#OT224. Lidelsen – intuitionens kilde

#OT224. Lidelsen intuitionens kilde

Foredraget “Lidelsen intuitionens kilde” blev afholdt den 14.08.2011 af Ole Therkelsen på Fynbogården i Bjerre, 8700 Horsens

Erindringsbogen "Martinus som ve husker ham" blev udgivet af Sam Zinglersen, Ternevej 5, Frederiksberg
Forsiden til bogen “Martinus som vi husker ham” blev udgivet af Sam Zinglersen, Ternevej 5, 2000 Frb. shop.martinus.dk

Er alle lidelser i forbindelse med krigene forgæves?

Ifølge Martinus ville der måske nok forekomme krige på jorden de næste 500 år. Men om 100 år skulle de store verdenskrige være overstået, og derefter ville de internationale afrustningsforhandlinger føre til, at krig bliver forbudt. Det vil blive forbudt for det enkelte land at have sit eget militær, der skal kun være en militærmagt, og den skal være hos verdenspolitiet.

Det krigsministerium, der for lang tiden siden ændrede navn til forsvarsministeriet, skal til sidst blive til et tilgivelsesministerium.

Hvis der ikke kom flere krige på jorden, ville menneskene ikke kunne udvikle sig videre og komme ud af dyreriget og ind i det rigtige menneskerige. De mange forkerte opfattelsers kollision med kærlighedsloven vil føre dét gode med sig, at menneskene igennem denne livets egen direkte tale selv kan komme til at erfare eller opleve forskellen mellem godt og ondt.

Krig er således vejen til fred. Sygdom er vejen til sundhed. Ulykke er vejen til lykke. Egoisme er vejen til kærlighed. Alle de mange lidelser på jorden er ikke forgæves, for de giver menneskene de erfaringer og de talenter, der fører dem frem i kærlig udvikling. Det såkaldte onde er således et ubehageligt gode. Enhver smertelig erfaring giver mennesket den mest guddommelige gave, det kan få, nemlig humanitet og kærlighed.

Med hensyn til nødvendigheden af erfaringsdannelsen ved de kommende verdenskrige, har Martinus analyseret denne problemstilling i forbindelse med symbolet Menneskehedens karma. (DEV2, symbol nr. 25).

Udviklingens vej mod og forholdene i det kommende verdensrige har Martinus analyseret mere detaljeret i forklaringen til symbolet Det kommende fuldkomne menneskerige. (DEV2 kap. 26).

Er lidelsen forgæves, når man ødelagt sig selv ved forkert levevis?

Lidelser og smertefulde oplevelser i forbindelse med misbrug og talentkerneødelæggelse er ikke unyttige erfaringer. Al lidelse afføder en medlidenhedsevne eller medfølelse, der er det samme som den humanitet og næstekærlighed, der fører udviklingen frem til fuldkommenhed. Mennesket har fri vilje til at ødelægge et levende univers i form af sin egen organisme. Men det kommer så til gengæld til at opleve konsekvensen af det ved at skulle opleve livet igennem et ødelagt univers, eventuelt som multihandicappet. Ud over den store udvikling af medfølelse og humanitet har lidelsen også haft det gode med sig, at individet fremover helt er vaccineret eller beskyttet mod igen at ødelægge et levende univers. Vi lærer af vore erfaringer. Fuldkommengørelsen forudsætter et kendskab til alt i livet, både godt og ondt. Erfaringer om det ufuldkomne er den nødvendige basis for skabelsen af det fuldkomne. Lidelseserfaringerne kan være fordelt på forskellige perioder og forskellige områder. Det er ikke alle mennesker, der skal blive narkomaner eller afsporede seksualmordere, men alle skal opleve eller føle den samme mængde lidelse for at udvikle den medfølelse og humanitet, der fører frem til skabelsen af det færdige menneske. (Se evt. DEV5, symbol 73-75).

 

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Hvordan opstår medfødte sindslidelser?

Alle de forskellige tankeformer udgør tilsammen et menneskes psyke eller mentalitet. Det modtager indtryk fra den ydre verden i form af de elektriske impulser, der går igennem sanseorganerne, og det giver udtryk for disse indtryk gennem de elektriske impulser, der ligger bag dets handlen og udfoldelse. Da både de indadgående og de udadgående impulser i bevidstheden er af elektrisk natur, kan der i forbindelse med negative og forkerte tanker opstå kortslutninger i bevidstheden. Jeget eller selvet er den øverste leder eller hersker af tænkningen og den deraf følgende mellemkosmiske elektricitet og livskraft. I de felter, hvor et menneske er ufærdigt eller uvidende, kan det ikke tænke rigtigt, men det tænker alligevel. Tænkningen bliver eventuelt fejlagtig og ført i blinde. Den bliver negativ og kortsluttende i visse områder af psyken og organismen, som den skulle holde i drift og give sundhed, velvære og normalitet. Kortslutningerne kan efterhånden blive af så alvorlig art, at resultatet bliver psykiske lidelser og sindssyge. Alle mentale forstyrrelser er udtryk for kortslutninger og abnormiteter, der skyldes overgange eller fejlføringer i menneskets elektriske system.

Mentale elektriske kortslutninger opstår ved en vanemæssig fejlagtig indgriben i den normale og automatiske livsførelse. Hvis tænkningen er baseret på vrede og bitterhed, jalousi og misundelse, skuffelse og sorg, pessimisme og sortsyn, selvmedlidenhed og martyriumsfornemmelser, giver det negative, mellemkosmiske, elektriske impulser, som ikke alene svækker psykens og organismens funktion, men også talentkernerne for organdannelse i kommende liv. For eksempel kan talentkernerne for dannelse af en normal og funktionsdygtig hjerne beskadiges. Ifølge Martinus er talentkernerne netop super-mikrokosmiske elektrisk-magnetiske organer eller strukturer. Nydelse af alkohol, nikotin og narko, indtagelse af fejlagtig føde, tilvænning til perverse seksuelle nydelser, virker ligesom negative og fejlagtige tanker nedbrydende på de normale elektriske sanse- og tankeimpulser.

Der kan også dannes talentkerner, der koder for forkerte tankemønstre, som også kan overføres til kommende liv. Hvis et menneske fødes med dispositioner for psykiske lidelser og sindssyge, skyldes det altså ifølge Martinus en vanemæssig fejltænkning i tidligere tilværelser. Ved en permanent, fejlagtig, viljemæssig indgriben i det normale tanke- og bevidsthedsliv skabes de mentale kortslutninger, som efterhånden fører til en beskadigelse af talentkernerne for normal livsførelse. (Læs om elektriske kortslutninger i bevidstheden i LB6 stk. 2160-2163).

 

 Hvorfor opstår sygdomsgener for sindslidelse?

Intelligent design-teorien giver ingen forklaring på årsagen til dannelsen af sygdomsgener, og man kunne fristes til at spørge: Hvilken intelligens skulle stå bag designet af sygdomsgener for sindslidelser? – Mon en sindslidende intelligens?

Darwinismens svar er som altid – ved mutationer med overlevelsesfordel ved naturlig udvælgelse. Men hvilken overlevelsesfordel skulle gener for psykiske lidelser kunne give? –

“Forskere fra Aarhus Universitet finder gener for skizofreni og maniodepressiv sindslidelse”, stod der på universitetets hjemmeside i en pressemeddelelse fra 09.08.2006. Resultaterne publiceres i tidsskriftet Molecular Psychiatry. De to nye sygdomsgener er fundet ved omfattende undersøgelser af arvemassens variation i flere hundrede patienter og raske kontrolpersoner. Det ene gen har betydning for signalering mellem hjernecellerne, og det andet gen, som udtrykkes i hjerneceller overalt i hjernen, ser ud til at have betydning for bl.a. hjernens udvikling og vedligeholdelse.

Det er naturligt, at materialistiske forskere mener, at der er en materiel årsag til sindslidelserne. De psykiske sygdomme formodes således at være forårsaget af sygdomsgener og deres materielle følgevirkninger for hjernens udvikling og vedligeholdelse. – Men graver man dybere i denne problemstilling, melder spørgsmålet sig: Hvorfor er disse sygdomsgener opstået?

Kosmologiens svar er, at sygdomsgenernes dannelse er en følgevirkning af talentkernedefekter, der igen er opstået som en følgevirkning af mentale kortslutninger og forkerte tankemønstre i tidligere tilværelser. Ligesom andre genetisk betingede sygdomme skyldes en genetisk betinget sindslidelse ifølge Martinus Kosmologi en forkert livsførelse i tidligere liv.

Kosmologiens forudsigelse bliver således her, at omfanget af en specifik fejltænkning i befolkningen statistisk vil kunne relateres til forekomsten af et sygdomsgen for en specifik psykisk lidelse. Hvis der er tale om en forøgelse eller en nedgang i forekomsten af sygdomsgener, må man regne med en vis forsinkelse af virkningen (sygdomsgenet) i forhold til årsagen (den vanemæssige fejltænkning), der ligger en levealder forud.

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk
2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

 

 

#OT223. Perspektivprincippet

OT223. Perspektivprincippet. Efterårsferien i Klint 2011

Foredraget “Perspektivprincippet” blev afholdt af Ole Therkelsen for arbejdsholdet i Martinus Center Klint den 21.10.2011. Martinus har i særlig grad behandlet temaet med “Perspektivprincippet” Livets Bog 2.

 

Martinus: “Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden lige så godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.” (LB1 stk. 15).
Forside til førsteudgaven af Livets Bog i 1932 i soft-cover med stjernekors og guldtryk. www.martinus.dk

Perspektivprincippet, når man ikke kan opleve alting på én gang?

Enhver oplevelse er baseret på perskpetivprincippet. Hvilket perspektiv ser man ud fra. Det sete afhænger af øjnene, der ser.

Oplevelsen af X1 kan kun ske i X3 ved, at evigheden og uendeligheden inddeles i mindre pakker ved hjælp af opdelingsprincippet, X2. Enhver skabt ting udgør således en begrænset uendelighed (se LB6 stk. 1981, 2094). Efter denne opdeling af helheden kan en kontrast gøre sig gældende og opleves i fravær af den anden. Når en ting opleves som grøn, skyldes det, at komplementærfarven rød bliver absorberet og udslukt. I det oprindelige hvide lys får det grønne lys lov til at dominere, når det røde lys fjernes. Ting i nærhorisonten opleves i fravær af tingene i det fjerne.

Perspektivprincippet ligger til grund for al sansning

Perspektivprincippet, der ligger til grund for al sansning, bevirker, at de nære ting virker store, og at ting i det fjerne virker små. Perspektivisk opleves træerne langs vejen mindre, jo længere bort de kommer. Perspektivprincippet er på denne måde et illusionsprincip, for træerne har jo samme størrelse hele vejen (LB2 stk. 495-499). Alle ting er i virkeligheden lige store, eller rettere uden størrelse, når de ikke bliver oplevet under sansningens perspektiviske forhold.

Perspektivprincippet, nærhorisonten og fjernhorisonten

I hvert rige eller tilværelsesplan opleves de kulminerende grundenergier i nærhorisonten og de mere latente i fjernhorisonten.

En total upartisk livsoplevelse ville indebære en ligelig oplevelse af alle kontraster på én gang. Men livsoplevelsen er ikke objektiv. Den vil altid være subjektiv. I kraft af perspektivprincippet – princippet for sansning – lægger vi på grund af vore sanseevner mere vægt på noget end noget andet. Man overvurderer tingene tæt på og undervurderer tingene langt borte. En sansemæssig opspaltning af det guddommelige noget sker ved, at X2 og perspektivprincippet sikrer, at noget bliver dominerende og noget andet vigende.

Perspektivprincippet  er en del af det altomfattende skabeprincip X2

Perspektivprincippet  er en del af det altomfattende skabeprincip X2. – Der findes kun ét altomfattende skabeprincip X2, men i sin beskrivelse kan Martinus vælge forskellige detaljeringsgrader og omtale forskellige varianter af skabeprincippet. Her bringes en række af Martinus’ betegnelser for de vigtigste skabeprincipper: det seksuelle polprincip, tiltræknings- og frastødningsprincippet, livsenhedsprincippet, kontrastprincippet, sult- og mættelsesprincippet, perspektivprincippet, bevægelsesprincippet, kredsløbsprincippet, talentkerneprincippet, repetitionsprincippet, reinkarnationsprincippet, forældreprincippet og verdensgenløsningsprincippet. Men ved en større detaljeringsgrad i beskrivelsen af X2 ville flere principper kunne tilføjes. Ethvert omtalt kosmisk skabeprincip er en udløber eller en del af X2.

 

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Perspektivprincippet og materiens analyse

Perspektivprincippet står i relation til materiens analyse. I parentes ville jeg gerne nævne en speciel analyse af materien, hvor Martinus konkluderer, at “al materie er lys”. Ifølge Martinus er alt stof eller materie det guddommelige noget, X1, oplevet igennem det særlige perspektivprincip i X2. Stof eller materie er ifølge Martinus et elektrisk-magnetisk fænomen, og oplevelsen af “stof” er i realiteten et syn af kosmisk “lys”. Alt “stof” er “lys” set igennem perspektivprincippet. Al livsoplevelse er dybest set et perspektivisk syn af kosmisk “lys” af forskellig bølgelængde. (Læs evt. om disse specielle analyser i LB2 stk. 487, 495-500, 504, 534).

– – –

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk
2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

 

 

 

#OT222. Om tanke, udvikling, karma og krige

#OT222. Spørgetime om tanker, udvikling, karma og krige

Denne spørgetime om tanke, udvikling, karma og krige blev afholdt den 02.12.2011 af Ole Therkelsen på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. www.martinus.dk

La Fondation Martinus Située à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament. Le rôle de l’institut est également d’informer le grand public sur l’œuvre de Martinus et d’enseigner les analyses cosmiques. La Fondation Martinus s’occupe de l’administration, la vente et la publication des livres de Martinus et édite également dans plusieurs langues un magazine intitulé Kosmos. Pendant le semestre d’hiver, il s’y organise des groupes d’étude hebdomadaires et des conférences. C’est aussi la Fondation qui organise les cours au Centre Martinus de Klint.
La Fondation Martinus Institut
Située à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament.

Ethvert levende væsen stræben

Ethvert levende væsen stræben stræben efter at overvinde alt, hvad der er af ubehagelig natur, kender vi som kampen for tilværelsen eller udvikling (se LB1 stk. 5). Her er vi ved overlevelseskampens og den naturlige selektions kosmiske grundlag eller transcendente årsag.

Ideen med det evige liv er tilfredsstillelsen af alle normale livsbegær, og når et begær er tilfredsstillet, opstår der et begær efter at opleve modsætningen. Når man bliver mæt af selviskheden og dens virkninger, begynder man igen at længes efter spiralkredsløbets uselviske og kærlige zoner.

Alle tanker er børn af begæret

Med hensyn til drivfjederen i det evige liv er det en kosmisk sandhed, når man siger, at det er lysten, der driver værket. Det er begæret, sulten, ønsket, længslen, der driver enhver bevægelse i hele det evige, uendelige univers.

“Længsel er det bindemiddel, ved hvilket jeget er knyttet til tilværelsen” – “Alle tanker er børn af begæret” (LB2 stk. 513).

 

Martinus skriver om afskaffelsen af krig

Afskaffelsen af krigen eller de indbyrdes ulykkelige forhold, der hersker imellem menneskene, er altså ikke et spørgsmål om materiel kunnen eller fysisk videnskab, men et spørgsmål om en videnskab for væremåde. En væremåde er jo igen baseret på tanker, begær og vilje, hvilke igen er det samme som mentale eller psykiske materier, altså materier, der ikke kan fysisk vejes og måles. Men selv om disse kræfter eller materier ikke kan vejes og måles fysisk, så er det alligevel ikke desto mindre en kendsgerning, at disse kræfter eller materier ligesom de fysiske kan være dødbringende giftige og dermed livsfarlige, og de kan være omfattende livsopbyggende, skabe lys, lykke og glæde”. (Bog nr. 24, Kulturens skabelse, kap. 35).

Der står en bevidsthed bag brugen af et redskab. Men er der også en bruger bag bevidstheden?

Normalt har alle fysiske redskaber en synlig bruger. Bilisten bruger sin bil. Men er bilistens synlige krop i virkeligheden ikke også kun et redskab for bevidstheden? – Over bevidstheden er der ifølge de kosmiske analyser yderligere et jeg, der ejer og bruger bevidstheden. Jeget er en overordnet instans, som er uafhængig af materielle fænomener i hjernen, og som ligger over bevidstheden og tankeverdenen. Jeget er adskilt fra dets egenskaber.

Tankerne er ikke det samme som det noget, der tænker tankerne. Hvis bevidstheden og tankerne var det samme som jeget, hvordan skulle man så kunne styre sine tanker? – Man kan tage afstand fra visse tanker, eller man kan ønske at tænke i en vis retning. Men hvem er det, der ønsker det? – Det er jeget! – Der må være en gennemgående faktor bagved, en transcendental faktor, som må være hævet over nuet. Her taler Martinus om det evigt eksisterende jeg som ejeren og brugeren af såvel bevidstheden som legemet.

Forskellen på tanker og tænkeren

Hvis jeget kun var noget, der var øjebliksbundet, kunne man overhovedet ikke lægge planer, der jo strækker sig over fortid, nutid og fremtid. Vi kan kun huske noget, fordi jeget forefindes som en permanent ejer af hukommelsen. Hvem kunne have glæde af en i luften løst flagrende hukommelse? – Er vi ikke her på sporet af et evigt jeg, der er hævet over tid og rum? – Hvor slutter tid og rum? – Der hvor bevægelsen slutter! – Dette guddommelige noget, X1 eller jeget, som er vores virkelige kerne, og som overlever det hele, er af en helt anden natur end både det fysiske legeme og de åndelige legemer. Jeget er uforanderligt og evigt.

Vil oplevelse ikke altid være baseret på sammenligning med tidligere oplevelser?

Kosmisk set vil livets oplevelse være en umulighed uden hukommelse. Uden hukommelse ville man være helt på bar bund, fordi livsoplevelsen baserer sig på sammenligning med tidligere oplevelser. Uden hukommelse ville man være helt nulstillet. Hvordan kan man vide, at det er varmt, og at man er lykkelig? – Det kan man ved sammenligning med tidligere oplevelser, som netop kun kan ske ved hjælp af hukommelsen. Uden hukommelse ville man ikke kunne udnytte de oplevelser, som man gør i den ydre verden igennem sanseorganerne.

Livets kartotek er en betegnelse for det lager af erindringer og erfaringer, vi bruger som reference ved enhver ny oplevelse (Kosmos nr. 4/1997). Dette livskartotek danner grundlaget for, at der overhovedet findes tanker. For uden hukommelse ville der ikke være noget materiale til rådighed for tænkning. Uden hukommelse eller livskartotek ville man være totalt nulstillet, og man ville ikke kunne tolke det, man oplevede i nuet på grundlag af sansningen i den fysiske verden.

Hvornår blev væsenets livskartotek dannet?

Hvis man kan indse, at enhver livsoplevelse er baseret på sammenligning med tidligere oplevelser, kan man også forstå Martinus’ lille evighedsbevis: Hvis livet havde en begyndelse, ville der før dette tidspunkt ikke være noget livskartotek eller nogen tidligere oplevelse at sammenligne med. En første livsoplevelse vil altså være en umulighed, fordi der ikke vil være noget materiale at sammenligne med. Når det nu er et faktum, at livet eksisterer, og at en første livsoplevelse på grund af fravær af en reference-ramme ikke er mulig, må der altså altid have eksisteret tidligere oplevelser, hvilket er ensbetydende med, at livet altid har eksisteret. Livet må være evigt!

Livet har aldrig været nulstillet. Det enkelte levende væsen kan heller aldrig have været nulstillet. Livet ville ikke kunne komme i gang ud fra et ingenting. Individet har altid haft en fortid. Ethvert levende væsen har et evigt jeg og en evig skabe- og oplevelsesevne, der i al evighed har jongleret med alle livets forskellige energiformer. Det levende væsen har i al evighed været i besiddelse af en hukommelse og et livskartotek.

 

 

 

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk
2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk