Da Martinus i de syv første år 1921-1928 skulle leve helt anonymt, underskrev han ikke brevet med navn, men med et symbolsk tegn, der skulle være forståeligt for ethvert åndeligt højt udviklet menneske. Når Martinus senere var til disposition for verden, ville udløsningen af en genkendelse af deres guddommelige slægtskab ikke udeblive. (Krisnamurti og Martinus)