Hermann Rudolph. Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation.

Hermann Rudolph - forfatter til bogen "Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til Meditation

“Meditation – en teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation” er den lille bog, som Martinus lånte af Lars Nibelvang i februar 1921. Den er i 1912 skrevet af den tyske lærer og teosof Hermann Rudolph, og den er oversat til dansk af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag, 1913. Martinus havde udtalt, at hvis bogen ikke handlede om bøn, var han ikke interesseret i at låne den. (Martinus Erindringer og Kosmos nr. 3, 1991). Denne bog opfordrer i den grad til bøn og til at indstille sin bevidsthed på Gud, Forsynet, Guds selv (Atma på sanskrit), og den anbefaler at meditere på bønnen “Fader Vor” Bogen råder blandt andet meditationsudøveren til at sidde med rank ryg, hvilket måske var medvirkende til at Martinus købte en ny kurvestol til at meditere i.