#OT379. Ven med livet • Ole Therkelsen

#OT379. Ven med livet.

Foredraget “Ven med livet” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 20. juli 1988.

At blivet ven med livet

At blive ven livet indebærer at indebærer, at lærer at forstå “Livets direkte tale”. Livet taler til os, universet taler til os, Forsynet taler til os, Guddommen taler til os. Denne tale er udtryk for undervisning og opdragelse, men også udtryk for kærlighed og underholdning. Med dette livssyn kan man efterhånden bliver ven med livet.

Martinus (1890-1951) med runde briller ca. 1953.. www.martinus.dk — Martinus med sine runde briller, ca. 1953, ved Villa Rosenberg, Klintvej 70, 4500 Nykøbing Sj

Ven med livet. Fritid og studiedage

I fremtiden vil menneskene lære at blive ven livet, blive ven med guddomme. Menneskene få flere og flere fridage, men de vil ikke bare blive brugt til lediggang. Forløbersymptomerne for alt dette ser vi i dag i form af aftenskoler og folkeuniversiteter. Da der ikke er noget materielt eller fysisk arbejde, må arbejdet blive mere af åndelig natur. Verdensstaten vil gratis stille lærere og undervisning til rådighed, så man kan studere filosofi, historie, kunst, videnskab, sprog, samfundsøkonomi, håndværk, alt efter hvor man har sin særlige lyst, sine interesser og evner. Man vil også kunne studere åndsvidenskab og derved komme mere i kontakt med livets love og på denne måde blive højnet til modtageligheden af den kommende store fødsel. (Se LB1 stk. 109).

Martinus: “Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden lige så godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.” (LB1 stk. 15). — Framsida af Livets Bog i 1932. Vid utgivandet valde Martinus inte det ovan nämnda tecknet, men strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).

Alt blive kreativ og blive ven med livet

Man vil i fremtiden blive ven med livet, blive meget kreative og store kunstnere inden for alle mulige områder. Ethvert menneske skal blive et geni på så at sige alle kunstneriske områder, og til sidst blive en genial livskunstner. Menneskene vil være lykkelige og leve i skabeglæde, de vil underholde hinanden i kraft af alle deres geniale og glimrende talenter. Som livskunstnere vil de underholde næsten, hvilket også er det samme som at tjene sin næste.

Martinus: “Kristendommen er en manifestationsmåde, der først er fuldkommen, når den er blevet til genialitet i væsenets bevidsthed og væremåde. Den er intet mindre end den største kunstart, der eksisterer, idet den er selve livskunsten. Dette at leve er i allerhøjeste grad en kunst.” (Kulturens skabelse, bog nr. 24 kap. 16).

Kosmisk kommunisme. Ven med livet

Kapitel 4 i Livets Bog 1, Et internationalt verdensrige under skabelse, er på en måde Martinus’ store politiske manifest. Ar være kosmisk kommunist er at være ven med livet. Det samme emne tages desuden op i Livets Bog 4, hvor han anvender begrebet “kosmisk kommunisme” og siger, at “kommunismens evangelium” i virkeligheden er Det Nye Testamente. (Se LB4 stk. 1434).

Martinus skriver: “Jesus af Nazareth, ophavet til “Det Ny Testamentes” kerneideer, er således verdens største og første “kommunist”. Hans væsen eller væremåde udgør billedet eller modellen, efter hvilken det jordiske menneske skal forvandles fra at være “det falske forretningsprincips” slave til at være “det ægte forretningsprincips” geniale udøver, der kulminerer i “hellere at give end at tage”, og i kraft af hvilken guddommelig væremåde al udslettelse af de materielle værdiers samfundsskadelige ophobninger til fordel for en total samfundsmæssig økonomisk ligevægt imellem alle stater såvel som imellem individer vil blive praktiseret.” (LB4 stk. 1333).

Bogen er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente. — Forside til Ole Therkelsens bog “Martinus og den ny verdensmoral”. 2. udgave, Scientia Intuitiva, 2016. www.martinusshop.dk

Man kan ikke blive ven med livet som en gudløs materialist

Hvad svarer materialismen på spørgsmålene: “Hvor kommer vi fra, hvor går vi hen, hvad er meningen med livet?”? – Svaret er, at det er en tilfældighed, at vi lever, og at vi bliver nødt til at acceptere livets meningsløshed! –

Er materialismen og videnskaben objektiv?

I den materialistiske videnskab er det kun det materielle, der regnes for virkeligt eller objektivt. I dag er det ikke blot videnskaben, men hele samfundet, der er domineret af materialismen. Ordet materialisme bruges her i den erkendelsesmæssige betydning, at man kun regner det materielle for virkeligt, og ikke i den værdimæssige betydning, at man stræber efter opnåelse af materielle goder over alt andet. Da videnskaben har haft stor fremgang med alle dens store opdagelser og tekniske fremskridt, tror man, at det materialistiske livssyn er bevist som værende sandt.

Materialismen gør gældende, at de videnskabelige resultater er objektive sandheder. Men er det overhovedet muligt at være objektiv? – Det gamle ord om, at det sete afhænger af øjnene, der ser, er ifølge Martinus en videnskabelig analyse.

Den subjektive livsoplevelse. Hvorfor skulle man ikke kunne drive videnskab på “subjektivitet”?

Al sansning er subjektiv. Der, hvor omgivelsernes energi møder individets energi, opstår der en reaktion. Denne reaktion er livets oplevelse (LB1 stk. 2). Oplevelsen af dette møde mellem disse to energiformer kan kun være subjektiv eller personlig, da man selv indgår som den ene part. Man kan aldrig opleve eller sanse et fænomen objektivt set, for det, man oplever, vil kun være sansernes reaktion på fænomenet, og ikke fænomenet i sig selv. Der er forskel på tingen i sig selv og oplevelsen af tingen. Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) skelnede netop mellem “das Ding an sich” og “das Ding für mich”. Det absolut objektive er tingen i sig selv, men den unddrager sig al sansning eller oplevelse. Da vi alle er forskellige, vil en given ting altid opleves forskelligt.

Er teori udtryk for tro eller videnskab? – Hvad er en naiv realisme og en abstrakt realisme?

Da videnskab er en dokumentation af kendsgerninger, siger folk ofte, at det er umuligt at lave videnskab på det åndelige eller abstrakte område. Men her må man være opmærksom på, at der ud over selvoplevede kendsgerninger også findes teoretiske kendsgerninger, der måske er bedst kendt fra matematiske beviser og teoretiske modeller, der stemmer med virkelighedens realiteter. En videnskabelig dokumentation kan godt finde sted på teoretisk basis ved logik og bevisførelse.

Om naturvidenskaben med sin materialistiske erkendelsesmetode kunne man måske sige, at den er udtryk for en naiv realisme. I forbindelse med sit relativitetsprincip arbejdede Albert Einstein (1879-1955) med en abstrakt realisme.

En glad Martinus viser sin layout til præsentationsbogen Det Tredje Testamente. Man bemærker, at der ikke står Livets Bog 1 på forsiden. Det kom først i 1980. Fotografiet er taget 13. august 1978 på Vanløse Alle 26,st.th., hvor jeg genkender stolen og det mørke blomstrede tapet, da jeg selv senere kom til at bebo lejligheden i knapt et års tid. Foto Inge Sørensen., Vanløse Allé 26 st.th. www.martinus.dk — Martinus med Introduktionsbogen Det Tredie Testamente, som han på det tidspunkt skrev som indledning til hans værk og som skulle udgives på Borgens Forlag.
Hos Inge Sørensen i Vanløse den 13.08.1978

Essensen af en ide og om de evige kosmiske principper

Når Martinus taler om essensen af en ide og om de evige kosmiske principper, taler han i virkeligheden også om en abstrakt realisme – i modsætning til naturvidenskabens naiv realisme. Det ligger uden for videnskabens rammer at arbejde med naturen som udtryk for en ide! – For Martinus repræsenterer naturens geniale indretning imidlertid essensen af en ide. I forbindelse med naturens og atomernes indretning afviste Einstein efter sigende også tilfældighedsteorien med ordene: “Gud spiller ikke med terninger”.

Naturvidenskaben bliver dog med udviklingen mere og mere teoretisk og derved også mere abstrakt eller åndsvidenskabelig, hvorved den nærmer sig Martinus Åndsvidenskab, der er baseret på erkendelsesmæssige og teoretiske kendsgerninger. Man kan læse mere om Martinus’ udlægning af denne specifikke udvikling af videnskaben i LB1 stk. 226-232.

Er det religiøst at være ven med livet?

Man kan sige, at det er en trossag at acceptere et religiøst dogme eller et postulat som en sandhed. Hvem har ikke hørt, at nogle siger, at det og det er sandt, blot fordi det står i Bibelen? – Derimod er det ikke tro, men videnskab at acceptere en teoretisk kendsgerning som sandhed. Martinus Åndsvidenskab kan i bedste fald med både en skeptisk og kritisk holdning samt et grundigt studium blive til en teoretisk kendsgerning for den studerende.

Når intuitionen begynder at gøre sig gældende, kan den geniale kunstner, opfinder eller videnskabsmand komme i en stærk inspirationstilstand og få adgang til åndsmaterialer, der ligger uden for den normale dagsbevidsthed. Mange nobelprisvindere har bl.a. på tv berettet om de intuitive oplevelser, der blev grundlaget for deres store opdagelser og erkendelser. Intuitionen viser sig da her som små glimt eller brudstykker af absolut viden. Den intuitive erkendelse er et udtryk for en erkendelse af en abstrakt realisme.

Videnskab, humanisme og intuition

I et foredrag i Sverige fremhæver Martinus både Bohrs og Einsteins humanitet og intuition. Han forklarede, at stor humanitet automatisk giver en intuitiv evne, som ofte ses hos fremragende kunstnere, forfattere og videnskabsmænd. “Når professor Bohr kunne blive så fremragende i atomfysik, skyldtes det hans humanitet og intuitive evner”, sagde Martinus. “Ja, måske vidste Bohr og Einstein det ikke selv, men det var den humane evne og den deraf følgende intuitionsevne, der gjorde dem så fremragende og gav videnskaben så mange gode ideer. Men det er kun en svag begyndende adgang til det kosmiske område, hvor man efterhånden vil begynde at kunne opleve livsmysteriets løsning, for til sidst at kunne få kosmisk bevidsthed”, sagde Martinus (Varnhem 19.06.1965).

Intuition og intuitive mennesker

Intuitive mennesker har lettere ved at blive ven med livet. Udviklede og humane mennesker, der ikke selv ved egen sansning kan få kosmisk viden, kan i bedste fald få teoretisk kosmisk bevidsthed, dvs. en teoretisk forståelse af den abstrakte realisme, som Martinus kunne erkende med en selvoplevet kosmisk bevidsthed.

Martinus: “Disse modtagelige mennesker kan med deres intelligens modtage den intelligensmæssige fortolkning af livets virkelige kosmiske og dermed evige analyser. De kan derved få den teoretiske oplevelse af livets mening eller livsmysteriets løsning” (LB7 stk. 2524).