OT316. Den intellektualiserede kristendom.

OT316. Den Intellektualiserede kristendom

OT316. “Den intellektualiserede kristendom” er et foredrag af Ole Therkelsen afholdt på Martinus Institut den 24.09.2005.  I december 2004 udgav Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, bogen “Det Tredje Testamente, Den intellektualiserede kristendom, som Martinus skrev på de sidste 10 år af sit liv 1971-1981.

Den intellektualiserede Kristendom som Det Tredje Testamente af Martinus (1890-1091)
Martinus med udkast til forside af “Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede kristendom. Nederst BORGEN som skule udgive bogen

I 1971 bruges Det Tredje Testamente som betegnelse for en bog om en logisk kristendom

Bogen om en intellektualiseret kristendom begyndte Martinus at skrive om i 1971 . – Da Martinus i 1970 rundede de 80 år, holdt han op med at rejse rundt med foredrag for at bruge alle sine kræfter på at skrive. I 1969 foretog Martinus sine sidste foredragsrejser til Sverige og provinsen i Danmark, og hans sjette foredragsrejse til Island i 1970 blev hans allersidste foredragsrejse. Selv om det måske nok var planlagt, kom Martinus aldrig til Norge med foredrag.

I de sidste ti leveår holdt Martinus som regel kun to foredrag om året, nemlig ved sommersæsonens indledning i Martinus Center, Klint, og den 11. august ved sin fødselsdag, der som regel blev afholdt i Ingeniørforeningen eller Hotel Sheraton i København. Selv hørte jeg alle disse foredrag, og ved hans 81-års fødselsdag i 1971 var det særligt interessant at høre om hans nye planer, der havde ændret sig siden marts 1971.

Imellem marts og august 1971 fik Martinus en stærk impuls angående Det Tredje Testamente. På Sagens 50-årsdag i marts sagde han nemlig, at han var ved at afslutte DEV4 og mente at kunne færdiggøre den i løbet af sommeren. Tilbage var der så to symbolbøger, DEV5 og DEV6, som han håbede på at kunne gøre færdig på 3-4 år. (Martinus Institut, 24.03.1971).

Det Tredje Testamente – en intellektualiseret kristendom

Men kort tid efter ændrede Martinus disse planer, fordi han havde fået en intuitiv impuls om at gå i gang med at skrive en bog, om en intellektualiseret kristendom, en videnskabeliggjort kristendom, der for offentligheden skulle præsentere hans værk som Det Tredje Testamente. Han lagde derefter arbejdet med symbolerne til side for senere at vende tilbage til det, når han var færdig med præsentationsbogen Det Tredje Testamente.

Martinus: “Jeg var jo lige ved at være færdig med fjerde del af symbolbogen [DEV4]. Men så fik jeg en højere impuls til, at jeg hurtigst muligt skulle lave en anden bog, en lille bog i hvilken hele verdensbilledet findes i koncentrat. Nu er tiden kommet, da vi er nødt til at erkende og gøre åbenbart, hvad det er, der foregår her i Skandinavien. Og det er “Det Tredje Testamente”. Det er det, som Kristus ikke kunne fortælle sine disciple, men som han sagde, at sandheden “Talsmanden den hellige ånd” skulle Faderen sende, og den skulle lære menneskene alt det, de ikke forstod dengang.” (Foredrag 11.08.1971).

Martinus havde observeret, at der var opstået en særlig modenhed for de kosmiske analyser hos de unge mennesker. Han nævnte ofte, at de havde “moderne bevidsthed”, og de var “begyndelsen til den ny verdenskultur”. For denne ungdom ville Martinus gerne hurtigst muligt skrive noget kort om analyserne, og så kunne de eventuelt senere læse de store værker.

En videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom på BORGENs forlag

I de sidste ti år af sit liv var Martinus stærkt optaget af Det Tredje Testamente – en intellektualiseret kristendom. Han talte om det i næsten alle sine åbningsforedrag i Klint og fødselsdagstaler i København. Talrige gange talte han om det ved møder på Instituttet, til medarbejdere og til venner i privat selskab. Han tænkte meget på, hvordan han bedst kunne føre Det Tredje Testamente frem til den store offentlighed i bogform.

Jarl Borgen udgav i 2003 Martinus' bog Det Tredje Testamente
Jarl Borgen skrev i 1981 kontrakt med Martinus om udgivelsen af Det Tredje Testament, der handlede om en intellektualiseret kristendom

Tage Buch skriver: “Forlagsboghandler Jarl Borgen, der havde hørt om Martinus’ ide om udgivelsen af en bog med titlenDet Tredje Testamente– der var den foreløbige arbejdstitel på den påtænkte introduktionsbog – tilbød i november 1971 i et brev til Martinus at udgive denne bog. […] Martinus nåede ikke at få udgivet hverken den påtænkte bog eller 4. bind af symbolbogen, men dette materiale foreligger i manuskript, og det vil med tiden blive udgivet, når det er korrekturlæst. En del af det må dog bearbejdes, da det kun foreligger i første nedskrivning.” (Martinus Erindringer, side 152).

I 1951 skriver Martinus om “et tredje og sidste testamente”

Martinus fortæller, at den ny titel Det Tredje Testamente var noget, der gradvist modnedes i hans bevidsthed, hvilket også skulle fremgå af den følgende historiske redegørelse.  Det trejde testamente – en videnskabeliggjort kristendom, en intellektualiseret kristendom.

Hvornår Martinus første gang mundtligt omtalte et tredje testamente vides ikke, men første gang i litteraturen er i Livets Bog 5, hvor stykoverskriften til stk. 1849 er: “Åndsvidenskaben som et tredje og sidste testamente”.

I 1947 påbegyndte Martinus udgivelsen af LB5, ved at de første 16 sider blev udsendt sammen med Kosmos og kontaktbrevene til abonnenterne på Livets Bog. Derfor står der først i bindet, at udgivelsesåret for LB5 er 1947. Men de sidste 16 sider af LB5 blev først skrevet, trykt og udsendt til abonnenterne i 1952. Ved antagelse af en nogenlunde konstant skrivehastighed og lidt interpolation har jeg regnet mig frem til, at Martinus må have publiceret stk. 1849 i år 1951.

Martinus gør her gældende, at Moseloven i større grad stimulerede familiekærligheden og forplantningsprincippet end den stimulerede næstekærligheden. På grund af menneskenes humane udvikling var Det Gamle Testamente derfor ikke fyldestgørende i det lange løb og måtte derfor suppleres med Det Nye Testamente. Men med menneskenes fortsatte intellektuelle udvikling er det for mange mennesker ikke længere fyldestgørende med trossætninger eller dogmer, og der kræves derfor en videnskabelig forklaring på Det Nye Testamente.

Martinus: “Er det ikke netop dette krav, der nu afføder en åndsvidenskab og derfor må blive et tredje og sidste testamente? – Efter dette testamente behøver intet menneske længere andres vejledning. Her kan det blive ført helt frem til dets egen store indvielse eller åndelige fødsel, hvorefter det selv vil være ophøjet til at være ét med Faderen og verdensbilledet og dermed selv være vejen, sandheden og livet.” (LB5 stk. 1849).

I 1953 omtales Det Tredje Testamente som en udviklingsfase

Første gang Martinus direkte bruger udtrykket Det Tredje Testamenteer i foredraget Hedenskab og kristendom i Klint den 13. juli 1953, hvorfra manuskriptet blev bragt første gang i kontaktbrev nr. 12/1958. Her omtaler Martinus ikke Det Tredje Testamentes om en titel på sit værk, men derimod som den sidste af tre udviklingsfaser. Den sidste fase er en videnskabelig eller intellektualiseret kristendom.

Martinus: “Kristendommens udvikling kan deles i tre faser, den som repræsenteres af Det gamle Testamente, den som repræsenteres af Det nye Testamente, og endelig den, som vil blive repræsenteret gennem udviklingen af åndsvidenskaben, som vi kan kalde Det Tredje Testamente (Kosmos nr. 4/1987 og 11/2002).

En kristendom blev allerede forkyndt i Guds ord til Abraham: “I din sæd skal alle Jordens slægter velsignes”. – Profeterne fortalte, at der ville fødes en konge af Davids slægt, en messias, som skulle bringe frelse og velsignelse til denne verden. Men selv om kristendommen spirede frem af jødedommen, er de gammeltestamentlige ord om gengældelse “øje for øje og tand for tand” ikke udtryk for kristendom, der netop baserer sig på modsætningen – tilgivelse.

Kernen i den tredje udviklingsfase er åndsvidenskaben, der skal føre kristendommen frem til sin fuldkommengørelse i en intellektualiseret og videnskabeliggjort form. Det tredje testamente er en logisk eller intellektualiseret kristendom

Martinus 1890-1981
Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente

I 1955 Det Tredje Testamente – en verdensepoke

I foredraget Kristendommens verdensepokefra den 2. oktober 1955 taler Martinus om Det Tredje Testamentesom en del af kristendommens verdensepoke, som et stadium i udviklingen eller en del af Guds skabelse af mennesket i sit billede.

Martinus: “Vi ser således, at det sidste stadium i den kristne verdensepoke, den ny verdenskultur, allerede er indbygget i de tidligere kulturer. Kristendommens verdensepoke består af tre store stadier, hvor det første udgøres af Det Gamle Testamente og jødedommen og det andet af Det Nye Testamente og kristendommen, hvor den materielle tilstand skulle udvikles. Det tredje stadium er Det Tredje Testamenteeller åndsvidenskaben, som vil danne grundlag for menneskets videre udvikling og garantere, at menneskene inden for denne epoke vil komme til at blive ét med Gud.” (Kosmos nr. 11/1991 og 3/2007).

I foredraget betonede Martinus, at det skal blive til videnskab, at Kristi væremåde er modellen for det fuldkomne menneske i Guds billede. Åndsvidenskabens analyserækker, der kan følges af almindelig intelligens, viser på alle områder som videnskabelig sandhed, at man skal være til glæde og velsignelse for alt levende, og at dette at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv, er alle loves opfyldelse. Åndsvidenskabens opgave er at udbrede denne sandhed og at retfærdiggøre og videnskabeliggøre alle Kristi udtalelser. Åndsvidenskaben er ikke åndsvidenskab, hvis den ikke på alle punkter kan bekræfte Jesu bjergprædiken.

I Livets Bog gør Martinus gældende, at hans verdensbillede ikke er baseret på Bibelen. Det evige verdensbillede er udelukkende blevet til ved Martinus’ eget direkte syn, hans egen direkte sansning af livet selv, og det er således på ingen måde et plagiat eller efterligning af nogen som helst anden bog. Når Martinus konfronterer de kosmiske analyser med Jesu udtalelser, er det ikke for at underbygge åndsvidenskaben, for den hviler selv på logikkens love. Det er omvendt, det er Martinus, der med logik og åndsvidenskab vil retfærdiggøre Jesu udtalelser. Med et bibelsk udtryk kan man sige, at Martinus “herliggør” Jesus. (LB3 stk. 926).

Pause fra udtrykket Det Tredje Testamente i tretten år frem til 1968

I begyndelsen af 1950’erne brugte Martinus således udtrykket Det Tredje Testamente flere gange som udtryk for en udviklingsfase eller en tidsepoke. Derefter følger en pause på over tretten år, hvor han hverken bruger udtrykket i foredrag, artikler eller bøger – måske fordi udtrykket Martinus Kosmologi netop i disse år vinder indpas og bliver det mest anvendte.

Vi skal frem til 1968 i Varnhem, Sverige, hvor Martinus i et foredrag igen bruger udtrykket Det Tredje Testamente, men nu for første gang med direkte reference til titlen på værket, hvor han siger, at han vil udvikle det videre til, at det bliver Det Tredje Testamente. (Mit forhold til Gud, foredrag i Varnhem 02.06.1968).

I 1969 brugte Martinus udtrykket Det Tredje Testamenteflere gange. Af gamle programmer fremgår desuden, at Martinus ligefrem holdt foredrag med titlen Det Tredje Testamentebåde på Instituttet den 10. februar 1969 og i Jönköping den 13. maj 1969. Her brugte han igen Det Tredje Testamente som en betegnelse for en verdensepoke.

Bogen "Det Tredje Testamente" blev ikke færdigskrevet i Martinus egen levetid. Først 23 år senere blev de efterladte manuskripter udgivet med titlen Den Intellektualiserede Kristendom
Den 13.08.1978 præsenterer en glad Martinus forsiden til sin bog “Det Tredje Testamente” med undertitlen “Den intellektualiserede kristendom”

Martinus skriver to breve om Det Tredje Testamente, der er en intellektualiseret kristendom.

I de to nedenstående citater fra Martinus’ julehilsener i 1969 og 1970 anvender han henh. udtrykkene “livets tredje og sidste testamente” og “en ny verdensepoke, et tredje testamente”.

Martinus: “Igennem den ny kosmiske verdensimpuls, gennem livets tredje og sidste testamente, ser jeg Betlehemsstjernen som en sol stige op over jorden. Og for denne Guds ånds strålevæld ser jeg de bloddryppende kriges sorte dødssfærer svinde bort fra jorden, som nattens tåger svinder bort for den opadstigende morgensol. Derefter ser jeg, at julebudskabets “fred på jorden” funkler i alle øjne, kærtegner gennem alle hænder og velsigner igennem alle tungemål. Og vor lille verden fortsætter sin bane i rummet som en salighedens ø mellem stjernerne.” (Martinus, Julehilsen 1969).

Martinus: “Og en ny verdenskulturs begyndende humanitet og næstekærlighed begynder at vise sine fødselsveer igennem den gamle kulturs store forfald, degeneration og opløsning. Og i en ny verdensepoke, et “tredje testamente”,i hvilket de to gamle bibelske testamenters hedenskab og kristendoms overtro og vildfarelse vil opløses, svinde bort fra menneskenes sind og hjerte som nattens klamme tåger svinder bort fra den opadgående morgensols strålevæld, lys og varme.” (Martinus, Julehilsen 1970).

I 1975 Det Tredje Testamente som betegnelse for hele Martinus’ værk

Indtil 1975 omtalte Martinus altid sin præsentationsbog som Det Tredje Testamente, men derefter begyndte han også at bruge titlen Det Tredje Testamente som en betegnelse for hele sit værk. Det fremgår af to foredrag, som Martinus holdt i sommeren 1975. (Kosmos nr. 7/2004 og 7/2005). Samme år skrev Martinus i den forbindelse også et brev til en god ven, Helmer Fogedgaard (1907-2002), angående brugen af titlen Det Tredje Testamente.

Martinus skrev: “Efter en helbredsmæssig god “hovedreparation” af min organisme har jeg fået det udmærket og er stærkt i gang med at arbejde på den af mange mennesker meget forventede bog “Det Tredje Testamente”. Men her må jeg gøre bekendt, at nævnte Testamente ikke bare er en lille bog eventuelt på et hundrede sider. Det er intet mindre end alle mine allerede manifesterede bøger, skrifter, symboler og blade tilsammen. Men det er rigtigt, at jeg skriver på en bog, der viser, at mit kosmiske verdensbillede rummer det “meget”, Kristus havde at kunne have sagt til sine disciple, men som de i sin tid “ikke kunne bære”. Og det derfor måtte udsættes til en senere tid. (Joh. 16.12-15).

Min nye bog viser således “Kristi Genkomst” eller rettere “Kristendommens Genkomst”. Kristus kommer ikke i en personlig fysisk inkarnation i kødet som en prædikant og mirakelmand. Det advarede han meget stærkt imod, at folk skulle tro. Han kommer derimod “på himmelens skyer med kraft og megen herlighed”. (Matt. 24.30).

Hvad er det så for en “kraft og megen herlighed”? –

Ja! Kære Helmer Fogedgaard, det er jo netop det, der er brændpunktet i “Det Tredje Testamente” og spændingen i min nye bog. Bogen er ikke færdig og emnet er ikke frigjort endnu. Jeg kan derfor ikke røbe mere for dig i dag. Og hermed en meget kærlig hilsen Martinus.” (Kosmos nr. 9-10/2004).

Martinus søgte ikke at beskytte titlen Det Tredje Testamente

Martinus mente ikke, det var nødvendigt at beskytte sin titel Det Tredje Testamente. Det gjorde ikke noget, at andre brugte den samme titel, for han mente, at før eller siden ville man jo komme til at se, hvilket der var det rigtige.

Hvis man googler på nettet, vil man allerede nu se, at der findes mange steder, hvor folk kalder deres skrifter for Det Tredje Testamente, The Third Testament, Das Dritte Testament osv.

  Livets Bog 1 under titlen Det Tredje Testamente

Tidligere var Martinus’ bøger inkl. Livets Bog kun blevet udgivet på eget forlag, men lige før sin bortgang var det blevet Martinus meget magtpåliggende at få udgivet Det Tredje Testamente på et stort offentligt bogforlag. Nogle få år efter Martinus’ bortgang fortalte Jarl Borgen i en fødselsdagstale for en stor samling af Martinus-interesserede på hotel Sheraton, at det havde tiltrukket hans opmærksomhed, at Martinus ville lave en præsentationsbog i ét bind, da han som forlægger vidste, at det var meget svært at sælge store flerbindsværker.

I forbindelse med bogudgivelser sagde Martinus ofte: “Det er forlagene, der skal komme til os”. Martinus ville ikke forcere sagen ved at gå foran Forsynets plan. Han var overbevist om, at Forsynet nok skulle give tegn eller sende det rette menneske, når tiden var inde. Da Jarl Borgen selv havde henvendt sig, mente Martinus, at Forsynet dermed havde peget på Borgen som den rigtige udgiver.

Men eftersom Martinus ikke fik bogen Det Tredje Testamente skrevet helt færdig, skulle der gå hele syv år inden han genoptog kontakten med Jarl Borgen. I marts 1979 bestemte Martinus sig nemlig for, at han gerne ville have hovedværket LB1-LB7 genudgivet under titlen Det Tredje Testamente. Det førte i 1980 til længere forhandlinger med Jarl Borgen, der som forlægger vidste, at det kunne være svært at sælge en genudgivelse af en bog, og så oven i købet i syv bind. Men det var så vigtigt for Martinus, at værket kom ud på et stort offentligt forlag, at han selv gik med til at stille garantikapital og skyde penge i foretagendet.

På Instituttet fortalte en af kontordamerne, at Martinus i en periode hver formiddag kom ind på kontoret og spurgte, om der var noget nyt fra Borgen. Det viser noget om, hvor betydningsfuld denne bogudgivelse var for Martinus.

Martinus om begyndelsen til en ny verdenskultur

Til en stor gruppe unge medarbejdere i Klint i påsken 1978 sagde Martinus: “Vi er begyndelsen til den ny verdenskultur, vi har den viden, som folk skal have. Den vil engang blive bredt ud over hele verden. Den har allerede megen grobund, kan man se, vi får breve næsten fra hele verden, skønt bøgerne endnu ikke er gået ud på de store forlag. Mine analyser og mine bøger er nemlig ikke givet fri af Forsynet, før Det Tredje Testamente er kommet ud på de store forlag. Så vil der blive meget røre omkring det, så vil det få sin velsignelse og sin forbandelse. Men vi behøver ikke at være bange for forbandelsen, for vi forbander ikke selv nogen, og så kan vi ikke røres på denne måde” (Den ny kultur, Kosmos nr. 3/2004. Se evt. også Kosmos nr. 7/2008 og 7/2009).

Martinus erklærede ganske vist allerede i 1975, at hele hans værk var Det Tredje Testamente, men når talen i 1971-1979 var om Det Tredje Testamente i forbindelse med forlag og udgivelser, talte han altid om præsentationsbogen, der som sagt skulle forklare med hvilken ret han kaldte hele værket for Det Tredje Testamente. Når Martinus i de sidste to år af sit liv talte om udgivelsen af Det Tredje Testamente, talte han om genudgivelsen af Livets Bog på Borgen.

Per Thorell læste korrektur på Martinus bog Det Tredje Testamente om en intellektualiseret kristendom
Martinus og Per Thorell ved te- og kagebord i Klampenborg

 Nye planer med prolog og symbolforklaringer til bogen Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede kristendom

I 1978-1979 læste Per Thorell korrektur på det næsten færdige manuskript til bogen Det Tredje Testamente. Thorell havde en anden sproglig smag og stil og foretog så mange korrekturer og ændringer, at Martinus’ manuskript kom til at ligne “det røde hav”. Han ville derfor ikke levere dette overkorrigerede manuskript tilbage til Martinus, men lavede i stedet en ny maskinskrevet renskrift, som han gav Martinus. I den mellemliggende tid skrev Martinus videre på bogen, men da han modtog denne renskrift blev han meget foruroliget over, at han nu ikke længere kunne se, hvilke ændringer, den anden havde foretaget i manuskriptet. Dette forløb var grunden til, at Martinus netop på dette tidspunkt, formentlig i februar 1979, opgav at færdiggøre denne bog. Martinus indskærpede for rådsmedlemmerne, at denne renskrift med alle disse fremmede ændringer bestemt ikke måtte udgives. Martinus forklarede desuden ved flere møder, at han hele tiden gled ind i at skrive analyser, der var alt for høje for denne bogs formål. (Se tidl. stk. 12.15).

Ny indledning, ny prolog til DTT –  Den intellektualiserede kristendom

I 1979 lagde Martinus således arbejdet med præsentationsbogen [plan A] til side til fordel for at skrive en ny udvidet prolog og indledning til genudgivelsen af Livets Bog [plan B]. Dele af det indledende stof fra præsentationsbogen blev nu overført til en ny og udvidet prolog i Livets Bog. Da den planlagte præsentationsbog således mistede sin indledning og ikke blev skrevet færdig, var der på dette tidspunkt ikke udsigt til, at denne amputerede bog ville blive udgivet. Men Forsynet, der sendte Martinus de forskellige impulser, havde åbenbart en anden plan, som vi skal se i det følgende.

Martinus gik så i gang med at skrive yderligere tekst til prologen i LB1, blandt andet et kapitel om Kristi genkomst. Ideen var, at en ny Prologskulle sættes ind foran Fortaleved genudgivelsen af LB1. De, der allerede havde købt Livets Bog, skulle kunne få denne prolog som et særtryk eller separat hæfte. I slutningen af 1980 gik Martinus over til plan C, som vist i nedenstående oversigt.

Plan A, 1971-1979, bogen Det Tredje Testamente

Plan B, 1979-1980, prolog til Livets Bog, DTT

Plan C, 1981, forklaring til symbolomslag

Som noget nyt bestemte Martinus sig for, at der ved genudgivelsen af Livets Bogskulle være to symboler på bogens omslag, nemlig “Lyset” og “Mørket”, der findes forklaret i den anden symbolbog. (Se DEV2 symbol nr. 23, “Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse”, og nr. 19, “Gennem indvielsens mørke – helvede eller ragnarok”). De to symboler med kristusfiguren og dødningehovedet hørte sammen, betonede Martinus meget stærkt, når man forsøgte at overtale ham til at udelade symbolet med dødningehovedet på bagsiden.

 

Den intellektualiserede Kristendom som Det Tredje Testamente af Martinus (1890-1091)
Martinus med udkast til forside af “Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede kristendom. Vanløse Alle 26, den 13 august 1978.

Martinus præsenterer forsiden til Det Tredie Testamente

Martinus lavede selv layout til præsentationsbogens omslag, som det ses på fotografiet, hvor Martinus viser bogens forside med symbolet “Lyset” og den epokegørende nye titel Det Tredje Testamente. Senere blev den samme layout anvendt ved genudgivelsen af Livets Bogi 1981 under hovedtitlen Det Tredje Testamente. På manuskriptets titelblad til denne bog skrev Martinus i 1979 “Det Tredje Testamente eller Livets Bog”.

Der findes båndoptagelser, der kan dokumentere, at Martinus i årene 1979-1981 ofte brugte udtrykket Det Tredje Testamentesom ensbetydende med Livets Bog, som jo netop stod foran en genudgivelse under titlen Det Tredje Testamente.

Efter sin 90-års fødselsdag sætter Martinus i et takkebrev lighedstegn mellem Det Tredje Testamente og Livets Bog med en parentetisk bemærkning: “Det Tredje Testamente” (Livets Bog).

Martinus: “Jeg ville gerne her have tilføjet et par linjer fra “Det Tredje Testamente”, men kræfterne slår ikke til, så jeg beder Dem undskylde dette begrænsede takkebrev. Jeg har derimod den glæde at kunne fortælle Dem, at mine bøger er kommet til et forlag med henblik på udgivelse. Foreløbig drejer det sig særligt om de to hovedværker “Det Tredje Testamente” (Livets Bog) og symbolbogen “Det Evige Verdensbillede”.

Derefter skulle de mindre bøger udkomme. Det skulle så bevirke, at sagen økonomisk efterhånden vil komme til at kunne bære sig selv, men der vil gå en vis tid, inden vor mission og sag når så vidt. Det er derfor min inderligste bøn til Dem, at den trofaste støtte, med hvilken De så kærligt har været med til at bringe sagen frem igennem vanskelighederne, må fortsætte, selv om jeg eventuelt ikke mere er på det fysiske plan. Da er det instituttets bestyrelse, der er sagens faste punkt, og da vil det være til den, al henvendelse vedrørende sagen må foregå.” (Takkebrev oktober 1980).

Martinus’ sidste beslutning

Blot nogle få måneder før sin bortgang afbryder Martinus imidlertid arbejdet med forklaringen af titlen Det Tredje Testamentetil prologen til Livets Bog 1 [plan B]. Han begyndte i stedet at skrive et nyt tillæg de to symboler “lyset” og “mørket” på omslagets for- og bagside [plan C]. På sin nye Philips-computer skrev Martinus efter nytår 1981 målrettet på denne nye indledning med forklaring af de to symboler på omslaget til Livets Bog 1, der stod for at skulle udgives på Borgens Forlag i 1981. De, der allerede havde købt Livets Bog, kunne så få et særtryk af denne indledning, så de ikke behøvede at købe hele Livets Bog 1 igen for at kunne læse det.

Tidligt om morgenen torsdag den 5. marts 1981 blev Martinus imidlertid indlagt med brud på den ene lårbenshals, efter at han om natten var faldet ud af sengen eller gledet i en løber på gulvet i soveværelset. Søndag den 8. marts, tre dage efter indlæggelsen på Frederiksberg Hospital, forlod Martinus det fysiske plan cirka kl. 01.30 om natten. Dødsårsagen var formentlig en fedtemboli i forbindelse med benbruddet.

I dagene op til indlæggelsen arbejdede Martinus meget intenst med at få færdiggjort dette tillæg med de to symbolforklaringer til Livets Bog 1. Tirsdag skrev han helt indtil kl. 2 om natten, og onsdag indtil kl. 22.30. (Martinus Erindringer, side 187). Eftersom Martinus netop var så optaget af at skrive på denne nye indledning til Livets Bog i dagene før sin indlæggelse, var det ham naturligvis magtpåliggende på hospitalet at fortælle, hvad der skulle ske med denne tekst.

Martinus afsked den 09.08.1980 med 1.200 interesserede i Falkoner Center. Martinus, Mischa Lim og Inge Sørensen. kristendom
Martinus’ 90-års fødselsdag (11. aug.) fejres i Falkonercentret. 1200 deltagere. Martinus’ sidste offentlige fremtræden.
Martinus forlader salen sammen med Mischa Lim.

Martinus afskedsord på Frederiksberg Hospital

Den medarbejder, der lørdag aften var den sidste, der talte med Martinus på hospitalet, aflagde rapport dagen efter på et rådsmøde på Martinus Institut, hvor der blev lavet et skriftligt referat af Martinus’ sidste beslutning. Han oplyste, at Martinus dagen før havde sagt til ham, at det, der er skrevet som forklaring til symbolerne på omslaget til “Livets Bog 1”, der nu udgives på Borgens Forlag, ikke skal anvendes. (Kilde: www.martinus.dk/da/bo).

Martinus’ sidste beslutning var således, at Livets Bog skulle udgives på Borgens forlag med titlen Det Tredje Testamenteuden det forklarende tillæg, der var under forberedelse. – Med denne sidste beslutning var Martinus’ mission dermed fuldbragt.

Martinus og Mischa besøger Elly og Per Thorelll. En intellektualiseret kristendom
Per Thorell, Martinus, Elly og Mischa H. Lim på besøg i Klampenborg

Per Thorell’s referat om Martinus’ bortgang 8. marts 1981

Ovenstående referat stemmer med et andet skriftligt referat lavet samme dag af Per Thorell efter en opringning fra netop den medarbejder, der var den sidste, der havde talt med Martinus på hospitalet.

Citat: “Klokken 9.30 fik vi over telefonen det sorgens budskab, at Martinus havde forladt det fysiske plan den foregående nat klokken 1.30. På hospitalet sagde man, at han var sovet stille ind. Aftenen forinden havde Martinus virket opfrisket og vågen. Han havde sagt, at han nu vidste, at han var blevet standset i sit arbejde med de kosmiske analyser og specielt med den symbolforklaring, han ville have med i indledningen til nyudgaven af første bind af “Livets Bog” i relation til symbolerne på omslagets for- og bagside. Disse analyser lå alt for højt for det jordiske menneskes generelle fatteevne i mange århundreder fremover.

Når det nu skulle være således, udkommer denne bog [Livets Bog] formodentlig i sin hellige oprindelighed, hvilket er, hvad jeg har ønsket, og hvad jeg også i vore samtaler desangående har sagt til Martinus, at den burde.” (Per Thorell, dagbogsnotat 08.03.1981).

Udgivelsen af Det Tredje Testamente i to tempi i 1981 og 2004

Denne Martinus’ sidste beslutning, at forklaringerne til symbolerne på omslaget ikke skulle med i Livets Bog, fritog rådet for Martinus Institut fra det store ansvar at træffe beslutning om, hvordan Det Tredje Testamente, Livets Bog 1om kort tid skulle udgives på Borgens Forlag. Skulle prologen og indledningen [plan B] eller symbolforklaringerne [plan C] medtages i Livets Bog? – Nej, Martinus havde selv bestemt, at Livets Bog skulle udgives uden nogen forklaring af titlen Det Tredje Testamente og af symbolerne på omslaget– og sådan blev det.

Allerede et halvt år før sin bortgang havde Martinus selv lavet aftale med forlagsdirektør Jarl Borgen om udgivelsen, og et halvt år efter Martinus’ bortgang blev Det Tredje Testamente – Livets Bog 1således udgivet på Borgens Forlag den 24. november 1981.

Når Martinus talte om udgivelsen af Det Tredje Testamente, var han ofte inde på, at der nok “ville lyde et ramaskrig”, når bogen kom ud.

Tænk, Martinus skrev, at hans værk Det Tredje Testamentevar Talsmanden den hellige ånd, og dermed opfyldelsen af den bibelske profeti om Talsmandens komme og Kristi genkomst, og at han ene mand af Gud var udvalgt og ved Kristus personligt indviet til at føre kristendommen frem til sin fuldkommengørelse her på jorden!

Martinus: “Jeg er klar over, at jeg her stiller mange menneskers skepsis på en meget hård prøve, ja så hård en prøve, at den måske kunne blive en vej til korsfæstelse af mig, hvis ikke Gud havde en anden plan med mig”. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

Det Tredie Testamente - en videnskabelig, logisk og intellektualiseret kristendom af Martinus (1890-1981)
December 2004 blev Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede Kristendom udgivet på BORGEN 23 år efter Martinus bortgang.

Udgivelsen af DTT – Den intellektualiserede kristendom

Men der lød ikke noget ramaskrig ved udgivelsen af Det Tredje Testamente, Livets Bog 1, for der var jo blot tale om en genudgivelse af Livets Bog. Den eneste ændring var den ny titel, Det Tredje Testamente, som ikke blev nærmere forklaret. – Fra 1981 skulle der gå 23 år inden forklaringen blev offentliggjort i bogform. Men i alle de mellemliggende år havde man efterhånden vænnet sig til titlen Det Tredje Testamenteuden at finde den specielt oprørende eller provokerende.

Livets Bog 1med titlen Det Tredje Testamenteblev hurtigt oversat til svensk, engelsk, serbokroatisk, tjekkisk, tysk, fransk, spansk, esperanto, hollandsk, og efterhånden begyndte flere personer på forskellige sprog også at bruge titlen Det Tredje Testamentepå deres egne skrifter på nettet.

Man kunne måske undre sig over, at der skulle gå 23 år før bogen med forklaringen af titlen Det Tredje Testamenteblev offentliggjort i bogform, men overordnet set var det ifølge Martinus åndelige kræfter i form af Forsynet, der bestemte farten. Det fremgår af Martinus’ velkomsttale i Klint i 1975, hvor han taler om Centrets 40-års fødselsdag, Samarbejdsstrukturen og færdiggørelsen af præsentationsbogenDet Tredje Testamente. (Kosmos nr. 5/2015).

Martinus: “Det er ikke meningen, at jeg hvert år skal stå her og gentage, at De skal få Det Tredje Testamenteom et år. Nu er det tredje gang, jeg kommer til at skulle love Dem denne bog. Men jeg er jo blevet forhindret på grund af helbredet. Og med hensyn til Det Tredje Testamente, da skal De ikke tro, at De bliver snydt. Nu er det ikke atter en skuffelse. Det skal nok blive lavet. Det er bestemt allerede før jeg blev født, hvornår tingene skal være færdige.” (Kosmos nr. 7/2004).

 Introduktionsbogen “Det Tredje Testamente” og “Livets Bog” hver for sig i sin “hellige oprindelighed”

Det var meningen, at præsentationsbogen Det Tredje Testamenteskulle præsentere hele verdensbilledet og forklare med hvilken ret, Martinus kaldte hele sit værk for Det Tredje Testamente. I februar 1979 opgav han imidlertid at færdigskrive denne bog og besluttede i stedet for at flytte bogens indledning og prolog over i Livets Bog 1. Tilbage lå således manuskriptet til en bog uden indledning og uden afslutning. Men på et møde den sjette marts 1979 beskriver Martinus dog forskellige muligheder for at publicere det manuskript, som han havde lagt til side og som han passede godt på, som han sagde.

Martinus sidste beslutning, at Livets Bogskulle udgives i uændret form uden den nye indledning, bevirkede at Livets Bogkunne udgives i “sin hellige oprindelighed”, som Per Thorell udtrykte det. (Se ovenfor stk. 13.20).

Før udgivelsen af Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendomi december 2004 opstod den myte eller det rygte, at Martinus havde sagt, at der ikke skulle udgives mere efter hans død, og at der allerede var udgivet nok. Selv i dag bliver denne myte præsenteret som en sandhed, der imidlertid ikke stemmer med de oprindelige kilder og erfaringen på Martinus Institut.

Det fremgår helt klart af båndoptagelser fra syv års bestyrelsesmøder (1974-1981), at Martinus ønskede, at hans efterladte materiale blev “bearbejdet” eller “reguleret” af andre, så det kunne udgives. Som allerede nævnt i stk. 13.5 overdrog Martinus således iet officielt gavebrev af 18. juni 1980 rettighederne til alle sine værker til Martinus Institut, herunder retten til at færdiggøre ikke afsluttede arbejder. (OT, Kosmos nr. 6/2012, 10/2014 og 5/2015).

Med hensyn til om der var udgivet nok, sagde Martinus i 1975 ganske vist: “Missionen er for længst færdig”. (Kosmos, nr. 7/2004, DEV5 stk. 76.1). Efter udgivelsen af Livets Bog, bind 1-7, var der skrevet nok til, at menneskene på jorden kunne få kosmisk bevidsthed. (LB1 stk. 248, LB5 stk. 1890-1896 og DEV2 stk. 21.27).

Udgivelsen af “Det Evige Verdensbillede” bog 1-6 – de seks symbolbøger

Men efter afslutningen af Livets Bog i 1960 gik Martinus imidlertid i gang med at skrive symbolbøgerne, Det Evige Verdensbillede, bog 1-6. Han ønskede at give menneskeheden så meget som muligt, og han var ivrig efter, at der blev udgivet så meget materiale som muligt.

Ved et rådsmøde mindre end tre måneder før sin bortgang sagde Martinus, at det han indtalte på bånd også kunne bruges: “Har vi det på bånd? – Ja, for det er om at gøre. Jeg får jo ikke skrevet så meget nu mere. Jeg kan ikke rigtig se, men det jeg siger, det kan jo bruges. Så skal det jo rettes, for talen er ikke det samme. Jeg er begyndt at øve mig lidt på at tale til bånd. Men det er så svært for mig. Jeg kan nemt gøre det, når der er mennesker til stede.” (Rådsmøde 16.12.1980, Kosmos nr. 6/2012 og 5/2015).

Udgivelse af præsentationsbogen om Det Tredje Testamente i 2004

I overensstemmelse med Martinus’ eget ønske var det rådet, der skulle have det fulde ansvar for den fortsatte virksomhed. Han sagde, efter min bortgang er rådets vilje min vilje. Spørgsmålet var nu rent praktisk, hvad der efter Borgen-udgivelsen af Det Tredje Testamente, Livets Bogskulle ske med alle de efterladte manuskripter. – Ja, svaret findes ganske enkelt på alle de båndoptagelser, der blev indspillet ved rådsmøderne i 1974-1981, de sidste syv år af Martinus’ levetid. Her gav Martinus klart udtryk for, at de efterladte manuskripter kunne bruges til publicering. Han ville, at de efterladte manuskripter skulle rettes, bearbejdes, reguleres og færdiggøres af andre til udgivelse. (Kosmos nr. 6, 2012).

Det Tredie Testamente - en videnskabelig, logisk og intellektualiseret kristendom af Martinus (1890-1981)
December 2004 blev Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede Kristendom udgivet på BORGEN 23 år efter Martinus bortgang.

Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede kristendom – Efterladte manuskripter – udgives posthum i 2018

Martinus havde således efterladt manuskripter til det, jeg kalder plan A, plan B og plan C. Hans sidste beslutning om, at LB1 skulle udgives uden prolog og indledning [plan B] og uden symbolforklaring [plan C], åbnede nu mulighed for, at Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendomefter bearbejdelse kunne udgives, som Martinus oprindeligt sigtede efter i årene 1971-1979. Ved tilføjelse af plan B og plan C til den tidligere amputerede bog fik den både en mere fyldig og ophøjet indledning og en sublim afslutning. Specielt finder jeg verdenshistoriske ord i det tilføjede stk. 6.

Det symboltillæg, der var det allersidste, som Martinus skrev til genudgivelsen af Livets Bog 1i dagene før sin bortgang, blev det allersidste i bogen Den Intellektualiserede Kristendom. Efterladte manuskripter, der udkom på Borgen den 15. december 2004. Dette “Efterskrift” virker meget ophøjet. I et brev et halvt år før sin bortgang skrev Martinus ganske uhøjtideligt, at han nu stod i køen til et højere tilværelsesplan, og det har formentligt været medvirkende til, at Martinus var helt indstillet på det guddommelige i det sidste, han skrev. Her analyserer Martinus bl.a. problemstillingen, om alkærligheden er et skabt eller et evigt fænomen. De absolut sidste ord, som Martinus skrev, var: “Absolut uret eller virkelig kosmisk ondskab eller djævelskab er en umulighed i Guds evige bevidsthed”. (DIK stk. 144).

Interessant er det, at den taksigelse til Gud, der var det første, Martinus skrev, blev det sidste i Livets Bog, nemlig Efterskrift – Gudesønnen ét med Fadereni LB7. Og det sidste, Martinus skrev, blev det sidste i bogen om Det Tredje Testamente. (Efterskrift, DIK stk. 138-144).

Ole Therkelsen.

Læs mere i min bog “Martinus og den ny verdensmoral”

Bogen er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente.
Forside til Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”. 2. udgave, Scientia Intuitiva, 2016. www.martinusshop.dk

www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

 

OT315. Intuition og kosmisk bevidsthed

OT315. Intuition og kosmisk bevidsthed

Foredraget “Intuition og kosmisk bevidsthed

Den 28. september 2005 afholdte Ole Therkelsen foredraget “Intuition og kosmisk bevidsthed” på VHD, VækstHøjskolen Djursland, Sunddalvej 1, Ginnerup, 8600 Grenå.

Martinus får kosmisk bevidsthed

Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).

Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).

Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen.Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.

I påsken 1921 fik Martinus Kosmisk bevidsthed, intuition og en et intuitivt sansesæt, der satte ham i stand til at skabe en kosmologi, en åndsvidenskab
Martinus (1890-1981), Martinus Institut, www.martinus.dk

Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?

Begreberne intellektualiseret følelse og humaniseret intelligenser ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.

Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.

 De tre store faktorer i udviklingen

I forbindelse med argumentet for at kosmologien udgør et uomgængeligt studium i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, skal det understreges, at udviklingen ikke blot beror på en enkelt faktor, men på flere faktorer. Martinus har engang opregnet de tre vigtigste faktorer for menneskets udvikling.

 

  1. Egne erfaringer
  2. Undervisning
  3. Det gode eksempel

 

Af disse tre faktorer spiller egne erfaringer langt den største rolle. I artiklen “Den højeste ild 2” nævner Martinus, at selvoplevelsen udgør 80 %. (Kosmos nr. 5, 2013). Vejledning og undervisning, f.eks. i forbindelse med åndsvidenskaben, spiller også en stor rolle, måske 15 %, mens inspirationen til efterfølgelse af andres gode eksempel også spiller en rolle i udviklingen, måske 5 %.

Det et alment princip i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, at de mere udviklede hjælper og underviser de mindre udviklede. Derfor kan forældreprincippet eller verdensgenløsningsprincippet også henregnes til de evige skabeprincipper i skabeevnen X2.

Martinus Kosmologi er en morallære, der har til formål at inspirere mennesker til at praktisere næstekærlighed. Martinus advarer mod bevidste forsøg på at opnå kosmiske glimt eller en kunstig indvielse.

Martinus: “Thi med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrkeog uden nogen som helst fare eller risiko for individet.” (LB1 stk. 208).

En kosmisk analyse af Martinus

“Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogen sinde få forklaringen andre steder end igennem livets egen direkte tale”, skriver Martinus (LB3 stk. 679). Det kunne tolkes som om, at studier ikke spiller nogen rolle i udviklingen. – Men studier og undervisning er også en del af livets direkte tale. Desuden er Livets Bogen håndbog i at iagttage livet. Livets Boger en sproglære og grammatik til hjælp for en selvstændig forståelse af “livets direkte tale”.

Martinus: “Jeg ønsker ikke med mine kosmiske analyser at være en autoritet, som folk skal tro på. Den enkelte åndsforsker, som fatter interesse for de kosmiske analyser, må nøje efterprøve og studere mit livsværk. Han må konfrontere det med sine egne erfaringer og oplevelser. Først da kan det blive af værdi for ham. Det bliver til selvstændig tænkning og analysering, det bliver en hjælp til selvhjælp, som fører til indvielse i selve livets mysterium.” (Besættelse, Kosmos nr. 10/1990).

Martinus Åndsvidenskab er en modervidenskab, en kosmisk videnskab

Med kosmisk bevidsthed har Martinus kun analyseret de store hovedprincipper i verdensvidenskaben. Det er overladt til nutidens og fremtidens videnskabsmænd med kosmiske glimt og kosmisk bevidsthed at klarlægge alle de mange detaljer i dette store verdensbillede.

Men på trods af denne livets detaljerigdom argumenterer Martinus alligevel for, at hans åndsvidenskab er “modervidenskaben” til al videnskab, til al kundskab, til al intellektuel manifestation. Naturvidenskaben og hele den materialistiske videnskab ser han som en lille udløber eller afdeling af sin åndsvidenskab. (Se Omkring min skabelse af Livets Bog, Artikelsamling 1, stk. 14.10).

På lignende måde vil fremtidens intuitivt begavede biologer kunne forklare hele evolutionens gang og f.eks. detaljeret redegøre for alle overgangsformer i udviklingen fra krybdyr til fugl. Selv om antropologer, psykologer, geologer, astronomer osv. alle hver for sig også vil kunne føje nye detaljer til verdensbilledet, vil Martinus Åndsvidenskab stadig forblive en forenende modervidenskab.

15.8  Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere

Efter Martinus’ eget udsagn kommer der som nævnt i stk. 15.3 ikke flere verdensgenløsere efter ham her på jorden, for nu er menneskene så langt fremme, at de ved hjælp af hans kosmiske analyser selv kan gå det sidste stykke frem til kosmisk bevidsthed. – Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere.

Kristus behøvede ikke at komme igen for at demonstrere alkærligheden én gang til.

Martinus: “Kristus kom blandt andet til verden for at vise “alkærlighedens kulmination”. Var det ikke det, der blandt andet skete på korset? – Hvilken kærlighed kan være større end den, at man midt i den kulmination af livets værste lidelser, som ens fjende har påført en, beder Gud om tilgivelse for denne ugernings ophav? – Gud har altså her vist menneskene, ved Kristi væremåde, toppunktet eller endemålet for sin skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Det behøver han ikke at gøre én gang til. Nu er det menneskene, der selv skal begynde at studere den guddommelige viden, som nu foreligger i intellektuel form, og selv opleve og se sandheden i “det evige lys” og derved efterhånden blive “kristusvæsener” eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.” (DIK stk. 6).

Teoretisk og selvoplevet kosmisk bevidsthed

Martinus påviser i sine analyser, at for at opnå kosmisk bevidsthed er det nødvendigt at forstå livets love og blive et selvstændigt tænkende menneske, der er helt frigjort af religiøse dogmer og autoriteter. Det er to uomgængelige trin i udviklingen mod kosmisk bevidsthed. Først må man teoretisk tilegne sig de kosmiske analyser, og siden må man optræne eller opøve talenter for at omsætte den teoretiske forståelse i praktisk væremåde. Intet af disse to trin kan overspringes i udviklingen.

Martinus viser, at det er nødvendigt med en teoretisk vejledning i, hvad der er ondt og godt:

Martinus: “Selv om den humane evne vokser og får mennesket til at føle frastødning mod det onde, vil den ikke kunne give menneskene nogen særlig teoretisk vejledning i, hvad der virkelig er ondt, og hvad der virkelig er godt. Der er så meget, der tilsyneladende er godt, men i virkeligheden er ondt, ligesom der også er meget, der tilsyneladende er ondt, men i virkeligheden er godt. For helt at kunne afgøre, hvad der er ondt, og hvad der er godt i den guddommelige verdensplan, må man kende denne plans hovedstruktur.” (LB7 stk. 2523).

Teoretisk kosmisk bevidsthed

Om tilegnelsen af “teoretisk kosmisk bevidsthed” skriver Martinus: “Disse modtagelige mennesker kan med deres intelligens modtage den intelligensmæssige fortolkning af livets virkelige kosmiske og dermed evige analyser. De kan derved få den teoretiske oplevelse af livets mening eller livsmysteriets løsning, således som Gud åbenbarer den igennem verdensaltets struktur. Derved bliver de både i bevidsthed og væremåde efterhånden gjort modtagelige for “kosmiske glimt” for endelig til sidst at opleve den totale, kosmiske bevidsthed som en permanent mental struktur, i hvilken de er ét med Guddommen, uendeligheden og evigheden. (LB7 stk. 2524).

Kommer der ikke flere verdensbilleder på jorden efter Martinus?

Verdensgenløsere med kosmisk bevidsthed er ifølge Martinus gæster fra en højere verden, der i verdensgenløsningens tjeneste kommer til jorden for at hjælpe de yngre brødre frem i udviklingen. Men efterhånden vil jordklodens egne beboere udvikle sig frem til at få kosmisk bevidsthed, og Martinus har løseligt anslået, at flere mennesker med kosmisk bevidsthed vil begynde at komme på jorden om 1000-1500 år, de allerførste måske om 500 år, og i litteraturen skriver Martinus, at flertallet om 3000 år vil have kosmisk bevidsthed.

Flere mener derfor, at Martinus’ åndsvidenskabelige analyser ikkeer uomgængelige for at opnå kosmisk bevidsthed, fordi andre vil komme og lave verdensbilleder, der er lige så gode som Martinus’, når de engang når frem til at få kosmisk bevidsthed. – Men hjulet kan jo kun opfindes én gang!

Der kan kun være ét evigt verdensbillede, og det faldt i Martinus’ lod at være den første, eneste og sidste, der her på denne jordklode skulle præsentere dette på en logisk og videnskabelig måde.

Hvad kan man opleve med kosmisk bevidsthed?

Med kosmisk bevidsthed kan man opleve X1 og X2, dvs. det levende væsens evighedsstruktur.

Der findes kun én analyse af jeget (X1), “der er et noget som er”. Der findes kun “ét guddommeligt noget”. Alt, hvad der eksisterer, udgør blot “et guddommeligt noget som er”.

Der findes kun ét altomfattende skabeprincip X2, der kan analyseres ud i flere store skabeprincipper, om hvilke man også kan sige, at der kun findes ét kontrastprincip, ét sult- og mættelsesprincip, ét perspektivprincip, ét seksuelt polprincip, ét tiltræknings- og frastødningsprincip, ét livsenhedsprincip, ét bevægelsesprincip, ét kredsløbsprincip, ét talentkerneprincip, ét repetitionsprincip, ét reinkarnationsprincip, ét forældreprincip og ét verdensgenløsningsprincip.

Der findes kun en altomfattende analyse af energiens konstans eller evige eksistens i form af analysen af X3, der repræsenterer alt skabt eller timeligt.

Livesmysteriets løsning af Martinus

Denne analyse af hele verdensaltets og de levende væseners treenige struktur er intet mindre end selve livsmysteriets løsning. (Se evt. LB2 stk. 559-617, LB3 stk. 680-762 og DEV3 stk. 32.3-32.14).

De mennesker, der i fremtiden får kosmisk bevidsthed her på jorden, vil ikke en gang til kunne lave et nyt “evigt verdensbillede”. De vil kun kunne komme med supplerende detaljer til den altomfattende modervidenskab, der er blevet præsenteret af Martinus.

Omvendt vil mennesker om 3000 år, når de læser Livets Bog, opfatte den som en eventyr- eller børnebog, der fortæller noget om menneskets nuværende relative lave forståelsesgrad af livets analyser.

Livets Bog - Det Tredje Testamente af Martinus (1890-1981) med kosmisk bevidsthed
Forside til Det Tredie Testamente – Livets Bog. Denne nye titel så dagens lys for første gang den 24. nov. 1981 på Borgen Forlag

Livets Bog er tilstrækkelig til at få kosmisk bevidsthed på

Folk har ofte spurgt, om Martinus mon nåede at blive færdig med sit værk, hvortil han svarede, at hans mission var færdig med færdiggørelsen af Livets Bog. Alt, hvad han derefter skrev, var “ekstra”. I Livets Bog, der blev afsluttet i 1960, var der tilstrækkeligt med materiale til at få kosmisk bevidsthed på.

Som 80-årig sagde Martinus: “Der er nogle nye ting, som jeg håber på at få gjort færdigt, og selv om jeg ikke skulle nå at få det færdigt, som jeg ønsker, så må jeg sige, at verdensmissionenerreddet. Der er givet så meget, at den ny verdenskultur kan blomstre. Mennesket kan nå kosmisk bevidsthed igennem studiet af mine analyser og praktisering af den deraf efterfølgende væremåde.” (Foredrag 11.08.1970, DEV5 stk. 77.2).

Som 85-årig sagde Martinus i sin velkomsttale i Klint: “Der er de bedste udsigter til, at jeg får et par år endnu og kan lave det færdigt, som jeg er begyndt på. Jeg har jo en hel del, jeg gerne vil lave færdigt. Men min mission, det, som kan give menneskene kosmisk bevidsthed, er for længst færdigt. Missionen er for længst færdig. Det, jeg har tilbage, er ting, jeg indlod mig på, fordi jeg var så stærk, og fordi jeg får kræfter til at kunne gennemføre det.” (Kosmos nr. 7/2004).

Martinus med Kosmisk bevidste skabte "Det Tredje Testamener" eller Martinus kosmologi
Min far Jacob Therkelsen (1902-1989), Ole (11 år) og Martinus (1890-1981) ved et Gardenparty på Villa Rosenberg i Kosmos Ferieby, Klint, onsdag den 15 juli 1959. Fotograferet af min mor Herdis Therkelsen

Tidligere var de højst udviklede mennesker på jorden nødt til at inkarnere på andre planeter for at få undervisning i åndsvidenskab, i kosmisk videnskab

Da Martinus i 1932 skrev på første bind af sit hovedværk, Livets Bog, kunne selv relativt højt udviklede mennesker ikke få kosmisk bevidsthed her på jorden.

Martinus: “For sådanne jordmenneskers vedkommende, som efterhånden bliver så rene eller så udviklede, at de kan modtage den fundamentale oplevelse af den store fødsel, kan denne oplevelse altså ikke finde sted på jordkloden, men kun på verdener, der er længere fremme i udviklingen end jordkloden. Dette vil igen sige, at når jordmennesket gennem flere liv har oplevet et tilstrækkeligt antal forløbersymptomer til nævnte fødsel og derved er blevet modent til den virkelige oplevelse, fødes det ikke mere på jorden, men på en sådan højere verden, hvor den store fødsel er fundamental. Men om tre tusinde år vil jordudviklingen være nået så langt frem, at den store fødsel fundamentalt kan opleves på jorden, og det rigtige menneskerige derved være opstået inden for dens horisontområde.” (LB1 stk. 248).

Men allerede efter 1960, da LB7 og dermed hele hovedværket var færdigskrevet, kunne man godt få kosmisk bevidsthed på denne klode. Det fremgår af følgende citat, der blev udgivet fire år senere i 1964.

Martinus om det fuldkomne menneske, det færdigtudviklede menneske

Martinus: “Inden vi går videre, må vi her bemærke, at intet væsen hidtil her på jorden har kunnet udvikle sig frem til det færdige stadium, hvor det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Når et sådant færdigt menneske, som det foran beskrevne, har vist sig i kød og blod, vist sig i en fysisk organisme, kan det i virkeligheden kun være som en gæst på jorden. Betingelserne for at nå frem til en så høj udviklingsstandard har ikke hidtil været til stede her på jorden. Og væsenerne måtte da, når de nåede frem til modenhed for en udviklingsepoke, der endnu ikke var mulighed for at kunne opnå her på jorden, inkarnere eller fødes i en verden eller på en klode, der var så meget længere fremme i udvikling, at den havde betingelser for, at væsenerne her kunne udvikle sig helt frem til det færdige stadium og blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Mange af fortidens fremskredne mænd og kvinder er for længst inkarneret på en sådan højere klode eller verden, der allerede nu er en sådan færdig eller fuldkommen menneskeverden, som jordkloden engang skal blive. Det er først i den ny verdensgenløsningsepoke, som er begyndt med det tyvende århundrede, at menneskene her på jorden kan blive færdigudviklet i Guds billede efter hans lignelse.” (DEV2 stk. 21.27).

Martinus som verdenlærer, verdensfrelser eller verdensgenløser

Det er især Martinus’ værk som kernen i det tyvende århundredes verdensgenløsning, der har ændret denne situation således, at man nu kan få kosmisk bevidsthed her på jordkloden. Ifølge Martinus vil verdensstaten komme til at have kosmologien som “religion” eller som åndeligt grundlag, og det vil komme til at gennemsyre hele den fremtidige kultur på en sådan måde, at de kosmiske analyser vil blive en integreret og selvfølgelig del af menneskets tænkemåde. Fremtidens børn vil i skolen blive undervist i symbolerne og analyserne, og det vil sige, at intet menneske på jorden vil kunne undgå at stifte bekendtskab med de kosmiske analyser, selv uden detaljerede studier i Livets Bog.

Analyserne eller en kosmisk livsanskuelse skal omsættes i praktisk væremåde

Martinus beskriver, hvordan tilegnelsen af de kosmiske analyser gennem A-, B- og C-stadiet hjælper væsenet frem til kosmisk bevidsthed. For at få kosmisk bevidsthed skal åndsvidenskabens kosmiske analyser først integreres i bevidstheden som teoretisk A-viden og siden omsættes til bevidst praktisering som B-viden og til sidst som automatisk praktisering i form af C-viden.

Martinus skriver om denne udvikling i forbindelse med analyserne om menneskets seksuelle udvikling fra A- til K-menneskene. De højst udviklede mennesker på jorden i dag er de såkaldte I-mennesker, der er vokset op over ægteskabet og har fået en sådan alkærlighed, at de også kan elske deres eget køn. Tidligere måtte I-menneskene her på kloden inkarnere på andre højere udviklede planeter for at tilegne sig åndsvidenskabens kosmiske analyser og den kosmiske bevidsthed. (LB5 stk. 1890).

Martinus skriver om højtudviklede og humane I-menneske

Martinus: “Når I-mennesket havde nået en vis modenhed, måtte det som nævnt inkarnere på en anden klode, der var så meget højere i udvikling, at livsmysteriets løsning eller det virkelige, evige verdensbillede var en absolut konkret og almengyldig, vågen dagsbevidst kendsgerning, og hvor den store fødsel var en daglig begivenhed, ligesom den fysiske fødsel er en daglig begivenhed her på det jordiske plan. Her gled det modne I-menneske med det samme ind i tilegnelsen af åndsvidenskabens kosmiske analyser. Disse blev til A-viden, hvilket vil sige: til kundskab baseret på realistiske kendsgerninger. Dernæst blev de til daglig praksis, der er det samme som B-viden. Men igennem den daglige praksis blev de til C-viden, der igen er det samme som selvstændig vanefunktion eller talent. Og med sin væremåde kulminerende i humanitet og næstekærlighed og sin psyke, sin intellektualitet kulminerende i den højeste viden var I-menneskets åndelige og fysiske vibrationer i en sådan tilstand, at de blev af samme bølgelængde som universets grundtone eller den absolutte kærlighedsenergi. Og i samme øjeblik, som væsenets psyke dannede kontakt med denne bølgelængde, indtrådte den store fødsel. Væsenet var da ikke mere et “dyr”, men et “menneske i Guds billede”.” (LB5 stk. 1892).

Martinus 88 år i 1978 med sin bog "Det Tredie Testamente"
Martinus med Introduktionsbogen Det Tredie Testamente, som han på det tidspunkt skrev som indledning til hans værk og som skulle udgives på Borgens Forlag.
Hos Inge Sørensen *** Local Caption *** Martinus

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

Min google+ konto

www.google.com/+MartinusKosmologiOleTherkelsen

OT314. Skæbne, arv og miljø

OT314. Skæbne, arv og miljø.

Foredrag om arv eller miljø af Ole Therkelsen afholdt den 7. januar 2006 på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. Læs mere om arv og miljø i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design – en ny evolutionsteori”. Scientia Intuitiva forlag, scientia-intuitva.dk og www.martinusshop.dk

Arv og miljø. Talentkerner og repetition

Læse mere om dette emne i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design – en ny udviklingsteori.

 

  1. Er mennesket et produkt af arv eller miljø?

Det er en klassisk debat, om mennesket er et produkt af arv eller miljø. I forbindelse med intelligent design-teorienmå man gå ud fra, at arven tillægges størst betydning, fordi det centrale i teorien er, at der er en intelligent årsag til arveanlæggenes uforanderlige struktur.

Iden materialistiske biologier meningerne delte. De såkaldte selektionister tillægger arven størst betydning, mens sociobiologerne tillægger miljøet størst betydning.

IMartinus Kosmologimå både arv og miljø ses som produkter af individets egen evige fortid – helt i overensstemmelse med loven for årsag og virkning.

La Fondation Martinus Située à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament. Le rôle de l’institut est également d’informer le grand public sur l’œuvre de Martinus et d’enseigner les analyses cosmiques. La Fondation Martinus s’occupe de l’administration, la vente et la publication des livres de Martinus et édite également dans plusieurs langues un magazine intitulé Kosmos. Pendant le semestre d’hiver, il s’y organise des groupes d’étude hebdomadaires et des conférences. C’est aussi la Fondation qui organise les cours au Centre Martinus de Klint.
La Fondation Martinus
Située à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament.

2.  Hvordan skulle man kunne udnytte erfaringer fra tidligere liv, når man ikke kan huske dem?

Ifølge åndsvidenskaben kan man udnytte erfaringer fra tidligere liv takket være to principper, talentkerneprincippet og repetitionsprincippet. Ved hjælp af talentkerneprincippet kan fortidens indhøstede viden og kunnen overføres fra liv til liv som medfødte talenter og instinkter. Ved repetitionsprincippet aktiveres denne stivnede information i talentkernerne til at begynde med i fosterstadiet og siden i barndom og ungdom. Ved denne hurtige gennemgang eller genoplevelse af tidligere stadier i udviklingen bringes den gamle viden og kunnen ind i det nuværende livs dagsbevidsthed. Talentkernerne, der repræsenterer de gamle data og programmer, læses ind i en ny organisme eller en ny “computer” ved repetition af tidligere udviklingstrin.

At man i barndom og ungdom faktisk genoplever tidligere stadier i udviklingen, bestyrkes af pædagoger og andre fagfolk, der kan konstatere mange sammenfald mellem barnets udviklingstrin og tidligere trin i menneskets og abens udvikling. Forudsigelsen er, at mere og mere forskning i fremtiden vil bekræfte Martinus’ analyser af talentkerne- og repetitionsprincippet. (LB2 stk. 424-427, LB4 stk. 1203-1217, LB5 stk. 1878-1879, LB7 stk. 2599-2601).

3. Er der i biologien noget, der tyder på en repetition af tidligere udviklingsstadier?

I biologien arbejdes der med ontogenese, der er individets udvikling fra det befrugtede æg frem til det voksne stadium, og med fylogenese, der er artens millionårige udvikling fra primitive encellede stadier til dagens specialiserede organismetyper. Kort sagt handler ontogenese om individets udvikling, men fylogenese om artens udvikling.

I den sammenlignende anatomi beskæftiger man sig ikke kun med sammenligning af arter, men også med sammenligning af ontogenese med fylogenese. Man sammenligner altså individets udvikling fra æg til voksen med artens millionårige evolution. Det interessante er, at der er stor lighed mellem individets udvikling fra æg til voksen og artens udvikling fra encellet organisme og fremefter. Dette faktum bestyrker rigtigheden af Martinus’ repetitionsprincip, der indebærer, at et individ repeterer sin egen fortid ved en genoplevelse af tidligere epokers udviklingstrin som foster og unge. Uden brug af hukommelse kan tidligere udviklingstrin vækkes til live i det nuværende livs dagsbevidsthed takket være repetitionsprincippet

Menneskefosteret har på et vist stadium i fosterudviklingen gælleanlæg, fordi menneskearten engang i sin evolution også har gennemgået et fiskestadium. Martinus nævner dog kun menneskets repetition af fiskestadiet i et par sætninger: “Det repeterer således under fosterdannelsen blandt andet endog en slags fiskestadium. Men hver af disse fortidstilstandes genoplevelse under fosterdannelsen eksisterer kun en ganske kort periode, må så give plads for en genoplevelse af en endnu højere fortidstilstand og således fremdeles, indtil væsenet når den tilstand, som kan udløse den, der er dets nuværende normale”(LB2 stk. 424). Lidt senere skriver han, at repetition ikke sker helt konkret, men kun i princip: “Den “gælle-” eller “fisketilværelse”, som væsenet senere repeterer i fostertilstanden, er heller ikke ganske som den fiske- eller gælletilværelse, der eksisterer i oceanets vandmasser uden for ægget eller livmoderens område” (LB2 stk. 427).

Ligesom pattedyrene har en hale, har det 12 uger gamle menneskefoster også et haleanlæg. Kanin-, heste-, abe- og menneskefostre ligner hinanden utroligt meget i de første stadier, da de jo gennemgår hvirveldyrenes fælles fortid fra de primitive udviklingsstadier.

Allerede før fosterudviklingen går i gang, findes al fortidens viden og kunnen i talentkernerne som en slags indefrossen eller stivnet information, der gradvist aktiveres ved repetition. I fostertilstanden og barndommen repeteres altså artens primitive stadier og bliver derved aktiveret og overført til det nuværende livs dagsbevidsthed. Ved rigtigt mange gentagelser og repetitioner begynder tingene at gå automatisk eller instinktivt, og derfor foregår fosterets udvikling da også automatisk og ubevidst. Jo flere gange en ting er blevet repeteret, jo hurtigere går repetitionen næste gang, og stadierne fra den fjerne fortid repeteres meget hurtigt.

4. Hvad forstås ved kosmisk ontogenese?

I biologien handler ontogenesen om et individs udvikling fra æg til voksen, mens fylogenesen handler om artens udvikling.

Ifølge de kosmiske analyser har ethvert levende væsen en evig individualitet eller væsenskerne, der bevirker, at det i udviklingsspiralens fysiske del helt nede fra mineralrige, planterige og dyrerige selv er med i artens udvikling frem til det kosmiske voksenstadium – det fuldkomne og alkærlige menneske. I modsætning til darwinismens tilfældighedsteori regner Martinus med en lovbunden udvikling, der ifølge disse loves natur uundgåeligt vil føre frem til et fuldkomment og alkærligt stadium – det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det er dette færdige stadium, som er målet for hele evolutionen i planteriget og dyreriget, og som derfor må betragtes som voksenstadiet i den kosmiske ontogenese. Planter er at betragte som fosterstadier og dyr som børnestadier. Det jordiske menneskes nuværende udviklingstrin er at betragte som et pubertets- eller ungdomsstadium i den kosmiske ontogenese.

I kraft af den evige del af bevidstheden har ethvert menneske selv været med i hele sin egen arts udvikling, fylogenesen. Hele den darwinistiske evolution er som en kosmisk ontogenese!

5. Er evolutionen determineret af kulturelle faktorer?

Ud over den biologiske evolution kan man også tale om en kulturel evolution, hvor kultur er summen af vor sociale arv. I biologien findes der to skoler, hvor den første forklarer menneskets tilstand ud fra en genetisk determinisme og den anden ud fra en social determinisme. Den materialistiske biologi er baseret på en genetisk determinisme.

Sociobiologien er baseret på en social determinisme. Her fremføres det, at et menneske, som bevidst og mental skabning, kan forklares med begreber ud fra den sociokulturelle dimension. Man mener, at genetikken ikke er så vigtig i menneskets udvikling, men at det er kulturen og det sociale, der er den afgørende faktor. Kosmisk set har begge fløje ret i det specielle aspekt, som de hver især fremhæver, fordi der ikke er tale om et “enten eller”, men om et “både og”.

Kultur er ikke et selvstændigt eller isoleret fænomen. Kulturens trin er bestemt af de enkelte individers kultur og udviklingstrin, der igen er bestemt af den samlede sum af erfaringer og talenter fra deres evige fortid. Miljøet eller den sociale arv er således kosmisk set indbygget i de enkelte individers organiske evner, anlæg og talenter. Kultur er ikke en selvstændigt determinerende faktor i udviklingen, men den er et udslag af de levende væseners tidligere indhøstede erfaringer, viden og kunnen i den evige fortid.

Meget forenklet kunne man sige, at arvensvarer til talentkerneprincippet, og miljøettil repetitionsprincippet. Både den genetiske og den sociale determinisme er produkter af erfaringssummen fra menneskets evige fortid.

6. Hvordan ser Martinus på begreberne arv og miljø?

Arv eller miljø? – I førte omgang siger man, at arven stammer fra forældrenes gener. Men graver man lidt dybere, ser man, at det er individets egne åndelige talentkerner, der står bag udvælgelsen af deres fysiske genpart i forældrenes gener.

Med hensyn til miljøet viser de kosmiske analyser, at det ikke er tilfældigt, hvilket miljø man fødes ind i. Uden at gå i detaljer med denne problematik skal det blot nævnes, at der findes en lovmæssighed, der sikrer, at man kommer til at leve i et ganske bestemt miljø. Denne lovmæssighed fungerer lige så sikkert som de elektriske og magnetiske love for tiltrækning og frastødning, som vi lærer om i fysikken. Det hænger sammen med, at væsenets psykiske eller mentale strukturer netop er af elektrisk-magnetisk natur. Det er således ikke tilfældigt, i hvilken familie og by, i hvilket land og kontinent man fødes. Individet kommer netop til at leve i et sådant miljø, at det i barndom og ungdom i højt tempo kan genopleve tidligere udviklingstrin, så det i dette liv kan blive hjernebevidst eller dagsbevidst i disse tidligere udviklingstrin uden at kunne huske dem. Kosmisk set er miljøet altså også en slags arv, fordi individet ved repetitionen i sit miljø genopfrisker en viden og kunnen fra tidligere udviklingsstadier. Individets evige fortid er den dybeste årsag til såvel dets arv som dets miljø.

           Mit generelle indtryk af dagens forskning er, at arvens område bliver større og miljøets område mindre, fordi ny forskning ofte dokumenterer, at en egenskab, som man tidligere troede havde sin årsag i miljøet, nu viser sig at være båret af et gen. Forskerne finder flere og flere gener, som ikke bare bestemmer intelligens, men også andre mentale egenskaber. For mig at se bliver arvens rolle tydeligere, hvilket kosmisk set bestyrker, at vi fødes med arven fra vor egen fortid.

Repetition og medfødte talenter er de to principper, der sikrer en gradvis udvikling i den evige udviklings fysiske zoner, hvor kroppen som et fysisk redskab for oplevelse og handling må udskiftes og opdateres med visse mellemrum – ligesom andre udslidte redskaber med tiden må udskiftes.

Arv og miljø udgør kosmisk set en enkelt faktor, der sikrer, at væsenet får overført sine tidligere erhvervede egenskaber til sit nuværende livs dagsbevidsthed

7.   Hvordan kan en åndelig udvikling slå igennem på genetisk niveau?

Som al anden udvikling følger menneskeracens udvikling også bestemte naturlove. Den åndelige udvikling, der kører helt efter sin egen køreplan, må med mellemrum have opgraderet sit fysiske redskab. Det sker ved en åndelig selektion af genetiske ændringer, som kan dannes ved mutationer, fejlkopieringer, overkrydsninger eller transmutationer ved overførsel af større eller mindre dna-fragmenter. En genetisk forbedring udvælges og fastholdes i artens genpulje, fordi den korresponderer med en højere mental udvikling, der er sket i forvejen. Den psykiske udvikling går forud for den fysiske udvikling. Ånden er som kunstneren med talenterne, og arvemassen eller genpuljen er som det senere producerede kunstværk.

I løbet af udviklingen må det også være muligt at skille sig af med forældet genetisk materiale. Det sker ved, at mindre gode gener uddør og forsvinder fra genpuljen. Kosmisk set forsvinder generne, fordi de er forældede og ikke længere bliver understøttet af bevidsthedsmæssige kræfter. Ved den åndelige selektion belives og bevares de af genpuljens gener, som svarer til individernes talentkerner i overbevidstheden. Den naturlige selektion er således ikke årsag til evolutionen, men et redskab eller en virkning af det evige livs funktion.

8.    Hvordan kan erfaringer til fordel for overlevelse overføres til generne?

Darwinismen udsiger, at inden for den tilfældige variation er det de bedst egnede, der overlever ved den naturlige udvælgelse. Når de bedst egnede gener overlever, hænger det kosmisk set sammen med, at de stadigt flere indhøstede erfaringer matcher med bedre gener for overlevelse. Den stadige erfaringsdannelse skaber den kunnen og de talenter, som giver en bedre overlevelsesevne, hvis essens lagres i talentkerner, der understøtter fremkomsten og overlevelsen af de dertil svarende gener. Det mere erfarne og overlevelsesdygtige individ udvælger via loven for tiltrækning og frastødning de gener, der koder for en god overlevelsesevne. Sådanne gener kan på den måde blive belivet og videreført i artens udvikling. Erfaringsdannelse opsummeret i jegets overbevidsthed i form af talentkerner er således en styrende kraft bag selektionen af de gener, der er bestemt til at overleve i evolutionen. En forbedret overlevelsesevne skyldes dybest set ikke tilfældige mutationer, men en erfaringsdannelse, der har givet et bedre talent for overlevelse.

Selv om der er tale om en åndelig selektion af de gener, der giver en bedre overlevelse, strider den i sit ydre fysiske udtryk ikke mod biologiens observationer af den naturlige selektion. Men for den materialistisk indstillede biolog vil det forblive skjult, at de bedst egnedes overlevelse er baseret på erfaringsdannelse og et evigt eksisterende åndeligt livsbegær.

Kosmisk set er erfaringsdannelse rygraden i evolutionen, men forekomsten af mutationer og de bedst egnedes overlevelse er en nødvendig betingelse for kroppens udvikling. For at sikre en højere udvikling er det ikke tilstrækkeligt med kun mutationer og de bedst egnedes overlevelse. Det levende væsen med hele dets evnesammensætning må kunne udvælge og belive de opståede genetiske forbedringer, der er nødvendige for en højere udvikling.

9.    Går der noget til spilde, når en art uddør?

Når en art uddør, forsvinder dens gener fra kloden, men på den åndelige side fastholder arten sit udviklingstrin i kraft af talentkernerne i den evige overbevidsthed. Kosmisk set kan en art ikke udryddes, men den kan under opholdet i den åndelige verden under døden flyttes til en anden klode, hvor vilkårene er mere gunstige for en fortsat udvikling. Ligesom der er milliarder af mennesker på forskellige trin, findes der i universet ifølge Martinus også milliarder af levende klodevæsener på forskellige udviklingstrin.

Planter, dyr og mennesker er jo at betragte som mikrovæsener i jordklodens organisme. Kloden kan i takt med sin bevidsthedsudvikling tiltrække nye arter og samtidig frastøde andre ved at vanskeliggøre livet for dem, så de uddør. Da menneskene udgør klodens hjerneceller, vil udviklingen mod fuldkommenhed medføre, at de for mennesket farlige og giftige dyr vil uddø, da de efterhånden ikke længere er i harmoni med jordklodens bevidsthedskræfter, der er den afgørende faktor for, hvilke levende væsener der kan leve på jorden. (se Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 91, LB1 stk. 247, DEV3 stk. 27.1).

Martinus skriver om jordklodens egen regulering af de forskellige dyrearter

Martinus skriver: “Det, der er faldet i menneskenes lod at regulere af de levende væseners antal på jorden, er i realiteten kun en ubetydelighed ved siden af den virkelige reguleringsfaktor: jordens åndelige atmosfære, idet den er det direkte udløsende moment i jordens tiltræknings- og frastødningsevne, og denne igen ifølge kosmiske analyser udgør fundamentet for jordens astronomiske forhold og dermed for dens klima. Følgelig bliver den åndelige atmosfære derved bestemmende for alle ernæringsforhold og eksistensmuligheder og dermed også for de levende væseners antal på kloden” (Bog nr. 5, kap. 7).

Når dyrearter har fået fodfæste og er vokset frem til kulmination og derefter er uddøde her på jorden, skyldes det, at de netop i denne fase af jordklodens udvikling var de bedst egnede celler eller medarbejdere i klodens både fysiske og bevidsthedsmæssige udvikling. Dinosaurernes opblomstring og forsvinden er således relateret til klodevæsenets bevidsthedskræfter. Relationen mellem et makrovæsen og dets mikrovæsener er blandt andet beskrevet i bogen Bisættelse, kap. 75-77. Jordkloden er således også selv et mikrovæsen inden i levende makrovæsener som vores solsystem og mælkevej. – Kosmisk set er det altså ikke tilfældigheder, men derimod jordklodens bevidsthed, der er bestemmende for, hvilke planter og dyr, som har levet, som lever, og som vil komme til at leve på jorden i fremtiden. Martinus har forklaret sit symbol over de kosmiske udviklingsbaner i LB1 stk. 278-288 og DEV3, symbol nr. 29.

Læs mere i min bog “Martinus, Darwin og intelligent design – en ny evolutionsteori”.

Skæbne, arv og miljø
Om udvikling, evolution. Skæbne, arv og miljø.

 

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk