#OT287. I hvilke lande er der interesse for kosmologien?
Foredrag af Ole Therkelsen på Martinus Institut lørdag den 13.09.2007
Lande med den største interesse for kosmologien
1. Lande med høj skatteprocent, samfund med høj social velfærd
2. Lande med lav religiøsitet
3. Lande med høj teknologi og intelligensudvikling
4. Lande med mange skilsmisser, mange homoseksuelle, mange kvinder i ledende stillinger
5. Lande i det kolde og tempererede områder, hvor man har måttet kæmpe for at overleve.
Det internationale sprog Esperanto er et upartisk sprog.
Hvordan er den almene holdning til åndsvidenskab?
De kosmiske love og de evige realiteter kan kun opleves intuitivt, og problemet er, at videnskaben i dag ikke anerkender intuitionen som erkendelsesredskab. Når Martinus kalder sine analyser for kosmiske analyser, skyldes det, at alle hans analyser er foretaget på grundlag af et helhedssyn, der tager udgangspunkt i det evige og uendelige verdensalt – Kosmos.
Forløbersymptomerne for en permanent kosmisk bevidsthed er korte glimtvise intuitive oplevelser, som Martinus kalder “kosmiske glimt”. De kosmiske foreteelser, som et menneske kan opleve i et kosmisk glimt, kan ikke blive til kendsgerning for andre mennesker. Det kan for andre højst blive til en teoretisk viden.
Martinus skriver om forskellen på materialistisk og kosmisk videnskab: “Derfor bliver der den forskel på den materialistiske videnskab og åndsvidenskab eller virkelig kosmisk videnskab, at mens den materialistiske videnskab er et resultat af sanser, som almenheden har, og derfor kan gøres til kendsgerning for alle, så er den virkelige kosmiske viden eller videnskab et resultat af sanser, som endnu kun et mindretal har. Som følge heraf kan den naturligvis kun gøres til kendsgerning for dette mindretal, alt efter som dettes humane evne og den deraf følgende intuitive evne er udviklet. Derfor vil det store flertal af jordens mennesker endnu i lange tider være skeptisk over for virkelig kosmisk viden eller åndsvidenskab” (DEV2 stk. 21.24).
Ole Therkelsen er conferencier ved Martinus Festdag 11.08.1983, på Hotel Sheraton, Vester Søgade, København
Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal?
Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden.
Ole Therkelsen på Martinus Institut lørdag den 13.10.2007
Hvem er Martinus?
Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981).
Martinus 11 år. Foto + jule- ognytårshilsen fra Martinus
Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).
December 2004 blev Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede Kristendom udgivet på BORGEN 23 år efter Martinus bortgang.
En kærlighedsvidenskab – intellektualiseret kristendom
Martinus skrev, at hans værk var en kærlighedens videnskab og et evigt verdensbillede. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26).
Martinus Kosmologi
Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk “Det evige verdensbillede”. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Martinus Kosmologi er kort sagt læren om det ordnede univers. Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.
Ole stiller spørgsmål til Martinus 11.08.1978. Sofienholm. Bagsværd Sø
#OT285. Talsystemet og det fuldkomne sprog Esperanto
Foredrag af Ole Therkelsen på Martinus Institut den 13.10.2007
En færdigudviklet og fuldkommen kommunikation
Bogstavalfabetet indeholder 29 bogstaver, mens talsystemets tal-alfabetet kun indeholder 10 talbogstaver, som Martinus beskriver i LB3 stk. 1017-1023. Han skriver i sit hovedværk Livets Bog, at ligesom menneskets udvikling af talsystemet eller talsproget har nået fuldkommenheden, sådan skal bogstavsproget også efterhånden udvikle sig til at nå en tilsvarende fuldkommenhed. (LB3 stk. 1047-1051).
Det grønne esperanto-flag med den fem-takkede stjerne.
Tanker og ideer kan man meddele andre gennem skrift og tale eller på kunstnerisk form som maleri eller skulptur. Det bliver et større og større behov for mennesket at give udtryk for sit liv og sit inderste væsen, der til sidst vil kulminere i form af udfoldelse af livskunst og ren næstekærlighed.
Talsystemet og bogstavsproget
Talsystemet og bogstavsproget er to af de ældste foreteelser i denne udfoldelse af livskunst, og Martinus mener, at mennesket vil blive i stand til at benytte bogstavalfabetet på lige så fuldkommen en måde, som det nu benytter talalfabetet. Det vil aldrig nogensinde kunne lykkes med de eksisterende nationalsprog, der alle er fyldt med uregelmæssigheder og andre ulogiske fænomener, der ikke med matematikkens logik frit og kreativt kan kombineres til nye meningsdannende elementer. Det fuldkomne sprog må være et plansprog, som fra starten er konstrueret, så det er helt befriet for uregelmæssigheder og uhensigtsmæssige vaner og traditioner. Det må indeholde en række sproglige elementer med stavelser, præfikser og suffikser, der kan kombineres sådan, at man kan udtrykke lige præcis det, man ønsker.
Esperanto er et fuldkomment sprog – ligesom vort 10-talssystem er færdigudviklet
Esperanto er et sådant sprog, der på grund af sin fuldkommen, logiske og matematiske opbygning, opfylder de krav, som man måtte stille til det fuldkomne sprog.
Skema over talsystemets struktur – Livets Bog 3, stk. 1017.
Nullets rolle i det fuldkomne talsystem og i det fuldkomne sprog
Det geniale ved 10-talssystemet er nullet, i modsætning til det primitive system med romertallene uden nul. Jeg kan knap nok forestille mig, hvordan man gangede og dividerede med romertal. Da de såkaldte arabertal med nullet, som stammer fra Indien, blev kendt i Europa, varede det ikke mindre end 400 år inden hele Europa fik det talsystem, vi har nu, og som hele verden har taget til sig. Derfor må man også forvente en stor træghed ved indførelsen af esperanto som verdenssprog.
Esperanto-flaget for det internationale og upartiske sprog
Martinus skriver, at først når man er i stand til at benytte sprogalfabetet på en lige så fuldkommen måde, som man nu benytter talsystemet, er sproget blevet færdigudviklet og fuldkomment. (LB3 stk. 1051).
Martinus har skrevet meget om nullets analyse. (LB3 1010-1032). Nullet er det, der gør vort talsystem fuldkomment. (Se senere stk. 12.6, 12.19). Her melder sig så spørgsmålet, hvordan kan nullet ligesom i talsystemet mon indføres i sproget?
I esperanto sker det ved, at hver ordklasse har et bestemt bogstav som endelse. Alle navneord ender på -o, alle tillægsord på -a, alle biord på -e, og udsagnsord i forskellige former har også deres faste endelse.
En ordklasses endelsesbogstav spiller samme rolle som nullet i talsystemet. Alle navneord ender på bogstavet -o, som f.eks. i vivo (liv) og vero (sandhed). Talsystemets 0 svarer til navneordenes o. Et foranstillet nul i talsystemet udtrykker noget umanifesteret, mens et efterstillet nul indgår som en tælleenhed i lighed med de øvrige ni tal. (Se senere stk. 12.28). Isoleret udtrykker navneordenes endelsesbogstav -o, ligesom det foranstillede nul, noget umanifesteret, nemlig et umanifesteret navneord. (LB3 stk. 1010, 1023). Men bogstavet o får betydning i sammenhæng med andre bogstaver, ligesom nullet får betydning som tælleenhed i sammenhæng med andre tal.
Det internationale sprog Esperanto er et upartisk sprog.
Talsystemet er analogt med Esperanto’s logiske grammatik
Talsystemets 0 svarer til tillægsordenes a. Da sproget er en mere kompliceret affære end talsystemet, forekommer der flere “nuller” i de fuldkomne sprog, men alle med den principielt samme rolle. Alle tillægsord ender på -a, som f.eks. viva (levende) eller vera (sand). Hvis man tager summen af alle positive og negative tal, får man 0. Hvis man tager summen af alverdens positive og negative elektriske ladninger, får man nul. Hvis man tager summen af alle tillægsord, kort-lang, kold-varm, ung-gammel osv. får man også noget, der svarer til talsystemets 0, nemlig tillægsordenes endelsesbogstav -a. Isoleret udtrykker det noget umanifesteret, nemlig et umanifesteret tillægsord, ligesom et isoleret nul udtrykker et umanifesteret tal. (LB3 stk. 1032-1033).
Som biord hedder de ovenstående to ord vive og vere, fordi alle biord ender på -e. Talsystemets 0 svarer til biordenes e. Alle ord, der på esperanto ender på -e, er biord. Det svarer lidt til, at alle lige tal er delelige med to, eller alle tal der ender på 0 eller 5 er delelige med 5.
Esperanto er et fuldkomment sprog der har stor lighed med talsystemet
Hvis det da overhovedet giver nogen mening, kan man på matematisk eller kombinatorisk vis frit skifte ordklasse ud fra det samme rod-ord. Herved får esperanto også en stor lighed med talsystemet. Som ovenfor påvist indeholder det principielt fuldkomne sprog esperanto i kraft af ordklassernes faste endelsesbogstav også det nul, der er med til at gøre vort talsystem fuldkomment. En nærmere redegørelse ligger uden for rammerne af denne bog. Min påstand er blot, at esperanto teoretisk og principielt er et fuldkomment sprog i lighed med nuværende talsystem, der er helt perfekt uden mangler og fejl. Esperanto lever helt op til de kriterier, som Martinus opstiller for det fuldkomne sprog.
Grundlæggeren af plansproget Esperanto var den polske øjenlæge Ludwig Zamenhof, født i Bjalistok i 1859
