Mange beklager, at reinkarnationen blev taget ud af kristendommen. MARTINUS giver en forklaring på, hvorfor REINKARNATIONEN blev taget ud af KRISTENDOMMEN i artiklen
“Kristendommens verdensepoke”. Kosmos nr. 3 – 2007.
[…]
HVORFOR KRISTENDOMMEN IKKE GIVER OPLYSNINGER OM REINKARNATION
Hvordan kunne kristendommen føre menneskene ud i et materielt stadium? – Det kunne den, fordi den ikke gav oplysninger om reinkarnation. Den skulle kun give oplysninger om det ene liv, og derved kunne menneskene uden de mange liv ikke få den rigtige forklaring på livets mysterium. Kristus kendte udmærket til reinkarnationen, men det skulle menneskene ikke, for så ville de ligesom i østen blive ved med at være religiøse og ikke give sig fuldstændig hen i materien. Men netop ved at kristendommen var bygget på denne måde, måtte det ende med, at menneskene til sidst fuldstændig hengav sig til materien og derved kom til at opleve kulminationen af mørket og af, at man ikke kan klare sig uden at have forbindelse med Gud og de højere verdener. Derved bliver de modne til at kunne lytte til den endelige kristendom eller åndsvidenskaben.
Den tredje epoke i kristendommens skabelse
Åndsvidenskaben er ikke åndsvidenskab, hvis den ikke på alle punkter bekræfter Jesu bjergprædiken; kun dér er den i kontakt med livets mening. Der hvor menneskene søger at opfylde Jesu væremåde, at have ham til model og gøre ligesom han i de særlige daglige situationer, dér er den ny kultur allerede ved at skabes. Det er det, Kristus kalder himmeriges rige, det er den sande kristendom, den sande guddommelige væremåde, den sande kærlighed til næsten. Når den kommer rigtigt frem i alle mennesker, lever vi en helt anden tilværelse, der ikke er til at kende igen. Menneskene er blevet til engle eller guddommelige væsener. Vi vil leve i en ny materiel verden, i hvilken alle jordens værdier er tilgængelige for alle i kraft af en retfærdig verdensadministration. I verdensstaten lever ingen på andres bekostning, her er der en helt ny åndelig opfattelse, hvor man er ét med Gud og den åndelige verden og lever i kontakt med livets største love.
Det Tredje Testamente
Vi ser således, at det sidste stadium i den kristne verdensepoke, den nye verdenskultur allerede er indbygget i de tidligere kulturer. Kristendommens verdensepoke består af tre store stadier, hvor det første udgøres af Det Gamle Testamente og jødedommen og det andet af Det Nye Testamente og kristendommen, hvor den materielle tilstand skulle udvikles. Det tredje stadium er Det Tredje Testamente eller åndsvidenskaben, som vil danne grundlag for menneskets videre udvikling og garantere, at menneskene indenfor denne epoke vil komme til at blive ét med Gud.
se Kosmos nr. 3 – 2007
Raw food vinder vældigt frem for tiden, og det er jo dejligt at se, at flere og flere mennesker er begyndt at interessere sig for at spise sund og naturlig føde.
Hvad er sund føde? – Naturlig føde er sund kost. Det er ikke særlig godt med raffineret og industrielt forarbejdet mad. Det bedste er at spise maden, som den er sammensat fra naturens side. Hvidt sukker og mel er eksempler på de mest anvendte raffinerede fødemidler i den vestlige verden.
I modsætningen til råkostspiserne mener jeg, at det i visse tilfælde er bedst at koge maden. Ja, man skal naturligvis ikke koge modne frugter, bananer, druer osv., det vil ikke gavne noget. F.eks. kræver tomat, agurk og lettere former for salat ikke kogning. Frø, nødder og kerner behøver heller ikke kogning. Men ellers er det udmærket at koge grøntsager, ris, hvede, havre, majs, hirse, linser, bønner, kikærter osv. At koge grød af hvede vil være at foretrække frem for hvedebrød, der er gået i gennem flere forskellige raffineringsprocesser og til sidst en overfladisk forbrændingsproces i ovnen. Slagordet må være: “Mere grød, mindre brød”!
Når det drejer sig om selve plantens organisme, de grovere plantedele, der er opbygget af celler med cellulosevægge, vil det klart være en fordel at koge maden. Forskellige slags kål, rødder som selleri, gulerødder, pastinak, kartofler giver mere næring i kogt end i rå tilstand.
Naturlig føde kontra kogning
Hvis man skal diskutere, om man skal spise raw food eller ej, mener jeg, at man må skelne skarpt mellem to faktorer, betydningen af kogningen og betydningen af det naturlige fødevalg.
Det klassiske argument for raw food er, at man sammenligner råkostspisere med kødspisere, kage- og ostemadsvegetarer eller vegetarer, der generelt spiser industrielt forarbejdet mad. Sammenligningerne viser måske så, at råkostspiseren er den sundeste, og det tages normalt som et argument til fordel for raw food og for, at man ikke må koge maden. Men det viser kun, at det er sundt at spise naturlig føde. Det er ikke nødvendigvis et bevis på, at kogning er skadeligt.
Set i min optik er det af stor betydning, at man spiser en kost, som den er sammensat fra naturens side, men det har ikke den store betydning, om man koger maden eller ej. Men hvis man vil finde ud af, hvilken speciel betydning kogningen har, så må forsøgspersonerne spise den samme kost, det ene hold f.eks. kogte grøntsager og det andet rå grøntsager. Hvad er f.eks. forskellen på at spise rå gulerødder og kogte gulerødder?
I en biokemi-forelæsning på universitetet, sagde professoren, at en kogt gulerod er mere nærende end en rå gulerod. Når mennesket får mere ud af en kogt gulerod end af en rå gulerod, skyldes det, at cellevæggene er opbygget af cellulose. Heste, køer, kaniner kan nedbryde cellulose, men det kan mennesket ikke. Men takket være kogningen bliver gulerodens cellevægge ødelagt, så man i større grad kan udnytte cellens indhold af næringsstoffer. Hvis man ikke nedbryder cellulosecellevæggen ved kogning, kan man presse saften ud af cellerne eller findele, hakke eller blende grøntsagerne. Iblødsætning, fermentering og spiring kan også lette tilgangen til cellernes næringsindhold.
Stegning og bagning
Al opvarmning af fødemidler over 100 grader må anses som skadelig. Når temperaturen går over de 100 grader forsvinder alt vand, og der forekommer herefter en lang række brunfarvningsprocesser, hvor maden svides, forbrændes og forkulles mere eller mindre. Ved opvarmning over 100 grader dannes forskellige stoffer, der er kræftfremkaldende, og i den sidste ende kan der forekomme forbrændte og forkullede produkter. Aske og forkullede stoffer kan virke irriterende på tarmens slimhinder, og de kan virke kræftfremkaldende. Ved bagning, røgning, fritering og stegning i fedt og olie går temperaturen i maden over 100 grader, når det sidste vand er dampet af. Herefter dannes de farlige og skadelige stoffer.
Bagning og stegning bør således generelt undgås, men der er ikke noget galt ved kogning i vand – tværtimod.
Vitamintab og kogning
Råkostspisere mener, at mange vitale stoffer bliver ødelagt ved kogning, vitaminer, enzymer osv. Modargumentet er, jamen hvis stofferne ikke bliver ødelagt ved kogning, vil de alligevel blive ødelagt ved fordøjelsen i mavesækken og tarmen. Så der er ikke vundet noget ved at undlade kogning. Tilhængere af raw food taler ofte om, at plantens enzymer ødelægges ved kogning, hvorfor kogning absolut må undgås. Men det er det mest graverende fejlargument, der fremføres af råkostspiserne. Et mineral kan uændret og direkte optages over tarmvæggen, men man skal ikke tro, at planteenzymer kan optages og virke i den menneskelige organisme.
Alle enzymer er proteiner! – Enzymer er kæmpemolekyler, der er opbygget af 100-2000 aminosyrer i lange kæder, der på den mest sindrige måde er sammenfoldet og sammenholdt af svovlbroer mellem forskellige dele af aminosyrekæden. Enzymer er meget specifikke katalysatorer, dvs. de forbruges ikke ved de processer, de deltager i. De bidrager som katalysatorer til en øget reaktionshastighed, og de genbruges hele tiden i cellen. Enzymer forekommer i så utrolig små koncentrationer i planteceller, at enzymernes bidrag som proteinkilde i maden er helt ubetydelig. Over tarmvæggen kan mennesket kun optage mono-, di- og tripeptider, dvs. små enheder bestående af 1, 2 eller 3 aminosyrer, hvilket vil sige, at planteenzymer opbygget af 100-2000 aminosyrer vil og skal helt nedbrydes i fordøjelsen. Enzymerne i plantecellerne virker ved en neutral pH-værdi 6-8, og de denatureres og inaktiveres straks i mavesækken, hvor pH-værdien i mavesyren er ca. 1-2. Dertil kommer, at mennesket i både mave og tarm udskiller egne enzymer, der ødelægger planteenzymerne ved på ganske specifikke steder at klippe proteinernes aminosyrekæder over i mindre inaktive stykker. Planteenzymer kommer overhovedet ikke til at arbejde eller virke som enzymer i den menneskelige organisme, og de kommer heller ikke til at hjælpe til i forbindelse med den menneskelige fordøjelse i maven og tarmen, som nogle råkostspisere også hævder. Hvis man ville lette den menneskelige fordøjelse af blade, stilke og rødder, skulle man som sagt hele koge grøntsagerne.
Kogning og vitaminer
Mineraler i kosten er upåvirkede af kogning. Kogning af føden ændrer ikke på mængden af mineraler f.eks. af calcium (Ca++) og magnesium (Mg++). På plussiden kunne kogning evt. bidrage til en større frigørelse af plantecellens næringsindhold, inklusive mineraler. På samme vis vil næsten alle vitaminer være upåvirkede af kogning i vand. Der er blot to undtagelser: C-vitamin og B5-vitamin pantotensyre. Ved kogning kan C-vitamin reagere med det ilt (oxygen), som er opløst i vandet. Ilt har meget lavere opløselighed i varmt vand end i koldt vand. Da man kan udkoge opløst ilt af vandet, er det at foretrække at vente med at lægge grøntsagerne i gryden, indtil vandet er i kog. Desuden er der nok heller ingen risiko for, at vegetarer vil komme til at lide af C-vitamin-mangel, da frugt er en af de store C-vitamin-leverandører. Dog må jeg medgive, at af B5 vitaminet kan tage skade ved kogning, men da det jo ikke er al maden, der koges, er der også andre kilder ligesom for C-vitaminets vedkommende.
Konklusion: kogning af grøntsager er gavnligt
Det hjælper altså ikke noget at forsøge at beskytte næringsstofferne ved at undgå kogning, for de vil alligevel blive nedbrudt ved fordøjelsen. Kogning vil derimod give mere næring ved at lette fordøjelsen af rødder, stængler, blade, kerner, bønner osv.
Det gode ved råkost er det naturlige fødevalg, og ulempen er, at man går glip af fordelene ved kogning. Det ville nemlig være en fordel for fordøjelsen og fødeoptagelsen at de grove plantedele blev kogt. Alternativt kunne man som sagt lette næringsoptagelsen ved f.eks. at spire, fermentere, blende plantedelene eller udpresse saften af celler med ufordøjelige cellulosevægge.
Hvis man føler, at man har det godt med at spise råkost, skal man endelig gøre det. Det vigtigste er, at man er observant på, hvad der føles godt for ens krop og fordøjelse. Mennesker er så forskellige, det der er godt for én, er ikke godt for en anden. Så man kan ikke helt sikkert sige, hvad den enkelte skal spise, man må selv mærke efter.
Ole Therkelsen, født 1948, er civilingeniør og biolog og mangeårig foredragsholder indenfor Martinus Kosmologi. Hans bog “Martinus, Darwin og intelligent design” indeholder tre kapitler, 22-24. kap., om emnet defekte gener, sygdom og sundhed, og i den nyeste bog “Martinus og den ny verdensmoral” omhandler 8. og 9. kap. “Kærlighed til dyrene” og “Sygdom og helbredelse”.
I april 2012 udgav Martinus Institut en ny symbolbog, Det Evige Verdensbillede, bog 5, der indeholder 33 symboler, nr. 45-77. Disse symboler blev vist for offentligheden, da Martinus i 1955-56 holdt 15 store kursusforedrag, Det Evige Verdensbillede, som blev optaget på bånd og efterfølgende afskrevet. Båndafskrifterne fra disse foredrag og nogle få andre ligger til grund for bogens symbolforklaringer.
For første gang i historien blev den svenske oversættelse udgivet samtidigt med den danske udgave. (Se shop.martinus.dk.og varldsbild.se).
2. Symbolerne i Livets Bog og Det Evige Verdensbillede
Allerede i 1932 i “Fortale” i Livets Bog, bind 1 forklarer Martinus, at hensigten med symbolerne er at lette studiet af det kosmiske verdensalt og bidrage til skabelsen af den “varige fred” på jorden ved at udbrede de kosmiske analyser til masserne.
I de første fire bind af Livets Bog blev der kun bragt 8 + 1 + 2 + 1 = 12 symboler, og i de tre sidste bind kom der ingen symboler, efter sigende fordi økonomien var så dårlig, at der ikke var råd til at bringe bekostelige symboler i farve. I femte bind stk. 1650 kan man læse følgende sætning: “Nævnte kønsskiften har sit eget kredsløb, der, som vi senere skal se på symbol nr. 13, strækker sig over to spiralkredsløb”. Men det skulle vise sig, at der ikke kom flere symboler i Livets Bog. Symbolet blev senere udgivet som nr. 35 i fjerde symbolbog.
Martinus tegnede hovedparten af sine symboler i de ti år 1927-1937, og derfor var det meget naturligt, at han som 70-årig i 1960 efter afslutningen af Livets Bog gik i gang med at skrive forklaringer til de mange symboler, som han for længst havde tegnet, men som ikke var kommet med i Livets Bog.
Martinus skriver, at symbolbøgerne, der i en let overskuelig form præsenterer det kosmiske verdensbillede, er et fundamentalt supplement til hovedværket. Illustreret med kosmiske symboler indeholder Det Evige Verdensbillede således i koncentrerede facitter selve essensen af de kosmiske analyser. Den udførlige begrundelse og underbygning af analyserne findes i Livets Bog, hvorfor de ikke detaljeret skulle gentages i symbolbøgerne. (Se “Forord” til Det Evige Verdensbillede, bog 1).
De fire første symbolbøger blev udgivet i årene henh. 1963, 1964, 1968 og 1994.
3. Historien om kærlighed til mikrokosmos
Hvad var det første Martinus gik i gang med efter udgivelsen af Livets Bog i 1932? – Hvad var det mest magtpåliggende eller presserende at skrive for den ny verdensgenløser? – Det var de to bøger Den ideelle føde og Bisættelse, som blev publiceret som føljeton i Kosmos i henh. 1933-1934 og 1934-1935. (Livets Bog, bind 2 blev først udgivet i subskription flere år senere i 1939-1941).
Kærlighed til dyrene og kærlighed til mikrokosmos hørte ikke med til pensum i Biblens to første testamenter, men det er et meget vigtigt emne for Det Tredje Testamente og den ny verdensmoral. Den ny verdensimpuls, der nu går ind over jordkloden er indstillet på praktisering af kærlighed til dyrene og til de levende væsener i mikrokosmos.
Martinus skriver: “I intet som helst andet skriftligt materiale i verden er der åbnet en sådan adgang til studiet af “mikroindividerne” som netop i bøgerne “Den ideelle føde” og “Bisættelse”. I ingen som helst anden lære, oplysning eller videnskab er “mikroindividernes” rolle som fundament for vor egen skabeevne, sundhed og livsglæde blevet så indgående omtalt og begrundet. I ingen som helst anden forkyndelse er disse små væseners liv og færden trådt så åbenlyst frem for os og vist så analogt med vort eget væsen, med vor egen tilværelse, vist at de ligesom vi er skabt i “Guds billede efter hans lignelse”.” (Bisættelse, kap. 182).
4. Sygdomme er kortslutninger i tankeverdenen
Den største del af femte symbolbog handler om sygdom og helbredelse i kosmisk belysning. Martinus argumenterer for, at al sygdom skyldes mangel på kærlighed – ikke blot til mennesker, men også til dyr og mikrovæsener, idet han udvider næstebegrebet til også at omfatte dyr og mikrovæsener. (Hvem er min næste?, Kosmos nr. 5, 1987).
På side 2 i den ny symbolbog kan man læse et bevinget ord, der meget interessant kobler næstekærlighed og kristendom sammen med sundhed og sygdom: “Den største lægedom er sand kristendom eller næstekærlighed”. (Martinus, 13.04.1953).
I indledningen til den ny symbolbog skriver Martinus: “Symbolerne er beregnet på at være materiale, ved hvilket man kan påvise, at alle sygdomme er kortslutninger i tankeverdenen. Tankeverdenen er en kombination af elektriske, magnetiske kræfter, der udfylder tomrummet imellem de fysiske partikler, som vor organisme består af. […] Disse kortslutninger oplever organismens ophav som sygdomme. Det er disse sygdomme, det ufærdige menneske lider af. Der findes således ikke en eneste sygdom, der udgør en undtagelse herfra. Ud fra denne kendsgerning vil vi her se, at mennesket med sine begær, tanker og vilje kan nå frem til at kunne beherske organismens partikler og derved holde organismen fri af kortslutninger, hvilket vil sige sygdomme.”
5. Kursusforedragene om “Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning” i 1953 og 1954
Efter Anden Verdenskrig blev det mere almindeligt med farvefilm og lysbilleder, og det gav Martinus nye muligheder for at vise fotografier, farvebilleder og symboler ved foredragene. I 1953 tegnede han flere supplerende symboler om sundhed og sygdom og begyndte at afholde en række kurser, hvor et kursus bestod af to timer, først en time med foredrag og så en time med forklaring af billeder og symboler. I foråret 1953 afholdt Martinus således fordelt på fire kursusdage: “8-timers kursus i åndsvidenskab, Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning”. Dette store kursus blev først afholdt i marts i Odense og Århus, i april på Martinus Institut og i juli i Klint under overskriften Sommerkursus. Med visse modifikationer gentog han disse kurser i 1954.
6. For første gang i verdenshistorien
Ægteparret Marie og Peter Fixen var værter for Martinus, når han holdt foredrag i Odense. Claus Fixens farmor Marie førte dagbog og med hans tilladelse citeres herfra:
Onsdag 18/3-1953: Martinus er rejst til formiddag efter at have holdt kursus for 68 mennesker her om: Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning. Det var meget interessant og en fortsættelse følger næste mandag-tirsdag.
Tirsdag 24/3-1953: Odense: Martinus rejste i går herfra til Århus for at holde det samme kursus som her i byen. Det var 1. gang i verdenshistorien, at et sådant foredrag om “Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning, med lysbilleder” blev forelagt menneskeheden. Hvad har videnskaben (læger og psykiatere) ikke tilbage at lære, før menneskene kan blive sunde og raske? Og så var det kun i de groveste træk, vi her fik det forelagt. Senere vil det blive meget mere specialiseret med mange flere lysbilleder. Vi glæder os.
7. Et fundamentalt kulturdokument – Martinus’ storkursus, 1955-1956
Disse meget interessante kurser blev ikke optaget på bånd, da det først var i 1954, at man begyndte at optage foredrag på bånd. Men i vinterhalvåret 1955-1956 planlagde Martinus imidlertid en båndoptagelse af 15 store kursusforedrag.
Martinus skriver: “En lille gruppe af civilingeniører indenfor min sags venner har dannet en afdeling for optagelse af mine foredrag og kosmiske analyser til bånd- og grammofongengivelse. Jeg har derfor besluttet at skabe en fuldstændig gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser til fordel for denne optagelse. Denne totale gennemgang vil således senere kunne fås på bånd og grammofonplader, ligesom den naturligvis også vil blive overført til bogform. Der bliver derved en enestående lejlighed til, for min sags venner og interesserede, at overvære denne min personlige gennemgang af hele verdensbilledet i alle dets bærende detaljer, en lejlighed, der sikkert aldrig mere vil blive gentaget. […] Med Deres interesse og sympati for denne min opgave er De således med til at sikre verden dette fundamentale kulturdokument”. (16.09.1955, Kontaktbrev nr. 19).
8. Brev til Vignir Andrésson, 1955
I sin disposition til foredragene omtaler Martinus dette storkursus som “Total-Kursus” og yderligere som “Grand-Kursus” i et brev til Vignir Andrésson, Island. Martinus skriver, at han ønsker storkurset overført til bogform og oversat til islandsk.
Martinus: “Som før meddelt, bliver mine foredrag og kursus optaget på bånd for herfra at blive overført til bogform og grammofonplader. I henhold hertil har jeg besluttet at skabe et Grand-Kursus i verdensaltets kosmiske analyser. Det påbegyndes den 6. oktober her i Instituttets foredragssal og bliver en gennemgang af verdensbilledets kosmiske og evige struktur i alle detaljer fra A til Z, ledsaget af alle symbolerne og andre supplerende billeder. Det bliver en enestående lejlighed for mine venner her i København til at overvære denne min personlige og mundtlige gennemgang af de evige fakta i hele dets udstrækning, en lejlighed, der sikkert aldrig mere vil blive gentaget. Denne store gennemgang af verdensbilledet bliver så optaget på bånd, hvorfra den så vil blive overført til bogform og grammofonplader. Denne gennemgang bliver således det største og fuldkomneste kursus, jeg endnu mundtligt har givet af livets totale analyse og er således et virkeligt Grand-Kursus, der kommer til at fylde hundreder af bogsider med sin tekst og sine billeder. Når først vi når dertil, vil det lette studiekredsarbejdet meget rundt om i verden.” (01.10.1955, brevdatabasen, martinus.dk).
9. Martinus’ ønske om bearbejdelse af båndafskrifter
Martinus ønskede, at talesproget i foredragene skulle bearbejdes til skriftsprog. En medarbejder, Inge Sørensen (1907-1986), lavede først en afskrift af de 15 store kursusforedrag og præsenterede senere en bearbejdelse, hvortil Martinus på et rådsmøde sagde: “Inge Sørensen har skrevet det sådan omtrent, som jeg har talt det. Og det kan man ikke byde nogen. Det mærkes, når man taler, så er det helt anderledes.” (Rådsmøde 26.03.1974).
En god ven, Hans Vinter (1915-1999), lavede også en bearbejdelse af de omtalte kursusforedrag, som blev præsenteret ved et møde med følgende ordveksling.
Martinus: “Et foredrag er jo ikke egnet til at skrive direkte af. Det skal jo bearbejdes.”
Vinter: “Teksten er helt identisk med det talte foredrag, bortset fra enkelte direkte fortalelser, som jeg har udeladt.”
Martinus: “Det er jo det, den ikke skal være. Den skal ikke lige være en kopi af sådan, som jeg har sagt. Det er jeg ikke sådan tilfreds med. Jeg ville jo slet ikke skrive sådan, hvis jeg skulle skrive det. Det talte er noget helt andet.” (Rådsmøde 26.03.1974).
10. Martinus om sin færdiggørelse af fjerde, femte og sjette symbolbog
Martinus havde planlagt at lave seks symbolbøger, hvilket bl.a. fremgår af “Indeks” (alfabetisk stikordsregister), som begyndte at udkomme som løsbladssystem i 1970. Indeks blev lavet af daværende rådsmedlem Aage Hvolby efter aftale med Martinus. I indeksets blå samlemappe var der indsat syv karton-skilleblade til Livets Bog og seks til Det Evige Verdensbillede. (I 2003 blev “Indeks” lagt ud på martinus.dk til fri afbenyttelse).
I sin 80-års fødselsdagstale i 1970 fortalte Martinus om fjerde, femte og sjette symbolbog.
Martinus: “Der er nogle nye ting, som jeg håber at få gjort færdig, og selv om jeg ikke skulle nå at få det færdigt, som jeg ønsker, så må jeg sige, at verdensmissionen er reddet. Der er givet så meget, at den nye verdenskultur kan blomstre. Mennesket kan nå kosmisk bevidsthed igennem studiet af mine analyser og praktisering af den deraf efterfølgende væremåde.
Disse nye ting er noget, der aldrig har været vist for verden før. Det er analyser af supermikrokosmos og supermakrokosmos. Vi kommer altså et godt stykke uden for de stjerner og mælkeveje, som vi kan se, og neden for de mikroskopiske ting, som videnskaben kan se. I kraft af disse analyser får vi set ikke alene mennesket, men alle levende væsener så grundigt, at vi kan se helt ned i den mikrokosmiske tilstand, hvor de kun er partikler og tomrum. Da vil vi se et menneske som et mælkevejssystem bestående af flere systemer – hjerte og lunger er et system, nyrerne er et system, maven er et system. Hvert system er et mælkevejssystem, der består af sole og stjerner. Imellem disse sole og stjerner eller disse partikler er der et tomrum, der er meget større end partiklerne. I dette tomrum virker vor bevidsthed. Vor tanke går derned, og den kan flytte disse partikler. […]
Det er noget af det, som De vil komme til at læse om i de sidste bind af Det Evige Verdensbillede. Jeg er altså ved det fjerde bind og regner med, at det kan komme ud her til nytår. Og så har jeg så de næste par år til at lave de andre bind færdige.” (Martinus 80-årstale, 11.08.1970).
11. I 1971 lægger Martinus midlertidigt symbolbøgerne til side for at skrive en ny bog
Ved Sagens 50-års fødselsdag sagde Martinus: “Det, jeg har tilbage at færdiggøre, er den fjerde symbolbog og yderligere to symbolbøger. Analyserne i det sidste bind bliver meget interessante, for det er analyser om planeterne og kloderne. Desuden er der de mange spiraler. Der er op til 18 spiraler, der må belyses, for at man kan få hele verdenssystemet klarlagt. Det, jeg har tilbage at skulle lave, er altså nogle store nye symboler. Jeg har lavet et stort billede af det ufuldkomne menneske, og så skal jeg lave et tilsvarende over det fuldkomne menneske med tilhørende analyser. [Symbol nr. 76 og 77]. Jeg har også forskellige andre kosmiske analyser, der skal skrives, men alle disse analyser er analyser, der i virkeligheden godt kunne undværes. Hvis jeg skulle blive kaldt bort fra denne verden, er der nemlig allerede skabt så meget, at mennesket kan opnå kosmisk bevidsthed ved alt det materiale, der foreligger.” (Tale, 24.03.1971).
Et halvt år senere i sin takketale på sin 81-års fødselsdag i august 1971 sagde Martinus meget overraskende, at han midlertidigt havde lagt arbejdet med symbolbøgerne til side for at skrive en bog, der skulle præsentere hans værk som Det Tredje Testamente.
Martinus sagde: “Jeg har umådeligt travlt, meget travlt. Jeg var jo lige ved at være færdig med fjerde del af symbolbogen, Det Evige Verdensbillede. Men så fik jeg en højere impuls til, at jeg hurtigst muligt skulle lave en anden bog, Det Tredje Testamente. […] Jeg regner med, at bogen er meget, meget vigtig. […] Nu er tiden kommet, da vi er nødt til at erkende og gøre åbenbart, hvad det er, der foregår her i Skandinavien. Og det er Det Tredje Testamente. Det er det, som Kristus ikke kunne fortælle sine disciple, men som han sagde, at sandheden “Talsmanden den hellige ånd” skulle Faderen sende, og den skulle lære menneskene alt det, de ikke forstod dengang.” (Martinus 81-årstale, 11.08.1971).
12. Martinus’ udtalelser i 1975
Martinus sagde: “Der er de bedste udsigter til, at jeg får et par år endnu og kan lave det færdigt, som jeg er begyndt på. Jeg har jo en hel del, jeg gerne vil lave færdigt. Men min mission, det, som kan give menneskene kosmisk bevidsthed, er for længst færdig. Missionen er for længst færdig. Det, jeg har tilbage, er ting, jeg indlod mig på, fordi jeg var så stærk, og fordi jeg får kræfter til at kunne gennemføre det.” (Velkomsttale i Klint, 1975, Kosmos nr. 7, 2004).
Martinus skriver: “Det meget arbejde, jeg endnu har tilbage at skulle have fuldført, er bogen “Det Tredje Testamente”, samt at gøre fjerde bind af “Det Evige Verdensbillede” færdigt. Der mangler ikke så meget. Men så er der femte og sjette bind af samme bog at manifestere. De er endnu ikke påbegyndt. Og her foruden skal jeg også have udført et stort hovedsymbol over “Det fuldkomne menneske”. [Symbol nr. 77]. Det er de manifestationer, jeg gerne vil have udført, inden jeg skal forlade det fysiske plan. (Brev til Carl Erik Rundberg, 21.01.1975).
13. Martinus i 1980 om færdiggørelsen af værket
Martinus anså det også for vigtigt, at flere symboler blev udgivet, og kun et år før sin bortgang gav han udtryk for dette.
Martinus: “Jeg kan jo ikke regne med så lang tid mere, men jeg mener, det er da vigtigt, at jeg får sluttet af med flere symboler. Jeg kan naturligvis ikke skrive lange forklaringer om hvert symbol, men jeg kan jo skrive om principperne for hvert symbol. Og så kan man ud fra Livets Bog og de andre værker forstå principperne.” (Rådsmøde 06.01.1980).
Et halvt år senere overdrog Martinus alle rettigheder til Martinus Institut: “Overdragelsen omfatter alle fremtidige litterære arbejder, udkast til nye arbejder og arbejder under forberedelse, alle excerpter, henvisninger, notater, korrespondance, bilag, kort, tegninger og øvrigt materiale, samt retten til at færdiggøre ikke afsluttede arbejder”. (Se martinus.dk, gavebrev, 18.06.1980).
Mindre end tre måneder før sin bortgang sagde Martinus, at det han indtalte på bånd kunne bruges: “Har vi det på bånd? – Ja, for det er om at gøre. Jeg får jo ikke skrevet så meget nu mere. Jeg kan ikke rigtig se, men det jeg siger, det kan jo bruges. Så skal det jo rettes, for talen er ikke det samme. Jeg er begyndt at øve mig lidt på at tale til bånd. Men det er så svært for mig. Jeg kan nemt gøre det, når der er mennesker til stede.” (Rådsmøde 16.12.1980).
14. Tidspunkt for udgivelsen af den femte symbolbog bestemt før Martinus’ fødsel
I årene 1971-1975 var Det Tredje Testamente titlen på den præsentationsbog, som Martinus var i gang med at skrive, men fra 1975 blev Det Tredje Testamente også betegnelsen for hele hans samlede værk.
Martinus skriver: “Jeg er stærkt i gang med at arbejde på den af mange mennesker meget forventede bog “Det Tredje Testamente”. Men her må jeg gøre bekendt, at nævnte Testamente ikke bare er en lille bog eventuelt på et hundrede sider. Det er intet mindre end alle mine allerede manifesterede bøger, skrifter, symboler og blade tilsammen.” (Brev til Helmer Fogedgaard 11.11.1975, Kosmos nr. 9, 2002).
Bogen Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendom blev først udgivet i 2004, hele 23 år efter Martinus’ bortgang, og man kunne måske også undre sig over, at der skulle gå hele 31 år før femte symbolbog blev udgivet i 2012. – Ja, som forklaring kunne man fristes til at ty til nedenstående udtalelse fra 1975.
Martinus: “Det er ikke meningen, at jeg hvert år skal stå her og gentage, at De skal få Det Tredje Testamente om et år. Nu er det tredje gang, jeg kommer til at skulle love Dem denne bog. Men jeg er jo blevet forhindret på grund af helbredet. Og med hensyn til Det Tredje Testamente, da skal De ikke tro, at De bliver snydt. Nu er det ikke atter en skuffelse. Det skal nok blive lavet. Det er bestemt allerede før jeg blev født, hvornår tingene skal være færdige.” (Kosmos nr. 7, 2004).
15. Den ny symbolbog i to dele
Den femte symbolbog er blevet opdelt i to dele: 1. Symbolforklaringer fra foredrag. 2. Udvalgte tekster fra litteraturen.
I første del findes symbolforklaringerne fra båndafskrifterne, som en gruppe af medarbejdere har bearbejdet i overensstemmelse med Instituttets retningslinjer, der kan ses på martinus.dk. I femte symbolbog er der ingen indledende tekst før symbolforklaringerne.
I anden del er der udvalgte tekster fra hele værket, idet Martinus jo sagde, at man ud fra Livets Bog og de andre bøger kunne forstå principperne i symbolforklaringerne. Teksterne er udvalgt af medarbejdere ved Martinus Institut og ikke af Martinus selv, og de skal derfor kun betragtes som forslag til videre studier. Læseren vil selv kunne finde andre eksempler, som kan bidrage til at uddybe forståelsen af symbolerne.
Denne femte symbolbog vil sikkert kunne inspirere mange, da det store tema, Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning, er meget vedkommende for de fleste.
