#OT382. Den seksuelle polforvandling

#OT382. Den seksuelle polforvandling. Radio Lotus 08.04.1988

Menneskets seksuelle forvandling eller transformationen til et tredje køn

#OT382. Den seksuelle polforvandling blev sendt i Radio Lotus 08.04.1988, hvor Ole Therkelsen i Vanløse blev interviewet af Michael Meyer.

Martinus (1890.1981) i sin stue på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, Frederiksberg. www.martinus.dk
Martinus i sin dagligstue i Martinus Institut på Mariendalsvej. www.martinus.dk

Michael Meyer – Radio Lotus

Radio Lotus blev startet i 1980’erne af Michael Meyer, der cyklede rundt om dagen og interviewede de spirituelle koryfæer på daværende tidspunkt; senere om aftenen og natten udsendte han interviewene. Siden da har Radio Lotus været drevet af forskellige ildsjæle og under forskellige navne.

Udvikling af humanitet og kærlighed

Det største og vigtigste talent, som et menneske kan udvikle, er humanitet eller kærlighed. Dette er kernen i hele udviklingen fra dyr til menneske, fra egoisme til alkærlighed. Det er kernen i menneskets polforvandling fra et enpolet dyr til et dobbeltpolet rigtigt menneske.

I naturen er både mennesket og dyret tvunget til at kæmpe og udkonkurrere andre for at overleve. Denne egoistiske levevis giver imidlertid skæbne, hvorved man selv kommer til at opleve de mange lidelser, man har påført andre. Alle de mange lidelser på jorden er ikke forgæves, for de giver de erfaringer, der skal til for at føre væsenerne frem i human udvikling. Når man selv har følt smerte, udvikler man et talent for medfølelse, når man selv har lidt, udvikler man medlidenhed. Medfølelse, medlidenhed, humanitet og næstekærlighed er egenskaber eller evner, der lagres som talentkerner i den evige del af bevidstheden.

Smerten og lidelsen giver således mennesket den mest guddommelige gave, det kan få, nemlig humanitet og næstekærlighed.

Den seksuelle forvandling til et tredje køn

Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”.

Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighed og Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33.

Allerede i 1932 i Livets Bog 1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på menneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen.

Martinus: “Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden lige så godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.” (LB1 stk. 15).
Forside til førsteudgaven af Livets Bog i 1932 i soft-cover med stjernekors og guldtryk. www.martinus.dk

Et nyt menneskes tilsynekomst – forvandlingen til det tredje køn

Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet.

Den store overraskelse – der skal komme et tredje køn

Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden.

Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918).

Det seksuelt dfbbeltpolede menneske udgør “det tredje køn”

Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke, og de har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser.

Enpolethed er krigens anatomi

Dobbeltpolethed er fredens anatomi

Bog nr. 28, "To slags slags kærlighed skrevet af Martinus (1890-1981). www.martinus.dk
Bog nr. 28 “To slags kærlighed” af Martinus om menneskets seksuelle forvandling, om skabelsen af et tredje køn, det dobbeltpolede køn

 

Det dobbeltpolede kristusvæsen

Ifølge Martinus’ analyser tilhørte Kristus det tredje køn, han var dobbeltpolet med den feminine og maskuline pol i fuldstændig ligevægt. (LB5 stk. 1892-1895). Selv om Kristus havde en mandskrop, var hans mentalitet fuldstændig dobbeltpolet og alkærlig. Dobbeltpoletheden er nemlig den organiske forudsætning for at kunne praktisere en helt upartisk kærlighed i form af næstekærligheden.

Analyserne viser, at alkærlighed og seksualisme udgør samme princip, og Martinus berører også flygtigt Jesu seksualitet på det sted, hvor han skriver, at Jesu hjerte ikke var en isklump. (Logik, kap. 36-37).

Kristo kun la dana flago. La dana flago estas uzata en la ortodoksa eklezio kiel simbolo de la resurekto de Kristo. La katedralo de Sankta Izaako en Sankt-Peterburgo.
Den genopstandne Jesus Kristus med det danske flag “Dannebrog” fra Isaac Cathedral i St. Peterburg

Martinus sagde selv, at han var et dobbeltpolet menneske

Martinus tilhørte den tredje køn, han var 100% sensuelt dobbeltpolet. Martinus skriver ikke specifikt om hverken sin egen eller Jesu seksualitet, men hvis man vil vide mere om det, kan der henvises til den generelle analyse af det dobbeltpolede og kosmisk bevidste menneskes seksualitet i Livets Bog. (LB5 stk. 1900-1909).

I et foredrag understreger Martinus, at han også selv var helt dobbeltpolet med den maskuline og feminine pol i perfekt balance.

Martinus: “Jeg er dobbeltpolet, jeg er fuldstændig i balance. Jeg har den kosmiske bevidsthed.” (Foredrag i Klint 26. juni 1977).

En organisk forudsætning for at opnå fuld kosmisk bevidsthed er, at mennesket har de to seksuelle poler i balance, ingen ægteskabeligt indstillet mand eller kvinde vil således kunne få kosmisk bevidsthed. (DEV3 symbol nr. 33, Ægteskabet og alkærligheden, Artikelsamling 1, stk. 41.27-41.29).

Bogen "Det Tredje Testamente" blev ikke færdigskrevet i Martinus egen levetid. Først 23 år senere blev de efterladte manuskripter udgivet med titlen Den Intellektualiserede Kristendom. www.martinus.dk og shop.martinus.dk
Den 13.08.1978 præsenterer en glad Martinus forsiden til sin bog “Det Tredje Testamente” med undertitlen “Den intellektualiserede kristendom”

 

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

 

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

#OT381. Martinus Kosmologi – et nyt livssyn

#OT381. Martinus Kosmologi – et nyt livssyn

Foredraget “Martinus Kosmologi – et nyt livssyn” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 3. juli 1988.

Et nyt livssyn – et kosmisk livssyn

Man kan få et nyt livssyn – et kosmisk livssyn ved at studere de kosmiske analyser kan man efterhånden komme til at forstå, at guddommen eller hele verdensaltet er en levende organisme, der skaber sundhed og velvære for sig selv ved at skabe sundhed og velvære for sine mikrovæsener. Hvis et mikrovæsen appellerer til makrovæsenet om at få velvære, er det således også i makrovæsenets egen interesse at fremskaffe dette velvære, og her er vi ved begyndelsen til løsningen af bønnens mysterium (se evt. Martinus’ Bog nr. 11).

Bønnens spilleregler, er beskrevet af Martinus i bogen Bønnens mysterium
Martinus bog “Bønnens mysterium” handler om “Bøn som videnskab. www.martinus.dk

Martinus Kosmologi giver et nye livssyn

Hele verdensaltet er en levende, arbejdende organisme i følge Martinus, og det er noget der kan give et nyt livssyn, et kosmisk livssyn.

Martinus: “Alle eksisterende levende væsener både i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos danner en sammenhængende, uadskillelig enhed. Det er denne enhed, vi kalder “verdensaltet”. Verdensaltet er således en levende, arbejdende organisme, igennem hvilken et evigt eksisterende guddommeligt “noget, som er”, åbenbarer, manifesterer eller tilkendegiver sin urokkelige eksistens, sin vilje, sin almagt, sin alvisdom og sin alkærlighed” (LB7 stk. 2637).
Se, det kan man kalde et nyt livssyn, et kosmisk livssyn!

En logisk udvikling

Det gamle Testamente var tilpasset mennesker på et helt andet udviklingsniveau end vores. Da Det nye Testamente fremkom, havde menneskene nået en højere grad af udvikling og var modne for højere sandheder. Men nu er der snart gået to tusinde år siden da, og vores indsigt i og kundskaber om det verdensalt, vi lever i, adskiller sig igen fra ældre tiders opfattelse. Vi begynder derfor at blive modtagelige for endnu højere og logisk begrundede sandheder. Det er dem, kosmologien kan give os. Og netop fordi denne logiske livsforklaring er den naturlige fortsættelse af religionerne har Martinus kaldt sit samlede værk for Det tredie Testamente.

Et nyt optimistisk livssyn

Ud fra kosmologien giver denne naturlige udvikling et positivt og optimistisk livssyn, hvor grundlaget for optimismen baseres på en voksende viden om livet og virkeligheden. Uden kendskab til naturlovene ville menneskene ikke være i stand til at bruge naturkræfterne og skabe nutidens teknik. Ved at få kendskab til de åndelige naturlove vil det gradvist blive muligt at forstå sig selv og andre, – og finde mening, logik og kærlighed i tilværelsen.

HVAD KOSMOLOGIEN ER

Kosmologien giver en logisk begrundede svar på livets grundlæggende spørgsmål.
Den fører til et optimistisk livssyn, og den giver grundlag for et harmonisk og sympatisk forhold til alle mennesker og alt levende.

Den bidrager hermed til at fremme den humane udvikling.
Kosmologien er absolut kun beregnet for de mennesker, der ser den som en særlig inspiration. Det vil for en stor del være humane materialister.

Hver enkelt interesseret må betragte kosmologien som en livsteori til et helt frit studium.
Enhver må foretage sin egen selvstændige vurdering, ud fra sine erfaringer og ud fra sin egen intelligens-, følelses- og intuitionsevne.
Ingen skal føle sig bundet af noget som helst andet end sin egen opfattelse.

Kosmologien er i fuld overensstemmelse med den fysiske videnskabs sikre resultater.

Kosmologien viser i øvrigt, at der bag verdensreligionernes tilsyneladende ulogiske indhold ligger meget større og helt klare intellektuelle perspektiver. Derfor har Martinus værker hovedtitlen “Det Tredie Testamente”.

HVAD KOSMOLOGIEN IKKE ER

Kosmologien skal ikke på nogen som helst måde være en ny trosretning. Der skal ikke hverves tilhængere, og der er ikke knyttet nogen form for ceremonier til den.
Den må ikke være grundlag for foreningsdannelse eller nogen anden form for medlemsskab.
Den skal ikke påvirke mennesker mod deres egne interesser og ønsker.

Martinus kosmiske analyser

Martinus logiske livsforklaring har han beskrevet i sit hovedværk “Det tredie Testamente”, der består af Livets Bog 1-7, Logik, Bisættelse og Det evige Verdensbillede 1-4, samt en række mindre bøger. Igennem en åndelig oplevelse eller “kosmisk indvielse” så Martinus, at hele det fysiske og psykiske verdensalt udgør en stor bevidsthed, der omfatter alt eksisterende liv. Gennem en lang række “kosmiske analyser” påviser han, hvorledes dette altomfattende levende verdensalt hviler på ganske bestemte, urokkelige kosmiske love og principper.

 

Når man levet i disharmoni og konflikt med livet

Man kan have forskellige opfattelser og meninger om livet, men på alle de punkter, hvor man har en forkert opfattelse af livets realiteter, vil man ifølge Martinus komme i konflikt og disharmoni med livet. Livet selv læser automatisk korrektur på alle fejlagtige opfattelser. Al disharmoni, ulykke, lidelse, depression og sygdom skyldes et manglende kendskab til livets realiteter. Hvis man for eksempel tror, at et komfur er koldt, mens det i virkeligheden er meget varmt, kan man nemt komme til at brænde sig. Man kan være materialist og tro, at man ikke er evig og kun har ét liv. Man kan tro på døden og på materien. Men denne opfattelse kan føre til kollision med livet på mange områder. Troen på døden og materien kan specielt være årsag til meget dødsangst og sorg og mere generelt til en større skuffelse og utilfredshed med livets forskellige hændelser.

For at opnå en indre harmoni må man lære at leve i harmoni med den ydre verden i form af det levende verdensalt. For at skabe harmoni, sundhed og fred på jorden er det nødvendigt med et verdensbillede, der udtrykker alle livets lovmæssigheder. Skabelsen af et retfærdigt internationalt verdensrige er ikke alene et spørgsmål om at udvikle den materialistiske videnskab, det er i lige så høj grad et spørgsmål om at skabe en videnskab for menneskelig handle- og væremåde.

I påsken 1921 fik Martinus kosmisk bevidsthed
Martinus (1890-1981), Martinus Institut, www.martinus.dk

Martinus kosmologi – et nyt livssyn

Martinus skriver: “Så længe menneskene endnu ikke har en videnskab for væremåde, kan deres indbyrdes samliv umuligt blive fuldkomment eller uden de mentale kortslutninger, vi kalder had, vrede og bitterhed, og som igen afføder alles krig imod alle. Som forsvars- eller beskyttelsesmiddel imod disse mentale kortslutninger ved menneskene i værste tilfælde i dag ikke bedre end at anvende deres fysiske viden og kunnen til skabelse af vold og magt, der i ødelæggelses- og drabskapacitet helst må være endnu større og mere effektiv end modpartens eller “fjendens”. […] Afskaffelsen af krigen eller de indbyrdes ulykkelige forhold, der hersker imellem menneskene, er altså ikke et spørgsmål om materiel kunnen eller fysisk videnskab, men et spørgsmål om en videnskab for væremåde. En væremåde er jo igen baseret på tanker, begær og vilje, hvilke igen er det samme som mentale eller psykiske materier, altså materier, der ikke kan fysisk vejes og måles. Men selv om disse kræfter eller materier ikke kan vejes og måles fysisk, så er det alligevel ikke desto mindre en kendsgerning, at disse kræfter eller materier ligesom de fysiske kan være dødbringende giftige og dermed livsfarlige, og de kan være omfattende livsopbyggende, skabe lys, lykke og glæde”. (Bog nr. 24, Kulturens skabelse, kap. 35). © Martinus Institut, www.martinus.dk

MARTINUS (1890-1981) Martinus er født i Nordjylland, nærmere betegnet i Sindal. Han fik kun en beskeden uddannelse og tjente sit levebrød i forskellige underordnede stillinger. I 1921 havde han en dybtgående åndelig oplevelse, som gav ham evner til at analysere livet og beskrive dets åndelige love og evige principper.. Martinus kaldte sine samlede værker “Det Tredje Testamente”. Det omfatter “Livets Bog” i syv bind, “Det Evige Verdensbillede” i fire bind (symboler med forklaring), “Logik”, “Bisættelse”, “Artikelsamling 1” og 28 småbøger, samt mange båndoptagelser og artikler udkommet i tidsskriftet “Kosmos”. www.martinus.dk
Martinus Institut med Harald Isenstein’s skulptur Moder med barn, som blev skænket til Instiuttet den 3. okt. 1943. www.martinus.dk

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

 

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

 

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

#OT380. Åndsvidenskabens nødvendighed

#OT380. Åndsvidenskabens nødvendighed

Foredraget “Åndsvidenskabens nødvendighed” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint  12.07.1988. Martinus har skrevet en artikel med titlen “Åndsvidenskabens nødvendighed”, der findes i småog 23, “Det levende væsens udødelighed”.

Martinus artikel Åndsvidenskabens nødvendighed

Småbog 23 Det levende væsens udødelighed. Med artiklen “Åndsvidenskabens nødvendighed”

Åndsvidenskabens nødvendighed

Bogen med artiklen Åndsvidenskabens nødvendighed kan købes på Martinus Institut, shop.martinus.dk.
Hvordan kan man indse “åndsvidenskabens nødvendighed”? – Ja, Martinus gør gældende, at hvis en verdensopfattelse ikke viser, at alt er udtryk for kærlighed, at alt er såre godt, så er den falsk. Hvis en verdensopfattelse ikke kan vise, at der bag det hele findes en guddommelig, altomfattende verdensplan, der har et intelligensmæssigt, kærlighedsfrembringende formål, er den beviseligt et større eller mindre falsum. (Se bog nr. 12B, kap. 25, Artikelsamling 1 stk. 8.25).

Hvorfor er alt såre godt? – Åndsvidenskabens nødvendighed

Hvorfor er alt såre godt? – Fordi livet fungerer, og fordi alt tjener til opretholdelsen af en evig livsoplevelse. Livsoplevelse er et plus for det levende væsen. – Uden livsoplevelse ville der ikke være noget liv eller noget levende væsen. Selv om alt er såre godt, er det bestemt ikke alt, der er lige behageligt. Derfor har Martinus måttet definere begrebet det ubehagelige gode. – Alle energier reagerer lovbundet. Alle fysiske såvel som alle åndelige energier reagerer lovbundet. Derfor kan man føle sig tryg ved livet. Alt er velordnet. Alt er kosmos og ikke kaos. Alt har en mening. Alt har en hensigt. Man skal ikke være bange for livet, livet er her for at støtte os og hjælpe os frem i udviklingen. Ifølge Martinus eksisterer der ikke tilfældigheder, uretfærdigheder, onde magter eller djævelskab. Der er kun tale om en fejlvurdering af det såkaldte ubehagelige gode. Oplevelsen af mørket eller det ubehagelige gode er en nødvendighed for den erfaringsdannelse, der fører frem til fuldkommenheden. Mørket eller det onde, kamp, krig og mord skyldes kun manglende viden.

MARTINUS CITAT

Der, hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte “onde” med at eksistere (LB1 stk. 19)

Odsherred segl.
Foto brugt i bogen: “Martinus – som vi husker ham” side 271.

CITAT fra småbog 23, Det levende væsens udødelighed. Artikel 2, Åndsvidenskabens nødvendighed. © Martinus Institut.

  1. KAPITEL

Menneskehedens frelse er ikke et vare- eller pengeproblem, men et psyke-problem

Er det ikke skrigende forkert at opretholde et statsstyre, inden for hvilket intellektuelle mennesker, der i mange henseender allerede er genier, skal jages rundt som en flok umælende dyr, som en flok får eller gæs, af en altbeherskende slavepisker eller en gruppe af slavepiskere, der igennem deres mentale struktur og væremåde afslører sig som intellektuelle eller åndelige undermålere? Væsener, der offentligt i ord eller handling åbenbarer, at de “hellere vil leve én dag som løve end hundrede dage som lam”, har urokkeligt afsløret sig selv som mentale undermålere eller sinker på et plan, hvor man skaber humanitet, kultur, fred og lykke. Er det en kendsgerning, at et sådant væsen hører hjemme hos de vilde skalpe- eller hovedjægere?

Martinus har skrevet en artikel med titlen “Åndsvidenskabens nødvendighed”, der findes i småog 23, “Det levende væsens udødelighed”.

At den intellektuelle menneskehed er sunket ned til i visse tilfælde at lade sådanne skalpe- og hovedjægere, enten som enlige diktatorer eller som diktatoriske magtgrupper, skalte og valte med dens liv, sjæl og ånd, måtte uvægerligt føre til en kulturødelæggende dødsepoke som den, samme menneskehed i dag i store områder vånder sig i, sukker og stønner under. Tror man ikke, det er på tide, at man begynder at forstå nødvendigheden af at lære tanke- og sjælelivet at kende, lære at kende de levende væseners mentale struktur, lære at indse, hvordan man skal tænke, hvordan man skal føre vilje eller lære at forstå, hvad forholdet imellem os selv og andre levende væsener betyder? Skal dødssfæren blive endnu mere drastisk eller skrigende? Har vi ikke set, hvorledes det er gået de første fremtrædende skalpe- og hovedjægerdikterede lande? Skal de ellers så fornuftige og i demokrati fremskredne lande nu gå samme vej, lade sig indkapsle i en ring af hemmeligt politi, censur og frihedsberøvelse, koncentrationslejre, gaskamre og slavearbejde til fordel for en vanvittig eller sadistisk skalpe- og hovedjægermentalitet?

Artiklen “Åndsvidenskabens nødvendighed” findes i småbog 23. CITAT

Ja, sukker og stønner de nævnte lande ikke allerede under diktaturets første forberedende arbejde, dets første frihedskvælende dunster? Hvad er restriktioner, valuta- og varekontrol, toldmure og pasvisum etc.? De er de årsager, der under nødvendighedens og uskyldighedens kåbe eller maske overalt nu tvinger diktaturet frem i folkebevidstheden ganske uafhængigt af, hvilken regering de så end måtte sidde inde med. Det er de samme restriktioner, der befordrer den overtro, at den demokratiske regeringsform har spillet fallit, og at kun diktaturet må være at foretrække. Man mener således, at kun en “stærk mand” kan råde bod på miseren, bringe nationen på fode og give personlig frihed og velfærd til alle. Så hylder man den “stærke mand”. Og så begynder ¡ ikke menneskenes frigørelse ¡ men en vældig jagt på skalpe og hoveder, en jagt på alle og enhver, der vover at have en anden mening eller tanke end diktatorens.

Martinus ved skrivebord med skrivemaskine på Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg
Martinus ved skrivemaskinen
på Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg

“Åndsvidenskabens nødvendighed” er i småbog 23, Det levende væsens udødelighed

At vejen nu uafvigeligt går imod koncentrationslejre, tortur, slaveri, invaliditet, død og undergang for staten, folket og diktatoren, er kun, hvad der allerede er blevet en kendsgerning for verden igennem alle de totalitære stater, der i dag kun er ruinhobe og mentalt kaos. Og er det ikke netop tillige en kendsgerning, at de stater, der i dag er længst fremme i det totalitære system, har endnu større og mere dybtgående personlig frihedsberøvende områder end de lande eller stater, der endnu til en vis grad ledes af ubeskadigede eller uforfalskede demokratiske principper, selv om disse principper ganske vist også er i skred eller forfald. Dette vil altså igen sige, at der i virkeligheden ikke eksisterer noget som helst nationalregeringssystem, der kan redde verden. Verdens frelse er ikke et spørgsmål om national magtforøgelse. Den er ikke et vare- eller pengeproblem, men et psyke-problem.

I 2016 blev bogen "Martinus og den ny verdensmoral" genudgivet på www.scientia-intuitiva.dk Forlag. www.martinusshop.dk
Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

 

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk