OT337. Bøn som videnskab

Foredrag nr. OT337 er et foredrag med titlen “Bøn som videnskab”, der er afholdt af Ole Therkelsen på Martinus Institut den 09.10.2004.

Lære at ønske rigtigt

At få sin tanke og vilje, hvilket i virkeligheden vil sige at få sit ønsketalent bragt i en sådan fuldkommen tilstand, at man kun kan begære det rigtige, er identisk med det, vi kalder “fuldkommenhed”.
Martinus – Livets Bog 2,stk. 624

EXTRA – BONUS – Video-film om bøn som videnskab.

Ole Therkelsen’s foredrag på Væksthøjskolen 27.03.2012

En af de mest solgte bøger af Martinus er hans bog med titlen:
BØNNENS MYSTERIUM – [småbog nr. 11].

Martinus Institut har udgivet bog nr. 11, Bønnens mysterium af Martinus (1890-1981) — Martinus har skrevet en bog om bøn som videnskab. Det er småbog nr. 11.

Fra Martinus’ bog “Bønnens mysterium”.

KAPITEL

Bønnen har sine egne love, er en videnskab for sig

Kan bønnen da garantere lykken? – Ja, bønnen kan blive så fuldkommen, at den i forbindelse med kosmisk viden helt kan udelukke sorgernes og ulykkernes mørke skygger fra individets sjæleområde. Ikke således at den gør det immun over for smerter og lidelser i kød og blod. De kropslige lidelser er meget ofte ganske uforandrede, trods megen bøn. Det er heller ikke således, at bønnen er en aladdinslampe, hvorved man er i stand til at give dem, man elsker, et langt liv eller bringe sine børn til at opfylde det ideal i sundhed, moral, begavelse og position, som er enhver naturlig faders og moders inderligste håb eller drøm. Det er meget lidt, bønnen her kan udrette. I modsat fald ville bønnen jo være et middel til opløsning og modarbejdning af den guddommelige verdensplan.

Alle sådanne foreteelser som de nævnte er nemlig allerede i forvejen skæbnebestemt. Dette vil igen sige, at deres midlertidige situation, enten i god eller dårlig retning, er en naturlig nødvendighed for de pågældende væsener selv. Den er en videreførelse og nødvendig udvikling af deres erfaringsdannelse, en udvikling de ville være ganske afskåret fra, hvis den f.eks. ved bøn helt kunne forhindres. Det er rigtigt, at det ville være meget tiltalende og behageligt, om man ved bøn kunne “redde” en mor fra at dø fra sine små børn og derved fjerne de bekymringer, en sådan katastrofe ville afføde, men hvis man derved forhindrede den samme moder såvel som hendes børn i at nå ind i et højere udviklingsplan, kan det jo kun være guddommeligt, at en “bønhørelse” her ikke kan finde sted.

På det fysiske plan er der mange muligheder til stede, ved hvilke de efterlevende små børn kan lindres for savnet af deres moder, men der er absolut ingen muligheder til stede for at kunne give moderen det, hun ville tabe ved ikke at få lov til at gennemgå den allerede skæbnebestemte for tidlige død. Den er ikke en straf for noget som helst, men en nødvendig undervisning, en nødvendig bevidsthedsberigelse, som netop kun kunne udløses i den pågældende situation. Bønnen kan således ikke bruges til at gøre underminerende indhug i den plan, Forsynet har med ethvert levende væsen. Hvis et barn fødes med en begavelse, der stempler det som primitivt, kan det ikke nytte noget at bede om, at dette barns begavelse pludselig må blive forandret og derved fremtræde som højintellektuel. En sådan bøn kan Forsynet ikke bønhøre, thi en fremragende begavelse eksisterer kun som et resultat af forudgående oplevelser, arbejde og flid, og uden disse foreteelser vil skabelsen af begavelse være en umulighed, thi den skulle da være frembragt af “intet”, og “noget” kan som bekendt umuligt komme af “intet”.

Det er lige akkurat det samme princip, der gør sig gældende ved den for tidligt døende moder såvel som for de moderløse børn. Den for tidlige død er et resultat af en forudgående sammensætning af skæbnematerier, hun enten i det nuværende eller tidligere liv har afstedkommet, og er således en lige så naturlig følge heraf, som vandets udstrømning fra en vandhane, man har åbnet for, er naturligt. At bede til Forsynet om, at vandet ikke må strømme ud af vandhanen trods dette, at man holder hanen åben, ville jo være en højst unaturlig brug af bønnen, ligesom Forsynets bønhørelse af en sådan bøn også måtte være at betragte som total abnorm. Ligesom den for tidlige død er et resultat af årsager, der allerede er udløst i forvejen, og derfor må finde sted, således er også den situation, at være “moderløs”, et resultat af forudgående udløste årsager. Men når noget er udløst, hvilket vil sige: sket, kan det ikke være usket; moderens død er sket og kan ikke gøres usket. Men når det skete ikke kan være usket, tror man så, man ved bøn kan bringe det til at være usket? –

Det er ikke så mærkeligt, at mange mennesker i stor udstrækning opfatter det at bede som ganske værdiløst, idet de i samme udstrækning har oplevet ikke at få deres bøn hørt, hvilket vil sige: opfyldt af Forsynet. Hvad er det da, de har bedt om? – Er det ikke netop foreteelser eller situationer, der, hvis Forsynet skulle have frembragt disse, måtte være blevet til af “intet”, eller også måtte Forsynet have bragt det skete til at være usket? – Lige så lidt som det kan nytte at bede til Forsynet om, at solen må stå før eller senere op om morgenen, lige så lidt kan det nytte at bede Forsynet om, at den eller den situation eller begivenhed i en pårørendes skæbne, der er lige så skæbnebestemt af allerede forud udløste betingelser som solens tilsynekomst over kontinentet om morgenen, må blive udløst eller ikke udløst. CITAT SLUT. Læs mere på www.martinus.dk

Martinus 1890-1981 — Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente

Gennem bønnen: “Fader, ske ikke min, men din vilje” vil menneskenes liv efterhånden kunne blive mindre hasardspil

Hvad skal man gøre, for at ens ønsker og begær ikke bliver hasardspil? Er det virkelig muligt at lære at ønske, så man derved medvirker ikke blot til sin egen, men også til hele menneskehedens lysere og lykkeligere skæbne? Kristus har givet de jordiske mennesker et strålende eksempel på at ønske rigtigt, da han bad: “Fader, ske ikke min, men din vilje”. Kunne menneskene have dette ønske som baggrund for alle deres mindre ønsker, ville deres liv efterhånden blive mindre og mindre hasardspil. Og kunne de lære ikke at vente sig for meget af deres medmennesker og især ikke at blive bitre og vrede, fordi andre mennesker ikke står på de udviklingstrin, man ønskede, at de skulle stå, ville større muligheder for fred på jorden blive resultatet. Og dermed ville den højeste viden om menneskets psyke mere og mere kunne få indpas i de enkelte menneskers dagsbevidsthed, så den bliver kosmisk bevidsthed og mennesket ét med Faderen.

Fra et foredrag på Martinus Institut

søndag den 23. januar 1955.

Første gang bragt i Kosmosnr. 3/1973