#OT348. Lokallogik og verdenslogik. MCK 02.07.2004
Foredraget Lokallogik og verdenslogik blev afholdt af Ole Therkelsen i den store foredragssal i Martinus Center Klint den 2. juli 2004.
I verdensvidenskaben bruger man verdenslogik og ikke lokallogik
Ole Therkelsen foran Martinus’ symbol nr. 12, Det evige verdensbillede, hovedsymbolet, i foredragssalen i Martinus Center Klint
Verdensvidenskab – citater af Martinus
23. Hvorfor menneskene taber troen på kristendommen
Kristendommen er i sig selv absolut ikke hverken overtro, magtesløs eller intetsigende. Men denne overtro vil blive ved med at florere, så længe det endnu ikke er blevet til virkelig kendsgerning for menneskeheden, at kristendommen ikke blot er “vejen, sandheden og livet”, men i sin helhed er selve verdensvidenskaben, er selve livsmysteriets løsning.
Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 23, www.martinus.dk
Lars Nibelvang mente, at da alle de store forfattere, som f.eks. Dickens, skrev i hånden, skulle Martinus også gøre det. Men Martinus insisterede på, at det var bedre at skrive på maskine. Det var de uenige om. Så sagde Martinus, at de kunne lade det komme an på en prøve. De valgte så en bestemt sætning, som L.N. skulle skrive i hånden og Martinus skulle skrive på maskine. Det viste sig, at Martinus var meget hurtigere på maskine, selv om han ikke var særligt øvet. Det overbeviste Lars Nibelvang.
Del 4. Det fuldkomne menneske er almægtigt, alvidende og alkærligt
[…] Det lyder jo fantastisk, men det er ikke desto mindre det, der bliver fremtidens udvikling. I fremtiden efter “ragnarok” vil der komme en helt ny verdenskultur, som nok vil være kristendom, men den vil ikke være religion, den vil være en verdensvidenskab. Religion er ikke for fremtiden, den var kun for de mennesker, der var instinktvæsener og skulle have en verdenslærer. Selv om jeg nu fortæller disse ting, skal jeg ikke være en ny Kristus. Men det er ting, som jeg har evne til at opleve gennem min egen bevidsthed.
KOSMOS nr. 1, 2005, Morgentanker i DR. [Sendt i P1 i radioen sept. 1980]
* * *
8. Den tredje verdenskrig eller ragnarok
Til den tid vil det være godt, at mine værker er skrevet. Det er kedeligt at skulle tale om sine egne ting, men jeg er jo nødt til at fortælle, hvad det er, jeg har lavet. Da vil min Livets Bog, Det Tredje Testamente, være menneskene til hjælp, for den bygger hele verdenslogikken op.
Kristendommen er verdensvidenskaben, og det er videnskaben om verdensaltet. I Det Tredje Testamentevil man få lejlighed til at læse om hele verdensaltets struktur, og hvordan verdensaltet er et levende væsen, og man vil få at se, hvordan de levende væsener er forbundet med dette væsen, og hvorfor alle disse lidelser må til.
Kosmos nr. 7/2008, Kristi genkomst – talsmandens komme
10. Kristendommen bliver til en videnskab i den ny verdensepoke
Men i dag skal kristendommen ikke baseres på nogen autoritet. Jeg er ikke nogen Kristus eller nogen autoritet, som den ny epoke skal baseres på. Jeg er bare et redskab til at lave analyser og vise for mennesker, hvordan livet er. Så skal enhver med sin egen begavelse, forstand og udvikling blive sin egen lærer, sin egen verdensgenløser, om jeg så må sige. Det, der er det sande verdensbillede eller den sande verdensvidenskab, det er den virkelige kristendom, som nu skal til at manifesteres. Tidligere var der kun stænk af den hist og her i form af de humane foreteelser, som tidligere nævnt.
Kosmos nr. 3/2013, Martinus 83-års fødselsdagstale,11.08.1973
#OT347. Livsmysteriet og talmysteriet. MCK 04.07.2004
Var der nogen grænse for Martinus’ viden?
Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).
Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).
Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen.Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.
Martinus ved skrivemaskinen på Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg
Hvad er videnskabens udgangspunkt?
Både åndsvidenskab og naturvidenskab bygger på bestemte udgangspunkter eller aksiomer, som ingen kan bevise. Sådan er det med alle videnskaber. Martinus forudsætter verdens eksistens, dvs. energiens eksistens og konstans, samt gyldigheden af årsags- og virkningsloven. Dette udgangspunkt, som Martinus deler med naturvidenskaben, har han beskrevet som grundfacit nr. 1 og nr. 2 i sin behandling af de 12 grundfacitter i “Livsmysteriets løsning” (LB2 stk. 559-560, LB3 stk. 680-681 og DEV3 stk. 32.3-32.4).
Men naturvidenskabens rammer sprænges, når Martinus går videre med grundfacit nr. 3, “Logik eller planmæssighed”. Her mener han, at forskeren må erkende, at denne naturens årsags- og virkningsudfoldelse afslører en planmæssighed, ogat den ved en nærmere iagttagelse viser sig at være fuldstændig logisk og hensigtsmæssig. Fungerer cellens kemi og menneskets fysiologi for eksempel ikke fuldstændigt hensigtsmæssigt? –
I grundfacit nr. 4, “Bevidsthed, tænkning og ideskabelse”, går Martinus skridtet videre og konkluderer, at den logik og hensigtsmæssighed, som vi ser i naturen, må være udtryk for eksistensen af bevidsthed og tænkning. Der må altså findes en plan og en hensigtsmæssighed i naturen.
I grundfacit nr. 5, “Det levende væsens eksistens”, når Martinus frem til, at bevidsthed ikke kan eksistere som et isoleret fænomen, men kun kan optræde i forbindelse med et levende væsen (LB2 stk. 561-563, LB3 stk. 682-684, DEV3 stk. 32.5-32.7). Universets geniale opbygning peger altså på, at hele universet er et levende væsen. Den til grundfacit nr. 5 svarende symbolske tegning af det levende væsen er vist ved stk. 3.7.
2.6 Hvad er forskellen på videnskab og åndsvidenskab?
Den afgørende forskel på naturvidenskab og åndsvidenskab er, at Martinus går ud fra, at liv ligesom energi er et konstant eksisterende fænomen. Filosofisk set eksisterer der kun to muligheder: 1. Fænomenet liv er opstået på et vist tidspunkt. 2. Fænomenet liv er noget konstant eksisterende. Hvem kan bevise, at det ene udsagn er rigtigt og det andet forkert?
I modsætning til en evig foreteelse har enhver timelig ting en begyndelse og dermed en årsag eller et ophav. Martinus’ forudsætning om livets og energiens konstans fører til en udpræget evighedstænkning. For at kunne forstå de kosmiske analyser er det nødvendigt hele tiden at skelne mellem evige og timelige fænomener, og hvis man ikke gør det, bliver man offer for tankeforvirring eller tankedril, som Martinus beskriver i LB4 stk. 1059-1071
Natur- og åndsvidenskabens to udgangspunkter:
Universet og livet er timeligt og dermed noget skabt
Verdensaltet og livsfænomenet er evigt eksisterende
2.7 Hvordan stiller videnskaben sig til evige foreteelser?
En timelig eller skabt ting er noget, der er opstået på et givet tidspunkt. I kraft af disse nærmere omstændigheder er der en årsag til eksistensen af enhver timelig ting. På grund af ælde, slitage, friktion, forvitring og andet henfald kan ingen skabt ting vare evigt. Selv en solid granitblok har et endeligt.
I videnskaben beskæftiger man sig med problemstillinger i forbindelse med timelige ting, der har en begyndelse og en afslutning. Martinus beskæftiger sig derimod med både skabte og evige foreteelser. Evige ting er årsagsløse foreteelser, som blot eksisterer. Martinus udtrykker det som “et noget som er”. Eftersom evige foreteelsers blotte eksistens ikke har nogen årsag, kan årsags- og virkningsloven kun virke ind på timelige eller skabte foreteelser! – For Martinus er både livsfænomenet og verdensaltet ganske enkelt årsagsløse og evige foreteelser.
Naturvidenskaben på sin side har imidlertid meget svært ved at besvare sine egne spørgsmål om, hvordan, hvornår og hvorfor universet og livet er opstået. Big bang-teorien er en skabelsesberetning, hvor årsags- og virkningsloven er sat ud af spillet ved den ubegrundede begyndelse.
Det må have været meget ensformigt før big bang. Og Gud må også have kedet sig ganske gevaldigt før skabelsen af verden. – Hvad var der at tage sig til?
Martinus opererer ikke med nogen begyndelse eller nogen skabelsesberetning, men derimod med en evig forvandling eller omskabelse, der foregår i de evigt eksisterende materier eller energier. Kan det være mere logisk?
2.8 Kan et evigt liv have en begyndelse?
Problemstillingen omkring uendelighed og evighed spiller en meget central rolle i Martinus’ løsning af livsmysteriet. I sagens natur kan en uendelig eller en evig foreteelse hverken have begyndelse eller ende. Et evigt liv kan ikke have nogen begyndelse eller ende. Derfor er det ulogisk, når man i kirken siger, at man kan vinde det evige liv ved at være troende og næstekærlig og miste det ved at være vantro og synde. – Nej, der er kun to muligheder, enten er livet timeligt, eller også er det evigt. Hvis fænomenet liv er evigt, kan det i sagens natur hverken vindes eller mistes.
Både i kristendommen og naturvidenskaben regner man i de respektive skabelsesberetninger med en begyndelse. En eventuel eksistens af evige strukturer i et evigt eksisterende livsfænomen har naturvidenskaben svært ved at forholde sig til. Den kan jo ikke finde årsagen til evige fænomeners eksistens, når de ikke har nogen begyndelse eller begrundelse i den fysiske materie. Evige foreteelser eller strukturer kan i sagens natur ikke produceres ved materielle partiklers reaktioner.
I dag anerkendes sætningen om energiens evige eksistenssom en videnskabelig kendsgerning, mens det ikke anses for bevist, at livsfænomenethar en evig eller konstant eksistens.
2.9 Hvem har et forklaringsproblem – naturvidenskaben eller åndsvidenskaben?
Naturvidenskaben mangler altså at give en forklaring på, hvordan liv kan opstå af kaos, eksplosioner og tilfældigheder, og hvordan kvaliteten bevidsthed kan opstå af livløse atomer i et dødt univers. – Hvordan kan de livløse H- og He-atomer i den oprindelige gassky efter big bang blive omdannet til molekylkombinationer, der er i stand til at opleve: Jeg eksisterer, jeg tænker? – Her har videnskaben ingen logisk forklaring. – Martinus derimod har ikke noget yderligere forklaringsproblem. Livet er et evigt fænomen eller et noget, der blot eksisterer! –
Livet er ifølge Martinushverken et resultat af tilfældigheder, som man mener i darwinismen, eller et resultat af en skabelse, som man mener i intelligent design. Liv er “et noget som er”. Liv er noget evigt.
Livet er! Hvad mere kan der siges? – Life exists! What more can be said? – Das Leben existiert, mehr kann dazu nicht gesagt werden!
3.5 Hvad er signalementet af alt, som eksisterer?
Emnet for Martinus Kosmologi er som sagt alt, hvad der eksisterer. Dette altomfattende noget, som eksisterer, har Martinus kaldt for X1 eller det guddommelige noget(LB2 stk. 304). Det indeholder alt eksisterende, og dermed alle kontrastpar. Dette noget er ikke tilgængeligt for sansning, fordi alle kontrastpar er ligeligt repræsenteret i altet. Man kan nemlig ikke opleve alting på én gang, men kun én kontrast ad gangen. – Noget, der rummer alt, opleves som intet! –
Når det farveløse lys går igennem et prisme, spaltes det i alle spektrets farver. Man kan ikke opleve alle farver på én gang, fordi de enkelte kontrastpar ophæver hinanden. X1 er analogt med det hvide lys, som på én gang indeholder alle farver og alligevel i sin helhed er farveløst.
I sin beskrivelse af talsystemet har Martinus skrevet mange sider om nullet som symbol på X1 (LB3 stk. 1014-1038). Ligesom X1 er nullet det faste punkt eller udgangspunktet for alt.
Summen af alle positive og negative tal bliver nul. Summen af +2 og –2 er 0. Nullet, der rummer summen af alle tal, fremstår for sanserne som et ingenting. Noget, der rummer alting, kan ikke opleves! – Hvis man lægger alverdens positive og negative elektriske ladninger sammen, får man ladningen nul. Hvis man adderer alle magnetiske nordpoler og sydpoler, vil man også få nul. Hvis der et sted i universet opstår en magnetisk nordpol, vil der samtidigt opstå en tilsvarende sydpol et andet sted. En positiv elektrisk ladning kan kun skabes ved, at der samtidigt opstår en negativ ladning. Stof kan kun opstå ved, at der samtidigt opstår noget antistof.
Eftersom den totale helhed ikke kan opleves på én gang, vil den for sanserne fremstå som immateriel, som ingenting eller tomhed. X1 er immateriel for sanserne, men ikke immateriel i absolut forstand, da helheden ikke er et intet, men et alt. Ifølge Martinus kan denne helhed derfor bedst beskrives som: Et noget som er. Han bruger også den neutrale betegnelse X1, hvor X blot skal betegne “et noget som er”, og 1-tallet refererer til den første og primære realitet i analysen af livet.
3.6 Hvad er resultatet af altets udspaltning i de enkelte kontraster?
Dette guddommelige noget, X1, rummer i sig muligheden for at kunne opdeles i de enkelte kontraster. Skabeevnen, X2, der er alle de kosmiske princippers moderprincip, har det potentiale, der skal til for at fremskaffe de enkelte kontraster, så de kan opleves. Hvis dette udspaltningsprincip X2 ikke fandtes, ville helheden X1 ikke kunne opleves, og livets oplevelse ville være en umulighed. Skabeevnen, X2, er i sig selv ikke noget skabt, men blot “et noget som er”. Skabeevnen eller dette noget nr. 2 beskriver Martinus derfor med en neutral betegnelse, X2.
Udspaltningens enkelte kontraster danner et skabt produkt, X3, udgøres af de seks tilværelsesplaner og de seks grundenergier, der er materialet for al skabelse og oplevelse. Enhver timelig eller skabt ting er en del af X3, men den samlede energisum af X3 har konstant eksisteret i al evighed. Summen af energi er konstant og dermed evig. På trods af alle de skabte detaljers foranderlighed er X3 altså i sin helhed af evighedsnatur. Dette noget nr. 3 er altså også blot “et noget som er”, som Martinus derfor karakteriserer med den neutrale betegnelse X3.
Skabeprincippet X2 er som et kosmisk prisme, der symbolsk set udspalter det hvide lys, X1, i de seks grundenergier, X3. Herved kan man komme til at opleve den absolutte virkelighed set igennem skiftevis røde, orange, gule, grønne, blå og indigofarvede briller. (Se LB2 stk. 529-541).
3.7 Hvad oplever man, når man ikke kan opleve alting på én gang?
Oplevelsen af X1 kan kun ske i X3 ved, at evigheden og uendeligheden inddeles i mindre pakker ved hjælp af opdelingsprincippet, X2. Enhver skabt ting udgør således en begrænset uendelighed (se LB6 stk. 1981, 2094). Efter denne opdeling af helheden kan en kontrast gøre sig gældende og opleves i fravær af den anden. Når en ting opleves som grøn, skyldes det, at komplementærfarven rød bliver absorberet og udslukt. I det oprindelige hvide lys får det grønne lys lov til at dominere, når det røde lys fjernes. Ting i nærhorisonten opleves i fravær af tingene i det fjerne. Dette perspektivprincip, der ligger til grund for al sansning, bevirker, at de nære ting virker store, og at ting i det fjerne virker små. Perspektivisk opleves træerne langs vejen mindre, jo længere bort de kommer. Perspektivprincippet er på denne måde et illusionsprincip, for træerne har jo samme størrelse hele vejen (LB2 stk. 495-499). Alle ting er i virkeligheden lige store, eller rettere uden størrelse, når de ikke bliver oplevet under sansningens perspektiviske forhold.
I hvert rige eller tilværelsesplan opleves de kulminerende grundenergier i nærhorisonten og de mere latente i fjernhorisonten.
En total upartisk livsoplevelse ville indebære en ligelig oplevelse af alle kontraster på én gang. Men livsoplevelsen er ikke objektiv. Den vil altid være subjektiv. I kraft af perspektivprincippet – princippet for sansning – lægger vi på grund af vore sanseevner mere vægt på noget end noget andet. Man overvurderer tingene tæt på og undervurderer tingene langt borte. En sansemæssig opspaltning af det guddommelige noget sker ved, at X2 og perspektivprincippet sikrer, at noget bliver dominerende og noget andet vigende.
#OT346. Kosmologien, Instituttet og Centret. Martinus Center Klint 25.07.2004
Et foredrag af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint år 2004 om Martinus Kosmologi, Martinus Institut og Martinus Center Klint
Se video #078. Ole Therkelsen besøger Martinus Institut i december 2016
Videnskab eller religion – Ole Therkelsen besøger Martinus Institut den 2. dec. 2016. Videooptagelse og redigering er foretaget Ole selv.
Martinus Kosmologi
Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser, at der også findes love for tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for de jordiske mennesker at få herredømme over deres mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden.
MARTINUS OG HANS KOSMOLOGI
Martinus (1890-1981) blev født i den lille danske by Sindal i Nordjylland. Efter barneårenes skolegangtjente han sit levebrød i forskellige underordnede stillinger, indtil han i 1921 påbegyndte sit åndsvidenskabelige arbejde, som strakte sig over de næste 60 år. Den udløsende begivenhed herfor omtaler Martinus i Fortalen til Livets Bog: “… i mig var blevet udløst helt nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis, – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstandat skue alle de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig”.
Livets Bogi syv bind udgør hovedværket i Martinus’ forfatterskab. Livets Bogindeholder kosmiske analyser, der indgående beskriver livets evige struktur, principper og love. Som supplement til hovedværket har Martinus skrevet Det Evige Verdensbillede(symbolbøger) samt Logikog Bisættelse. Det Evige Verdensbilledeindeholder koncentrerede facitter af analyserne og er ledsaget af symboler, så læseren i en let overskuelig form får et overblik over verdensaltets kosmiske struktur. Martinus’ samlede værk er på tusinder af sider og bærer den overordnede titel Det Tredje Testamente. Der er ingen foreningsdannelse eller medlemskab knyttet til Martinus Kosmologi.
Martinus Institut med Harald Isenstein’s skulptur Moder med barn, som blev skænket til Instiuttet den 3. okt. 1943. www.martinus.dk
MARTINUS INSTITUT
Martinus Institut på Frederiksberg i København er en almennyttig institution, som af Martinus har fået ansvaret for at bevare, udgive og oversætte Det Tredje Testamente. Instituttet har desuden til opgave at informere om værket og at undervise i de kosmiske analyser.
Martinus Institut rummer administration, bogsalg og forlag, der ud over Martinus’ værk også udgiver tidsskriftet Kosmospå flere sprog. I vinterhalvåret afholdes studiegrupper og foredrag. Instituttet varetager undervisningen både på Frederiksberg og på Martinus Center i Klint.
Reception med nyindrettet cafe i Klint
MARTINUS CENTER KLINT
Martinus Center Klint i Odsherred (ved Nykøbing Sj.) er et internationalt studiecenter, hvor der undervises i Martinus Kosmologi ved foredrag, kurser og studiegrupper. Om sommeren er der daglig undervisning på dansk og svensk med nyt program hver uge, og i visse uger undervises der også på engelsk, tysk og esperanto. I foråret og efteråret er der kortere eller længere kurser, hvor man dybtgående kan studere Martinus’ analyser.
Ole Therkelsen i Rüdesheim nær “Niederwald Denkmal” ved Rhinen i Tyskland
YDERLIGERE INFORMATION
Instituttets hjemmeside findes på flere sprog og har omfattende information om Martinus’ verdensbillede, litteraturen og symbolerne, kurser og foredrag, tidsskriftet Kosmossamt oplysning om aktiviteterne på Instituttet og Centret i Klint. Siden indeholder en læse- og søgefunktion, hvor du kan læse og søge i Martinus’ værk og i ældre numre af tidsskriftet Kosmos. Desuden er der et online-arkiv med adgang til bl.a. fotogalleri og brevdatabase. Interesserede kan via hjemmesiden holde sig orienterede om arrangementer, aktuelle udgivelser, kurser og foredrag. Prøvenummer af Kosmos, informationsbrochure, litteraturliste, artikelhæfte, undervisningsprogrammer m.m. kan bestilles ved henvendelse til Instituttet.
MARTINUS INSTITUT
Mariendalsvej 94-96
DK-2000 Frederiksberg
Tlf. + 45 38 34 62 80
Fax + 45 38 34 61 80
Website: martinus.dk
Email: info@martinus.dk
Netboghandel: shop.martinus.dk
Litteraturoversigt
Det Tredje Testamente:
Livets Bog, bind 1-7
Det Evige Verdensbillede, bog 1-5
Logik
Bisættelse
Den Intellektualiserede Kristendom
Artikelsamling 1
samt 28 mindre bøger med udvalgte temaer, de såkaldte småbøger
Supplerende litteratur:
Samarbejdsstrukturen
Martinus’ erindringer
Martinus – som vi husker ham
Litteraturen udgives af Martinus Institut og kan købes i Instituttets netboghandel (shop.martinus.dk), ved henvendelse til Instituttet (info@martinus.dk) eller hos landets boghandlere. Yderligere oplysninger om de enkelte bogtitler fremgår af Instituttets hjemmeside (martinus.dk) eller i netboghandlen. Dele af værket er oversat og publiceret på mange sprog.
