OT358. Den evige verdensplan. MCK 27.07.1997
Foredraget “Den evige verdensplan” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint, Klintvej 69, 4500 Nykøbing Sj. den 27. juli 1997
Hvordan kan man afgøre, om en verdensopfattelse er forkert?
Martinus gør gældende, at hvis en verdensopfattelse ikke viser, at alt er udtryk for kærlighed, at alt er såre godt, så er den falsk. Hvis en verdensopfattelse ikke kan vise, at der bag det hele findes en guddommelig, altomfattende verdensplan, der har et intelligensmæssigt, kærlighedsfrembringende formål, er den beviseligt et større eller mindre falsum. (Se bog nr. 12B, kap. 25, Artikelsamling 1 stk. 8.25).
Hvorfor er alt såre godt? – Fordi livet fungerer, og fordi alt tjener til opretholdelsen af en evig livsoplevelse. Livsoplevelse er et plus for det levende væsen. – Uden livsoplevelse ville der ikke være noget liv eller noget levende væsen. Selv om alt er såre godt, er det bestemt ikke alt, der er lige behageligt. Derfor har Martinus måttet definere begrebet det ubehagelige gode. – Alle energier reagerer lovbundet. Alle fysiske såvel som alle åndelige energier reagerer lovbundet. Derfor kan man føle sig tryg ved livet. Alt er velordnet. Alt er kosmos og ikke kaos. Alt har en mening. Alt har en hensigt. Man skal ikke være bange for livet, livet er her for at støtte os og hjælpe os frem i udviklingen. Ifølge Martinus eksisterer der ikke tilfældigheder, uretfærdigheder, onde magter eller djævelskab. Der er kun tale om en fejlvurdering af det såkaldte ubehagelige gode. Oplevelsen af mørket eller det ubehagelige gode er en nødvendighed for den erfaringsdannelse, der fører frem til fuldkommenheden. Mørket eller det onde, kamp, krig og mord skyldes kun manglende viden.
Meget kendt Martinus citat
Der, hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte “onde” med at eksistere. Læs mere i Livets Bog 1, stk. 19, www.martins.dk
Hvad er videnskab?
Videnskab er en dokumentation af kendsgerninger, som er baseret på vore sanser og deres forlængelse i form af forskelligt måleapparatur. Videnskabelige resultater skal kunne reproduceres og bekræftes eksperimentelt ved mål- og vægtfacitter, altså ved eksakt kvantificering. Videnskab bliver defineret ud fra en bestemt forskningsmetode, hvor enhver hypotese skal kunne bekræftes empirisk.
Er Martinus Åndsvidenskab en rigtig videnskab?
Naturvidenskaben beskriver de mange forskellige fysiske observationer, der gøres i naturen, mens Martinus derimod giver sig af med at forklare, hvordan alt i livet spiller en meningsfuld rolle. Hvis man vil sammenligne Martinus Åndsvidenskab med de anerkendte videnskaber, må man over i de såkaldte humanvidenskaber, som i gamle dage for øvrigt hed åndsvidenskaber. I de humanistiske videnskaber drejer det sig om at finde en mening og forstå denne mening. Men i disse videnskaber er det den menneskelige aktivitet, der skaber mening. Det specielle ved Martinus’ kosmiske analyser er, at de tillige påviser en ide og en mening med naturen, der ligger uden for menneskets aktivitet. Martinus har skabt en åndsvidenskab, der viser, at naturens opståen er et produkt af bevidsthedsliv, og at alt i naturen har en mening.
Den evige verdensplan
Martinus har skabt symbol nr. 13, Den evige verdensplan. Martinus var ikke en filosof, der udtænkte ideer eller opstillede hypoteser. Ganske beskedent sagde han, at livets evige love og principper eksisterede, før han blev født, og at han blot var udstyret med en sanseevne, der satte ham i stand til at opleve disse principper. Efter han i 1921 havde fået kosmisk bevidsthed, tog det ham tre år at få det fulde overblik over hele det evige verdensbillede og få alle brikkerne til at falde på plads.
Det kan være interessant at læse om, hvordan Martinus fik kosmisk bevidsthed og oplevede de kosmiske naturlove og principper, men for åndsforskeren må det afgørende være at undersøge, om det, Martinus skriver, er sandt og stemmer med realiteterne eller ej. Det afgørende er ikke Martinus’ egen person eller måden, hvorpå han fik sin viden. Formuleringen af tyngdeloven er vigtigere end historien om, at Newton (1642-1727) sad under et æbletræ og så et æble falde til jorden, da han fik sin lyse ide. Den tyske kemiker Kekulé (1829-1896) løste problemet om benzens strukturformel ved i en drøm at se molekylet formet som en ring, men det blev først videnskab, da strukturen kunne demonstreres eksperimentelt i laboratoriet.
Hvad er videnskabens udgangspunkt?
Både åndsvidenskab og naturvidenskab bygger på bestemte udgangspunkter eller aksiomer, som ingen kan bevise. Sådan er det med alle videnskaber. Martinus forudsætter verdens eksistens, dvs. energiens eksistens og konstans, samt gyldigheden af årsags- og virkningsloven. Dette udgangspunkt, som Martinus deler med naturvidenskaben, har han beskrevet som grundfacit nr. 1 og nr. 2 i sin behandling af de 12 grundfacitter i “Livsmysteriets løsning” (LB2 stk. 559-560, LB3 stk. 680-681 og DEV3 stk. 32.3-32.4).
Men naturvidenskabens rammer sprænges, når Martinus går videre med grundfacit nr. 3, “Logik eller planmæssighed”. Her mener han, at forskeren må erkende, at denne naturens årsags- og virkningsudfoldelse afslører en planmæssighed, og at den ved en nærmere iagttagelse viser sig at være fuldstændig logisk og hensigtsmæssig. Fungerer cellens kemi og menneskets fysiologi for eksempel ikke fuldstændigt hensigtsmæssigt? –
I grundfacit nr. 4, “Bevidsthed, tænkning og ideskabelse”, går Martinus skridtet videre og konkluderer, at den logik og hensigtsmæssighed, som vi ser i naturen, må være udtryk for eksistensen af bevidsthed og tænkning. Der må altså findes en plan og en hensigtsmæssighed i naturen.
I grundfacit nr. 5, “Det levende væsens eksistens”, når Martinus frem til, at bevidsthed ikke kan eksistere som et isoleret fænomen, men kun kan optræde i forbindelse med et levende væsen (LB2 stk. 561-563, LB3 stk. 682-684, DEV3 stk. 32.5-32.7). Universets geniale opbygning peger altså på, at hele universet er et levende væsen. Den til grundfacit nr. 5 svarende symbolske tegning af det levende væsen er vist ved stk. 3.7.
2.6 Hvad er forskellen på videnskab og åndsvidenskab?
Den afgørende forskel på naturvidenskab og åndsvidenskab er, at Martinus går ud fra, at liv ligesom energi er et konstant eksisterende fænomen. Filosofisk set eksisterer der kun to muligheder: 1. Fænomenet liv er opstået på et vist tidspunkt. 2. Fænomenet liv er noget konstant eksisterende. Hvem kan bevise, at det ene udsagn er rigtigt og det andet forkert?
I modsætning til en evig foreteelse har enhver timelig ting en begyndelse og dermed en årsag eller et ophav. Martinus’ forudsætning om livets og energiens konstans fører til en udpræget evighedstænkning. For at kunne forstå de kosmiske analyser er det nødvendigt hele tiden at skelne mellem evige og timelige fænomener, og hvis man ikke gør det, bliver man offer for tankeforvirring eller tankedril, som Martinus beskriver i LB4 stk. 1059-1071.
Natur- og åndsvidenskabens to udgangspunkter:
- Universet og livet er timeligt og dermed noget skabt
- Verdensaltet og livsfænomenet er evigt eksisterende
2.7 Hvordan stiller videnskaben sig til evige foreteelser?
En timelig eller skabt ting er noget, der er opstået på et givet tidspunkt. I kraft af disse nærmere omstændigheder er der en årsag til eksistensen af enhver timelig ting. På grund af ælde, slitage, friktion, forvitring og andet henfald kan ingen skabt ting vare evigt. Selv en solid granitblok har et endeligt.
I videnskaben beskæftiger man sig med problemstillinger i forbindelse med timelige ting, der har en begyndelse og en afslutning. Martinus beskæftiger sig derimod med både skabte og evige foreteelser. Evige ting er årsagsløse foreteelser, som blot eksisterer. Martinus udtrykker det som “et noget som er”. Eftersom evige foreteelsers blotte eksistens ikke har nogen årsag, kan årsags- og virkningsloven kun virke ind på timelige eller skabte foreteelser! – For Martinus er både livsfænomenet og verdensaltet ganske enkelt årsagsløse og evige foreteelser.
Naturvidenskaben på sin side har imidlertid meget svært ved at besvare sine egne spørgsmål om, hvordan, hvornår og hvorfor universet og livet er opstået. Big bang-teorien er en skabelsesberetning, hvor årsags- og virkningsloven er sat ud af spillet ved den ubegrundede begyndelse.
Det må have været meget ensformigt før big bang. Og Gud må også have kedet sig ganske gevaldigt før skabelsen af verden. – Hvad var der at tage sig til?
Martinus opererer ikke med nogen begyndelse eller nogen skabelsesberetning, men derimod med en evig forvandling eller omskabelse, der foregår i de evigt eksisterende materier eller energier. Kan det være mere logisk?
Kan et evigt liv have en begyndelse? – Kan en evig verdensplan have en begyndelse?
Problemstillingen omkring uendelighed og evighed spiller en meget central rolle i Martinus’ løsning af livsmysteriet. I sagens natur kan en uendelig eller en evig foreteelse hverken have begyndelse eller ende. Et evigt liv kan ikke have nogen begyndelse eller ende. Derfor er det ulogisk, når man i kirken siger, at man kan vinde det evige liv ved at være troende og næstekærlig og miste det ved at være vantro og synde. – Nej, der er kun to muligheder, enten er livet timeligt, eller også er det evigt. Hvis fænomenet liv er evigt, kan det i sagens natur hverken vindes eller mistes. Martinus symbol nr 13 har titlen “Den evige verdensplan”,
Både i kristendommen og naturvidenskaben regner man i de respektive skabelsesberetninger med en begyndelse. En eventuel eksistens af evige strukturer i et evigt eksisterende livsfænomen har naturvidenskaben svært ved at forholde sig til. Den kan jo ikke finde årsagen til evige fænomeners eksistens, når de ikke har nogen begyndelse eller begrundelse i den fysiske materie. Evige foreteelser eller strukturer kan i sagens natur ikke produceres ved materielle partiklers reaktioner.
I dag anerkendes sætningen om energiens evige eksistens som en videnskabelig kendsgerning, mens det ikke anses for bevist, at livsfænomenet har en evig eller konstant eksistens.
Hvem har et forklaringsproblem – naturvidenskaben eller åndsvidenskaben?
Naturvidenskaben mangler altså at give en forklaring på, hvordan liv kan opstå af kaos, eksplosioner og tilfældigheder, og hvordan kvaliteten bevidsthed kan opstå af livløse atomer i et dødt univers. – Hvordan kan de livløse H- og He-atomer i den oprindelige gassky efter big bang blive omdannet til molekylkombinationer, der er i stand til at opleve: Jeg eksisterer, jeg tænker? – Her har videnskaben ingen logisk forklaring. – Martinus derimod har ikke noget yderligere forklaringsproblem. Livet er et evigt fænomen eller et noget, der blot eksisterer! –
Livet er ifølge Martinus hverken et resultat af tilfældigheder, som man mener i darwinismen, eller et resultat af en skabelse, som man mener i intelligent design. Liv er “et noget som er”. Liv er noget evigt.
Livet er! Hvad mere kan der siges? – Life exists! What more can be said? – Das Leben existiert, mehr kann dazu nicht gesagt werden!
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
https://twitter.com/ole_therkelsen
https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/
www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen
https://www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen/?ref=bookmarks
www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen
Indsættelse af medie" style="font-size: 14px; width: 90%; height: 80px;" onfocus="this.select();">Indsættelse af medie" style="font-size: 14px; width: 90%; height: 80px;" onfocus="this.select();">Indsættelse af medie" style="font-size: 14px; width: 90%; height: 80px;" onfocus="this.select();">
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS