foredrag hørte hans balsamering og bisættelse også med til hans værk og mission som verdenslærer.
Martinus: “I intet som helst andet skriftligt materiale i verden er der åbnet en sådan adgang til studiet af “mikroindividerne” som netop i bøgerne Den ideelle fødeog Bisættelse. I ingen som helst anden lære, oplysning eller videnskab er “mikroindividernes” rolle som fundament for vor egen skabeevne, sundhed og livsglæde blevet så indgående påtalt og begrundet. I ingen som helst anden forkyndelse er disse små væseners liv og færden trådt så åbenlyst frem for os og vist så analogt med vort eget væsen, med vor egen tilværelse, vist at de ligesom vi er skabt i Guds billede efter hans lignelse.” (Bisættelse, kap. 182).
Martinus’ kiste på Frederiksberg Ældre Kirkegård. (Mausoleum nr. 2, Frederiksberg Allé 63-65, 1820 Fr.berg C).
*Figur. Mausoleum med Martinus’ kiste på Frederiksberg kirkegård
Siden 1986 har Martinus’ kiste stået i et mausoleum på Frederiksberg Ældre Kirkegård, Frederiksberg Alle 63-65. (Martinus Erindringer, side 200-201 og Kosmos nr. 4/1986).
Gennem mausoleets glasdør kan man midt på det 3×3 kvadratmeter store gulv se egetræskisten med navnet Martinus stå på en lav katafalk. Flaget med alle spektrets farver på endevæggen er den eneste dekoration. Flaget er et symbol på hele det levende verdensalt, og det er det ydre synlige udtryk for det allerhøjeste tankeklima, det er den hellige ånds symbol, den matematiske formel for den guddommelige verdensplan, det er udtrykket for det evigt fuldkomne verdensbillede. (DEV4 symbol nr. 42).
Martinus bisættelse i Tivolis Koncertsal den 29.03.1981. Kisten med flaget
10.17 Martinus’ bisættelse i Tivolis Koncertsal
Ved annoncer i aviserne blev det – til nogles undren – bekendtgjort, at alle der var interesseret kunne deltage i Martinus’ bisættelse i Tivolis Koncertsal den 29. marts 1981. Ved denne festlige højtidelighed, hvor den flagdækkede egetræskiste stod på koncertsalens scene, var der musik, oplæsning og flere taler. Det var ikke nogen sørgehøjtidelighed, det var en lysets fest præget af glæde og taknemmelighed over for denne evighedens profet og det evige verdensbillede. Sammen med 1400 kosmologi-interesserede venner deltog jeg selv i denne højtidelighed, og jeg følte, at den helt levede op til overskriften i Bisættelse, kap. 161:
“Fremtidens begravelse eller jordefærd vil ikke blive en sørgefest, men derimod en glædes- og takkefest for livets evige beståen”.
Symbol nr. 44 af Martinus har titlen: “Elsker hverandre”. Symbolet er udgivet i bogen “Det Evige Verdensbillede, bog 4”
