#OT288. En kosmisk udviklingslære

#OT288. En kosmisk udviklingslære.

ET foredrag afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 05.08.2007

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen.

Hvornår er sandheden afsløret?

Ned gennem historien ser man, at det ene verdensbillede har afløst det andet, og nogle har derfor fået den opfattelse, at sandheden er relativ, at der ikke findes en absolut sandhed. Men historien viser, at tidligere tiders primitive verdensopfattelser stadig afløses af mere udviklede og videnskabelige opfattelser. Hvor længe kan denne gradvise afsløring af sandheden fortsætte?

Martinus med dybt og fast blik. Martinus Institut. www.oletherkelsen.dk
Martinus i 1934 med dybt fast blik. Foto Louis Hertz. På forsiden af bogen “Martinus som vi husker”

           Martinus svarer: “Til der ikke findes flere slør omkring sandheden”. Så vil man igen kunne spørge: Hvornår er der ikke flere slør omkring sandheden? Og herpå svarer han: “Når individets sansebegavelse er så langt fremskreden i sin udvikling, at det er i stand til som en realistisk kendsgerning at opleve, at – alt er såre godt, – da er den evige sandheds afsløring fuldendt, idet nævnte oplevelse netop ikke kan eksistere uden at være identisk med oplevelsen af nævnte sandheds videnskabelige grundanalyse” (LB1 stk. 28).

Evige og timelige analyser

Man lever i en gammel overtro, når man mener, at noget er ondt. Det såkaldte onde er lige så uundværligt som det såkaldte gode for livsoplevelsen og bevidsthedsdannelsen. Men det forhindrer stadig ikke, at noget opleves som meget ubehageligt. Det onde og det gode bliver således to sider af samme medalje, som Martinus jo så genialt betegner det ubehagelige gode og det behagelige gode. Ordet “gode” udtrykker her, ligesom i udtrykket “alt er såre godt”, den evige side af analysen, mens ordene behagelig og ubehagelig udtrykker den skabte eller timelige analyse af oplevelsen. Men kontrasternes eksistens er et plus for det levende væsen, for uden kontraster ingen livsoplevelse, og dermed intet liv og heller intet levende væsen. Ergo er kontrasternes eksistens et gode for livet og det levende væsen.

Analysen “alt er såre godt” er ikke en timelig, men en absolut eller evig analyse.

Hvad er målet for udviklingen?

Menneskene vil udvikle sig frem til at blive hundrede procent humane og kærlige. Med en jævnbyrdig balance mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil mennesket efterhånden få adgang til visdommens tankeklima, der er baseret på intuitionsenergien. At leve i overensstemmelse med livsloven eller kærlighedsloven, at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener, giver de mest positive tanker. Et tankeklima båret af kærlighed og visdom giver mennesket den højeste magnetisme og livskraft, der findes. Denne tænkning, der er baseret på den allerhøjeste kosmiske videnskab, visdom og kærlighed, bekræfter det gamle ord om en sund sjæl i et sundt legeme (se Bisættelse, kap. 47).

           De kosmiske analyser kan hjælpe mennesker til en forståelse af livet og dets love, som fører til en positiv livsanskuelse. Man kan lære at se, at alt det ubehagelige dybest set er et ubehageligt gode og dermed udtryk for kærlighed.

Moralsk genialitet

Når man føler lykke, glæde og taknemmelighed over for livet og kan se, at alt i livet er såre godt, har man den rigtige indstilling til livet. Når man i alle livets situationer kan se og opleve, at alt er såre godt, så vibrerer de tanker i bevidstheden, der giver den højeste livslyst og livskraft i tilværelsen.

           Ifølge Martinus er man færdigudviklet og et moralsk geni, når man i sin udvikling er nået så langt frem, at man ved egne sanser er i stand til at opleve og foretage analysen, at alt er såre godt. Da er man nået frem til livets grundanalyse og den evige sandhed.

Martinus ved skrivemaskinen
Martinus ved skrivemaskinen i sin dagligstue på Martinus Institut

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.martinusshop.dk

Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk

#OT287. I hvilke lande er der interesse for kosmologien?

#OT287. I hvilke lande er der interesse for kosmologien?

Foredrag af Ole Therkelsen på Martinus Institut lørdag den 13.09.2007

Lande med den største interesse for kosmologien

1. Lande med høj skatteprocent, samfund med høj social velfærd

2. Lande med lav religiøsitet

3. Lande med høj teknologi og intelligensudvikling

4. Lande med mange skilsmisser, mange homoseksuelle, mange kvinder i ledende stillinger

5. Lande i det kolde og tempererede områder, hvor man har måttet kæmpe for at overleve.

Esperanto er internationalt og upartisk. De nationale sprog er partiske sprog.
Det internationale sprog Esperanto er et upartisk sprog.

Hvordan er den almene holdning til åndsvidenskab?

De kosmiske love og de evige realiteter kan kun opleves intuitivt, og problemet er, at videnskaben i dag ikke anerkender intuitionen som erkendelsesredskab. Når Martinus kalder sine analyser for kosmiske analyser, skyldes det, at alle hans analyser er foretaget på grundlag af et helhedssyn, der tager udgangspunkt i det evige og uendelige verdensalt – Kosmos.

           Forløbersymptomerne for en permanent kosmisk bevidsthed er korte glimtvise intuitive oplevelser, som Martinus kalder “kosmiske glimt”. De kosmiske foreteelser, som et menneske kan opleve i et kosmisk glimt, kan ikke blive til kendsgerning for andre mennesker. Det kan for andre højst blive til en teoretisk viden.

Symbol nr. 41. © Martinus Institut. www.martinus.dk

Materialistisk og kosmisk videnskab

 Martinus skriver om forskellen på materialistisk og kosmisk videnskab: “Derfor bliver der den forskel på den materialistiske videnskab og åndsvidenskab eller virkelig kosmisk videnskab, at mens den materialistiske videnskab er et resultat af sanser, som almenheden har, og derfor kan gøres til kendsgerning for alle, så er den virkelige kosmiske viden eller videnskab et resultat af sanser, som endnu kun et mindretal har. Som følge heraf kan den naturligvis kun gøres til kendsgerning for dette mindretal, alt efter som dettes humane evne og den deraf følgende intuitive evne er udviklet. Derfor vil det store flertal af jordens mennesker endnu i lange tider være skeptisk over for virkelig kosmisk viden eller åndsvidenskab” (DEV2 stk. 21.24).

Ole Therkelsen talking on Martinus Cosmology at Hotel Sheraton at Martinus Birthday 11.08.1983
Ole Therkelsen er conferencier ved Martinus Festdag 11.08.1983, på Hotel Sheraton, Vester Søgade, København

Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal?

Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden.

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.martinusshop.dk

Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk

Kosmiske lektioner nr. 001 – 200

#OT286. Spørgetime om det evige verdensbillede

#OT286. Spørgetime om det evige verdensbillede.

Ole Therkelsen på Martinus Institut lørdag den 13.10.2007

Hvem er Martinus?

Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981).

Martinus 11 år
Martinus 11 år. Foto + jule- ognytårshilsen fra Martinus

Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).

Det Tredie Testamente - en videnskabelig, logisk og intellektualiseret kristendom af Martinus (1890-1981)
December 2004 blev Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede Kristendom udgivet på BORGEN 23 år efter Martinus bortgang.

En kærlighedsvidenskab – intellektualiseret kristendom

Martinus skrev, at hans værk var en kærlighedens videnskab og et evigt verdensbillede. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26).

Martinus Kosmologi

Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk “Det evige verdensbillede”. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Martinus Kosmologi er kort sagt læren om det ordnede univers. Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.

Ole stiller spørgsmål til Martinus 11.08.1978. Sofienholm. Bagsværd Sø

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.martinusshop.dk

Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk