#OT374. Livsmysteriets løsning. Aarhus 14.01.1991
Foredraget “Livsmysteriets løsning” blev afholdt af Ole Therkelsen den 14.01.1991 i Aarhus. – Titlen på Martinus’ symbol nr. 32 er netop Livsmysteriets løsning eller de 12 grundfacitter.
Livsmysteriets løsning eller de 12 grundfaciter.
Martinus har tegnet symbol nr. 32 “Livsmysteriets løsning eller de tolv grundfacitter, der er forklaret i tredje symbolbog, DEV3, Det Evige Verdensbillede, bog 3.
Hvad er forskellen på videnskab og åndsvidenskab?
Den afgørende forskel på naturvidenskab og åndsvidenskab er, at Martinus går ud fra, at liv ligesom energi er et konstant eksisterende fænomen. Filosofisk set eksisterer der kun to muligheder: 1. Fænomenet liv er opstået på et vist tidspunkt. 2. Fænomenet liv er noget konstant eksisterende. Hvem kan bevise, at det ene udsagn er rigtigt og det andet forkert?
I modsætning til en evig foreteelse har enhver timelig ting en begyndelse og dermed en årsag eller et ophav. Martinus’ forudsætning om livets og energiens konstans fører til en udpræget evighedstænkning. For at kunne forstå de kosmiske analyser er det nødvendigt hele tiden at skelne mellem evige og timelige fænomener, og hvis man ikke gør det, bliver man offer for tankeforvirring eller tankedril, som Martinus beskriver i LB4 stk. 1059-1071.
Natur- og åndsvidenskabens to udgangspunkter:
- Universet og livet er timeligt og dermed noget skabt
- Verdensaltet og livsfænomenet er evigt eksisterende
Hvad er videnskabens udgangspunkt?
Både åndsvidenskab og naturvidenskab bygger på bestemte udgangspunkter eller aksiomer, som ingen kan bevise. Sådan er det med alle videnskaber. Martinus forudsætter verdens eksistens, dvs. energiens eksistens og konstans, samt gyldigheden af årsags- og virkningsloven. Dette udgangspunkt, som Martinus deler med naturvidenskaben, har han beskrevet som grundfacit nr. 1 og nr. 2 i sin behandling af de 12 grundfacitter i “Livsmysteriets løsning” (LB2 stk. 559-560, LB3 stk. 680-681 og DEV3 stk. 32.3-32.4).
Men naturvidenskabens rammer sprænges, når Martinus går videre med grundfacit nr. 3, “Logik eller planmæssighed”. Her mener han, at forskeren må erkende, at denne naturens årsags- og virkningsudfoldelse afslører en planmæssighed, og at den ved en nærmere iagttagelse viser sig at være fuldstændig logisk og hensigtsmæssig. Fungerer cellens kemi og menneskets fysiologi for eksempel ikke fuldstændigt hensigtsmæssigt? –
Grundfacit nr. 4, “Bevidsthed, tænkning og ideskabelse”
I grundfacit nr. 4, “Bevidsthed, tænkning og ideskabelse”, går Martinus skridtet videre og konkluderer, at den logik og hensigtsmæssighed, som vi ser i naturen, må være udtryk for eksistensen af bevidsthed og tænkning. Der må altså findes en plan og en hensigtsmæssighed i naturen.
I grundfacit nr. 5, “Det levende væsens eksistens”, når Martinus frem til, at bevidsthed ikke kan eksistere som et isoleret fænomen, men kun kan optræde i forbindelse med et levende væsen (LB2 stk. 561-563, LB3 stk. 682-684, DEV3 stk. 32.5-32.7). Universets geniale opbygning peger altså på, at hele universet er et levende væsen. Den til grundfacit nr. 5 svarende symbolske tegning af det levende væsen er vist ved stk. 3.7.
Hvordan er relationen mellem universets jeg og den enkeltes jeg?
Udspaltningsprincippet X2 bevirker også, at helhedsvæsenets jeg eller X1 også bliver udspaltet til de enkelte væseners individuelle jeger. Hvordan skulle livsoplevelse være mulig, hvis der kun var ét jeg i hele universet? – Enhver livsoplevelse må være baseret på en vekselvirkning mellem levende væsener, mellem forskellige jeger. Martinus forklarer dette paradoks med den ene og de mange ved en analogi med et stærkt lys inde i en kugleskal fyldt med små huller. Hver enkelt lysstråle kan man sammenligne med et enkelt individs jeg, men hver lysstråle er jo en del af det samlede lys, verdensaltets jeg. Der findes kun ét lys, selv om det ganske vist kan udspaltes i enkelte lysstråler. Verdensaltets jeg består altså af summen af alle de enkelte levende væseners jeger, som det også fremgår af symbol nr. 8, 9 og 11 i DEV1.
Vi oplever alle en adskillelse fra omgivelserne. Vi oplever os selv som “jeg” og omgivelserne som “det”. Individualitetsfølelsen, der er baseret på denne “jeg-følelse” og “det-følelse”, er yderligere analyseret af Martinus i grundfacit nr. 6 af de 12 grundfacitter i “Livsmysteriets løsning” (LB3 stk. 685, DEV3 stk. 32.8).
Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS