Arbejdsvaerelset-Martinus-Mindestuer-martinus.dk

Symbolet på forsiden af LIVETS BOG. Som nævnt i stk. 13.19 valgte Martinus til sidst at udgive Det Tredje Testamente med omslagssymbolerne Lyset og Mørket, fordi de var de to bærepiller i det hele. Hele verdensbilledet er “matematisk” bygget omkring kontrastprincippet med lyset og mørket, som Martinus begrunder i udførlige analyser. Fra Martinus’ side findes der ingen skriftlig dokumentation, men helt konkret mener jeg, at symbol nr. 23, Lyset, på forsiden af Det Tredje Testamente er opfyldelsen af profetien om “Kristi genkomst på skyerne”, da der på symbolet er indtegnet en Kristus-figur, der stråler over de mørke skyer, der ruger over jordkloden. I symbolforklaringen skriver Martinus ganske vist, at det drejer sig om et kristusvæsen og ikke selve Jesus Kristus. Men der findes alligevel en vis dokumentation for, at Martinus selv knyttede dette bibelcitat om Kristi genkomst til sit eget symbol. På billedet fra Martinus’ arbejdsværelse ses nemlig, at han med to clips har hæftet en seddel på symbolet. På en forstørrelse kan man læse følgende tekst. “Og de skulle se menneskesønnen komme i skyerne med megen kraft og herlighed. Mark. 13,26”. I Det Gamle Testamente er det profeteret, at Messias skulle komme ind i Jerusalem ridende på et æsel. Da Jesus med disciplene i dagene før påske kom gående op til Jerusalem, havde de ikke noget æsel. Kristus beder derfor nogle af disciplene om at gå ud at låne et æsel, så han kan ride ind i Jerusalem. Det var åbenbart vigtigt for Jesus, at denne bibelske profeti skulle gå i opfyldelse. På lignede vis ville jeg mene, at Martinus ved at tegne et symbol med en “Kristus-figur på skyerne med megen herlighed og kraft” og sætte det på forsiden af Det Tredje Testamente derved også sørgede for, at denne bibelske profeti om Kristi genkomst også gik i opfyldelse!

På billedet fra Martinus’ arbejdsværelse ses nemlig, at han med to clips har hæftet en seddel på symbolet. På en forstørrelse kan man læse følgende tekst. “Og de skulle se menneskesønnen komme i skyerne med megen kraft og herlighed. Mark. 13,26”.