Foredraget “Det kosmiske nytår” blev afholdt af Ole Therkelsen den 03.12.2011 på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. www.martinus.dk
Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, DK 2000-Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.
CITAT fra Martinus’ artikel
Håbet og det nye år
1. Håbet på lyset stimuleres af ønsket om et glædeligt nytår
Vi har passeret vintersolhverv og er gået ind i et nyt årskredsløb. Hvad der skal ske med hver enkelt af os i dette nye år, er der vel ikke ret mange, der ved. Det er nemlig noget, der ligger frit og er bestemt for længst eller sat i scene af vor egen vilje. Den eller den ved ikke, om han eller hun i det nye år skal hjemsøges af den eller den ulykke eller lidelse, ligesom de samme væsener heller ikke ved, om de skal times den eller den glæde eller behagelighed. Det nye år kan over for det enkelte væsen være tidsrummet omkring store lyse og lykkelige oplevelser, men det kan også være tidsrummet omkring oplevelse af stort mørke. Da menneskene i al almindelighed ved det nye års indtræden således står uvidende om, hvad dette år skal bringe dem af godt eller ondt, af behagelighed eller ubehagelighed, har de kun håbet at leve på. De håber alle sammen på lys, på behagelighed, på velvære. Og vi stimulerer dette håb ved at ønske hverandre et “glædeligt nytår”.
2. Håbet er det lys i mørket, der aldrig kan slukkes
Håbet er den sidste rest af lyset fra paradiset eller den højere verden, væsenerne i form af Adam og Eva har forladt. Det er det lys i mørket, der aldrig nogen sinde kan slukkes. Begrebet “håbløst” kan ikke anvendes på det levende væsens fremtid. Den kan nemlig aldrig i nogen som helst situation være “håbløs”. Det er kun en skabt ting, der kan være “håbløs”. Et sæt tøj kan være så slidt, at det ikke engang kan holde til at blive lappet, men går i stykker rundt omkring lapperne. At lappe et sådant sæt tøj er håbløst, hvilket altså vil sige, at kendsgerningen modbeviser forventningen om, at det kan nytte noget at lappe. Forventningen, der jo er det samme som håbet, kan altså ikke opstå her. Det samme gør sig jo gældende med enhver brugsgenstand. En maskine eller et redskab kan være så forslidt og så overrepareret, at det er håbløst at reparere videre. Men et væsen med et sådant sæt tøj, en sådan maskine eller redskab, håber dog på at kunne få tilegnet sig nye genstande i stedet for de slidte, selv om han i øjeblikket ikke kan se, hvordan det skal gå til. Et mørke eller en ubehagelighed kan aldrig nogen sinde gå så langt ned, at det udsletter håbet i menneskets indre. Tingene kan forgå, men håbet om tilegnelsen af nye ting, der kan erstatte dem, der blev ubrugelige, eksisterer i væsenet, ligegyldigt om det vil vedkende eller ikke vedkende sig det. CITAT slut
Læse mere og søg i Martinus’ værk på Martinus Instituts web-site
#OT220. Symbolbøgernes historie og udgivelsen af DEV5
Ved den årlige julereception den 10. dec. 2011 på Martinus Institut fortalte Ole Therkelsen om Martinus’ symbolbøger og især om den kommende udgivelse af femte symbolbog – DEV5 – Det Evige Verdensbillede bog 5 samt de øvrige symbolbøger.
Martinus ved skrivemaskinen. Udsnit af foto er brugt i bogen: “Martinus – som vi husker ham” side 73.
HISTORIEN BAG DEN NYE FEMTE SYMBOLBOG – DET EVIGE VERDENSBILLEDE 5 – SYGDOM og HELBREDELSE i KOSMISK BELYSNING
En ny symbolbog – den femte symbolbog – DEV5
I april 2012 udgav Martinus Institut en ny symbolbog, Det Evige Verdensbillede, bog 5, der indeholder 33 symboler, nr. 45-77. Disse symboler blev vist for offentligheden, da Martinus i 1955-56 holdt 15 store kursusforedrag, Det Evige Verdensbillede, som blev optaget på bånd og efterfølgende afskrevet. Båndafskrifterne fra disse foredrag og nogle få andre ligger til grund for bogens symbolforklaringer.
Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, DK 2000-Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.
Symbolerne i Livets Bog og Det Evige Verdensbillede
Allerede i 1932 i “Fortale” i Livets Bog, bind 1 forklarer Martinus, at hensigten med symbolerne er at lette studiet af det kosmiske verdensalt og bidrage til skabelsen af den “varige fred” på jorden ved at udbrede de kosmiske analyser til masserne.
Forside til førsteudgaven af Livets Bog i 1932 i soft-cover med stjernekors og guldtryk. www.martinus.dk
I de første fire bind af Livets Bog blev der kun bragt 8 + 1 + 2 + 1 = 12 symboler, og i de tre sidste bind kom der ingen symboler, efter sigende fordi økonomien var så dårlig, at der ikke var råd til at bringe bekostelige symboler i farve. I femte bind stk. 1650 kan man læse følgende sætning: “Nævnte kønsskiften har sit eget kredsløb, der, som vi senere skal se på symbol nr. 13, strækker sig over to spiralkredsløb”. Men det skulle vise sig, at der ikke kom flere symboler i Livets Bog. Symbolet blev senere udgivet som nr. 35 i fjerde symbolbog.
Martinus tegnede hovedparten af sine symboler i de ti år 1927-1937, og derfor var det meget naturligt, at han som 70-årig i 1960 efter afslutningen af Livets Bog gik i gang med at skrive forklaringer til de mange symboler, som han for længst havde tegnet, men som ikke var kommet med i Livets Bog.
Martinus skriver, at symbolbøgerne, der i en let overskuelig form præsenterer det kosmiske verdensbillede, er et fundamentalt supplement til hovedværket. Illustreret med kosmiske symboler indeholder Det Evige Verdensbilledesåledes i koncentrerede facitter selve essensen af de kosmiske analyser. Den udførlige begrundelse og underbygning af analyserne findes i Livets Bog, hvorfor de ikke detaljeret skulle gentages i symbolbøgerne. (Se “Forord” til Det Evige Verdensbillede, bog 1).
De fire første symbolbøger blev udgivet i årene henh. 1963, 1964, 1968 og 1994.
Historien om kærlighed til mikrokosmos
Hvad var det første Martinus gik i gang med efter udgivelsen af Livets Bog i 1932? – Hvad var det mest magtpåliggende eller presserende at skrive for den ny verdensgenløser? – Det var de to bøger Den ideelle føde og Bisættelse, som blev publiceret som føljeton i Kosmos i henh. 1933-1934 og 1934-1935. (Livets Bog, bind 2 blev først udgivet i subskription flere år senere i 1939-1941).
Kærlighed til dyrene og kærlighed til mikrokosmos hørte ikke med til pensum i Biblens to første testamenter, men det er et meget vigtigt emne for Det Tredje Testamente og den ny verdensmoral. Den ny verdensimpuls, der nu går ind over jordkloden er indstillet på praktisering af kærlighed til dyrene og til de levende væsener i mikrokosmos.
Martinus skriver: “I intet som helst andet skriftligt materiale i verden er der åbnet en sådan adgang til studiet af “mikroindividerne” som netop i bøgerne “Den ideelle føde” og “Bisættelse”. I ingen som helst anden lære, oplysning eller videnskab er “mikroindividernes” rolle som fundament for vor egen skabeevne, sundhed og livsglæde blevet så indgående omtalt og begrundet. I ingen som helst anden forkyndelse er disse små væseners liv og færden trådt så åbenlyst frem for os og vist så analogt med vort eget væsen, med vor egen tilværelse, vist at de ligesom vi er skabt i “Guds billede efter hans lignelse”.” (Bisættelse, kap. 182).
Symbol nr. 66. Gengivet med tilladelse fra @ Martinus Institut. Når de psykiske nervetråde fra den seksuelle pol og den intellektuelle pol vokser sammen bliver mennesket dobbeltpolet of får kosmisk bevdisthed
Sygdomme er kortslutninger i tankeverdenen
Den største del af femte symbolbog handler om sygdom og helbredelse i kosmisk belysning. Martinus argumenterer for, at al sygdom skyldes mangel på kærlighed – ikke blot til mennesker, men også til dyr og mikrovæsener, idet han udvider næstebegrebet til også at omfatte dyr og mikrovæsener. (Hvem er min næste?, Kosmos nr. 5, 1987).
På side 2 i den ny symbolbog kan man læse et bevinget ord, der meget interessant kobler næstekærlighed og kristendom sammen med sundhed og sygdom: “Den største lægedom er sand kristendom eller næstekærlighed”. (Martinus, 13.04.1953).
I indledningen til den ny symbolbog skriver Martinus: “Symbolerne er beregnet på at være materiale, ved hvilket man kan påvise, at alle sygdomme er kortslutninger i tankeverdenen. Tankeverdenen er en kombination af elektriske, magnetiske kræfter, der udfylder tomrummet imellem de fysiske partikler, som vor organisme består af. […] Disse kortslutninger oplever organismens ophav som sygdomme. Det er disse sygdomme, det ufærdige menneske lider af. Der findes således ikke en eneste sygdom, der udgør en undtagelse herfra. Ud fra denne kendsgerning vil vi her se, at mennesket med sine begær, tanker og vilje kan nå frem til at kunne beherske organismens partikler og derved holde organismen fri af kortslutninger, hvilket vil sige sygdomme.”
Kursusforedragene om “Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning” i 1953 og 1954
Efter Anden Verdenskrig blev det mere almindeligt med farvefilm og lysbilleder, og det gav Martinus nye muligheder for at vise fotografier, farvebilleder og symboler ved foredragene. I 1953 tegnede han flere supplerende symboler om sundhed og sygdom og begyndte at afholde en række kurser, hvor et kursus bestod af to timer, først en time med foredrag og så en time med forklaring af billeder og symboler. I foråret 1953 afholdt Martinus således fordelt på fire kursusdage: “8-timers kursus i åndsvidenskab, Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning”. Dette store kursus blev først afholdt i marts i Odense og Århus, i april på Martinus Institut og i juli i Klint under overskriften Sommerkursus. Med visse modifikationer gentog han disse kurser i 1954.
For første gang i verdenshistorien
Ægteparret Marie og Peter Fixen var værter for Martinus, når han holdt foredrag i Odense. Claus Fixens farmor Marie førte dagbog og med hans tilladelse citeres herfra:
Onsdag 18/3-1953: Martinus er rejst til formiddag efter at have holdt kursus for 68 mennesker her om: Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning. Det var meget interessant og en fortsættelse følger næste mandag-tirsdag.
Tirsdag 24/3-1953: Odense: Martinus rejste i går herfra til Århus for at holde det samme kursus som her i byen. Det var 1. gang i verdenshistorien, at et sådant foredrag om “Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning, med lysbilleder” blev forelagt menneskeheden. Hvad har videnskaben (læger og psykiatere) ikke tilbage at lære, før menneskene kan blive sunde og raske? Og så var det kun i de groveste træk, vi her fik det forelagt. Senere vil det blive meget mere specialiseret med mange flere lysbilleder. Vi glæder os.
L’intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus estl l’auteur de “Le Troisième Testament” (La suite de la Bible). www.martinus.dk
Et fundamentalt kulturdokument – Martinus’ storkursus, 1955-1956
Disse meget interessante kurser blev ikke optaget på bånd, da det først var i 1954, at man begyndte at optage foredrag på bånd. Men i vinterhalvåret 1955-1956 planlagde Martinus imidlertid en båndoptagelse af 15 store kursusforedrag.
Martinus skriver: “En lille gruppe af civilingeniører indenfor min sags venner har dannet en afdeling for optagelse af mine foredrag og kosmiske analyser til bånd- og grammofongengivelse. Jeg har derfor besluttet at skabe en fuldstændig gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser til fordel for denne optagelse. Denne totale gennemgang vil således senere kunne fås på bånd og grammofonplader, ligesom den naturligvis også vil blive overført til bogform. Der bliver derved en enestående lejlighed til, for min sags venner og interesserede, at overvære denne min personlige gennemgang af hele verdensbilledet i alle dets bærende detaljer, en lejlighed, der sikkert aldrig mere vil blive gentaget. […] Med Deres interesse og sympati for denne min opgave er De således med til at sikre verden dette fundamentale kulturdokument”. (16.09.1955, Kontaktbrev nr. 19).
Brev til Vignir Andrésson, 1955
I sin disposition til foredragene omtaler Martinus dette storkursus som “Total-Kursus” og yderligere som “Grand-Kursus” i et brev til Vignir Andrésson, Island. Martinus skriver, at han ønsker storkurset overført til bogform og oversat til islandsk.
Martinus: “Som før meddelt, bliver mine foredrag og kursus optaget på bånd for herfra at blive overført til bogform og grammofonplader. I henhold hertil har jeg besluttet at skabe et Grand-Kursus i verdensaltets kosmiske analyser. Det påbegyndes den 6. oktober her i Instituttets foredragssal og bliver en gennemgang af verdensbilledets kosmiske og evige struktur i alle detaljer fra A til Z, ledsaget af alle symbolerne og andre supplerende billeder. Det bliver en enestående lejlighed for mine venner her i København til at overvære denne min personlige og mundtlige gennemgang af de evige fakta i hele dets udstrækning, en lejlighed, der sikkert aldrig mere vil blive gentaget. Denne store gennemgang af verdensbilledet bliver så optaget på bånd, hvorfra den så vil blive overført til bogform og grammofonplader. Denne gennemgang bliver således det største og fuldkomneste kursus, jeg endnu mundtligt har givet af livets totale analyse og er således et virkeligt Grand-Kursus, der kommer til at fylde hundreder af bogsider med sin tekst og sine billeder. Når først vi når dertil, vil det lette studiekredsarbejdet meget rundt om i verden.” (01.10.1955, brevdatabasen, martinus.dk).
Martinus’ ønske om bearbejdelse af båndafskrifter
Martinus ønskede, at talesproget i foredragene skulle bearbejdes til skriftsprog. En medarbejder, Inge Sørensen (1907-1986), lavede først en afskrift af de 15 store kursusforedrag og præsenterede senere en bearbejdelse, hvortil Martinus på et rådsmøde sagde: “Inge Sørensen har skrevet det sådan omtrent, som jeg har talt det. Og det kan man ikke byde nogen. Det mærkes, når man taler, så er det helt anderledes.” (Rådsmøde 26.03.1974).
En god ven, Hans Vinter (1915-1999), lavede også en bearbejdelse af de omtalte kursusforedrag, som blev præsenteret ved et møde med følgende ordveksling.
Martinus: “Et foredrag er jo ikke egnet til at skrive direkte af. Det skal jo bearbejdes.”
Vinter: “Teksten er helt identisk med det talte foredrag, bortset fra enkelte direkte fortalelser, som jeg har udeladt.”
Martinus: “Det er jo det, den ikke skal være. Den skal ikke lige være en kopi af sådan, som jeg har sagt. Det er jeg ikke sådan tilfreds med. Jeg ville jo slet ikke skrive sådan, hvis jeg skulle skrive det. Det talte er noget helt andet.” (Rådsmøde 26.03.1974).
Martinus om sin færdiggørelse af fjerde, femte og sjette symbolbog
Martinus havde planlagt at lave seks symbolbøger, hvilket bl.a. fremgår af “Indeks” (alfabetisk stikordsregister), som begyndte at udkomme som løsbladssystem i 1970. Indeks blev lavet af daværende rådsmedlem Aage Hvolby efter aftale med Martinus. I indeksets blå samlemappe var der indsat syv karton-skilleblade til Livets Bog og seks til Det Evige Verdensbillede. (I 2003 blev “Indeks” lagt ud på martinus.dk til fri afbenyttelse).
Martinus tegner symbol nr. 76 “Det kosmiske spiralkredsløb 2 – Det ufuldkomne menneske” i 1965 på Martinus Institut. shop.martinus.dk, www.martinus.dk
I sin 80-års fødselsdagstale i 1970 fortalte Martinus om fjerde, femte og sjette symbolbog.
Martinus: “Der er nogle nye ting, som jeg håber at få gjort færdig, og selv om jeg ikke skulle nå at få det færdigt, som jeg ønsker, så må jeg sige, at verdensmissionen er reddet. Der er givet så meget, at den nye verdenskultur kan blomstre. Mennesket kan nå kosmisk bevidsthed igennem studiet af mine analyser og praktisering af den deraf efterfølgende væremåde.
Disse nye ting er noget, der aldrig har været vist for verden før. Det er analyser af supermikrokosmos og supermakrokosmos. Vi kommer altså et godt stykke uden for de stjerner og mælkeveje, som vi kan se, og neden for de mikroskopiske ting, som videnskaben kan se. I kraft af disse analyser får vi set ikke alene mennesket, men alle levende væsener så grundigt, at vi kan se helt ned i den mikrokosmiske tilstand, hvor de kun er partikler og tomrum. Da vil vi se et menneske som et mælkevejssystem bestående af flere systemer – hjerte og lunger er et system, nyrerne er et system, maven er et system. Hvert system er et mælkevejssystem, der består af sole og stjerner. Imellem disse sole og stjerner eller disse partikler er der et tomrum, der er meget større end partiklerne. I dette tomrum virker vor bevidsthed. Vor tanke går derned, og den kan flytte disse partikler. […]
Det er noget af det, som De vil komme til at læse om i de sidste bind af Det Evige Verdensbillede. Jeg er altså ved det fjerde bind og regner med, at det kan komme ud her til nytår. Og så har jeg så de næste par år til at lave de andre bind færdige.” (Martinus 80-årstale, 11.08.1970).
I 1971 lægger Martinus midlertidigt symbolbøgerne til side for at skrive en ny bog
Ved Sagens 50-års fødselsdag sagde Martinus: “Det, jeg har tilbage at færdiggøre, er den fjerde symbolbog og yderligere to symbolbøger. Analyserne i det sidste bind bliver meget interessante, for det er analyser om planeterne og kloderne. Desuden er der de mange spiraler. Der er op til 18 spiraler, der må belyses, for at man kan få hele verdenssystemet klarlagt. Det, jeg har tilbage at skulle lave, er altså nogle store nye symboler. Jeg har lavet et stort billede af det ufuldkomne menneske, og så skal jeg lave et tilsvarende over det fuldkomne menneske med tilhørende analyser. [Symbol nr. 76 og 77]. Jeg har også forskellige andre kosmiske analyser, der skal skrives, men alle disse analyser er analyser, der i virkeligheden godt kunne undværes. Hvis jeg skulle blive kaldt bort fra denne verden, er der nemlig allerede skabt så meget, at mennesket kan opnå kosmisk bevidsthed ved alt det materiale, der foreligger.” (Tale, 24.03.1971).
Et halvt år senere i sin takketale på sin 81-års fødselsdag i august 1971 sagde Martinus meget overraskende, at han midlertidigt havde lagt arbejdet med symbolbøgerne til side for at skrive en bog, der skulle præsentere hans værk som Det Tredje Testamente.
Martinus sagde: “Jeg har umådeligt travlt, meget travlt. Jeg var jo lige ved at være færdig med fjerde del af symbolbogen, Det Evige Verdensbillede. Men så fik jeg en højere impuls til, at jeg hurtigst muligt skulle lave en anden bog, Det Tredje Testamente. […] Jeg regner med, at bogen er meget, meget vigtig. […] Nu er tiden kommet, da vi er nødt til at erkende og gøre åbenbart, hvad det er, der foregår her i Skandinavien. Og det er Det Tredje Testamente. Det er det, som Kristus ikke kunne fortælle sine disciple, men som han sagde, at sandheden “Talsmanden den hellige ånd” skulle Faderen sende, og den skulle lære menneskene alt det, de ikke forstod dengang.” (Martinus 81-årstale, 11.08.1971).
Martinus’ udtalelser i 1975
Martinus sagde: “Der er de bedste udsigter til, at jeg får et par år endnu og kan lave det færdigt, som jeg er begyndt på. Jeg har jo en hel del, jeg gerne vil lave færdigt. Men min mission, det, som kan give menneskene kosmisk bevidsthed, er for længst færdig. Missionen er for længst færdig. Det, jeg har tilbage, er ting, jeg indlod mig på, fordi jeg var så stærk, og fordi jeg får kræfter til at kunne gennemføre det.” (Velkomsttale i Klint, 1975, Kosmos nr. 7, 2004).
Martinus skriver: “Det meget arbejde, jeg endnu har tilbage at skulle have fuldført, er bogen “Det Tredje Testamente”, samt at gøre fjerde bind af “Det Evige Verdensbillede” færdigt. Der mangler ikke så meget. Men så er der femte og sjette bind af samme bog at manifestere. De er endnu ikke påbegyndt. Og her foruden skal jeg også have udført et stort hovedsymbol over “Det fuldkomne menneske”. [Symbol nr. 77]. Det er de manifestationer, jeg gerne vil have udført, inden jeg skal forlade det fysiske plan. (Brev til Carl Erik Rundberg, 21.01.1975).
Martinus i 1980 om færdiggørelsen af værket
Martinus anså det også for vigtigt, at flere symboler blev udgivet, og kun et år før sin bortgang gav han udtryk for dette.
Martinus: “Jeg kan jo ikke regne med så lang tid mere, men jeg mener, det er da vigtigt, at jeg får sluttet af med flere symboler. Jeg kan naturligvis ikke skrive lange forklaringer om hvert symbol, men jeg kan jo skrive om principperne for hvert symbol. Og så kan man ud fra Livets Bog og de andre værker forstå principperne.” (Rådsmøde 06.01.1980).
Et halvt år senere overdrog Martinus alle rettigheder til Martinus Institut: “Overdragelsen omfatter alle fremtidige litterære arbejder, udkast til nye arbejder og arbejder under forberedelse, alle excerpter, henvisninger, notater, korrespondance, bilag, kort, tegninger og øvrigt materiale, samt retten til at færdiggøre ikke afsluttede arbejder”. (Se martinus.dk, gavebrev, 18.06.1980).
Mindre end tre måneder før sin bortgang sagde Martinus, at det han indtalte på bånd kunne bruges: “Har vi det på bånd? – Ja, for det er om at gøre. Jeg får jo ikke skrevet så meget nu mere. Jeg kan ikke rigtig se, men det jeg siger, det kan jo bruges. Så skal det jo rettes, for talen er ikke det samme. Jeg er begyndt at øve mig lidt på at tale til bånd. Men det er så svært for mig. Jeg kan nemt gøre det, når der er mennesker til stede.” (Rådsmøde 16.12.1980).
Tidspunkt for udgivelsen af den femte symbolbog bestemt før Martinus’ fødsel
I årene 1971-1975 var Det Tredje Testamente titlen på den præsentationsbog, som Martinus var i gang med at skrive, men fra 1975 blev Det Tredje Testamente også betegnelsen for hele hans samlede værk.
Martinus skriver: “Jeg er stærkt i gang med at arbejde på den af mange mennesker meget forventede bog “Det Tredje Testamente”. Men her må jeg gøre bekendt, at nævnte Testamente ikke bare er en lille bog eventuelt på et hundrede sider. Det er intet mindre end alle mine allerede manifesterede bøger, skrifter, symboler og blade tilsammen.” (Brev til Helmer Fogedgaard 11.11.1975, Kosmos nr. 9, 2002).
Bogen Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendom blev først udgivet i 2004, hele 23 år efter Martinus’ bortgang, og man kunne måske også undre sig over, at der skulle gå hele 31 år før femte symbolbog blev udgivet i 2012. – Ja, som forklaring kunne man fristes til at ty til nedenstående udtalelse fra 1975.
Martinus: “Det er ikke meningen, at jeg hvert år skal stå her og gentage, at De skal få Det Tredje Testamente om et år. Nu er det tredje gang, jeg kommer til at skulle love Dem denne bog. Men jeg er jo blevet forhindret på grund af helbredet. Og med hensyn til Det Tredje Testamente, da skal De ikke tro, at De bliver snydt. Nu er det ikke atter en skuffelse. Det skal nok blive lavet. Det er bestemt allerede før jeg blev født, hvornår tingene skal være færdige.” (Kosmos nr. 7, 2004).
Den ny symbolbog i to dele
Den femte symbolbog er blevet opdelt i to dele:
1. Symbolforklaringer fra foredrag.
2. Udvalgte tekster fra litteraturen.
I første del findes symbolforklaringerne fra båndafskrifterne, som en gruppe af medarbejdere har bearbejdet i overensstemmelse med Instituttets retningslinjer, der kan ses på martinus.dk. I femte symbolbog er der ingen indledende tekst før symbolforklaringerne.
I anden del er der udvalgte tekster fra hele værket, idet Martinus jo sagde, at man ud fra Livets Bog og de andre bøger kunne forstå principperne i symbolforklaringerne. Teksterne er udvalgt af medarbejdere ved Martinus Institut og ikke af Martinus selv, og de skal derfor kun betragtes som forslag til videre studier. Læseren vil selv kunne finde andre eksempler, som kan bidrage til at uddybe forståelsen af symbolerne.
Denne femte symbolbog vil sikkert kunne inspirere mange, da det store tema, Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning, er meget vedkommende for de fleste.
* * *
Læs mere i Martinus’ litteratur, Det Tredie Testamente, også kaldet
Foredraget “At kende Martinus kosmiske analyser” blev afholdt af Ole Therkelsen på nytårskurset i Martinus Center Klint den 28.12.2011
Martinus 75 år i 1965. Se flere fotos af Martinus i “Billedgalleri” på onlinebiblioteket på www.martinus.dk
Hvem er Martinus?
Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom.
Martinus skriver kosmiske analyser i 60 år
Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).
Martinus skrev, at hans værk var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26).
Martinus kosmiske analyser kaldes også Martinus Kosmologi
Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Martinus Kosmologi er kort sagt læren om det ordnede univers. Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.
Hvad var baggrunden for Martinus’ kosmiske analyser og hele hans forfatterskab?
I Fortale til sit hovedværk, Livets Bog (LB1-7), fortæller Martinus om den dybtgående bevidsthedsændring, der blev den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab. Han fortæller, at han i påsken 1921 fik kosmisk bevidsthed ved at opleve den hvide og den gyldne ilddåb.
Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyser jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip” (LB1 stk. 21).
Denne bevidsthedsforandring og den medfølgende nye indsigt blev udgangspunktet for et 60 år langt forfatterskab med alle hans kosmiske analyser.
De kosmiske analyser er skrevet på basis af intuition
Om intuition og de kosmiske analyser. Ifølge Martinus selv er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).
Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen. Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.
Martinus angiver, at hans kosmiske analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?
De kosmiske analyser er udtryk for alkærlighed og visdom. Begreberne intellektualiseret følelse og humaniseret intelligens er ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.
Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk
