OT352. Kærlighed til vort indre univers

Forederaget “OT352. Kærlighed til vort indre univers” blev afholdt af Ole Therkelsen i Aalborg den 13.01.1999.

Martinus har skrevet to små hovedværker om emnet “Kærlighed til mikrokosmos” eller “Kærlighed til vort indre univers” nemlig “Den ideelle føde” og “Bisættelse”

Et nyt tema i fremtidens høje verdenskultur vil være, hvordan man bedst kan praktisere kærlighed til livet i mikrokosmos – også til det mikroliv, der fortsat måtte findes i liget efter dødens indtræden.

Martinus skriver, at det ville være forkert af ham og forræderi mod livets virkelige sandhed, hvis han gik uden om de felter, hvis analysering måtte forekomme ubehagelig og kedelig. Den ny verdensmoral skal netop frigøre mennesker fra de forestillinger, der ligger til grund for fejlagtig levevis og forkerte vaner, også selv om disse vaner måtte være god tradition, skik og brug, religion eller levebrød. (Bisættelse, kap. 135).

At stimulere mennesker til at udvise større næstekærlighed over for livet i mikrokosmos hørte ikke med til Bibelens opgave, det hørte med til det “meget”, som Jesus godt kunne fortælle, men som hans samtidige endnu ikke kunne bære, hvorfor det måtte vente til “talsmanden den hellige ånds komme” – i form af Martinus Åndsvidenskab. Det kræver en fuld indvielse i mikrokosmos at kunne analysere forholdene omkring kærlighed til mikrokosmos. Martinus skriver, at når man får fuld kosmisk bevidsthed, bliver man tredobbelt indviet, man bliver indviet i alle tre kosmos: mikro-, mellem- og makrokosmos. (LB6 stk. 2117).

Småbog nr. “Den ideelle føde” af Martinus. www.martinus.dk

Vegetarisme og kærlighed til dyrene

Fremtidsmenneskets syn på kødspisning

Verdensmoralen eller den religiøse vejledning i de seneste årtusinder har mest været indstillet på kærlighed til mennesker inden for den samme familie, gruppe, nation eller religion. De fleste mener, at næstekærlighed kun omfatter kærlighed til mennesker, men ikke til dyr og mikrovæsener. Men den ny verdensimpuls, der går ind over jordkloden, repræsenterer en ny verdensmoral, der også er indstillet på praktisering af kærlighed til de levende væsener i mikrokosmos.

I kraft af denne kommende højere verdensmoral vil menneskene gradvist gå bort fra kødspisning og efterhånden blive vegetarer. Nogle bliver vegetarer af økologiske eller økonomiske årsager, de vil måske begrænse CO2-udslippet eller spare på jordens ressourcer. Det er i CO2-debatten blevet fremført, at hvis alle jordens mennesker blev vegetarer, ville CO2-mængden blive reduceret med en mængde svarende til den samlede CO2-udledning fra hele transportsektoren. Andre bliver vegetarer af sundhedsmæssige eller religiøse årsager. Men ifølge de kosmiske analyser vil alle mennesker til sidst blive vegetarer, ganske enkelt fordi de ikke kan medvirke til drab og blodsudgydelse. De kan ikke nænne at gøre dyrene ondt og være årsag til, at de skal slås ihjel.

Vegetarisme i fremtiden

Det primære ved evolutionen er ikke udviklingen og specialiseringen af den fysiske krop, men derimod udviklingen af den bevidsthed, der benytter kroppen. Udviklingen af alkærlighed og en fuldkommen moral er det aktuelle mål for menneskets udvikling. Mennesker er ganske vist stadig pattedyr og tilhører dyreriget, men ifølge Martinus’ analyser vil de i kraft af en ny verdensmoral udvikle sig frem til et nyt rige, det rigtige menneskerige, hvorfra man engang vil se tilbage på fortidens barbari.

Martinus: “Man vil med forfærdelse læse om menneskenes ligæderi, om hvorledes menneskenes kærlighed til dyrene i stor stil kun var en kannibals kærlighed til kød. På pragtfulde museer vil store økser, dolke, slagteknive, jagtgeværer, fiskekroge og andre mordinstrumenter til fremtidens mennesker tale deres tavse sprog om svunden primitiv mentalitet. Gennem historiske værker vil man i en sygdomsfri tilværelse med gysen læse om nutidens syge menneskehed, dens tuberkulose, kræft, nyrelidelser, galdesten, forkalkning, hjertefejl, fordøjelsesbesværligheder, nervøsitet osv. og i sandhed få bekræftet Jesu ord, at hans rige ikke var af denne verden.” (Den ideelle føde, bog nr. 5, kap. 26).

 

 

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

 

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk

 

 

TWITTER

https://twitter.com/ole_therkelsen

 

 

FACEBOOK

https://www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen/

 

www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Francais.Ole.Therkelsen

 

www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen

 

https://www.facebook.com/Martinus.Esperanto.Ole.Therkelsen/?ref=bookmarks