English Playlist
Martinus Cosmology
Lectures by Ole Therkelsen
OT354. Lavintellektualitet og højintellektualitet. MCK 09.07.1998
OT354. Lavintellektualitet og højintellektualitet. MCK 09.07.1998
Foredrag afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 9. juli 1998
Udvikling fra primitivitet til højintellektualitet
Det levende væsens “tanke” må i henhold til livets love for “bevægelse” udvikle sig fra “ufuldkommenhed”, fra “primitivitet” til “højintellektualitet”
Det levende væsens udvikling repræsenterer en skala af trin, der strækker sig fra “primitivitet” til “højintellektualitet”. Der er vel ingen, der påstår, at kulturmenneskets udvikling går i retning af at blive “naturmenneske”. Er det ikke det omvendte, der er tilfældet? Er det ikke en kendsgerning, at vore forfædre manglede alle de forskellige resultater af intelligensen, som i dag har lavet jorden om til en teknisk vidunderverden, hvor tingene beherskes mere og mere og bringes til at arbejde for mennesket blot ved et tryk på knapper.
“Tanken” udvikler sig også, den begynder i en temmelig primitiv tilstand for at udvikle sig videre og videre til en fuldstændig hundrede procents fuldkommenhed, hvilket vil sige: til den absolutte “genialitet”.
Kunst er højntellektualitet inkarneret i materie
Martinus definerer kunst som “højintellektualitet inkarneret i materie”. (LB4 stk. 1150). Når livets universelle sandheder udtrykkes i kunst, så er det jo også sandhedens ånd, der inkarnerer i materien, i litteratur, i musik, maleri, skulptur, sang, teater, ballet, film, foto osv. Tænk, hvilken glæde menneskene har oplevet ved f.eks. musik og litteratur. Den euforiske lykke og glæde man i kunsten og det religiøse liv oplever ved mødet med sandhedens ånd, kan man også opleve ved at lære esperanto, da det er baseret på guddommelige principper. Det er ligesom kunst – højintellektualitet inkarneret i materie.
Jesus og Martinus er højintellektuelle verdenslærere.
Den evige sandhed er inkarneret flere gange gange i jordklodens historie. Ved pyramiderne, Tibet, Østen, de store profeter og ved Jesus Kristus. Martinus skriver at Jesus var højintellektuel. Han repræsenterede “højintellektualitet”, alt hvad han sagde var sandt og logisk, samtidig med at det var udtryk for den højeste kærlighed. Det er højintellektualitet. I følge sine egne definitioner må man også betegne Martinus (1890-1981) som højintellektuel.
Med Martinus er den evige sandhed for første gang i jordklodens historie inkarneret i en videnskabelige form, i en åndsvidenskabelig form, hvor det vises, at noget ikke er logisk, hvis det ikke kærligt, og noget er ikke kærligt, hvis det ikke er logisk. Det er højintellektualitet, og ikke lavintellektualitet.
De intellektuelle repræsentanter for naturvidenskaben er ikke højintellektuelle selv om de er logiske og rationelle, for de repræsenterer ikke den højeste kærlighed.
MARTINUS skriver i bogen “Kulturens skabelse” om “Lavintellektualitet”:
CITAT:
Lavintellektualitetens epoke
14. KAPITEL
Lavintellektaulitetens epoke.
Et “mene, mene tekel ufarsin” i den moderne verdenskultur
Som det fremgår af tidligere afsnit i denne bog, blev menneskeheden under den afblændede kristendom ført frem til store trængsler, der ganske kort kan udtrykkes som “alles krig imod alle”. Menneskeheden inden for de såkaldte “kristne stater” blev, som ligeledes tidligere nævnt, de mest geniale krigsfolk i verden. Aldrig nogen sinde har der i hele den jordiske menneskeheds historie eksisteret et folk udrustet med så geniale evner, apparater og maskiner, ved hvilke man kan mangfoldiggøre overtrædelsen af kristendommens og livets allerhøjeste bud: “Du skal ikke ihjelslå”. Hvad betyder de tidligere eksisterende kulturfolks krigsevner, krigsapparater og krigsførelse i forhold til nutidens moderne krigsførelse? Har vi ikke inden for den første halvdel af det tyvende århundrede allerede oplevet eller erfaret to kulminationer af selve helvedes dødsflammer, den ene værre end den anden? Ikke desto mindre forberedes en tredje kulmination af menneskenes myrderier af mennesker, der tegner til at blive endnu værre og således uden noget sidestykke eller tilsvarende fortilfælde. Dette sker på trods af de allerede tidligere oplevede helvedesudløsninger, som efterlod verdensbyer lagt i ruinhobe, millioner af mennesker bragt til invaliditet og kilometervide soldaterkirkegårde, der i dag står som et “mene, mene tekel ufarsin” (Dan. 5:25) over menneskehedens moderne verdenskultur.
Citat slut. © Martinus Institut
MARTINUS skriver i bogen
“Kulturens skabelse” om “Lavintellektualitet”:
CITAT:
23. KAPITEL
Lavintellektaulitetens epoke. Lavintellektualitetens kapitulation
Det er denne kærlighedens ønskedrøm, der betinger, at ungdommen ikke frivilligt og med glæde ønsker den dem påtvungne såkaldte “værnepligt”, denne uddannelse til mordeksperter eller til fagfolk i krigsteknik, denne dyriske udfoldelse i udslettelse eller lemlæstelse af liv og ødelæggelse af kultur, der er så overdimensioneret, at den kun kan udtrykkes som “djævlebevidsthed”. Og det er kun et tidsspørgsmål, hvor længe man kan blive ved med at tvinge ungdommen til at befordre disse hedenske krigstraditioner og primitive urmenneskelige tilstande. Der er stadig noget, der hedder “stik dit sværd i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd”. Men dette facit kan lavintellektualiteten med dens umådelige tekniske og kemiske viden og kunnen ikke klare og forstår derfor ikke, at opfyldelsen af dette bud absolut er det eneste, der kan afskaffe krigen i verden og dermed bane vejen for fredens tilblivelse og opretholdelse. Her har lavintellektualiteten nået sit endemål. Den kan kun arbejde med materielle og konkrete foreteelser. Abstrakte foreteelser har ingen interesse her, ligegyldigt hvor store sandheder de så end måtte udgøre.
Citat slut. © Martinus Institut
Udsnit af foto er brugt i bogen: “Martinus – som vi husker ham” side 73.
Martinus skriver i Bog nr 9. “Mellem to verdensepoker”: Citat:
1. KAPITEL
Det kristne verdensbilledes konflikt med højintellektualiteten
Igennem tusinder af år er det blevet forkyndt menneskene, at de hver især er begyndt med undfangelsen i moders liv, og at det fysiske liv, de herefter kommer til at leve på jorden, er det absolut eneste, de kommer til at opleve på det fysiske plan. De har ganske vist en udødelig sjæl, men den fortsætter sin tilværelse efter den fysiske død i en åndelig tilværelse, enten i et “evigt” liv i herlighed, det såkaldte “himmeriges rige”, eller i et “evigt” liv i “fortabelse” eller det såkaldte “helvede”, alt eftersom man henholdsvis har fået “syndernes forladelse”, eller man ikke har fået den. Hermed har vi altså det centrale i den kristne kirkes verdensbillede eller livsopfattelse.
Ifølge denne livsopfattelse er de levende væsener, såvel som alt andet eksisterende, skabt af Gud. Ansvaret for disse “skabte tings” fuldkommenhed eller ufuldkommenhed må da udelukkende hvile på selve Guddommen. “Det skabte”, og hermed “det jordiske menneske”, kan derfor i henhold hertil umuligt selv være den ansvarlige for dets fremtræden som fuldkomment eller ufuldkomment. Hvis det ikke er fuldkomment, må det udelukkende være en fejl hos Guddommen, der har “skabt” væsenet, og ikke en fejl hos væsenet selv. Men ikke desto mindre kræver den kirkelige kristendom, at man angrer sine “synder” og beder Guddommen om forladelse for den ufuldkommenhed, man altså absolut ikke selv kan være skyld i, da man ifølge den samme kristendom jo ikke har skabt sig selv. Man skal således i virkeligheden bede Gud om forladelse for, at man eksisterer ligeså ufuldkommen, som han har skabt os. Men herved kommer det overleverede kristne verdensbillede i konflikt med højintellektualiteten eller den logik, der ellers afslører sig bag enhver form for skabelse i naturen. Hvis det jordiske menneske “synder”, må det jo være selve Guddommen, der “synder”, thi han har derved skabt noget, der “synder”. Det kan ikke være “synderen”, men den, der har skabt “synderen”, der har det rette ansvar og derfor må være den strafskyldige.
At et sådant verdensbillede kun kan være livsfundament for de væsener, der endnu har evne til ukritisk eller blindt at tro på autoriteter, er en selvfølge. At samme verdensbillede bliver umuligt for den saglige, kritiske eller logiske tænker, er ligeså selvfølgeligt. Og da verden med kæmpeskridt går fremad i erfaringsdannelse eller videnskab og i tilsvarende grad gør hvert enkelt menneske til selvstændig tænker, er det åbenlyst, at den kirkelige kristendoms verdens- eller livsanskuelse her skaber tvivl og vantro i stedet for tro eller tillid med hensyn til Guddommen. At den dermed i en tilsvarende grad ophører med at være moral- eller kulturfundament er absolut uundgåeligt. At menneskene derved en overgang må synke ned i materialisme og gudløshed og således til en vis grad være uden moralsk fundament, er naturligvis ligeså givet. Så stærk var den i jordmenneskene voksende tendens til tilbedelse af magt og den herigennem erhvervede rigdom, det fra andre folk erobrede gods, guld og landområde, at uniformer, krigsoprustninger eller militarisme blev staternes fornemste foreteelser eller dyreste opgaver, ja, måtte gå forud for al kulturskabelse. Officerstitler blev de fornemste rangsbetegnelser, hvis højeste grad blev båret af selve kongen. Kongen var altså den øverste krigsherre, den fornemste udøver af “sværdets brug”. De kristne stater, hvis enkelte individer var “døbte i Faderens og Sønnens og Den Hellige Ånds navn” og derfor skulle være repræsentanter for ham, der sagde til sin discipel: “Stik dit sværd i balgen! Thi alle de, som gribe til sværd, skulle omkomme ved sværd”, – “… dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, så vend ham også den anden til”, – ligesom han formanede Peter til at tilgive: “Ikke indtil syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange”, – blev de mest geniale udøvere af modsætningen til dette verdensgenløserens sindelag. Deres væremåde kom til at udgøre kontrasten til den psyke, der alene kunne frelse eller genløse verden. Ja, så altdominerende blev denne selviskhedens og hadets voksende impuls, at selve den autoriserede kristne kirkes repræsentanter også kom til at lyne og tordne med dødsbulder, band og bål, fortabelse eller evigt helvede over alle anderledes tænkende medmennesker. Måtte ikke tusinder af mennesker bestige bålet efter i torturkamre at være tvungne til at erkende sig skyldige i handlinger, de aldrig nogen sinde havde begået? – Og er det ikke den samme middelalderlige overtroens nidkærhed, der undertiden senere har bragt kirkens mænd til at forglemme verdensgenløserens påbud med hensyn til sværdets brug og tilgivelse af uret? – Ja, har man ikke netop velsignet de store mordmaskiner, krigsskibe, tanks og kanoner og opflammet sit lands soldater til at udløse lemlæstelse, død og undergang over “fjenden”? – Og har man ikke dermed saboteret den hellige bibelske inspiration til tilgivelse og næstekærlighed eller sand kristendom, der var autoriseret åndsoplysning, børnelærdom og skoleundervisning i den samme stat? – Hvordan kan en præst forrette sakramenterne eller inspirere til at tage afstand fra sværdets brug med et mordvåben under præstekjolen? – Og hvordan kan det forenes med Jesu væremåde at forbande sine korsfæstere? – Sagde han ikke: “Fader, forlad dem! Thi de vide ikke, hvad de gøre”?
Citat slut. © Martinus Institut
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
https://twitter.com/ole_therkelsen
https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/
www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen
https://www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen/?ref=bookmarks
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS
#OT353. Talsystemet og livsmysteriet
#OT353. Talsystemet og livsmysteriet.
afholdt af OleT i Aalborg 04.11.1998
Martinus bruger talsystemet som et symbol
Martinus viser i Livets Bog 3, stk 1003-1051, hvordan han kan bruge talsystemet på intet mindre end hele hans evige verdensbillede, som et symbol på “Livesmysteriet løsning”.
Læs om symbolet “Livsmysteriets løsning” i Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 32″ samt i Livets Bog, bind. 3
EN FÆRDIGUDVIKLET OG FULDKOMMEN KOMMUNIKATION
Bogstavalfabetet indeholder 29 bogstaver, mens talalfabetet kun indeholder 10 talbogstaver, som Martinus beskriver i LB3 stk. 1017-1023. Han skriver i sit hovedværk Livets Bog, at ligesom menneskets udvikling af talsystemet eller talsproget har nået fuldkommenheden, sådan skal bogstavsproget også efterhånden udvikle sig til at nå en tilsvarende fuldkommenhed. (LB3 stk. 1047-1051).
Tanker og ideer kan man meddele andre gennem skrift og tale eller på kunstnerisk form som maleri eller skulptur. Det bliver et større og større behov for mennesket at give udtryk for sit liv og sit inderste væsen, der til sidst vil kulminere i form af udfoldelse af livskunst og ren næstekærlighed.
Talssystemet og bagstavsystemet
Talsystemet eller talssproget og bogstavsproget er to af de ældste foreteelser i denne udfoldelse af livskunst, og Martinus mener, at mennesket vil blive i stand til at benytte bogstavalfabetet på lige så fuldkommen en måde, som det nu benytter talalfabetet. Det vil aldrig nogensinde kunne lykkes med de eksisterende nationalsprog, der alle er fyldt med uregelmæssigheder og andre ulogiske fænomener, der ikke med matematikkens logik frit og kreativt kan kombineres til nye meningsdannende elementer. Det fuldkomne sprog må være et plansprog, som fra starten er konstrueret, så det er helt befriet for uregelmæssigheder og uhensigtsmæssige vaner og traditioner. Det må indeholde en række sproglige elementer med stavelser, præfikser og suffikser, der kan kombineres sådan, at man kan udtrykke lige præcis det, man ønsker.
Livsmysteriets løsning i Livets Bog 5, stk. 1892
1892. Når I-mennesket havde nået en vis modenhed, måtte det som nævnt inkarnere på en anden klode, der var så meget højere i udvikling, at livsmysteriets løsning eller det virkelige, evige verdensbillede var en absolut konkret og almengyldig, vågen dagsbevidst kendsgerning, og hvor den store fødsel var en daglig begivenhed, ligesom den fysiske fødsel er en daglig begivenhed her på det jordiske plan. Her gled det modne I-menneske med det samme ind i tilegnelsen af åndsvidenskabens kosmiske analyser. Disse blev til A-viden, hvilket vil sige: til kundskab baseret på realistiske kendsgerninger. Dernæst blev de til daglig praksis, der er det samme som B-viden. Men igennem den daglige praksis blev de til C-viden, der igen er det samme som selvstændig vanefunktion eller talent. Og med sin væremåde kulminerende i humanitet og næstekærlighed og sin psyke, sin intellektualitet kulminerende i den højeste viden var I-menneskets åndelige og fysiske vibrationer i en sådan tilstand, at de blev af samme bølgelængde som universets grundtone eller den absolutte kærlighedsenergi.
Talsystemet er fuldkomment – Esperanto er det fuldkomne sprog
Esperanto er et sådant sprog, der på grund af sin fuldkommen, logiske og matematiske opbygning, opfylder de krav, som man måtte stille til det fuldkomne sprog. Esperanto er fuldkomment ligesom vort bævrende talsystem er fuldkomment. Talsystemet har udviklet sig igennem historien, og talsystemet har udviklet sig meget sin romertallene, der jo ikke havde noget nul – 0.
ESPERANTO ER LAVET EFTER GUDDOMMELIGE PRINCIPPER
Ligesom talsystemet er en logiks opstilling af tal, således kan man også lave et fuldkomment plansprog efter de samme principper. Læse mere om talsystemer i Livets Bog 3, stå. 1003-1051.
Plansproget esperanto blev første gang præsenteret for verden i 1887 af det 28-årige sproggeni L. Zamenhof (1859-1917), der levede en stor del af sit liv i Warszawa.
I et kursusforedrag udtaler Martinus: “Men nu er det en gene for en masse mennesker ikke at kunne fremmede sprog, og de må i stor grad hjælpe sig med de store og mest udbredte nationale sprog. Men det er ikke nok. Vi ser, at der er tendenser til at udvikle andre sprog, sprog der ikke er nationale, men internationale. Vi har set en idealist skabe et verdenssprog, Esperanto, som vil komme til at spille en overordentlig stor rolle, fordi det er skabt efter de guddommelige principper, fordi det er logisk, og fordi det er let at lære. Dette er også noget, der viser hen til, at der vil komme en anden tilværelse.” (Foredrag 19.01.1956).
Hvordan fik det internationale sprog navnet ESPERANTO?
Zamenhof skrev ofte indlæg i aviserne under forskellige pseudonymer, som han lavede ved at bytte om på bogstaver og stavelser i sit rigtige navn. En stavelse i hans navn er “hof”, og på tysk betyder “hoffen” at håbe. På esperanto betyder “esperi” at håbe, og “esperanto” betyder “en håbende”. Da Zamenhof i 1887 udgav den første bog om esperanto anvendte han pseudonymet Dr. Esperanto. I begyndelsen omtalte man det derfor som Dr. Esperantos sprog eller “Lingvo de Esperanto”, og det udviklede sig senere til, at sproget ganske enkelt kom til at hedde esperanto.
Livsmysteriets løsning
Læs om symbolet “Livsmysteriets løsning” i Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 32″ samt i Livets Bog, bind. 3
Læs og søg i Martinus’ værk på www.martinus.dk
på Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/
www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen
https://www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen/?ref=bookmarks
www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS