#OT399. Spørgetime om religion, livslyst og træthed

#OT399. Spørgetime om religion, livslyst og træthed

Årsagen til den unaturlige træthed

Aldrig tidligere i historien har der været så mange nervesammenbrud og selvmord. Aldrig har så mange mennesker været trætte og deprimerede. Udbrændthed er nærmest ved at blive en folkesygdom. Denne unaturlige træthed skyldes fejltænkning, skriver Martinus. Naturlig træthed kan repareres med søvn og hvile, mens den unaturlige træthed kun kan repareres ved at lære at tænke rigtigt (se evt. Bog nr. 16C, Unaturlig træthed).

Den unge Martinus med fin bowler-hat og mappe under armen. www.martinus.dk

<iframe width=”560″ height=”315″ src=”https://www.youtube.com/embed/qxqZFPvxtYY?si=zJCktsxaFKe8pMb0″ title=”YouTube video player” frameborder=”0″ allow=”accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share” allowfullscreen></iframe>

Den unaturlige træthed

Den unaturlige træthed skyldes negative tanker, som giver en forringet livskraft. I et foredrag siger Martinus, at livskraft er det samme som glæden ved at være til. Hvis man ikke har noget at glæde sig over og er utilfreds med livet, vil man automatisk tabe i livslyst og livskraft. Hvis man er irriteret, deprimeret, vred, sur og har en negativ og kritisk holdning, vil man komme til at lide af unaturlig træthed. Årsagen til den unaturlige træthed er fejltænkning, der som sagt giver en nedsat livskraft og en forringet magnetisering af kroppen. Hvis man synes, at der er noget, der er forkert i livet, har man en forkert indstilling til livet, siger Martinus. Det er denne forkerte indstilling til livet, der er årsagen til den unaturlige træthed. Menneskets øgede forestillingsevne og intelligensudvikling kombineret med den materialistiske opfattelses af livets timelige karakter er en af hovedårsagerne til dagens fejltænkning.

Martinus fik kosmiske bevidsthed den 24. marts 1921 på Jagtvej 52A, 1.tv. på Nørrebro ved Nørrebros Runddel. www.martinus.dk
Martinus 30 år i 1921, hvor i påsken får kosmisk bevidsthed. www.martinus.dk

Martyr- og offertænkning

Den hyppigst forekommende tankefejl hos det moderne menneske er, at det føler sig uretfærdigt behandlet. Man mener, at det er de andre, som er årsag til de problemer, man har. Man skyldbelægger andre og ser sig selv som et uskyldigt offer. Man ser sig selv som en uskyldsren engel eller en martyr, der lider uretfærdigt (ligesom de første kristne martyrer). Eftersom man selv er uskyldig, behøver man jo ikke arbejde med at ændre sig selv. Derimod må man absolut forsøge at ændre de andre for at få problemerne bragt til ophør. Offertænkning eller martyrtænkning er hovedårsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed! – Med en nedsat livskraft får mennesket en nedsat modstandskraft mod mange sygdomme.

Fra venstre: Martinus, Henning Laug, Tage Edeling, Per Bruus-Jensen, Ib Schleicher

Et materialistisk livssyn

Med et materialistisk syn er det nemt at se, at problemerne skyldes de andre. Det er nemt at se, at det er min ægtefælle, mit barn, mine forældre, mine kolleger eller min chef, der ødelægger mit liv. Det er lægen, det er sagsbehandleren, det er systemet, der gør livet surt for mig. Det er politikerne, det er økonomien, det er vejret, der er skyld i mine problemer. Ja, sådan må det nødvendigvis se ud med fysiske øjne. Men ikke desto mindre er det denne materialistiske fejlvurdering af livet, der er årsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed. Man må tage ansvaret for sit eget liv og ikke lægge skylden på de andre.

Martinus (1890-1981) afslappet hjemme på Mariendalsvej 96. www.martinus.dk
Martinus i sin dagligstue på Mariendalsvej 94, Frederiksberg. I dag museum “Martinus mindesttuer. www.martinus.dk

Martinus kosmiske analyser

Ved at studere Martinus’ kosmiske analyser kan man efterhånden komme til en forståelse af, at man i kraft af skæbneloven selv er ansvarlig for sin egen livssituation, som skitseret i det foregående kap. 23. Martinus betegner sin kosmiske kemi i LB2 og LB3 som en skæbnevidenskab, der logisk redegør for, hvordan man skaber sin egen livssituation. Når man kommer bag de usynlige årsager til ens egen livssituation, begynder man at forstå, at alle problemer og besværligheder er selvforårsagede og har et højere formål i udviklingen af medfølelse, humanitet og kærlighed. Martinus forklarer, at livskraften vil begynde at strømme tilbage i samme øjeblik, man holder op med at kritisere og skyldbelægge andre og indser eller forstår: Jeg er selv årsag til min skæbne! (Kosmos nr. 1/1980).

Foredragsholder Ole Therkelsen på Martinus Institut. www.martinus.dk
På Martinus Institut 2014 holder Ole Therkelsen foredrag om Martinus Verdensbillede – Det evige Verdensbillede.

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.martinusshop.dk

Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk

Kosmiske lektioner nr. 001 – 200

Oversigt over foredragene på DVD 1

https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd1.php

https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=178

Kosmiske lektioner nr. 201 – 400

Oversigt over foredragene på DVD 2.

https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd2.php

https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=176

 

#OT398. Sunde tanker og sund føde. Kødspiser eller vegan.

#OT398. Spørgetime om sunde tanker og sund føde.

Med Ole Therkelsen i Aalborg 06.04.1983

Sunde tanker og sund føde. Kødspiser eller vegan.

Vegetarisme og kærlighed til dyrene

8.1  Fremtidsmenneskets syn på kødspisning

Verdensmoralen eller den religiøse vejledning i de seneste årtusinder har mest været indstillet på kærlighed til mennesker inden for den samme familie, gruppe, nation eller religion. De fleste mener, at næstekærlighed kun omfatter kærlighed til mennesker, men ikke til dyr og mikrovæsener. Men den ny verdensimpuls, der går ind over jordkloden, repræsenterer en ny verdensmoral, der også er indstillet på praktisering af kærlighed til de levende væsener i mikrokosmos.

Småbog nr. “Den ideelle føde” af Martinus. www.martinus.dk

        I kraft af denne kommende højere verdensmoral vil menneskene gradvist gå bort fra kødspisning og efterhånden blive vegetarer. Nogle bliver vegetarer af økologiske eller økonomiske årsager, de vil måske begrænse CO2-udslippet eller spare på jordens ressourcer. Det er i CO2-debatten blevet fremført, at hvis alle jordens mennesker blev vegetarer, ville CO2-mængden blive reduceret med en mængde svarende til den samlede CO2-udledning fra hele transportsektoren. Andre bliver vegetarer af sundhedsmæssige eller religiøse årsager. Men ifølge de kosmiske analyser vil alle mennesker til sidst blive vegetarer, ganske enkelt fordi de ikke kan medvirke til drab og blodsudgydelse. De kan ikke nænne at gøre dyrene ondt og være årsag til, at de skal slås ihjel.

          Det primære ved evolutionen er ikke udviklingen og specialiseringen af den fysiske krop, men derimod udviklingen af den bevidsthed, der benytter kroppen. Udviklingen af alkærlighed og en fuldkommen moral er det aktuelle mål for menneskets udvikling. Mennesker er ganske vist stadig pattedyr og tilhører dyreriget, men ifølge Martinus’ analyser vil de i kraft af en ny verdensmoral udvikle sig frem til et nyt rige, det rigtige menneskerige, hvorfra man engang vil se tilbage på fortidens barbari.

Martinus ved skrivebord med skrivemaskine på Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg
Martinus ved skrivemaskinen
på Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg

          Martinus: “Man vil med forfærdelse læse om menneskenes ligæderi, om hvorledes menneskenes kærlighed til dyrene i stor stil kun var en kannibals kærlighed til kød. På pragtfulde museer vil store økser, dolke, slagteknive, jagtgeværer, fiskekroge og andre mordinstrumenter til fremtidens mennesker tale deres tavse sprog om svunden primitiv mentalitet. Gennem historiske værker vil man i en sygdomsfri tilværelse med gysen læse om nutidens syge menneskehed, dens tuberkulose, kræft, nyrelidelser, galdesten, forkalkning, hjertefejl, fordøjelsesbesværligheder, nervøsitet osv. og i sandhed få bekræftet Jesu ord, at hans rige ikke var af denne verden.” (Den ideelle føde, bog nr. 5, kap. 26).

8.2  Hvorfor spise kød?

Mange siger, at man ikke kan få en fuldt dækkende kost som vegetar, men biokemien og ernæringsforskningen viser, at det for mennesket ikke er nødvendigt at spise kød. Når så mange hævder, at man ikke kan leve ordentligt uden at spise kød, afspejler det måske mere deres egen glæde ved kødspisning end moderne ernæringsvidenskab.

*** Local Caption *** Fra venstre: Martinus, Henning Laug, Tage Edeling, Per Bruus-Jensen, Ib Schleicher

         Martinus kunne forudse, at videnskaben efterhånden ville nå frem til at vise, at den animalske ernæring ligefrem er skadelig for mennesket. Denne forskning tog sin begyndelse tilbage i 1950’erne, hvor man opdagede, at indtagelse af animalsk fedt kunne være årsag til forkalkning og hjerte-karsygdomme. Tidligere kræftundersøgelser konkluderede, at frugt og grøntsager beskytter mod kræft, men nylige store undersøgelser viser ligefrem, at kød fra firbenede dyr i en vis mængde er kræftfremkaldende, mens kød fra fjerkræ i mindre grad er kræftfremkaldende. I efteråret 2007 udgav Kræftens Bekæmpelse på baggrund af disse undersøgelser nye anbefalinger, hvor punktet vedr. kødspisning lyder: “Begræns dit kødindtag fra gris, kvæg, får og ged til 300-500 gram om ugen”.

          Det er klart, at det er nødvendigt for visse dyrearter at æde kød. Men hvis man ikke går ind for drab og blodsudgydelse, hvorfor så spise kød, når det ikke er nødvendigt? – En højere og mere human udvikling afspejler sig i, at mange mennesker i dag ikke ville spise kød, hvis de selv skulle slagte dyrene. Flere og flere mennesker engagerer sig i kampen for dyrenes velfærd. Inhumane former for dyrehold og dyretransporter er kommet i fokus i medierne. Dyrenes velfærd kommer oftere op i politiske spørgsmål. Denne i udviklingens gang stigende interesse for dyrenes velfærd er et udslag af menneskenes voksende intelligens og humanitet.

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.martinusshop.dk

Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk

Kosmiske lektioner nr. 001 – 200

Oversigt over foredragene på DVD 1

https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd1.php

https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=178

Kosmiske lektioner nr. 201 – 400

Oversigt over foredragene på DVD 2.

https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd2.php

https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=176

#OT397. Tanker og sundhed. Den ideelle føde. Aalborg

#OT397. Tanker og sundhed. Den ideelle føde. Aalborg.

Foredrag af Ole Therkelsen afholdt i Aalborg onsdag den 06.04.1983

 

Vegetar eller veganer

Ernæringen bør afstemmes efter det aktuelle udviklingstrin, og på vort nuværende udviklingstrin er en blanding af frugt på den ene side og korn, kerner og rod-, stængel- samt bladprodukter på den anden side den passende kombination. Man bruger betegnelsen ovo-lakto-vegetar om den begyndende vegetar, der spiser æg og mælkeprodukter. Det er ikke direkte baseret på drab og indtagelse af ligstof, men efterhånden vil man helt forlade animalske produkter og blive det, man kalder veganer.

Småbog nr. 5, “Den ideelle føde” af Martinus. www.martinus.dk

          En veganer er en person, der har den holdning, at dyrene ikke skal være vore slaver. Først og fremmest spiser veganere ikke kød, æg og mælkeprodukter, men de bruger heller ikke uld, læder, pelse eller andre produkter, der er fremstillet på en måde, hvor man misbruger eller dræber dyr.

          I løbet af udviklingen vil menneskene efterhånden også forlade den grovere del af den vegetariske ernæring af blade og rødder for mere og mere at gå over til den finere råkost og frugternæring. Martinus advarer dog mod allerede i dag udelukkende at leve af frugt, omend det bliver det normale på et højere udviklingstrin.

          Pointen i Martinus’ bog Den ideelle føde er som sagt, at man af kærlighed til dyrene vil holde op med at spise kød. Man kan ikke nænne at være årsag til, at dyrene skal slås ihjel. Det rene frugtkød er den ideelle føde på langt sigt, fordi det repræsenterer den mindste grad af drab blandt de organiske fødeprodukter, der er til rådighed på jorden. Martinus har også beskrevet sit syn på den menneskelige føde i symbol nr. 38 Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde i Det Evige Verdensbillede, bind 4.

Den skæbnemæssige konsekvens af kødspisning

I Østen taler man om karmaloven, hos os om skæbneloven, og i Bibelen om at man skal høste som man sår, eller gøre det mod andre, som man vil, de skal gøre mod en selv. I daglig tale siger man: “Smil til verden og verden smiler til dig”. Skæbneloven er et spejlprincip. (LB4 stk. 1262, LB6 stk. 2128).

          I fysikken taler man om Newtons 3. lov: aktion = reaktion, hvilket vil sige, at vi ikke kan agere uden, det har bestemte konsekvenser. Vi må tage konsekvenserne af alle vore handlinger. Når vi som voksne opdrager vore børn til at tage konsekvenserne af deres handlinger, burde det jo være let at forstå, at vi voksne også selv må tage konsekvenserne af vore egne handlinger. Ja, hele videnskaben er baseret på loven om årsag og virkning.

Ole Therkelsen har spørgetime på Terrassen i Martinus Center Klint

Årsagen til ulykkesskæbne

Det har ifølge Martinus alvorlige skæbnemæssige konsekvenser at være kødspiser, fordi man derved er årsag til, at dyrene bliver dræbt. Menneskene slår dog ikke dyrene ihjel, fordi de hader dem. Da der ved slagtningen ikke er iblandet vrede og had, oplever dyrene det mere eller mindre som en ulykke at blive slagtet. Da skæbneloven som sagt virker som et spejlprincip, kan kødspisere ifølge Martinus få ulykkesskæbne, de kan f.eks. blive sårede eller dræbt ved fly- og bilulykker. Det har også en alvorlig konsekvens at gå på jagt, at fiske og spise animalske produkter fra havet. Drukneulykker, store og små ulykker i hjemmet og på arbejdet, kan også være en konsekvens af kødspisning.

          Martinus bebrejdede ikke mennesker, at de spiste kød. Han var alles ven og holdt af alle mennesker, uanset om de spiste kød eller ej, uanset om de var rygere eller ej, uanset om de drak alkohol eller ej, men han ville blot gerne informere om konsekvenserne af disse ting. Hvis man ønskede en bedre sundhedstilstand og beskyttelse mod ulykker, anbefalede Martinus, at man blev vegetar.

          Det vil vise sig, om ernæringsvidenskaben efterhånden vil kunne bekræfte alle Martinus’ analyser af vegetarismens sundhedsfremmende virkning.

Martinus og de ungemennesker 12.08.1978 ved Bagsværd sø
Sofienholm i Bagsværd. Gruppefoto den 12.08.1978 dagen efter Martinus fødselsdag

Videnskabelige undersøgelser af årsag til ulykker

Med hensyn til dette, at kødspisning skulle kunne være årsag til ulykker, ville det eventuelt kunne bekræftes ved at lave en videnskabelig undersøgelse af, om der er nogen statistisk sammenhæng mellem dødsfald og kvæstelser ved ulykker og så dette, at man er 1. jæger og fisker, 2. kødspiser og 3. vegetar. Fra videnskabelig side har der endnu ikke været interesse for at igangsætte sådanne undersøgelser, selv om hospitaler og forsikringsselskaber må ligge inde med en stor mængde data.

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.martinusshop.dk

Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk

Kosmiske lektioner nr. 001 – 200

Oversigt over foredragene på DVD 1

https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd1.php

https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=178

Kosmiske lektioner nr. 201 – 400

Oversigt over foredragene på DVD 2.

https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd2.php

https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=176