Spørgetime om Martinus Kosmologi efter foredraget Følelse og intelligens afholdt i Aalborg den 29.09.1999 af Ole Therkelsen
OT351. Spørgetime om følelse, intelligens og Martinus Kosmologi
Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal?
Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden.
Martinus ved skrivebordet i stuen
Hvordan er den almene holdning til åndsvidenskab?
De kosmiske love og de evige realiteter kan kun opleves intuitivt, og problemet er, at videnskaben i dag ikke anerkender intuitionen som erkendelsesredskab. Når Martinus kalder sine analyser for kosmiske analyser, skyldes det, at alle hans analyser er foretaget på grundlag af et helhedssyn, der tager udgangspunkt i det evige og uendelige verdensalt – Kosmos.
Forløbersymptomerne for en permanent kosmisk bevidsthed er korte glimtvise intuitive oplevelser, som Martinus kalder “kosmiske glimt”. De kosmiske foreteelser, som et menneske kan opleve i et kosmisk glimt, kan ikke blive til kendsgerning for andre mennesker. Det kan for andre højst blive til en teoretisk viden.
Martinus skriver om forskellen på materialistisk og kosmisk videnskab: “Derfor bliver der den forskel på den materialistiske videnskab og åndsvidenskab eller virkelig kosmisk videnskab, at mens den materialistiske videnskab er et resultat af sanser, som almenheden har, og derfor kan gøres til kendsgerning for alle, så er den virkelige kosmiske viden eller videnskab et resultat af sanser, som endnu kun et mindretal har. Som følge heraf kan den naturligvis kun gøres til kendsgerning for dette mindretal, alt efter som dettes humane evne og den deraf følgende intuitive evne er udviklet. Derfor vil det store flertal af jordens mennesker endnu i lange tider være skeptisk over for virkelig kosmisk viden eller åndsvidenskab” (DEV2 stk. 21.24).
Hvem er Martinus?
Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).
Takketale på Hotel Sheraton ved Martinus fødselsdag 11.08.1890
Martinus skrev, at hans værk var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26). Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Martinus Kosmologi er kort sagt læren om det ordnede univers. Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.
#OT349. To slags kærlighed. Martinus Institut, 24.01.2004
Foredraget “To slags kærlighed” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg, lørdag 24. januar 2004.
“Kærlighedens kredsløb”
Se munter dogme-video om parforhold og seksualitet.
Martinus Center Klint 06.08.2008. 59 min. https://youtu.be/E14R9o49Feo
DET TREDJE KØN
Menneskets seksuelle forvandling
Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”.
Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighedog Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33.
Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen.
Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”
Et nyt menneskes tilsynekomst
Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet.
Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden.
Takketale på Hotel Sheraton ved Martinus fødselsdag 11.08.1890
Det dobbeltpolede menneske
Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918).
Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke, og de har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser.
Enpolethed er krigens anatomi – Dobbeltpolethed er fredens anatomi
Kristus-skulpturen af Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Københavns Domkirke og Thorvaldsens Museum. Martinus havde en lille gipskopi i sin lejlighed.
Det dobbeltpolede kristusvæsen
Ifølge Martinus’ analyser tilhørte Kristus det tredje køn, han var dobbeltpolet med den feminine og maskuline pol i fuldstændig ligevægt. (LB5 stk. 1892-1895). Selv om Kristus havde en mandskrop, var hans mentalitet fuldstændig dobbeltpolet og alkærlig. Dobbeltpoletheden er nemlig den organiske forudsætning for at kunne praktisere en helt upartisk kærlighed i form af næstekærligheden.
Analyserne viser, at alkærlighed og seksualisme udgør samme princip, og Martinus berører også flygtigt Jesu seksualitet på det sted, hvor han skriver, at Jesu hjerte ikke var en isklump. (Logik, kap. 36-37).
Martinus skriver ikke specifikt om hverken sin egen eller Jesu seksualitet, men hvis man vil vide mere om det, kan der henvises til den generelle analyse af det dobbeltpolede og kosmisk bevidste menneskes seksualitet i Livets Bog. (LB5 stk. 1900-1909).
I et foredrag understreger Martinus, at han også selv var helt dobbeltpolet med den maskuline og feminine pol i perfekt balance.
Martinus: “Jeg er dobbeltpolet, jeg er fuldstændig i balance. Jeg har den kosmiske bevidsthed.” (Foredrag i Klint 26. juni 1977).
En organisk forudsætning for at opnå fuld kosmisk bevidsthed er, at mennesket har de to seksuelle poler i balance, ingen ægteskabeligt indstillet mand eller kvinde vil således kunne få kosmisk bevidsthed. (DEV3 symbol nr. 33, Ægteskabet og alkærligheden, Artikelsamling 1, stk. 41.27-41.29).
Alle mennesker på jorden vil blive alkærlige og dermed “kristne”
Udviklingen er som en ensrettet gade, det jordiske menneske vil uomgængeligt blive et kristusvæsen. For Martinus er det at være kristen ikke et spørgsmål, om man er troende, om man er protestant eller katolik, ortodoks, mormon osv. Det at være kristen er et spørgsmål om at være alkærlig og praktisere Kristi væremåde. Hvis en hindu, en muslim, en buddhist eller en materialist praktiserer Kristi væremåde, så er vedkommende kristen!
Martinus: “Jordens mennesker er endnu ikke blevet kristusvæsener eller kosmisk fødte Buddhaer, men de har heller ikke endnu forstået, hvad en virkelig kosmisk født Kristus eller Buddha eller det virkeligt fuldkomne eller færdige menneske i Guds billede er.” (LB7 stk. 2432).
At være “kristen” er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det er i virkeligheden et interplanetarisk eller universelt kærlighedsprincip. (Se evt. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 30-38).
I Genève findes hovedcentret for Økumenisk Selskab, der er en sammenslutning af over 2.000 forskellige kristne retninger, der hver for sig har sin tolkning af kristendommen og korsfæstelsen. Offer, synd, nåde og frelse er nogle af de begreber, der spiller en stor rolle i disse fortolkninger.
Martinus ved skrivebordet i sin stue på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-06, 2000 Frederiksberg
Martinus har sin egen kosmiske udlægning af betydningen af Jesu korsfæstelse. Kort sagt er kernen i Jesu mission, at han skulle være modellen på det fuldkomne menneske. I kød og blod skulle den fuldkomne væremåde demonstreres for jordens mennesker. Kulminationen af denne alkærlighedsdemonstration var korsfæstelsen, hvor Jesus, da han i de værste smerter blev tortureret til døde, kunne føle kærlighed og sympati for sine bødler og udtale: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. (Luk. 23,34). Ikke blot kunne han udtale disse ord, men af hele sit hjerte følte han virkelig kærlighed til sine bødler eller disse yngre brødre i udviklingen.
Ole Therkelsen,
Læs mere i min bog “Martinus og den ny verdensmoral”, www.martinusshop.dk
Den genopstandne Jesus Kristus med det danske flag “Dannebrog” fra Isaac Cathedral i St. Peterburg
#OT348. Lokallogik og verdenslogik. MCK 02.07.2004
Foredraget Lokallogik og verdenslogik blev afholdt af Ole Therkelsen i den store foredragssal i Martinus Center Klint den 2. juli 2004.
I verdensvidenskaben bruger man verdenslogik og ikke lokallogik
Ole Therkelsen foran Martinus’ symbol nr. 12, Det evige verdensbillede, hovedsymbolet, i foredragssalen i Martinus Center Klint
Verdensvidenskab – citater af Martinus
23. Hvorfor menneskene taber troen på kristendommen
Kristendommen er i sig selv absolut ikke hverken overtro, magtesløs eller intetsigende. Men denne overtro vil blive ved med at florere, så længe det endnu ikke er blevet til virkelig kendsgerning for menneskeheden, at kristendommen ikke blot er “vejen, sandheden og livet”, men i sin helhed er selve verdensvidenskaben, er selve livsmysteriets løsning.
Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 23, www.martinus.dk
Lars Nibelvang mente, at da alle de store forfattere, som f.eks. Dickens, skrev i hånden, skulle Martinus også gøre det. Men Martinus insisterede på, at det var bedre at skrive på maskine. Det var de uenige om. Så sagde Martinus, at de kunne lade det komme an på en prøve. De valgte så en bestemt sætning, som L.N. skulle skrive i hånden og Martinus skulle skrive på maskine. Det viste sig, at Martinus var meget hurtigere på maskine, selv om han ikke var særligt øvet. Det overbeviste Lars Nibelvang.
Del 4. Det fuldkomne menneske er almægtigt, alvidende og alkærligt
[…] Det lyder jo fantastisk, men det er ikke desto mindre det, der bliver fremtidens udvikling. I fremtiden efter “ragnarok” vil der komme en helt ny verdenskultur, som nok vil være kristendom, men den vil ikke være religion, den vil være en verdensvidenskab. Religion er ikke for fremtiden, den var kun for de mennesker, der var instinktvæsener og skulle have en verdenslærer. Selv om jeg nu fortæller disse ting, skal jeg ikke være en ny Kristus. Men det er ting, som jeg har evne til at opleve gennem min egen bevidsthed.
KOSMOS nr. 1, 2005, Morgentanker i DR. [Sendt i P1 i radioen sept. 1980]
* * *
8. Den tredje verdenskrig eller ragnarok
Til den tid vil det være godt, at mine værker er skrevet. Det er kedeligt at skulle tale om sine egne ting, men jeg er jo nødt til at fortælle, hvad det er, jeg har lavet. Da vil min Livets Bog, Det Tredje Testamente, være menneskene til hjælp, for den bygger hele verdenslogikken op.
Kristendommen er verdensvidenskaben, og det er videnskaben om verdensaltet. I Det Tredje Testamentevil man få lejlighed til at læse om hele verdensaltets struktur, og hvordan verdensaltet er et levende væsen, og man vil få at se, hvordan de levende væsener er forbundet med dette væsen, og hvorfor alle disse lidelser må til.
Kosmos nr. 7/2008, Kristi genkomst – talsmandens komme
10. Kristendommen bliver til en videnskab i den ny verdensepoke
Men i dag skal kristendommen ikke baseres på nogen autoritet. Jeg er ikke nogen Kristus eller nogen autoritet, som den ny epoke skal baseres på. Jeg er bare et redskab til at lave analyser og vise for mennesker, hvordan livet er. Så skal enhver med sin egen begavelse, forstand og udvikling blive sin egen lærer, sin egen verdensgenløser, om jeg så må sige. Det, der er det sande verdensbillede eller den sande verdensvidenskab, det er den virkelige kristendom, som nu skal til at manifesteres. Tidligere var der kun stænk af den hist og her i form af de humane foreteelser, som tidligere nævnt.
Kosmos nr. 3/2013, Martinus 83-års fødselsdagstale,11.08.1973
