#OT207. Alle sygdommes medicin nr. 1

#OT207. Alle sygdommes medicin nr. 1

Foredraget #OT207. Alle sygdommes medicin nr. 1 er afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 20.07.2012. Om sundhed og sygdom.

Martinus med dybt og fast blik. Martinus Institut. www.oletherkelsen.dk
Martinus i 1934 med dybt fast blik. Foto Louis Hertz. På forsiden af bogen “Martinus som vi husker” Zinglersen Forlag. www.martinus.dk

Alle sygdommes medicin nr. 1

Om sundhed og sygdom. Martinus skriver: “Med næstekærligheden i sind og væremåde forsvinder den dødbringende tankespekulation, igennem hvilken man dygtiggør sig til at se “splinten i sin broders øje” uden nogen sinde at ville se “bjælken i sit eget øje”. Med fjernelsen af denne skævhed i den daglige livsopfattelse har man fundet alle sygdommes og mørke skæbners medicin nr. 1. Kun igennem den går vejen tilbage til livet. For kærlighedens strålende solskin må lidelsernes domæne vige.” (Unaturlig træthed, Bog 16C, kap. 11). Om

Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning

Al sygdom skyldes fejltækning. De forskellige tankearter virker direkte ind på de forskellige organsystemer, hjernen, hjerte- og lungesystemet, mave- og tarmsystemet, kønsorganerne, hud, muskulatur og skelettet. Den største lægedom er sand kristendom eller næstekærlighed

Sygdom og sundhed

Ifølge Martinus (1890-1981) skyldes alle sygdomme en eller anden form for fejltænkning. Negative tanker, fejlagtig kost og misbrug af medicin og nydelsesmidler skaber utallige sygdomme. Positive tanker og en kærlig væremåde er vejen til sundhed.

Den narkotisk-animalske ernæring er sygdomsfremkaldende

Den narkotisk-animalske ernæring, der inkluderer kød og andre animalske produkter, øl, vin og spiritus samt tobak og narkotika, er meget skadelig for helbredet. Selv om det af de fleste anses for naturligt og rigtigt at spise kød og drikke øl og vin, mener Martinus, at det for mennesket af i dag er at betragte som en last. Frigørelsen af kødspisningen vil komme til at bestå i en tilvænning til naturlige produkter, så den forkvaklede smagsevne kan omskabes til igen at reagere imod de for organismen skadelige stoffer. Før tilvænningen til tobak og alkohol reagerede smagssansen jo meget stærkt mod disse produkter. (Den ideelle føde, kap. 8-10).

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk
2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

 

Vejen til en sygdomsfri tilværelse

Menneskenes overgang til den rigtige menneskeføde sker ifølge Martinus ikke kun ved almindelig oplysning i form af skrift og tale, men også ved den erfaringsdannelse og de sygdomme, der følger af at underminere sundheden med den narkotisk-animalske ernæring.

Martinus: „Og det er denne underminering, der i form af alle eksisterende organiske sygdomme er den største agitator for menneskenes udvikling hen imod den virkelige menneskeføde. Og da sygdommene tager til i samme grad som menneskenes ernæringsforvildelser tager til, og en absolut sundhed eller sygdomsfri tilværelse dermed er umulig, så længe lasten eller den narkotisk-animalske ernæringskilde bibeholdes, vil alle mennesker gennem deres organiske lidelser og sygdomme til sidst blive ført mod en renere ernæringskilde, mod den absolutte sundhed.” (Den ideelle føde, kap. 8).

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Tankernes betydning for sygdom og helbredelse

Ifølge Martinus er fejltænkning dybest set årsag til al sygdom, og han formulerer det også med ordene: Årsagen til al sygdom er mangel på kærlighed. Kvaliteten af tankerne er helt afgørende for sundhedstilstanden, men menneskenes tænkeevne har endnu ikke fået sin videnskab ligesom alt det fysiske.

Martinus gør bl.a. gældende, at de fleste indre organiske og kroniske sygdomme stammer fra fejlagtige og dermed giftige tankearter. Vore onde, vrede og bitre tanker går ikke blot ud over andre mennesker, men de går også ud over os selv, for inden de når ud til andre, skal de passere igennem vort eget system. De enkelte tankearter er kræfter, der virker ind på de særlige organer i os. Vrede, aggressivitet og kværuleren svækker og underminerer hjertefunktionen og giver hjerte- og karsygdomme. (Se LB2 stk. 296).

Bestemte tanker virker ind på bestemte organer

Nogle tankearter virker således direkte ind på hjerte-, lunge- og blodsystemet, mens andre virker ind på mavesystemet. Nogle tankearter virker ind på hjerne- og nervesystemet, nogle på kønsorganerne, nogle på hud og muskulatur og nogle på skelettet. (Kosmos nr. 7/1992 og 9/1992).

Helt specielt skriver Martinus, at blodet bliver opmagnetiseret af tankerne, og at blodets kvalitet står og falder med tankernes kvalitet.

Tankernes indflydelse på blodet og hele sundhedstilstanden

Tankerne udgør et elektrisk kraftfelt, der ud over at have indflydelse på blodet og neurokemien også har en direkte indflydelse på hele organismen ved at stråle ud imellem celler, atomer og elektroner, der således alle forsynes med livskraft. Positive, glade og taknemmelige tanker oplader automatisk livskraftsbatterierne. En stor livskraft giver bl.a. større modstandskraft mod infektionssygdomme.

Martinus: “Det, et væsen tænker, det bliver det. Har det sygelige og abnorme tanker, vil dets organisme blive sygeligt eller abnormt magnetiseret, hvorved den i tilsvarende grad må fremtræde som usund og svækket, mens den ved lyse, sunde og normale tanker uundgåeligt vil komme til at fremtræde som udtryk for det højeste normale velvære.” (Bisættelse, kap. 43).

Kan man videnskabeligt vise tankernes indflydelse på sundheden

I dag findes der undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem visse tankemønstre og visse sygdomme. På baggrund af et meget stort statistisk materiale har man videnskabeligt kunnet bevise, at bestemte personlighedstræk disponerer for bestemte sygdomme.

Mennesker, der kan være aggressive, hidsige og vrede udadtil, er disponerede for hjerte- og karsygdomme (type A). Hvis man er bitter, nærtagende, depressiv og føler håbløshed, uretfærdighed, indvendig vrede og undertrykker sine følelser, er man prædisponeret for kræft (type B).
Læs mere om sygdom og sundhed i DEV5, Det Evige Verdensbillede bog 5, med 33 symboler nr. 45-77.

For meget arbejde kan også føre til sygdom – Type C

Det viser sig også, at overdrevent flittige og moralske mennesker, som er alvorlige, ufleksible og stejle, og som ofte vælger praktiske formål frem for lyst, er disponerede for sygdomme i forbindelse med hjernen og nervesystemet (type C). Tillidsfulde, positive, humoristiske, lystbetonede og afslappede mennesker er ikke disponerede for sygdomme i nogen særlig grad (type D). Mange af disse undersøgelser kan man finde på nettet ved at google på f.eks. type C, type D.

Til ethvert specifikt symptom svarer der nemlig en specifik tankefejl. Sygdomme ville kunne afhjælpes ved at lære at tænke rigtigt.

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

 

 

 

#OT206. Evolutionen – en opvågningsproces

#OT206. Evolutionen – en opvågningsproces

Foredraget “Evolutionen – en opvågningsproces” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 05.08.2012

Martinus 11 år fotograferet i Sindal Stationsskole i 1901. Martinus barndomhjem Moskildvad ligger i Sinddal
Tidligste eksisterende foto af Martinus, 11 år i 1901. Se bogen “Martinus Erindringer” side 21. www.martinus.dk

Martinus, Darwin og intelligent design

Ole Therkelsen er forfatter til bogen ”Martinus, Darwin og intelligent design”, der viser, at  udvikling og evolution kan ses i tre perspektiver: det religiøse, det naturvidenskabelige og det kosmiske. Naturens skabelser er så geniale, at man må antage, at der ligger en skaberkraft eller et intelligent design bagved. Martinus (1890-1981) har fremlagt en meget omfattende ny kosmisk udviklingslære.

 

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Forklaring på omslaget til Martinus, Darwin og intelligent design

I forbindelse med sit evige verdensbillede har Martinus (1890-1981) lavet en række symboler, hvor han bruger spektrets syv farver, som symbol på universets forskellige energiformer. Den religiøse tro er hovedsageligt baseret på følelse, symboliseret ved gul farve. Naturvidenskaben er baseret på intelligensenergien, symboliseret ved grøn farve, og Martinus Åndsvidenskab er baseret på intuition, symboliseret ved den blå farve.

Menneskeheden, der i århundreder har befundet sig i overtro og i troens epoke, er takket være intelligensens klare lys kommet ind i videnskabens eller intelligensens epoke. Men nu står menneskeheden på tærskelen til en ny intuitionens epoke, der vil blive baseret på åndsvidenskab. Bogens tre temaer symboliseres ved de tre farver, gul, grøn og blå.

Naturvidenskaben er baseret på intelligens eller tankeprocessen fra neden, mens åndsvidenskaben er baseret på intuition eller tankeprocessen fra oven, som Martinus udtrykker det.

Det humane menneske med balance mellem en udviklet følelse (gul) og en udviklet intelligens (grøn) begynder at få adgang til intuitionen (blå).

Trekanten i Martinus’ symbolsprog er et kendetegn for det evigt levende væsen.

MARTINUS KOSMOLOGI,

DARWINS EVOLUTIONSTEORI

OG INTELLIGENT DESIGN-TEORIEN

 

Darwinismen tager udgangspunkt i en gradvis udvikling, der sker i kraft af mutationer og naturlig selektion. Intelligent design-teorien forsøger videnskabeligt at påvise, at der ligger en større intelligens bag skabelsen i naturen. Over for disse to teorier giver kemiker og biolog Ole Therkelsen en tredje forklaringsmodel på skabelsen af de komplekse organismer i naturen samt på livets oprindelse og beskaffenhed baseret på Martinus Kosmologi, skabt af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981)

Darwin og intelligent design

Martinus ser verdensaltet som et altomfattende levende væsen, hvor al livsoplevelse finder sted i kraft af en evig udvikling og skabelse. Martinus Kosmologi, der stort set har været overset i de seneste års skabelsesdebat, argumenterer for en evolution, der er baseret på de levende væseners egen bevidsthed og erfaringsdannelse samt på en universel intelligens og skabekraft. Martinus kan forene darwinisme og intelligent design efter følgende formel: Al udvikling er skabelse. – Al skabelse er udvikling. – Evolutionen er designet!

Bogen om Darwin og intelligent design

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for udvikling og skabelse, hvad enten det er ud fra en naturvidenskabelig, åndelig eller religiøs synsvinkel. Bogen kan også læses som en introduktion til Martinus Kosmologi, også kaldet Det Tredje Testamente eller Martinus Åndsvidenskab.

Hvad er forskellen på forskning i livsytringer og forskning i mål- og vægtfacitter?

Forskellen på Martinus Åndsvidenskab og naturvidenskab kan belyses med en analogi, der drejer sig om en videnskabelig undersøgelse af en bog. Naturvidenskaben, der arbejder med mål- og vægtfacitter, ville veje bogen, måle dens højde, længde og bredde, tælle antal sider, kommaer og punktummer, lave analyser og diagrammer med hyppigheder af de forskellige bogstaver. Man ville lave en grundstofanalyse af tryksværten og undersøge papirets fibre i et elektronmikroskop osv. Men på denne måde vil man ikke komme bogens indhold nærmere.

Videnskabens forhold til meningen med livet og livets direkte tale er analogt med analfabetens til en tekst. En analfabet ser de fysiske tegn lige så godt som en læsende person, men analfabeten får ikke fat i den usynlige mening eller det åndelige indhold bag tekstens fysiske udformning. Materialisten ser alle naturens ydre former og konkluderer som analfabet i livets skole, at de er meningsløse, og at det hele er planløst. Videnskaben har med sit udgangspunkt i postulatet om objektivitet afskåret sig selv fra at forske i planen og meningen med naturen og hele evolutionen. Det gør jo ikke videnskabens resultater mindre korrekte inden for det rent materielle område, men ad denne vej kommer man ikke til meningen med livet og løsningen af livsmysteriet.

Ifølge Martinus er hele den fysiske verden som en opslået bog, en livets bog. Den fysiske verden er livets skole, der har livsoplevelse og udvikling til formål. Martinus’ hovedværk Livets Bog er således en grammatik og lærebog i livets sprog eller livets direkte tale. Denne tale rettes mod alle i den fysiske verden, mineraler, planter, dyr og mennesker, uanset om man ved det eller ej, uanset om man forstår det eller ej. Åndsvidenskabens opgave er at lære åndsforskeren at læse i den virkelige livets bog for at forstå meningen og hensigten med alle oplevelser i livet. Materialisten med sine golde og døde mål- og vægtfacitter må stå som en analfabet over for denne tilværelsens virkelige livets bog.

Ideen med Martinus Åndsvidenskab er at finde den usynlige mening bag ved de ydre former. Der er inkarneret en ide i alle menneskeskabte ting, som f.eks. i en kop, der kan indeholde en drik, eller i en stol, som man kan sidde på. Men ifølge Martinus er der også inkarneret en ide i alle naturens skabelser.

Kort sagt er meningen med alle mineraler, planter, dyr og mennesker, at hver enkelt skal kunne opleve livet og udvikle sig frem til at blive til et alkærligt og fuldkomment væsen med kosmisk bevidsthed!

Meningen med evolutionen er udvikling af bevidsthed

* * * * * * *

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk

#OT205. Martinus tanker om sygdom og sundhed

#OT205. Martinus’ tanker om sygdom og sundhed

Den 27.09.2012 blev Ole Therkelsen interviewet om “Martinus’ tanker om sygdom og sundhed” i Familiekanalen.tv i Esbjerg.

Martinus (1890.1981) i sin stue på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, Frederiksberg. www.martinus.dk
Martinus i sin dagligstue i Martinus Institut på Mariendalsvej. www.martinus.dk

Sundhed og sygdom.

Ifølge Martinus (1890-1981) skyldes alle former for sygdom mangel på kærlighed. Årsagen til alle sygdomme ligger i det psykiske, og skyldes en eller anden form for fejltænkning. Vor organisme er et levende univers bestående af utallige galakser, af organer og celler, af levende molekyler og atomer osv. Vi har således ansvaret for livsbetingelserne for myriader af levende væsener. Negative tanker, fejlagtig kost, misbrug af medicin, narko, alkohol og nikotin er sygdomsfremkaldende. Positive tanker og kærlig væremåde er vejen til sundhed.

 Lidelsernes mening

Al udvikling er baseret på erfaring, oplevelse, træning og øvelse. Visse evner kan viljemæssigt optrænes ved studier, træning og øvelse, men udviklingen af den mest værdifulde evne medfølelsen, humaniteten eller kærligheden kan kun ske ved erfaring eller oplevelse af lidelser. Frugten af alle vore lidelser, sygdomme og modgange er humanitet. Evnen til at føle med andre udvikles kun ved selv at have følt lidelsen.

Den danske forfatter Martinus (1890-1981) viser således at alt i virkeligheden er såre godt. Smerten og lidelsen er kærlighed i forklædning, da resultatet bliver en højere kærlighed og humanitet.

At have tillid til livet

Hvem kender ikke udtrykket, “Vågn op, en ny dag truer”? – Mange ser ikke på livet og fremtiden med glæde. De er bekymrede for, hvordan det skal gå med økonomien, med evt. sygdom eller problemer i familielivet. Men negative tanker er årsagen til unaturlig træthed og udbrændthed. Det gælder om at blive ven med livet og forstå, at livet er til for mig, at livet er en fordel for mig, livet vil mig noget godt.

Negative tanker som årsag til sygdom

Mange mennesker ser ikke på livet og fremtiden med glæde. De er bekymrede for, hvordan det skal gå med økonomien, med eventuel sygdom eller eventuelle problemer i familielivet. Men negative tanker er bl.a. årsagen til sygdom træthed og udbrændthed. Det gælder om at blive ven med livet og forstå, at det vil mig noget godt.

 

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk
“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Martinus Kosmologi

OLE THERKELSEN  YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

 

MARTINUS KOSMOLOGI KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw

Ole Therkelsen Apple podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769

Google podcast

https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk