OT357. Spørgetime om søvn og død. Aalborg 05.11.1997

på Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg
Er det ikke et større mirakel, at man kan blive født første gang end anden gang?
Martinus forklarer, hvordan undfangelsen og organismeudskiftningen finder sted, i hele kap. 34 i DEV4. Set i lyset af livets evighedsnatur taler han meget naturligt om en organismeudskiftning i forbindelse med en højere udvikling, mens de fleste finder en sådan organismeudskiftning helt usandsynlig.
Hvis der er et klogt menneske, der kan forklare mig, hvordan det kan lade sig gøre at blive født første gang, vil jeg gerne påtage mig at forklare, hvordan det kan lade sig gøre at blive født anden gang! – Er det ikke et større mirakel, at man kan blive født første gang, end at man kan blive født anden gang?
Hvis man på videnskabelig basis opstillede to hypoteser, en ét-livs-teori og en teori om livets konstans, ville jeg mene, at man i dag ikke har midler til at bevise ét-livs-hypotesen og forkaste teorien om liv som et konstant fænomen. I mine øjne står ét-livs-hypotesen svagest, men en sammenligning af de to hypoteser på videnskabelig basis er mig bekendt ikke blevet foretaget, enten fordi videnskaben ikke har interesse for problemstillingen omkring evighedsnaturen – eller ikke har kendskab til Martinus Åndsvidenskab.
Hvorfor er døden en nødvendighed i udviklingen?
Den materialistiske forsker mener, at når den fysiske krop dør, er der tale om en absolut død eller et absolut ophør af individets livsoplevelse og tilværelse. Martinus argumenterer derimod for, at den fysiske organisme ikke er det virkelige levende væsen, og at væsenet ikke dør, blot fordi det mister sin fysiske organisme. Han ser tværtimod befrielsen fra en forældet eller ødelagt fysisk krop ved dødsprocessen som en forudsætning for en videre evolution og omskabelse. Den fysiske organisme er en maskine eller et foreløbigt opbygget redskab, der er tilpasset de særlige livsbetingelser på det aktuelle udviklingstrin. Den er ligesom alle andre fysiske genstande underkastet tidens tand i form af ælde og slitage. Alderdom er den naturlige dødsårsag, fordi kroppen efterhånden bliver så svækket og affældig, at den ikke længere kan bruges som redskab for fysisk livsoplevelse og skabelse. Martinus skriver om organismeudskiftningens velsignelser, der indebærer, at den affældige olding igen kan opleve en ny strålende ungdom, gøre sig gældende i en ny skabende manddom og hvile ud i en ny salig alderdom (se LB3 stk. 748).

Søvnen og døden, jeget og overbevidstheden
Livets allerhøjeste kerne, X1 og X2, eller jeget og overbevidstheden, er aldrig blevet skabt, og denne kerne kan derfor overleve det fysiske legemes undergang. Martinus skriver, at det ikke ville være så godt, hvis det forfinede og humane kulturmenneske ikke for længst gennem organismeudskiftning var blevet befriet fra dets tidligere øgleorganismer, abeorganismer og primitive fortidsmenneskeorganismer. Men det har været nødvendigt at gennemgå disse tidligere, primitive udviklingsepoker for at nå frem til menneskets nuværende høje udviklingstrin. Dødsprocessen er et uundværligt led i skabelsen af det færdige menneske. Martinus skriver: “Døden er en livsbetingelse for opnåelsen af den højeste legemlige og mentale fuldkommenhed” (Bog nr. 25, kap. 23).
Vores nuværende organisme
Martinus skriver tillige i Livets Bog: “Den nuværende organisme er en hensigtsmæssig sammensat energiblok og udtrykker derved en plan. Men når den udtrykker en plan, er den udtryk for tanke. Men da tanke ikke er noget stillestående, men kun eksisterer som en energiimpuls, i modsat fald ville ethvert væsen jo være bevidstløs, kan den plan, som nævnte energiblok eller organisme udgør, ikke være noget evigt, men må skifte i samme grad som dens ophavs tanker eller tankesfære skifter. Organismen er jo kun jegets redskab for manifestation af en særlig bestemt tankestrømning eller tankesfære. Men da disse tankesfærer ustandselig skifter i kraft af hunger- og mættelsesloven, må organismen også kunne udskiftes med hver ny tankesfære til fordel for en organisme, der kan være redskab for den ny sfære og således fortsættende, og væsenet dermed organ- eller redskabsmæssigt hele tiden kan være på højde med denne sin skiftende tankesfære eller bevidsthedsforvandling” (LB3 stk. 710).
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
https://twitter.com/ole_therkelsen
https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/
www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen
https://www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen/?ref=bookmarks
www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen
Indsættelse af medie" style="font-size: 14px; width: 90%; height: 80px;" onfocus="this.select();">Indsættelse af medie" style="font-size: 14px; width: 90%; height: 80px;" onfocus="this.select();">Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS