#OT376. Mental suverænitet
Mental suverænitet er et foredrag, der blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 14. juli 1989
Mental suverænitet
Foredraget om mental suverænitet er inspireret af Martinus’ egen artikel “Mental Suverænitet” i småbog nr. 10 med titlen “Kosmisk bevidsthed”. Ligesom børn vokser ud af det gamle tøj og må have større tøj, sådan vokser menneskene også ud af gamle og forældede religioner og må have ny inspiration, indtil de til sidst kommer til den absolutte sandheds analyser i form af de kosmiske analyser og det evige verdensbillede. Mennesket skal blive voksent og suverænt.
Menneskene vokser ud af de gamle religioner
Livets Bog kan ikke erstatte de mange religioner, livsanskuelser og filosofier, der giver stor inspiration til menneskene her på jorden. Martinus sammenligner de mange forskellige religioner og livsanskuelser ned gennem tiderne med børnetøj. Ligesom børn vokser ud af det gamle tøj og må have større tøj, sådan vokser menneskene også ud af gamle og forældede religioner og må have ny inspiration, indtil de til sidst kommer til den absolutte sandheds analyser i form af de kosmiske analyser og det evige verdensbillede. Mennesket skal blive voksent og suverænt.
Livets Bog er for åndsforskeren en håndbog i at iagttage livet, ligesom floraen for botanikeren er en håndbog i at iagttage planter. Livets Bog er en hjælp til at forstå livets direkte tale eller tilværelsens egen livets bog.

Selv betragter jeg Martinus som en person med mental suverænitet
Selv om Martinus er suveræn på sin felt, er han ikke en autoritet, man skal tro på, men han er en vejleder, der viser, hvor og hvordan man selv kan gøre sine iagttagelser af livets love. Når han har skrevet den serie af kosmiske analyser, der tilsammen danner verdensaltets grundanalyser, er det ikke blot for, at man skal studere dem. Hensigten fra Martinus’ side er at animere læseren til selv at finde ud af, om det han skriver nu også virkelig er noget, der kan iagttages. I den sidste ende er det vore egne oplevelser og iagttagelser, der skal vise gyldigheden af Martinus’ værk – Det Evige Verdensbillede.
På de sidste trin i udviklingen før kosmisk bevidsthed, vil alle på denne klode derfor uundgåeligt og uomgængeligt komme til at studere åndsvidenskabens kosmiske analyser, uanset hvilke veje de så end har fulgt tidligere.
De tre store faktorer i udviklingen mod mental suverænitet
I forbindelse med udviklingen mod mental suverænitet er der tre væsentlige faktorer. i forbindelse med et argument for at kosmologien udgør et uomgængeligt studium i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, skal det understreges, at udviklingen ikke blot beror på en enkelt faktor, men på flere faktorer. Martinus har engang opregnet de tre vigtigste faktorer for menneskets udvikling.
- Egne erfaringer
- Undervisning
- Det gode eksempel
Af disse tre faktorer spiller egne erfaringer langt den største rolle. I artiklen “Den højeste ild 2” nævner Martinus, at selvoplevelsen udgør 80 %. (Kosmos nr. 5, 2013). Vejledning og undervisning, f.eks. i forbindelse med åndsvidenskaben, spiller også en stor rolle, måske 15 %, mens inspirationen til efterfølgelse af andres gode eksempel også spiller en rolle i udviklingen, måske 5 %.

Martinus Kosmologi er i virkeligheden en morallære
Det et alment princip i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, at de mere udviklede hjælper og underviser de mindre udviklede. Derfor kan forældreprincippet eller verdensgenløsningsprincippet også henregnes til de evige skabeprincipper i skabeevnen X2.
Martinus Kosmologi er en morallære, der har til formål at inspirere mennesker til at praktisere næstekærlighed. Martinus advarer mod bevidste forsøg på at opnå kosmiske glimt eller en kunstig indvielse.
Martinus: “Thi med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrke og uden nogen som helst fare eller risiko for individet.” (LB1 stk. 208).

Livets egen direkte tale
“Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogen sinde få forklaringen andre steder end igennem livets egen direkte tale”, skriver Martinus (LB3 stk. 679). Det kunne tolkes som om, at studier ikke spiller nogen rolle i udviklingen. – Men studier og undervisning er også en del af livets direkte tale. Desuden er Livets Bog en håndbog i at iagttage livet. Livets Bog er en sproglære og grammatik til hjælp for en selvstændig forståelse af “livets direkte tale”.
Trods sin mentale suverænitet ønsker Martinus ikke at være en autoritet, man tro på
Martinus: “Jeg ønsker ikke med mine kosmiske analyser at være en autoritet, som folk skal tro på. Den enkelte åndsforsker, som fatter interesse for de kosmiske analyser, må nøje efterprøve og studere mit livsværk. Han må konfrontere det med sine egne erfaringer og oplevelser. Først da kan det blive af værdi for ham. Det bliver til selvstændig tænkning og analysering, det bliver en hjælp til selvhjælp, som fører til indvielse i selve livets mysterium.” (Besættelse, Kosmos nr. 10/1990).

Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
@oletherkelsen
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS