#OT386. Hvad er åndsvidenskab?

#OT386. Hvad er åndsvidenskab? Radio Lotus 04.03.1988

Hvad er åndsvidenskab?

Den 04.03.1988 fortæller Ole Therkelsen i Radio Lotus om, hvad åndsvidenskab egentlig er.  Martinus kaldte først sit værk “Martinus Åndsvidenskab” og siden også “Martinus Kosmologi”.

Martinus (1890-1981) afslappet hjemme på Mariendalsvej 96.
Martinus i sin dagligstue på Mariendalsvej 94, Frederiksberg. I dag museum “Martinus mindestuer. www.martinus.dk

Martinus Åndsvidenskab. Sandhedens analyse er evig

I en artikel med titlen “Åndsvidenskab” i Kosmos nr. 11, 1999 forklarer Martinus hvad åndsvidenskab  er:

MARTINUS CITAT: “Mit arbejde er ikke en ny dogmatisme eller et ny trosobjekt, men er udelukkende videnskab. Det har ganske vist ikke sine professorer eller doktorer, men det forandrer ikke den kendsgerning, at det aldrig nogen sinde kan omstødes, idet det indeholder enhver tings absolutte begrundelse for dets identitet med det store facit, “alt er såre godt”, det mørke såvel som det lyse, det onde såvel som det gode. En bedre analyse og dermed et bedre livsfundament kan ikke skabes eller kan ikke eksistere. En større begrundelse for næstekærligheden kan således ikke gives, og et større grundlag for skabelsen af væsenets egen frigørelse vil der således heller aldrig nogen sinde kunne åbenbares, idet en sådan ville være totalt umulig. Men da mit arbejde er en analyse af sandheden, er en videnskabelig udredning af, hvorledes det går til, at alt er såre godt, at det altså er selve livets analyse, er den ikke noget, jeg kan være ophav til. Den har ikke noget ophav, den er selve livets analyse, er fra evighed til evighed. Det er ikke en analyse af Guddommens væsen, der blot passer for en enkelt lille lokalitet i universet eller for en enkelt lille tidsperiode. Men en analyse, der aldrig nogen sinde kan blive forældet og udviser, at alt er såre godt, kan kun være den allerstørste sandhed. Og som sådan kan den kun være “åndsvidenskab” eller udgøre den hellige ånd.
CITAT SLUT, Åndsvidenskab, Kosmos nr. 11, 1999 og nr. 3. 2016.

Martinus (1890-1981) afslappet hjemme på Mariendalsvej 96.
Martinus i sin dagligstue på Mariendalsvej 94, Frederiksberg. I dag museum “Martinus mindesttuer. www.martinus.dk

HVAD KOSMOLOGIEN ER

Kosmologien giver en logisk begrundede svar på livets grundlæggende spørgsmål.
Den fører til et optimistisk livssyn, og den giver grundlag for et harmonisk og sympatisk forhold til alle mennesker og alt levende.

Martinus Kosmologi

Martinus Kosmologi bidrager hermed til at fremme den humane udvikling.
Kosmologien er absolut kun beregnet for de mennesker, der ser den som en særlig inspiration. Det vil for en stor del være humane materialister.

Hver enkelt interesseret må betragte kosmologien som en livsteori til et helt frit studium.
Enhver må foretage sin egen selvstændige vurdering, ud fra sine erfaringer og ud fra sin egen intelligens-, følelses- og intuitionsevne.
Ingen skal føle sig bundet af noget som helst andet end sin egen opfattelse.

Kosmologien er i fuld overensstemmelse med den fysiske videnskabs sikre resultater.

Kosmologien viser i øvrigt, at der bag verdensreligionernes tilsyneladende ulogiske indhold ligger meget større og helt klare intellektuelle perspektiver. Derfor har Martinus værker hovedtitlen “Det Tredie Testamente”.

Martinus lavede en aftale med Jarld Borgen om udgivelse af en bog, en introduktionsbog til “Det Tredje Testamente” med symbol nr. 23 “Det fuldkomne menneske”

HVAD KOSMOLOGIEN IKKE ER

Kosmologien skal ikke på nogen som helst måde være en ny trosretning. Der skal ikke hverves tilhængere, og der er ikke knyttet nogen form for ceremonier til den.
Den må ikke være grundlag for foreningsdannelse eller nogen anden form for medlemsskab.
Den skal ikke påvirke mennesker mod deres egne interesser og ønsker.

Martins fotograferet af Arne Henriksson i 1965
Martinus (1890-1981) boede på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96 de sidst 38 år af sit liv, 1943-1981

Martinus kosmiske analyser

Martinus logiske livsforklaring har han beskrevet i sit hovedværk “Det tredie Testamente”, der består af Livets Bog 1-7, Logik, Bisættelse og Det evige Verdensbillede 1-4, samt en række mindre bøger. Igennem en åndelig oplevelse eller “kosmisk indvielse” så Martinus, at hele det fysiske og psykiske verdensalt udgør en stor bevidsthed, der omfatter alt eksisterende liv. Gennem en lang række “kosmiske analyser” påviser han, hvorledes dette altomfattende levende verdensalt hviler på ganske bestemte, urokkelige kosmiske love og principper.

En logisk udvikling

Det gamle Testamente var tilpasset mennesker på et helt andet udviklingsniveau end vores. Da Det nye Testamente fremkom, havde menneskene nået en højere grad af udvikling og var modne for højere sandheder. Men nu er der snart gået to tusinde år siden da, og vores indsigt i og kundskaber om det verdensalt, vi lever i, adskiller sig igen fra ældre tiders opfattelse. Vi begynder derfor at blive modtagelige for endnu højere og logisk begrundede sandheder. Det er dem, kosmologien kan give os. Og netop fordi denne logiske livsforklaring er den naturlige fortsættelse af religionerne har Martinus kaldt sit samlede værk for Det tredie Testamente.

Martinus ved skrivemaskine på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, www.martinus.dk
Lars Nibelvang mente, at da alle de store forfattere, som f.eks. Dickens, skrev i hånden, skulle Martinus også gøre det.
Men Martinus insisterede på, at det var bedre at skrive på maskine. Det var de uenige om. Så sagde Martinus, at de kunne lade det komme an på en prøve. De valgte så en bestemt sætning, som L.N. skulle skrive i hånden og Martinus skulle skrive på maskine. Det viste sig, at Martinus var meget hurtigere på maskine, selv om han ikke var særligt øvet. Det overbeviste Lars Nibelvang.

Et optimistisk livssyn

Ud fra kosmologien giver denne naturlige udvikling et positivt og optimistisk livssyn, hvor grundlaget for optimismen baseres på en voksende viden om livet og virkeligheden. Uden kendskab til naturlovene ville menneskene ikke være i stand til at bruge naturkræfterne og skabe nutidens teknik. Ved at få kendskab til de åndelige naturlove vil det gradvist blive muligt at forstå sig selv og andre, – og finde mening, logik og kærlighed i tilværelsen.

Martinus, Darwin und Intelligent Design. Eine neue kosmische Entwicklungslehre auf die Martinus-Kosmologie basiert.
Martinus, Darwin und Intelligent Design. Eine neue Theorie der Evolution. Boch von Ole Therkelsen, Chemiker und Biologe

Michael Meyer – Radio Lotus

Radio Lotus blev startet i 1980’erne af Michael Meyer, der cyklede rundt om dagen og interviewede de spirituelle koryfæer på daværende tidspunkt; senere om aftenen og natten udsendte han interviewene. Siden da har Radio Lotus været drevet af forskellige ildsjæle og under forskellige navne.

 

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk
2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

 

 

#OT385. Den kosmiske fødsel. Radio Lotus 1988

#OT385. Den kosmiske fødsel. Radio Lotus 1988

I den 11. marts 1988 blev Ole Therkelsen i Vanløse interviewet af Michael Meyer fra Radio Lotus om Martinus store bevidsthedsudvidelse. Som 30-årig i påsken 1921 gennemgik han den kosmiske fødsel og fik Kosmisk bevidsthed

Martinus 30 år i 1921, hvor i påsken får kosmisk bevidsthed. www.martinus.dk

Baggrunden for Martinus’ forfatterskab

I bogen Omkring min missions fødsel og i fortalen til hovedværket, Livets Bog 1 (LB1), fortæller Martinus, hvordan den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab var den dybtgående bevidsthedsændring, der fandt sted i marts 1921, hvor han oplevede “den hvide ilddåb” og “den gyldne ilddåb”.

Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse, jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip.” (Livets Bog 1 stk. 21).

Efter den omtalte kosmiske ilddåb havde Martinus således fået nye evner, der satte ham i stand til at skue ind i selve evigheden og uendeligheden. Den 24. marts 1921 havde Martinus fået en permanent kosmisk bevidsthed.

Martinus: “Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden lige så godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.” (LB1 stk. 15).
Forside til førsteudgaven af Livets Bog i 1932 i soft-cover med stjernekors og guldtryk. www.martinus.dk

Martinus om sin oplevelse i LIVETS BOG 1, stk. 21

Martinus: “Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende ét eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle – mennesker, dyr, planter og mineraler – udgjorde én familie, var af det samme kød og blod, billedligt set.” (Livets Bog 1 stk. 21).

I de sidste 60 år af sit liv skrev han i kraft af sine kosmiske evner et værk på 10.000 sider, hvorved han også skabte en helt ny åndsvidenskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV). I sit hovedværk Livets Bog i syv bind (LB1-LB7) på knap 3.000 sider bruger Martinus et enkelt sted udtrykket “Den evige visdom” om sit værk. (Livets Bog 1 stk. 7).

Martinus 90 år i 1980

Martinus 1890-1981
Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente

Meditationen der udløste bevidsthedsudvidelsen

I 1921 arbejdede Martinus på kontoret i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en af kollegaerne, Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gita og Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).

Den teosofiske katalysatorbog, der fik Martinus til at mediter på gud

Hermann Rudolph - forfatter til bogen "Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til Meditation
Bogen skrevet i 1912 af den tyske lærer og teosof Hermann Rudolph- Oversat til dansk af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag, 1913.

Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter, og lige siden har det været lidt af et mysterium, hvilken bog det var, som Martinus lånte. Efter min egen opfattelse må det være den danske oversættelse fra 1913 af en tysk bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditationudgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. (Se denne bogs stk. 2.19).

Foto af Hermann Rudolph (1865-1946) er signeret i 1912, hvor der tyske original blev udgivet i Leipzig.
Hermann Rudolph (1865-1946). Tysk teosof, forfatter til “Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”, er oversat af Werner Blædel og udgivet i København af J.S. Jensens Forlag, 1913. www.martinus.dk

Martinus store bevidsthedsudvidelse

Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse andres bøger. Hans værk skulle ikke være influeret af andres meninger og opfattelser, Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.

Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).

Titel på den tyske bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912.. www.oletherkelsen.dk
Hermann Rudolph’s KATALYSATORBOG, der fik Martinus til at meditere på Gud, da han i 23-24 marts 1921 fik kosmisk bevidsthed ved den hvide inddåb og den gyldne ilddåb. – Hvad var det for en lille bog, der satte Martinus i gang med at meditere – resulterende i hans kosmiske indvielse?

Katalysatorbogen fundet skriver Ole Therkelsen i Nyt Aspekt nr. 1, 2017

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).

Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955).

Kristus-figur i opgang til Martinus' lejlighed på Mariendalsvej 94. Nu er Martinus' Mindestuer et museum, så man kan se hvordan Martinus boede
Kristus-figur i opgang til Martinus’ lejlighed på Mariendalsvej 94. Martinus’ Mindestuer. www.martinus.dk

Kristusvisionen og den hvide ilddåb

Lars Nibelvang skriver i sine dagbogsblade, at han havde givet Martinus’ mundtlige anvisninger på, hvordan man kunne meditere i en bekvem stol og evt. tage et bind for øjnene for at holde lyset og for bedre at kunne koncentrere sig. Martinus købte derefter en ny kurvestol til dette formål, og han fortalte, at den knirkede, at den var meget levende og helt magnetisk. (Kosmos nr. 3/1991). Stolen virkede bedst, når der ikke var puder i stolen.

Martinus boede i et lille værelse på Jagtvej 52A1.tv. i København, og da han i påsken havde fået fri fra mejeriet ville han igen prøve at meditere i kurvestolen. Askeonsdag den 23. marts 1921 om aftenen oplevede han således “den hvide ilddåb”, der var en Kristus-vision. Der var eksakt fuldmåne kl. 21.18, hvilket ifølge visse astrologien skulle bevirke at indstrømningen af universel, guddommelig energi skulle have været meget stærk på det tidspunkt.

Det blev under denne koncentration på Gud, at Martinus i en dagsbevidst kosmisk vision kom til at opleve sin kaldelse til at skabe den kosmiske videnskab, som logisk og intellektuelt skulle klarlægge det “meget”, som Jesus ikke kunne forklare sine disciple, da de ikke kunne bære det. (Den Intellektualiserede Kristendom, Forord og stk. 2).

Selve Kristus-visionen – Bertel Thorvaldsens Kristus-figur

Martinus havde ikke siddet ret længe, før han så et lysende punkt i det fjerne, og pludselig kom en kristusfigur til syne. Det var den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens skulptur af Kristus, hvor han siger: “Kommer til mig” (Domkirken i København). – Figuren var lille og stod noget borte. Så blev det mørkt, og da det blev lyst igen, var figuren blevet levende og i naturlig menneskelig størrelse. Den var iklædt et gevandt af lysende små stjerner, næsten som en kåbe af diamanter. Det var kolossalt lysende, lyset var snehvidt, skyggerne var blå. Dette Kristus-væsen af blændende solskin kom ganske stille hen mod Martinus, der sad som lammet i sin kurvestol. Han så lige ind i en skikkelse af ild, der bestod af små lysende punkter, omtrent som ved en stjernekaster, blot var gnisterne meget mindre. Til sidst bevægede skikkelsen sig lige ind i Martinus’ krop, ind i hans indre. Her standsede den og blev stående. En vidunderlig ophøjet følelse betog Martinus, og lammelsen var forbi. Det guddommelige lys, der således havde taget bolig i Martinus, gav ham evne til at se ud over verden. Fra denne guddommelige skikkelse i Martinus udgik der en kolossal lysstråle, og Martinus kunne i dette lys se jordkloden dreje rundt. Han så kontinenter og have, byer og lande, bjerge og dale ligge badet i lyset fra sit eget indre. I det hvide lys blev jorden forvandlet til Guds rige. Og dermed sluttede den overjordiske guddommelige kristusvision. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2 og Bog nr. 4, kap. 16).

Martinus havde ikke siddet ret længe, før han så et lysende punkt i det fjerne, og pludselig kom en kristusfigur til syne. Det var den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens skulptur af Kristus, hvor han siger: “Kommer til mig” (Domkirken i København). – Figuren var lille og stod noget borte. Så blev det mørkt, og da det blev lyst igen, var figuren blevet levende og i naturlig menneskelig størrelse. Den var iklædt et gevandt af lysende små stjerner, næsten som en kåbe af diamanter. Det var kolossalt lysende, lyset var snehvidt, skyggerne var blå. Dette Kristus-væsen af blændende solskin kom ganske stille hen mod Martinus, der sad som lammet i sin kurvestol. Han så lige ind i en skikkelse af ild, der bestod af små lysende punkter, omtrent som ved en stjernekaster, blot var gnisterne meget mindre. Til sidst bevægede skikkelsen sig lige ind i Martinus’ krop, ind i hans indre. Her standsede den og blev stående. En vidunderlig ophøjet følelse betog Martinus, og lammelsen var forbi. /Ole Therkelsen
Kristus-skulpturen af Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Københavns Domkirke og Thorvaldsens Museum. Martinus havde en lille gipskopi i sin lejlighed.

 Figur. Kristus-skulpturen af Bertel Thorvaldsen (1770-1844).

Københavns Domkirke og Thorvaldsens Museum. Martinus havde en lille gipskopi i sin lejlighed.

Martinus’ kaldelse til at blive verdenslærer

Efter denne Kristus-vision følte Martinus sig kaldet til at blive verdenslærer. Da Kristus-skikkelsen gik ind i ham, og han så strålerne derfra lyse ud over jorden, oplevede han det som et tegn på, at han ved Kristus personligt var blevet indviet til at skulle videreføre kristusmissionen. Det, at jordkloden drejede rundt i dette kristuslys, var et symbol på, at hans mission var af et globalt omfang. Han oplevede, at han af Gud var udvalgt til at videnskabeliggøre og intellektualisere kristendommen og føre den frem til sin fuldkommengørelse her på jorden.

 Figur. Kristus med Dannebrog.

Det danske flag bruges i den ortodokse kirke som symbol på Kristi opstandelse. St. Isaac katedralen i Skt. Petersborg.

Kristo kun la dana flago. La dana flago estas uzata en la ortodoksa eklezio kiel simbolo de la resurekto de Kristo. La katedralo de Sankta Izaako en Sankt-Peterburgo.
Den genopstandne Jesus Kristus med det danske flag “Dannebrog” fra Isaac Cathedral i St. Peterburg

Profetens kaldelse

Martinus skriver: “Hvis der under visionen havde været tid og lejlighed til det, måtte jeg over for denne guddommelige kaldelse have gjort indvendinger ligesom Moses, da han igennem tornebuskens guddommelige ilds vision fik kaldelsen til at skulle føre Israel ud af Ægypten. Ligesom han mente ikke at have kvalifikationer nok til at udføre denne meget vanskelige mission, således måtte jeg, som ganske ulærd mand og uden nogen som helst kosmisk viden, også være kommet med indvendinger med hensyn til manglende kvalifikationer.
Men som nævnt, det var der ikke tid til. Sådanne tankearter kunne for øvrigt ikke komme til udtryk her. Jeg var i de følgende timer så overvældende indlemmet i en guddommelig overjordisk magt, der igennem visionerne gjorde mig urokkelig dagsbevidst i denne min kosmiske kaldelse eller indvielse af mit liv til kristendommens fuldkommengørelse til videnskabeligt eller urokkeligt logisk livsfundament for menneskehedens færdigskabelse til Guds billede efter hans lignelse.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2).

Martinus’ oplevelse af den gyldne ilddåb

Skærtorsdag den 24. marts om formiddagen satte Martinus sig igen til rette i kurvestolen, og han blev hurtigt indhyllet i et guddommeligt lys. En himmel kom til syne, der var af et så overdådigt blændende gyldent lys og af en så hastigt vibrerende materie, at han følte, at her var han på højden af, hvad hans organisme og bevidsthed kunne tåle. Han befandt sig i et hav af lys, der denne gang ikke var af sneens hvide farve, alt havde guldets farve. Gennem det hele vibrerede små gyldne tråde, der funklede og glitrede overalt. Han følte, at dette var Guds bevidsthed eller egen tankesfære. Det var selve alkærlighedens udspring. Senere kaldte Martinus denne oplevelse “den gyldne ilddåb”. (Omkring min missions fødsel, kap. 17).

Guld-auraen, guldglorien og de gyldne trådes mysterium

Guldglorien sammenføjer alle levende væseners bevidsthed til et samlet bevidsthedsocean, som udgør intet mindre end selve guddommens bevidsthed. For Martinus formede det sig som tusinder af vibrerende gyldne tråde, der totalt opfyldte rummet. I denne guldglorie oplevede han at være i sit evige jegs hjemsted og at have en levende eksistens uden for alt, hvad der ellers er synligt som skabte foreteelser. Han var uden for tid og rum, var ét med uendeligheden og evigheden. Rummet blev kun markeret af et lysocean, der gennemstråledes af lys i guldets farve. I dette lysocean af funklende guldtråde opleves kun én eneste fornemmelse, følelsen af at være ét med guddommen og ét med alle andre levende væsener i universet. Her er man på guddommens eget udsigtspunkt, ens mentalitet smelter sammen med verdensaltets mentalitet. Man er ét med kosmos. (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 3, 6 og 11).

En videnskabeliggjort kristendom

Martinus anså ikke blot sit værk for at være en åndsvidenskab, en kosmologi eller et evigt verdensbillede, men han mente også, at det var en videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom.

Kristendommen har måske nok i sit begynderstadium været en religion, men den vil ifølge Martinus blive til en videnskab, ja til selve verdensvidenskaben, der vil samle hele verden. Den vil forene religion og videnskab, og den vil forene hjerte og hjerne samt Østens og Vestens tænkning. Når de evige analyser kommer ind i kristendommen vil man se, at det hele går op eller passer med kærligheden og uendeligheden, og da vil kristendommen blive til videnskab og ikke længere være en tro, mente Martinus.

Martinus kosmiske verdensbillede er en kærlighedens videnskab

Denne kærlighedens videnskab vil påvise, at alt i sit slutfacit bekræfter det bibelske ord, “alt er såre godt”. Martinus mener altså, at det er rigtigt, der hvor man i Bibelen efter skabelsen af hele verdensaltet lader Gud udtale: “Se, alt er såre godt”.

Martinus satte sit værk i relation til Bibelens to tidligere testamenter ved at give sin samlede åndsvidenskab titlen Det Tredje Testamente, idet han anså sit arbejde for at være en fortsættelse af kristusmissionen. Martinus angav, at hans værk Det Tredje Testamente var identisk med den intellektualiserede, udødelige kristendom, som skulle blive menneskehedens kommende livsfundament og danne grundlag for den ny verdensmoral.

Martinus Åndvidenskab – Talsmanden den hellige ånd

Martinus var af den opfattelse, at denne ny åndsvidenskab var den Sandhedens Ånd eller Talsmanden den hellige Ånd, der skulle komme i forbindelse med Kristi forudsigelse af kristendommens kommende livsfornyelse:

“Men Talsmanden, den hellige Ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer.” (Joh. 14,26).

“Jeg har endnu meget mere at sige jer, men I kan ikke bære det nu. Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende ting skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer.” (Joh. 16,12-15).

Det eneste fornødne og den varige fred på jorden

Hvad gik Martinus’ arbejde egentlig ud på? – Et af svarene kan man finde i forordet til den første bog, som Martinus udgav i 1932, nemlig i første bind af hovedværket Livets Bog (LB1-LB7).

Da de jordiske mennesker ikke har den samme erfaring og viden, står de på forskellige trin i deres udvikling fra mørket til lyset. Men på et vist trin i denne udvikling bliver det uomgængeligt at tilegne sig et absolut sandt kendskab til livets mening, til tilværelsens dybeste love og evige grundprincipper, for at kunne opnå den absolutte lykke eller den fuldkomne skæbne. For det jordiske menneske uden kosmisk bevidsthed vil tilegnelsen af et sådant kendskab faktisk være “det eneste fornødne”. (LB1 stk. 6).

Martinus’ kosmiske bevidsthed

Martinus havde selv med sin kosmiske bevidsthed oplevet disse livets evige love og principper, og med dette sit førstehåndskendskab til sandheden eller den evige visdom, følte han det som en pligt at gøre denne viden tilgængelig til gavn og glæde for almenheden. Hele Martinus’ værk er således et resultat af pligtfølelse. (LB1 stk. 7).

Ligesom man anvender landkort for at lette studiet af geografien i skolen, har Martinus lavet symboler for at lette studiet af kosmologien for almenheden. Det fundamentale grundlag for skabelsen af den så længe ventede “varige fred” på jorden er nemlig ifølge Martinus resultatet af studiet af og kendskabet til de kosmiske analyser udbredt for masserne. (LB1 stk. 8).

I 2016 blev bogen "Martinus og den ny verdensmoral" genudgivet på www.scientia-intuitiva.dk Forlag. www.martinusshop.dk
Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”. www.martinusshop.dk

Martinus og den ny verdensmoral

I forbindelse med sin foredragsvirksomhed og arbejdet inden for rammerne af Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg, og Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj., hørte Martinus ofte spørgsmålet: Hvad er det egentlig, I arbejder med? – I et foredrag i juni 1975 svarede han meget kort og klart: “I realiteten er facittet det, at det er en verdensmoral. Ja, det er selve verdensmoralen”. (Kosmos nr. 7/2004).

Martinus arbejdede således med selve verdensmoralen, der er baseret på den absolutte sandhed og den absolutte alkærlighed. Rent akademisk eller filosofisk set kan det være meget interessant at studere Martinus Åndsvidenskab, for den giver nye og hidtil ukendte løsninger på mange erkendelsesteoretiske og filosofiske problemer; men hans arbejde havde også et helt anderledes praktisk sigte, nemlig at bidrage til skabelsen af en ny verdenskultur baseret på en ny verdensmoral.

Martinus som vor tids verdensgenløser

Martinus’ arbejde havde således et globalt sigte, og han fremstår på denne baggrund som en verdensgenløser, en verdensfornyer eller en verdenslærer. I de forskellige hellige skrifter inden for hinduisme, buddhisme, islam, jødedom, kristendom og andre religioner, kan man læse flere profetier om en stor verdenslærers komme eller genkomst.

I forbindelse med sin genkomst i de sidste tider forklarede Kristus, at der ville komme mange falske profeter. Nogle af disse ville endog udgive sig for at være selve Kristus.

Kristus advarer mod “falske profeter” i de sidste tider ved sin genkomst som talsmanden den hellige ånd

Kristus advarer: “Dersom nogen da siger til jer: Se, her er Kristus eller dér, da skulle I ikke tro det, thi falske kristus’er og falske profeter skulle fremstå og gøre store tegn og undergerninger, så at også de udvalgte skulle blive forførte, om det var muligt. – Se, jeg har sagt jer det forud. Derfor om de siger til jer: Se, han er i ørkenen, da gå ikke derud; Se, han er i kamrene, da tro det ikke, thi ligesom lynet går fra østen og lyser indtil vesten, således skal menneskesønnens tilkommelse være.” (Matt. 24,23-27).

Kristus advarer: “Ser til, at ingen forfører jer. Mange skulle på mit navn komme og sige: Det er mig, og de skulle forføre mange”. (Mark. 13,5-6).

Det store spørgsmål er da, hvordan en verdensfrelser eller verdenslærer vil komme ind på verdensscenen i vore moderne tider, og hvordan man sikkert kan afgøre, om man står over for den rigtige verdenslærer eller en falsk profet.

Det grønne Esperanto flag
Martinus ved skrivemaskinen.
Udsnit af foto er brugt i bogen: “Martinus – som vi husker ham” side 73.

Michael Meyer – Radio Lotus

Ole Therkelsen blev i 1988 interviewet af Michael Meyer fra Radio Lotus. Radio Lotus blev startet i 1980’erne af Michael Meyer, der cyklede rundt om dagen og interviewede de spirituelle koryfæer på daværende tidspunkt; senere om aftenen og natten udsendte han interviewene. Siden da har Radio Lotus været drevet af forskellige ildsjæle og under forskellige navne.

 

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk
2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

 

 

#OT384. Bevidsthed og psyke

#OT384. Bevidsthed og psyke. Radio Lotus 18.03.1988

Bevidsthed og psyke

Den 18. marts 1988 fortæller Ole Therkelsen i Radio Lotus om “Bevidstehed og psyke” i lyset af Martinus Kosmologi.

Meningen med livet og bevidstheden

Bevidsthed er ifølge Martinus evnen til at opleve og til at handle og give sig til kende. (Se LB2 stk. 528-541).

Meningen med det evige liv er ikke at nå et mål, for så ville livet jo få en afslutning. Nej, meningen med det evige liv er helt enkelt evig oplevelse og underholdning, som kun kan opretholdes i kraft af, at væsenet i al evighed har adgang til livets to store kontraster, lyset og mørket. Det er en kosmisk sandhed, når Liza Minnelli synger Life is a cabaret. Meningen med livet er oplevelse og underholdning. Livet er en kabaret eller et teater. Martinus behandler selv denne analogi fra teaterverdenen i Livets skæbnespil. (Bog nr. 18).

Martinus (1890-1981) fotograferet af Arne Henriksson i 1965 - altså 75 år gammel
Martinus 75 år i 1965. Se flere fotos i “Billedgalleri” på onlinebiblioteket på www.martinus.dk

Meditation som en kunstig bevidsthedsudvidelse er forbundet med stor risiko

Martinus anbefaler ikke, at man som i den østerlandske tradition stræber efter at standse tænkningen eller stoppe bevidsthedsudfoldelsen for at opnå en højere bevidsthed. Meningen med livet er netop det modsatte, nemlig at opleve livet og reflektere over oplevelserne. Ifølge Martinus kommer de høje kosmiske oplevelser helt naturligt og spontant, når et menneske er modent til det. Han advarer mod at forcere det ved, at man f.eks. målbevidst mediterer på at opnå særlige åndelige oplevelser, da der er risiko for, at det kan give psykiske og mentale kortslutninger. (LB6 stk. 2000-2010).

Som nævnt i kap. 8 betoner Martinus den store betydning af at undgå negative tanker, men derfor behøver man jo ikke at standse tænkning, man skal blot skifte de negative tanker ud med positive.

Martinus Kosmologi er et evigt verdensbillede

Evigheden er det bærende i Martinus Åndsvidenskab, og i den forbindelse forklarer han symbolikken i korsets tegn. Tværbjælken symboliserer det timelige, det foranderlige og formernes verden, mens den lodrette bjælke symboliserer det evige. Ethvert levende væsen har en evig og en timelig side, som mødes i korsets skæringspunkt, og ethvert levende væsen lever således ifølge Martinus i et evigt nu. En oplevelse af, at energien kan transformeres, men ikke forsvinde, er også en slags udødeligheds- eller evighedsoplevelse.

I modsætning hertil mener den materialistiske videnskab, at alle naturfænomener kan forklares ud fra egenskaber ved materien. Den komplekse natur skulle således have en immanent årsag, en i materien iboende årsag. Videnskaben angiver altså rent materielle årsager til skabelsen af de komplekse organismer i naturen. Målrettethed, hensigter og bevidsthedsmæssige faktorer skulle således ikke spille nogen rolle i evolutionen. Videnskaben afviser, at naturfænomenerne skulle kunne have en transcendent eller usynlig årsag, der ligger uden for den hensmuldrende materie.

Det materialistiske verdensbillede er et reduktionistisk verdensbillede

Den materialistiske videnskab bygger på epifænomenalisme, der indebærer en antagelse om, at bevidsthed, åndsliv og psykiske fænomener kun er følgevirkninger af den fysiske materie og de rent materielle processer i hjernen. At den fysiske materie skulle være årsag til bevidsthed er en teori eller en antagelse, der ikke er bevist. Det er en religiøs tro, der er forklædt som videnskab!

I konsekvens af materialismen skulle alle menneskelige funktioner og egenskaber – bevidsthed, fri vilje, moral, altruisme, kærlighed, kreativitet, omtanke, medlidenhed og oplevelse af mening – være produkter af den fysiske materie!

Videnskaben: Materien er årsag til tænkningen
Martinus: Materien er materiale for tænkningen

Analyserne skal omsættes i praktisk væremåde

Martinus beskriver, hvordan tilegnelsen af de kosmiske analyser gennem A-, B- og C-stadiet hjælper væsenet frem til kosmisk bevidsthed. For at få kosmisk bevidsthed skal åndsvidenskabens kosmiske analyser først integreres i bevidstheden som teoretisk A-viden og siden omsættes til bevidst praktisering som B-viden og til sidst som automatisk praktisering i form af C-viden.

Martinus skriver om denne udvikling i forbindelse med analyserne om menneskets seksuelle udvikling fra A- til K-menneskene. De højst udviklede mennesker på jorden i dag er de såkaldte I-mennesker, der er vokset op over ægteskabet og har fået en sådan alkærlighed, at de også kan elske deres eget køn. Tidligere måtte I-menneskene her på kloden inkarnere på andre højere udviklede planeter for at tilegne sig åndsvidenskabens kosmiske analyser og den kosmiske bevidsthed. (LB5 stk. 1890).

Det internationale og upartiske flag for FN 0 Forende Nationer
FN’s flag er et internationalt og upartisk flag.

Inkarnation på andre kloden end Jorden

Martinus: “Når I-mennesket havde nået en vis modenhed, måtte det som nævnt inkarnere på en anden klode, der var så meget højere i udvikling, at livsmysteriets løsning eller det virkelige, evige verdensbillede var en absolut konkret og almengyldig, vågen dagsbevidst kendsgerning, og hvor den store fødsel var en daglig begivenhed, ligesom den fysiske fødsel er en daglig begivenhed her på det jordiske plan. Her gled det modne I-menneske med det samme ind i tilegnelsen af åndsvidenskabens kosmiske analyser. Disse blev til A-viden, hvilket vil sige: til kundskab baseret på realistiske kendsgerninger. Dernæst blev de til daglig praksis, der er det samme som B-viden. Men igennem den daglige praksis blev de til C-viden, der igen er det samme som selvstændig vanefunktion eller talent. Og med sin væremåde kulminerende i humanitet og næstekærlighed og sin psyke, sin intellektualitet kulminerende i den højeste viden var I-menneskets åndelige og fysiske vibrationer i en sådan tilstand, at de blev af samme bølgelængde som universets grundtone eller den absolutte kærlighedsenergi. Og i samme øjeblik, som væsenets psyke dannede kontakt med denne bølgelængde, indtrådte den store fødsel. Væsenet var da ikke mere et “dyr”, men et “menneske i Guds billede”.” (LB5 stk. 1892).

La Fondation Martinus Située à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament. Le rôle de l’institut est également d’informer le grand public sur l’œuvre de Martinus et d’enseigner les analyses cosmiques. La Fondation Martinus s’occupe de l’administration, la vente et la publication des livres de Martinus et édite également dans plusieurs langues un magazine intitulé Kosmos. Pendant le semestre d’hiver, il s’y organise des groupes d’étude hebdomadaires et des conférences. C’est aussi la Fondation qui organise les cours au Centre Martinus de Klint.
La Fondation Martinus
Située à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament.

Jødernes tempel som symbol på den kosmiske bevidstheds A-, B- og C-stadium

I bogen Logik kap. 94 har Martinus særlig udførligt forklaret et talents skabelse igennem de tre stadier med A-, B- og C-viden, som repræsenterer henh. teoretisk viden, praktisk øvelse og fuldkommenhed eller automatfunktion. I artiklen Det psykiske tempel i bog nr. 21 og i LB6 stk. 1984-1987 udlægger Martinus den symbolik, der ligger i jødernes tabernakel med den ydre og den indre forgård, det hellige og det allerhelligste.

“Hedningerne, der befolker den ydre forgård, er alle væsener, der endnu lever som redskaber for det dræbende princips manifestationer, lever som vældige fysiske dræbere.” (LB6 stk. 1984).

“Kun de væsener, der er færdige med alle disse dræbende manifestationer og ikke mere er besat af den store overtro, at man har lov til at forfølge sin næste, fordi det er denne næste, der er skyld i ens eventuelle ulykkelige skæbne, aspirerer til den store fødsel.” (LB6 stk. 1985).

Hverdagen som et indvielsestempel analogt med pyramideindvielsen

I Martinus’ udlægning af symbolikken i indvielsestemplet har mennesker i “den indre forgård” fået en teoretisk forståelse af de kosmiske analyser, og de er dermed på visdommens A-stadium. Ved praktisering af de kosmiske analyser i den daglige væremåde vandrer de efterhånden ind i “det hellige”, der er hjemstedet for visdommens B-stadium. Visdommens C-stadium svarer til “det allerhelligste”.

Martinus: “Når visdommen således er blevet til automatfunktion i den daglige væremåde og væsenet derved ikke mere har noget mørke at slås med eller ikke har noget at skulle overvinde i sin væremåde, og samme væsen således er blevet til et menneske, der til punkt og prikke opfylder næstekærligheden eller princippet at elske sin næste som sig selv som selvfølgelig og naturlig væremåde, da er det færdigt med dyreriget. Da er det kommet igennem både “forgården”, ‘‘den indre forgård” og “det hellige” og er nu trådt ind i “det allerhelligste” i Guds tabernakel eller livets tempel. Da er det blevet en virkelig “ypperstepræst”’ eller et kristusvæsen, der har adgang til livstemplets “allerhelligste”. Det er denne væsenets fuldkommengørelse, der kommer til udløsning i form af “den store fødsel” eller indvielse.” (LB6 stk. 1985).

Det Tredie Testamente - en videnskabelig, logisk og intellektualiseret kristendom af Martinus (1890-1981)
December 2004 blev Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede Kristendom udgivet på BORGEN 23 år efter Martinus bortgang.

Indvielsen i Kosmisk bevidsthed , hvor man får gudsbevidsthed

I forklaringen til hovedværkets forsidesymbol med “Kristi genkomst på skyerne” [nr. 23] forklarer Martinus, hvordan verdensgenløserne hjælper til, når det højt udviklede menneske aspirerer til indvielsen i kosmisk bevidsthed.

Martinus: “På dette stadium møder aspiranten til den store fødsel altså verdensgenløseren eller Kristusvæsenet. Aspiranten bliver da vidne til dette væsen, der viser sig for ham i sin overjordiske herlighed. Han ser ham i et altgennemtrængende hvidt strålevæld, udgående fra verdensgenløserens kosmiske legeme, der tilsyneladende er bygget op af millioner og atter millioner af mikroskopiske stjerner, der hver især funkler et lille strålevæld af snehvidt lys ud, der sammen med mangfoldigheden af de øvrige små stjerner danner det snehvide, altoverstrålende lysmateriale, af hvilket kristusvæsenets organisme er bygget op. Med denne sin altoverstrålende kosmiske lysorganisme gennemtrænger kristusvæsenet nu aspirantens ånd og åbner hermed dennes talentkerner for oplevelse af kosmisk bevidsthed.” (DEV2 stk. 23.8).

I Kosmos nr. 7/2004 udtaler Martinus: “Hvad kan være verdensmoral andet end kærligheden? – Kærligheden må være verdensmoralen, og kærligheden er jo facittet i alt det, jeg har lavet, i alt det, jeg har skrevet. Jeg har aldrig nogensinde kritiseret noget, heller ikke det sorte eller mørke. Men jeg har forklaret mørket og dets konsekvenser og forklaret, hvordan det fører til lyset til sidst. Alting fører til lyset. Alting fører til Gud. Alting fører frem til, at menneskene får gudsbevidsthed.”

Medarbejdere bruger betegnelsen Martinus Kosmologi allerede i 1956

Hvornår begyndte medarbejderne at anvende udtrykket Martinus Kosmologi? – Ifølge skriftlige kilder er det nye udtryk “Martinus’ kosmologi” første gang anvendt af Tage Buch i 1956 i en artikel, der handler om Martinus-bøger, som er blevet oversat med esperanto som brosprog til tredje sprog, f.eks. til engelsk og tjekkisk. Artiklens titel er La kosmologio disvastiĝas, Kosmologien udbredes. (Årskosmos 1956, side 63).

I 1956 skriver Mogens Møller, at mennesket i fremtiden vil blive herre over sit sind og kunne skabe verdens forenede stater eller et fredens rige. Han fortsætter: “Denne viden om de psykiske love i universet og sindets struktur er tilgængelig for søgende mennesker i dag. Den moderne åndsvidenskab eller kosmologi, som mennesker ofte, inden de har lært den at kende, fejlagtigt tror, er en ny sekt eller religion, har allerede givet mange søgende mennesker en hjælp til selvhjælp i den kaotiske situation, det enkelte menneske såvel som hele menneskeheden i dag befinder sig i.” (Årskosmos 1956, side 29-30).

Ole Therkelsen afholdt 10 foredrag på Esperanto om Martinus Kosmologi i Esperanto-ugen i Martinus Center Klint i år 2011
Esperanto-gruppen i de internationale uger i Martinus Center Klint, 2011. I baggrunden ses “SAGENS FLAG” og foran Esperanto-flaget.

Michael Meyer – Radio Lotus

Ole Therkelsen blev i 1988 interviewet af Michael Meyer fra Radio Lotus. Radio Lotus blev startet i 1980’erne af Michael Meyer, der cyklede rundt om dagen og interviewede de spirituelle koryfæer på daværende tidspunkt; senere om aftenen og natten udsendte han interviewene. Siden da har Radio Lotus været drevet af forskellige ildsjæle og under forskellige navne.

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

 

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

 

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk