OT315. Intuition og kosmisk bevidsthed

Foredraget “Intuition og kosmisk bevidsthed

Den 28. september 2005 afholdte Ole Therkelsen foredraget “Intuition og kosmisk bevidsthed” på VHD, VækstHøjskolen Djursland, Sunddalvej 1, Ginnerup, 8600 Grenå.

Martinus får kosmisk bevidsthed

Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).

Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).

Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen.Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.

Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?

Begreberne intellektualiseret følelse og humaniseret intelligenser ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.

Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.

 De tre store faktorer i udviklingen

I forbindelse med argumentet for at kosmologien udgør et uomgængeligt studium i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, skal det understreges, at udviklingen ikke blot beror på en enkelt faktor, men på flere faktorer. Martinus har engang opregnet de tre vigtigste faktorer for menneskets udvikling.

 

1. Egne erfaringer
2. Undervisning
3. Det gode eksempel

 

Af disse tre faktorer spiller egne erfaringer langt den største rolle. I artiklen “Den højeste ild 2” nævner Martinus, at selvoplevelsen udgør 80 %. (Kosmos nr. 5, 2013). Vejledning og undervisning, f.eks. i forbindelse med åndsvidenskaben, spiller også en stor rolle, måske 15 %, mens inspirationen til efterfølgelse af andres gode eksempel også spiller en rolle i udviklingen, måske 5 %.

Det et alment princip i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, at de mere udviklede hjælper og underviser de mindre udviklede. Derfor kan forældreprincippet eller verdensgenløsningsprincippet også henregnes til de evige skabeprincipper i skabeevnen X2.

Martinus Kosmologi er en morallære, der har til formål at inspirere mennesker til at praktisere næstekærlighed. Martinus advarer mod bevidste forsøg på at opnå kosmiske glimt eller en kunstig indvielse.

Martinus: “Thi med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrkeog uden nogen som helst fare eller risiko for individet.” (LB1 stk. 208).

En kosmisk analyse af Martinus

“Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogen sinde få forklaringen andre steder end igennem livets egen direkte tale”, skriver Martinus (LB3 stk. 679). Det kunne tolkes som om, at studier ikke spiller nogen rolle i udviklingen. – Men studier og undervisning er også en del af livets direkte tale. Desuden er Livets Bogen håndbog i at iagttage livet. Livets Boger en sproglære og grammatik til hjælp for en selvstændig forståelse af “livets direkte tale”.

Martinus: “Jeg ønsker ikke med mine kosmiske analyser at være en autoritet, som folk skal tro på. Den enkelte åndsforsker, som fatter interesse for de kosmiske analyser, må nøje efterprøve og studere mit livsværk. Han må konfrontere det med sine egne erfaringer og oplevelser. Først da kan det blive af værdi for ham. Det bliver til selvstændig tænkning og analysering, det bliver en hjælp til selvhjælp, som fører til indvielse i selve livets mysterium.” (Besættelse, Kosmos nr. 10/1990).

Martinus Åndsvidenskab er en modervidenskab, en kosmisk videnskab

Med kosmisk bevidsthed har Martinus kun analyseret de store hovedprincipper i verdensvidenskaben. Det er overladt til nutidens og fremtidens videnskabsmænd med kosmiske glimt og kosmisk bevidsthed at klarlægge alle de mange detaljer i dette store verdensbillede.

Men på trods af denne livets detaljerigdom argumenterer Martinus alligevel for, at hans åndsvidenskab er “modervidenskaben” til al videnskab, til al kundskab, til al intellektuel manifestation. Naturvidenskaben og hele den materialistiske videnskab ser han som en lille udløber eller afdeling af sin åndsvidenskab. (Se Omkring min skabelse af Livets Bog, Artikelsamling 1, stk. 14.10).

På lignende måde vil fremtidens intuitivt begavede biologer kunne forklare hele evolutionens gang og f.eks. detaljeret redegøre for alle overgangsformer i udviklingen fra krybdyr til fugl. Selv om antropologer, psykologer, geologer, astronomer osv. alle hver for sig også vil kunne føje nye detaljer til verdensbilledet, vil Martinus Åndsvidenskab stadig forblive en forenende modervidenskab.

15.8  Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere

Efter Martinus’ eget udsagn kommer der som nævnt i stk. 15.3 ikke flere verdensgenløsere efter ham her på jorden, for nu er menneskene så langt fremme, at de ved hjælp af hans kosmiske analyser selv kan gå det sidste stykke frem til kosmisk bevidsthed. – Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere.

Kristus behøvede ikke at komme igen for at demonstrere alkærligheden én gang til.

Martinus: “Kristus kom blandt andet til verden for at vise “alkærlighedens kulmination”. Var det ikke det, der blandt andet skete på korset? – Hvilken kærlighed kan være større end den, at man midt i den kulmination af livets værste lidelser, som ens fjende har påført en, beder Gud om tilgivelse for denne ugernings ophav? – Gud har altså her vist menneskene, ved Kristi væremåde, toppunktet eller endemålet for sin skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Det behøver han ikke at gøre én gang til. Nu er det menneskene, der selv skal begynde at studere den guddommelige viden, som nu foreligger i intellektuel form, og selv opleve og se sandheden i “det evige lys” og derved efterhånden blive “kristusvæsener” eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.” (DIK stk. 6).

Teoretisk og selvoplevet kosmisk bevidsthed

Martinus påviser i sine analyser, at for at opnå kosmisk bevidsthed er det nødvendigt at forstå livets love og blive et selvstændigt tænkende menneske, der er helt frigjort af religiøse dogmer og autoriteter. Det er to uomgængelige trin i udviklingen mod kosmisk bevidsthed. Først må man teoretisk tilegne sig de kosmiske analyser, og siden må man optræne eller opøve talenter for at omsætte den teoretiske forståelse i praktisk væremåde. Intet af disse to trin kan overspringes i udviklingen.

Martinus viser, at det er nødvendigt med en teoretisk vejledning i, hvad der er ondt og godt:

Martinus: “Selv om den humane evne vokser og får mennesket til at føle frastødning mod det onde, vil den ikke kunne give menneskene nogen særlig teoretisk vejledning i, hvad der virkelig er ondt, og hvad der virkelig er godt. Der er så meget, der tilsyneladende er godt, men i virkeligheden er ondt, ligesom der også er meget, der tilsyneladende er ondt, men i virkeligheden er godt. For helt at kunne afgøre, hvad der er ondt, og hvad der er godt i den guddommelige verdensplan, må man kende denne plans hovedstruktur.” (LB7 stk. 2523).

Teoretisk kosmisk bevidsthed

Om tilegnelsen af “teoretisk kosmisk bevidsthed” skriver Martinus: “Disse modtagelige mennesker kan med deres intelligens modtage den intelligensmæssige fortolkning af livets virkelige kosmiske og dermed evige analyser. De kan derved få den teoretiske oplevelse af livets mening eller livsmysteriets løsning, således som Gud åbenbarer den igennem verdensaltets struktur. Derved bliver de både i bevidsthed og væremåde efterhånden gjort modtagelige for “kosmiske glimt” for endelig til sidst at opleve den totale, kosmiske bevidsthed som en permanent mental struktur, i hvilken de er ét med Guddommen, uendeligheden og evigheden. (LB7 stk. 2524).

Kommer der ikke flere verdensbilleder på jorden efter Martinus?

Verdensgenløsere med kosmisk bevidsthed er ifølge Martinus gæster fra en højere verden, der i verdensgenløsningens tjeneste kommer til jorden for at hjælpe de yngre brødre frem i udviklingen. Men efterhånden vil jordklodens egne beboere udvikle sig frem til at få kosmisk bevidsthed, og Martinus har løseligt anslået, at flere mennesker med kosmisk bevidsthed vil begynde at komme på jorden om 1000-1500 år, de allerførste måske om 500 år, og i litteraturen skriver Martinus, at flertallet om 3000 år vil have kosmisk bevidsthed.

Flere mener derfor, at Martinus’ åndsvidenskabelige analyser ikkeer uomgængelige for at opnå kosmisk bevidsthed, fordi andre vil komme og lave verdensbilleder, der er lige så gode som Martinus’, når de engang når frem til at få kosmisk bevidsthed. – Men hjulet kan jo kun opfindes én gang!

Der kan kun være ét evigt verdensbillede, og det faldt i Martinus’ lod at være den første, eneste og sidste, der her på denne jordklode skulle præsentere dette på en logisk og videnskabelig måde.

Hvad kan man opleve med kosmisk bevidsthed?

Med kosmisk bevidsthed kan man opleve X1 og X2, dvs. det levende væsens evighedsstruktur.

Der findes kun én analyse af jeget (X1), “der er et noget som er”. Der findes kun “ét guddommeligt noget”. Alt, hvad der eksisterer, udgør blot “et guddommeligt noget som er”.

Der findes kun ét altomfattende skabeprincip X2, der kan analyseres ud i flere store skabeprincipper, om hvilke man også kan sige, at der kun findes ét kontrastprincip, ét sult- og mættelsesprincip, ét perspektivprincip, ét seksuelt polprincip, ét tiltræknings- og frastødningsprincip, ét livsenhedsprincip, ét bevægelsesprincip, ét kredsløbsprincip, ét talentkerneprincip, ét repetitionsprincip, ét reinkarnationsprincip, ét forældreprincip og ét verdensgenløsningsprincip.

Der findes kun en altomfattende analyse af energiens konstans eller evige eksistens i form af analysen af X3, der repræsenterer alt skabt eller timeligt.

Livesmysteriets løsning af Martinus

Denne analyse af hele verdensaltets og de levende væseners treenige struktur er intet mindre end selve livsmysteriets løsning. (Se evt. LB2 stk. 559-617, LB3 stk. 680-762 og DEV3 stk. 32.3-32.14).

De mennesker, der i fremtiden får kosmisk bevidsthed her på jorden, vil ikke en gang til kunne lave et nyt “evigt verdensbillede”. De vil kun kunne komme med supplerende detaljer til den altomfattende modervidenskab, der er blevet præsenteret af Martinus.

Omvendt vil mennesker om 3000 år, når de læser Livets Bog, opfatte den som en eventyr- eller børnebog, der fortæller noget om menneskets nuværende relative lave forståelsesgrad af livets analyser.

Livets Bog er tilstrækkelig til at få kosmisk bevidsthed på

Folk har ofte spurgt, om Martinus mon nåede at blive færdig med sit værk, hvortil han svarede, at hans mission var færdig med færdiggørelsen af Livets Bog. Alt, hvad han derefter skrev, var “ekstra”. I Livets Bog, der blev afsluttet i 1960, var der tilstrækkeligt med materiale til at få kosmisk bevidsthed på.

Som 80-årig sagde Martinus: “Der er nogle nye ting, som jeg håber på at få gjort færdigt, og selv om jeg ikke skulle nå at få det færdigt, som jeg ønsker, så må jeg sige, at verdensmissionenerreddet. Der er givet så meget, at den ny verdenskultur kan blomstre. Mennesket kan nå kosmisk bevidsthed igennem studiet af mine analyser og praktisering af den deraf efterfølgende væremåde.” (Foredrag 11.08.1970, DEV5 stk. 77.2).

Som 85-årig sagde Martinus i sin velkomsttale i Klint: “Der er de bedste udsigter til, at jeg får et par år endnu og kan lave det færdigt, som jeg er begyndt på. Jeg har jo en hel del, jeg gerne vil lave færdigt. Men min mission, det, som kan give menneskene kosmisk bevidsthed, er for længst færdigt. Missionen er for længst færdig. Det, jeg har tilbage, er ting, jeg indlod mig på, fordi jeg var så stærk, og fordi jeg får kræfter til at kunne gennemføre det.” (Kosmos nr. 7/2004).

Tidligere var de højst udviklede mennesker på jorden nødt til at inkarnere på andre planeter for at få undervisning i åndsvidenskab, i kosmisk videnskab

Da Martinus i 1932 skrev på første bind af sit hovedværk, Livets Bog, kunne selv relativt højt udviklede mennesker ikke få kosmisk bevidsthed her på jorden.

Martinus: “For sådanne jordmenneskers vedkommende, som efterhånden bliver så rene eller så udviklede, at de kan modtage den fundamentale oplevelse af den store fødsel, kan denne oplevelse altså ikke finde sted på jordkloden, men kun på verdener, der er længere fremme i udviklingen end jordkloden. Dette vil igen sige, at når jordmennesket gennem flere liv har oplevet et tilstrækkeligt antal forløbersymptomer til nævnte fødsel og derved er blevet modent til den virkelige oplevelse, fødes det ikke mere på jorden, men på en sådan højere verden, hvor den store fødsel er fundamental. Men om tre tusinde år vil jordudviklingen være nået så langt frem, at den store fødsel fundamentalt kan opleves på jorden, og det rigtige menneskerige derved være opstået inden for dens horisontområde.” (LB1 stk. 248).

Men allerede efter 1960, da LB7 og dermed hele hovedværket var færdigskrevet, kunne man godt få kosmisk bevidsthed på denne klode. Det fremgår af følgende citat, der blev udgivet fire år senere i 1964.

Martinus om det fuldkomne menneske, det færdigtudviklede menneske

Martinus: “Inden vi går videre, må vi her bemærke, at intet væsen hidtil her på jorden har kunnet udvikle sig frem til det færdige stadium, hvor det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Når et sådant færdigt menneske, som det foran beskrevne, har vist sig i kød og blod, vist sig i en fysisk organisme, kan det i virkeligheden kun være som en gæst på jorden. Betingelserne for at nå frem til en så høj udviklingsstandard har ikke hidtil været til stede her på jorden. Og væsenerne måtte da, når de nåede frem til modenhed for en udviklingsepoke, der endnu ikke var mulighed for at kunne opnå her på jorden, inkarnere eller fødes i en verden eller på en klode, der var så meget længere fremme i udvikling, at den havde betingelser for, at væsenerne her kunne udvikle sig helt frem til det færdige stadium og blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Mange af fortidens fremskredne mænd og kvinder er for længst inkarneret på en sådan højere klode eller verden, der allerede nu er en sådan færdig eller fuldkommen menneskeverden, som jordkloden engang skal blive. Det er først i den ny verdensgenløsningsepoke, som er begyndt med det tyvende århundrede, at menneskene her på jorden kan blive færdigudviklet i Guds billede efter hans lignelse.” (DEV2 stk. 21.27).

Martinus som verdenlærer, verdensfrelser eller verdensgenløser

Det er især Martinus’ værk som kernen i det tyvende århundredes verdensgenløsning, der har ændret denne situation således, at man nu kan få kosmisk bevidsthed her på jordkloden. Ifølge Martinus vil verdensstaten komme til at have kosmologien som “religion” eller som åndeligt grundlag, og det vil komme til at gennemsyre hele den fremtidige kultur på en sådan måde, at de kosmiske analyser vil blive en integreret og selvfølgelig del af menneskets tænkemåde. Fremtidens børn vil i skolen blive undervist i symbolerne og analyserne, og det vil sige, at intet menneske på jorden vil kunne undgå at stifte bekendtskab med de kosmiske analyser, selv uden detaljerede studier i Livets Bog.

Analyserne eller en kosmisk livsanskuelse skal omsættes i praktisk væremåde

Martinus beskriver, hvordan tilegnelsen af de kosmiske analyser gennem A-, B- og C-stadiet hjælper væsenet frem til kosmisk bevidsthed. For at få kosmisk bevidsthed skal åndsvidenskabens kosmiske analyser først integreres i bevidstheden som teoretisk A-viden og siden omsættes til bevidst praktisering som B-viden og til sidst som automatisk praktisering i form af C-viden.

Martinus skriver om denne udvikling i forbindelse med analyserne om menneskets seksuelle udvikling fra A- til K-menneskene. De højst udviklede mennesker på jorden i dag er de såkaldte I-mennesker, der er vokset op over ægteskabet og har fået en sådan alkærlighed, at de også kan elske deres eget køn. Tidligere måtte I-menneskene her på kloden inkarnere på andre højere udviklede planeter for at tilegne sig åndsvidenskabens kosmiske analyser og den kosmiske bevidsthed. (LB5 stk. 1890).

Martinus skriver om højtudviklede og humane I-menneske

Martinus: “Når I-mennesket havde nået en vis modenhed, måtte det som nævnt inkarnere på en anden klode, der var så meget højere i udvikling, at livsmysteriets løsning eller det virkelige, evige verdensbillede var en absolut konkret og almengyldig, vågen dagsbevidst kendsgerning, og hvor den store fødsel var en daglig begivenhed, ligesom den fysiske fødsel er en daglig begivenhed her på det jordiske plan. Her gled det modne I-menneske med det samme ind i tilegnelsen af åndsvidenskabens kosmiske analyser. Disse blev til A-viden, hvilket vil sige: til kundskab baseret på realistiske kendsgerninger. Dernæst blev de til daglig praksis, der er det samme som B-viden. Men igennem den daglige praksis blev de til C-viden, der igen er det samme som selvstændig vanefunktion eller talent. Og med sin væremåde kulminerende i humanitet og næstekærlighed og sin psyke, sin intellektualitet kulminerende i den højeste viden var I-menneskets åndelige og fysiske vibrationer i en sådan tilstand, at de blev af samme bølgelængde som universets grundtone eller den absolutte kærlighedsenergi. Og i samme øjeblik, som væsenets psyke dannede kontakt med denne bølgelængde, indtrådte den store fødsel. Væsenet var da ikke mere et “dyr”, men et “menneske i Guds billede”.” (LB5 stk. 1892).

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

Min google+ konto

www.google.com/+MartinusKosmologiOleTherkelsen

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

OT314. Skæbne, arv og miljø.

Foredrag om arv eller miljø af Ole Therkelsen afholdt den 7. januar 2006 på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. Læs mere om arv og miljø i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design – en ny evolutionsteori”. Scientia Intuitiva forlag, scientia-intuitva.dk og www.martinusshop.dk

Arv og miljø. Talentkerner og repetition

Læse mere om dette emne i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design – en ny udviklingsteori.

 

1. Er mennesket et produkt af arv eller miljø?

Det er en klassisk debat, om mennesket er et produkt af arv eller miljø. I forbindelse med intelligent design-teorienmå man gå ud fra, at arven tillægges størst betydning, fordi det centrale i teorien er, at der er en intelligent årsag til arveanlæggenes uforanderlige struktur.

Iden materialistiske biologier meningerne delte. De såkaldte selektionister tillægger arven størst betydning, mens sociobiologerne tillægger miljøet størst betydning.

IMartinus Kosmologimå både arv og miljø ses som produkter af individets egen evige fortid – helt i overensstemmelse med loven for årsag og virkning.

2.  Hvordan skulle man kunne udnytte erfaringer fra tidligere liv, når man ikke kan huske dem?

Ifølge åndsvidenskaben kan man udnytte erfaringer fra tidligere liv takket være to principper, talentkerneprincippet og repetitionsprincippet. Ved hjælp af talentkerneprincippet kan fortidens indhøstede viden og kunnen overføres fra liv til liv som medfødte talenter og instinkter. Ved repetitionsprincippet aktiveres denne stivnede information i talentkernerne til at begynde med i fosterstadiet og siden i barndom og ungdom. Ved denne hurtige gennemgang eller genoplevelse af tidligere stadier i udviklingen bringes den gamle viden og kunnen ind i det nuværende livs dagsbevidsthed. Talentkernerne, der repræsenterer de gamle data og programmer, læses ind i en ny organisme eller en ny “computer” ved repetition af tidligere udviklingstrin.

At man i barndom og ungdom faktisk genoplever tidligere stadier i udviklingen, bestyrkes af pædagoger og andre fagfolk, der kan konstatere mange sammenfald mellem barnets udviklingstrin og tidligere trin i menneskets og abens udvikling. Forudsigelsen er, at mere og mere forskning i fremtiden vil bekræfte Martinus’ analyser af talentkerne- og repetitionsprincippet. (LB2 stk. 424-427, LB4 stk. 1203-1217, LB5 stk. 1878-1879, LB7 stk. 2599-2601).

3. Er der i biologien noget, der tyder på en repetition af tidligere udviklingsstadier?

I biologien arbejdes der med ontogenese, der er individets udvikling fra det befrugtede æg frem til det voksne stadium, og med fylogenese, der er artens millionårige udvikling fra primitive encellede stadier til dagens specialiserede organismetyper. Kort sagt handler ontogenese om individets udvikling, men fylogenese om artens udvikling.

I den sammenlignende anatomi beskæftiger man sig ikke kun med sammenligning af arter, men også med sammenligning af ontogenese med fylogenese. Man sammenligner altså individets udvikling fra æg til voksen med artens millionårige evolution. Det interessante er, at der er stor lighed mellem individets udvikling fra æg til voksen og artens udvikling fra encellet organisme og fremefter. Dette faktum bestyrker rigtigheden af Martinus’ repetitionsprincip, der indebærer, at et individ repeterer sin egen fortid ved en genoplevelse af tidligere epokers udviklingstrin som foster og unge. Uden brug af hukommelse kan tidligere udviklingstrin vækkes til live i det nuværende livs dagsbevidsthed takket være repetitionsprincippet

Menneskefosteret har på et vist stadium i fosterudviklingen gælleanlæg, fordi menneskearten engang i sin evolution også har gennemgået et fiskestadium. Martinus nævner dog kun menneskets repetition af fiskestadiet i et par sætninger: “Det repeterer således under fosterdannelsen blandt andet endog en slags fiskestadium. Men hver af disse fortidstilstandes genoplevelse under fosterdannelsen eksisterer kun en ganske kort periode, må så give plads for en genoplevelse af en endnu højere fortidstilstand og således fremdeles, indtil væsenet når den tilstand, som kan udløse den, der er dets nuværende normale”(LB2 stk. 424). Lidt senere skriver han, at repetition ikke sker helt konkret, men kun i princip: “Den “gælle-” eller “fisketilværelse”, som væsenet senere repeterer i fostertilstanden, er heller ikke ganske som den fiske- eller gælletilværelse, der eksisterer i oceanets vandmasser uden for ægget eller livmoderens område” (LB2 stk. 427).

Ligesom pattedyrene har en hale, har det 12 uger gamle menneskefoster også et haleanlæg. Kanin-, heste-, abe- og menneskefostre ligner hinanden utroligt meget i de første stadier, da de jo gennemgår hvirveldyrenes fælles fortid fra de primitive udviklingsstadier.

Allerede før fosterudviklingen går i gang, findes al fortidens viden og kunnen i talentkernerne som en slags indefrossen eller stivnet information, der gradvist aktiveres ved repetition. I fostertilstanden og barndommen repeteres altså artens primitive stadier og bliver derved aktiveret og overført til det nuværende livs dagsbevidsthed. Ved rigtigt mange gentagelser og repetitioner begynder tingene at gå automatisk eller instinktivt, og derfor foregår fosterets udvikling da også automatisk og ubevidst. Jo flere gange en ting er blevet repeteret, jo hurtigere går repetitionen næste gang, og stadierne fra den fjerne fortid repeteres meget hurtigt.

4. Hvad forstås ved kosmisk ontogenese?

I biologien handler ontogenesen om et individs udvikling fra æg til voksen, mens fylogenesen handler om artens udvikling.

Ifølge de kosmiske analyser har ethvert levende væsen en evig individualitet eller væsenskerne, der bevirker, at det i udviklingsspiralens fysiske del helt nede fra mineralrige, planterige og dyrerige selv er med i artens udvikling frem til det kosmiske voksenstadium – det fuldkomne og alkærlige menneske. I modsætning til darwinismens tilfældighedsteori regner Martinus med en lovbunden udvikling, der ifølge disse loves natur uundgåeligt vil føre frem til et fuldkomment og alkærligt stadium – det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det er dette færdige stadium, som er målet for hele evolutionen i planteriget og dyreriget, og som derfor må betragtes som voksenstadiet i den kosmiske ontogenese. Planter er at betragte som fosterstadier og dyr som børnestadier. Det jordiske menneskes nuværende udviklingstrin er at betragte som et pubertets- eller ungdomsstadium i den kosmiske ontogenese.

I kraft af den evige del af bevidstheden har ethvert menneske selv været med i hele sin egen arts udvikling, fylogenesen. Hele den darwinistiske evolution er som en kosmisk ontogenese!

5. Er evolutionen determineret af kulturelle faktorer?

Ud over den biologiske evolution kan man også tale om en kulturel evolution, hvor kultur er summen af vor sociale arv. I biologien findes der to skoler, hvor den første forklarer menneskets tilstand ud fra en genetisk determinisme og den anden ud fra en social determinisme. Den materialistiske biologi er baseret på en genetisk determinisme.

Sociobiologien er baseret på en social determinisme. Her fremføres det, at et menneske, som bevidst og mental skabning, kan forklares med begreber ud fra den sociokulturelle dimension. Man mener, at genetikken ikke er så vigtig i menneskets udvikling, men at det er kulturen og det sociale, der er den afgørende faktor. Kosmisk set har begge fløje ret i det specielle aspekt, som de hver især fremhæver, fordi der ikke er tale om et “enten eller”, men om et “både og”.

Kultur er ikke et selvstændigt eller isoleret fænomen. Kulturens trin er bestemt af de enkelte individers kultur og udviklingstrin, der igen er bestemt af den samlede sum af erfaringer og talenter fra deres evige fortid. Miljøet eller den sociale arv er således kosmisk set indbygget i de enkelte individers organiske evner, anlæg og talenter. Kultur er ikke en selvstændigt determinerende faktor i udviklingen, men den er et udslag af de levende væseners tidligere indhøstede erfaringer, viden og kunnen i den evige fortid.

Meget forenklet kunne man sige, at arvensvarer til talentkerneprincippet, og miljøettil repetitionsprincippet. Både den genetiske og den sociale determinisme er produkter af erfaringssummen fra menneskets evige fortid.

6. Hvordan ser Martinus på begreberne arv og miljø?

Arv eller miljø? – I førte omgang siger man, at arven stammer fra forældrenes gener. Men graver man lidt dybere, ser man, at det er individets egne åndelige talentkerner, der står bag udvælgelsen af deres fysiske genpart i forældrenes gener.

Med hensyn til miljøet viser de kosmiske analyser, at det ikke er tilfældigt, hvilket miljø man fødes ind i. Uden at gå i detaljer med denne problematik skal det blot nævnes, at der findes en lovmæssighed, der sikrer, at man kommer til at leve i et ganske bestemt miljø. Denne lovmæssighed fungerer lige så sikkert som de elektriske og magnetiske love for tiltrækning og frastødning, som vi lærer om i fysikken. Det hænger sammen med, at væsenets psykiske eller mentale strukturer netop er af elektrisk-magnetisk natur. Det er således ikke tilfældigt, i hvilken familie og by, i hvilket land og kontinent man fødes. Individet kommer netop til at leve i et sådant miljø, at det i barndom og ungdom i højt tempo kan genopleve tidligere udviklingstrin, så det i dette liv kan blive hjernebevidst eller dagsbevidst i disse tidligere udviklingstrin uden at kunne huske dem. Kosmisk set er miljøet altså også en slags arv, fordi individet ved repetitionen i sit miljø genopfrisker en viden og kunnen fra tidligere udviklingsstadier. Individets evige fortid er den dybeste årsag til såvel dets arv som dets miljø.

           Mit generelle indtryk af dagens forskning er, at arvens område bliver større og miljøets område mindre, fordi ny forskning ofte dokumenterer, at en egenskab, som man tidligere troede havde sin årsag i miljøet, nu viser sig at være båret af et gen. Forskerne finder flere og flere gener, som ikke bare bestemmer intelligens, men også andre mentale egenskaber. For mig at se bliver arvens rolle tydeligere, hvilket kosmisk set bestyrker, at vi fødes med arven fra vor egen fortid.

Repetition og medfødte talenter er de to principper, der sikrer en gradvis udvikling i den evige udviklings fysiske zoner, hvor kroppen som et fysisk redskab for oplevelse og handling må udskiftes og opdateres med visse mellemrum – ligesom andre udslidte redskaber med tiden må udskiftes.

Arv og miljø udgør kosmisk set en enkelt faktor, der sikrer, at væsenet får overført sine tidligere erhvervede egenskaber til sit nuværende livs dagsbevidsthed

7.   Hvordan kan en åndelig udvikling slå igennem på genetisk niveau?

Som al anden udvikling følger menneskeracens udvikling også bestemte naturlove. Den åndelige udvikling, der kører helt efter sin egen køreplan, må med mellemrum have opgraderet sit fysiske redskab. Det sker ved en åndelig selektion af genetiske ændringer, som kan dannes ved mutationer, fejlkopieringer, overkrydsninger eller transmutationer ved overførsel af større eller mindre dna-fragmenter. En genetisk forbedring udvælges og fastholdes i artens genpulje, fordi den korresponderer med en højere mental udvikling, der er sket i forvejen. Den psykiske udvikling går forud for den fysiske udvikling. Ånden er som kunstneren med talenterne, og arvemassen eller genpuljen er som det senere producerede kunstværk.

I løbet af udviklingen må det også være muligt at skille sig af med forældet genetisk materiale. Det sker ved, at mindre gode gener uddør og forsvinder fra genpuljen. Kosmisk set forsvinder generne, fordi de er forældede og ikke længere bliver understøttet af bevidsthedsmæssige kræfter. Ved den åndelige selektion belives og bevares de af genpuljens gener, som svarer til individernes talentkerner i overbevidstheden. Den naturlige selektion er således ikke årsag til evolutionen, men et redskab eller en virkning af det evige livs funktion.

8.    Hvordan kan erfaringer til fordel for overlevelse overføres til generne?

Darwinismen udsiger, at inden for den tilfældige variation er det de bedst egnede, der overlever ved den naturlige udvælgelse. Når de bedst egnede gener overlever, hænger det kosmisk set sammen med, at de stadigt flere indhøstede erfaringer matcher med bedre gener for overlevelse. Den stadige erfaringsdannelse skaber den kunnen og de talenter, som giver en bedre overlevelsesevne, hvis essens lagres i talentkerner, der understøtter fremkomsten og overlevelsen af de dertil svarende gener. Det mere erfarne og overlevelsesdygtige individ udvælger via loven for tiltrækning og frastødning de gener, der koder for en god overlevelsesevne. Sådanne gener kan på den måde blive belivet og videreført i artens udvikling. Erfaringsdannelse opsummeret i jegets overbevidsthed i form af talentkerner er således en styrende kraft bag selektionen af de gener, der er bestemt til at overleve i evolutionen. En forbedret overlevelsesevne skyldes dybest set ikke tilfældige mutationer, men en erfaringsdannelse, der har givet et bedre talent for overlevelse.

Selv om der er tale om en åndelig selektion af de gener, der giver en bedre overlevelse, strider den i sit ydre fysiske udtryk ikke mod biologiens observationer af den naturlige selektion. Men for den materialistisk indstillede biolog vil det forblive skjult, at de bedst egnedes overlevelse er baseret på erfaringsdannelse og et evigt eksisterende åndeligt livsbegær.

Kosmisk set er erfaringsdannelse rygraden i evolutionen, men forekomsten af mutationer og de bedst egnedes overlevelse er en nødvendig betingelse for kroppens udvikling. For at sikre en højere udvikling er det ikke tilstrækkeligt med kun mutationer og de bedst egnedes overlevelse. Det levende væsen med hele dets evnesammensætning må kunne udvælge og belive de opståede genetiske forbedringer, der er nødvendige for en højere udvikling.

9.    Går der noget til spilde, når en art uddør?

Når en art uddør, forsvinder dens gener fra kloden, men på den åndelige side fastholder arten sit udviklingstrin i kraft af talentkernerne i den evige overbevidsthed. Kosmisk set kan en art ikke udryddes, men den kan under opholdet i den åndelige verden under døden flyttes til en anden klode, hvor vilkårene er mere gunstige for en fortsat udvikling. Ligesom der er milliarder af mennesker på forskellige trin, findes der i universet ifølge Martinus også milliarder af levende klodevæsener på forskellige udviklingstrin.

Planter, dyr og mennesker er jo at betragte som mikrovæsener i jordklodens organisme. Kloden kan i takt med sin bevidsthedsudvikling tiltrække nye arter og samtidig frastøde andre ved at vanskeliggøre livet for dem, så de uddør. Da menneskene udgør klodens hjerneceller, vil udviklingen mod fuldkommenhed medføre, at de for mennesket farlige og giftige dyr vil uddø, da de efterhånden ikke længere er i harmoni med jordklodens bevidsthedskræfter, der er den afgørende faktor for, hvilke levende væsener der kan leve på jorden. (se Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 91, LB1 stk. 247, DEV3 stk. 27.1).

Martinus skriver om jordklodens egen regulering af de forskellige dyrearter

Martinus skriver: “Det, der er faldet i menneskenes lod at regulere af de levende væseners antal på jorden, er i realiteten kun en ubetydelighed ved siden af den virkelige reguleringsfaktor: jordens åndelige atmosfære, idet den er det direkte udløsende moment i jordens tiltræknings- og frastødningsevne, og denne igen ifølge kosmiske analyser udgør fundamentet for jordens astronomiske forhold og dermed for dens klima. Følgelig bliver den åndelige atmosfære derved bestemmende for alle ernæringsforhold og eksistensmuligheder og dermed også for de levende væseners antal på kloden” (Bog nr. 5, kap. 7).

Når dyrearter har fået fodfæste og er vokset frem til kulmination og derefter er uddøde her på jorden, skyldes det, at de netop i denne fase af jordklodens udvikling var de bedst egnede celler eller medarbejdere i klodens både fysiske og bevidsthedsmæssige udvikling. Dinosaurernes opblomstring og forsvinden er således relateret til klodevæsenets bevidsthedskræfter. Relationen mellem et makrovæsen og dets mikrovæsener er blandt andet beskrevet i bogen Bisættelse, kap. 75-77. Jordkloden er således også selv et mikrovæsen inden i levende makrovæsener som vores solsystem og mælkevej. – Kosmisk set er det altså ikke tilfældigheder, men derimod jordklodens bevidsthed, der er bestemmende for, hvilke planter og dyr, som har levet, som lever, og som vil komme til at leve på jorden i fremtiden. Martinus har forklaret sit symbol over de kosmiske udviklingsbaner i LB1 stk. 278-288 og DEV3, symbol nr. 29.

Læs mere i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design – en ny evolutionsteori”.

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

 

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS

OT313. Spørgetime om tillid til livet og hele kosmologien

OT313. Spørgetime efter foredraget “At have tillid til livet” den 29.03.2006

Spørgetimen blev afholdt af Ole Therkelsen, onsdag den 29.03.2006 på Væksthøjskolen Djursland, Sunddalvej 1, 8600 Grenå. Skolen V.H.D. drejede nøglen om lukkede i november 2015, men inden da nåede jeg at holde ca 25 foredrag skolen, og ved de fleste fik jeg lavet lydoptagelse.

OT313 Spørgetime om kosmologi på VHD, Grenå. 2006.03.29

Her kan du høre om dette med at have tillid til livet, fordi jeg er igang med at udgive mit livsværk som foredragsholder ved at lave 400 mp3 filer med numrene: OT001 – OT400.

Det er sundt og sygdomsforebyggende at have tillid til livet

Mennesker med tillid til livet, tillidsfulde mennesker har mindre sygdomsrisiko end andre mennesker. Mennesker, der har tillid til livet, kan karakteriseres ved, at de er positive, tillidsfulde, glade, muntre, humoristiske, afslappede, tilfredse, spontane, lystbetonede, har tillid.
Sådanne ligevægtige og harmoniske mennesker viser sig ikke at være disponerede for sygdomme i nogen særlig grad.

At have tillid til livet

At have tillid til livet, giver livslyst, livskraft og livsmod. Martinus skriver, at sådanne tanker af positivitet og tillid til livet er med til at oplade menneskets livskraftsbatterier.

Her i livet er alle  sygdommes inderste årsag en fejlagtig tænkning og opfattelse.

Martinus: “Svar på et brev fra en syg”. CITAT:
Væsenet må sætte alt ind på at få optimistiske tanker, hvilket fås ved at erkende livet’s virkelige sandhed, der i sig selv er kulminationen af optimisme, grundet på sin identitet med alkærligheden. Hvis et sådant væsen med svækket eller nedbrudt livskraft begynder at tænke på, hvad det kan gavne andre syge og lidende væsener med, vil disse tanker begynde at udvikle ny livskraft. Tillige er intet mere befordrende eller skabende af positiv livskraft end erkendelsen af, at man ikke lider uskyldigt, at ens lidelser betyder Guds ophøjelse fra et lavere tilværelsesplan til et højere og mere fuldkomment livsniveau, hvor man er fri af sygdomme og lidelser. Vi må her huske på, at uden oplevelsen af mørket og dermed lidelserne ville vi umuligt få evner til at opleve lyset.

Om Ole Therkelsen

Ole Therkelsen er kemiker og biolog, og han taler og skriver på grundlag af sit livslange engagement i Martinus Kosmologi og har holdt ca. 2.000 foredrag om åndsvidenskaben eller kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk.

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

Podcast: Afspil i nyt vindue | Download

Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS